Europaudvalget 2019-20
KOM (2018) 0322
Offentligt
2143124_0001.png
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
30. januar 2020
Svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 21 (KOM (2018) 0322) af
27. januar 2020 stillet efter ønske fra Kim Valentin (V)
Spørgsmål
Hvor meget mener regeringen, der skal sættes af under budgetkategori 3 for at
den kommende flerårige finansielle ramme (MFF’en) skal kunne løfte de opgaver,
der er på klimaområdet, hvis det var Danmark, der alene bestemte størrelsen af
denne del af budgettet? Og hvorfra i de andre budgetkategorier skal pengene ta-
ges, hvis investeringer i naturressourcer og miljø samt drift af klimatiltag skal være
fuldt finansieret i budgetperioden 2021-2027, samtidig med at MFF’en ikke skal
øges ud over 1 pct. af BNI.
Svar
Regeringen finder det vigtigt,
at andelen af EU’s udgifter,
der samlet set rettes
mod klimaformål øges fra de nuværende 20 pct. til mindst 25 pct. i den kom-
mende flerårige finansielle ramme, og gerne højere så hurtigt som muligt. Vores
klare tilgang er, at EU’s klimaindsats må og skal prioriteres højere end i dag.
Jeg tror at det er åbenlyst, at EU’s
flerårige finansielle ramme ville se markant an-
derledes ud, hvis det var op til Danmark at bestemme størrelsen og sammensæt-
ningen. Stod det til regeringen alene, så vi gerne en betydelig reduktion af udgif-
terne til f.eks.
EU’s landbrugspolitik
og strukturfondene til fordel for et stærkere
fokus på nye fælles udfordringer som f.eks. klima og migration. Samtidig ville vi i
langt højere grad fokusere på at sikre en reel klimaeffekt af de midler, der afsættes.
Det gælder ikke mindst
for EU’s landbrugspolitik.
Kommissionens vurdering af,
at 40 pct. af udgifterne til EU’s fælles landbrugspo-
litik er rettet mod klimaformål, er resultatet af en teknisk regnskabsøvelse, der ikke
indebærer konkrete krav til, at midlerne anvendes på tiltag med en reel klimaef-
fekt. Da udgifterne til landbrugspolitikken fylder så meget i det samlede budget,
betyder det også, at landbrugsstøtten tæller som det største klimabidrag. Uanset
den faktiske klimavirkning.
Det er netop en af grundene til, at vi understreger, at udgiftsmål ikke kan stå
alene. Der er behov for et øget fokus på den faktiske klimaeffekt. Det må i sidste
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
kom (2018) 0322 - Endeligt svar på spørgsmål 21: Spm. om, hvor meget der skal afsættes under budgetkategori 3 i den flerårige finansielle ramme til at løfte opgaver på klimaområdet, til finansministeren, kopi til udenrigsministeren
Side 2 af 2
ende være det vigtigste. Derfor vil regeringen arbejde for forbedrede indikatorer,
som skal kunne måle effekten af EU-midler til klimarettede tiltag.
Samtidig vil vi arbejde for at sikre, at en så stor andel som muligt af landbrugsud-
gifterne øremærkes grønne tiltag med konkret effekt for klima, natur og miljø.
Hertil hører også, at der skal være fokus på de nye muligheder for de såkaldte
eco-
schemes,
som også giver mulighed for at indrette ordninger med fokus på at opnå
klimaeffekt ved EU’s landbrugsstøtte.
Jeg er fuldt overbevist om, at man ved at
målrette udgifterne vil kunne bidrage væsentligt i forhold til at løfte de opgaver,
der er på klimaområdet inden for den kommende flerårige finansielle ramme med
et udgiftsniveau på 1,00 pct. af BNI.
Det kræver en klar politisk prioritering i de kommende forhandlinger. Men det er
regeringens klare holdning, at det er den rigtige vej at gå, både for Danmark og for
EU, hvis vi skal sikre en reel modernisering af EU’s budget.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov