Europaudvalget 2018
KOM (2018) 0293
Offentligt
1911923_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 17.5.2018
COM(2018) 293 final
ANNEX 2
BILAG
til
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET,
DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG
REGIONSUDVALGET
ET MOBILT EUROPA
Bæredygtig mobilitet i Europa: sikker, opkoblet og ren
DA
DA
 kom (2018) 0293 - Ingen titel
1911923_0002.png
BILAG 2
–
Strategisk handlingsplan for batterier
I. Politisk kontekst
Udvikling og fremstilling af batterier er en strategisk nødvendighed for Europa i forbindelse
med omlægningen til ren energi og et centralt element for vores bilsektors konkurrenceevne.
I oktober 2017 lancerede Kommissionen samarbejdsplatformen "den europæiske
batterialliance"
1
med vigtige industrielle aktører, interesserede medlemsstater og Den
Europæiske Investeringsbank.
Der ligger en meget stor udfordring i at skabe en konkurrencedygtig og bæredygtig industri til
fremstilling af batterier i Europa, og vi er nødt til at handle hurtigt i dette globale kapløb.
Visse prognoser viser, at Europa fra og med 2025 kan erobre et marked for batterier til en
værdi af op til 250 mia. EUR om året, som betjenes af mindst 10-20 gigafabrikker (anlæg til
masseproduktion af battericeller)
2
, for at dække EU's behov. I betragtning af de store
nødvendige investeringer, der skal foretages hurtigt, må denne strategiske udfordring ikke
tages op på en fragmenteret måde.
Med denne strategiske handlingsplan ønsker Kommissionen at føre Europa sikkert frem til en
førende rolle i en industri, som får stor betydning i fremtiden. Samtidig er det målet at
understøtte beskæftigelse og vækst i en cirkulær økonomi og samtidig sikre ren mobilitet samt
et bedre miljø og højere livskvalitet for EU-borgerne.
Kommissionen fremmer en
grænseoverskridende og integreret europæisk tilgang,
som
omfatter
hele værdikæden
i økosystemet for batterier, og fokuserer på
bæredygtighed
lige
fra udvinding og forarbejdning af råvarer til design og fremstilling af battericeller og -pakker
og anvendelse af dem samt genanvendelse, genbrug og bortskaffelse i den cirkulære økonomi.
Værdikæden for batterier
Råstoffer og
forarbejdede
materialer
Genanvendelse
Fremstilling af
cellekomponenter
Fremstilling af
elektriske køretøjer
Fremstilling af celler
Fremstilling af
batterienheder
Denne tilgang vil fremme produktion og anvendelse af højtydende batterier og fastsætte
benchmarks for bæredygtighed i hele værdikæden.
1
2
https://ec.europa.eu/growth/industry/policy/european-battery-alliance_en.
Kilde: European Institute of Innovation and Technology (EIT) Inno-energy
http://www.innoenergy.com/.
1
 kom (2018) 0293 - Ingen titel
1911923_0003.png
Denne strategiske handlingsplan er udformet i tæt samråd med interesserede parter, herunder
repræsentanter fra industrien og medlemsstaterne inden for rammerne af "den europæiske
batterialliance". Den bygger på en industristyret tilgang, hvor EU's industrielle aktører selv
har vedtaget en række målrettede foranstaltninger, som de er begyndt at gennemføre
3
.
I handlingsplanen kombineres målrettede foranstaltninger på EU-plan, bl.a. vedrørende
(primære og sekundære) råvarer, forskning og innovation, finansiering/investering,
standardisering/regulering, samhandel og kompetenceudvikling, for at
gøre Europa til den
førende aktør på verdensplan for så vidt angår bæredygtig fremstilling og anvendelse af
batterier inden for rammerne af den cirkulære økonomi.
Mere specifikt er formålet med planen at
sikre adgang til råvarer
fra ressourcerige lande uden for EU, lette adgangen til
europæiske råvarekilder og få adgang til
sekundære råvarer
i kraft af genanvendelse af
batterier i en cirkulær økonomi
understøtte europæisk fremstilling af battericeller i stor målestok og en fuldt ud
konkurrencedygtig værdikæde i Europa:
samle centrale industriaktører og nationale og
regionale myndigheder samarbejde med medlemsstaterne og Den Europæiske
Investeringsbank om at støtte innovative fremstillingsprojekter, som har en betydelig
grænseoverskridende og bæredygtighedsmæssig dimension, i hele værdikæden for
batterier
styrke det industrielle lederskab i kraft af intensiveret EU-støtte til forskning og
innovation
på området for avancerede teknologier (f.eks. lithium-ion) og disruptive
teknologier (f.eks. solid state) i batterisektoren. Støtten bør rettes mod alle led i
værdikæden (avancerede materialer, nye kemiske stoffer, fremstillingsprocesser,
batteristyringssystemer, genanvendelse, nyskabende forretningsmodeller), være tæt
integreret i det industrielle økosystem og bidrage til at fremskynde udbredelsen af
nyskabelser og fremstillingen af dem i industriel målestok
udvikle og styrke en højt kvalificeret arbejdsstyrke i hele batteriværdikæden
for at
afhjælpe manglen på kvalifikationer gennem foranstaltninger på EU-plan og
medlemsstatsplan, hvor der sikres tilstrækkelig uddannelse, omskoling og opkvalificering,
og hvor Europa gøres til et attraktivt sted for eksperter i verdensklasse inden for udvikling
og produktion af batterier
understøtte bæredygtigheden i EU's industri til fremstilling af battericeller
med
det
lavest mulige miljøfodaftryk,
f.eks. ved at bruge vedvarende energi i
produktionsprocessen. Dette mål bør navnlig opnås ved at fastsætte krav til sikker og
bæredygtig batteriproduktion.
sikre overensstemmelse med de overordnede gunstige reguleringsmæssige rammer
4
(strategien for ren energi, mobilitetspakkerne, EU's handelspolitik osv.) til støtte for
udbredelse af batterier og andre lagringsenheder.
3
4
Mere end 120 industriaktører og interessenter, der beskæftiger sig med innovation, har deltaget i denne
proces og kollektivt godkendt anbefalinger til prioriterede foranstaltninger, som er ved at blive gennemført.
http://www.innoenergy.com/eit-innoenergys-role-within-the-european-battery-alliance/.
Strategi for ren energi til alle europæere: COM(2016) 860; strategi for lavemissionsmobilitet: COM(2016)
501; Et mobilt Europa
–
mobilitetspakke I: COM(2017)283; mobilitetspakke II: COM(2017) 675.
2
 kom (2018) 0293 - Ingen titel
1911923_0004.png
II.
Strategiske indsatsområder
1. Sikring af bæredygtig råvareforsyning
EU's råvarestrategi sigter mod at sikre EU's økonomi adgang til råvarer.
5
Den førte politik,
som i 2012 fik ny fremdrift med lanceringen af det europæiske innovationspartnerskab om
råstoffer, er baseret på (1) bæredygtig forsyning af råvarer fra globale markeder, (2)
bæredygtig indenlandsk råvareproduktion samt (3) ressourceeffektivitet og forsyning af
sekundære råvarer. I september 2017 vedtog Kommissionen en ny industripolitisk strategi for
EU, hvori det fremhæves, hvor vigtige råvarer
–
navnlig råvarer af kritisk betydning
–
er for
alle industrielle værdikæders konkurrenceevne og for EU's økonomi som helhed.
6
EU må derfor sikre sig adgang til forsyningskæderne for råvarer til batterier. Lithium-ion er i
dag det foretrukne kemiske stof til brug i forbindelse med elektromobilitet, og det vil
dominere markedet i de kommende år. Der skal bruges forskellige råvarer til at fremstille
lithium-ion-batterier, herunder lithium, kobolt, nikkel, mangan, grafit, silicium, kobber og
aluminium. Udbuddet af nogle af disse materialer, navnlig kobolt, naturlig grafit og lithium, i
dag og i fremtiden vækker bekymring i betragtning af de store mængder, der er behov for,
og/eller de meget koncentrerede forsyningskilder. Bæredygtig udvinding og udnyttelse af
disse ressourcer er afgørende, og genanvendelse af materialer vil blive stadig vigtigere for at
diversificere EU's forsyning, og der bør tilskyndes til genanvendelse i forbindelse med
overgangen til en cirkulær økonomi
7
.
EU bør derfor sikre sig adgang til råvarer fra ressourcerige lande uden for Unionen og
samtidig sætte skub i den primære og sekundære produktion ved brug af europæiske kilder. Vi
bør desuden fremme miljøvenligt design, substitution og mere effektiv udnyttelse af kritiske
materialer til batterier samt genbrug og genanvendelse af dem.
Nøgleaktioner
Kommissionen vil:
tage udgangspunkt i EU's liste over kritiske råstoffer, som blev udarbejdet i 2017, når den
kortlægger det nuværende og fremtidig udbud af primære råvarer til batterier; vurdere
potentialet for inden for EU at skaffe råvarer til batterier, herunder kobolt (Finland,
Frankrig, Sverige, og Slovakiet), lithium (Østrig, Tjekkiet, Finland, Irland, Portugal,
Spanien, og Sverige), naturlig grafit (Østrig, Tjekkiet, Tyskland, Slovakiet og Sverige) og
nikkel (Østrig, Finland, Frankrig, Grækenland, Polen, Spanien og Det Forenede
Kongerige); vurdere potentialet i hele EU for at tilvejebringe sekundære råvarer;
fremsætte henstillinger med henblik på at optimere tilvejebringelsen af råvarer til batterier
inden for EU. [4. kvartal 2018]
5
6
7
COM(2008) 699. Se også det kommende arbejdsdokument Report on Raw Materials for Battery
Applications.
En ny strategi for Unionens industripolitik: COM(2017) 479.
Der anvendes f.eks. en risikoreducerende faktor ved vurderingen af forsyningsrisikoen ved brug af metoden
til vurdering af, hvor kritiske risiciene er (rapport fra Det Fælles Forskningscenter, 2017,
https://publications.europa.eu/s/gcBP).
3
 kom (2018) 0293 - Ingen titel
1911923_0005.png
gøre brug af alle hensigtsmæssige handelspolitiske virkemidler (såsom frihandelsaftaler)
for at sikre retfærdig og bæredygtig adgang til råvarer i tredjelande og fremme socialt
ansvarlig minedrift. [igangværende]
støtte forskning og innovation, som sigter mod omkostningseffektiv produktion og
substitution og mere effektiv udnyttelse af kritiske råvarer til batterier med henblik på at
udarbejde standarder (se strategisk indsatsområde 5 nedenfor). [2018-2020]
indlede en dialog med medlemsstaterne gennem arbejdsgruppen for råvareforsyning og
den højtstående styregruppe under det europæiske innovationspartnerskab om råstoffer
(EIP (råvarer)) med henblik på at fastslå, hvor velegnede deres politikker på området for
råvarer, deres minelovgivning og deres incitamenter til udvinding er med hensyn til at
opfylde de strategiske behov for materialer til batterier; fremlægge resultaterne af dette
arbejde på EIP (råvarer)'s konference på højt plan i november 2018. [4. kvartal 2018]
2. Støtte til europæiske projekter, som omfatter
batteriværdikæden, herunder fremstilling af celler
forskellige
segmenter
i
"Den europæiske batterialliance" udvikler sig hurtigt. Siden lanceringen af den i oktober 2017
er der allerede sket en mærkbar udvikling, idet der er rapporteret om industrikonsortier og
partnerskaber, der har som formål at udvikle anlæg til fremstilling af battericeller og dertil
knyttede økosystemer. Hvis vi skal fastholde vores førerposition i verden inden for
bilproduktion og innovation, er der behov for en indsats
–
der rækker ud over den, som
allerede er iværksat
–
for at intensivere fremstillingen af battericeller i Europa og udbygge og
styrke de øvrige segmenter i batteriværdikæden (f.eks. materialer, produktionsanlæg og
processer, batteristyringssystemer osv.) som en del af et integreret og konkurrencedygtigt
økosystem.
Medlemsstaterne og industrien har opfordret Kommissionen til fortsat at fungere som
formidleren, der samler vigtige industriaktører, og støtte fremstillingsprojekter med en
betydelig grænseoverskridende dimension, der integrerer forskellige elementer i
batteriværdikæden.
Nøgleaktioner
Kommissionen vil:
videreføre sit samarbejde med interesserede parter i hele batteriværdikæden om at fremme
og lette projekter i stor skala, som fører til fremstilling af næste generation af batterier, og
etablere en innovativ, integreret, bæredygtig og konkurrencedygtig batteriværdikæde i
Europa. [2018-2019]
indgå i en løbende dialog med de relevante medlemsstater for at udforske effektive
metoder til i fællesskab at støtte innovative fremstillingsprojekter, der rækker ud over den
nyeste teknologi, og sikre samling af en pulje af de bedste ressourcer på EU-plan og
nationalt plan i den henseende. Dette kan f.eks. have form af et vigtigt projekt af
fælleseuropæisk interesse
8
.
[4. kvartal 2018]
8
Vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse er projekter, der involverer mere end én medlemsstat, bidrager
til opnåelse af Unionens strategiske målsætninger og har en positiv afsmittende virkning på den europæiske
økonomi og samfundet som helhed. Forsknings-, udviklings- og innovationsprojekter skal være af væsentlig
innovativ art, og de skal række ud over det aktuelle tekniske niveau i de pågældende sektorer
–
se
Kommissionens meddelelse 2014/C 188/02 fra maj 2014.
4
 kom (2018) 0293 - Ingen titel
1911923_0006.png
fortsat arbejde tæt sammen med interesserede medlemsstater og Den Europæiske
Investeringsbank om at stille offentlig støtte eller finansiering til rådighed for projekter
vedrørende fremstilling af battericeller for at tilskynde til og geare investeringer fra den
private sektor og minimere risikoen i forbindelse med disse. Med henblik herpå vil
Kommissionen sikre koordinering og udbrede kendskabet til og lette adgangen til de
forskellige tilgængelige støtte- og finansieringsinstrumenter (f.eks. Den Europæiske
Investeringsbank
9
, demonstrationsprojekter under InnovFin Energy
10
, Horisont 2020
11
,
Den Europæiske Fond for Regionaludvikling
12
, Den Europæiske Fond for Strategiske
Investeringer
13
og innovationsfonden
14
) for at støtte innovative batterirelaterede
udbredelsesprojekter, herunder pilotlinjer og udbredelse af nyskabende teknologier i stor
målestok. Denne indsats vil omfatte gennemsigtige og inkluderende informationsmøder,
hvor de virksomheder og medlemsstater, som udviser interesse for emnet, kan få nærmere
oplysninger om de kriterier for støtteberettigelse, der gælder for disse instrumenter. [2018-
2019]
efter anmodning fra interesserede regioner og i samarbejde med relevante medlemsstater
fremme udviklingen af et "interregionalt samarbejde om batterier" inden for rammerne af
de nuværende tematiske, intelligente specialiseringsplatforme for energi og industriel
modernisering
15
.
[1. kvartal 2019]
samarbejde tæt med de relevante medlemsstater og regioner om at fordele den
tilgængelige støtte til forskning og innovation under samhørighedspolitikken (2014-2020:
44 mia. EUR), som bl.a. kan bruges på området for batterier)
16
.
[2018-2020]
i tæt samarbejde med Den Europæiske Investeringsbank oprette en dedikeret støtte- og
finansieringsportal med fokus på batterier (et fælles investeringsknudepunkt) for at lette
de interesserede parters adgang til tilstrækkelig økonomisk støtte og yde bistand i
forbindelse med brug af flere finansielle instrumenter. [4. kvartal 2018]
mere generelt tilskynde private investorer i hele værdikæden til fuldt ud at udnytte de
muligheder, der ligger i bæredygtig finansiering som anført i Kommissionens
handlingsplan for finansiering af bæredygtig vækst
17
.
[2018-2019]
3. Styrke det industrielle lederskab gennem øget støtte til EU-forskning og -
innovation, som omfatter hele værdikæden
9
10
11
12
13
14
15
16
17
http://www.eib.org/.
http://www.eib.org/products/blending/innovfin/products/energy-demo-projects.htm.
https://ec.europa.eu/programmes/horizon2020/.
http://ec.europa.eu/regional_policy/en/funding/erdf/.
http://ec.europa.eu/growth/industry/innovation/funding/efsi_en.
Innovationsfonden, som blev oprettet under EU's emissionshandelsordning, har til formål at støtte innovative
og banebrydende demonstrationsprojekter på området for energilagring, innovation inden for kulstoffattige
teknologier i industrisektorer, miljøvenlig kulstofopsamling og -lagring samt innovative vedvarende
energikilder. Den vil blive skabt i kraft af salget af 450 mio. kvoter under EU's emissionshandelsordning,
som kan udgøre 4,5 mia. EUR til en pris på 10 EUR pr. kvote eller 11 mia. EUR til en pris på 25 EUR pr.
kvote. Den første indkaldelse ventes i 2020.
http://s3platform.jrc.ec.europa.eu/.
Der er udformet 121 intelligente specialiseringsstrategier i en bottom up-proces baseret på udbredt
inddragelse af interesserede parter. De 44 mia. EUR, som kan blive fordelt gennem disse intelligente
specialiseringsstrategier, supplerer de anslåede 70 mia. EUR fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling
til støtte for en energieffektiv og dekarboniseret transportsektor. De yder bistand ved brug af Den Europæiske
Fond for Regionaludvikling og genererer en pipeline af industrielle projekter i kraft af interregionalt
samarbejde, deltagelse i klynger og inddragelse af industrien. [1. kvartal 2019].
https://ec.europa.eu/info/publications/180308-action-plan-sustainable-growth_en.
5
 kom (2018) 0293 - Ingen titel
1911923_0007.png
For at opretholde vores konkurrencefordel bør vi afsætte betydelige ressourcer til at støtte
forskning og innovation på området for supplerende teknologier (f.eks. avancerede lithium-
ion-teknologier) og disruptive teknologier (f.eks. solid state). Der bør forskes i avancerede
(primære og sekundære (dvs. genanvendte)) materialer, kemiske stoffer til batterier,
avancerede fremstillingsprocesser, genanvendelse og andre former for genbrug. Der bør sikres
en tæt sammenhæng med det industrielle økosystem i værdikæden for at fremskynde
industrialiseringen af nyskabelserne i EU.
Nøgleaktioner
Kommissionen vil:
i samarbejde med medlemsstaterne stille midler til rådighed til forskning og innovation
(H2020
18
) i batterirelaterede innovationsprojekter i hele batteriværdikæden på baggrund af
kort- og langsigtede prioriteter, der fastlægges på forhånd
19
.
Denne indsats bør også
omfatte innovative projekter med fokus på udbredelse, herunder pilotlinjer vedrørende
fremstilling af batterier og forarbejdning af primære/sekundære råvarer. [2018-2020]
i 2018 og 2019 iværksætte indkaldelser af forslag til batterirelaterede forsknings- og
innovationsprojekter til en værdi af yderligere 110 mio. EUR i alt (ud over de 250 mio.
EUR, der allerede er afsat til batteriområdet under Horisont 2020) og 270 mio. EUR, som
skal bevilges i støtte til projekter vedrørende intelligente net og energilagring som
annonceret i pakken om ren energi for alle europæere
20
.
[2018-2019]
understøtte etableringen af en ny europæisk teknologi- og innovationsplatform til fremme
af opnåelsen af de prioriterede mål for forskning i batterier, fastlægge langsigtede visioner
samt udarbejde en strategisk forskningsdagsorden og tilhørende køreplaner. Den
europæiske teknologi- og innovationsplatform vil blive ledet af de industrielle aktører,
forskermiljøet og medlemsstaterne, mens Kommissionens tjenestegrene vil yde støtte i
etableringsprocessen og bidrage inden for deres respektive ansvarsområder. [4. kvartal
2018]
forberede lanceringen af et flagskibsinitiativ i stor målestok om forskning inden for nye
teknologier i fremtiden, som kan understøtte langsigtet forskning i avancerede
batteriteknologier inden for tidshorisonten 2025+. Disse flagskibsinitiativer løber typisk
over en periode på ti år, og de modtager støtte på omkring 1 mia. EUR i alt, som
samfinansieres af EU's budget
21
.
[4. kvartal 2018]
18
19
20
21
Yderligere 110 mio. EUR er blevet stillet til rådighed specifikt for forskning og innovation på batteriområdet
under Horisont 2020. Omkring 200 mio. EUR vil blive afsat specifikt til forskning og innovation på
batteriområdet i perioden 2018-2020 ud over de næsten 150 mio. EUR, der allerede er brugt under Horisont
2020. I pakken om ren energi for alle europæere er det blevet annonceret, at 270 mio. EUR vil blive bevilget
i støtte til projekter vedrørende intelligente net og lagring, som også forventes at omfatte væsentlige
batterirelaterede elementer.
Fremover baseres de på gennemførelsesplanen for foranstaltning 7 i den strategiske energiteknologiplan,
https://setis.ec.europa.eu/batteries-implementation,
konklusionerne fra European Battery Cell Research and
Innovation Workshop, som Europa-Kommissionen (GD forskning og innovation) afholdt den 11.-12. januar
2018 med fokus på planer om yderligere EU-støtte til forskning og innovation på batteriområdet under
H2020, og køreplanen for elektrificering på transportområdet under den strategiske dagsorden for forskning
og innovation (SWD(2017) 223 af 31. maj 2017).
Projekterne vedrørende intelligente net og lagring forventes at omfatte væsentlige batterirelaterede elementer.
Dertil kommer, at Det Fælles Forskningscenter har et særligt projekt vedrørende batterier til energilagring,
som primært er beregnet til anvendelsesformer på transportområdet.
https://ec.europa.eu/digital-single-market/fet-flagships.
Foranstaltningerne i flagskibsinitiativets forberedende
fase bør være tilendebragt senest i 4. kvartal af 2018, og finansieringen vil blive påbegyndt under det næste
rammeprogram for forskning og innovation.
6
 kom (2018) 0293 - Ingen titel
1911923_0008.png
støtte banebrydende markedsskabende innovation på bl.a. batteriområdet gennem
pilotprojekter under Det Europæiske Innovationsråd.
22
Et budget på 2,7 mia. EUR stilles
til rådighed i perioden 2018-2020 for at støtte 1 000 potentielle banebrydende projekter og
yde 3 000 gennemførlighedstilskud. Denne pilotordning kan gavne banebrydende
batteriteknologier (som forventes at indgå i projekter vedrørende anvendelsesformer inden
for transport, energisystemer, fremstilling osv.). [2018-2020]
optimere løsninger til integration af stationære lagringssystemer og elektriske køretøjer i
nettet i forbindelse med Horisont 2020-projekter om intelligente net og lagring
23
og
projekter under initiativet vedrørende intelligente byer og lokalsamfund.
24
Derudover vil
Kommissionen fremme vellykkede løsninger vedrørende integration af batterier, der har
en stor potentiel sneboldeffekt og kan indgå i den kontaktformidling, som det europæiske
innovationspartnerskab om intelligente byer og lokalsamfund foretager (kontakt mellem
byer, virksomheder, banker, investorer og projektiværksættere). [2018-2019]
bygge videre på erfaringerne fra fælles teknologiinitiativer og Det Europæiske
Teknologiske Institut/videns- og innovationssamfund for at undersøge, om forskellige
former for offentlig-private partnerskaber, som arbejder med bl.a. batteriudvikling, er
gennemførlige og velegnede
25
.
[2020-]
4. Udvikle og styrke en højt kvalificeret arbejdsstyrke i alle dele af værdikæden
EU's arbejdsstyrke er højt kvalificeret, men vi mangler specialister inden for batteriteknologi,
navnlig hvad angår anvendt procesdesign og fremstilling af celler. Der bør træffes
foranstaltninger på EU-plan og medlemsstatsplan for at afhjælpe manglen på færdigheder.
Nøgleaktioner
Kommissionen vil:
kortlægge de kvalifikationer, der er behov for i hele værdikæden, og udpege de midler,
som skal anvendes for at afhjælpe manglerne, og en tidshorisont for gennemførelsen. [4.
kvartal 2018]
skabe adgang til EU's batteriafprøvningslaboratorier hos Det Fælles Forskningscenter
under Kommissionen med henblik på styrkelse af færdigheder og kapacitetsopbygning
26
.
Andre forskningscentre vil blive opfordret til at følge trop. [4. kvartal 2018]
22
23
24
25
26
https://ec.europa.eu/programmes/horizon2020/en/h2020-section/european-innovation-council-eic-pilot.
Omkring 90 mio. EUR om året; projekter vedrørende batteriintegration (herunder genbrug og løsninger med
fokus på forbindelser mellem køretøjer og net) tiltrækker traditionelt en ikke ubetydelig del af denne støtte,
selv om indkaldelserne er teknologineutrale. Klyngen af projekter vedrørende intelligente net og lagring
(BRIDGE) drejer sig ikke kun om teknisk innovation. Der arbejdes også med forbedringer af
forretningsmodeller, reguleringsmæssige problemstillinger, dataforvaltning og forbrugernes accept.
Også omkring 90 mio. EUR om året. Mange projektforslag omfatter også (batteribaserede) lagringsenheder,
selv om indkaldelserne er teknologineutrale.
De fællesforetagender, der er iværksat i henhold til artikel 187 i traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde, er et særligt retligt instrument, som gennemfører Horisont 2020 ved brug af offentlig-private
partnerskaber (PPP) på vigtige strategiske områder. De har til formål at gennemføre forsknings- og
innovationsaktiviteter, som skal øge konkurrenceevnen og tackle store samfundsmæssige udfordringer, idet
Europas erhvervsliv inddrages aktivt. De syv fællesforetagender, der opererer i øjeblikket, gennemfører
bestemte dele af Horisont 2020 på områderne for transport (CleanSky2, Shift2Rail og SESAR),
transport/energi (FCH2), sundhed (IMI2), bio-økonomi (BBI) samt elektroniske komponenter og systemer
(ECSEL).
https://ec.europa.eu/jrc/en/research-facility/open-access.
7
 kom (2018) 0293 - Ingen titel
1911923_0009.png
foreslå batterier som et vigtigt område, der bør støttes i forbindelse med planen for
sektorsamarbejde om færdigheder for at opfylde behovet for kvalifikationer i hele
batteriværdikæden på kort og mellemlang sigt
27
.
[2018-2019]
samarbejde med relevante interesserede parter om at stille puljen af eksperter inden for
kemiske stoffer til battericeller, fremstillingsprocesser, batteristyringssystemer osv. til
rådighed for virksomheder. [2018-2019]
samarbejde med relevante interesserede parter om at skabe forbindelser mellem
uddannelsessystemet og det europæiske netværk af pilotlinjer for at høste erfaringer og
indhente knowhow om fremstilling. [2018-2019]
opfordre medlemsstaterne til at gøre brug af midler fra Den Europæiske Socialfond, når de
skal opfylde uddannelsesbehov for fagfolk på området for batterier. [igangværende]
hjælpe universiteter og andre uddannelses-/erhvervsuddannelsesinstitutioner med at
udforme nye videregående uddannelser i samarbejde med erhvervslivet. [2018-2019]
5. Understøtte en bæredygtig batteriværdikæde
–
dvs. krav vedrørende sikker og
bæredygtig batteriproduktion
–
som en vigtig drivkraft for EU's konkurrenceevne
En bæredygtig batteriværdikæde bør være godt integreret i den cirkulære økonomi og fremme
europæiske produkters konkurrenceevne. EU skal derfor støtte udviklingen af effektiv, sikker
og bæredygtig produktion af battericeller og batterienheder/-moduler med det lavest mulige
miljøfodaftryk. Der kan overvejes forskellige instrumenter til brug ved opstilling af skrappe
miljø- og sikkerhedskrav, som kan blive banebrydende på de globale markeder. I denne
henseende bør der navnlig sikres fuldt udbytte af EU's batteridirektiv, som i øjeblikket er ved
at blive revideret, og direktivet om miljørigtigt design, idet visse muligheder for at udforme
nyskabende og fremtidssikret regulering kan udnyttes.
For at sikre bæredygtighed i den europæiske batteriværdikæde, navnlig inden for rammerne af
den cirkulære økonomi, er det en forudsætning at foretage nærmere analyser af de faktorer,
der har afgørende betydning for fremstillingen af sikre og bæredygtige batterier.
Her bør hele værdikæden tages i betragtning, lige fra bæredygtig og ansvarlig råstofforsyning
til produktionsprocesser, systemintegration og genanvendelse.
Nøgleaktioner
Kommissionen vil:
i forbindelse med revisionen af EU's batteridirektiv vurdere de nuværende mål for
indsamling og genanvendelse af brugte batterier, herunder genvinding af materialer
(vurderingen ventes fuldført i september 2018).
28
[4. kvartal 2018]
iværksætte en undersøgelse af de vigtigste faktorer af betydning for fremstilling af sikre
og bæredygtige ("grønne") batterier. [4. kvartal 2018]
På det grundlag vil Kommissionen
27
28
Planen for sektorsamarbejde om færdigheder danner en ramme for strategisk samarbejde om at opfylde
behovet for kvalifikationer på kort og mellemlang sigt i en given økonomisk sektor. I planen fokuseres der
p.t. på fem pilotsektorer, nemlig biler, maritim teknologi, rumforskning (geologisk information), tekstiler,
beklædning, læder og fodtøj samt turisme. Planen vil i fremtiden blive udvidet, så den omfatter flere sektorer.
Den finansieres under Erasmus Plus.
Direktiv 2006/66/EF, EUT L 266 af 26.9.2006, s. 1.
8
 kom (2018) 0293 - Ingen titel
1911923_0010.png
undersøge mulighederne for at indføre en standardiseret EU-ordning for
livscyklusvurdering af batterier, navnlig under hensyntagen til resultaterne af
pilotprojektet med titlen "produkters miljøfodaftryk" og i tæt samarbejde med industrien
29
.
fremsætte krav om bæredygtig udformning og brug, som alle batterier skal opfylde, hvis
de markedsføres i EU (bl.a. en vurdering af egnetheden af forskellige lovgivningsmæssige
instrumenter såsom direktivet om miljøvenligt design, forordningen om energimærkning
og EU's batteridirektiv). [4. kvartal 2018]
vurdere sammenhængen mellem forskellige lovgivningsmæssige instrumenter (f.eks.
REACH, affaldsrammedirektivet osv.) for at sikre et gnidningsløst og velfungerende indre
marked for batterier, brugte batterier og materialer, der udvindes af genanvendte batterier.
intensivere samspillet med interesserede parter og de europæiske standardiseringsorganer
for at udarbejde europæiske standarder til fremme af sikker og bæredygtig produktion,
(gen)brug og genanvendelse af batterier, bl.a. i kraft af standardforberedende forskning.
[2018-2019]
analysere, hvordan vi bedst kan fremme genbrug af avancerede batterier og brug af
"tovejsbatterier" [4. kvartal 2019]
fremme etiske indkøb af råvarer i batteribranchen. [1. kvartal 2019]
6. Sikre sammenhæng med de overordnede støtte- og reguleringsrammer
På grund af de globale værdikæder må batterier nødvendigvis spille en stor rolle i Unionens
relationer med dens globale handelspartnere.
Inden for rammerne af energiunionen, navnlig strategien for ren energi til alle europæere og
strategien for lavemissionsmobilitet, har Kommissionen også vedtaget en bred vifte af forslag
og understøttende foranstaltninger for at fremskynde brugen af vedvarende og ren energi,
navnlig med hensyn til energilagring og elektromobilitet. Hurtig færdiggørelse af disse
foranstaltninger på udbuds- og efterspørgselssiden på EU-plan og ambitiøs og hurtig
gennemførelse af dem på nationalt plan kan stimulere etableringen af et innovativt,
bæredygtigt og konkurrencedygtigt "batteriøkosystem" i EU og fjerne eventuelle hindringer
for dette.
Kommissionen vil:
overvåge og gribe ind over for urimelig praksis i tredjelande, f.eks. subsidiering af råvarer
eller andre produktionsinput, ved at gøre brug af foranstaltninger under EU's
handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter. Hvis de juridiske betingelser er opfyldt, kan
Kommissionen iværksætte antidumping- og/eller antisubsidieundersøgelser med henblik
på at fastslå, om det er berettiget at indføre handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger.
[igangværende]
overvåge og gribe ind over for fordrejninger/hindringer med hensyn til markedsadgang
ved fortsat
–
i overensstemmelse med EU's strategi for markedsadgang
–
at fokusere på og
fjerne investeringsmæssige hindringer og barrierer i tredjelande i bilsektoren og andre
sektorer af relevans for batterier
30
.
[2018-2019]
Dvs. evnen til at operere i net-til-køretøj-tilstand og køretøj-til-net-tilstand.
Dette vil blive sikret ved brug af de vigtigste koordineringsplatforme, der findes, såsom Det Rådgivende
Markedsadgangsudvalg og ekspertarbejdsgrupperne om markedsadgang i Bruxelles og i
markedsadgangsteams, som befinder sig i tredjelande.
29
30
9
 kom (2018) 0293 - Ingen titel
1911923_0011.png
sikre sammenhæng mellem oprindelsesregler for elektriske køretøjer og battericeller i
EU's eksterne handelspolitik ved at foreskrive, at der i forhandlinger om frihandelsaftaler,
som omfatter disse oprindelsesregler, fuldt ud tages hensyn til udviklingen i fremstillingen
af og handlen med elektriske køretøjer og batterier. [2018-2019]
sikre, at der i EU's politikker/overordnede regelsæt på sammenhængende vis tages hensyn
til nye bekymringer med hensyn til menneskers sundhed og miljøhensyn, som vedrører
batterier, og at der tilskyndes til udvikling og udbredelse af innovation inden for nye
batteriteknologier [igangværende].
og opfordrer Europa-Parlamentet og Rådet til hurtigt at vedtage
det reviderede direktiv om renere køretøjer
de nye standarder for bilers, varevognes og tunge erhvervskøretøjers CO
2
-emissioner
det omarbejdede direktiv om vedvarende energi (RED II)
den omarbejdede forordning om elektricitetsmarkedet og det omarbejdede direktiv om
samme marked
og samarbejde tæt med medlemsstaterne om at
sikre rettidig og effektiv gennemførelse af denne lovgivning og af det ændrede direktiv
om bygningers energimæssige ydeevne
fremskynde udbredelsen af en infrastruktur for alternative brændstoffer, hvilket anbefales
i handlingsplanen og støttes af Connecting Europe-faciliteten
III. Konklusioner og de næste skridt
Kommissionen opfordrer
EU's industrielle aktører, som indgår i "den europæiske batterialliance", til at
videreføre og gennemføre industristyrede initiativer
31
og projekter med henblik på at
etablere en konkurrencedygtig batteriværdikæde i Europa.
de deltagende medlemsstater til at
intensivere deres støtte til industristyrede projekter vedrørende fremstilling af battericeller
og andre dele af forsyningskæden efter behov ved brug af nationale instrumenter og/eller
hensigtsmæssige EU-støttemekanismer, som de har ansvaret for (dvs. strukturfondene)
forenkle og fremskynde godkendelses- og tilladelsesprocedurerne (vedrørende miljø,
fremstilling og konstruktion) for pilotlinjer og relevante industrielle projekter.
Kommissionen vil fortsat samarbejde med både interesserede medlemsstater og industrien
inden for rammerne af den europæiske batterialliance for at opretholde fremdriften og sikre, at
foranstaltningerne gennemføres inden for tidsfristerne, og at der leveres håndgribelige
resultater.
Kommissionen vil udarbejde en rapport om gennemførelsen af denne strategiske
handlingsplan i 2019.
31
European Institute of Innovation and Technology (EIT) Inno-energy
http://www.innoenergy.com/eit-
innoenergys-role-within-the-european-battery-alliance/.
10