Europaudvalget 2017-18
KOM (2018) 0322
Offentligt
1912579_0001.png
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
12. juni 2018
Svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 3 (KOM (2018) 0322) af
29. maj 2018 stillet efter ønske fra Kenneth Kristensen Berth
Spørgsmål
Kan ministeren anføre områder inden for ministerens ressort, som ministeren
mener
skal beskæres som led i forhandlingerne om EU’s flerårige finansielle ram-
me, og kan ministeren angive, hvilke områder det drejer sig om?
Svar
Storbritanniens udtræden af EU efterlader et betydeligt hul i EU’s budget, der skal
håndteres. EU-budgettet skal derfor tilpasses den nye økonomiske virkelighed i et
EU bestående af 27 lande. Konkret mener regeringen det skal ske ved, at det sam-
lede udgiftsniveau ikke overstiger
1,00 pct. af EU27’s BNI.
Regeringen er endvidere af den opfattelse, at der inden for rammerne af målsæt-
ningen om et udgiftsniveau
på 1,00 pct. af EU27’s BNI, bør
ske en indholdsmæs-
sig omprioritering af EU’s udgifter, så EU-budgettet
i højere grad målrettes EU-
merværdiskabende tiltag. Det indebærer, at EU's budget i højere grad skal anven-
des til
håndtering af migrationsudfordringen internt i EU og i EU’s nærområder,
vækst- og konkurrenceskabende initiativer, herunder excellencebaseret forskning,
grænseoverskridende infrastrukturprojekter, samt klimarelaterede udgifter. Der-
med kan EU-budgettet i højere grad fokuseres på områder, hvor vi står over for
fælles udfordringer, hvor der bibringes synergier og hvor EU-budgettet leverer en
værdi, som overstiger den, der kan leveres af medlemsstaterne alene.
For at holde budgetrammen inden for et samlet niveau på 1,00 pct. af EU27's
BNI, vil en sådan indholdsmæssig omprioritering naturligvis indebære reduktioner
i udgiftsniveauet på andre områder. Hertil bemærkes, at Kommissionens forslag
bl.a. medfører et samlet udgiftsniveau på 655 mia. euro til den fælles landbrugspo-
litik og samhørighedspolitikkerne, hvormed disse områder fortsat vil udgøre langt
over halvdelen af budgettet. Særligt på samhørighedsområdet er det regeringens
vurdering, at der er et stort potentiale for reduktioner ift. Kommissionens forslag.
Herudover vil det ligeledes være nødvendigt at foretage en nærmere gennemgang
af Kommissionens forslag til nye prioriteter. For en række programmer lægges der
således op til budgetstigninger på op til flere hundrede procent ift. niveauet i inde-
værende MFF-periode. Uanset om programmer leverer merværdi, er det nødven-
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
kom (2018) 0322 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om, hvilke områder inden for ministerens ressort, som ministeren i mindst grad giver den ofte omtalte merværdi for det europæiske samarbejde, til finansministeren, kopi til udenrigsministeren
Side 2 af 2
digt at budgettere realistisk, herunder at ambitionerne balanceres med hensynet til
et udgiftsniveau, der afspejler at EU’s økonomi og dermed budgetformåen bliver
mindre efter Storbritanniens udtræden af EU.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister