kom (2018) 0377 - Ingen titel

Europaudvalget 2018
KOM (2018) 0377
Offentligt

EUROPA-

KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 24.8.2018

COM(2018) 377 final/2

CORRIGENDUM

This document corrects document COM (2018) 377 final of 15 June 2018.

Concerns all language versions.

Updates in the tables of some of the annexes.

The text shall read as follows:

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

i henhold til artikel 27 i vedtægten for tjenestemænd og artikel 12 i ansættelsesvilkårene

for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union (geografisk balance)

kom (2018) 0377 - Ingen titel

FDELING

—

AGGRUND OG GENERELLE PRINCIPPER

ETSGRUNDLAG

Denne rapport omhandler niveauet for repræsentation af statsborgere fra hver

medlemsstat blandt de ansatte i institutioner, der er omfattet af personalevedtægten. Den

er fremlagt i henhold til artikel 27, stk. 3, i vedtægten for tjenestemænd i Den

Europæiske Union (vedtægten) og til artikel 12, stk. 1, fjerde afsnit, i

ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union (AØA). Medmindre

andet udtrykkeligt er fastsat, skal enhver henvisning til vedtægtens artikel 27 også

henvise til artikel 12 i AØA.

Som en generel regel er forskelsbehandling på grundlag af nationalitet forbudt i henhold

til traktaterne, chartret om grundlæggende rettigheder og personalevedtægten

. Samtidig

kræver personalevedtægten, at EU-institutionerne rekrutterer personale på det bredest

mulige geografiske grundlag (artikel 27 i personalevedtægten)

. Balancen mellem disse

to elementer, gør det allerede muligt for institutionerne at tage hensyn til nationalitet,

selv for at udfylde bestemte stillinger "hvor kvalifikationerne hos de forskellige ansøgere

er stort set de samme"

Med reformen af personalevedtægten i 2013 og dens henvisning til princippet om, at

Unionens statsborgere er lige, har Europa-Parlamentet og Rådet indført et nyt

retsgrundlag for hver institution til at vedtage passende foranstaltninger, hvis der er en

væsentlig skævhed i tjenestemændenes nationalitet, som ikke er berettiget ud fra

objektive kriterier. Formålet med denne ændring var at fastsætte de nødvendige retlige

midler til at håndtere situationer med betydelig skævhed, hvilket ellers ville være i strid

med selve princippet om ligebehandling af borgerne i Unionen.

Artikel 9 i kræver i traktaten om Unionen, at "i alle sine aktiviteter skal Unionen overholde

princippet om lighed mellem borgerne". På samme måde forbyder artikel 1d i personalevedtægten

"enhver form for forskelsbehandling på nogen måde". Derudover forbyder artikel 27 i

personalevedtægten at reservere individuelle stillinger til statsborgere i en hvilken som helst

medlemsstat. Se bilag 1 for en mere detaljeret beskrivelse af retsgrundlaget.

Lovgiveren har i den forbindelse tidligere vedtaget specifikke forordninger, der tager sigte på at

begrænse rekruttering og tillade, at stillinger forbeholdes statsborgere i en eller flere

medlemsstater; dette er typisk tilfældet i forbindelse med udvidelser.

Se f.eks. Domstolens dom af 30.6.1983, sag 85/82, Schloh mod Rådet, præmis 26.

kom (2018) 0377 - Ingen titel

APPORTENS ANVENDELSESOMRÅDE

Artikel 27i vedtægten kræver, at Kommissionen aflægger rapport til Europa-Parlamentet

og Rådet om gennemførelsen af denne artikel. Med henblik på rapporten anvendes

følgende definitioner:

Institutioner:

de berørte institutioner, der er omfattet af personalevedtægten.

Kommissionen opfordrede alle institutioner og decentrale agenturer til at bidrage. Et

specifikt afsnit er dedikeret til de bidragende institutioner og agenturer.

Personale:

retsgrundlaget dækker tjenestemænd (artikel 27 i personalevedtægten) og

midlertidigt ansatte (artikel 12 i AØA). Populationerne undersøges samlet.

Ansættelsesgruppe:

Retsgrundlaget kræver ikke, at der skal sondres mellem

ansættelsesgrupper. Under hensyntagen til det underliggende formål med rapporten vil

analysen vedrørende Kommissionen imidlertid fokusere på AD-funktionsgruppen.

EKTION

—

UROPA

-K

OMMISSIONEN

ETODE

1.1. Baggrund

Før ikrafttrædelsen af artikel 27 i vedtægten i sin nuværende ordlyd blev spørgsmålet om

geografisk balance primært rettet under udvidelserne af Unionen med nye medlemsstater.

Målet var i hvert enkelt tilfælde at nå en passende repræsentation af statsborgere fra de

nye medlemsstater inden for en begrænset periode under hensyntagen til den relative

størrelse af udvidelsen i forhold til den eksisterende situation.

Kommissionen vedtog flere meddelelser, der beskriver metoden til fastlæggelse af det

mål, der skal nås, enten i form af "vejledende niveauer" før 2003

eller "vejledende mål

for ansættelser" siden 2003

. Kommissionen rapporterede regelmæssigt om fremskridt i

retning af at nå målene for ansættelser og vedtaget korrigerende foranstaltninger, når det

er nødvendigt.

En detaljeret oversigt over udviklingen af "vejledende niveauer", der var gældende før

2003, vises i bilag 2 sammen med en tabel over de ansættelsesmål, som er vedtaget siden

2003.

Se Kommissionens meddelelse fra Karel Van Miert (SEK(1994) 844) af 17. maj 1994 i

forbindelse med Østrigs, Finlands og Sveriges tiltrædelse

Se meddelelse fra Kinnock om ansættelse af Kommissionens tjenestemænd fra de nye

medlemsstater af 14. februar 2003 K (2003) 436/5, vedtaget den 19. februar 2003. Meddelelse fra

Siim Kallas K(2006) 5778 vedrørende rekruttering af Kommissionens tjenestemænd og

midlertidigt ansatte fra Bulgarien og Rumænien af 24. november 2006, blev vedtaget ved skriftlig

procedure den 1. december 2006 (SEC(2006)1574/5); meddelelse fra næstformand

Maroš

Šefčovič

om Kommissionens ansættelse af tjenestemænd og midlertidigt ansatte fra Kroatien den

12. juli 2012 (SEK (2012) 436 endelig ).

kom (2018) 0377 - Ingen titel

Metoden til fastsættelse af vejledende niveauer og vejledende mål for ansættelser i 2003

blev anset for at være en metode, der bruges i en overgangsfase, idet den sidste

overgangsfase sluttede i 2018 efter udvidelsen med Kroatien. Betingelserne er derfor nå

opfyldt for at definere "vejledende niveauer" for medlemsstaterne på grundlag af en

enkelt metode.

1.2. Grad af repræsentation af nationaliteter

1.2.1. Nationalitet

Ifølge artikel 28, litra a), kan en tjenestemand kun udnævnes under forudsætning af, at

han er statsborger i en af Unionens medlemsstater, medmindre ansættelsesmyndigheden

tillader en undtagelse.

Hver tjenestemand skal derfor erklære mindst en nationalitet på tidspunktet for

udnævnelse. Denne nationalitet er kodet i det informationssystem, som "nationalitet" og

forbliver konstant, medmindre en ændring efter anmodning fra tjenestemanden.

Den "første nationalitet" anvendes som grundlag for udarbejdelsen af denne rapport.

Tjenestemænd kan

angive andre nationaliteter, enten på tidspunktet for deres

udnævnelse eller i løbet af deres karriere. Enhver nationalitet, der kommer ud over

"første statsborgerskab", er kodet ind i informationssystemet som "andet statsborgerskab"

eller "tredje statsborgerskab" mv.

Den 1.1.2018 havde 1041 tjenestemænd og midlertidigt ansatte erklæret mere end en

nationalitet. En detaljeret oversigt over første og anden nationalitet findes i bilag 7d.

1.2.2. Vejledende niveauer

1.2.2.1. Storbritannien

Efter Storbritanniens anmeldelse til Rådet den 29. marts 2017 om dens intention om at

trække sig tilbage fra Unionen er der ikke fastsat nogen vejledende sats for

Storbritannien. Den analyse, der er foretaget i denne rapport vil danne grundlag for

fremtidige tiltag. Derfor samtidig med, at den omstændighed, at Storbritannien er en

medlemsstat, på tidspunktet for vedtagelsen af denne rapport, hvorfor det ikke synes

hensigtsmæssigt på nuværende tidspunkt at fastsætte en vejledende sats for

repræsentation af britiske statsborgere i fremtiden.

For fuldt ud at tage hensyn til, at Storbritannien fortsætter med at være en medlemsstat,

indtil den dag, hvor den forlader Unionen, og med henblik på at løse problemet uden at

foregribe resultaterne af de igangværende forhandlinger, foreslås det at omberegne

eventuelle relevante tal uden for Storbritannien. Rapporten giver et detaljeret overblik

over den nuværende tilstedeværelse af britiske statsborgere blandt Kommissionens

Personale skal dog erklære, om de er eller har været statsborgere i den stat, på hvis område det

sted, hvor de er ansat, er beliggende.

kom (2018) 0377 - Ingen titel

ansatte i ansættelsesgruppe AD (se bilag 7c). UK statsborgere besidder overvejende

lønklasse højere end AD9. Halvdelen af dem var ældre end 50,5 år på 1.1.2017.

Kommissionen har noteret sig, at en række britiske statsborgere blandt sine ansatte har

anmodet om eller kan anmode om en ændring til en anden første nationalitet.

Disse ændringer er af en ekstraordinær karakter, og at de derfor fortjener en særlig

behandling.

Som følge heraf vil medarbejdere fra Storbritannien, som erklærer en ændring af

nationalitet efter den 29. marts 2017, stadig anses for at have opretholdt det britiske

statsborgerskab som første nationalitet

for at sikre en ligelig repræsentation af personale

inden for Kommissionen, navnlig i mellemlederstillinger og på ledelsesniveau.

1.2.2.2. Definition af de vejledende niveauer for de resterende 27 medlemsstater

En metode til harmonisering af medlemsstaternes vægtning bør fastlægges. Indikatoren,

der blev vedtaget i 2003 med henblik på at definere vejledende mål for ansættelser, er

baseret på objektive kriterier, afbalancerer behovet for at afspejle sammensætningen af

EU-befolkningen med behovet for at sikre en mindste repræsentation af mindre

medlemsstater og er let at anvende

Kommissionens tjenestegrene har

reelt

anvendt denne indikator siden 2003 ved

gennemførelsen af analyser af situationen med hensyn til geografisk balance, og det

foreslås at beholde samme indikator uden Storbritannien med henblik på denne rapport.

Den vil blive ajourført regelmæssigt for at afspejle udviklingen i de komponenter, der

indgår i den.

Medmindre de godtgør, at de har opgivet uigenkaldeligt har britisk statsborgerskab.

Denne tilgang adskiller sig fra den tidligere strategi for lige vægtning af de tre største

medlemsstater (Tyskland, Frankrig og Italien), og ikke giver garanti for stabilitet over tid. Ud fra

de tre objektive kriterier er den ene flygtig (befolkningen, som vist i bilag 4), og den anden er,

selv om den stadig er nævnt i traktaten, ikke længere anvendt siden april 2017 (vægtningen af

stemmer i Rådet). Ikke desto mindre opvejer fordelene ved denne løsning stort set ulemperne.

kom (2018) 0377 - Ingen titel

De heraf følgende vejledende niveauer er i øjeblikket som følger (beregning i bilag 5):

Medlemsstat

Malta

Luxembourg

Cypern

Estland

Letland

Slovenien

Litauen

Kroatien

Irland

Slovakiet

Finland

Danmark

Bulgarien

Østrig

Sverige

Vejledende

sats

0,6 %

0,8 %

1,0 %

1,5 %

1,6 %

1,8 %

2,4 %

2,6 %

2,7 %

Medlemsstat

Ungarn

Portugal

Den Tjekkiske

Republik

Grækenland

Belgien

Nederlandene

Rumænien

Polen

Spanien

Italien

Frankrig

Tyskland

Vejledende

sats

3,0 %

3,1 %

3,9 %

4,5 %

8,2 %

8,9 %

11,2 %

11,6 %

13,8 %

I alt

100,0 %

1.2.3. Definition af en "mindste tilstedeværelse" for hver nationalitet

De gældende retlige bestemmelser om geografisk balance afspejler to grundlæggende

krav. For det første forventes udvælgelses- og ansættelsesprocesserne at blive udformet

på en sådan måde, at der undgås bias baseret på nationalitet. For det andet er en

balanceret geografisk repræsentation blandt medarbejdere nødvendig for, at

Kommissionen kan opfylde et af sine grundlæggende mål, dvs. at være tæt på borgerne

og afspejle medlemsstaternes mangfoldighed.

Derfor finder Kommissionen, at



et minimumsniveau af tilstedeværelse (blandt Kommissionens ansatte) bør

defineres og sikres for alle statsborgere i EU,



begrænsede afvigelser fra de vejledende niveauer tolereres, ikke kun fordi de ikke

anses for at bringe den geografiske balance i fare, men desuden fordi de er

nødvendige for at afbøde risikoen for ineffektivitet.

I praksis finder Kommissionen at en betydelig ubalance overholdes, hvis andelen af

statsborgere fra en eller flere medlemsstater blandt personalet er lavere end 80% af den

relevante vejledende sats.

kom (2018) 0377 - Ingen titel

1.3. Anvendelsesområde

1.3.1. Ansættelsesgruppe

Med henblik på at sikre foranstaltningernes proportionalitet vil denne rapport kun

fokusere på AD-funktionsgruppen. Mens artikel 27 i vedtægten gælder for alt personale

uafhængigt af funktionsgruppen, overlades der en bredere tolerancemargen for AST- og

AST-SC-funktionsgrupperne. Kravet om at afspejle EU's nationale mangfoldighed er

strengere for de tjenestemænd, der har ansvaret for ledelsesmæssige, konceptuelle,

analytiske, sproglige og videnskabelige opgaver (dvs. AD'er) end for de ansvarlige for

udøvende og tekniske opgaver (dvs. AST'erne) eller kontor- og sekretæropgaver (dvs.

AST-SC'erne).

Desuden udføres ekspeditionsopgaver, tekniske opgaver, kontoropgaver og

sekretæropgaver af personale, der rekrutteres lokalt og ofte er mindre attraktive for

udstationerede.

Af denne grund er analysen såvel som enhver mulig handling i henhold til artikel 27, stk.

2, i vedtægten, begge begrænset til AD-funktionsgruppen.

1.3.2. Besatte funktioner

Rapporten undersøger kun fordelingen af personale, der varetager ikke-ledende

funktioner. Kommissionens fordeling af nationaliteter af ledende personale er underlagt

særlige regler og praksis samt specifik overvågning

1.3.3. Sprogtjenester

Målet om en afbalanceret national repræsentation af personale kan ikke forfølges på

samme måde i sproglige tjenester og i ikke-sproglige tjenester.

På grund af deres specifikke karakter og målsætninger følger bemandingen af sproglige

tjenesteydelser et

sui generis-rationale.

For det første krævede antal ansatte behersker

målsproget er fastsat på forhånd og er uafhængig af størrelsen af den pågældende

medlemsstat. For det andet, mens rekruttering i sproglige tjenester ikke dikteres af

nationalitet, men sprogfærdigheder, eksisterer der en stærk sammenhæng mellem de to.

For det tredje er et vist antal sprog de officielle sprog i flere medlemsstater. Derfor -

afhængigt af det sprog, der er tale om, følger fordelingen af nationalitet for personale i

sprogtjenester et mønster, som ikke kan sammenlignes med det sproglige sprog.

Det er hverken meningsfuldt eller ønskeligt at anvende "vejledende niveauer" beskrevet i

afsnit 1.2 ovenfor til sproglige tjenester. Tabellen i bilag 6 giver fordelingen af alle AD-

ansatte i ikkeledende stillinger i Kommissionens sprogtjenester (nemlig DGT og SCIC).

F.eks. med hensyn til topledere, der defineres som "et ønskværdigt, at der for hver nationalitet

mindst er én funktion svarende til posten som generaldirektør. To gange om året, kommissæren

med ansvar for personale og administration vil (...) underrette kollegiet (...) om den geografiske

balance af højtstående embedsmænd ("Compilation Document on Senior Officials Policy

SEC(2004)1352/2 godkendt den 26.10.2004, PV 1676).

kom (2018) 0377 - Ingen titel

Tabellen viser, at størstedelen af de større medlemsstater samt medlemsstater, der "deler"

deres officielle sprog med andre medlemsstater, er underrepræsenterede. Ubalancer er

endnu mere tydelige, når man ser særskilt i AD5-AD8 og AD9-AD12-klyngerne, men

klart målrettet rekruttering på dette grundlag for disse nationaliteter ville ikke opfylde

noget operationelt krav.

I betragtning af de objektive begrænsninger, der er forbundet med bemandingen af

sproglige tjenester, udelukker Kommissionen derfor disse tjenesteydelser fra omfanget af

vurderingen af geografisk balance.

1.3.4. Lønniveau

Artikel 27 i personalevedtægten er den første artikel i kapitlet om ansættelse. Ved

anvendelse af artikel 31 i personalevedtægten ansættes tjenestemænd i AD-

funktionsgruppen kun i lønklasse AD5 til AD8, eventuelt i lønklasse AD9, AD10, AD11

eller undtagelsesvist i AD12. I overensstemmelse med denne sondring undersøger

rapporten lønklasserne hver for sig



AD9-AD12 (ansættelser må ikke overstige 20% af alle AD-ansættelser i et givet

år)



AD5-AD8 (der er de mest almindelige lønklasser at blive ansat i).

Det bør desuden bemærkes, at siden 2014-revisionen af personalevedtægten trådte i kraft,

har AD13-AD14 generelt ikke været lønklasser, der ansættes i (og derfor er de ikke

omfattet af analysen), og desuden er lønklasserne blevet forbeholdt ledelses- eller

rådgivningsfunktioner. Når der er ansatte i ikkeledende stillinger i disse lønklasser,

skyldes det arven fra tidligere, og der er fortrinsvis tale om statsborgere fra

medlemsstater, der er tiltrådt før 2004. Antallet af disse ansatte falde betydeligt med

tiden, eftersom aldersfordelingen tyder på, at det store flertal af dem vil gå på pension

inden for de næste 10-15 år. Derfor vil en nationaliteter, hvis medlemsstater tiltrådte før

2004, blive mere berørt af kommende pensioneringer.

ESULTATER OG ANALYSE

2.1. Situationen pr. 1.1.2017

2.1.1. Lønklasse AD9-AD12

Bilag 7b giver et overblik over situationen pr. 1.1.2017. De vigtigste konklusioner er, at

på denne dato



er 14 nationaliteter markant underrepræsenteret: alle efter-2004-lande plus

Luxembourg.



I absolutte tal vedrører de største underskud polakkerne (160 personer) og

rumænerne (155).



I relative tal vedrører de største underskud kroater (ligger på 5% af deres

vejledende niveau) bulgarerne (8%) og rumænerne (13%).

Underrepræsentationen af statsborgere i efter-2004-statsborgere i lønklasse AD9-AD12

var til en vis grad forudsigelig, da der ikke blev afholdt udvælgelsesprøver på disse

kvaliteter under de specifikke undtagelsesforanstaltninger for udvidelsen (med

kom (2018) 0377 - Ingen titel

undtagelse af lederstillinger). Målet var at gradvist fylde alle kvaliteter, fra bunden. Af

denne grund er alle nationaliteter i forbindelse med udvidelsen efter 2004, omfattet.

Situationen udvikler sig i overensstemmelse med forventningerne. Alle nationaliteter i

2004-udvidelsesbølgen har nu nået mellem 50% og 70% af deres mål. For så vidt angår

statsborgere fra udvidelserne i 2007 og 2013, og det er stadig for tidligt

at konstatere en

betydelig tilstedeværelse i disse lønklasser. Imidlertid giver deres repræsentationsniveau i

lønklasse AD5-AD8 (henholdsvis mere end 200% og 140% af målet, se bilag 7a) en

rimelig sikkerhed for, at processen er på rette spor. Kommissionen vil fortsat nøje

overvåge udviklingen i deres repræsentationsniveau i disse kvaliteter med henblik på at

kontrollere, om det fortsætter i overensstemmelse med den nuværende tendens.

Kun den betydelige underrepræsentation af statsborgere fra Luxembourg i denne

lønklasse synes ikke at være berettiget. Det skal dog også nævnes, at en sådan

underrepræsentation kan være forbundet med den lille størrelse af befolkningen på spil:

var der kun 4 flere statsborgere i de pågældende grader, ville luxembourgsk ikke være

opført blandt de underrepræsenterede nationaliteter.

2.1.2. Lønklasse AD5-AD8

Lønklasse AD5-AD8 fortjener særlig opmærksomhed i et dynamisk perspektiv. Faktisk

er det i overensstemmelse med personalevedtægtskravene der, hvor mindst 80% af

udnævnelserne skal finde sted. Repræsentationen af nationalitet inden for denne

lønklasse vil fastsætte niveauet af repræsentation af nationaliteter i lønklasse AD9-AD12

i løbet af det kommende årti. Det er derfor blandt denne befolkning, at ledere (og mere

specifikt, mellemledere) vælges i samme tidsramme. En afbalanceret repræsentation i

lønklasse AD5-AD8 i dag er en forudsætning for en afbalanceret repræsentation af

nationaliteter blandt de højere kvaliteter på længere sigt.

Bilag 7a giver en oversigt over situationen vedrørende 1.1.2017. De vigtigste

konklusioner er, at på denne dato



er 10 nationaliteter (alle fra før-2004-medlemsstater

) stærkt underrepræsenteret:

Danmark, Tyskland, Irland, Frankrig, Luxembourg, Nederlandene, Østrig,

Portugal, Finland og Sverige.



I absolutte tal var de største underskud vedrører statsborgere fra Tyskland (ca.

230 personer) og Frankrig (næsten 140).



I forhold til de største underskud er statsborgere fra Luxembourg (der var slet

ikke nogen luxembourgere), Sverige og Danmark (som kun nåede op på omkring

30% af deres vejledende sats).

Underrepræsentationen af størstedelen af EU-14 nationaliteter

i lønklasse AD5-AD8

kan forklares, i det mindste delvist, af ansættelsesmønstret efter 2004. Dette skyldes, at

de fleste stillinger reserveret til ansættelse af statsborgere fra de 2004 medlemsstater var i

lønklasse AD5-AD8. Koncentrationen af ansættelse af personale fra nye medlemsstater i

Forfremmelse fra lønklasse AD5 (de mest almindelige) til lønklasse AD9 tager i gennemsnit 12

år, mens den hurtigst muligt ved personalevedtægten er 8 år.

det vil sige alle de medlemsstater, der tiltrådte Den Europæiske Union før 2004.

dvs. alle før-2004-medlemsstater med undtagelse af Det Forenede Kongerige.

kom (2018) 0377 - Ingen titel

basiskvaliteten har næsten automatisk resulteret i en underrepræsentation af statsborgere

fra før-2004-medlemsstaterne.

Kun 4 EU-14 nationaliteter er tilstrækkeligt repræsenteret i lønklasse AD5-AD8: 2 lidt

under deres vejledende sats (spanier og italienere) og 2 som nåede deres vejledende sats

(belgiere og grækere).

Denne situation kræver passende målrettede foranstaltninger for at øge

repræsentationsniveauet for disse nationaliteter, der ellers risikerer at blive udsat for et

"generationskløft".

Det er imidlertid tvivlsomt, om disse målrettede egnede foranstaltninger vil være

tilstrækkelige til at sikre en afbalanceret repræsentation af alle nationaliteter på lang sigt.

Der kan fremsættes to elementer i denne henseende.

2.2. Underliggende årsager til underrepræsentation i lønklasse AD5-AD8

2.2.1. Tilgængelige prismodtagere på EPSO reservelister

Det faktum, at fire EU-14 nationaliteter er tilstrækkeligt repræsenteret på trods af

ansættelsesmønstrene i de sidste 12 år, tyder på, at der er andre grunde til at forklare

underskuddet for visse nationaliteter. Et element af forklaring er givet ved fordelingen af

EPSO prismodtagere.

Tabeller i bilag 8a og 8b viser, at adgangen til lønmodtagere siden 2010 ikke var i

overensstemmelse med vejledende niveauer. Situationen er særlig slående med hensyn til

udvælgelsesprøver for specialister (AD), hvor 23 nationaliteter ud af 27 er utilstrækkeligt

repræsenteret i forhold til deres vejledende sats. Kun 4 nationaliteter opfylder deres

vejledende sats: belgierne, grækerne, italienerne og spanierne

, dvs. de 4 EU-14

nationaliteter, der er tilstrækkeligt repræsenteret i lønklasse AD5-AD8 som angivet i

afsnit 2.1.2. ovenfor.

I den sammenhæng er det vigtigt at bemærke, at manglen på prismodtagere for nogle

nationaliteter ikke skyldes fortjeneste, men snarere til lavere end forventet deltagelse i

tilbagesendelser. Faktisk viser dataene i bilag 8a og 8b også, at statsborgere fra de

relevante medlemsstater for mange af de tilfælde, hvor der er væsentlig

underrepræsentation, har en meget lavere relativ deltagelsesgrad og højere relativ

succesrate

(se

f.eks.

Nederlandene,

Frankrig,

eller

Tyskland

generalistudvægelsesprøven).

Spørgsmålet om den nationale sammensætning af EPSO-lister vil også have indflydelse

på fremtidig geografisk balance, hvis der ikke træffes foranstaltninger. Hvis de tendenser,

der er konstateret i de sidste 8 år, er bekræftet i fremtiden, er de nuværende ubalancer

sandsynligvis ikke "absorberet" naturligt, og visse nationaliteter kan endvidere være

Også udvælgelsesprøver for generalister (AD5) synes at lide en lignende bias, med tilføjelsen af

hollændere, ungarerne og rumænere blandt nationaliteterne, der er tilstrækkeligt repræsenteret.

kom (2018) 0377 - Ingen titel

underrepræsenteret i de kommende generationer

: Tjekker, danskere, estere, irere,

cyprioter, lettere, litauere, luxembourgere, polakker og slovenere.

2.2.2. Spørgsmålet om tiltrækningskraft

Et andet spørgsmål vedrører Kommissionens evne til at tiltrække et tilstrækkeligt antal

højt kvalificerede kandidater fra alle medlemsstater. Antallet af deltagere pr. million

indbyggere i AD5-udvælgelsesprøver i de sidste 8 år (se bilag 8a) afslører betydelige

afvigelser fra en medlemsstat til en anden. Statsborgere fra 3 medlemsstater (Tyskland,

Frankrig og Nederlandene) har en grad af deltagelse under halvdelen af EU-

gennemsnittet.

EPSO har allerede forsøgt at tilskynde borgere fra "underskuds medlemsstaterne" til at

deltage i udvælgelsesprøver. Til dato synes sådanne bestræbelser imidlertid ikke at have

givet de ønskede resultater, hvilket fremgår af fordelingen af ansøgere til den seneste og

igangværende AD-udvælgelsesprøve (se bilag 8c). Tyske og franske statsborgere

fortsætter med at deltage på mindre end halvdelen af gennemsnittet. Hollandsk deltagelse

er steget, men svenskernes og polens deltagelse er væsentligt faldet.

Disse resultater udgør en udfordring for at fremme Kommissionens tiltrækningskraft på

et tidspunkt, hvor den tilbudte pakke (dvs. blandingen af løn, social dækning,

pensionsrettigheder, balance mellem arbejdsliv og lignende) kan opfattes som en

forringelse af de relative vilkår over tid.

ONKLUSION

Der kan uddrages fire konklusioner ud fra analysen ovenfor.

For det første adskiller situationen for AD5-AD8 og AD9-AD12-klyngerne sig betydeligt

fra hinanden. I begge tilfælde overholdes signifikante underrepræsentationer, men

hverken de pågældende medlemsstater eller dynamikken er de samme.

For det andet fremgår det også, at der er en klar sammenhæng mellem disse observerede

ubalancer og ansættelsesmønstrene i de sidste 10-15 år, og det fremgår også, at der er en

væsentlig kilde til ubalance i EPSO-listerne. En sådan ubalance ser ikke ud til at være

berettiget af objektive grunde og især ikke for fortjeneste.

For det tredje vil ubalancer i EPSO-lister sandsynligvis skabe nye ubalancer i fremtiden.

For det fjerde har forsøg på kommunikationsaktioner til fremme af deltagelse i EPSO-

udvælgelsesprøver i deres nuværende format ikke medført tilstrækkelige stigninger i

deltagelsesniveauet for statsborgere i de relevante medlemsstater.

Under hensyntagen til personalevedtægtsforpligtelsen skal lister over lønmodtagere indeholde

mindst dobbelt så mange navne som antallet af stillinger, der skal udfyldes

, statsborgere fra en

hvilken som helst medlemsstat bør ideelt set repræsentere mindst 50% af den relevante,

vejledende sats.

kom (2018) 0377 - Ingen titel

Parallelt skal der konstant lægges vægt på EU-institutionernes tiltrækningskraft som

arbejdsgivere.

I lyset af denne sammenhæng arbejder Kommissionen på at identificere foranstaltninger,

der skal tjene til at rette op på de ovenfor beskrevne tendenser under fuld overholdelse af

den eksisterende lovramme. Den planlægger derefter at udarbejde generelle

gennemførelsesbestemmelser med henblik på at gennemføre artikel 27, stk. 2, i

vedtægten med henblik på vedtagelse af dem i overensstemmelse med artikel 110. Disse

bestemmelser bør sigte mod en bedre tilpasning af fordelingen af de tilgængelige

beståede kandidaters nationalitet på reservelister for at sikre, at Kommissionens

personale på passende vis afspejler udbredelsen af EU-borgere efter nationalitet.

kom (2018) 0377 - Ingen titel

FSNIT

–

NDRE

EU-

INSTITUTIONER

HVOR PERSONALEVEDTÆGTEN GÆLDER

NDLEDNING

Personalevedtægtens artikel 27 kræver, at Kommissionen aflægger rapport til Europa-

Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af artikel 27, stk. 2. Til dette formål indsamlede

Kommissionen relevante oplysninger fra de berørte institutioner.

Bidragene fra de forskellige institutioner er opsummeret i tabellen i bilag 9 og 12, mens de

relevante numeriske data findes i bilag 10, 11, 13 og 14.

Rapporten sammenfatter de bidrag, som de forskellige institutioner, uden dog at tage stilling

til dem.

NSTITUTIONER

OG ORGANER BEHANDLET SOM INSTITUTIONER I MEDFØR AF

PERSONALEVEDTÆGTENS ARTIKEL

(

INSTITUTIONER

)

Kommissionen modtog bidrag fra alle de involverede institutioner.

Med undtagelse af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil har ingen af disse institutioner

formelt vedtaget en definition af geografisk balance, ubalance eller væsentlig ubalance. Ikke

desto mindre overvåger flertallet den geografiske repræsentation af personalet og

sammenligner den med enten den pågældende medlemsstats befolkning eller den

sammensatte indikator, som Kommissionen har udarbejdet for udvidelseslandene efter 2004

(gennemsnittet af befolkningens andel, MEP'er og præ -Lisbon-vægtning i Rådet).

En sådan overvågning er designet til at afspejle de pågældende institutioners behov og

begrænsninger.

Et flertal af institutionerne oplever geografiske ubalancer i sammensætningen af deres

personale; i nogle tilfælde betragtes ubalancen som signifikant. Alle institutioner fandt dog, at

de observerede (betydelige) ubalancer var begrundet af objektive grunde. De mest

almindelige påberåbte begrundelser var den såkaldte "sæde" -virkning

, sammensætningen af

EPSO-lister, evnen til at tiltrække personale fra bestemte medlemsstater og de sproglige

tjenesters relative størrelse.

Da alle ubalancer blev anset for objektivt begrundede, har ingen institution taget initiativ til at

vedtage generelle gennemførelsesbestemmelser til gennemførelse af artikel 27, stk. 2, i

vedtægten.

På samme måde forventer ingen institution en betydelig ubalance i fremtiden (i det mindste

ikke i AD-funktionsgruppen), og derfor er de generelle gennemførelsesbestemmelser ikke

under forberedelse.

Men ingen institution har givet en nærmere definition heraf.

kom (2018) 0377 - Ingen titel

ECENTRALE ORGANER

Kommissionen modtog bidrag fra 19 decentrale agenturer.

Agenturerne er i gennemsnit mindre end de institutioner, der er nævnt i foregående kapitel.

De er ofte placeret i andre medlemsstater, mere præcist i byer, der ligger fjernt fra de vigtigste

EU-institutioners hovedsteder. Deres aktivitetsområde er specialiseret. De har stor forskel fra

hinanden både hvad angår størrelse, omfang og placering. Af denne grund fandt hverken

Kommissionen eller agenturerne det hensigtsmæssigt at have en fælles tilgang til spørgsmålet

om geografisk balance.

Undersøgelsen af tabellen i bilag 12 viser, at der ikke er nogen ensartet definition af, hvilken

geografisk balance der skal være. Ikke desto mindre vurderede flertallet af agenturer under

hensyntagen til de respektive begrænsninger, at de ikke observerer væsentlig geografisk

ubalance. De planlægger derfor ikke at vedtage generelle gennemførelsesbestemmelser med

henblik på at gennemføre artikel 27 i vedtægten.

To agenturer observerede betydelige ubalancer. I begge tilfælde mener agenturerne, at

ubalancen skyldes adskillige faktorer, herunder den gældende korrektionskoefficient og

sværhedsforholdet for ægtefæller på det lokale marked.

Et agentur observerede en stigende ubalance over for statsborgere fra værtsmedlemsstaten.

Dette agentur overvejer at udarbejde en GIP, der giver virkning til artikel 27 i vedtægten, hvis

denne ubalance fortsætter med at vokse.

kom (2018) 0377 - Ingen titel

BILAG 1: Retsgrundlag

Artikel 9 i traktaten om Den Europæiske Union:

"Unionen respekterer i alle sine aktiviteter princippet om lighed mellem dens borgere".

Artikel 18 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF):

"Inden for traktaternes anvendelsesområde og med forbehold af disses særlige bestemmelser

er al forskelsbehandling, der udøves på grundlag af nationalitet, forbudt.

[…]"

Artikel 21 i chartret om grundlæggende rettigheder - ikke-forskelsbehandling:

1. Enhver forskelsbehandling på grund af køn, race, farve, etnisk eller social oprindelse,

genetiske anlæg, sprog, religion eller tro, politiske eller andre anskuelser, tilhørsforhold til

et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel, handicap, alder, seksuel orientering eller

ethvert andet forhold er forbudt.

2. "Inden for traktaternes anvendelsesområde og med forbehold af disses særlige

bestemmelser er al forskelsbehandling, der udøves på grundlag af nationalitet, forbudt.

De generelle principper i EU's forfatningsret om den

institutionelle autonomi

og det

loyale

samarbejde

bør nævnes.

Personalevedtægten

indeholder forskrifter og forbud med henblik på at vejlede

ansættelsesmyndigheden i at træffe afgørelser. Ansættelsesmyndigheden bør som hovedregel

basere alle sine beslutninger på tjenestens interesse og kun de enkeltes meritter. Afhængigt af

det pågældende område indeholder personalevedtægten også en "sort liste" af kriterier, som

ansættelsesmyndigheden ikke må anvende. Henvisning til nationalitet er kun udtrykkeligt

forbudt i tilfælde af opfyldelse af individuelle stillinger:

Generelt (gælder for hele personalevedtægten):

Personalevedtægtens artikel 1d forbyder

"enhver form for forskelsbehandling på grund af køn, race, hudfarve, etnisk eller

social oprindelse, genetiske anlæg, sprog, religion eller tro, politiske eller andre

anskuelser, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel, handicap,

alder eller seksuel orientering".

;

Ansættelse:

Artikel 27 kræver, at tjenestemænd "udvælges på så bredt geografisk

grundlag som muligt blandt statsborgere i Unionens medlemsstater".

Skønt nationalitet ikke udtrykkeligt nævnes, fortolkes "så bredt geografisk grundlag

som muligt" som ækvivalent med nationalitet.

Besættelse af de enkelte stillinger:

Ansættelsesmyndigheden skal ved udnævnelse eller

forflyttelse, idet der udelukkende tages hensyn til tjenstlige synspunkter og uden

hensyntagen til statsborgerskab, ansætte den enkelte tjenestemand i en stilling (...)";

Artikel 27 bestemmer, at " ingen stillinger kan forbeholdes statsborgere fra en bestemt

medlemsstat".

I 1962-udgaven af personalevedtægten blev der fastsat et forbud mod forskelsbehandling i artiklen

vedrørende ansættelse (artikel 27) og var begrænset til "race, religion eller køn". I 1998-udgaven blev

der i personalevedtægten fastsat et generelt forbud mod forskelsbehandling baseret på "race, politisk,

filosofisk eller religiøs overbevisning, køn eller seksuel orientering".

kom (2018) 0377 - Ingen titel

Retspraksis har bekræftet, at disse bestemmelser indeholder et forbud mod at

forbeholde bestemte stillinger til bestemte nationaliteter, men forhindrer ikke

institutionerne i at vedtage foranstaltninger til at sikre en global balance (navnlig

under hensyntagen til nationalitet for at besætte bestemte stillinger, "hvor de

forskellige ansøgeres kvalifikationer i det væsentlige er de samme"

I forbindelse med

revisionen af personalevedtægten i 2014

blev der indført en specifik

henvisning til nationalitet for så vidt angår ansættelse. Navnlig:

I betragtning 2 i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) nr. 1023/2013

hedder det, at "det er derfor nødvendigt at sikre rammerne for, at der kan tiltrækkes,

ansættes og fastholdes et højt kvalificeret og flersproget personale, på så bredt et

geografisk grundlag som muligt blandt medlemsstaternes borgere ". Desuden ligger

værdien af den europæiske offentlige tjeneste i overensstemmelse med betragtning 5 i

samme forordning (...) "i dens kulturelle og sproglige mangfoldighed, som kun kan

sikres, hvis der sikres en passende balance med hensyn til tjenestemændenes

nationalitet."

Artikel 27 i

personalevedtægten

som ændret hedder det, at ændres det, at "princippet

om, at Unionens statsborgere er lige, har institutionerne mulighed for at træffe

hensigtsmæssige foranstaltninger, hvis der er blevet konstateret en væsentlig skævhed

i tjenestemændenes fordeling på nationalitet, som ikke er objektivt begrundet."

Den underliggende antagelse af disse (ændrede) bestemmelser er, at den "pakke", der

tilbydes potentielle kandidater samt udvælgelses- og ansættelsesprocesserne, er

udformet på en sådan måde, at i mangel af objektiv begrundelse fordelingen af

nationalitet hos ansøgere, lønmodtagere og rekrutteret personale hos institutionerne

(og dermed personale i aktivitet) bør i stort omfang afspejle fordeling af nationalitet

blandt unionsborgere. I mangel af objektiv begrundelse kan enhver observeret

væsentlig afvigelse derfor betragtes som en krænkelse af princippet om lighed

mellem borgerne, hvilket ville berettige passende korrigerende foranstaltninger.

Ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i EU,

særlig artikel 12, indeholder

tilsvarende bestemmelser for midlertidigt ansatte.

For at gennemføre artikel 27 vedtægten som ændret, bør hver institution normalt:



fortolke hvad der menes med "balance" mellem nationaliteter



fortolke hvad der menes med en "signifikant" ubalance



overvåge den faktiske situation med henblik på at "observere" balancen mellem

nationaliteter



hvis det er relevant, identificere "årsagerne" til en sådan væsentlig ubalance og afgøre,

om de giver en "objektiv begrundelse" for ubalancen



hvis relevant, udpeges og/eller træffe "passende afhjælpende foranstaltninger"

Artikel 27 i vedtægten fastsætter også, at Kommissionen efter en treårsperiode fra 1. januar

2014 skal aflægge rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af artikel 27,

stk. 2.

Se f.eks. Domstolens dom af 30.6.1983 i sag 85/82, pkt. 26 Schloch mod Rådet eller Domstolens dom

af 6. juli 1999 i de forenede sager T-112/96 og T-115/96, Séché mod Kommissionen.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1023/2013 af 22. oktober 2013 om

ændring af vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union og ansættelsesvilkårene for de øvrige

ansatte i Den Europæiske Union.

kom (2018) 0377 - Ingen titel

BILAG 2: Vejledende niveauer for EU-15-medlemsstater

Bilag 1

EOGRAFISK BALANCE VED TIDLIGERE UDVIDELSER

Tallene i bilag 1a



Udgangspunktet (1958): geografisk balance baseret på forhandlede tal

Da der var 6 medlemsstater, var det ledende princip ligheden mellem de store

medlemsstater og summen af de små. Det teoretiske mål var 25 % hver til

Frankrig, Tyskland, Italien og Benelux-landene. Uofficielle referenceværdier

anvendes på en fleksibel måde og begrænset til det mere veletablerede A-

stillinger.



Første udvidelse (1973): geografisk balance er fortsat baseret på forhandlede

tal

For udvidelsesprocessen i 1973 blev det antaget, at Storbritannien skulle have en

andel af samme størrelse som de tre andre større medlemsstater (18% efter

omjustering), mens Danmark, Irland og Norge sammen skulle have en andel

svarende til 10 %. Der blev ikke foretaget en specifik justering, da Norge

besluttede sig for ikke at deltage, selv om det skønnes, at den samlede andel af

Danmark og Irland skulle være på omkring 7 til 8%.



Anden udvidelse (1981): geografisk balance er baseret på en blanding af

forhandlede tal og objektive kriterier (befolkning og BNP)

I forbindelse med tiltrædelsen af Grækenland blev princippet om lige

repræsentation af de største medlemsstater og overrepræsentation af de mindre

opretholdt. Selv om "fresco" -dokumentet (COM (78) 190) foreslog, at

Grækenland skulle besætte meget samme position som Belgien og Nederlandene,

blev andelen for Grækenland i sidste ende fastsat til 4,5%, lavere end det beløb på

8,1% til Belgien og Nederlandene. Befolkningstallets og BNP's tal for første gang

for at illustrere denne tilgang.



Tredje udvidelse (1986): Den geografiske balance er fortsat baseret på en

blanding af forhandlede tal og objektive kriterier (befolkningstal og BNP-tal)

På tidspunktet for de iberiske landes tiltrædelse i 1986 blev de uofficielle

referenceværdier, der kun eksisterede for A1 til A3-kvaliteter, afsluttet. Uden

udtrykkelig henvisning til kriterierne blev andelen for Spanien fastsat til

middelværdien mellem nederlandsk og et stort land andel, mens andelen for

Portugal blev fastsat på samme niveau som Grækenland.



Fjerde udvidelse (1995): Den geografiske balance er fortsat baseret på en

blanding af forhandlede tal og objektive kriterier (befolkningstal og BNP-tal)

Kommissionens meddelelse SEK 94/844 af 17. maj 1994 fastsatte

referenceværdier for de tre nye medlemsstater og skitserede den valgte metode.

Den geografiske balance blev tilpasset på grundlag af sammenligninger af de nye

medlemsstaters forhold i forhold til deres befolkninger og de økonomiske og

sociale data i det udvidede EU. Finlands karakteristika var sammenlignelige med

Danmark, og målet var at rekruttere et tilsvarende antal finske statsborgere som de

danske statsborgere, der var til stede i tjenesten. Karakteristikaene vedrørende

Bilag 2 til denne rapport er hentet fra meddelelse C(2003)436 af 28. januar 2003. Mere præcist svarer til

bilag 1, 1a og 1b i denne meddelelse.

kom (2018) 0377 - Ingen titel

Østrig og Sverige var en og en halv gange større end Danmarks, og

rekrutteringsmålene blev fastsat proportionalt. Bilag 1b illustrerer denne tilgang.



Resumé: de hidtil anvendte tre hovedprincipper:

det fremgår af ovenstående, at Kommissionens fortolkning af geografisk balance

følger et tredobbelt mønster:

–

Geografisk balance har været en bekymring siden de tidlige tider, især

for de mere senior A-grader;

Geografisk balance altid har støttet sig på den dobbelte regel:

a) en ligelig repræsentation af de fire (oprindeligt tre) største

medlemsstater;

b) overrepræsentation af den mindste medlemsstat for at sikre et

minimum af repræsentation.

Udvidelsen har aldrig ført til ændring af den relative vægt af påhviler

medlemsstaterne. Derfor:

a) for så vidt angår etablerede virksomheder forblev alle relative vægte

uændrede efter enhver udvidelse (fx belgisk vægt forblev den samme

som nederlandsk og 45% af Tyskland efter udvidelserne af 1981, 1986

og 1995)

b) nye medlemsstater har fået en vægt ved henvisning til de mest

tilsvarende etablerede (e) personer (for eksempel var Portugal blevet af

samme vægt som Grækenland; en vægt mellem Spanien, Frankrig og

Nederlandene, osv.).

–

kom (2018) 0377 - Ingen titel

Bilag 1a

Tidligere udvidelser

—

retningslinjer

1958

25,0 %

1973

18,0 %

3,5 %

–

4 %

3,5 %

–

4 %

1981

(17,7 %)

1,5 %

3,5 %

4,5 %

8,1 %

25,0 %

100,0 %

18,0 %

97 %

–

98 %

17,7 %

100,0 %

1986

(15,1 %)

1,3 %

3,0 %

3,8 %

6,9 %

11,0 %

15,1 %

100,1 %

1995

(13,5 %)

0,9 %

2,7 %

3,6 %

4,0 %

6,3 %

9,8 %

13,4 %

100,2 %

Benelux-landene

Luxembourg

Irland

Finland

Danmark

Portugal

Grækenland

Østrig

Sverige

Belgien

Nederlandene

Spanien

Italien

Frankrig

Tyskland

kom (2018) 0377 - Ingen titel

Bilag 1b

Sammenlignende metode som den, der benyttes til udvidelsen i 1995

Indbyggere

Luxembourg

Irland

Finland

Danmark

Portugal

Grækenland

Østrig

Sverige

Belgien

Nederlandene

Spanien

Italien

Frankrig

Tyskland

0,4

3,8

5,2

5,4

10,3

10,6

8,1

8,9

10,3

16,0

40,3

57,9

60,0

59,2

82,3

378,7

0,1 %

1,0 %

1,4 %

2,7 %

2,8 %

2,1 %

2,4 %

2,7 %

4,2 %

10,6 %

15,3 %

15,8 %

15,6 %

21,7 %

100,0

Gennemsnit

(indbyggere, BNP)

0,2 %

114

1,3 %

1,1 %

141

1,6 %

1,5 %

181

2,1 %

1,7 %

118

1,3 %

2,0 %

128

1,5 %

2,1 %

214

2,4 %

2,3 %

246

2,8 %

2,6 %

256

2,9 %

2,8 %

430

4,9 %

4,6 %

647

7,4 %

9,0 %

1,224

13,9 %

14,6 %

1,511

17,2 %

16,5 %

1,458

16,6 %

16,1 %

2,112

24,0 %

22,9 %

8,801 100,0 %

100,0 %

BNP

Retningslinjer

1995

0,9 %

2,7 %

3,6 %

4,0 %

6,3 %

9,8 %

13,4 %

89,5 %

10,7 %

(1) EUROSTAT: Indbyggere 2001

(2) EUROSTAT: BNP i markedspriser, 2001

kom (2018) 0377 - Ingen titel

BILAG 3:

Tilgang

Metode til beregning af referenceværdierne og ansættelsesmål for de

nye medlemsstater

I forbindelse med udvidelsespakken 2004 vedtog Kommissionen meddelelsen af 14.

februar 2003 om ansættelse af tjenestemænd fra de nye medlemsstater

(i det følgende

benævnt "Meddelelsen af 2003"). I meddelelsen hedder det, at på grund af arten af

udvidelsen i 2004, vil anvendelsen af de kriterier, der blev anvendt ved tidligere

udvidelser, ikke føre til et retfærdigt og velafbalanceret resultat. Dette var navnlig

tilfældet i betragtning af, at vægten af de pågældende nye medlemsstater forventes at

stige betydeligt i løbet af de næste 10 år.

På grundlag af denne undersøgelse udarbejdede Kommissionen en metode, der gælder

for de nye medlemsstater, herunder for kommende udvidelser

. Ved vedtagelsen af

denne metode besluttede Kommissionen, at "referenceværdier og vejledende mål for

ansættelser kun skulle anvendes som grundlag for ansættelsesforanstaltninger for nye

medlemsstater først i overgangsperioden".

Meddelelsen fastsatte en tretrinstilgang:

For det første fastlæggelsen af antallet af stillinger, der bør øremærkes for alle nye

medlemsstater, taget sammen

For det andet beregnes beregningen for hver ny medlemsstat af en referenceværdi,

dvs. den vejledende andel af stillinger, der er øremærket til den pågældende

medlemsstat, udtrykt i procent af det samlede antal stillinger, der er øremærket til

den nye medlemsstat

For det tredje beregnes rekrutteringsmålet for hver ny medlemsstat, dvs. a x b

Bestemmelse af antallet af stillinger, der bør øremærkes for alle nye medlemsstater,

samlet

Dette antal er fastsat i tre på hinanden følgende faser:

For det første beregnes vægten af alle nye medlemsstater i forhold til de etablerede

virksomheder i forhold til tre kriterier: Befolkning, medlemmer af Europa-Parlamentet og

stemmeafstemning i Rådet (det matematiske gennemsnit af de tre bevares).

For det andet anvendes denne vægt (procent) på antallet af stillingsfortegnelser efter

udvidelsen.

For det tredje er det antal stillinger, som forbeholdes de nye medlemsstater fastsættes til

to tredjedele af det beløb, som ovenfor.

Meddelelse fra Kinnock om ansættelse af Kommissionens tjenestemænd fra de nye medlemsstater

af 14. februar 2003 K (2003) 436/5, vedtaget den 19. februar 2003.

Mere specifikt bestemte meddelelsen: "den foreslåede metode anvendes til 10 nye medlemsstater

tiltræder Unionen fra maj måned 1, 2004. Det kan dog anvendes til en række nye medlemsstater ".

kom (2018) 0377 - Ingen titel

Nedenstående tabel viser de beregninger, der er foretaget for udvidelserne i 2004

2007

og 2013

Befolkningen i de nye medlemsstater 1)

Befolkningen etablerede 1)

MEP ny (e) medlemsstat (er)

MEP etablerede

Afstemninger i Rådet ny(e)

medlemsstat(er)

Afstemninger i Rådet etablerede

På ny(e) medlemsstat(er)

Vægt, etablerede

2004

75.0 M

378.7M

162

570

237

21,6 %

78,4%

2007

29.5 M

459.3 M

732

321

93 %

2013

4.4 M

502.5 M

754

345

1,5 %

98,5 %

1) tallene i kolonnerne er ikke sammenfaldende, fordi Kommissionen for så vidt angår EU-10-udvidelserne

anvendte data fra 2001, for så vidt angår EU-udvidelsen anvendte 2005-data og for så vidt angår Kroatien

anvendte data fra 2011.

Beregningen af referenceværdien pr. medlemsstat

Beregningsmetoden er den samme som for vægten af aggregatet i de nye medlemsstater,

med undtagelse af, at nye medlemsstater ikke sammenlignes med de etablerede

medlemsstater, men kun imellem dem selv.

Anvendelse af metoden i praksis

Vejledende

referenceværdie

Den Tjekkiske Republik

Estland

Cypern

Letland

Litauen

Ungarn

Malta

Polen

Slovenien

Slovakiet

EU-10 1)

Bulgarien

Rumænien

EU-2 2)

Kroatien 3)

Mål for

rekrutteringe

n AD

318

100

156

316

867

180

2224

225

437

662

149

Mål for

rekrutteringe

n AST

184

182

501

104

1284

135

261

396

100

14,3 %

3,4 %

3,2 %

4,5 %

7,0 %

14,2 %

2,4 %

39,0 %

3,9 %

8,1 %

100,0 %

34,0 %

66,0 %

100,0 %

ikke relevant

C(2003) 436/5 af 14. februar 2003, møde 1601.

Skriftlig procedure af 24. november 2006, K(2006) 5778.

SEC(2012) 436final, skriftlig afslutningsprocedure af 11. juli 2012.

kom (2018) 0377 - Ingen titel

1): EU-10 i alt: 21,6 % - EU-15 i alt: 78,4%

2): I alt: EU-2 6,5 % - EU-25 i alt: 93,5 %

3): Kroatien: 1,5 % - EU-27 i alt: 98,5 %

kom (2018) 0377 - Ingen titel

BILAG 4: Udviklingen i medlemsstaternes befolkning (ekskl. Storbritannien)

2001

Luxembourg

Cypern

Irland

Spanien

Sverige

Malta

Belgien

Frankrig

Østrig

Italien

Danmark

Nederlandene

Finland

Slovenien

Den Tjekkiske

Republik

Portugal

Slovakiet

Polen

Grækenland

Tyskland

Ungarn

Kroatien

Estland

Bulgarien

Rumænien

Letland

Litauen

I alt

439,500

697,500

3.832.783

40.665.542

8.882.792

391,415

10.263.414

61.357.400

8.032.926

56.960.692

5.349.212

15.987.075

5.181.115

1.990.094

10.414.373

10.256.658

5.402.547

38.253.955

10.934.097

82.259.540

10.200.298

4.437.460

1.388.000

7.928.901

22.132.000

2.364.254

3.483.972

2015

562,958

847,008

4.628.949

46.449.565

9.747.355

429,344

11.208.956

66.415.161

8.576.261

60.795.612

5.659.715

16.900.726

5.471.753

2.062.874

10.538.275

10.374.822

5.421.349

38.005.614

10.858.018

81.197.537

9.855.571

4.225.316

1.313.271

7.202.198

19.870.647

1.986.096

2.921.262

2015 vs. 2001

28,1 %

21,4 %

20,8 %

14,2 %

9,7 %

9,2 %

8,2 %

6,8 %

6,7 %

5,8 %

5,7 %

5,6 %

3,7 %

1,2 %

0,3 %

-0,6 %

-0,7 %

-1,3 %

-3,4 %

-4,8 %

-5,4 %

-9,2 %

-10,2 %

-16,0 %

-16,2 %

3,3 %

429.487.515

443.526.213

Kilde: Eurostat - udtræksdato 23. januar 2017

kom (2018) 0377 - Ingen titel

BILAG 5: Forslag til nye vejledende niveauer: Anvendelsen af den aritmetiske metode

Medlemsstat

Malta

Luxembourg

Cypern

Estland

Letland

Slovenien

Litauen

Kroatien

Irland

Slovakiet

Finland

Danmark

Bulgarien

Østrig

Sverige

Ungarn

Portugal

Den Tjekkiske

Republik

Grækenland

Belgien

Nederlandene

Rumænien

Polen

Spanien

Italien

Frankrig

Tyskland

I alt

Befolkning

2015

429.344

562,958

847,008

1.313.271

1.986.096

2.062.874

2.921.262

4.225.316

4.628.949

5.421.349

5.471.753

5.659.715

7.202.198

8.576.261

9.747.355

9.855.571

10.374.822

10.538.275

10.858.018

11.208.956

16.900.726

19.870.647

38.005.614

46.449.565

60.795.612

66.415.161

81.197.537

443.526.213

Aritmetiske

Del

0,1 %

0,2 %

0,3 %

0,4 %

0,5 %

0,7 %

1,0 %

1,2 %

1,3 %

1,6 %

1,9 %

2,2 %

2,3 %

2,4 %

2,5 %

3,8 %

4,5 %

8,6 %

10,5 %

13,7 %

15,0 %

18,3 %

100,0 %

Pladser i EP

678

Aritmetiske

Del

0,9 %

1,2 %

1,6 %

1,9 %

2,5 %

2,7 %

2,9 %

3,1 %

3,8 %

4,7 %

7,5 %

8,0 %

10,8 %

10,9 %

14,2 %

100,0 %

Vægtning af

afstemninger

i Rådet

323

Aritmetiske

Del

0,9 %

1,2 %

2,2 %

3,1 %

3,7 %

4,0 %

4,3 %

8,4 %

9,0 %

100,0 %

Vejledende

sats

0,6 %

0,8 %

1,0 %

1,5 %

1,6 %

1,8 %

2,4 %

2,6 %

2,7 %

3,0 %

3,1 %

3,9 %

4,5 %

8,2 %

8,9 %

11,2 %

11,6 %

13,8 %

100,0 %

kom (2018) 0377 - Ingen titel

Bilag 6: Fordeling af AD-ansatte i ikkeledende stillinger i DGT, SCIC pr. 1.1.2017 eller

POP 2015 &

medlemmets &

afstemninger i

Rådet

AD5-AD14

ansatte i

ikkeledende

stillinger

DGT & SCIC

Belgien

Bulgarien

Den Tjekkiske

Republik

Danmark

Tyskland

Estland

Irland

Grækenland

Spanien

Frankrig

Kroatien

Italien

Cypern

Letland

Litauen

Luxembourg

Ungarn

Malta

Nederlandene

Østrig

Polen

Portugal

Rumænien

Slovenien

Slovakiet

Finland

Sverige

Vejledende sats

Mål (antal personer)

(i 2017)

Betydelig

skævhed,

hvis

nedenfor

224

145

188

181

132

Faktisk situation pr.

1.1.2017

Overskud eller

underskud

ift. mål

Absolutte

tal

3,1 %

2,4 %

3,1 %

1,8 %

13,8 %

0,8 %

1,6 %

3,1 %

8,9 %

11,6 %

1,6 %

11,2 %

0,8 %

1,0 %

1,5 %

0,8 %

3,0 %

0,6 %

3,9 %

2,6 %

8,2 %

3,1 %

4,5 %

1,0 %

1,8 %

2,7 %

Betydelig

skævhed,

hvis

nedenfor

2,5 %

1,9 %

2,5 %

1,4 %

11,1 %

0,6 %

1,3 %

2,5 %

7,1 %

9,3 %

1,3 %

8,9 %

0,6 %

0,8 %

1,2 %

0,6 %

2,4 %

0,5 %

3,1 %

2,0 %

6,5 %

2,4 %

3,6 %

0,8 %

1,4 %

2,2 %

Absolutte

tal

280

181

235

226

165

Personer

% af

Personer

(i 2017)

-115

-57

-137

-97

-12

-38

-39

-79

-11

% af

mål

233 %

154 %

129 %

180 %

59 %

410 %

123 %

134 %

69 %

42 %

184 %

57 %

26 %

362 %

236 %

20 %

121 %

450 %

52 %

25 %

52 %

144 %

88 %

370 %

195 %

262 %

122 %

Observeret

betydelige

ubalancer?

147

165

124

129

7,3 %

3,7 %

3,9 %

3,2 %

8,1 %

3,3 %

2,0 %

4,1 %

6,1 %

4,8 %

2,9 %

6,4 %

0,2 %

3,5 %

0,1 %

3,7 %

2,9 %

2,0 %

0,6 %

4,2 %

4,4 %

3,9 %

3,6 %

3,5 %

4,6 %

3,4 %

kom (2018) 0377 - Ingen titel

Bilag 7a: Fordeling af personale AD5-AD8 DGT til andre tjenester end eller på 1.1.2017 SCIC

POP 2015 &

medlemmets &

afstemninger i

Rådet

AD5-AD8 udenfor

DGT & SCIC

Belgien

Bulgarien

Den Tjekkiske

Republik

Danmark

Tyskland

Estland

Irland

Grækenland

Spanien

Frankrig

Kroatien

Italien

Cypern

Letland

Litauen

Luxembourg

Ungarn

Malta

Nederlandene

Østrig

Polen

Portugal

Rumænien

Slovenien

Slovakiet

Finland

Sverige

Vejledende sats

Betydelig

skævhed,

hvis

nedenfor

2,5 %

1,9 %

2,5 %

1,4 %

11,1 %

0,6 %

1,3 %

2,5 %

7,1 %

9,3 %

1,3 %

8,9 %

0,6 %

0,8 %

1,2 %

0,6 %

2,4 %

0,5 %

3,1 %

2,0 %

6,5 %

2,4 %

3,6 %

0,8 %

1,4 %

2,2 %

Mål (antal personer)

(i 2017)

Betydelig

skævhed,

hvis

nedenfor

105

103

466

104

301

392

376

102

131

275

103

152

Faktisk situation pr.

1.1.2017

Overskud eller

underskud

ift. mål

Personer

(i 2017)

169

157

-50

-228

-40

-59

-137

-29

-32

-82

-43

118

-68

263

-45

-80

% af

mål

229 %

255 %

105 %

33 %

61 %

115 %

41 %

111 %

84 %

72 %

140 %

94 %

105 %

119 %

123 %

172 %

112 %

50 %

60 %

134 %

47 %

238 %

123 %

107 %

40 %

31 %

Absolutte

tal

3,1 %

2,4 %

3,1 %

1,8 %

13,8 %

0,8 %

1,6 %

3,1 %

8,9 %

11,6 %

1,6 %

11,2 %

0,8 %

1,0 %

1,5 %

0,8 %

3,0 %

0,6 %

3,9 %

2,6 %

8,2 %

3,1 %

4,5 %

1,0 %

1,8 %

2,7 %

Absolutte

tal

131

102

129

582

130

377

490

470

127

164

108

344

129

190

116

Observeret

betydelige

ubalancer?

Personer

300

259

135

354

145

318

353

441

218

462

453

% af

7,1 %

6,1 %

3,2 %

0,6 %

8,4 %

0,9 %

0,7 %

3,4 %

7,5 %

8,4 %

2,2 %

10,5 %

0,8 %

1,1 %

1,8 %

0,0 %

5,2 %

0,7 %

1,9 %

1,5 %

11,0 %

1,4 %

10,7 %

1,2 %

1,9 %

0,7 %

0,9 %

kom (2018) 0377 - Ingen titel

Bilag 7b: Fordelingen af de ikke-ledende AD9-AD12 personale til andre tjenester end DGT eller SCIC på 1.1.2017

POP 2015 &

medlemmets &

afstemninger i

Rådet

Ikke ledere

AD9-AD12 udenfor

DGT & SCIC

Belgien

Bulgarien

Den Tjekkiske

Republik

Danmark

Tyskland

Estland

Irland

Grækenland

Spanien

Frankrig

Kroatien

Italien

Cypern

Letland

Litauen

Luxembourg

Ungarn

Malta

Nederlandene

Østrig

Polen

Portugal

Rumænien

Slovenien

Slovakiet

Finland

Sverige

Vejledende sats

Betydelig

skævhed,

hvis

nedenfor

2,5 %

1,9 %

2,5 %

1,4 %

11,1 %

0,6 %

1,3 %

2,5 %

7,1 %

9,3 %

1,3 %

8,9 %

0,6 %

0,8 %

1,2 %

0,6 %

2,4 %

0,5 %

3,1 %

2,0 %

6,5 %

2,4 %

3,6 %

0,8 %

1,4 %

2,2 %

Mål (antal personer)

(i 2017)

Betydelig

skævhed,

hvis

nedenfor

437

282

367

353

123

258

143

Faktisk situation pr.

1.1.2017

Overskud eller

underskud

ift. mål

Personer

(i 2017)

448

-87

-53

-43

-10

-59

-9

-17

-18

-10

-37

-8

-160

-14

-155

-9

-34

% af

mål

464 %

56 %

101 %

92 %

69 %

116 %

134 %

107 %

110 %

109 %

69 %

56 %

70 %

67 %

69 %

68 %

104 %

120 %

50 %

89 %

13 %

76 %

51 %

184 %

126 %

Observeret

betydelige

ubalancer?

Absolutte

tal

3,1 %

2,4 %

3,1 %

1,8 %

13,8 %

0,8 %

1,6 %

3,1 %

8,9 %

11,6 %

1,6 %

11,2 %

0,8 %

1,0 %

1,5 %

0,8 %

3,0 %

0,6 %

3,9 %

2,6 %

8,2 %

3,1 %

4,5 %

1,0 %

1,8 %

2,7 %

Absolutte

tal

123

121

546

122

353

459

441

119

154

101

322

121

178

109

Personer

571

503

164

376

505

481

160

121

162

107

129

137

% af

14,4 %

0,2 %

1,7 %

1,8 %

12,7 %

0,6 %

1,9 %

4,1 %

9,5 %

12,8 %

0,1 %

12,2 %

0,5 %

1,0 %

0,5 %

2,1 %

0,4 %

4,0 %

3,1 %

4,1 %

2,7 %

0,6 %

0,7 %

0,9 %

3,3 %

3,5 %

kom (2018) 0377 - Ingen titel

Bilag 7c: Britiske AD-ansatte i ikkeledende stillinger pr. 1.1.2017

Fordeling på lønklasser

Britiske statsborgere, der er

tildelt

opgaver, ikke inden for ledelse

... uden for DGT, SCIC &

... i DGT, SCIC

I alt

Fordelingen efter alder

AD5-AD8

131

AD9-AD12

170

226

AD13-AD14

110

151

I alt

361

147

508

Aldersfordeling for britiske AD-ansatte i

ikkeledende stillinger pr. 1.1.2017

(personer)

80%

25 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47 49 51 53 55 57 59 61 63 65

60%

40%

20%

100%

Aldersfordeling for britiske AD-

ansatte i ikkeledende stillinger

pr. 1.1.2017 (kumuleret)

25 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47 49 51 53 55 57 59 61 63 65

kom (2018) 0377 - Ingen titel

Bilag 7d: Dobbelt nationalitet på 1.1.2018 tjenestemænd og midlertidigt ansatte ved Kommissionen

2. Nationalitet

SWE

BGR

ROU

GBR

GRC

DNK

HUN

DEU

HRV

SVK

SVN

POL

CYP

FRA

MLT

NLD

AUT

ESP

CZE

LUX

LVA

BEL

PRT

EST

LTU

AUT

BEL

BGR

CYP

CZE

DEU

DNK

ESP

EST

FIN

FRA

GBR

1. Nationalitet

GRC

HRV

HUN

IRL

ITA

LTU

LUX

LVA

MLT

NLD

POL

PRT

ROU

SVK

SVN

SWE

I alt

114

128

111

203

173

108

1041

220

I alt

IRL

FIN

ITA

kom (2018) 0377 - Ingen titel

Bilag 8 a: Statistik over EPSO AD5-udvælgelsesprøver (ekskl. sprogtjenesten) i perioden 2010-medium 2017

EPSO AD5-

udvælgelsesprøver

2010- medio 2017

Belgien

Bulgarien

Den Tjekkiske

Republik

Danmark

Tyskland

Estland

Irland

Grækenland

Spanien

Frankrig

Kroatien

Italien

Cypern

Letland

Litauen

Luxembourg

Ungarn

Malta

Nederlandene

Østrig

Polen

Portugal

Rumænien

Slovenien

Slovakiet

Finland

Sverige

Samlede

ansøgninger

19795

11275

3452

1966

17583

1789

2028

18787

27569

19208

4239

49325

1077

2172

4339

526

6435

930

4532

3779

11452

10322

25933

2475

4144

3208

3132

Kumuleret

prismodtagere

171

205

177

163

261

Befolkning

(mio.)

11,2

7,2

10,5

5,7

81,2

1,3

4,6

10,9

46,4

66,4

4,2

60,8

0,8

2,0

2,9

0,6

9,9

0,4

16,9

8,6

38,0

10,4

19,9

2,1

5,4

5,5

9,7

Vejledende

niveauer

3,1 %

2,4 %

3,1 %

1,8 %

13,8 %

0,8 %

1,6 %

3,1 %

8,9 %

11,6 %

1,6 %

11,2 %

0,8 %

1,0 %

1,5 %

0,8 %

3,0 %

0,6 %

3,9 %

2,6 %

8,2 %

3,1 %

4,5 %

1,0 %

1,8 %

2,7 %

Distribution af

prismodtagere

11,1 %

2,5 %

1,0 %

0,7 %

13,3 %

0,1 %

0,7 %

3,2 %

11,5 %

10,6 %

1,7 %

17,0 %

0,0 %

0,5 %

0,6 %

0,0 %

3,6 %

0,3 %

4,6 %

2,5 %

2,0 %

2,1 %

5,9 %

0,4 %

1,1 %

1,5 %

1,6 %

Overskud eller

underskud i

forhold til

vejledende sats

8,0 %

0,1 %

-2,1 %

-1,1 %

-0,5 %

-0,7 %

-0,9 %

0,1 %

2,6 %

-1,0 %

0,1 %

5,8 %

-0,8 %

-0,5 %

-0,9 %

-0,8 %

0,6 %

-0,3 %

0,7 %

-0,1 %

-6,2 %

-1,0 %

1,4 %

-0,6 %

-0,7 %

-0,3 %

-1,2 %

0,0 %

Beståede

kandidater

som % af

vejledende

sats

357 %

103 %

32 %

36 %

97 %

16 %

44 %

103 %

129 %

91 %

109 %

152 %

48 %

39 %

121 %

51 %

119 %

96 %

24 %

68 %

131 %

41 %

63 %

84 %

57 %

100 %

Betydelig

skævhed i

EPSO's lister

Deltagere

/Mio. indb.

1766

1565

328

347

217

1362

438

1730

594

289

1003

811

1272

1094

1485

934

653

2166

268

441

301

995

1305

1200

764

586

321

590

Succesrate

0,9 %

0,3 %

0,4 %

0,5 %

1,2 %

0,1 %

0,5 %

0,3 %

0,6 %

0,8 %

0,6 %

0,5 %

0,0 %

0,3 %

0,2 %

0,0 %

0,9 %

0,5 %

1,6 %

1,0 %

0,3 %

0,4 %

0,2 %

0,4 %

0,7 %

0,8 %

0,6 %

261472

1537

443,5

100,0 %

EU27

NB: Kroatiens tal er korrigeret for at tage højde for "udvidelsens" udvælgelsesprøver i perioden fra

*: Andel mellem prismodtagerne, udgør mindre end 50% af den vejledende sats

kom (2018) 0377 - Ingen titel

Bilag 8b: Statistik over EPSO specialistudvælgelsesprøver (AD) (ekskl. sprogansatte) i perioden 2010-2016

EPSO

specialistudvælgelsesprøver

(AD) 2010-16

Belgien

Bulgarien

Den Tjekkiske Republik

Danmark

Tyskland

Estland

Irland

Grækenland

Spanien

Frankrig

Kroatien

Italien

Cypern

Letland

Litauen

Luxembourg

Ungarn

Malta

Nederlandene

Østrig

Polen

Portugal

Rumænien

Slovenien

Slovakiet

Finland

Sverige

Samlede

ansøgninger

4862

2172

451

219

2886

313

571

3955

7493

5324

875

10420

238

327

767

117

1019

147

954

636

2093

2515

424

526

744

501

476

Kumuleret

prismodtagere

122

132

157

106

245

Befolkning

(mio.)

11,2

7,2

10,5

5,7

81,2

1,3

4,6

10,9

46,4

66,4

4,2

60,8

0,8

2,0

2,9

0,6

9,9

0,4

16,9

8,6

38,0

10,4

19,9

2,1

5,4

5,5

9,7

Vejledende

niveauer

3,1 %

2,4 %

3,1 %

1,8 %

13,8 %

0,8 %

1,6 %

3,1 %

8,9 %

11,6 %

1,6 %

11,2 %

0,8 %

1,0 %

1,5 %

0,8 %

3,0 %

0,6 %

3,9 %

2,6 %

8,2 %

3,1 %

4,5 %

1,0 %

1,8 %

2,7 %

Distribution af

prismodtagere

10,0 %

1,7 %

0,7 %

0,8 %

10,9 %

0,5 %

0,9 %

6,4 %

12,9 %

8,7 %

1,6 %

20,2 %

0,2 %

0,5 %

1,1 %

0,2 %

2,6 %

0,2 %

2,9 %

2,2 %

3,6 %

2,8 %

3,9 %

0,9 %

1,3 %

1,0 %

1,2 %

Overskud eller

underskud i

forhold til

vejledende sats

6,9 %

-0,7 %

-2,4 %

-1,0 %

-3,0 %

-0,3 %

-0,7 %

3,3 %

4,0 %

-2,9 %

0,0 %

9,0 %

-0,5 %

-0,4 %

-0,5 %

-0,4 %

-0,5 %

-1,0 %

-0,3 %

-4,5 %

-0,3 %

-0,6 %

-0,1 %

-0,5 %

-0,8 %

-1,5 %

0,0 %

Beståede

kandidater

som % af

vejledende

sats

322 %

72 %

21 %

46 %

79 %

61 %

56 %

208 %

145 %

75 %

100 %

181 %

32 %

52 %

72 %

33 %

87 %

26 %

74 %

87 %

44 %

92 %

86 %

94 %

74 %

56 %

45 %

100 %

Betydelig

skævhed i

EPSO's lister

Deltagere

Succesrate

/Mio. indb.

434

302

238

123

364

161

207

171

281

165

263

208

103

342

242

255

137

115

2,5 %

1,0 %

1,8 %

4,6 %

1,9 %

2,0 %

2,1 %

2,0 %

2,2 %

2,4 %

1,3 %

1,8 %

1,7 %

2,6 %

3,1 %

1,4 %

3,7 %

4,2 %

2,1 %

1,4 %

11,1 %

2,1 %

2,2 %

2,4 %

3,2 %

2,4 %

EU27

51025

1215

443,5

100,0 %

NB: Kroatiens tal er korrigeret for at tage højde for "udvidelsens" udvælgelsesprøver i perioden fra

*: Andel mellem prismodtagerne, udgør mindre end 50% af den vejledende sats

kom (2018) 0377 - Ingen titel

Bilag 8c: Godkendte ansøgninger i den seneste (igangværende) AD-udvælgelsesprøve

EPSO AD/338/17

Belgien

Bulgarien

Den Tjekkiske

Republik

Danmark

Tyskland

Estland

Irland

Grækenland

Spanien

Frankrig

Kroatien

Italien

Cypern

Letland

Litauen

Luxembourg

Ungarn

Malta

Nederlandene

Østrig

Polen

Portugal

Rumænien

Slovenien

Slovakiet

Finland

Sverige

Ansøgninger

Befolkning

(mio.)

Deltagere

/Mio. indb.

I % af EU-

gennemsnittet

2073

913

264

197

1867

152

245

3306

3731

2184

525

6341

163

156

370

533

103

1072

507

1025

1028

1875

248

297

399

288

29933

11,2

7,2

10,5

5,7

81,2

1,3

4,6

10,9

46,4

66,4

4,2

60,8

0,8

2,0

2,9

0,6

9,9

0,4

16,9

8,6

38,0

10,4

19,9

2,1

5,4

5,5

9,7

443,5

185

127

116

304

124

104

192

127

126

240

120

274 %

188 %

37 %

52 %

34 %

171 %

78 %

451 %

119 %

49 %

184 %

155 %

285 %

116 %

188 %

187 %

80 %

355 %

94 %

88 %

40 %

147 %

140 %

178 %

81 %

108 %

44 %

100 %

*: Tabel 2010-17 ikke kan sammenlignes med den, der gælder for flere udvælgelsesprøver

kom (2018) 0377 - Ingen titel

Bilag 9:

Sammendrag af bidragene fra andre institutioner

NB: Alle erklæringer og ordlyden afspejler den pågældende institutions erklæringer

Metode og kriterier for vurdering

af geografisk balance

Indikator (er) af (store)

ubalancer

(store) ubalancer pr.

medlemsstat

Objektiv begrundelse for ubalance

Europa-Parlamentet,

Geografisk balance vurderes på

aggregeret niveau (alle funktionsgrupper

sammen).

Benchmark: den gennemsnitlige mellem

de relevante medlemsstaters andel i



EU's befolkning



Medlemmer af Europa-Parlamentet



Rådet stemmer inden

Lissabontraktatens bestemmelser

Meget svært at

forudsige på grund af

et højt niveau af

usikkerhed

Ubalance konstateres, når den

faktiske andel af statsborgere

fra afviger mere end ±20%

Betydelig skævhed iagttages

ved en andel af en given

nationalitet, som er under

40% eller over 400% af det

pågældende benchmark.

GS Rådet

Balance er også påvirket af de høje relative vægt af

sprogtjenesterne

NEJ/NEJ

Markant

underrepræsenterede: CY,

DE og UK

Betydeligt

overrepræsenteret: BE

EE, FI, HR, LT, LV, MT, SL og SK:

sprogtjenester

(oversættelse,

tolkning,

juristlingvister) på alle officielle EU-sprog;

Den mindste kritiske masse af det sproglige

personale, der er behov for, har større

indflydelse for mindre medlemsstater.

Alle ubalancer er objektivt begrundet

CY, DE, UK: lavt antal beståede kandidater på

EPSO's reservelister

BE: sæde effekt



NEJ/NEJ

Europa-Parlamentet har endnu ikke afholdt en debat eller drøftelser om

spørgsmålet. Kolonner til højre er derfor baseret på antagelser om, at:



Geografisk balance kunne vurderes på aggregeret niveau for alle

ansættelsesgrupper (sammen).



Andelen af hver national kohorte inden for Europa-Parlamentets

sekretariat kunne sammenlignes med de respektive

medlemsstaters andel af den samlede befolkning i EU.

Underrepræsenteret: UK

og i mindre grad DE

Overrepræsenteret: BE,

EE, FI, HR, LT, LU, LV,

MT, SL, SK

NEJ

Alle ubalancer er objektivt begrundet



UK, DE: begrænset tiltrækningskraft for EU's

institutioner og/eller en karriere i EU; antallet

af beståede kandidater på EPSO's reservelister



BE, LU: arbejdssteder + grænsependling

virkning

Forventede fremtidige

ubalancer

Passende

foranstaltning i

henhold til art. 27

gennemførte/planlagte

Institution

kom (2018) 0377 - Ingen titel

Metode og kriterier for vurdering

af geografisk balance

Indikator (er) af (store)

ubalancer

(store) ubalancer pr.

medlemsstat

Objektiv begrundelse for ubalance

Revisionsretten

Ingen undtagen

eventuelt i

ansættelsesgruppe

AST-SC.

NEJ

Geografisk balance vurderes på

aggregeret niveau (alle funktionsgrupper

sammen).

Benchmark: andelen af den pågældende

medlemsstats

befolkning

EU's

befolkning

Ubalance konstateres, når den

faktiske andel af statsborgere

fra afviger mere end ±20%

Klar skævhed er overholdt,

når en sådan afvigelse

overstiger ±50%

Overrepræsenteret:

BE,

Tjenesten for

EU's Optræden

Udadtil

Geografisk balance vurderes på

ansættelsesgrupper niveau med fokus på

AD'er).

Benchmark: andelen af den pågældende

medlemsstats befolkning i EU's

befolkning

NEJ/NEJ

Betydelig skævhed ses, når

statsborgere i en medlemsstat

ikke er repræsenteret (eller

væsentligt

underrepræsenterede).

Ingen observeret ubalance

ikke relevant

NEJ/NEJ

Underrepræsenteret:

FORENEDE

KONGERIGE

Alle ubalancer er objektivt begrundet

Luxembourgs særegenheder med hensyn til

størrelse,

tiltrækningskraft,

stort

antal

grænseoverskridende arbejdstagere og et stort antal

PT-borgere.

NEJ

Overrepræsenteret:

FR,

Nej/Nej (også i

lyset af Brexit)

Geografisk balance vurderes på

aggregeret niveau (alle funktionsgrupper

sammen).

Benchmark: andelen af den pågældende

medlemsstats

befolkning

EU's

befolkning

Domstolen

Ubalance observeres i tilfælde

af åbenlyst under eller

overrepræsentation.

Betydelig skævhed ikke er

defineret

Underrepræsenteret: UK

Alle ubalancer er objektivt begrundet



FR, BE: Retten arbejder på fransk (afbødes ved

hjælp af omfattende sprogkurser).



UK: Vanskeligheder med at rekruttere

statsborgere fra Storbritannien

Forventede fremtidige

ubalancer

Passende

foranstaltning i

henhold til art. 27

gennemførte/planlagte

Institution

kom (2018) 0377 - Ingen titel

Metode og kriterier for vurdering

af geografisk balance

Indikator (er) af (store)

ubalancer

(store) ubalancer pr.

medlemsstat

Objektiv begrundelse for ubalance

Det Europæiske

Økonomiske og

Sociale Udvalg

Ingen undtagen

eventuelt i

ansættelsesgruppe

AST-SC.

INGEN. BREXIT eller

forværring af forhold kan

dog have indflydelse

NEJ

Højt antal BE, IT, EE, LV

og SL osv.

Geografisk balance vurderes på

aggregeret niveau (alle funktionsgrupper

sammen).

Benchmark: den gennemsnitlige mellem

de relevante medlemsstaters andel i



EU's befolkning



Medlemmer af Europa-Parlamentet



Rådet stemmer inden

Lissabontraktatens bestemmelser

I betragtning af institutionens størrelse har

den aldrig defineret geografisk (u)balance.

Tilstedeværelsen af statsborgere fra alle

medlemsstater vægtet med befolkningens

størrelse kunne være en indikator

Ubalance konstateres, når den

faktiske andel af statsborgere

afviger, er mindre end 50%

eller større end 200% af

benchmarket.

Signifikant ubalance

observeres, når aktien afviger

væsentligt fra denne

lønramme

Ubalance observeres i tilfælde

af under- eller

overrepræsentation uden

objektiv begrundelse

Regionsudvalget

Markant

underrepræsenterede: LU

og UK

Betydeligt

overrepræsenteret: BE

På grund af den lille størrelse af landet er

forholdsregler i fortolkningen af tal nødvendige

Betydelig

overrepræsentation: FR, i

ansættelsesgruppe AST

Alle ubalancer er objektivt begrundet ....



Sædets virkning i Frankrig,



problemerne med at rekruttere i Strasbourg



historiske årsager (stort antal midlertidige

stillinger)

Den Europæiske

Ombudsmand

NEJ/NEJ

Den relative vægt af sprogtjenesterne også påvirker

balancen

Alle ubalancer er objektivt begrundet ....

Institutionens størrelse

Hovedkvarteret virkning

Begrænset tiltrækningskraft i EU's institutioner for

statsborgere i nogle medlemsstater

Visse medlemsstater er af beskeden størrelse

NEJ/NEJ

På grund af manglen på en formel

definition, men EØSU tager ikke stilling

til en specifik metodologi geografisk

ligevægt

Manglende statsborgere fra en

eller flere medlemsstater

kunne være tegn på ubalance

Underrepræsenteret: CY

NB: imidlertid har EØSU

kunnet ansætte en national

efter skæringsdatoen

Alle ubalancer er objektivt begrundet ....

det lille antal CY statsborgere på EPSO's lister;

det lille antal ledige stillinger på grund af

nedskæringer;

sædets virkning og

andre historiske årsager (IT)

Forventede fremtidige

ubalancer

Passende

foranstaltning i

henhold til art. 27

gennemførte/planlagte

Institution

kom (2018) 0377 - Ingen titel

Metode og kriterier for vurdering

af geografisk balance

Indikator (er) af (store)

ubalancer

(store) ubalancer pr.

medlemsstat

Objektiv begrundelse for ubalance

EDPS er en lille institution med et meget

specifikt emne. Rekruttering foretages

derfor på grundlag af specifikke profiler

og EPSO-reservelister i databeskyttelse

samt på den lille pool af ansøgere.

Spørgsmålet om afbalanceret

repræsentation er ikke blevet betragtet så

langt i betragtning af profilernes særlige

karakter og vanskeligheder med at

ansætte.

ikke relevant

NEJ

ikke relevant.

Den Europæiske

Tilsynsførende for

Databeskyttelse

NEJ/NEJ

INGEN.

Forventede fremtidige

ubalancer

Passende

foranstaltning i

henhold til art. 27

gennemførte/planlagte

Institution

kom (2018) 0377 - Ingen titel

Bilag 10: Fordeling af AD-ansattes nationalitet i EU-institutionerne (antal ansatte) AD:

tjenestemænd og midlertidigt ansatte, situation pr. 1.1.2017

Kilde: Bidrag fra institutionerne AD:

tjenestemænd

Midlertidigt

Ansatte &

Belgien

Bulgarien

Den Tjekkiske

Republik

Danmark

Tyskland

Estland

Irland

Grækenland

Spanien

Frankrig

Kroatien

Italien

Cypern

Letland

Litauen

Luxembourg

Ungarn

Malta

Nederlandene

Østrig

Polen

Portugal

Rumænien

Slovenien

Slovakiet

Finland

Sverige

FORENEDE

KONGERIGE

I alt

Generalsekretariatet

for Rådet

116

1351

EU-

Udenrigstjenesten

100

105

947

182

218

100

175

217

201

111

118

2499

Domstolen

108

185

1205

Revisionsretten

596

EØSU

318

Regionsudvalget

282

EDPS

I alt

572

200

210

199

571

171

118

293

490

692

157

559

155

176

229

129

181

110

332

265

279

167

168

239

209

343

7266

kom (2018) 0377 - Ingen titel

Bilag 11: Fordeling af AD-ansattes nationalitet i EU-institutionerne (procentdel af AD-ansatte)

AD-tjenestemænd og midlertidigt ansatte, situationen pr. 1.1.2017 - Distribution

Kilde: Bidrag fra institutionerne AD:

Ad's

tjenestemænd

Midlertidigt

Ansatte &

Belgien

Bulgarien

Den Tjekkiske

Republik

Danmark

Tyskland

Estland

Irland

Grækenland

Spanien

Frankrig

Kroatien

Italien

Cypern

Letland

Litauen

Luxembourg

Ungarn

Malta

Nederlandene

Østrig

Polen

Portugal

Rumænien

Slovenien

Slovakiet

Finland

Sverige

Generalsekretariatet

for Rådet

Domstolen

15%

Revisionsretten

EU-

Udenrigstjenesten

11%

EØSU

Regionsudvalget

14%

16%

14%

EDPS

19%

10%

13%

I alt

10%

kom (2018) 0377 - Ingen titel

Storbritannien

I alt

100%

kom (2018) 0377 - Ingen titel

Bilag 12: Resumé af agenturernes bidrag

NB: Alle erklæringer og ordlyden afspejler de relevante agenturs erklæringer

Metode og kriterier for vurdering

af geografisk balance

Indikator (er) af (store)

ubalancer

(store) ubalancer pr.

medlemsstat

Objektiv begrundelse for ubalance

Geografisk balance vurderes under

henvisning til repræsentationen af hver

nationalitet blandt de ansatte

Ubalance overholdes, hvis mindre

end 50 % af medlemsstaterne er

repræsenteret blandt personale, eller

hvis personalet fra én nationalitet

udgør mere end 50 % af det samlede

personale

Betydelig skævhed iagttages ved én

nationalitet overstiger 40 % af

stillingsfortegnelsen

Nej, men

justeringskoefficie

nten er et problem

Ja (baseret på aktuelle

tendenser)

Ingen

Ikke relevant

CEDEF

Geografisk balance vurderes under

henvisning til repræsentationen af hver

nationalitet blandt de ansatte

Ingen

I perioden 2014 - 2016,

efter flytningen af

agenturet fra

Storbritannien til Ungarn,

blev der observeret en

stigning i antallet af

ungarske statsborgere.

Klar skævhed er

imidlertid endnu ikke

nået.

Ikke relevant

Cepol har ikke indført en definition af,

hvad der udgør en "ligelig

repræsentation" for hver nationalitet

blandt sine medarbejdere. Den

geografiske balance er medtaget i de

månedlige interne rapporteringer samt i

den årlige konto.

CEPOL mener, at der er en

"væsentlig ubalance" på plads, hvor

en nationalitet omfatter mere end

50% af alle ansatte (TA, CA &

SNE).

Ikke relevant

Nej/under overvejelse

CEPOL

NEJ/NEJ

ACER

Forventede

fremtidige ubalancer

Passende

foranstaltning i

henhold til art. 27

gennemførte/planlagt

AGENTURET

kom (2018) 0377 - Ingen titel

Metode og kriterier for vurdering

af geografisk balance

Indikator (er) af (store)

ubalancer

(store) ubalancer pr.

medlemsstat

Objektiv begrundelse for ubalance

Ingen metodik er anvendt

Generelt administrativt personale uden

for anvendelsesområdet

Den geografiske balance overvåges og

sammenlignes med befolkningen i

medlemsstaterne

Geografisk balance vurderes på

aggregeret niveau (alle funktionsgrupper

sammen).

Benchmark: alle medlemsstater bør være

repræsenteret

En anden vurdering foretages på grundlag

af befolkning og pladser i Europa-

Parlamentet

For få nationaliteter er repræsenteret

Hvis der observeres ubalance i mere

end 2 ledere eller mere end 40% af

AD-ansatte have samme nationalitet

Ingen

Ikke relevant

Nej, under hensyn til de

særlige forhold i agenturet

(se begrundelsen)

Personalets fordeling er i overensstemmelse med

agenturets indsigt i fordelingen af luftfartseksperter

blandt medlemsstaterne

Betydelig skævhed, hvis et stort

antal medlemsstater enten ikke er

repræsenteret eller væsentligt under-

/overrepræsenteret

Betydelig skævhed vil opstå, hvis

betalingsorganet ikke var i stand til

at tiltrække personale fra forskellige

nationaliteter

Ubalance konstateres, når andelen

af større og ældre medlemsstater

reducerer nationaliteter

Sverige er

overrepræsenteret

Sædet virkning

Ingen

EIOPA har arvet fra CEIOPS

Sædet virkning

Større og ældre medlemsstater forventes

at have en større repræsentation

Ingen

Ikke relevant

NEJ/NE

Ingen

EØS

NEJ/NE

EIOP

Ingen

NEJ/NEJ

ECDC

Ingen

NEJ/NE

EASA

Ingen

NEJ/NEJ

EF-

SORTS

Ingen

Forventede

fremtidige ubalancer

Passende

foranstaltning i

henhold til art. 27

gennemførte/planlagt

AGENTURET

kom (2018) 0377 - Ingen titel

Metode og kriterier for vurdering

af geografisk balance

Indikator (er) af (store)

ubalancer

(store) ubalancer pr.

medlemsstat

Objektiv begrundelse for ubalance

Ingen metode eller kriterier er etableret.

En metode (hvis den vedtages), bør der

tages hensyn til faktorer såsom plads i

kraft af de følger, som en decentral

beliggenhed

Geografisk balance vurderes på

aggregeret niveau (for alle

ansættelsesgrupper sammen, midlertidigt

ansatte og kontraktansatte).

Benchmark: den andel af befolkningen i

den pågældende medlemsstats befolkning

i EU/EØS

Alle medlemsstater bør være

repræsenteret

Geografisk balance vurderes på

aggregeret niveau (alle funktionsgrupper

sammen).

Benchmark: andelen af den pågældende

medlemsstats befolkning i EU's

befolkning

Ikke relevant

Én nationalitet udgør 40%

af personalet

Ikke relevant

Ubalance konstateres, når den

faktiske andel af statsborgere fra

afviger mere end +100% eller -50%

Underrepræsenteret: NL,

DE, LU (og Norge)

Overrepræsenterede: EE,

GR, IE, LV, LT, PT og

Klassificering af arbejdspladser til EMA (lavere

end andre agenturer) gør det mindre attraktivt for

visse nationaliteter. Opfølgning af kortlægning kan

forbedre situationen.

Betydelig skævhed overholdes, hvis

personale fra én nationalitet udgør

mere end 30% af personalet

Ingen

Ikke relevant

Der er markant skævhed, når den

faktiske andel af statsborgere fra

afviger mere end +100% eller -50%

Markant

underrepræsenterede: FR,

IT, UK

Betydeligt

overrepræsenteret: PT,

GR, BE

Stadigt faldende korrektionskoefficient

Vanskeligheder for ægtefæller

NEJ/JA: social

foranstaltning)

EMSA

NEJ/NEJ

EONN

Ingen

NEJ/NEJ

Afventer

flytning

EMA

Nej/NEJ

(sociale

foranstaltninge

EFSA

Ingen

Forventede

fremtidige ubalancer

Passende

foranstaltning i

henhold til art. 27

gennemførte/planlagt

AGENTURET

kom (2018) 0377 - Ingen titel

Metode og kriterier for vurdering

af geografisk balance

Indikator (er) af (store)

ubalancer

(store) ubalancer pr.

medlemsstat

Objektiv begrundelse for ubalance

Geografisk balance i forhold til

befolkningen og overvåges af

medlemsstaterne.

Ubalance overholdes, hvis personale

fra en bestemt nationalitet, udgør

mere end 50% af det samlede

personale.

Ubalance overholdes, hvis mindre

end 60% af nationaliteterne er

repræsenteret

Betydelig skævhed, hvis én

nationalitet udgør mere end 40% af

alle ansatte

Ubalance overholdes, hvis en

medlemsstat er overrepræsenteret i

forhold til andre, idet der dog tages

hensyn til dets størrelse

NEJ

N / A, men Grækenlands økonomiske krise og fald

/ lav korrektionskoefficient fører til flertallet af

ansøgere med oprindelse fra MS

Tæl antallet af nationaliteter

repræsenteret

Ingen

Ikke relevant

Geografisk balance vurderes på

aggregeret niveau (alle funktionsgrupper

sammen).

Alle medlemsstater bør være

repræsenteret

Geografisk balance vurderes på

aggregeret niveau (alle funktionsgrupper

sammen).

Benchmark: andelen af den pågældende

medlemsstats befolkning i EU's

befolkning

Spanien er

overrepræsenteret

Sædet virkning

Ikke defineret i svaret

Underrepræsenteret: DE,

UK, SWE, DK, MT, SL

Ingen væsentlig

underrepræsentation

Hjemsted: en tilstedeværelse af op til 30 % af

personalet med overdragelse af hjemstedet er

acceptabel

Fjern placering af hovedkvarter

Lave justeringskoefficient

Vanskeligheder for ægtefæller

NEJ/NEJ

Ingen

Eurofound

Eu-LISA

Antallet af medlemsstater repræsenteret

Ikke fastlagt

Ingen

Ikke relevant

NEJ/NEJ

EUIPO

Ingen

NEJ/NEJ

Ingen

ETF

NEJ/NEJ

ENISA

Ingen

Forventede

fremtidige ubalancer

Passende

foranstaltning i

henhold til art. 27

gennemførte/planlagt

AGENTURET

kom (2018) 0377 - Ingen titel

Metode og kriterier for vurdering

af geografisk balance

Indikator (er) af (store)

ubalancer

(store) ubalancer pr.

medlemsstat

Objektiv begrundelse for ubalance

Eurojus

Ikke relevant

Geografisk balance vurderes på

aggregeret niveau (alle funktionsgrupper

sammen).

Benchmark: en blanding af "ligelig

fordeling" (alle medlemsstater med en

tilsvarende vægt) og andel af den

pågældende medlemsstats befolkning i

EU's befolkning

Ikke relevant

Ingen ubalance

observeret, men NL

gruppe er den største

Sædet virkning

Der observeres betydelige ubalance



en nationalitet ikke er

repræsenteret blandt personalet



den faktiske andel af

statsborgere fra

befolkningsandelen afviger

mere end ± 50 %

Ja (knyttet til

justeringskoefficien

Ja (begge under

repræsentation og

repræsentation)

Ingen objektiv begrundelse.

Den lave justeringskoefficient for Polen gør det

mindre attraktivt

Nej/NEJ (afventer

Kommissionens

initiativ)

Frontex

NEJ/NEJ

Ingen

Forventede

fremtidige ubalancer

Passende

foranstaltning i

henhold til art. 27

gennemførte/planlagt

AGENTURET

kom (2018) 0377 - Ingen titel

Bilag 13: Fordeling af AD-ansattes nationalitet i EU's decentrale agenturer (antal ansatte)

Tjenestemænd og midlertidigt ansatte, situation pr. 1.1.2017 (kun EU-borgere)

Kilde: Agenturernes bidrag AD:

EF-

SORTSMYN

DIGHEDEN

Eurofound

EMSA (* *)

CEDEFOP

Eurojust

Eu-LISA

Frontex

tjenestemænd og

midlertidigt

ansatte

EU-IPO

CEPOL

EIOPA

ENISA

EONN

ACER

ECDC

EASA

EFSA

EMA

EØS

ETF

I alt

Belgien

Bulgarien

Den Tjekkiske

Republik

Danmark

Tyskland

Estland

Irland

Grækenland

Spanien

Frankrig

Kroatien

Italien

Cypern

Letland

Litauen

Luxembourg

Ungarn

Malta

Nederlandene

Østrig

Polen

Portugal

Rumænien

Slovenien

Slovakiet

Finland

Sverige

I alt

*: 0,5 fuldtidsækvivalent til 1 **:

106

125

544

212

330

132

230

135

124

262

126

228

314

295

121

164

2 304

Kun teknisk bistand

kom (2018) 0377 - Ingen titel

Bilag 14: Fordeling af AD-ansattes nationalitet i EU's decentrale agenturer (procentdel af AD-ansatte)

Tjenestemænd og midlertidigt ansatte, situation pr. 1.1.2017 - Fordeling (kun EU-borgere)

Kilde: Agenturernes bidrag AD:

EF-

SORTSMYN

DIGHEDEN

Eurofound

CEDEFOP

EMSA (*)

Eurojust

Eu-LISA

tjenestemænd

og midlertidigt

ansatte

Belgien

Bulgarien

Den Tjekkiske

Republik

Danmark

Tyskland

Estland

Irland

Grækenland

Spanien

Frankrig

Kroatien

Italien

Cypern

Letland

Litauen

Luxembourg

Ungarn

Malta

Nederlandene

Østrig

Polen

Portugal

Rumænien

Slovenien

Slovakiet

Finland

Sverige

Frontex

EU-IPO

CEPOL

EIOPA

ENISA

EONN

ACER

ECDC

EASA

EFSA

EMA

EØS

ETF

I alt

13 %

21 %

11 %

31 %

12 %

100 %

12 %

18 %

12 %

100 %

17 %

100 %

13 %

14 %

100 %

17 %

23 %

14 %

100 %

12 %

17 %

10 %

100 %

14 %

12 %

11 %

100 %

11 %

37 %

100 %

12 %

17 %

13 %

11 %

100 %

11 %

13 %

17 %

100 %

11 %

21 %

100 %

31 %

15 %

100 %

10 %

13 %

100 %

16 %

21 %

11 %

100 %

24 %

11 %

100 %

13 %

100 %

11 %

10 %

11 %

100 %

17 %

10 %

100 %

11 %

10 %

14 %

13 %

100 %

I alt

100 %

*: Kun teknisk bistand