Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
KOM (2018) 0372
Offentligt
1995886_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Europaudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2018-16
EUP
2. januar 2019
Endeligt svar på spørgsmål 1 ad KOM (2018) 0372 fra Sofie
Carsten Nielsen stillet den 13. december 2018 til
udenrigsministeren
Spørgsmål
I forlængelse af drøftelsen af forslaget vedrørende Den Europæiske Fond
for Regionaludvikling (EFRU) m.v. på Europaudvalgets møde den 7.
december 2018 bedes ministeren redegøre for, om forslaget påvirker
placeringen eller indholdet af den såkaldte komponent 5 (interregional
innovation investments) under Interreg-programmet.
Svar
Det såkaldte element 5 (”interregionale
innovationsinvesteringer”)
foreslås reguleret i Kommissionens forslag til forordningen vedrørende
målet om europæisk territorialt samarbejde
1
(det såkaldte Interreg-
program). Kommissionens forslag til forordningen vedrørende Den
Europæiske
Fond
for
Regionaludvikling
(EFRU)
og
Samhørighedsfonden
2
påvirker hverken placering eller indhold af element
5.
Der har i forhandlingerne om Interreg og EFRU været udtrykt ønske om,
at element 5 blev flyttet ud af Interreg-forordningen. Det skyldes et ønske
fra en række medlemslande om ændringer i den samlede Interreg-
programarkitektur. Det er i den sammenhæng blevet foreslået, at element
5 overføres til forordningen vedrørende EFRU og Samhørighedsfonden.
1
2
KOM (2018) 0374 af 29. maj 2018.
KOM (2018) 0372 af 29. maj 2018.
kom (2018) 0372 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om, hvorvidt forslaget påvirker placeringen eller indholdet af den såkaldte komponent 5 under Interreg-programmet, til udenrigsministeren
2
Hvordan forhandlingerne ender på dette, er for tidligt at sige på
nuværende tidspunkt.
I en situation, hvor element 5 bliver flyttet til forordningen for EFRU og
Samhørighedsfonden, vil det efter alt at dømme ikke ændre på, at det
fortsat vil være Kommissionen, der skal implementere programmet
gennem direkte og indirekte forvaltning.
Det er også forventningen, at de overordnede mål
herunder den
interregionale del
i tilfælde af en mulig flytning til forordningen for
EFRU og Samhørighedsfonden, fortsat vil være en del af programmet.
Sammenfattet er det således vurderingen, at en eventuel ændret placering
ikke forventes at have større indflydelse på indholdet af element 5.
Med venlig hilsen
Anders Samuelsen