Europaudvalget 2018
KOM (2018) 0359
Offentligt
1904540_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 31.5.2018
COM(2018) 359 final
ANNEX
BILAG
til
Forslag til RÅDETS AFGØRELSE
om den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i det blandede udvalg, der er
nedsat i henhold til aftalen mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund
om at sammenkoble deres systemer for handel med drivhusgasemissioner, med hensyn
til vedtagelsen af udvalgets forretningsorden.
DA
DA
kom (2018) 0359 - Ingen titel
1904540_0002.png
Bilag
AFGØRELSE NR. 1/2018 TRUFFET AF DET BLANDEDE UDVALG, DER ER
OPRETTET VED SAMARBEJDSAFTALEN MELLEM DEN EUROPÆISKE UNION
OG DET SCHWEIZISKE FORBUND OM SAMMENKOBLING AF DERES
SYSTEMER FOR HANDEL MED DRIVHUSGASEMISSIONER
om vedtagelse af dets forretningsorden
DET BLANDEDE UDVALG, DER ER OPRETTET VED SAMARBEJDSAFTALEN
MELLEM DEN EUROPÆISKE UNION OG DET SCHWEIZISKE FORBUND, HAR
under henvisning til aftalen mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om
sammenkobling af deres systemer for handel med drivhusgasemissioner, særlig artikel 12, og
ud fra følgende betragtninger:
1) Artikel 11-13 i aftalen mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om
sammenkobling af deres systemer for handel med drivhusgasemissioner har fundet
midlertidig anvendelse siden aftalens undertegnelse.
2) I henhold til aftalens artikel 12, stk. 1, oprettes et blandet udvalg bestående af parternes
repræsentanter.
3) I henhold til aftalens artikel 12, stk. 4, fastsætter det blandede udvalg sin egen
forretningsorden.
4) I henhold til aftalens artikel 12, stk. 5, kan det blandede udvalg beslutte at nedsætte
arbejdsgrupper til at bistå det i udførelsen af dets opgaver
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Eneste artikel
Det blandede udvalgs forretningsorden som angivet i bilaget til denne afgørelse vedtages
hermed.
Udfærdiget på engelsk i Zürich.
På det blandede udvalgs vegne
Formanden
Sekretær for Den Europæiske Union
Sekretær for Schweiz
DA
DA
kom (2018) 0359 - Ingen titel
FORRETNINGSORDEN FOR ETS-UDVALGET EU-SCHWEIZ ("DET
BLANDEDE UDVALG")
Artikel 1
Det blandede udvalgs sammensætning
1. Det blandede udvalg består af repræsentanter fra Europa-Kommissionen
("Kommissionen"), som handler på vegne af Den Europæiske Union, på den ene side og
repræsentanter for Det Schweiziske Forbund ("Schweiz") på den anden side. De to parter
benævnes i det følgende hver for sig som "part" og sammen som "parterne".
2. Parternes repræsentanter kan ledsages af andre embedsmænd, som handler på parternes
vegne.
Artikel 2
Formandskab
1. Formandskabet for det blandede udvalg går på skift mellem parterne hver 12. måned.
Formandskabet varetages i det første kalenderår af Schweiz.
2. Den part, der varetager formandskabet, udpeger formanden for det blandede udvalg og hans
eller hendes suppleant.
3. Formanden leder det blandede udvalgs arbejde.
Artikel 3
Observatører
Det blandede udvalg kan efter indbyrdes aftale mellem parterne beslutte at invitere eksperter
eller repræsentanter for andre organer til at deltage i det blandede udvalgs møder som
observatører for at orientere om bestemte emner. Det blandede udvalg aftaler, på hvilke
betingelser sådanne observatører kan deltage i møderne.
Artikel 4
Sekretariat
1. En tjenestemand fra Europa-Kommissionen og en embedsmand fra den schweiziske
regering fungerer sammen som sekretærer for det blandede udvalg.
2. Sekretærerne for det blandede udvalg er ansvarlige for kommunikationen mellem parterne,
herunder videresendelse af dokumenter.
3. Sekretariatsopgaverne hører under den parts ansvar, der har formandskabet.
Artikel 5
Det blandede udvalgs møder
1. Det blandede udvalg mødes efter behov, i princippet én gang om året. Formanden indkalder
efter høring af parterne til møde i det blandede udvalg på et indbyrdes aftalt tidspunkt og sted.
Hvis parterne er enige herom, kan der også holdes telefon- og videokonferencer. Formanden
indkalder til ekstraordinært møde i det blandede udvalg efter anmodning fra Den Europæiske
DA
DA
kom (2018) 0359 - Ingen titel
Union eller Schweiz. I henhold til aftalens artikel 12, stk. 2, skal ekstraordinære møder
afholdes senest 30 dage efter anmodningen.
2. Det blandede udvalg mødes, medmindre parterne aftaler andet, i Bruxelles eller Schweiz,
afhængigt af hvem der har hvervet som formand.
3. Formanden sender mødeindkaldelse, dagsordensudkast og mødedokumenter til parternes
repræsentanter mindst 21 kalenderdage inden mødet. Dokumenter til møder, som afholdes i
henhold til aftalens artikel 12, stk. 2, udsendes mindst syv kalenderdage inden mødet.
4. Formanden kan efter aftale med parterne afkorte de i stk. 3 angivne tidsfrister for at tage
hensyn til særlige omstændigheder i en sag.
5. Formanden skal mindst syv kalenderdage inden et møde underrettes om sammensætningen
af parternes delegationer.
6. Møder i det blandede udvalg er ikke offentlige, medmindre parterne bestemmer andet.
Artikel 6
Dagsorden
1. Formanden udarbejder med sekretærernes bistand den foreløbige dagsorden for hvert møde.
2. Hver part kan anmode om, at yderligere punkter optages på dagsordenen. En sådan
anmodning skal begrundes og sendes skriftligt til formanden mindst syv kalenderdage inden
mødet.
3. Det blandede udvalg vedtager dagsordenen ved starten af mødet.
Artikel 7
Det blandede udvalgs arbejdsgrupper
1. Sammensætningen af og arbejdsmåden for arbejdsgrupper eller underudvalg, der nedsættes
i overensstemmelse med aftalens artikel 12, stk. 5, aftales af det blandede udvalg.
2. For arbejdsgrupperne eller underudvalgene finder denne forretningsorden tilsvarende
anvendelse.
3. Arbejdsgrupperne og underudvalgene arbejder under det blandede udvalg og aflægger
rapport til dette efter hvert af deres møder. De har ikke beføjelse til at træffe afgørelser, men
kan fremsætte henstillinger til det blandede udvalg.
4. Det blandede udvalg kan beslutte at ændre arbejdsgrupper og underudvalg eller bringe
deres mandat til ophør i overensstemmelse med artikel 8 i denne forretningsorden.
Artikel 8
Afgørelser og henstillinger
1. Det blandede udvalg træffer afgørelse og udarbejder henstillinger efter fælles overenskomst
mellem parterne i overensstemmelse med aftalen. De benævnes "Afgørelse" eller
"Henstilling" efterfulgt af et løbenummer, datoen for vedtagelsen og en angivelse af emnet.
2. Det blandede udvalgs afgørelser og henstillinger underskrives af formanden og
sekretærerne og rundsendes til parterne.
DA
DA
kom (2018) 0359 - Ingen titel
3. Hver af parterne kan beslutte at offentliggøre det blandede udvalgs afgørelser og
henstillinger i deres respektive officielle tidende. Parterne underretter hinanden, hvis de agter
at offentliggøre en afgørelse eller henstilling.
4. Det blandede udvalg kan vedtage sine afgørelser eller henstillinger ved skriftlig procedure,
hvis parterne er enige herom. En skriftlig procedure består af udveksling af noter mellem
sekretærerne, der handler med parternes samtykke. Med henblik herpå rundsendes forslagets
ordlyd inden for en frist på mindst 21 kalenderdage, inden for hvilken eventuelle forbehold
eller ændringer skal tilkendegives. Formanden kan efter rådføring med parterne afkorte denne
frist for at tage hensyn til særlige omstændigheder. Når der er opnået enighed om teksten,
undertegnes afgørelsen eller henstillingen af formanden og sekretærerne.
5. Det blandede udvalgs afgørelser om ændring af bilag til aftalen vedtages på alle aftalens
autentiske sprog.
6. Under den midlertidige anvendelse af aftalens artikel 11-13 kan det blandede udvalg
udarbejde afgørelser, som er nødvendige for at gennemføre aftalen. En formel afgørelse
truffet af det blandede udvalg, der har bindende virkning, vil først have virkning efter aftalens
ikrafttræden.
Artikel 9
Referat
1. Sekretariatet udarbejder et udkast til referat af hvert møde. I udkastet omtales de trufne
afgørelser og de udarbejdede henstillinger. Udkastet til referat forelægges det blandede udvalg
til vedtagelse. Når det blandede udvalg har godkendt referatet, undertegnes det af formanden
og sekretærerne.
2. Der skal foreligge et udkast til referat senest 21 kalenderdage efter mødets afslutning, og
det forelægges det blandede udvalg til godkendelse enten ved skriftlig procedure eller på det
følgende møde i det blandede udvalg.
Artikel 10
Korrespondance
Al korrespondance til og fra det blandede udvalgs formand sendes til det blandede udvalgs
sekretariat.
Artikel 11
Løbende informationsudveksling og konsultation
1. I henhold til aftalens artikel 10, stk. 2, skal en part underrette den anden part om eventuel
udvikling i dens lovgivning på områder, som har relevans for denne aftale.
2. Til dette formål gennemføres løbende informationsudveksling og konsultation mellem
parterne gennem sekretærerne for det blandede udvalg.
Artikel 12
Fortrolighed
Når en part indgiver oplysninger til det blandede udvalg, der er angivet som fortrolige,
behandler den anden part disse oplysninger som fortrolige.
DA
DA
kom (2018) 0359 - Ingen titel
Artikel 13
Udgifter
Hver part afholder sine udgifter til deltagelse i det blandede udvalgs møder og i
arbejdsgrupper og underudvalg.
Artikel 14
Ændring
Denne forretningsorden kan ændres ved en afgørelse truffet af det blandede udvalg i
overensstemmelse med artikel 8.
Artikel 15
Midlertidig anvendelse
Under den midlertidige anvendelse af aftalens artikel 11-13 finder denne forretningsorden
tilsvarende anvendelse.
DA
DA