Europaudvalget 2018
KOM (2018) 0370
Offentligt
1901634_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 23.5.2018
COM(2018) 370 final
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
KONVERGENSBERETNING 2018
(udarbejdet i henhold til artikel 140, stk 1, i traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde)
{SWD(2018) 350 final}
DA
DA
 kom (2018) 0370 - Ingen titel
1901634_0002.png
1.
FORMÅL MED BERETNINGEN
Euroen er tænkt som en fælles valuta for Den Europæiske Union som helhed. Den
anvendes hver eneste dag af omkring 342 millioner indbyggere i 19 medlemsstater
("euroområdet"). Euroen er den næstmest anvendte valuta på verdensplan. 60 andre
lande og områder rundt om i verden med 175 millioner indbyggere har valgt at
anvende euroen som deres valuta eller at knytte deres valuta til den.
I henhold til artikel 140, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde (herefter TEUF) skal Kommissionen og Den Europæiske Centralbank
(ECB) mindst én gang hvert andet år eller på anmodning af en medlemsstat med
dispensation
1
aflægge beretning til Rådet om de fremskridt, der gøres af
medlemsstaterne for så vidt angår opfyldelsen af deres forpligtelser med hensyn til
virkeliggørelsen af Den Økonomiske og Monetære Union. De seneste
konvergensberetninger fra Kommissionen og ECB blev vedtaget i juni 2016.
Konvergensberetningen for 2018 omfatter følgende syv medlemsstater med
dispensation: Bulgarien, Tjekkiet, Kroatien, Ungarn, Polen, Rumænien og Sverige
2
.
En mere detaljeret vurdering af konvergenssituationen i disse lande gives i et teknisk
bilag til denne beretning.
Indholdet af Kommissionens og ECB's beretninger er underlagt bestemmelserne i
artikel 140, stk. 1, i TEUF. I henhold til denne artikel skal beretningerne omfatte en
undersøgelse af, hvorvidt den nationale lovgivning, herunder den nationale
centralbanks statut, er forenelig med artikel 130 og 131 i TEUF samt med statutten
for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank
(herefter ESCB/ECB-statutten). Beretningerne skal ligeledes indeholde en
undersøgelse af, om der er opnået en høj grad af vedvarende konvergens i den
pågældende medlemsstat ved, at konvergenskriterierne (prisstabilitet, offentlige
finanser, valutakursstabilitet og den lange rente) er opfyldt, og omhandle en række
andre faktorer, der er nævnt i artikel 140, stk. 1, sidste afsnit, i TEUF. De fire
konvergenskriterier er præciseret i en protokol, der er knyttet som bilag til traktaterne
(protokol nr. 13 om konvergenskriterierne).
Den finansielle og økonomiske krise har sammen med statsgældskrisen i
euroområdet afsløret huller i Den Europæiske Økonomiske og Monetære Unions
(ØMU) økonomiske styring og vist, at dens instrumenter skal anvendes i videre
udstrækning. Med henblik på at sikre en velfungerende ØMU er der foretaget en
overordnet stramning af den økonomiske styring i Unionen. Konvergensvurderingen
er derfor tilpasset det bredere europæiske semester, som anvender en samlet tilgang
til de økonomisk-politiske udfordringer, som ØMU'en står overfor med hensyn til at
sikre finanspolitisk holdbarhed, konkurrencedygtighed, stabilitet på de finansielle
markeder og økonomisk vækst. De vigtigste nye tiltag på området for styring, som
styrker vurderingen af de enkelte medlemsstaters konvergensproces og holdbarheden
heraf, omfatter bl.a. styrkelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt
store underskud i forbindelse med reformen af stabilitets- og vækstpagten i 2011 og
nye instrumenter i forbindelse med overvågningen af makroøkonomiske ubalancer.
1
2
De medlemsstater, der endnu ikke opfylder de nødvendige betingelser for at indføre euroen, omtales som "medlemsstater med
dispensation". Danmark og Det Forenede Kongerige forhandlede "opt-out"-aftaler på plads før vedtagelsen af Maastrichttraktaten og
deltager ikke i ØMU'ens tredje fase.
Danmark og Det Forenede Kongerige har ikke udtrykt ønske om at indføre euroen og er derfor ikke medtaget i vurderingen.
1
 kom (2018) 0370 - Ingen titel
1901634_0003.png
Denne beretning tager navnlig hensyn til resultaterne af proceduren i forbindelse med
makroøkonomiske ubalancer
3
.
Disse kriser afslørede også, at der fandtes uønskede forbindelser mellem de nationale
banksektorer og deres stater, som gav stærke fragmenteringskræfter frit spil på de
finansielle markeder. Bankunionen blev etableret for at bryde disse forbindelser og
vende fragmenteringen samt for at sikre bedre risikodiversificering mellem
medlemsstaterne og tilstrækkelig finansiering af økonomien. En række centrale
elementer i bankunionen er allerede blevet fastlagt: det fælles regelsæt, den fælles
tilsynsmekanisme og Den Fælles Afviklingsfond. Medlemsstater, som indfører
euroen, deltager også i bankunionen. Denne deltagelse afhænger ikke af den
vurdering af konvergenskriterierne, der foretages i denne beretning.
Som en del af pakken vedrørende uddybning af Den Økonomiske og Monetære
Union, der blev fremlagt den 6. december 2017, foreslog Kommissionen, at der som
led i dens tekniske bistand etableres et særligt arbejdsforløb med henblik på at yde
målrettet støtte til medlemsstater, der forbereder sig på at blive medlem af
euroområdet
4
. Dette forslag er afspejlet i ændringen af forordningen om
støtteprogrammet for strukturreformer
5
. Kommissionen tilkendegav også, at den for
perioden efter 2020 vil fremsætte forslag til en særlig konvergensfacilitet med
henblik på at hjælpe medlemsstater med deres konkrete forberedelser på en
gnidningsløs tiltrædelse af euroområdet. Denne facilitet er imidlertid uafhængig af
det formelle forløb forud for vedtagelsen af euroen, som gennemføres via
konvergensberetningerne.
Konvergenskriterier
Undersøgelsen af, hvorvidt
den nationale lovgivning,
herunder den nationale
centralbanks statut,
er forenelig
med artikel 130 i TEUF og med bestemmelserne i
artikel 131 i TEUF, omfatter en vurdering af overholdelsen af forbuddet mod
monetær finansiering (artikel 123) og forbuddet mod privilegeret adgang (artikel
124), overensstemmelse med ESCB's målsætninger (artikel 127, stk. 1) og opgaver
(artikel 127, stk. 2) og andre aspekter af de nationale centralbankers integration i
ESCB.
Prisstabilitetskriteriet
defineres i artikel 140, stk. 1, første led, i TEUF: "opnåelse
af en høj grad af prisstabilitet (...) vil fremgå af en inflationstakt, som ligger tæt op
ad inflationstakten i de højst tre medlemsstater, der har nået de bedste resultater
med hensyn til prisstabilitet".
Det hedder endvidere i artikel 1 i protokollen om konvergenskriterier, at "kriteriet
vedrørende prisstabilitet (...) betyder, at en medlemsstat har en holdbar prisudvikling
og en gennemsnitlig inflationstakt, som betragtet i en periode på et år før
undersøgelsen ikke overstiger inflationstakten i de højst tre medlemsstater, der har
nået de bedste resultater med hensyn til prisstabilitet, med mere end 1,5
procentpoint. Inflationen måles ved hjælp af forbrugerprisindekset på et
sammenligneligt grundlag, der tager hensyn til forskelle i nationale definitioner"
6
.
3
4
5
6
Kommissionen offentliggjorde den syvende rapport om varslingsmekanismen i november 2017 og resultaterne af de tilsvarende
dybdegående undersøgelser i marts 2018.
Meddelelse fra Kommissionen: "Nye budgetinstrumenter, som skal bidrage til at sikre et stabilt euroområde inden for EU's rammer"
(COM(2017) 0822 final af 6.12.2017).
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) 2017/825 (COM(2017) 825 final,
2017/0334(COD) af 6.12.2017).
Med henblik på kriteriet vedrørende prisstabilitet måles inflationen ved det harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP), som er defineret
i Rådets forordning (EF) nr. 2494/95.
2
 kom (2018) 0370 - Ingen titel
1901634_0004.png
Kravet om holdbarhed indebærer, at en tilfredsstillende inflationsudvikling
hovedsagelig skal opnås ved udviklingen i råvareomkostninger og andre faktorer, der
indvirker strukturmæssigt på prisudviklingen, snarere end afspejle midlertidige
faktorers påvirkning. Konvergensundersøgelsen indeholder derfor en vurdering af de
faktorer, der har betydning for inflationsforventningerne, og suppleres af en
henvisning til den seneste inflationsprognose fra Kommissionens tjenestegrene
7
. I
denne forbindelse vurderes det også, om landet er i stand til at nå referenceværdien i
de kommende måneder.
Referenceværdien for inflationen blev beregnet til 1,9 % i marts 2018
8
med Cypern,
Irland og Finland som de tre medlemsstater, der har opnået de bedste resultater
9
.
Konvergenskriteriet vedrørende de offentlige finanser
defineres i artikel 140, stk.
1, andet led, i TEUF som "holdbare
offentlige finanser; dette vil fremgå af, at
medlemsstaten har opnået en offentlig budgetstilling, der ikke udviser et
uforholdsmæssigt stort underskud som fastslået i henhold til artikel 126, stk. 6".
Ifølge artikel 2 i protokollen om konvergenskriterierne betyder dette kriterium, at
"medlemsstaten
på tidspunktet for undersøgelsen ikke er omfattet af en rådsafgørelse
som omhandlet i nævnte traktats artikel 126, stk. 6, om, at den pågældende
medlemsstat har et uforholdsmæssigt stort underskud".
Som led i den overordnede
styrkelse af den økonomiske styring i ØMU'en blev den afledte lovgivning
vedrørende offentlige finanser forbedret i 2011, herunder de nye retsakter om
ændring af stabilitets- og vækstpagten
10
.
I TEUF henvises der til
valutakurskriteriet
i artikel 140, stk. 1, tredje led, som
"overholdelse
af de normale udsvingsmargener i det europæiske monetære systems
valutakursmekanisme i mindst to år uden devaluering over for euroen".
I artikel 3 i protokollen om konvergenskriterierne hedder det:
"Kriteriet vedrørende
deltagelse i det europæiske monetære systems valutakursmekanisme (…) betyder, at
en medlemsstat har overholdt de normale udsvingsmargener i det europæiske
monetære systems valutakursmekanisme uden alvorlige spændinger i mindst de
seneste to år før undersøgelsen. Medlemsstaten må især ikke i samme periode på
eget initiativ have devalueret sin valutas bilaterale centralkurs over for euroen"
11
.
Den relevante toårsperiode for vurdering af valutakursstabiliteten løber i denne
beretning fra den 24. april 2016 til den 23. april 2018. I sin vurdering af
valutakurskriteriet inddrager Kommissionen udviklingen i yderligere indikatorer,
f.eks. udviklingen i udenlandske reserver og den korte rente, og betydningen af
politiske foranstaltninger, herunder valutainterventioner og eventuel international
finansiel bistand, for at opretholde valutakursstabiliteten. I skrivende stund deltager
ingen af de medlemsstater, der vurderes i denne konvergensberetning, i ERM II. Hvis
7
8
9
10
11
Alle prognoser for inflationen og andre variabler i denne beretning stammer fra Kommissionens forårsprognose 2018. Prognoserne fra
Kommissionens tjenestegrene er baseret på et sæt af fælles antagelser om eksterne variabler og en antagelse om en uændret politik,
samtidig med at der tages hensyn til foranstaltninger, som der er et tilstrækkelig detaljeret kendskab til.
Skæringsdatoen for de data, der er anvendt i denne beretning, er den 23. april 2018.
Den gennemsnitlige 12-måneders inflationstakt lå på henholdsvis 0,2 %, 0,3 % og 0,8 %.
Et direktiv om minimumskrav til nationale budgetmæssige rammer, to nye forordninger om makroøkonomisk overvågning og tre
forordninger om ændring af stabilitets- og vækstpagten trådte i kraft den 13. december 2011 (en ud af de to nye forordninger om
makroøkonomisk overvågning og en ud af de tre forordninger om ændring af stabilitets- og vækstpagten omfatter nye
håndhævelsesmekanismer for medlemsstater i euroområdet). Ud over realiseringen af gældskriteriet i proceduren i forbindelse med
uforholdsmæssigt store underskud omfattede ændringerne en række vigtige nye tiltag i stabilitets- og vækstpagten, navnlig et benchmark
for udgifter, som skal supplere vurderingen af fremskridtet hen imod opfyldelsen af det landespecifikke mellemfristede budgetmål.
Ved vurderingen af, om valutakurskriteriet er overholdt, undersøger Kommissionen, om valutakursen har ligget tæt på ERM II-
centralkursen, idet der kan tages hensyn til årsager til en opskrivning i overensstemmelse med "Common Statement on Acceding
Countries and ERM2", som blev vedtaget på det uformelle møde i Rådet (økonomi og finans) i Athen den 5. april 2003.
3
 kom (2018) 0370 - Ingen titel
1901634_0005.png
en medlemsstat anmoder om indtræden i ERM II, træffer alle ERM II-deltagere
beslutning om dette ved enstemmighed
12
.
Fjerde led i artikel 140, stk. 1, i TEUF indeholder følgende krav: "den
varige
karakter af den konvergens, medlemsstaten med dispensation har opnået, samt af
dens deltagelse i valutakursmekanismen, som afspejlet i de
langfristede rentesatser".
I artikel 4 i protokollen om konvergenskriterier fastslås det, at "kriteriet
vedrørende
konvergens i rentesatserne betyder (...), at en medlemsstat over en periode på et år
før undersøgelsen har haft en gennemsnitlig langfristet nominel rentesats, som ikke
overstiger den tilsvarende rentesats i de højst tre medlemsstater, der har nået de
bedste resultater med hensyn til prisstabilitet, med mere end 2 procentpoint.
Rentesatserne måles på grundlag af langfristede statsobligationer eller tilsvarende
værdipapirer, idet der tages hensyn til forskelle i nationale definitioner".
Referenceværdien for rentesatserne blev beregnet til 3,2 % i marts 2018
13
.
I artikel 140, stk. 1, i TEUF stilles der desuden krav om en undersøgelse af
andre
faktorer,
der er relevante for den økonomiske integration og konvergens. Disse
andre faktorer omhandler integrationen af markederne, udviklingen i
betalingsbalancens løbende poster samt udviklingen i enhedslønomkostningerne og
andre prisindeks. Sidstnævnte er omfattet af vurderingen af prisstabiliteten. De
yderligere faktorer er vigtige indikatorer for, at integrationen af en medlemsstat i
euroområdet vil fortsætte uden vanskeligheder, og udvider billedet af spørgsmålet
om vedvarende konvergens.
2.
BULGARIEN
På baggrund af sin vurdering af lovgivningens forenelighed og opfyldelsen af
konvergenskriterierne og under hensyntagen til yderligere relevante faktorer
mener Kommissionen, at Bulgarien ikke opfylder betingelserne for at indføre
euroen.
Lovgivningen i Bulgarien
–
navnlig loven om den bulgarske centralbank
–
er ikke
fuldt forenelig
med bestemmelserne i artikel 131 i TEUF. Der forekommer især
uforeneligheder og mangler med hensyn til centralbankens uafhængighed, forbuddet
mod monetær finansiering og centralbankens integration i ESCB ved indførelsen af
euroen, hvad angår de ESCB-opgaver, der er fastlagt i artikel 127, stk. 2, i TEUF og
artikel 3 i ESCB/ECB-statutten.
Bulgarien opfylder kriteriet om prisstabilitet.
Den gennemsnitlige inflationstakt i
Bulgarien i de 12 måneder inden marts 2018 var 1,4 %, dvs. under referenceværdien
på 1,9 %. Den forventes fortsat at ligge under referenceværdien i de kommende
måneder.
Den årlige HICP-inflationstakt i Bulgarien var negativ i perioden fra midten af 2013
til begyndelsen af 2017 som følge af en kombination af flere faktorer: faldende priser
på importerede råvarer, lav indenlandsk efterspørgsel og fald i de administrerede
priser. I 2016 faldt den fra -0,4 % i januar til omkring -2,5 % i midten af 2016, hvor
den begyndte at stige. I december 2016 nåede den op på -0,5 % og fortsatte med at
12
13
ERM II-deltagerne er finansministerierne fra euroområdets medlemslande, ECB, finansministerierne fra medlemsstater uden for
euroområdet, som har tilsluttet sig ERM II, og centralbanker.
Referenceværdien for marts 2018 er beregnet som det simple gennemsnit af den gennemsnitlige lange rente i Cypern (2,2 %), Irland
(0,8 %) og Finland (0,6 %) plus to procentpoint.
4
 kom (2018) 0370 - Ingen titel
1901634_0006.png
stige indtil april 2017, hvor den lå på 1,7 %. I maj-juli 2017 faldt inflationen igen
midlertidigt, men begyndte hurtigt at stige igen og nåede op på omkring 1,9 % i
november 2017. Stigningen i den årlige inflation i 2017 afspejlede større bidrag til
inflationen fra energi- og fødevarepriserne. Inflationen faldt igen i begyndelsen af
2018 og var tilbage på 1,9 % i marts 2018.
Graph 2a:
Bulgaria - Inflation criterion since 2012
(percent, 12-month moving average)
4
3
2
1
0
-1
-2
Jan-12 Jan-13 Jan-14 Jan-15 Jan-16 Jan-17 Jan-18
Bulgaria
Reference value
Note: The dots in December 2018 show the projected
reference value and 12-month average inflation in the country.
Sources: Eurostat, Commission services' Spring 2018 Forecast.
Inflationen forventes at stige yderligere som følge af indenlandske faktorer, dvs. en
væsentlig forøgelse af den private efterspørgsel drevet af en forventet stigning i den
disponible husstandsindkomst, og som følge af ydre kræfter, dvs. en forventet
stigning i de globale oliepriser og deres afsmittende virkning på energipriserne. I
Kommissionens forårsprognose 2018 forventes det derfor, at den årlige
gennemsnitlige HICP-inflation vil ligge på 1,8 % i 2018 og 2019. Det forholdsvis
lave prisniveau i Bulgarien (47 % af gennemsnittet i euroområdet i 2016) tyder på, at
der er store muligheder for konvergens i prisniveauet på lang sigt.
Bulgarien opfylder kriteriet vedrørende de offentlige finanser.
På baggrund af
vurderingen af konvergensprogrammet for 2018 ventes Bulgarien desuden at være i
overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten i 2018 og 2019. Bulgarien er ikke
omfattet af en rådsafgørelse om et uforholdsmæssigt stort underskud. Den offentlige
budgetsaldo lå på 0,2 % og 0,9 % af BNP i henholdsvis 2016 og 2017. Ifølge
Kommissionens forårsprognose 2018 forventes den at forblive positiv og ligge på
0,6 % af BNP i både 2018 og 2019 under antagelse af en uændret politik. Den
offentlige bruttogældskvote faldt til 25,4 % af BNP i 2017 og forventes at falde
yderligere til 23,3 % af BNP i 2018 og til 21,4 % af BNP i 2019. Bulgariens
finanspolitiske ramme er for nylig blevet styrket gennem flere lovgivningsmæssige
foranstaltninger, som nu skal gennemføres.
5
 kom (2018) 0370 - Ingen titel
1901634_0007.png
Graph 2b:
Bulgaria - Government budget balance and debt
Inverted scale
(in percent of GDP)
-6
-5
-4
-3
-2
-1
0
1
2
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018(*) 2019(*)
Government balance (lhs)
Gross debt (rhs)
30
25
20
15
10
Cyclically-adjusted balance (lhs)
(*) Commission services' Spring 2018 Forecast.
Source: Eurostat, Commission services.
Bulgarien opfylder ikke valutakurskriteriet.
Den bulgarske lev deltager ikke i
ERM II. Den bulgarske nationalbank forfølger sin primære målsætning om
prisstabilitet gennem et valutakursanker i forbindelse med et currency board-
arrangement (CBA). Bulgarien indførte sit CBA i 1997, hvorved den bulgarske lev
blev knyttet til den tyske mark og senere euroen. Andre indikatorer, f.eks.
udviklingen i valutareserverne og den korte rente, tyder på, at investorernes
risikoopfattelse over for Bulgarien fortsat er positiv. En stor stødpude af officielle
reserver understøtter fortsat fleksibiliteten i CBA. I den toårige vurderingsperiode har
den bulgarske lev været fuldstændig stabil over for euroen i overensstemmelse med
CBA's virkemåde.
Bulgarien opfylder kriteriet om konvergens i den lange rente.
Den
gennemsnitlige lange rente i Bulgarien i de 12 måneder inden marts 2018 var 1,4 %,
hvilket er under referenceværdien på 3,2 %. Den lange rente faldt i Bulgarien fra
2,4 % i januar 2016 til 0,9 % i januar 2018. Afkastspændet til de tyske toneangivende
obligationer steg med omkring 50 basispoint i første halvår 2016 og nåede op på 250
basispoint i juli 2016, men har siden været faldende. Ved udgangen af 2017 lå
spændet på 72 basispoint og blev yderligere indsnævret til mindre end 40 basispoint i
begyndelsen af 2018.
Andre faktorer
er også blevet vurderet, herunder udviklingen i betalingsbalancen og
integrationen af markederne. Der var et betydeligt overskud på Bulgariens balance
over for udlandet, idet det nåede op på 4,5 % og 5,5 % af BNP i henholdsvis 2016 og
2017. Den bulgarske økonomi er godt integreret i euroområdet gennem handels- og
investeringsforbindelser. Målt ud fra udvalgte indikatorer vedrørende
erhvervsforholdene klarer Bulgarien sig dårligere end de fleste medlemsstater i
euroområdet. Store udfordringer gør sig også gældende med hensyn til den
institutionelle ramme, herunder korruption og forvaltningseffektivitet. Bulgariens
finansielle sektor er godt integreret i den finansielle sektor i Unionen, navnlig som
følge af en høj grad af udenlandske ejerskaber i banksystemet. Som led i proceduren
i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer blev der i 2018 foretaget en
dybdegående undersøgelse af Bulgarien, og konklusionen var, at der er
makroøkonomiske ubalancer i Bulgarien (dvs. en ændring af den tidligere konklusion
om uforholdsmæssigt store ubalancer) som følge af den finansielle sektors risici i
kombination med virksomhedernes høje gældsætning og misligholdte lån. De
fortsatte strukturelle svagheder forhindrer en hurtigere forbedring af
arbejdsmarkedet.
6
 kom (2018) 0370 - Ingen titel
1901634_0008.png
3.
TJEKKIET
På baggrund af sin vurdering af lovgivningens forenelighed og opfyldelsen af
konvergenskriterierne og under hensyntagen til yderligere relevante faktorer
mener Kommissionen, at Tjekkiet ikke opfylder betingelserne for at indføre
euroen.
Den tjekkiske lovgivning
–
navnlig lov nr. 6/1993 om den tjekkiske centralbank
(ČNB-loven) –
er ikke fuldt forenelig
med bestemmelserne i artikel 131 i TEUF.
Uforenelighederne omfatter centralbankens uafhængighed og dens integration i
ESCB ved indførelsen af euroen, hvad angår ČNB's mål og de ESCB-opgaver,
der er
fastlagt i artikel 127, stk. 2, i TEUF og artikel 3 i ESCB/ECB-statutten.
ČNB-loven
er desuden behæftet med mangler angående forbuddet mod monetær finansiering og
ESCB-opgaver.
Tjekkiet opfylder ikke kriteriet om prisstabilitet.
Den gennemsnitlige
inflationstakt i Tjekkiet i de 12 måneder inden marts 2018 var 2,2 %, dvs. over
referenceværdien på 1,9 %. Den forventes at falde til under referenceværdien i de
kommende måneder.
Graph 3a:
Czech Republic - Inflation criterion since 2012
(percent, 12-month moving average)
4
3
2
1
0
Jan-12 Jan-13 Jan-14 Jan-15 Jan-16 Jan-17 Jan-18
Czech Republic
Reference value
Note: The dots in December 2018 show the projected
reference value and 12-month average inflation in the country.
Sources: Eurostat, Commission services' Spring 2018 Forecast.
Den årlige HICP-inflationstakt faldt fra 0,5 % i begyndelsen af 2016 til -0,1 % i juni
2016, inden den steg til over 2 % ved udgangen af 2016. Derefter svingede den
mellem 2 og 3 % i 2017. Den årlige HICP-inflationstakt lå således i gennemsnit på
0,6 % i 2016 og 2,4 % i 2017. Stigningen i den årlige inflation i 2017 afspejlede
større bidrag til inflationen fra energi- og fødevarepriserne samt større prisstigninger
på tjenesteydelser. Den årlige inflation faldt i begyndelsen af 2018 og lå på 1,6 % i
marts 2018.
Den årlige HICP-inflation forventes at falde i 2018, primært fordi bidraget til
inflationen fra priserne på fødevarer (både forarbejdede og uforarbejdede fødevarer)
forventes at falde. Samtidig forventes priserne på energi og tjenesteydelser at yde et
stærkere bidrag til inflationen end i de foregående år. I Kommissionens
forårsprognose 2018 forventes det følgelig, at den årlige gennemsnitlige HICP-
inflation vil ligge på 2,1 % i 2018 og 1,8 % i 2019. Prisniveauet i Tjekkiet (ca. 64 %
af gennemsnittet i euroområdet i 2016) tyder på, at der er muligheder for yderligere
konvergens i prisniveauet på lang sigt.
7
 kom (2018) 0370 - Ingen titel
1901634_0009.png
Tjekkiet opfylder kriteriet vedrørende de offentlige finanser.
På baggrund af
vurderingen af konvergensprogrammet for 2018 ventes Tjekkiet desuden at være i
overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten i 2018 og 2019. Tjekkiet er ikke
omfattet af en rådsafgørelse om et uforholdsmæssigt stort underskud. Den offentlige
saldo blev forbedret væsentligt fra -2,1 % af BNP i 2014 til et overskud på 1,6 % af
BNP i 2017. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2018 vil den offentlige saldo
ligge på 1,4 % af BNP i 2018 og 0,8 % af BNP i 2019 under antagelse af en uændret
politik. Den offentlige bruttogældskvote faldt fra sit toppunkt på 44,9 % af BNP i
2013 til under 35 % af BNP i 2017. Den forventes at falde til under 32 % af BNP i
2019. Tjekkiets finanspolitiske ramme blev styrket med vedtagelsen af loven om
finanspolitisk ansvarlighed i begyndelsen af 2017, men dens virkning afhænger af
gennemførelsen af de nye regler.
Graph 3b:
Czech Rep. - Government budget balance and debt
(in percent of GDP)
-4
50
-3
Inverted scale
45
40
35
30
25
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018(*) 2019(*)
Government balance (lhs)
Gross debt (rhs)
-2
-1
0
1
2
Cyclically-adjusted balance (lhs)
(*) Commission services' Spring 2018 Forecast.
Source: Eurostat, Commission services.
Tjekkiet opfylder ikke valutakurskriteriet.
Den tjekkiske koruna deltager ikke i
ERM II. Tjekkiet har en flydende valutakursordning, hvor centralbanken kan
intervenere på valutakursmarkedet. Mellem november 2013 og april 2017 anvendte
ČNB valutakursen
som et yderligere redskab til at lempe de monetære vilkår, således
at korunaens kurs over for euroen kun kunne flyde frit på den svageste side af
grænsen på 27 CZK/EUR. Korunaen blev handlet til marginalt over 27 CZK/EUR i
hele 2016 og i begyndelsen af
2017, idet ČNB's interventioner på
valutakursmarkedet hindrede yderligere kursstigninger. Efter udløbet af ČNB's
valutakursinterventioner i april 2017 steg korunaen gradvis over for euroen, idet den
blev styrket fra over 27 CZK/EUR i begyndelsen af april 2017 til under 25,5
CZK/EUR i begyndelsen af 2018. I de to år før denne vurdering faldt korunaen med
mere end 6 % i forhold til euroen.
Tjekkiet opfylder kriteriet om konvergens i den lange rente.
Den gennemsnitlige
lange rente i Tjekkiet i de 12 måneder inden marts 2018 var 1,3 %, dvs. under
referenceværdien på 3,2 %. Den lange rente i Tjekkiet svingede omkring 0,4 % i
2016. Derefter steg den langsomt til omkring 1,5 % ved udgangen af 2017,
efterhånden som ČNB gradvis skærpede sin pengepolitik. Spændet til
de tyske
toneangivende obligationer svingede omkring 120 basispoint i begyndelsen af 2018.
Andre faktorer
er også blevet vurderet, herunder udviklingen i betalingsbalancen og
integrationen af markederne. Tjekkiets balance over for udlandet var med 2,7 % af
BNP i 2016 og 2 % af BNP i 2017 i plus. Den tjekkiske økonomi er meget godt
integreret i euroområdet gennem handels- og investeringsforbindelser. Målt ud fra
udvalgte indikatorer vedrørende erhvervsforholdene har Tjekkiets scorer i
8
 kom (2018) 0370 - Ingen titel
1901634_0010.png
internationale vurderinger i de seneste år stabiliseret sig under euroområdets
gennemsnit. Tjekkiets finansielle sektor er meget godt integreret i den finansielle
sektor i Unionen, især gennem en høj grad af udenlandske ejerskaber af finansielle
institutioner.
4.
KROATIEN
På baggrund af sin vurdering af lovgivningens forenelighed og opfyldelsen af
konvergenskriterierne og under hensyntagen til yderligere relevante faktorer
mener Kommissionen, at Kroatien ikke opfylder betingelserne for at indføre
euroen.
Lovgivningen i Kroatien er fuldt forenelig
med bestemmelserne i artikel 131 i
TEUF.
Kroatien opfylder kriteriet om prisstabilitet.
Den gennemsnitlige inflationstakt i
Kroatien i de 12 måneder inden marts 2018 var 1,3 %, dvs. under referenceværdien
på 1,9 %. Den forventes fortsat at ligge under referenceværdien i de kommende
måneder.
Den årlige HICP-inflation forblev negativ i det meste af 2016 som følge af faldende
energipriser og priser på uforarbejdede fødevarer. For året som helhed lå den derfor i
gennemsnit på -0,6 %. Den årlige inflationstakst blev positiv sidst i 2016 og steg
derefter til 1 % i begyndelsen af 2017 takket være større bidrag til inflationen fra alle
dens hovedkomponenter. Den årlige inflationstakst svingede derefter omkring 1,3 %
indtil begyndelsen af 2018. Den årlige inflation lå på 1,2 % i marts 2018.
Graph 4a:
Croatia - Inflation criterion since 2012
(percent, 12-month moving average)
5
4
3
2
1
0
-1
-2
Jan-12 Jan-13 Jan-14 Jan-15 Jan-16 Jan-17 Jan-18
Croatia
Reference value
Note: The dots in December 2018 show the projected
reference value and 12-month average inflation in the country.
Sources: Eurostat, Commission services' Spring 2018 Forecast.
Ifølge Kommissionens forårsprognose 2018 forventes den årlige HICP-inflation at
forblive forholdsvis stabil, idet de styrkede energipriser med sandsynlighed vil
udligne det lavere bidrag til inflationen fra uforarbejdede fødevarer. Kerneinflationen
forventes at tage let til i 2019 i takt med den fortsatte økonomiske ekspansion. Den
årlige HICP-inflation forventes således at ligge på gennemsnitligt 1,4 % i 2018 og
1,5 % i 2019. Prisniveauet i Kroatien (ca. 65 % af gennemsnittet i euroområdet i
2016) tyder på, at der er mulighed for konvergens i prisniveauet på lang sigt.
9
 kom (2018) 0370 - Ingen titel
1901634_0011.png
Kroatien opfylder kriteriet vedrørende de offentlige finanser.
På baggrund af
vurderingen af konvergensprogrammet for 2018 ventes Kroatien desuden at være i
overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten i 2018 og 2019. Kroatien er ikke
omfattet af en rådsafgørelse om et uforholdsmæssigt stort underskud. Den offentlige
saldo blev vendt til et overskud på 0,8 % af BNP i 2017. Ifølge Kommissionens
forårsprognose 2018 forventes den offentlige saldo at ligge forholdsvis stabilt på
0,7 % af BNP i 2018 og 0,8 % af BNP i 2019. Den offentlige gæld forventes at falde
til omkring 70 % af BNP i 2019. Efter gentagne forsinkelser i vedtagelsen af den
planlagte reformpakke er den kroatiske finanspolitiske ramme fortsat relativt svag i
alle vigtige henseender, navnlig hvad angår udformningen af numeriske regler, den
bindende karakter af mellemlangsigtede planer og etableringen af dets nationale
finansråd.
Graph 4b:
Croatia - Government budget balance and debt
(in percent of GDP)
-7
-6
-5
-4
-3
-2
-1
0
1
2
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018(*) 2019(*)
Government balance (lhs)
Gross debt (rhs)
Inverted scale
90
85
80
75
70
65
60
55
Cyclically-adjusted balance (lhs)
(*) Commission services' Spring 2018 Forecast.
Source: Eurostat, Commission services.
Kroatien opfylder ikke valutakurskriteriet.
Den kroatiske kuna deltager ikke i
ERM II. Den kroatiske nationalbank (HNB) har en stramt styret flydende
valutakursordning, hvor valutakursen bruges som det vigtigste redskab til at opnå det
primære mål om prisstabilitet. Fra begyndelsen af 2016 til begyndelsen af 2018 var
kunaen udsat for et vist apprecieringspres, som tvang HNB til at opkøbe fremmed
valuta fra banker for at stabilisere kunaens kurs over for euroen. Kunaens kurs over
for euroen har fortsat fulgt et mønster, hvor den i foråret er steget midlertidigt som
følge af de tilstrømninger af fremmed valuta, der genereres af turistsektoren. I de to
år forud for denne vurdering steg kunaen med næsten 2 % i forhold til euroen.
Kroatien opfylder kriteriet om konvergens i den lange rente.
Den gennemsnitlige
lange rente i Kroatien i de 12 måneder inden marts 2018 var 2,6 %, dvs. under
referenceværdien på 3,2 %. Den lange rente i Kroatien var relativt stabil fra august
2015 til august 2016, hvor den svingede mellem 3,5 % og 4 %. Den faldt til omkring
3 % sidst i 2016 og lå derefter generelt lige under 3 % i hele 2017. I begyndelsen af
2018 faldt den lange rente til under 2,4 %, og spændet til de tyske toneangivende
obligationer faldt til under 200 basispoint, idet Kroatiens kreditvurdering blev
opgraderet for første gang siden 2004.
Andre faktorer
er også blevet vurderet, herunder udviklingen i betalingsbalancen og
integrationen af markederne. Kroatiens overskud på balancen over for udlandet steg
fra 3,6 % af BNP i 2016 til 4,2 % af BNP i 2017 som følge af en forbedring i
indkomstsaldoen. Den kroatiske økonomi er godt integreret i euroområdet gennem
handels- og investeringsforbindelser. Målt ud fra udvalgte indikatorer vedrørende
erhvervsforholdene klarer Kroatien sig dårligere end de fleste medlemsstater i
10
 kom (2018) 0370 - Ingen titel
1901634_0012.png
euroområdet. Store udfordringer gør sig også gældende med hensyn til den
institutionelle ramme, herunder lovgivningskvalitet. Den finansielle sektor er meget
godt integreret i det finansielle system i Unionen gennem udenlandske ejerskaber af
indenlandske banker. Som led i proceduren i forbindelse med makroøkonomiske
ubalancer er der i 2018 foretaget en dybdegående undersøgelse af Kroatien, og
konklusionen var, at Kroatien har uforholdsmæssigt store makroøkonomiske
ubalancer, som skyldes størrelsen af den offentlige og den private gæld og
udlandsgælden, der alle hovedsagelig er i fremmed valuta, i en situation med lav
potentiel vækst.
5.
UNGARN
På baggrund af sin vurdering af lovgivningens forenelighed og opfyldelsen af
konvergenskriterierne og under hensyntagen til yderligere relevante faktorer
mener Kommissionen, at Ungarn ikke opfylder betingelserne for at indføre
euroen.
Lovgivningen i Ungarn
–
navnlig loven om Magyar Nemzeti Bank (MNB)
–
er
ikke fuldt forenelig
med bestemmelserne i artikel 131 i TEUF. Der forekommer
især uforeneligheder med hensyn til centralbankens uafhængighed, forbuddet mod
monetær finansiering og centralbankens integration i ESCB ved indførelsen af
euroen, hvad angår de ESCB-opgaver, der er fastlagt i artikel 127, stk. 2, i TEUF og
artikel 3 i ESCB/ECB-statutten. Loven om MNB er desuden behæftet med mangler
angående MNB's integration i ESCB.
Ungarn opfylder ikke kriteriet om prisstabilitet.
Den gennemsnitlige
inflationstakt i Ungarn i de 12 måneder inden marts 2018 var 2,2 %, dvs. over
referenceværdien på 1,9 %. Den forventes fortsat at ligge over referenceværdien i de
kommende måneder.
Graph 5a:
Hungary - Inflation criterion since 2012
(percent, 12-month moving average)
6
5
4
3
2
1
0
-1
Jan-12 Jan-13 Jan-14 Jan-15 Jan-16 Jan-17 Jan-18
Hungary
Reference value
Note: The dots in December 2018 show the projected
reference value and 12-month average inflation in the country.
Sources: Eurostat, Commission services' Spring 2018 Forecast.
Den årlige HICP-inflation i Ungarn gennem de sidste to år er steget fra et meget lavt
niveau
–
endda negative værdier i midten af 2016. Inflationen begynde derefter at
stige hurtigt og nåede op på 2,9 % i februar 2017, inden den faldt til ro, primært som
følge af de svingende energipriser. Fra foråret 2017 medførte priserne på
forarbejdede fødevarer et stigende pres i opadgående retning på HICP-inflationen,
11
 kom (2018) 0370 - Ingen titel
1901634_0013.png
således at det samlede tal lå over 2 % i 2017. I begyndelsen af 2018 faldt inflationen
igen, primært takket være priserne på energi og forbrugsvarer. I marts 2018 lå den
årlige HICP-inflation på 2,0 %.
Inflationen forventes at falde let til 2,3 % i 2018 og at stige til 3,0 % i 2019 ifølge
Kommissionens forårsprognose 2018, idet inflationen inden for tjenesteydelser
forventes at stige som følge af høje lønstigninger. Det forholdsvis lave prisniveau i
Ungarn (ca. 58 % af gennemsnittet i euroområdet i 2016) tyder på, at der er store
muligheder for yderligere konvergens i prisniveauet på lang sigt.
Ungarn opfylder kriteriet vedrørende de offentlige finanser.
Ungarn er ikke
omfattet af en rådsafgørelse om et uforholdsmæssigt stort underskud. Kommissionen
anbefaler imidlertid at indlede en procedure i forbindelse med en væsentlig afvigelse
over for Ungarn i lyset af det konstaterede væsentlige afvigelse fra kravene i
stabilitets- og vækstpagten i 2017. På basis af vurderingen af konvergensprogrammet
for 2018 er der også risiko for en væsentlig afvigelse fra kravene i 2018 og 2019. Der
vil derfor være behov for betydelige yderligere foranstaltninger i 2018 for at
overholde bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagten i 2018. Det offentlige
underskud faldt til 1,7 % af BNP i 2016 fra 1,9 % af BNP i 2015 og steg derefter
igen til 2,0 % i 2017. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2018 vil det offentlige
underskud stige til 2,4 % af BNP i 2018 og derefter falde til 2,1 % af BNP i 2019
under antagelse af en uændret politik. Den offentlige bruttogældskvote faldt til
73,6 % af BNP i 2017 og forventes at falde yderligere til 73,3 % af BNP i 2018 og til
71,0 % af BNP i 2019. Den ungarske finanspolitiske ramme er effektivt opbygget
omkring strenge regler og procedurer for gældsstyring, som omfatter alle lag af den
offentlige forvaltning. Der er imidlertid stadig en række vigtige svagheder (navnlig
den svage rolle, der er tildelt mellemsigtet finanspolitisk planlægning).
Graph 5b:
Hungary - Government budget balance and debt
Inverted scale
(in percent of GDP)
-4
-3
-2
-1
0
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018(*) 2019(*)
Government balance (lhs)
Gross debt (rhs)
80
75
70
65
Cyclically-adjusted balance (lhs)
(*) Commission services' Spring 2018 Forecast.
Source: Eurostat, Commission services.
Ungarn opfylder ikke valutakurskriteriet.
Den ungarske forint deltager ikke i
ERM II. Ungarn har en flydende valutakursordning, hvor centralbanken kan
intervenere på valutakursmarkedet. Forinten faldt fra omkring 311 HUF/EUR i marts
2016 til 314 HUF/EUR i midten af 2016, inden den blev styrket til 307 HUF/EUR i
oktober 2016, hvor MNB indførte volumenbegrænsninger på tremåneders
indlånsfaciliteten. Forinten blev da handlet til omkring 310 HUF/EUR indtil midten
af 2017, hvor en ny apprecieringsbølge fik den til at stige til næsten 304 HUF/EUR i
august 2017. Efter MNB's mundtlige tilkendegivelse af, at den muligvis ville indføre
nye instrumenter og sænke dag til dag-indlånsrenten til minus 15 basispoint, vendte
forinten tilbage til et niveau, der lå en del under 310 HUF/EUR, efter september
12
 kom (2018) 0370 - Ingen titel
2017. I marts 2018 lå forinten generelt på samme niveau i forhold til euroen som to
år tidligere.
Ungarn opfylder kriteriet om konvergens i den lange rente.
Den gennemsnitlige
lange rente i de 12 måneder inden marts 2018 var 2,7 %, dvs. under referenceværdien
på 3,2 %. Den månedlige gennemsnitlige lange rente faldt til omkring 2,8 % i august
2016, inden den steg til 3,5 % i februar 2017. Derefter begyndte den igen at falde og
lå på 2,1 % i december 2017 som følge af MNB's indsats for at udvide sine
pengepolitiske foranstaltninger til at omfatte den lange rente. Ungarns lange rente
steg til omkring 2,6 % i februar 2018 på baggrund af stigende afkast på internationalt
plan. Det lange spænd til de tyske toneangivende obligationer var på ca. 200
basispoint i begyndelsen af 2018.
Andre faktorer
er også blevet vurderet, herunder udviklingen i betalingsbalancen og
integrationen af markederne. Der var et betydeligt overskud på Ungarns balance over
for udlandet i de to foregående år, selv om det faldt i 2017, primært på grund af
handelsbalancen. Den ungarske økonomi er meget godt integreret i euroområdet
gennem handels- og investeringsforbindelser. Målt ud fra udvalgte indikatorer
vedrørende erhvervsforholdene klarer Ungarn sig dårligere end de fleste
medlemsstater i euroområdet. Ungarns finansielle sektor er godt integreret i det
finansielle system i Unionen.
6.
POLEN
På baggrund af sin vurdering af lovgivningens forenelighed og opfyldelsen af
konvergenskriterierne og under hensyntagen til yderligere relevante faktorer
mener Kommissionen, at Polen ikke opfylder betingelserne for at indføre
euroen.
Lovgivningen i Polen
–
navnlig loven om Narodowy Bank Polski (NBP) og Polens
forfatning
–
er ikke fuldt forenelig
med bestemmelserne i artikel 131 i TEUF.
Uforenelighederne vedrører centralbankens uafhængighed, forbuddet mod monetær
finansiering og centralbankens integration i ESCB ved euroens indførelse. Loven om
NBP er desuden behæftet med mangler angående centralbankens uafhængighed og
centralbankens integration i ESCB ved euroens indførelse.
Polen opfylder kriteriet om prisstabilitet.
Den gennemsnitlige inflationstakt i
Polen i de 12 måneder inden marts 2018 var 1,4 %, dvs. under referenceværdien på
1,9 %. Den forventes fortsat at ligge under referenceværdien i de kommende
måneder.
13
 kom (2018) 0370 - Ingen titel
1901634_0015.png
Graph 6a:
Poland - Inflation criterion since 2012
(percent, 12-month moving average)
5
4
3
2
1
0
-1
Jan-12 Jan-13 Jan-14 Jan-15 Jan-16 Jan-17 Jan-18
Poland
Reference value
Note: The dots in December 2018 show the projected
reference value and 12-month average inflation in the country.
Sources: Eurostat, Commission services' Spring 2018 Forecast.
Den årlige HICP-inflation blev positiv i oktober 2016 og steg hurtigt til et lokalt
toppunkt på 1,9 % i februar 2017, inden den faldt til 1,3 % i juni 2017. Andet halvår
2017 var præget af en jævn stigning i inflationen, inden den steg pludseligt til 2 % i
november og faldt tilbage til 1,7 % i december 2017. Inflationen faldt igen drastisk
til 0,7 % i februar 2018. Dette forholdsvis flygtige mønster kan forklares ved store
udsving i energipriserne og priserne på uforarbejdede fødevarer. I marts 2018 lå den
årlige HICP-inflation på 0,7%.
Inflationen forventes at falde til 1,3 % i 2018 og at stige til 2,5 % i 2019 ifølge
Kommissionens forårsprognose 2018, og det tilskrives primært et øget pres fra
stigende lønninger i en tid med yderligere stramninger på arbejdsmarkedet. Det
forholdsvis lave prisniveau i Polen (52 % af gennemsnittet i euroområdet i 2016)
tyder på, at der er store muligheder for konvergens i prisniveauet på lang sigt.
Polen opfylder kriteriet vedrørende de offentlige finanser.
Polen er ikke omfattet
af en rådsafgørelse om et uforholdsmæssigt stort underskud. På basis af vurderingen
af konvergensprogrammet for 2018 er der imidlertid en risiko for en væsentlig
afvigelse fra kravene i stabilitets- og vækstpagten i 2018, så der vil være behov for
yderligere foranstaltninger fra 2018 for at overholde bestemmelserne i stabilitets- og
vækstpagten. Det offentlige underskud i Polen faldt fra 2,6 % af BNP i 2015 til 2,3 %
af BNP i 2016. Underskuddet udgjorde 1,7 % af BNP i 2017, og der forventes ifølge
Kommissionens forårsprognose 2018 en yderligere forbedring til 1,4 % af BNP i
både 2018 og 2019 under antagelse af en uændret politik. Den offentlige gældskvote
forventes at falde fra 50,6 % i 2017 til 49,1 % i 2019. Polens nationale
finanspolitiske ramme er generelt stærk, selv om der forekommer svagheder med
hensyn til budgetplanlægning og -procedurer og uafhængigt tilsyn.
14
 kom (2018) 0370 - Ingen titel
1901634_0016.png
Inverted scale
Graph 6b:
Poland - Government budget balance and debt
(in percent of GDP)
-5
60
-4
-3
-2
-1
0
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018(*) 2019(*)
Government balance (lhs)
Gross debt (rhs)
57
54
51
48
45
Cyclically-adjusted balance (lhs)
(*) Commission services' Spring 2018 Forecast.
Source: Eurostat, Commission services.
Polen opfylder ikke valutakurskriteriet.
Den polske zloty deltager ikke i ERM II.
Polen har en flydende valutakursordning, hvor centralbanken kan intervenere på
valutakursmarkedet. Zlotyens kurs lå omkring 4,4 PLN/EUR fra april 2016 til
udgangen af 2016. Zlotyen steg mellem december 2016 og maj 2017 med kumulativt
næsten 6 %. Derefter svækkedes zlotyen indtil begyndelsen af oktober 2017 (til
omkring 4,3 PLN/EUR), men blev efterfølgende styrket i resten af 2017. Polen trådte
gradvis ud af aftalen om en fleksibel kreditlinje, som den indgik med IMF i 2009, og
bragte den til endelig ophør i november 2017. I de to år forud for denne vurdering
steg zlotyen med næsten 2 % i forhold til euroen.
Polen opfylder ikke kriteriet om konvergens i den lange rente.
Den
gennemsnitlige lange rente i de 12 måneder inden marts 2018 var 3,3 %, dvs. over
referenceværdien på 3,2 %. Den månedlige gennemsnitlige lange rente steg fra under
3 % i april 2016 til omkring 3,8 % i begyndelsen af 2017. Den lange rente faldt
derefter til omkring 3,2 % i juni 2017, inden den derefter steg let. Den lange rentes
spænd til de tyske toneangivende obligationer var på ca. 270 basispoint i
begyndelsen af 2018.
Andre faktorer
er også blevet vurderet, herunder udviklingen i betalingsbalancen og
integrationen af markederne. Polens balance over for udlandet har været i overskud
siden 2013, hovedsagelig på grund af en forbedret handelsbalance. Den polske
økonomi er godt integreret i euroområdet gennem handels- og
investeringsforbindelser. Målt ud fra udvalgte indikatorer vedrørende
erhvervsforholdene klarer Polen sig på linje med gennemsnittet for medlemsstaterne
i euroområdet. Polens finansielle sektor er godt integreret i den finansielle sektor i
Unionen.
7.
RUMÆNIEN
På baggrund af sin vurdering af lovgivningens forenelighed og opfyldelsen af
konvergenskriterierne og under hensyntagen til yderligere relevante faktorer
mener Kommissionen, at Rumænien ikke opfylder betingelserne for at indføre
euroen.
Lovgivningen i Rumænien
–
navnlig lov nr. 312 om den rumænske centralbanks
statut (BNR-loven)
–
er ikke fuldt forenelig
med bestemmelserne i artikel 131 i
TEUF. Uforenelighederne vedrører centralbankens uafhængighed, forbuddet mod
monetær finansiering og centralbankens integration i ESCB ved euroens indførelse.
15
 kom (2018) 0370 - Ingen titel
1901634_0017.png
BNR-loven indeholder desuden mangler med hensyn til centralbankens
uafhængighed og dens integration i ESCB ved indførelsen af euroen, hvad angår
BNR's mål og de ESCB-opgaver, der er fastlagt i artikel 127, stk. 2, i TEUF og
artikel 3 i ESCB/ECB-statutten.
Rumænien opfylder ikke kriteriet om prisstabilitet.
Den gennemsnitlige
inflationstakt i Rumænien i de 12 måneder inden marts 2018 var 1,9 %, dvs. det
samme som referenceværdien på 1,9 %. Den forventes imidlertid at stige til et godt
stykke over referenceværdien i de kommende måneder.
Graph 7a:
Romania - Inflation criterion since 2012
(percent, 12-month moving average)
6
4
2
0
-2
Jan-12 Jan-13 Jan-14 Jan-15 Jan-16 Jan-17 Jan-18
Romania
Reference value
Note: The dots in December 2018 show the projected
reference value and 12-month average inflation in the country.
Sources: Eurostat, Commission services' Spring 2018 Forecast.
Den årlige HICP-inflation var nedadgående i 2016, primært takket være flere
momsnedsættelser og de lave oliepriser på verdensplan. Den nåede et lavpunkt på
næsten -3 % i maj 2016 og forblev negativ i det meste af 2016. I 2017 steg
inflationen progressivt, men var stadig afdæmpet som følge af en yderligere
nedsættelse af standardmomssatsen på 1 procentpoint og en nedsættelse af
punktafgiften på brændstof i januar 2017. Inflationen tog til i andet halvår 2017
–
primært som følge af stigende fødevarepriser og ophævelsen af
punktafgiftsnedsættelsen fra januar i oktober
–
og steg fra 0,6 % i august til 2,6 % i
december 2017. Inflationen fortsatte med at stige i begyndelsen af 2018, efterhånden
som virkningen af skattelettelserne fra januar 2017 aftog, og nåede op på 4,0 % i
marts 2018.
Ifølge Kommissionens forårsprognose 2018 forventes den årlige HICP-inflation at
stige til 4,2 % i 2018 og derefter at falde til 3,4 % i 2019 i takt med udjævningen af
inflationen i energipriserne. Det forholdsvis lave prisniveau i Rumænien (51 % af
gennemsnittet i euroområdet i 2016) tyder på, at der er store muligheder for
konvergens i prisniveauet på lang sigt.
Rumænien opfylder kriteriet vedrørende de offentlige finanser.
Rumænien er
ikke omfattet af en rådsafgørelse om et uforholdsmæssigt stort underskud. Der er
imidlertid iværksat en procedure i forbindelse med en væsentlig afvigelse for
Rumænien som følge af den konstaterede væsentlige afvigelse fra det mellemfristede
budgetmål i 2016. I efteråret 2017 blev det under proceduren i forbindelse med en
væsentlig afvigelse konstateret, at Rumænien ikke havde truffet effektive
foranstaltninger, og en revideret henstilling blev udstedt. Kommissionen anbefaler
desuden at indlede en ny procedure i forbindelse med en væsentlig afvigelse over for
16
 kom (2018) 0370 - Ingen titel
1901634_0018.png
Rumænien, eftersom der også i 2017 blev konstateret en væsentlig afvigelse fra
kravene i stabilitets- og vækstpagten. På basis af vurderingen af
konvergensprogrammet for 2018 er der også risiko for en væsentlig afvigelse fra
kravene i 2018 og 2019. Der vil derfor være behov for betydelige yderligere
foranstaltninger i 2018 for at overholde bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagten
i 2018 i lyset af de kraftigt forværrede finanspolitiske udsigter. Det samlede
underskud steg fra 0,8 % af BNP i 2015 til 3,0 % og 2,9 % af BNP i henholdsvis
2016 og 2017, idet myndighederne har ført en ekspansiv, procyklisk finanspolitik
baseret på indirekte skattelettelser, lønstigninger i den offentlige sektor og højere
alderspensioner. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2018 vil det offentlige
underskud forværres til 3,4 % af BNP i 2018 og til 3,8 % af BNP i 2019 under
antagelse af en uændret politik. Den offentlige gældskvote forventes fortsat at stige
til 35,3 % i 2018 og til 36,4 % i 2019. Bestemmelserne i Rumæniens finanspolitiske
ramme er stærke. Den effektive gennemførelse af den finanspolitiske ramme har
imidlertid været mangelfuld i de senere år, hvilket dokumenteres ved den stadig
dårligere strukturelle saldo og omgåelsen af udgiftsregler gennem budgetændringer i
løbet af året.
Graph 7b:
Romania - Government budget balance and debt
Inverted scale
(in percent of GDP)
-5
40
35
30
25
-4
-3
-2
-1
0
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018(*) 2019(*)
Government balance (lhs)
Gross debt (rhs)
Cyclically-adjusted balance (lhs)
(*) Commission services' Spring 2018 Forecast.
Source: Eurostat, Commission services.
Rumænien opfylder ikke valutakurskriteriet.
Den rumænske leu deltager ikke i
ERM II. Rumænien har en flydende valutakursordning, hvor centralbanken kan
intervenere på valutakursmarkedet. Den rumænske leus kurs over for euroen var
stabil indtil september 2016, hvor den begyndte at falde moderat. Deprecieringen
skyldtes primært en procyklisk finanspolitik, der øgede underskuddene på
handelsbalancen og de løbende poster og skabte forventninger om højere inflation.
Kursen lå på 4,63 RON/EUR ved udgangen af 2017 og fortsatte med at falde i
begyndelsen af 2018 til 4,66 RON/EUR i marts 2018. Sammenlignet med andre
ligestillede lande i regionen, som har en flydende valutakursordning, var der
forholdsvis mindre udsving i leuens kurs i forhold til euroen. I de to år før denne
vurdering faldt leuen med omkring 4 % over for euroen.
Rumænien opfylder ikke kriteriet om konvergens i den lange rente.
Den
gennemsnitlige lange rente i Rumænien i de 12 måneder inden marts 2018 var 4,1 %,
dvs. over referenceværdien på 3,2 %. Den lange rente faldt gradvis til omkring 3 % i
oktober 2016, da den igen begyndte at stige. Den har siden været stigende og nåede
op på 4,5 % i begyndelsen af 2018. Det lange spænd til de tyske toneangivende
obligationer faldt fra omkring 340 basispoint i april 2016 til under 300 basispoint i
oktober 2016, hvor det igen begyndte at stige. I marts 2018 lå spændet på 400
basispoint.
17
 kom (2018) 0370 - Ingen titel
Andre faktorer
er også blevet vurderet, herunder udviklingen i betalingsbalancen og
integrationen af markederne. Rumæniens balance over for udlandet er blevet
progressivt dårligere siden 2015, og i 2017 blev den for første gang i fem år negativ.
Målt ud fra udvalgte indikatorer vedrørende erhvervsforholdene klarer Rumænien sig
dårligere end de fleste medlemsstater i euroområdet. Store udfordringer gør sig også
gældende med hensyn til den institutionelle ramme, herunder korruption og
forvaltningseffektivitet. Rumæniens finansielle sektor er godt integreret i den
finansielle sektor i Unionen, navnlig som følge af en høj grad af udenlandske
ejerskaber i banksystemet.
8.
SVERIGE
På baggrund af sin vurdering af lovgivningens forenelighed og opfyldelsen af
konvergenskriterierne og under hensyntagen til yderligere relevante faktorer
mener Kommissionen, at Sverige ikke opfylder betingelserne for at indføre
euroen.
Lovgivningen i Sverige
–
navnlig loven om Sveriges Riksbank, regeringsformen og
loven om valutakurspolitikken
–
er ikke fuldt forenelig
med bestemmelserne i
artikel 131 i TEUF. Der forekommer uforeneligheder og mangler med hensyn til
centralbankens uafhængighed, forbuddet mod monetær finansiering og
centralbankens integration i ESCB ved euroens indførelse.
Sverige opfylder kriteriet om prisstabilitet.
Den gennemsnitlige inflationstakt i
Sverige i de 12 måneder inden marts 2018 var 1,9 %, dvs. det samme som
referenceværdien på 1,9 %. Den forventes at falde til under referenceværdien i de
kommende måneder.
Sveriges gennemsnitlige inflationstakt nåede 1,9 % i 2017
–
en stigning fra 1,1 % i
2016
–
med de største stigninger inden for priser på tjenesteydelser og energi primært
som følge af depreciering af kronekursen og fortsat øget indenlandsk efterspørgsel,
som blev understøttet af Riksbankens akkommoderende pengepolitik. I marts 2018 lå
den årlige HICP-inflation på 2,0 %.
HICP-inflationen vil sandsynligvis forblive forholdsvis stabil i 2018. Oliepriserne
forventes at lægge et pres i opadgående retning på HICP i 2018. Dæmpede
lønstigninger, som forventes at forblive moderate, og som har været afdæmpede som
følge af det globale konkurrencepres, lave forventninger til lønudviklingen og en
uudnyttet arbejdsstyrke, forventes i nogen grad at opveje virkningen af de højere
oliepriser. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2018 forventes en årlig
gennemsnitlig inflation på 1,9 % i 2018 og 1,7 % i 2019. Prisniveauet i Sverige er
relativt højt (omkring 122 % af gennemsnittet i euroområdet i 2016).
18
 kom (2018) 0370 - Ingen titel
1901634_0020.png
Figur 8a: Sverige
–
Inflationskriterium siden 2012
(procent, 12-måneders glidende gennemsnit)
4
3
2
1
0
janv.-12 janv.-13 janv.-14 janv.-15 janv.-16 janv.-17 janv.-18
Sweden
Reference value
Bemærkning: Prikkerne i december 2018 viser den forventede
referenceværdi og den gennemsnitlige 12-måneders inflationstakt i landet.
Kilder: Eurostat, Kommissionens forårsprognose 2018.
Sverige opfylder kriteriet vedrørende de offentlige finanser.
Sverige er ikke
omfattet af en rådsafgørelse om et uforholdsmæssigt stort underskud. På baggrund af
vurderingen af konvergensprogrammet for 2018 ventes Sverige fortsat at være i
overensstemmelse med bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagten i 2018 og 2019.
Overskuddet på den offentlige saldo steg let fra 1,2 % af BNP i 2016 til 1,3 % af
BNP i 2017, stadig understøttet af skatteindtægter, som
–
også takket være solid
økonomisk vækst
–
overraskede positivt. Udgifterne til modtagelse og integration af
asylansøgere var derimod lavere end forventet i 2016-2017. Ifølge Kommissionens
forårsprognose 2018 forventes det offentlige overskud at nå op på 0,8 % af BNP i
2018 og 0,9 % i 2019. Den offentlige bruttogældskvote faldt til 40,6 % af BNP i
2017 og forventes gradvis at falde til 38,0 % af BNP i 2018 og 35,5 % af BNP i
2019. Sverige har en stærk finanspolitisk ramme, som var genstand for reformer i
slutningen af 2017, der omfattede en sænkning af overskudsmålet til 0,33 % af BNP
(fra tidligere 1 %), indførelse af et nyt gældsanker og en styrkelse af det
finanspolitiske råds mandat.
Graph 8b:
Sweden - Government budget balance and debt
Inverted scale
(in percent of GDP)
-2
-1
0
1
2
2012
2013
2014
2015
2016
2017 2018(*) 2019(*)
Cyclically-adjusted balance (lhs)
Government balance (lhs)
Gross debt (rhs)
50
45
40
35
30
(*) Commission services' Spring 2018 Forecast.
Source: Eurostat, Commission services.
Sverige opfylder ikke valutakurskriteriet.
Den svenske krone deltager ikke i ERM
II. Sverige har en flydende valutakursordning, hvor centralbanken kan intervenere på
valutakursmarkedet. Kronen fortsatte den faldende udvikling, som har varet ved
siden begyndelsen af 2013. Deprecieringen fandt sted i en periode med fortsatte
lempelser af pengepolitikken og en udvidelse af spændet mellem tremåneders Stibor-
renten og Euribor-renten i 2016-2017, som svingede mellem -30 basispoint og -10
19
 kom (2018) 0370 - Ingen titel
basispoint. I begyndelsen af 2018 lå spændet på omkring -10 basispoint. I de to år før
denne vurdering var den gennemsnitlige kronekurs 9,6 SEK/EUR, og den faldt med
omkring 10 % i forhold til euroen.
Sverige opfylder kriteriet om konvergens i den lange rente.
Den gennemsnitlige
lange rente i Sverige i de 12 måneder inden marts 2018 var 0,7 %, dvs. langt under
referenceværdien på 3,2 %. Den månedlige gennemsnitlige lange rente i Sverige
begyndte at genvinde sin styrke fra sit historiske lavpunkt på 0,1 % i august 2016 og
nåede op på 0,9 % i begyndelsen af 2018, hvilket historisk set stadig er meget lavt.
Spændet til de tyske toneangivende obligationer er ekstremt lille, selv om det steg fra
negative værdier i sommeren 2016. Det forblev i intervallet 20-40 basispoint indtil
sidste kvartal 2017, hvor det steg lidt over dette interval. I marts 2018 lå spændet på
53 basispoint.
Andre faktorer
er også blevet vurderet, herunder udviklingen i betalingsbalancen og
integrationen af markederne. Sveriges balance over for udlandet er forblevet i plus og
lå på 4,2 % af BNP i 2016 og 3,2 % i 2017. Sveriges økonomi er godt integreret i
euroområdet gennem handels- og investeringsforbindelser.. Målt ud fra udvalgte
indikatorer vedrørende erhvervsforholdene klarer Sverige sig bedre end de fleste
medlemsstater i euroområdet. Sveriges finansielle sektor er godt integreret i den
finansielle sektor i Unionen. Som led i proceduren i forbindelse med
makroøkonomiske underskud blev Sverige udpeget til en yderligere dybdegående
undersøgelse. Det blev her konkluderet, at der fortsat består makroøkonomiske
ubalancer i Sverige, da overvurderede boligpriser kombineret med den fortsatte
stigning i husholdningernes gæld indebærer risiko for en ukontrolleret korrektion.
Myndighederne er meget bevidste om de stigende risici, og der er truffet politiske
foranstaltninger for at begrænse væksten i realkreditlån og fremme boligbyggeriet.
Dette har imidlertid indtil videre ikke været tilstrækkeligt til at modvirke
ubalancerne.
20