Europaudvalget 2018
KOM (2018) 0353
Offentligt
1918561_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 24.5.2018
SWD(2018) 265 final
ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE
RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN
Ledsagedokument til
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af en ramme til
fremme af bæredygtige investeringer
og forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oplysninger vedrørende
bæredygtige investeringer og risici for bæredygtigheden og om ændring af direktiv (EU)
2016/2341
og forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning
(EU) 2016/1011 for så vidt angår benchmarks for lille CO2-effekt og benchmarks for
positiv CO2-effekt
{COM(2018) 353 final} - {SEC(2018) 257 final} - {SWD(2018) 264 final} -
{COM(2018) 354 final} - {COM(2018) 355 final}
DA
DA
kom (2018) 0353 - Ingen titel
1918561_0002.png
Resumé
Konsekvensanalyse om bæredygtig finansiering
A. Behov for handling
Hvorfor? Hvad er problemstillingen?
Verdens regeringer valgte med vedtagelsen af Parisaftalen om klimaændringer og FN's 2030-dagsorden for
bæredygtig udvikling en mere bæredygtig kurs for vores planet og vores økonomi. Den Europæiske Union er
førende på dette område og vedtog således i marts 2018 en handlingsplan for finansiering af bæredygtig
vækst med det formål at: i) omlægge kapitalstrømme i retning af bæredygtige investeringer, ii) styre
finansielle risici, der skyldes miljøudfordringer, og iii) fremme gennemsigtighed og langsigtede dispositioner
for finansielle og økonomiske aktiviteter. De foranstaltninger, der vurderes i denne konsekvensanalyse, og
som blev bebudet i denne handlingsplan, indgår i en bredere og mere omfattende strategi, der skal sikre en
virkelig bæredygtig europæisk økonomi. De vil bidrage til handlingsplanens mål ved at tackle følgende
problemer:
1. Institutionelle investorer, kapitalforvaltere, investeringsrådgivere og forsikringsdistributører (i det
følgende benævnt "de relevante enheder") mangler incitamenter til at tage hensyn til miljømæssige,
sociale og ledelsesmæssige faktorer (ESG-faktorer) i deres investerings- og rådgivningsproces,
navnlig som følge af den manglende klarhed og sammenhæng i EU-lovgivningen på dette område.
2. Slutinvestorer har høje søgeomkostninger forbundet med at: a) afgøre, hvad der udgør bæredygtige
investeringer, og b) vurdere, i hvilket omfang ESG-faktorer er indarbejdet i de finansielle produkter,
der findes på markedet.
Hvilke resultater forventes der af initiativet?
Initiativets specifikke mål er som følger:
1. At sikre klarhed og en sammenhængende tilgang på tværs af sektorer og medlemsstater til de
relevante enheders indarbejdelse af ESG-faktorer i deres investerings- og rådgivningsproces.
2. At øge gennemsigtigheden i forhold til slutinvestorer ved at forbedre de ESG-relaterede
oplysningskrav.
3. At skabe klarhed over, hvad der udgør bæredygtige investeringer, ved at: a) indføre en EU-ramme for
fastlæggelse af kriterierne for bestemmelse af investeringens miljømæssige bæredygtighed
dette
klassificeringssystem, der skal oprettes på EU-plan (også kaldet "taksonomi"), vil skabe klarhed på
markedet over, hvilke aktiviteter der er "grønne" eller "bæredygtige"
og b) indføre en ny kategori af
benchmarks for lille CO
2
-effekt og positiv CO
2
-effekt på grundlag af en solid metodologi, der skal gøre
det lettere for investorer at sammenligne deres investeringers CO
2
-fodaftryk.
Hvad er merværdien ved at handle på EU-plan?
De finansielle enheder, der vil blive berørt af dette initiativ, arbejder primært på tværs af grænserne i EU. Det
er grunden til, at den lovgivning, der finder anvendelse på disse markedsdeltagere, i vid udstrækning er
harmoniseret på EU-plan. Tiltag på EU-plan for at indarbejde ESG-faktorer i deres investeringsbeslutnings-
og rådgivningsproces, øge gennemsigtigheden i forhold til slutinvestorer og skabe klarhed over, hvad der
udgør miljømæssigt bæredygtige investeringer, vil således sikre sammenhæng, mindske fragmenteringen og
yderligere forbedre det indre markeds funktion. En indsats på EU-plan er nødvendig for at nå fælles EU-mål
for bæredygtig udvikling og de bæredygtighedsmål, der er fastsat på globalt plan.
B. Løsninger
Hvilke lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige løsninger er overvejet? Foretrækkes en
bestemt løsning frem for andre? Hvorfor?
Fire foranstaltninger vurderes i denne konsekvensanalyse. Efter overvejelser om lovgivningsmæssige og
ikkelovgivningsmæssige løsningsmodeller for de enkelte foranstaltninger blev følgende foretrukne
løsningsmodeller identificeret:
1. Investorforpligtelser
Kapitalforvaltere,
forsikringsselskaber,
forsikringsdistributører,
arbejdsmarkedspensionsfonde,
investeringsrådgivere og individuelle porteføljeforvaltere vil være forpligtet til at indarbejde ESG-faktorer i
investeringsbeslutnings- og rådgivningsprocessen som led i deres investorforpligtelser. Det vil skabe klarhed
og sammenhæng på hele markedet og integrere bæredygtighed i disse finansielle institutioners
investeringsbeslutnings- og rådgivningsprocesser, navnlig i deres risikostyring.
1
kom (2018) 0353 - Ingen titel
1918561_0003.png
2. Oplysninger
De relevante enheder skal også oplyse, hvordan de opfylder disse forpligtelser. De kapitalforvaltere og
institutionelle investorer, som angiver, at de forfølger bæredygtige mål, skal godtgøre, at deres investeringer
er tilpasset disse mål. Det vil øge gennemsigtigheden i forhold til slutinvestorer, sikre sammenlignelighed
mellem produkter og modvirke grønvaskning.
3. Et fælles EU-klassificeringssystem ("taksonomi")
Med den foretrukne løsningsmodel fastlægges harmoniserede kriterier på EU-plan for at afgøre, om en
økonomisk aktivitet er miljømæssigt bæredygtig. Det foreslås, at Kommissionen efterfølgende udpeger de
aktiviteter, som kan betragtes som bæredygtige, og trækker på rådgivning fra en teknisk ekspertgruppe om
bæredygtig finansiering, som i øjeblikket er under oprettelse. Dette skal give erhvervsdrivende og investorer
klarhed over, hvilke aktiviteter der betragtes som grønne/bæredygtige, således at de kan træffe kvalificerede
beslutninger. Dette er et første og vigtigt skridt i bestræbelserne på at kanalisere investeringer i retning af
bæredygtige aktiviteter.
4. Benchmarks
Med den foretrukne løsningsmodel indføres to nye kategorier af benchmarks for lille CO
2
-effekt og positiv
CO
2
-effekt. Der vil blive fastlagt harmoniserede minimumsstandarder for den metodologi, der anvendes til at
udvikle disse benchmarks. Dette vil fremme en markedsstandard, der afspejler virksomhedernes CO
2
-
fodaftryk. Investorer, der ønsker at investere i lavemissionsstrategier, vil således få et pålideligt redskab.
Hvem støtter hvilken løsning?
Respondenterne i den offentlige høring om
investorforpligtelser
støtter i vid udstrækning et indgreb på EU-
niveau, da dette vil skabe sammenhæng og klarhed for finansielle enheder over de krav, der stilles. Med
hensyn til
oplysninger
var de fleste markedsdeltagere enige i, at de bør oplyse, hvordan de tager hensyn til
bæredygtighedsfaktorer i deres investeringsbeslutningsproces. De fleste interesserede parter, som gav
udtryk for deres synspunkter over for Kommissionen, var enige i, at et
klassificeringssystem
på EU-plan vil
gøre det lettere at opfylde deres investorforpligtelser og tage hensyn til ESG-faktorer i deres
investeringsbeslutningsprocesser.
C. Den foretrukne løsnings virkninger
Hvilke fordele er der ved den foretrukne løsning (hvis en bestemt løsning foretrækkes
ellers
fordelene ved de vigtigste af de mulige løsninger)?
Ved at
øge gennemsigtigheden generelt
vil de forskellige foranstaltninger
mindske
informationsasymmetrien
mellem slutinvestorer, finansielle formidlere og indeksudbydere. Initiativet vil
reducere den nuværende fragmentering af markedet,
navnlig af metodologier til identificering af
miljømæssigt bæredygtige aktiviteter og investeringer. Denne større gennemsigtighed og harmonisering vil
øge tilliden til finansielle produkter, der opfylder ESG-kriterierne, og gøre dem mere pålidelige og
attraktive
og fremme innovative investeringsstrategier og finansielle produktdesigns. Foranstaltningerne vil
også bidrage til at integrere bæredygtighed i risikostyring og kombineret med andre foranstaltninger i
handlingsplanen skabe
vækst på det europæiske marked for bæredygtig finansiering.
Foranstaltningerne
vil generelt bidrage til en omlægning af kapitalstrømme i retning af bæredygtige investeringer og dermed til
målet om at
fremme en bæredygtig økonomi.
Dette vil støtte en vidtrækkende bæredygtig omlægning i
overensstemmelse med de eksisterende miljøpolitikker på EU- og medlemsstatsniveau.
Hvilke omkostninger er der ved den foretrukne løsning (hvis en bestemt løsning foretrækkes
ellers omkostningerne ved de vigtigste af de mulige løsninger)?
Omkostningerne for de relevante enheder ved at indarbejde ESG-faktorer i investeringsbeslutnings- og
rådgivningsprocessen og forbedre ESG-relaterede oplysninger forventes at være forholdsvis begrænsede,
hvis det gøres på en standardiseret måde. For de finansielle institutioner, der allerede har udviklet et
klassificeringssystem, kan anvendelsen af EU-klassificeringssystemet medføre omkostninger
selv om disse
sandsynligvis vil være lavere end besparelserne ved at opretholde deres eget klassificeringssystem eller
anvende forskellige klassificeringssystemer, og under alle omstændigheder lavere end de forventede fordele
ved anvendelsen af dette klassificeringssystem. For indeksudbydere vil nye kategorier af benchmarks for lille
CO
2
-effekt og positiv CO
2
-effekt kun medføre begrænsede omkostninger, da der fastsættes
minimumsstandarder for de metodologier, som anvendes til at udvikle disse benchmarks.
Hvordan påvirker den foretrukne løsning virksomhederne, herunder de små og mellemstore
virksomheder og mikrovirksomhederne?
De foretrukne løsningsmodeller vil indirekte påvirke virksomheder som udstedere af værdipapirer ved at
tilskynde dem til at offentliggøre de yderligere ESG-oplysninger, som finansielle formidlere og investorer har
brug for. Ifølge direktivet om offentliggørelse af ikkefinansielle oplysninger har store børsnoterede selskaber
samt ikkebørsnoterede banker og forsikringsselskaber siden 2018 været forpligtet til at offentliggøre
2
kom (2018) 0353 - Ingen titel
1918561_0004.png
væsentlige oplysninger om bæredygtighed. For udstedere, som ikke er omfattet af dette direktiv (herunder
SMV'er), er der omkostninger forbundet med denne tilskyndelse til at offentliggøre yderligere oplysninger.
Disse oplysninger bør imidlertid også gøre det muligt for disse udstedere at få adgang til yderligere investorer
og potentielt at reducere kapitalomkostningerne.
Vil den foretrukne løsning få væsentlige virkninger for de nationale budgetter og myndigheder?
Der forventes ikke væsentlige virkninger for de nationale budgetter og myndigheder, da: i) lovgivningskravene
i vid udstrækning skal gennemføres af markedsdeltagere, og ii) overvågningskravene vil blive begrænsede.
Vil den foretrukne løsning få andre væsentlige virkninger?
De væsentlige virkninger er allerede beskrevet i afsnittet om fordele.
D. Opfølgning
Hvornår vil foranstaltningen blive taget op til fornyet overvejelse?
En efterfølgende evaluering er planlagt fem år efter gennemførelsen af foranstaltningerne, bl.a. med det
formål at vurdere, hvor effektiv og produktiv foranstaltningerne har været med hensyn til at opfylde de
målsætninger, der er fastlagt i denne konsekvensanalyse, og at afgøre, om der er behov for nye
foranstaltninger eller ændringer. Kommissionen vil måle fremskridt på grundlag af generelle centrale
resultatindikatorer for hver enkelt foranstaltning, der er omfattet af dette initiativ.
3