Europaudvalget 2018
KOM (2018) 0377
Offentligt
1911903_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 24.8.2018
COM(2018) 377 final/2
CORRIGENDUM
This document corrects document COM (2018) 377 final of 15 June 2018.
Concerns all language versions.
Updates in the tables of some of the annexes.
The text shall read as follows:
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
i henhold til artikel 27 i vedtægten for tjenestemænd og artikel 12 i ansættelsesvilkårene
for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union (geografisk balance)
DA
DA
kom (2018) 0377 - Ingen titel
1911903_0002.png
A
FDELING
1
B
AGGRUND OG GENERELLE PRINCIPPER
1.
R
ETSGRUNDLAG
Denne rapport omhandler niveauet for repræsentation af statsborgere fra hver
medlemsstat blandt de ansatte i institutioner, der er omfattet af personalevedtægten. Den
er fremlagt i henhold til artikel 27, stk. 3, i vedtægten for tjenestemænd i Den
Europæiske Union (vedtægten) og til artikel 12, stk. 1, fjerde afsnit, i
ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union (AØA). Medmindre
andet udtrykkeligt er fastsat, skal enhver henvisning til vedtægtens artikel 27 også
henvise til artikel 12 i AØA.
Som en generel regel er forskelsbehandling på grundlag af nationalitet forbudt i henhold
til traktaterne, chartret om grundlæggende rettigheder og personalevedtægten
1
. Samtidig
kræver personalevedtægten, at EU-institutionerne rekrutterer personale på det bredest
mulige geografiske grundlag (artikel 27 i personalevedtægten)
2
. Balancen mellem disse
to elementer, gør det allerede muligt for institutionerne at tage hensyn til nationalitet,
selv for at udfylde bestemte stillinger "hvor kvalifikationerne hos de forskellige ansøgere
er stort set de samme"
3
.
Med reformen af personalevedtægten i 2013 og dens henvisning til princippet om, at
Unionens statsborgere er lige, har Europa-Parlamentet og Rådet indført et nyt
retsgrundlag for hver institution til at vedtage passende foranstaltninger, hvis der er en
væsentlig skævhed i tjenestemændenes nationalitet, som ikke er berettiget ud fra
objektive kriterier. Formålet med denne ændring var at fastsætte de nødvendige retlige
midler til at håndtere situationer med betydelig skævhed, hvilket ellers ville være i strid
med selve princippet om ligebehandling af borgerne i Unionen.
1
2
3
Artikel 9 i kræver i traktaten om Unionen, at "i alle sine aktiviteter skal Unionen overholde
princippet om lighed mellem borgerne". På samme måde forbyder artikel 1d i personalevedtægten
"enhver form for forskelsbehandling på nogen måde". Derudover forbyder artikel 27 i
personalevedtægten at reservere individuelle stillinger til statsborgere i en hvilken som helst
medlemsstat. Se bilag 1 for en mere detaljeret beskrivelse af retsgrundlaget.
Lovgiveren har i den forbindelse tidligere vedtaget specifikke forordninger, der tager sigte på at
begrænse rekruttering og tillade, at stillinger forbeholdes statsborgere i en eller flere
medlemsstater; dette er typisk tilfældet i forbindelse med udvidelser.
Se f.eks. Domstolens dom af 30.6.1983, sag 85/82, Schloh mod Rådet, præmis 26.
1
kom (2018) 0377 - Ingen titel
1911903_0003.png
2.
R
APPORTENS ANVENDELSESOMRÅDE
Artikel 27i vedtægten kræver, at Kommissionen aflægger rapport til Europa-Parlamentet
og Rådet om gennemførelsen af denne artikel. Med henblik på rapporten anvendes
følgende definitioner:
Institutioner:
de berørte institutioner, der er omfattet af personalevedtægten.
Kommissionen opfordrede alle institutioner og decentrale agenturer til at bidrage. Et
specifikt afsnit er dedikeret til de bidragende institutioner og agenturer.
Personale:
retsgrundlaget dækker tjenestemænd (artikel 27 i personalevedtægten) og
midlertidigt ansatte (artikel 12 i AØA). Populationerne undersøges samlet.
Ansættelsesgruppe:
Retsgrundlaget kræver ikke, at der skal sondres mellem
ansættelsesgrupper. Under hensyntagen til det underliggende formål med rapporten vil
analysen vedrørende Kommissionen imidlertid fokusere på AD-funktionsgruppen.
S
EKTION
2
E
UROPA
-K
OMMISSIONEN
1.
M
ETODE
1.1. Baggrund
Før ikrafttrædelsen af artikel 27 i vedtægten i sin nuværende ordlyd blev spørgsmålet om
geografisk balance primært rettet under udvidelserne af Unionen med nye medlemsstater.
Målet var i hvert enkelt tilfælde at nå en passende repræsentation af statsborgere fra de
nye medlemsstater inden for en begrænset periode under hensyntagen til den relative
størrelse af udvidelsen i forhold til den eksisterende situation.
Kommissionen vedtog flere meddelelser, der beskriver metoden til fastlæggelse af det
mål, der skal nås, enten i form af "vejledende niveauer" før 2003
4
eller "vejledende mål
for ansættelser" siden 2003
5
. Kommissionen rapporterede regelmæssigt om fremskridt i
retning af at nå målene for ansættelser og vedtaget korrigerende foranstaltninger, når det
er nødvendigt.
En detaljeret oversigt over udviklingen af "vejledende niveauer", der var gældende før
2003, vises i bilag 2 sammen med en tabel over de ansættelsesmål, som er vedtaget siden
2003.
4
5
Se Kommissionens meddelelse fra Karel Van Miert (SEK(1994) 844) af 17. maj 1994 i
forbindelse med Østrigs, Finlands og Sveriges tiltrædelse
Se meddelelse fra Kinnock om ansættelse af Kommissionens tjenestemænd fra de nye
medlemsstater af 14. februar 2003 K (2003) 436/5, vedtaget den 19. februar 2003. Meddelelse fra
Siim Kallas K(2006) 5778 vedrørende rekruttering af Kommissionens tjenestemænd og
midlertidigt ansatte fra Bulgarien og Rumænien af 24. november 2006, blev vedtaget ved skriftlig
procedure den 1. december 2006 (SEC(2006)1574/5); meddelelse fra næstformand
Maroš
Šefčovič
om Kommissionens ansættelse af tjenestemænd og midlertidigt ansatte fra Kroatien den
12. juli 2012 (SEK (2012) 436 endelig ).
2
kom (2018) 0377 - Ingen titel
1911903_0004.png
Metoden til fastsættelse af vejledende niveauer og vejledende mål for ansættelser i 2003
blev anset for at være en metode, der bruges i en overgangsfase, idet den sidste
overgangsfase sluttede i 2018 efter udvidelsen med Kroatien. Betingelserne er derfor nå
opfyldt for at definere "vejledende niveauer" for medlemsstaterne på grundlag af en
enkelt metode.
1.2. Grad af repræsentation af nationaliteter
1.2.1. Nationalitet
Ifølge artikel 28, litra a), kan en tjenestemand kun udnævnes under forudsætning af, at
han er statsborger i en af Unionens medlemsstater, medmindre ansættelsesmyndigheden
tillader en undtagelse.
Hver tjenestemand skal derfor erklære mindst en nationalitet på tidspunktet for
udnævnelse. Denne nationalitet er kodet i det informationssystem, som "nationalitet" og
forbliver konstant, medmindre en ændring efter anmodning fra tjenestemanden.
Den "første nationalitet" anvendes som grundlag for udarbejdelsen af denne rapport.
Tjenestemænd kan
6
angive andre nationaliteter, enten på tidspunktet for deres
udnævnelse eller i løbet af deres karriere. Enhver nationalitet, der kommer ud over
"første statsborgerskab", er kodet ind i informationssystemet som "andet statsborgerskab"
eller "tredje statsborgerskab" mv.
Den 1.1.2018 havde 1041 tjenestemænd og midlertidigt ansatte erklæret mere end en
nationalitet. En detaljeret oversigt over første og anden nationalitet findes i bilag 7d.
1.2.2. Vejledende niveauer
1.2.2.1. Storbritannien
Efter Storbritanniens anmeldelse til Rådet den 29. marts 2017 om dens intention om at
trække sig tilbage fra Unionen er der ikke fastsat nogen vejledende sats for
Storbritannien. Den analyse, der er foretaget i denne rapport vil danne grundlag for
fremtidige tiltag. Derfor samtidig med, at den omstændighed, at Storbritannien er en
medlemsstat, på tidspunktet for vedtagelsen af denne rapport, hvorfor det ikke synes
hensigtsmæssigt på nuværende tidspunkt at fastsætte en vejledende sats for
repræsentation af britiske statsborgere i fremtiden.
For fuldt ud at tage hensyn til, at Storbritannien fortsætter med at være en medlemsstat,
indtil den dag, hvor den forlader Unionen, og med henblik på at løse problemet uden at
foregribe resultaterne af de igangværende forhandlinger, foreslås det at omberegne
eventuelle relevante tal uden for Storbritannien. Rapporten giver et detaljeret overblik
over den nuværende tilstedeværelse af britiske statsborgere blandt Kommissionens
6
Personale skal dog erklære, om de er eller har været statsborgere i den stat, på hvis område det
sted, hvor de er ansat, er beliggende.
3
kom (2018) 0377 - Ingen titel
1911903_0005.png
ansatte i ansættelsesgruppe AD (se bilag 7c). UK statsborgere besidder overvejende
lønklasse højere end AD9. Halvdelen af dem var ældre end 50,5 år på 1.1.2017.
Kommissionen har noteret sig, at en række britiske statsborgere blandt sine ansatte har
anmodet om eller kan anmode om en ændring til en anden første nationalitet.
Disse ændringer er af en ekstraordinær karakter, og at de derfor fortjener en særlig
behandling.
Som følge heraf vil medarbejdere fra Storbritannien, som erklærer en ændring af
nationalitet efter den 29. marts 2017, stadig anses for at have opretholdt det britiske
statsborgerskab som første nationalitet
7
for at sikre en ligelig repræsentation af personale
inden for Kommissionen, navnlig i mellemlederstillinger og på ledelsesniveau.
1.2.2.2. Definition af de vejledende niveauer for de resterende 27 medlemsstater
En metode til harmonisering af medlemsstaternes vægtning bør fastlægges. Indikatoren,
der blev vedtaget i 2003 med henblik på at definere vejledende mål for ansættelser, er
baseret på objektive kriterier, afbalancerer behovet for at afspejle sammensætningen af
EU-befolkningen med behovet for at sikre en mindste repræsentation af mindre
medlemsstater og er let at anvende
8
.
Kommissionens tjenestegrene har
reelt
anvendt denne indikator siden 2003 ved
gennemførelsen af analyser af situationen med hensyn til geografisk balance, og det
foreslås at beholde samme indikator uden Storbritannien med henblik på denne rapport.
Den vil blive ajourført regelmæssigt for at afspejle udviklingen i de komponenter, der
indgår i den.
7
8
Medmindre de godtgør, at de har opgivet uigenkaldeligt har britisk statsborgerskab.
Denne tilgang adskiller sig fra den tidligere strategi for lige vægtning af de tre største
medlemsstater (Tyskland, Frankrig og Italien), og ikke giver garanti for stabilitet over tid. Ud fra
de tre objektive kriterier er den ene flygtig (befolkningen, som vist i bilag 4), og den anden er,
selv om den stadig er nævnt i traktaten, ikke længere anvendt siden april 2017 (vægtningen af
stemmer i Rådet). Ikke desto mindre opvejer fordelene ved denne løsning stort set ulemperne.
4
kom (2018) 0377 - Ingen titel
1911903_0006.png
De heraf følgende vejledende niveauer er i øjeblikket som følger (beregning i bilag 5):
Medlemsstat
Malta
Luxembourg
Cypern
Estland
Letland
Slovenien
Litauen
Kroatien
Irland
Slovakiet
Finland
Danmark
Bulgarien
Østrig
Sverige
Vejledende
sats
0,6 %
0,8 %
0,8 %
0,8 %
1,0 %
1,0 %
1,5 %
1,6 %
1,6 %
1,8 %
1,8 %
1,8 %
2,4 %
2,6 %
2,7 %
Medlemsstat
Ungarn
Portugal
Den Tjekkiske
Republik
Grækenland
Belgien
Nederlandene
Rumænien
Polen
Spanien
Italien
Frankrig
Tyskland
Vejledende
sats
3,0 %
3,1 %
3,1 %
3,1 %
3,1 %
3,9 %
4,5 %
8,2 %
8,9 %
11,2 %
11,6 %
13,8 %
I alt
100,0 %
1.2.3. Definition af en "mindste tilstedeværelse" for hver nationalitet
De gældende retlige bestemmelser om geografisk balance afspejler to grundlæggende
krav. For det første forventes udvælgelses- og ansættelsesprocesserne at blive udformet
på en sådan måde, at der undgås bias baseret på nationalitet. For det andet er en
balanceret geografisk repræsentation blandt medarbejdere nødvendig for, at
Kommissionen kan opfylde et af sine grundlæggende mål, dvs. at være tæt på borgerne
og afspejle medlemsstaternes mangfoldighed.
Derfor finder Kommissionen, at
et minimumsniveau af tilstedeværelse (blandt Kommissionens ansatte) bør
defineres og sikres for alle statsborgere i EU,
begrænsede afvigelser fra de vejledende niveauer tolereres, ikke kun fordi de ikke
anses for at bringe den geografiske balance i fare, men desuden fordi de er
nødvendige for at afbøde risikoen for ineffektivitet.
I praksis finder Kommissionen at en betydelig ubalance overholdes, hvis andelen af
statsborgere fra en eller flere medlemsstater blandt personalet er lavere end 80% af den
relevante vejledende sats.
5
kom (2018) 0377 - Ingen titel
1911903_0007.png
1.3. Anvendelsesområde
1.3.1. Ansættelsesgruppe
Med henblik på at sikre foranstaltningernes proportionalitet vil denne rapport kun
fokusere på AD-funktionsgruppen. Mens artikel 27 i vedtægten gælder for alt personale
uafhængigt af funktionsgruppen, overlades der en bredere tolerancemargen for AST- og
AST-SC-funktionsgrupperne. Kravet om at afspejle EU's nationale mangfoldighed er
strengere for de tjenestemænd, der har ansvaret for ledelsesmæssige, konceptuelle,
analytiske, sproglige og videnskabelige opgaver (dvs. AD'er) end for de ansvarlige for
udøvende og tekniske opgaver (dvs. AST'erne) eller kontor- og sekretæropgaver (dvs.
AST-SC'erne).
Desuden udføres ekspeditionsopgaver, tekniske opgaver, kontoropgaver og
sekretæropgaver af personale, der rekrutteres lokalt og ofte er mindre attraktive for
udstationerede.
Af denne grund er analysen såvel som enhver mulig handling i henhold til artikel 27, stk.
2, i vedtægten, begge begrænset til AD-funktionsgruppen.
1.3.2. Besatte funktioner
Rapporten undersøger kun fordelingen af personale, der varetager ikke-ledende
funktioner. Kommissionens fordeling af nationaliteter af ledende personale er underlagt
særlige regler og praksis samt specifik overvågning
9
.
1.3.3. Sprogtjenester
Målet om en afbalanceret national repræsentation af personale kan ikke forfølges på
samme måde i sproglige tjenester og i ikke-sproglige tjenester.
På grund af deres specifikke karakter og målsætninger følger bemandingen af sproglige
tjenesteydelser et
sui generis-rationale.
For det første krævede antal ansatte behersker
målsproget er fastsat på forhånd og er uafhængig af størrelsen af den pågældende
medlemsstat. For det andet, mens rekruttering i sproglige tjenester ikke dikteres af
nationalitet, men sprogfærdigheder, eksisterer der en stærk sammenhæng mellem de to.
For det tredje er et vist antal sprog de officielle sprog i flere medlemsstater. Derfor -
afhængigt af det sprog, der er tale om, følger fordelingen af nationalitet for personale i
sprogtjenester et mønster, som ikke kan sammenlignes med det sproglige sprog.
Det er hverken meningsfuldt eller ønskeligt at anvende "vejledende niveauer" beskrevet i
afsnit 1.2 ovenfor til sproglige tjenester. Tabellen i bilag 6 giver fordelingen af alle AD-
ansatte i ikkeledende stillinger i Kommissionens sprogtjenester (nemlig DGT og SCIC).
9
F.eks. med hensyn til topledere, der defineres som "et ønskværdigt, at der for hver nationalitet
mindst er én funktion svarende til posten som generaldirektør. To gange om året, kommissæren
med ansvar for personale og administration vil (...) underrette kollegiet (...) om den geografiske
balance af højtstående embedsmænd ("Compilation Document on Senior Officials Policy
SEC(2004)1352/2 godkendt den 26.10.2004, PV 1676).
6
kom (2018) 0377 - Ingen titel
Tabellen viser, at størstedelen af de større medlemsstater samt medlemsstater, der "deler"
deres officielle sprog med andre medlemsstater, er underrepræsenterede. Ubalancer er
endnu mere tydelige, når man ser særskilt i AD5-AD8 og AD9-AD12-klyngerne, men
klart målrettet rekruttering på dette grundlag for disse nationaliteter ville ikke opfylde
noget operationelt krav.
I betragtning af de objektive begrænsninger, der er forbundet med bemandingen af
sproglige tjenester, udelukker Kommissionen derfor disse tjenesteydelser fra omfanget af
vurderingen af geografisk balance.
1.3.4. Lønniveau
Artikel 27 i personalevedtægten er den første artikel i kapitlet om ansættelse. Ved
anvendelse af artikel 31 i personalevedtægten ansættes tjenestemænd i AD-
funktionsgruppen kun i lønklasse AD5 til AD8, eventuelt i lønklasse AD9, AD10, AD11
eller undtagelsesvist i AD12. I overensstemmelse med denne sondring undersøger
rapporten lønklasserne hver for sig
AD9-AD12 (ansættelser må ikke overstige 20% af alle AD-ansættelser i et givet
år)
AD5-AD8 (der er de mest almindelige lønklasser at blive ansat i).
Det bør desuden bemærkes, at siden 2014-revisionen af personalevedtægten trådte i kraft,
har AD13-AD14 generelt ikke været lønklasser, der ansættes i (og derfor er de ikke
omfattet af analysen), og desuden er lønklasserne blevet forbeholdt ledelses- eller
rådgivningsfunktioner. Når der er ansatte i ikkeledende stillinger i disse lønklasser,
skyldes det arven fra tidligere, og der er fortrinsvis tale om statsborgere fra
medlemsstater, der er tiltrådt før 2004. Antallet af disse ansatte falde betydeligt med
tiden, eftersom aldersfordelingen tyder på, at det store flertal af dem vil gå på pension
inden for de næste 10-15 år. Derfor vil en nationaliteter, hvis medlemsstater tiltrådte før
2004, blive mere berørt af kommende pensioneringer.
2.
R
ESULTATER OG ANALYSE
2.1. Situationen pr. 1.1.2017
2.1.1. Lønklasse AD9-AD12
Bilag 7b giver et overblik over situationen pr. 1.1.2017. De vigtigste konklusioner er, at
på denne dato
er 14 nationaliteter markant underrepræsenteret: alle efter-2004-lande plus
Luxembourg.
I absolutte tal vedrører de største underskud polakkerne (160 personer) og
rumænerne (155).
I relative tal vedrører de største underskud kroater (ligger på 5% af deres
vejledende niveau) bulgarerne (8%) og rumænerne (13%).
Underrepræsentationen af statsborgere i efter-2004-statsborgere i lønklasse AD9-AD12
var til en vis grad forudsigelig, da der ikke blev afholdt udvælgelsesprøver på disse
kvaliteter under de specifikke undtagelsesforanstaltninger for udvidelsen (med
7
kom (2018) 0377 - Ingen titel
1911903_0009.png
undtagelse af lederstillinger). Målet var at gradvist fylde alle kvaliteter, fra bunden. Af
denne grund er alle nationaliteter i forbindelse med udvidelsen efter 2004, omfattet.
Situationen udvikler sig i overensstemmelse med forventningerne. Alle nationaliteter i
2004-udvidelsesbølgen har nu nået mellem 50% og 70% af deres mål. For så vidt angår
statsborgere fra udvidelserne i 2007 og 2013, og det er stadig for tidligt
10
at konstatere en
betydelig tilstedeværelse i disse lønklasser. Imidlertid giver deres repræsentationsniveau i
lønklasse AD5-AD8 (henholdsvis mere end 200% og 140% af målet, se bilag 7a) en
rimelig sikkerhed for, at processen er på rette spor. Kommissionen vil fortsat nøje
overvåge udviklingen i deres repræsentationsniveau i disse kvaliteter med henblik på at
kontrollere, om det fortsætter i overensstemmelse med den nuværende tendens.
Kun den betydelige underrepræsentation af statsborgere fra Luxembourg i denne
lønklasse synes ikke at være berettiget. Det skal dog også nævnes, at en sådan
underrepræsentation kan være forbundet med den lille størrelse af befolkningen på spil:
var der kun 4 flere statsborgere i de pågældende grader, ville luxembourgsk ikke være
opført blandt de underrepræsenterede nationaliteter.
2.1.2. Lønklasse AD5-AD8
Lønklasse AD5-AD8 fortjener særlig opmærksomhed i et dynamisk perspektiv. Faktisk
er det i overensstemmelse med personalevedtægtskravene der, hvor mindst 80% af
udnævnelserne skal finde sted. Repræsentationen af nationalitet inden for denne
lønklasse vil fastsætte niveauet af repræsentation af nationaliteter i lønklasse AD9-AD12
i løbet af det kommende årti. Det er derfor blandt denne befolkning, at ledere (og mere
specifikt, mellemledere) vælges i samme tidsramme. En afbalanceret repræsentation i
lønklasse AD5-AD8 i dag er en forudsætning for en afbalanceret repræsentation af
nationaliteter blandt de højere kvaliteter på længere sigt.
Bilag 7a giver en oversigt over situationen vedrørende 1.1.2017. De vigtigste
konklusioner er, at på denne dato
er 10 nationaliteter (alle fra før-2004-medlemsstater
11
) stærkt underrepræsenteret:
Danmark, Tyskland, Irland, Frankrig, Luxembourg, Nederlandene, Østrig,
Portugal, Finland og Sverige.
I absolutte tal var de største underskud vedrører statsborgere fra Tyskland (ca.
230 personer) og Frankrig (næsten 140).
I forhold til de største underskud er statsborgere fra Luxembourg (der var slet
ikke nogen luxembourgere), Sverige og Danmark (som kun nåede op på omkring
30% af deres vejledende sats).
Underrepræsentationen af størstedelen af EU-14 nationaliteter
12
i lønklasse AD5-AD8
kan forklares, i det mindste delvist, af ansættelsesmønstret efter 2004. Dette skyldes, at
de fleste stillinger reserveret til ansættelse af statsborgere fra de 2004 medlemsstater var i
lønklasse AD5-AD8. Koncentrationen af ansættelse af personale fra nye medlemsstater i
10
11
12
Forfremmelse fra lønklasse AD5 (de mest almindelige) til lønklasse AD9 tager i gennemsnit 12
år, mens den hurtigst muligt ved personalevedtægten er 8 år.
det vil sige alle de medlemsstater, der tiltrådte Den Europæiske Union før 2004.
dvs. alle før-2004-medlemsstater med undtagelse af Det Forenede Kongerige.
8
kom (2018) 0377 - Ingen titel
1911903_0010.png
basiskvaliteten har næsten automatisk resulteret i en underrepræsentation af statsborgere
fra før-2004-medlemsstaterne.
Kun 4 EU-14 nationaliteter er tilstrækkeligt repræsenteret i lønklasse AD5-AD8: 2 lidt
under deres vejledende sats (spanier og italienere) og 2 som nåede deres vejledende sats
(belgiere og grækere).
Denne situation kræver passende målrettede foranstaltninger for at øge
repræsentationsniveauet for disse nationaliteter, der ellers risikerer at blive udsat for et
"generationskløft".
Det er imidlertid tvivlsomt, om disse målrettede egnede foranstaltninger vil være
tilstrækkelige til at sikre en afbalanceret repræsentation af alle nationaliteter på lang sigt.
Der kan fremsættes to elementer i denne henseende.
2.2. Underliggende årsager til underrepræsentation i lønklasse AD5-AD8
2.2.1. Tilgængelige prismodtagere på EPSO reservelister
Det faktum, at fire EU-14 nationaliteter er tilstrækkeligt repræsenteret på trods af
ansættelsesmønstrene i de sidste 12 år, tyder på, at der er andre grunde til at forklare
underskuddet for visse nationaliteter. Et element af forklaring er givet ved fordelingen af
EPSO prismodtagere.
Tabeller i bilag 8a og 8b viser, at adgangen til lønmodtagere siden 2010 ikke var i
overensstemmelse med vejledende niveauer. Situationen er særlig slående med hensyn til
udvælgelsesprøver for specialister (AD), hvor 23 nationaliteter ud af 27 er utilstrækkeligt
repræsenteret i forhold til deres vejledende sats. Kun 4 nationaliteter opfylder deres
vejledende sats: belgierne, grækerne, italienerne og spanierne
13
, dvs. de 4 EU-14
nationaliteter, der er tilstrækkeligt repræsenteret i lønklasse AD5-AD8 som angivet i
afsnit 2.1.2. ovenfor.
I den sammenhæng er det vigtigt at bemærke, at manglen på prismodtagere for nogle
nationaliteter ikke skyldes fortjeneste, men snarere til lavere end forventet deltagelse i
tilbagesendelser. Faktisk viser dataene i bilag 8a og 8b også, at statsborgere fra de
relevante medlemsstater for mange af de tilfælde, hvor der er væsentlig
underrepræsentation, har en meget lavere relativ deltagelsesgrad og højere relativ
succesrate
(se
f.eks.
Nederlandene,
Frankrig,
eller
Tyskland
i
generalistudvægelsesprøven).
Spørgsmålet om den nationale sammensætning af EPSO-lister vil også have indflydelse
på fremtidig geografisk balance, hvis der ikke træffes foranstaltninger. Hvis de tendenser,
der er konstateret i de sidste 8 år, er bekræftet i fremtiden, er de nuværende ubalancer
sandsynligvis ikke "absorberet" naturligt, og visse nationaliteter kan endvidere være
13
Også udvælgelsesprøver for generalister (AD5) synes at lide en lignende bias, med tilføjelsen af
hollændere, ungarerne og rumænere blandt nationaliteterne, der er tilstrækkeligt repræsenteret.
9
kom (2018) 0377 - Ingen titel
1911903_0011.png
underrepræsenteret i de kommende generationer
14
: Tjekker, danskere, estere, irere,
cyprioter, lettere, litauere, luxembourgere, polakker og slovenere.
2.2.2. Spørgsmålet om tiltrækningskraft
Et andet spørgsmål vedrører Kommissionens evne til at tiltrække et tilstrækkeligt antal
højt kvalificerede kandidater fra alle medlemsstater. Antallet af deltagere pr. million
indbyggere i AD5-udvælgelsesprøver i de sidste 8 år (se bilag 8a) afslører betydelige
afvigelser fra en medlemsstat til en anden. Statsborgere fra 3 medlemsstater (Tyskland,
Frankrig og Nederlandene) har en grad af deltagelse under halvdelen af EU-
gennemsnittet.
EPSO har allerede forsøgt at tilskynde borgere fra "underskuds medlemsstaterne" til at
deltage i udvælgelsesprøver. Til dato synes sådanne bestræbelser imidlertid ikke at have
givet de ønskede resultater, hvilket fremgår af fordelingen af ansøgere til den seneste og
igangværende AD-udvælgelsesprøve (se bilag 8c). Tyske og franske statsborgere
fortsætter med at deltage på mindre end halvdelen af gennemsnittet. Hollandsk deltagelse
er steget, men svenskernes og polens deltagelse er væsentligt faldet.
Disse resultater udgør en udfordring for at fremme Kommissionens tiltrækningskraft på
et tidspunkt, hvor den tilbudte pakke (dvs. blandingen af løn, social dækning,
pensionsrettigheder, balance mellem arbejdsliv og lignende) kan opfattes som en
forringelse af de relative vilkår over tid.
3.
K
ONKLUSION
Der kan uddrages fire konklusioner ud fra analysen ovenfor.
For det første adskiller situationen for AD5-AD8 og AD9-AD12-klyngerne sig betydeligt
fra hinanden. I begge tilfælde overholdes signifikante underrepræsentationer, men
hverken de pågældende medlemsstater eller dynamikken er de samme.
For det andet fremgår det også, at der er en klar sammenhæng mellem disse observerede
ubalancer og ansættelsesmønstrene i de sidste 10-15 år, og det fremgår også, at der er en
væsentlig kilde til ubalance i EPSO-listerne. En sådan ubalance ser ikke ud til at være
berettiget af objektive grunde og især ikke for fortjeneste.
For det tredje vil ubalancer i EPSO-lister sandsynligvis skabe nye ubalancer i fremtiden.
For det fjerde har forsøg på kommunikationsaktioner til fremme af deltagelse i EPSO-
udvælgelsesprøver i deres nuværende format ikke medført tilstrækkelige stigninger i
deltagelsesniveauet for statsborgere i de relevante medlemsstater.
14
Under hensyntagen til personalevedtægtsforpligtelsen skal lister over lønmodtagere indeholde
mindst dobbelt så mange navne som antallet af stillinger, der skal udfyldes
14
, statsborgere fra en
hvilken som helst medlemsstat bør ideelt set repræsentere mindst 50% af den relevante,
vejledende sats.
10
kom (2018) 0377 - Ingen titel
Parallelt skal der konstant lægges vægt på EU-institutionernes tiltrækningskraft som
arbejdsgivere.
I lyset af denne sammenhæng arbejder Kommissionen på at identificere foranstaltninger,
der skal tjene til at rette op på de ovenfor beskrevne tendenser under fuld overholdelse af
den eksisterende lovramme. Den planlægger derefter at udarbejde generelle
gennemførelsesbestemmelser med henblik på at gennemføre artikel 27, stk. 2, i
vedtægten med henblik på vedtagelse af dem i overensstemmelse med artikel 110. Disse
bestemmelser bør sigte mod en bedre tilpasning af fordelingen af de tilgængelige
beståede kandidaters nationalitet på reservelister for at sikre, at Kommissionens
personale på passende vis afspejler udbredelsen af EU-borgere efter nationalitet.
11
kom (2018) 0377 - Ingen titel
1911903_0013.png
A
FSNIT
3
A
NDRE
EU-
INSTITUTIONER
HVOR PERSONALEVEDTÆGTEN GÆLDER
1.
I
NDLEDNING
Personalevedtægtens artikel 27 kræver, at Kommissionen aflægger rapport til Europa-
Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af artikel 27, stk. 2. Til dette formål indsamlede
Kommissionen relevante oplysninger fra de berørte institutioner.
Bidragene fra de forskellige institutioner er opsummeret i tabellen i bilag 9 og 12, mens de
relevante numeriske data findes i bilag 10, 11, 13 og 14.
Rapporten sammenfatter de bidrag, som de forskellige institutioner, uden dog at tage stilling
til dem.
2.
I
NSTITUTIONER
OG ORGANER BEHANDLET SOM INSTITUTIONER I MEDFØR AF
PERSONALEVEDTÆGTENS ARTIKEL
1
B
(
INSTITUTIONER
)
Kommissionen modtog bidrag fra alle de involverede institutioner.
Med undtagelse af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil har ingen af disse institutioner
formelt vedtaget en definition af geografisk balance, ubalance eller væsentlig ubalance. Ikke
desto mindre overvåger flertallet den geografiske repræsentation af personalet og
sammenligner den med enten den pågældende medlemsstats befolkning eller den
sammensatte indikator, som Kommissionen har udarbejdet for udvidelseslandene efter 2004
(gennemsnittet af befolkningens andel, MEP'er og præ -Lisbon-vægtning i Rådet).
En sådan overvågning er designet til at afspejle de pågældende institutioners behov og
begrænsninger.
Et flertal af institutionerne oplever geografiske ubalancer i sammensætningen af deres
personale; i nogle tilfælde betragtes ubalancen som signifikant. Alle institutioner fandt dog, at
de observerede (betydelige) ubalancer var begrundet af objektive grunde. De mest
almindelige påberåbte begrundelser var den såkaldte "sæde" -virkning
15
, sammensætningen af
EPSO-lister, evnen til at tiltrække personale fra bestemte medlemsstater og de sproglige
tjenesters relative størrelse.
Da alle ubalancer blev anset for objektivt begrundede, har ingen institution taget initiativ til at
vedtage generelle gennemførelsesbestemmelser til gennemførelse af artikel 27, stk. 2, i
vedtægten.
På samme måde forventer ingen institution en betydelig ubalance i fremtiden (i det mindste
ikke i AD-funktionsgruppen), og derfor er de generelle gennemførelsesbestemmelser ikke
under forberedelse.
15
Men ingen institution har givet en nærmere definition heraf.
12
kom (2018) 0377 - Ingen titel
3.
D
ECENTRALE ORGANER
Kommissionen modtog bidrag fra 19 decentrale agenturer.
Agenturerne er i gennemsnit mindre end de institutioner, der er nævnt i foregående kapitel.
De er ofte placeret i andre medlemsstater, mere præcist i byer, der ligger fjernt fra de vigtigste
EU-institutioners hovedsteder. Deres aktivitetsområde er specialiseret. De har stor forskel fra
hinanden både hvad angår størrelse, omfang og placering. Af denne grund fandt hverken
Kommissionen eller agenturerne det hensigtsmæssigt at have en fælles tilgang til spørgsmålet
om geografisk balance.
Undersøgelsen af tabellen i bilag 12 viser, at der ikke er nogen ensartet definition af, hvilken
geografisk balance der skal være. Ikke desto mindre vurderede flertallet af agenturer under
hensyntagen til de respektive begrænsninger, at de ikke observerer væsentlig geografisk
ubalance. De planlægger derfor ikke at vedtage generelle gennemførelsesbestemmelser med
henblik på at gennemføre artikel 27 i vedtægten.
To agenturer observerede betydelige ubalancer. I begge tilfælde mener agenturerne, at
ubalancen skyldes adskillige faktorer, herunder den gældende korrektionskoefficient og
sværhedsforholdet for ægtefæller på det lokale marked.
Et agentur observerede en stigende ubalance over for statsborgere fra værtsmedlemsstaten.
Dette agentur overvejer at udarbejde en GIP, der giver virkning til artikel 27 i vedtægten, hvis
denne ubalance fortsætter med at vokse.
13
kom (2018) 0377 - Ingen titel
1911903_0015.png
BILAG 1: Retsgrundlag
Artikel 9 i traktaten om Den Europæiske Union:
"Unionen respekterer i alle sine aktiviteter princippet om lighed mellem dens borgere".
Artikel 18 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF):
"Inden for traktaternes anvendelsesområde og med forbehold af disses særlige bestemmelser
er al forskelsbehandling, der udøves på grundlag af nationalitet, forbudt.
[…]"
Artikel 21 i chartret om grundlæggende rettigheder - ikke-forskelsbehandling:
1. Enhver forskelsbehandling på grund af køn, race, farve, etnisk eller social oprindelse,
genetiske anlæg, sprog, religion eller tro, politiske eller andre anskuelser, tilhørsforhold til
et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel, handicap, alder, seksuel orientering eller
ethvert andet forhold er forbudt.
2. "Inden for traktaternes anvendelsesområde og med forbehold af disses særlige
bestemmelser er al forskelsbehandling, der udøves på grundlag af nationalitet, forbudt.
De generelle principper i EU's forfatningsret om den
institutionelle autonomi
og det
loyale
samarbejde
bør nævnes.
Personalevedtægten
indeholder forskrifter og forbud med henblik på at vejlede
ansættelsesmyndigheden i at træffe afgørelser. Ansættelsesmyndigheden bør som hovedregel
basere alle sine beslutninger på tjenestens interesse og kun de enkeltes meritter. Afhængigt af
det pågældende område indeholder personalevedtægten også en "sort liste" af kriterier, som
ansættelsesmyndigheden ikke må anvende. Henvisning til nationalitet er kun udtrykkeligt
forbudt i tilfælde af opfyldelse af individuelle stillinger:
Generelt (gælder for hele personalevedtægten):
Personalevedtægtens artikel 1d forbyder
"enhver form for forskelsbehandling på grund af køn, race, hudfarve, etnisk eller
social oprindelse, genetiske anlæg, sprog, religion eller tro, politiske eller andre
anskuelser, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel, handicap,
16
alder eller seksuel orientering".
;
Ansættelse:
Artikel 27 kræver, at tjenestemænd "udvælges på så bredt geografisk
grundlag som muligt blandt statsborgere i Unionens medlemsstater".
Skønt nationalitet ikke udtrykkeligt nævnes, fortolkes "så bredt geografisk grundlag
som muligt" som ækvivalent med nationalitet.
Besættelse af de enkelte stillinger:
Ansættelsesmyndigheden skal ved udnævnelse eller
forflyttelse, idet der udelukkende tages hensyn til tjenstlige synspunkter og uden
hensyntagen til statsborgerskab, ansætte den enkelte tjenestemand i en stilling (...)";
Artikel 27 bestemmer, at " ingen stillinger kan forbeholdes statsborgere fra en bestemt
medlemsstat".
16
I 1962-udgaven af personalevedtægten blev der fastsat et forbud mod forskelsbehandling i artiklen
vedrørende ansættelse (artikel 27) og var begrænset til "race, religion eller køn". I 1998-udgaven blev
der i personalevedtægten fastsat et generelt forbud mod forskelsbehandling baseret på "race, politisk,
filosofisk eller religiøs overbevisning, køn eller seksuel orientering".
14
kom (2018) 0377 - Ingen titel
1911903_0016.png
Retspraksis har bekræftet, at disse bestemmelser indeholder et forbud mod at
forbeholde bestemte stillinger til bestemte nationaliteter, men forhindrer ikke
institutionerne i at vedtage foranstaltninger til at sikre en global balance (navnlig
under hensyntagen til nationalitet for at besætte bestemte stillinger, "hvor de
forskellige ansøgeres kvalifikationer i det væsentlige er de samme"
17
).
I forbindelse med
revisionen af personalevedtægten i 2014
blev der indført en specifik
henvisning til nationalitet for så vidt angår ansættelse. Navnlig:
I betragtning 2 i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 1023/2013
18
hedder det, at "det er derfor nødvendigt at sikre rammerne for, at der kan tiltrækkes,
ansættes og fastholdes et højt kvalificeret og flersproget personale, på så bredt et
geografisk grundlag som muligt blandt medlemsstaternes borgere ". Desuden ligger
værdien af den europæiske offentlige tjeneste i overensstemmelse med betragtning 5 i
samme forordning (...) "i dens kulturelle og sproglige mangfoldighed, som kun kan
sikres, hvis der sikres en passende balance med hensyn til tjenestemændenes
nationalitet."
Artikel 27 i
personalevedtægten
som ændret hedder det, at ændres det, at "princippet
om, at Unionens statsborgere er lige, har institutionerne mulighed for at træffe
hensigtsmæssige foranstaltninger, hvis der er blevet konstateret en væsentlig skævhed
i tjenestemændenes fordeling på nationalitet, som ikke er objektivt begrundet."
Den underliggende antagelse af disse (ændrede) bestemmelser er, at den "pakke", der
tilbydes potentielle kandidater samt udvælgelses- og ansættelsesprocesserne, er
udformet på en sådan måde, at i mangel af objektiv begrundelse fordelingen af
nationalitet hos ansøgere, lønmodtagere og rekrutteret personale hos institutionerne
(og dermed personale i aktivitet) bør i stort omfang afspejle fordeling af nationalitet
blandt unionsborgere. I mangel af objektiv begrundelse kan enhver observeret
væsentlig afvigelse derfor betragtes som en krænkelse af princippet om lighed
mellem borgerne, hvilket ville berettige passende korrigerende foranstaltninger.
Ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i EU,
særlig artikel 12, indeholder
tilsvarende bestemmelser for midlertidigt ansatte.
For at gennemføre artikel 27 vedtægten som ændret, bør hver institution normalt:
fortolke hvad der menes med "balance" mellem nationaliteter
fortolke hvad der menes med en "signifikant" ubalance
overvåge den faktiske situation med henblik på at "observere" balancen mellem
nationaliteter
hvis det er relevant, identificere "årsagerne" til en sådan væsentlig ubalance og afgøre,
om de giver en "objektiv begrundelse" for ubalancen
hvis relevant, udpeges og/eller træffe "passende afhjælpende foranstaltninger"
Artikel 27 i vedtægten fastsætter også, at Kommissionen efter en treårsperiode fra 1. januar
2014 skal aflægge rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af artikel 27,
stk. 2.
17
18
Se f.eks. Domstolens dom af 30.6.1983 i sag 85/82, pkt. 26 Schloch mod Rådet eller Domstolens dom
af 6. juli 1999 i de forenede sager T-112/96 og T-115/96, Séché mod Kommissionen.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1023/2013 af 22. oktober 2013 om
ændring af vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union og ansættelsesvilkårene for de øvrige
ansatte i Den Europæiske Union.
15
kom (2018) 0377 - Ingen titel
1911903_0017.png
BILAG 2: Vejledende niveauer for EU-15-medlemsstater
19
Bilag 1
G
EOGRAFISK BALANCE VED TIDLIGERE UDVIDELSER
Tallene i bilag 1a
Udgangspunktet (1958): geografisk balance baseret på forhandlede tal
Da der var 6 medlemsstater, var det ledende princip ligheden mellem de store
medlemsstater og summen af de små. Det teoretiske mål var 25 % hver til
Frankrig, Tyskland, Italien og Benelux-landene. Uofficielle referenceværdier
anvendes på en fleksibel måde og begrænset til det mere veletablerede A-
stillinger.
Første udvidelse (1973): geografisk balance er fortsat baseret på forhandlede
tal
For udvidelsesprocessen i 1973 blev det antaget, at Storbritannien skulle have en
andel af samme størrelse som de tre andre større medlemsstater (18% efter
omjustering), mens Danmark, Irland og Norge sammen skulle have en andel
svarende til 10 %. Der blev ikke foretaget en specifik justering, da Norge
besluttede sig for ikke at deltage, selv om det skønnes, at den samlede andel af
Danmark og Irland skulle være på omkring 7 til 8%.
Anden udvidelse (1981): geografisk balance er baseret på en blanding af
forhandlede tal og objektive kriterier (befolkning og BNP)
I forbindelse med tiltrædelsen af Grækenland blev princippet om lige
repræsentation af de største medlemsstater og overrepræsentation af de mindre
opretholdt. Selv om "fresco" -dokumentet (COM (78) 190) foreslog, at
Grækenland skulle besætte meget samme position som Belgien og Nederlandene,
blev andelen for Grækenland i sidste ende fastsat til 4,5%, lavere end det beløb på
8,1% til Belgien og Nederlandene. Befolkningstallets og BNP's tal for første gang
for at illustrere denne tilgang.
Tredje udvidelse (1986): Den geografiske balance er fortsat baseret på en
blanding af forhandlede tal og objektive kriterier (befolkningstal og BNP-tal)
På tidspunktet for de iberiske landes tiltrædelse i 1986 blev de uofficielle
referenceværdier, der kun eksisterede for A1 til A3-kvaliteter, afsluttet. Uden
udtrykkelig henvisning til kriterierne blev andelen for Spanien fastsat til
middelværdien mellem nederlandsk og et stort land andel, mens andelen for
Portugal blev fastsat på samme niveau som Grækenland.
Fjerde udvidelse (1995): Den geografiske balance er fortsat baseret på en
blanding af forhandlede tal og objektive kriterier (befolkningstal og BNP-tal)
Kommissionens meddelelse SEK 94/844 af 17. maj 1994 fastsatte
referenceværdier for de tre nye medlemsstater og skitserede den valgte metode.
Den geografiske balance blev tilpasset på grundlag af sammenligninger af de nye
medlemsstaters forhold i forhold til deres befolkninger og de økonomiske og
sociale data i det udvidede EU. Finlands karakteristika var sammenlignelige med
Danmark, og målet var at rekruttere et tilsvarende antal finske statsborgere som de
danske statsborgere, der var til stede i tjenesten. Karakteristikaene vedrørende
19
Bilag 2 til denne rapport er hentet fra meddelelse C(2003)436 af 28. januar 2003. Mere præcist svarer til
bilag 1, 1a og 1b i denne meddelelse.
16
kom (2018) 0377 - Ingen titel
Østrig og Sverige var en og en halv gange større end Danmarks, og
rekrutteringsmålene blev fastsat proportionalt. Bilag 1b illustrerer denne tilgang.
Resumé: de hidtil anvendte tre hovedprincipper:
det fremgår af ovenstående, at Kommissionens fortolkning af geografisk balance
følger et tredobbelt mønster:
Geografisk balance har været en bekymring siden de tidlige tider, især
for de mere senior A-grader;
Geografisk balance altid har støttet sig på den dobbelte regel:
a) en ligelig repræsentation af de fire (oprindeligt tre) største
medlemsstater;
b) overrepræsentation af den mindste medlemsstat for at sikre et
minimum af repræsentation.
Udvidelsen har aldrig ført til ændring af den relative vægt af påhviler
medlemsstaterne. Derfor:
a) for så vidt angår etablerede virksomheder forblev alle relative vægte
uændrede efter enhver udvidelse (fx belgisk vægt forblev den samme
som nederlandsk og 45% af Tyskland efter udvidelserne af 1981, 1986
og 1995)
b) nye medlemsstater har fået en vægt ved henvisning til de mest
tilsvarende etablerede (e) personer (for eksempel var Portugal blevet af
samme vægt som Grækenland; en vægt mellem Spanien, Frankrig og
Nederlandene, osv.).
17
kom (2018) 0377 - Ingen titel
1911903_0019.png
Bilag 1a
Tidligere udvidelser
retningslinjer
1958
3)
25,0 %
1973
4)
18,0 %
3,5 %
4 %
3,5 %
4 %
1981
5)
(17,7 %)
1,5 %
3,5 %
3,5 %
4,5 %
8,1 %
8,1 %
25,0 %
25,0 %
25,0 %
100,0 %
18,0 %
18,0 %
18,0 %
18,0 %
97 %
98 %
17,7 %
17,7 %
17,7 %
17,7 %
100,0 %
1986
6)
(15,1 %)
1,3 %
3,0 %
3,0 %
3,8 %
3,8 %
6,9 %
6,9 %
11,0 %
15,1 %
15,1 %
15,1 %
15,1 %
100,1 %
1995
7)
(13,5 %)
0,9 %
2,7 %
2,7 %
2,7 %
3,6 %
3,6 %
4,0 %
4,0 %
6,3 %
6,3 %
9,8 %
13,4 %
13,4 %
13,4 %
13,4 %
100,2 %
1)
LU
IE
FI
DK
PT
GR
AT
SE
BE
NL
ES
IT
UK
FR
DE
2)
Benelux-landene
Luxembourg
Irland
Finland
Danmark
Portugal
Grækenland
Østrig
Sverige
Belgien
Nederlandene
Spanien
Italien
UK
Frankrig
Tyskland
18
kom (2018) 0377 - Ingen titel
1911903_0020.png
Bilag 1b
Sammenlignende metode som den, der benyttes til udvidelsen i 1995
Indbyggere
1)
LU
IE
FI
DK
PT
GR
AT
SE
BE
NL
ES
IT
UK
FR
DE
2)
Luxembourg
Irland
Finland
Danmark
Portugal
Grækenland
Østrig
Sverige
Belgien
Nederlandene
Spanien
Italien
UK
Frankrig
Tyskland
3)
0,4
3,8
5,2
5,4
10,3
10,6
8,1
8,9
10,3
16,0
40,3
57,9
60,0
59,2
82,3
378,7
0,1 %
1,0 %
1,4 %
1,4 %
2,7 %
2,8 %
2,1 %
2,4 %
2,7 %
4,2 %
10,6 %
15,3 %
15,8 %
15,6 %
21,7 %
100,0
%
Gennemsnit
(indbyggere, BNP)
4)
5)
21
0,2 %
0,2 %
114
1,3 %
1,1 %
141
1,6 %
1,5 %
181
2,1 %
1,7 %
118
1,3 %
2,0 %
128
1,5 %
2,1 %
214
2,4 %
2,3 %
246
2,8 %
2,6 %
256
2,9 %
2,8 %
430
4,9 %
4,6 %
647
7,4 %
9,0 %
1,224
13,9 %
14,6 %
1,511
17,2 %
16,5 %
1,458
16,6 %
16,1 %
2,112
24,0 %
22,9 %
8,801 100,0 %
100,0 %
BNP
Retningslinjer
1995
6)
7)
0,9 %
2,7 %
2,7 %
2,7 %
3,6 %
3,6 %
4,0 %
4,0 %
6,3 %
6,3 %
9,8 %
13,4 %
13,4 %
13,4 %
13,4 %
89,5 %
10,7 %
(1) EUROSTAT: Indbyggere 2001
(2) EUROSTAT: BNP i markedspriser, 2001
19
kom (2018) 0377 - Ingen titel
1911903_0021.png
BILAG 3:
Tilgang
Metode til beregning af referenceværdierne og ansættelsesmål for de
nye medlemsstater
I forbindelse med udvidelsespakken 2004 vedtog Kommissionen meddelelsen af 14.
februar 2003 om ansættelse af tjenestemænd fra de nye medlemsstater
20
(i det følgende
benævnt "Meddelelsen af 2003"). I meddelelsen hedder det, at på grund af arten af
udvidelsen i 2004, vil anvendelsen af de kriterier, der blev anvendt ved tidligere
udvidelser, ikke føre til et retfærdigt og velafbalanceret resultat. Dette var navnlig
tilfældet i betragtning af, at vægten af de pågældende nye medlemsstater forventes at
stige betydeligt i løbet af de næste 10 år.
På grundlag af denne undersøgelse udarbejdede Kommissionen en metode, der gælder
for de nye medlemsstater, herunder for kommende udvidelser
21
. Ved vedtagelsen af
denne metode besluttede Kommissionen, at "referenceværdier og vejledende mål for
ansættelser kun skulle anvendes som grundlag for ansættelsesforanstaltninger for nye
medlemsstater først i overgangsperioden".
Meddelelsen fastsatte en tretrinstilgang:
a)
b)
For det første fastlæggelsen af antallet af stillinger, der bør øremærkes for alle nye
medlemsstater, taget sammen
For det andet beregnes beregningen for hver ny medlemsstat af en referenceværdi,
dvs. den vejledende andel af stillinger, der er øremærket til den pågældende
medlemsstat, udtrykt i procent af det samlede antal stillinger, der er øremærket til
den nye medlemsstat
For det tredje beregnes rekrutteringsmålet for hver ny medlemsstat, dvs. a x b
c)
Bestemmelse af antallet af stillinger, der bør øremærkes for alle nye medlemsstater,
samlet
Dette antal er fastsat i tre på hinanden følgende faser:
For det første beregnes vægten af alle nye medlemsstater i forhold til de etablerede
virksomheder i forhold til tre kriterier: Befolkning, medlemmer af Europa-Parlamentet og
stemmeafstemning i Rådet (det matematiske gennemsnit af de tre bevares).
For det andet anvendes denne vægt (procent) på antallet af stillingsfortegnelser efter
udvidelsen.
For det tredje er det antal stillinger, som forbeholdes de nye medlemsstater fastsættes til
to tredjedele af det beløb, som ovenfor.
20
21
Meddelelse fra Kinnock om ansættelse af Kommissionens tjenestemænd fra de nye medlemsstater
af 14. februar 2003 K (2003) 436/5, vedtaget den 19. februar 2003.
Mere specifikt bestemte meddelelsen: "den foreslåede metode anvendes til 10 nye medlemsstater
tiltræder Unionen fra maj måned 1, 2004. Det kan dog anvendes til en række nye medlemsstater ".
20
kom (2018) 0377 - Ingen titel
1911903_0022.png
Nedenstående tabel viser de beregninger, der er foretaget for udvidelserne i 2004
22
,
2007
23
og 2013
24
.
Befolkningen i de nye medlemsstater 1)
Befolkningen etablerede 1)
MEP ny (e) medlemsstat (er)
MEP etablerede
Afstemninger i Rådet ny(e)
medlemsstat(er)
Afstemninger i Rådet etablerede
På ny(e) medlemsstat(er)
Vægt, etablerede
2004
75.0 M
378.7M
162
570
84
237
21,6 %
78,4%
2007
29.5 M
459.3 M
50
732
24
321
7%
93 %
2013
4.4 M
502.5 M
12
754
7
345
1,5 %
98,5 %
1) tallene i kolonnerne er ikke sammenfaldende, fordi Kommissionen for så vidt angår EU-10-udvidelserne
anvendte data fra 2001, for så vidt angår EU-udvidelsen anvendte 2005-data og for så vidt angår Kroatien
anvendte data fra 2011.
Beregningen af referenceværdien pr. medlemsstat
Beregningsmetoden er den samme som for vægten af aggregatet i de nye medlemsstater,
med undtagelse af, at nye medlemsstater ikke sammenlignes med de etablerede
medlemsstater, men kun imellem dem selv.
Anvendelse af metoden i praksis
Vejledende
referenceværdie
r
Den Tjekkiske Republik
Estland
Cypern
Letland
Litauen
Ungarn
Malta
Polen
Slovenien
Slovakiet
EU-10 1)
Bulgarien
Rumænien
EU-2 2)
Kroatien 3)
22
23
24
Mål for
rekrutteringe
n AD
318
76
71
100
156
316
53
867
87
180
2224
225
437
662
149
Mål for
rekrutteringe
n AST
184
44
41
58
90
182
31
501
50
104
1284
135
261
396
100
14,3 %
3,4 %
3,2 %
4,5 %
7,0 %
14,2 %
2,4 %
39,0 %
3,9 %
8,1 %
100,0 %
34,0 %
66,0 %
100,0 %
ikke relevant
C(2003) 436/5 af 14. februar 2003, møde 1601.
Skriftlig procedure af 24. november 2006, K(2006) 5778.
SEC(2012) 436final, skriftlig afslutningsprocedure af 11. juli 2012.
21
kom (2018) 0377 - Ingen titel
1): EU-10 i alt: 21,6 % - EU-15 i alt: 78,4%
2): I alt: EU-2 6,5 % - EU-25 i alt: 93,5 %
3): Kroatien: 1,5 % - EU-27 i alt: 98,5 %
22
kom (2018) 0377 - Ingen titel
1911903_0024.png
BILAG 4: Udviklingen i medlemsstaternes befolkning (ekskl. Storbritannien)
2001
Luxembourg
Cypern
Irland
Spanien
Sverige
Malta
Belgien
Frankrig
Østrig
Italien
Danmark
Nederlandene
Finland
Slovenien
Den Tjekkiske
Republik
Portugal
Slovakiet
Polen
Grækenland
Tyskland
Ungarn
Kroatien
Estland
Bulgarien
Rumænien
Letland
Litauen
I alt
439,500
697,500
3.832.783
40.665.542
8.882.792
391,415
10.263.414
61.357.400
8.032.926
56.960.692
5.349.212
15.987.075
5.181.115
1.990.094
10.414.373
10.256.658
5.402.547
38.253.955
10.934.097
82.259.540
10.200.298
4.437.460
1.388.000
7.928.901
22.132.000
2.364.254
3.483.972
2015
562,958
847,008
4.628.949
46.449.565
9.747.355
429,344
11.208.956
66.415.161
8.576.261
60.795.612
5.659.715
16.900.726
5.471.753
2.062.874
10.538.275
10.374.822
5.421.349
38.005.614
10.858.018
81.197.537
9.855.571
4.225.316
1.313.271
7.202.198
19.870.647
1.986.096
2.921.262
2015 vs. 2001
28,1 %
21,4 %
20,8 %
14,2 %
9,7 %
9,7 %
9,2 %
8,2 %
6,8 %
6,7 %
5,8 %
5,7 %
5,6 %
3,7 %
1,2 %
1,2 %
0,3 %
-0,6 %
-0,7 %
-1,3 %
-3,4 %
-4,8 %
-5,4 %
-9,2 %
-10,2 %
-16,0 %
-16,2 %
3,3 %
429.487.515
443.526.213
Kilde: Eurostat - udtræksdato 23. januar 2017
23
kom (2018) 0377 - Ingen titel
1911903_0025.png
BILAG 5: Forslag til nye vejledende niveauer: Anvendelsen af den aritmetiske metode
Medlemsstat
Malta
Luxembourg
Cypern
Estland
Letland
Slovenien
Litauen
Kroatien
Irland
Slovakiet
Finland
Danmark
Bulgarien
Østrig
Sverige
Ungarn
Portugal
Den Tjekkiske
Republik
Grækenland
Belgien
Nederlandene
Rumænien
Polen
Spanien
Italien
Frankrig
Tyskland
I alt
Befolkning
2015
429.344
562,958
847,008
1.313.271
1.986.096
2.062.874
2.921.262
4.225.316
4.628.949
5.421.349
5.471.753
5.659.715
7.202.198
8.576.261
9.747.355
9.855.571
10.374.822
10.538.275
10.858.018
11.208.956
16.900.726
19.870.647
38.005.614
46.449.565
60.795.612
66.415.161
81.197.537
443.526.213
Aritmetiske
Del
0,1 %
0,1 %
0,2 %
0,3 %
0,4 %
0,5 %
0,7 %
1,0 %
1,0 %
1,2 %
1,2 %
1,3 %
1,6 %
1,9 %
2,2 %
2,2 %
2,3 %
2,4 %
2,4 %
2,5 %
3,8 %
4,5 %
8,6 %
10,5 %
13,7 %
15,0 %
18,3 %
100,0 %
Pladser i EP
6
6
6
6
8
8
11
11
11
13
13
13
17
18
20
21
21
21
21
21
26
32
51
54
73
74
96
678
Aritmetiske
Del
0,9 %
0,9 %
0,9 %
0,9 %
1,2 %
1,2 %
1,6 %
1,6 %
1,6 %
1,9 %
1,9 %
1,9 %
2,5 %
2,7 %
2,9 %
3,1 %
3,1 %
3,1 %
3,1 %
3,1 %
3,8 %
4,7 %
7,5 %
8,0 %
10,8 %
10,9 %
14,2 %
100,0 %
Vægtning af
afstemninger
i Rådet
3
4
4
4
4
4
7
7
7
7
7
7
10
10
10
12
12
12
12
12
13
14
27
27
29
29
29
323
Aritmetiske
Del
0,9 %
1,2 %
1,2 %
1,2 %
1,2 %
1,2 %
2,2 %
2,2 %
2,2 %
2,2 %
2,2 %
2,2 %
3,1 %
3,1 %
3,1 %
3,7 %
3,7 %
3,7 %
3,7 %
3,7 %
4,0 %
4,3 %
8,4 %
8,4 %
9,0 %
9,0 %
9,0 %
100,0 %
Vejledende
sats
0,6 %
0,8 %
0,8 %
0,8 %
1,0 %
1,0 %
1,5 %
1,6 %
1,6 %
1,8 %
1,8 %
1,8 %
2,4 %
2,6 %
2,7 %
3,0 %
3,1 %
3,1 %
3,1 %
3,1 %
3,9 %
4,5 %
8,2 %
8,9 %
11,2 %
11,6 %
13,8 %
100,0 %
24
kom (2018) 0377 - Ingen titel
1911903_0026.png
Bilag 6: Fordeling af AD-ansatte i ikkeledende stillinger i DGT, SCIC pr. 1.1.2017 eller
POP 2015 &
medlemmets &
afstemninger i
Rådet
AD5-AD14
ansatte i
ikkeledende
stillinger
DGT & SCIC
Belgien
Bulgarien
Den Tjekkiske
Republik
Danmark
Tyskland
Estland
Irland
Grækenland
Spanien
Frankrig
Kroatien
Italien
Cypern
Letland
Litauen
Luxembourg
Ungarn
Malta
Nederlandene
Østrig
Polen
Portugal
Rumænien
Slovenien
Slovakiet
Finland
Sverige
Vejledende sats
Mål (antal personer)
(i 2017)
Betydelig
skævhed,
hvis
nedenfor
50
39
50
29
224
13
26
50
145
188
26
181
13
15
24
12
49
10
63
42
132
49
73
16
29
29
45
Faktisk situation pr.
1.1.2017
Overskud eller
underskud
ift. mål
Absolutte
tal
3,1 %
2,4 %
3,1 %
1,8 %
13,8 %
0,8 %
1,6 %
3,1 %
8,9 %
11,6 %
1,6 %
11,2 %
0,8 %
1,0 %
1,5 %
0,8 %
3,0 %
0,6 %
3,9 %
2,6 %
8,2 %
3,1 %
4,5 %
1,0 %
1,8 %
1,8 %
2,7 %
Betydelig
skævhed,
hvis
nedenfor
2,5 %
1,9 %
2,5 %
1,4 %
11,1 %
0,6 %
1,3 %
2,5 %
7,1 %
9,3 %
1,3 %
8,9 %
0,6 %
0,8 %
1,2 %
0,6 %
2,4 %
0,5 %
3,1 %
2,0 %
6,5 %
2,4 %
3,6 %
0,8 %
1,4 %
1,4 %
2,2 %
Absolutte
tal
63
49
62
36
280
16
33
63
181
235
32
226
16
19
30
15
61
13
79
52
165
62
91
19
36
36
56
Personer
% af
Personer
(i 2017)
84
26
18
29
-115
51
7
21
-57
-137
27
-97
-12
51
41
-12
13
45
-38
-39
-79
27
-11
53
34
58
12
% af
mål
233 %
154 %
129 %
180 %
59 %
410 %
123 %
134 %
69 %
42 %
184 %
57 %
26 %
362 %
236 %
20 %
121 %
450 %
52 %
25 %
52 %
144 %
88 %
370 %
195 %
262 %
122 %
Observeret
betydelige
ubalancer?
147
75
80
65
165
67
40
84
124
98
59
129
4
70
71
3
74
58
41
13
86
89
80
72
70
94
68
7,3 %
3,7 %
3,9 %
3,2 %
8,1 %
3,3 %
2,0 %
4,1 %
6,1 %
4,8 %
2,9 %
6,4 %
0,2 %
3,5 %
3,5 %
0,1 %
3,7 %
2,9 %
2,0 %
0,6 %
4,2 %
4,4 %
3,9 %
3,6 %
3,5 %
4,6 %
3,4 %
JA
JA
JA
JA
JA
JA
JA
JA
JA
25
kom (2018) 0377 - Ingen titel
26
kom (2018) 0377 - Ingen titel
1911903_0028.png
Bilag 7a: Fordeling af personale AD5-AD8 DGT til andre tjenester end eller på 1.1.2017 SCIC
POP 2015 &
medlemmets &
afstemninger i
Rådet
AD5-AD8 udenfor
DGT & SCIC
Belgien
Bulgarien
Den Tjekkiske
Republik
Danmark
Tyskland
Estland
Irland
Grækenland
Spanien
Frankrig
Kroatien
Italien
Cypern
Letland
Litauen
Luxembourg
Ungarn
Malta
Nederlandene
Østrig
Polen
Portugal
Rumænien
Slovenien
Slovakiet
Finland
Sverige
Vejledende sats
Betydelig
skævhed,
hvis
nedenfor
2,5 %
1,9 %
2,5 %
1,4 %
11,1 %
0,6 %
1,3 %
2,5 %
7,1 %
9,3 %
1,3 %
8,9 %
0,6 %
0,8 %
1,2 %
0,6 %
2,4 %
0,5 %
3,1 %
2,0 %
6,5 %
2,4 %
3,6 %
0,8 %
1,4 %
1,4 %
2,2 %
Mål (antal personer)
(i 2017)
Betydelig
skævhed,
hvis
nedenfor
105
81
103
60
466
27
54
104
301
392
53
376
26
32
50
25
102
21
131
86
275
103
152
32
60
60
93
Faktisk situation pr.
1.1.2017
Overskud eller
underskud
ift. mål
Personer
(i 2017)
169
157
6
-50
-228
5
-40
15
-59
-137
26
-29
1
8
14
-32
91
3
-82
-43
118
-68
263
9
5
-45
-80
% af
mål
229 %
255 %
105 %
33 %
61 %
115 %
41 %
111 %
84 %
72 %
140 %
94 %
105 %
119 %
123 %
0%
172 %
112 %
50 %
60 %
134 %
47 %
238 %
123 %
107 %
40 %
31 %
Absolutte
tal
3,1 %
2,4 %
3,1 %
1,8 %
13,8 %
0,8 %
1,6 %
3,1 %
8,9 %
11,6 %
1,6 %
11,2 %
0,8 %
1,0 %
1,5 %
0,8 %
3,0 %
0,6 %
3,9 %
2,6 %
8,2 %
3,1 %
4,5 %
1,0 %
1,8 %
1,8 %
2,7 %
Absolutte
tal
131
102
129
75
582
34
68
130
377
490
67
470
33
40
63
32
127
27
164
108
344
129
190
41
75
75
116
Observeret
betydelige
ubalancer?
Personer
300
259
135
25
354
39
28
145
318
353
93
441
34
48
77
0
218
30
82
65
462
61
453
50
80
30
36
% af
7,1 %
6,1 %
3,2 %
0,6 %
8,4 %
0,9 %
0,7 %
3,4 %
7,5 %
8,4 %
2,2 %
10,5 %
0,8 %
1,1 %
1,8 %
0,0 %
5,2 %
0,7 %
1,9 %
1,5 %
11,0 %
1,4 %
10,7 %
1,2 %
1,9 %
0,7 %
0,9 %
JA
JA
JA
JA
JA
JA
JA
JA
JA
JA
27
kom (2018) 0377 - Ingen titel
28
kom (2018) 0377 - Ingen titel
1911903_0030.png
Bilag 7b: Fordelingen af de ikke-ledende AD9-AD12 personale til andre tjenester end DGT eller SCIC på 1.1.2017
POP 2015 &
medlemmets &
afstemninger i
Rådet
Ikke ledere
AD9-AD12 udenfor
DGT & SCIC
Belgien
Bulgarien
Den Tjekkiske
Republik
Danmark
Tyskland
Estland
Irland
Grækenland
Spanien
Frankrig
Kroatien
Italien
Cypern
Letland
Litauen
Luxembourg
Ungarn
Malta
Nederlandene
Østrig
Polen
Portugal
Rumænien
Slovenien
Slovakiet
Finland
Sverige
Vejledende sats
Betydelig
skævhed,
hvis
nedenfor
2,5 %
1,9 %
2,5 %
1,4 %
11,1 %
0,6 %
1,3 %
2,5 %
7,1 %
9,3 %
1,3 %
8,9 %
0,6 %
0,8 %
1,2 %
0,6 %
2,4 %
0,5 %
3,1 %
2,0 %
6,5 %
2,4 %
3,6 %
0,8 %
1,4 %
1,4 %
2,2 %
Mål (antal personer)
(i 2017)
Betydelig
skævhed,
hvis
nedenfor
98
76
97
56
437
25
51
98
282
367
50
353
24
30
47
24
95
20
123
81
258
96
143
30
56
56
87
Faktisk situation pr.
1.1.2017
Overskud eller
underskud
ift. mål
Personer
(i 2017)
448
-87
-53
0
-43
-10
10
42
23
46
-59
40
-9
-17
-18
-10
-37
-8
6
20
-160
-14
-155
-9
-34
59
28
% af
mål
464 %
8%
56 %
101 %
92 %
69 %
116 %
134 %
107 %
110 %
5%
109 %
69 %
56 %
70 %
67 %
69 %
68 %
104 %
120 %
50 %
89 %
13 %
76 %
51 %
184 %
126 %
Observeret
betydelige
ubalancer?
Absolutte
tal
3,1 %
2,4 %
3,1 %
1,8 %
13,8 %
0,8 %
1,6 %
3,1 %
8,9 %
11,6 %
1,6 %
11,2 %
0,8 %
1,0 %
1,5 %
0,8 %
3,0 %
0,6 %
3,9 %
2,6 %
8,2 %
3,1 %
4,5 %
1,0 %
1,8 %
1,8 %
2,7 %
Absolutte
tal
123
95
121
71
546
32
64
122
353
459
62
441
30
38
59
30
119
25
154
101
322
121
178
38
70
70
109
Personer
571
8
68
71
503
22
74
164
376
505
3
481
21
21
41
20
82
17
160
121
162
107
23
29
36
129
137
% af
14,4 %
0,2 %
1,7 %
1,8 %
12,7 %
0,6 %
1,9 %
4,1 %
9,5 %
12,8 %
0,1 %
12,2 %
0,5 %
0,5 %
1,0 %
0,5 %
2,1 %
0,4 %
4,0 %
3,1 %
4,1 %
2,7 %
0,6 %
0,7 %
0,9 %
3,3 %
3,5 %
JA
JA
JA
JA
JA
JA
JA
JA
JA
JA
JA
JA
JA
JA
29
kom (2018) 0377 - Ingen titel
30
kom (2018) 0377 - Ingen titel
1911903_0032.png
Bilag 7c: Britiske AD-ansatte i ikkeledende stillinger pr. 1.1.2017
Fordeling på lønklasser
Britiske statsborgere, der er
tildelt
opgaver, ikke inden for ledelse
... uden for DGT, SCIC &
... i DGT, SCIC
I alt
Fordelingen efter alder
AD5-AD8
81
50
131
AD9-AD12
170
56
226
AD13-AD14
110
41
151
I alt
361
147
508
Aldersfordeling for britiske AD-ansatte i
ikkeledende stillinger pr. 1.1.2017
(personer)
30
25
80%
20
15
10
5
0
25 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47 49 51 53 55 57 59 61 63 65
60%
40%
20%
0%
100%
Aldersfordeling for britiske AD-
ansatte i ikkeledende stillinger
pr. 1.1.2017 (kumuleret)
25 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47 49 51 53 55 57 59 61 63 65
31
kom (2018) 0377 - Ingen titel
1911903_0033.png
Bilag 7d: Dobbelt nationalitet på 1.1.2018 tjenestemænd og midlertidigt ansatte ved Kommissionen
2. Nationalitet
SWE
BGR
ROU
GBR
GRC
DNK
HUN
DEU
HRV
SVK
SVN
POL
CYP
FRA
MLT
NLD
AUT
ESP
CZE
LUX
LVA
BEL
PRT
EST
LTU
AUT
BEL
BGR
CYP
CZE
DEU
DNK
ESP
EST
FIN
FRA
GBR
1. Nationalitet
GRC
HRV
HUN
IRL
ITA
LTU
LUX
LVA
MLT
NLD
POL
PRT
ROU
SVK
SVN
SWE
I alt
11
1
1
2
2
2
2
1
1
2
17
3
1
7
3
7
1
2
3
4
6
1
3
1
4
3
7
1
1
2
26
14
4
3
12
4
16
5
1
1
12
4
1
2
1
15
3
6
9
12
2
2
1
3
1
13
1
1
5
2
1
1
1
1
2
1
1
1
3
1
1
1
2
1
5
2
6
3
4
1
1
1
2
114
46
24
15
59
9
34
1
1
128
111
48
14
34
68
28
12
20
2
5
4
13
1
1
1
2
22
8
56
5
1
1
3
3
1
14
4
3
2
7
1
1
8
2
25
11
3
13
2
1
13
1
2
1
31
4
2
4
1
1
1
27
14
7
2
4
2
2
15
1
1
1
7
4
1
1
7
3
2
5
1
4
1
1
1
57
17
1
2
1
1
1
3
1
1
4
1
1
2
1
2
1
1
1
10
1
1
67
5
6
1
2
1
9
1
6
4
1
2
3
3
25
1
3
203
3
1
2
1
22
2
20
4
5
4
1
2
2
1
3
173
1
36
1
1
1
8
2
1
1
10
19
33
1
4
2
6
3
2
72
2
3
1
1
30
1
0
25
21
13
15
5
3
15
1
2
1
2
1
2
1
1
1
2
10
71
17
108
20
8
13
1041
220
4
6
9
83
32
I alt
7
IRL
FIN
ITA
kom (2018) 0377 - Ingen titel
1911903_0034.png
Bilag 8 a: Statistik over EPSO AD5-udvælgelsesprøver (ekskl. sprogtjenesten) i perioden 2010-medium 2017
EPSO AD5-
udvælgelsesprøver
2010- medio 2017
Belgien
Bulgarien
Den Tjekkiske
Republik
Danmark
Tyskland
Estland
Irland
Grækenland
Spanien
Frankrig
Kroatien
Italien
Cypern
Letland
Litauen
Luxembourg
Ungarn
Malta
Nederlandene
Østrig
Polen
Portugal
Rumænien
Slovenien
Slovakiet
Finland
Sverige
Samlede
ansøgninger
19795
11275
3452
1966
17583
1789
2028
18787
27569
19208
4239
49325
1077
2172
4339
526
6435
930
4532
3779
11452
10322
25933
2475
4144
3208
3132
Kumuleret
prismodtagere
171
38
15
10
205
2
11
49
177
163
26
261
0
7
9
0
56
5
71
38
30
32
91
6
17
23
24
Befolkning
(mio.)
11,2
7,2
10,5
5,7
81,2
1,3
4,6
10,9
46,4
66,4
4,2
60,8
0,8
2,0
2,9
0,6
9,9
0,4
16,9
8,6
38,0
10,4
19,9
2,1
5,4
5,5
9,7
Vejledende
niveauer
3,1 %
2,4 %
3,1 %
1,8 %
13,8 %
0,8 %
1,6 %
3,1 %
8,9 %
11,6 %
1,6 %
11,2 %
0,8 %
1,0 %
1,5 %
0,8 %
3,0 %
0,6 %
3,9 %
2,6 %
8,2 %
3,1 %
4,5 %
1,0 %
1,8 %
1,8 %
2,7 %
Distribution af
prismodtagere
11,1 %
2,5 %
1,0 %
0,7 %
13,3 %
0,1 %
0,7 %
3,2 %
11,5 %
10,6 %
1,7 %
17,0 %
0,0 %
0,5 %
0,6 %
0,0 %
3,6 %
0,3 %
4,6 %
2,5 %
2,0 %
2,1 %
5,9 %
0,4 %
1,1 %
1,5 %
1,6 %
Overskud eller
underskud i
forhold til
vejledende sats
8,0 %
0,1 %
-2,1 %
-1,1 %
-0,5 %
-0,7 %
-0,9 %
0,1 %
2,6 %
-1,0 %
0,1 %
5,8 %
-0,8 %
-0,5 %
-0,9 %
-0,8 %
0,6 %
-0,3 %
0,7 %
-0,1 %
-6,2 %
-1,0 %
1,4 %
-0,6 %
-0,7 %
-0,3 %
-1,2 %
0,0 %
Beståede
kandidater
som % af
vejledende
sats
357 %
103 %
32 %
36 %
97 %
16 %
44 %
103 %
129 %
91 %
109 %
152 %
0%
48 %
39 %
0%
121 %
51 %
119 %
96 %
24 %
68 %
131 %
41 %
63 %
84 %
57 %
100 %
JA
JA
JA
JA
JA
JA
JA
JA
JA
JA
Betydelig
skævhed i
EPSO's lister
*?
Deltagere
/Mio. indb.
1766
1565
328
347
217
1362
438
1730
594
289
1003
811
1272
1094
1485
934
653
2166
268
441
301
995
1305
1200
764
586
321
590
Succesrate
0,9 %
0,3 %
0,4 %
0,5 %
1,2 %
0,1 %
0,5 %
0,3 %
0,6 %
0,8 %
0,6 %
0,5 %
0,0 %
0,3 %
0,2 %
0,0 %
0,9 %
0,5 %
1,6 %
1,0 %
0,3 %
0,3 %
0,4 %
0,2 %
0,4 %
0,7 %
0,8 %
0,6 %
261472
1537
443,5
100,0 %
100,0 %
EU27
NB: Kroatiens tal er korrigeret for at tage højde for "udvidelsens" udvælgelsesprøver i perioden fra
*: Andel mellem prismodtagerne, udgør mindre end 50% af den vejledende sats
33
kom (2018) 0377 - Ingen titel
34
kom (2018) 0377 - Ingen titel
1911903_0036.png
Bilag 8b: Statistik over EPSO specialistudvælgelsesprøver (AD) (ekskl. sprogansatte) i perioden 2010-2016
EPSO
specialistudvælgelsesprøver
(AD) 2010-16
Belgien
Bulgarien
Den Tjekkiske Republik
Danmark
Tyskland
Estland
Irland
Grækenland
Spanien
Frankrig
Kroatien
Italien
Cypern
Letland
Litauen
Luxembourg
Ungarn
Malta
Nederlandene
Østrig
Polen
Portugal
Rumænien
Slovenien
Slovakiet
Finland
Sverige
Samlede
ansøgninger
4862
2172
451
219
2886
313
571
3955
7493
5324
875
10420
238
327
767
117
1019
147
954
636
2093
2515
424
526
744
501
476
Kumuleret
prismodtagere
122
21
8
10
132
6
11
78
157
106
19
245
3
6
13
3
32
2
35
27
44
34
47
11
16
12
15
Befolkning
(mio.)
11,2
7,2
10,5
5,7
81,2
1,3
4,6
10,9
46,4
66,4
4,2
60,8
0,8
2,0
2,9
0,6
9,9
0,4
16,9
8,6
38,0
10,4
19,9
2,1
5,4
5,5
9,7
Vejledende
niveauer
3,1 %
2,4 %
3,1 %
1,8 %
13,8 %
0,8 %
1,6 %
3,1 %
8,9 %
11,6 %
1,6 %
11,2 %
0,8 %
1,0 %
1,5 %
0,8 %
3,0 %
0,6 %
3,9 %
2,6 %
8,2 %
3,1 %
4,5 %
1,0 %
1,8 %
1,8 %
2,7 %
Distribution af
prismodtagere
10,0 %
1,7 %
0,7 %
0,8 %
10,9 %
0,5 %
0,9 %
6,4 %
12,9 %
8,7 %
1,6 %
20,2 %
0,2 %
0,5 %
1,1 %
0,2 %
2,6 %
0,2 %
2,9 %
2,2 %
3,6 %
2,8 %
3,9 %
0,9 %
1,3 %
1,0 %
1,2 %
Overskud eller
underskud i
forhold til
vejledende sats
6,9 %
-0,7 %
-2,4 %
-1,0 %
-3,0 %
-0,3 %
-0,7 %
3,3 %
4,0 %
-2,9 %
0,0 %
9,0 %
-0,5 %
-0,5 %
-0,4 %
-0,5 %
-0,4 %
-0,5 %
-1,0 %
-0,3 %
-4,5 %
-0,3 %
-0,6 %
-0,1 %
-0,5 %
-0,8 %
-1,5 %
0,0 %
Beståede
kandidater
som % af
vejledende
sats
322 %
72 %
21 %
46 %
79 %
61 %
56 %
208 %
145 %
75 %
100 %
181 %
32 %
52 %
72 %
33 %
87 %
26 %
74 %
87 %
44 %
92 %
86 %
94 %
74 %
56 %
45 %
100 %
JA
JA
JA
JA
JA
JA
JA
Betydelig
skævhed i
EPSO's lister
*?
Deltagere
Succesrate
/Mio. indb.
434
302
43
39
36
238
123
364
161
80
207
171
281
165
263
208
103
342
56
74
55
242
21
255
137
92
49
115
2,5 %
1,0 %
1,8 %
4,6 %
4,6 %
1,9 %
1,9 %
2,0 %
2,1 %
2,0 %
2,2 %
2,4 %
1,3 %
1,8 %
1,7 %
2,6 %
3,1 %
1,4 %
3,7 %
4,2 %
2,1 %
1,4 %
11,1 %
2,1 %
2,2 %
2,4 %
3,2 %
2,4 %
EU27
51025
1215
443,5
100,0 %
100,0 %
NB: Kroatiens tal er korrigeret for at tage højde for "udvidelsens" udvælgelsesprøver i perioden fra
*: Andel mellem prismodtagerne, udgør mindre end 50% af den vejledende sats
35
kom (2018) 0377 - Ingen titel
1911903_0037.png
Bilag 8c: Godkendte ansøgninger i den seneste (igangværende) AD-udvælgelsesprøve
EPSO AD/338/17
Belgien
Bulgarien
Den Tjekkiske
Republik
Danmark
Tyskland
Estland
Irland
Grækenland
Spanien
Frankrig
Kroatien
Italien
Cypern
Letland
Litauen
Luxembourg
Ungarn
Malta
Nederlandene
Østrig
Polen
Portugal
Rumænien
Slovenien
Slovakiet
Finland
Sverige
EU
Ansøgninger
Befolkning
(mio.)
Deltagere
/Mio. indb.
I % af EU-
gennemsnittet
2073
913
264
197
1867
152
245
3306
3731
2184
525
6341
163
156
370
71
533
103
1072
507
1025
1028
1875
248
297
399
288
29933
11,2
7,2
10,5
5,7
81,2
1,3
4,6
10,9
46,4
66,4
4,2
60,8
0,8
2,0
2,9
0,6
9,9
0,4
16,9
8,6
38,0
10,4
19,9
2,1
5,4
5,5
9,7
443,5
185
127
25
35
23
116
53
304
80
33
124
104
192
79
127
126
54
240
63
59
27
99
94
120
55
73
30
67
274 %
188 %
37 %
52 %
34 %
171 %
78 %
451 %
119 %
49 %
184 %
155 %
285 %
116 %
188 %
187 %
80 %
355 %
94 %
88 %
40 %
147 %
140 %
178 %
81 %
108 %
44 %
100 %
*: Tabel 2010-17 ikke kan sammenlignes med den, der gælder for flere udvælgelsesprøver
36
kom (2018) 0377 - Ingen titel
1911903_0038.png
Bilag 9:
Sammendrag af bidragene fra andre institutioner
NB: Alle erklæringer og ordlyden afspejler den pågældende institutions erklæringer
Metode og kriterier for vurdering
af geografisk balance
Indikator (er) af (store)
ubalancer
(store) ubalancer pr.
medlemsstat
Objektiv begrundelse for ubalance
Europa-Parlamentet,
Geografisk balance vurderes på
aggregeret niveau (alle funktionsgrupper
sammen).
Benchmark: den gennemsnitlige mellem
de relevante medlemsstaters andel i
EU's befolkning
Medlemmer af Europa-Parlamentet
Rådet stemmer inden
Lissabontraktatens bestemmelser
Meget svært at
forudsige på grund af
et højt niveau af
usikkerhed
Ubalance konstateres, når den
faktiske andel af statsborgere
fra afviger mere end ±20%
Betydelig skævhed iagttages
ved en andel af en given
nationalitet, som er under
40% eller over 400% af det
pågældende benchmark.
GS Rådet
Balance er også påvirket af de høje relative vægt af
sprogtjenesterne
37
NEJ/NEJ
Markant
underrepræsenterede: CY,
DE og UK
Betydeligt
overrepræsenteret: BE
EE, FI, HR, LT, LV, MT, SL og SK:
sprogtjenester
(oversættelse,
tolkning,
juristlingvister) på alle officielle EU-sprog;
Den mindste kritiske masse af det sproglige
personale, der er behov for, har større
indflydelse for mindre medlemsstater.
Alle ubalancer er objektivt begrundet
CY, DE, UK: lavt antal beståede kandidater på
EPSO's reservelister
BE: sæde effekt
NEJ/NEJ
Europa-Parlamentet har endnu ikke afholdt en debat eller drøftelser om
spørgsmålet. Kolonner til højre er derfor baseret på antagelser om, at:
Geografisk balance kunne vurderes på aggregeret niveau for alle
ansættelsesgrupper (sammen).
Andelen af hver national kohorte inden for Europa-Parlamentets
sekretariat kunne sammenlignes med de respektive
medlemsstaters andel af den samlede befolkning i EU.
Underrepræsenteret: UK
og i mindre grad DE
Overrepræsenteret: BE,
EE, FI, HR, LT, LU, LV,
MT, SL, SK
NEJ
Alle ubalancer er objektivt begrundet
UK, DE: begrænset tiltrækningskraft for EU's
institutioner og/eller en karriere i EU; antallet
af beståede kandidater på EPSO's reservelister
BE, LU: arbejdssteder + grænsependling
virkning
Forventede fremtidige
ubalancer
Passende
foranstaltning i
henhold til art. 27
gennemførte/planlagte
Institution
kom (2018) 0377 - Ingen titel
1911903_0039.png
Metode og kriterier for vurdering
af geografisk balance
Indikator (er) af (store)
ubalancer
(store) ubalancer pr.
medlemsstat
Objektiv begrundelse for ubalance
Revisionsretten
Ingen undtagen
eventuelt i
ansættelsesgruppe
AST-SC.
NEJ
Geografisk balance vurderes på
aggregeret niveau (alle funktionsgrupper
sammen).
Benchmark: andelen af den pågældende
medlemsstats
befolkning
i
EU's
befolkning
Ubalance konstateres, når den
faktiske andel af statsborgere
fra afviger mere end ±20%
Klar skævhed er overholdt,
når en sådan afvigelse
overstiger ±50%
Overrepræsenteret:
PT
BE,
Tjenesten for
EU's Optræden
Udadtil
Geografisk balance vurderes på
ansættelsesgrupper niveau med fokus på
AD'er).
Benchmark: andelen af den pågældende
medlemsstats befolkning i EU's
befolkning
38
NEJ/NEJ
Betydelig skævhed ses, når
statsborgere i en medlemsstat
ikke er repræsenteret (eller
væsentligt
underrepræsenterede).
Ingen observeret ubalance
ikke relevant
NEJ/NEJ
Underrepræsenteret:
FORENEDE
KONGERIGE
Alle ubalancer er objektivt begrundet
Luxembourgs særegenheder med hensyn til
størrelse,
tiltrækningskraft,
stort
antal
grænseoverskridende arbejdstagere og et stort antal
PT-borgere.
NEJ
Overrepræsenteret:
BE
FR,
Nej/Nej (også i
lyset af Brexit)
Geografisk balance vurderes på
aggregeret niveau (alle funktionsgrupper
sammen).
Benchmark: andelen af den pågældende
medlemsstats
befolkning
i
EU's
befolkning
Domstolen
Ubalance observeres i tilfælde
af åbenlyst under eller
overrepræsentation.
Betydelig skævhed ikke er
defineret
Underrepræsenteret: UK
Alle ubalancer er objektivt begrundet
FR, BE: Retten arbejder på fransk (afbødes ved
hjælp af omfattende sprogkurser).
UK: Vanskeligheder med at rekruttere
statsborgere fra Storbritannien
Forventede fremtidige
ubalancer
Passende
foranstaltning i
henhold til art. 27
gennemførte/planlagte
Institution
kom (2018) 0377 - Ingen titel
1911903_0040.png
Metode og kriterier for vurdering
af geografisk balance
Indikator (er) af (store)
ubalancer
(store) ubalancer pr.
medlemsstat
Objektiv begrundelse for ubalance
Det Europæiske
Økonomiske og
Sociale Udvalg
Ingen undtagen
eventuelt i
ansættelsesgruppe
AST-SC.
INGEN. BREXIT eller
forværring af forhold kan
dog have indflydelse
NEJ
Højt antal BE, IT, EE, LV
og SL osv.
Geografisk balance vurderes på
aggregeret niveau (alle funktionsgrupper
sammen).
Benchmark: den gennemsnitlige mellem
de relevante medlemsstaters andel i
EU's befolkning
Medlemmer af Europa-Parlamentet
Rådet stemmer inden
Lissabontraktatens bestemmelser
I betragtning af institutionens størrelse har
den aldrig defineret geografisk (u)balance.
Tilstedeværelsen af statsborgere fra alle
medlemsstater vægtet med befolkningens
størrelse kunne være en indikator
Ubalance konstateres, når den
faktiske andel af statsborgere
afviger, er mindre end 50%
eller større end 200% af
benchmarket.
Signifikant ubalance
observeres, når aktien afviger
væsentligt fra denne
lønramme
Ubalance observeres i tilfælde
af under- eller
overrepræsentation uden
objektiv begrundelse
Regionsudvalget
Markant
underrepræsenterede: LU
og UK
Betydeligt
overrepræsenteret: BE
På grund af den lille størrelse af landet er
forholdsregler i fortolkningen af tal nødvendige
Betydelig
overrepræsentation: FR, i
ansættelsesgruppe AST
Alle ubalancer er objektivt begrundet ....
Sædets virkning i Frankrig,
problemerne med at rekruttere i Strasbourg
historiske årsager (stort antal midlertidige
stillinger)
Den Europæiske
Ombudsmand
39
NEJ/NEJ
NEJ/NEJ
Den relative vægt af sprogtjenesterne også påvirker
balancen
Alle ubalancer er objektivt begrundet ....
Institutionens størrelse
Hovedkvarteret virkning
Begrænset tiltrækningskraft i EU's institutioner for
statsborgere i nogle medlemsstater
Visse medlemsstater er af beskeden størrelse
NEJ/NEJ
På grund af manglen på en formel
definition, men EØSU tager ikke stilling
til en specifik metodologi geografisk
ligevægt
Manglende statsborgere fra en
eller flere medlemsstater
kunne være tegn på ubalance
Underrepræsenteret: CY
NB: imidlertid har EØSU
kunnet ansætte en national
efter skæringsdatoen
Alle ubalancer er objektivt begrundet ....
det lille antal CY statsborgere på EPSO's lister;
det lille antal ledige stillinger på grund af
nedskæringer;
sædets virkning og
andre historiske årsager (IT)
Forventede fremtidige
ubalancer
Passende
foranstaltning i
henhold til art. 27
gennemførte/planlagte
Institution
kom (2018) 0377 - Ingen titel
1911903_0041.png
Metode og kriterier for vurdering
af geografisk balance
Indikator (er) af (store)
ubalancer
(store) ubalancer pr.
medlemsstat
Objektiv begrundelse for ubalance
EDPS er en lille institution med et meget
specifikt emne. Rekruttering foretages
derfor på grundlag af specifikke profiler
og EPSO-reservelister i databeskyttelse
samt på den lille pool af ansøgere.
Spørgsmålet om afbalanceret
repræsentation er ikke blevet betragtet så
langt i betragtning af profilernes særlige
karakter og vanskeligheder med at
ansætte.
ikke relevant
NEJ
ikke relevant.
Den Europæiske
Tilsynsførende for
Databeskyttelse
40
NEJ/NEJ
INGEN.
Forventede fremtidige
ubalancer
Passende
foranstaltning i
henhold til art. 27
gennemførte/planlagte
Institution
kom (2018) 0377 - Ingen titel
1911903_0042.png
Bilag 10: Fordeling af AD-ansattes nationalitet i EU-institutionerne (antal ansatte) AD:
tjenestemænd og midlertidigt ansatte, situation pr. 1.1.2017
Kilde: Bidrag fra institutionerne AD:
tjenestemænd
Midlertidigt
Ansatte &
Belgien
Bulgarien
Den Tjekkiske
Republik
Danmark
Tyskland
Estland
Irland
Grækenland
Spanien
Frankrig
Kroatien
Italien
Cypern
Letland
Litauen
Luxembourg
Ungarn
Malta
Nederlandene
Østrig
Polen
Portugal
Rumænien
Slovenien
Slovakiet
Finland
Sverige
FORENEDE
KONGERIGE
I alt
Generalsekretariatet
for Rådet
116
41
44
44
91
41
28
50
86
92
31
77
2
35
38
6
42
32
32
18
61
62
57
40
37
58
40
50
1351
EU-
Udenrigstjenesten
72
9
19
32
87
22
26
37
77
100
9
105
3
7
19
4
16
10
32
24
39
31
24
13
5
19
34
72
947
EP
182
75
69
60
218
55
27
100
175
217
68
201
6
55
56
13
89
45
63
32
111
84
97
58
64
91
70
118
2499
Domstolen
108
33
34
35
69
30
14
47
70
185
29
78
2
32
33
9
39
24
22
13
43
38
37
32
32
31
36
50
1205
Revisionsretten
42
22
21
8
46
10
9
29
44
52
7
40
2
10
12
3
23
8
14
10
43
32
33
9
11
18
11
27
596
EØSU
30
8
8
14
26
8
3
17
20
18
6
30
0
5
9
1
10
5
10
9
11
10
15
4
7
11
8
15
318
Regionsudvalget
16
12
12
3
26
5
5
10
12
19
7
24
0
11
9
0
8
4
6
2
20
7
14
10
12
10
8
10
282
EO
0
0
2
2
5
0
6
3
2
5
0
0
0
0
0
0
1
1
1
2
2
1
1
0
0
1
1
1
37
EDPS
6
0
1
1
3
0
0
0
4
4
0
4
1
0
0
0
1
0
1
0
2
0
1
1
0
0
1
0
31
I alt
572
200
210
199
571
171
118
293
490
692
157
559
16
155
176
36
229
129
181
110
332
265
279
167
168
239
209
343
7266
41
kom (2018) 0377 - Ingen titel
1911903_0043.png
Bilag 11: Fordeling af AD-ansattes nationalitet i EU-institutionerne (procentdel af AD-ansatte)
AD-tjenestemænd og midlertidigt ansatte, situationen pr. 1.1.2017 - Distribution
Kilde: Bidrag fra institutionerne AD:
Ad's
tjenestemænd
Midlertidigt
Ansatte &
Belgien
Bulgarien
Den Tjekkiske
Republik
Danmark
Tyskland
Estland
Irland
Grækenland
Spanien
Frankrig
Kroatien
Italien
Cypern
Letland
Litauen
Luxembourg
Ungarn
Malta
Nederlandene
Østrig
Polen
Portugal
Rumænien
Slovenien
Slovakiet
Finland
Sverige
EP
7%
3%
3%
2%
9%
2%
1%
4%
7%
9%
3%
8%
0%
2%
2%
1%
4%
2%
3%
1%
4%
3%
4%
2%
3%
4%
3%
Generalsekretariatet
for Rådet
9%
3%
3%
3%
7%
3%
2%
4%
6%
7%
2%
6%
0%
3%
3%
0%
3%
2%
2%
1%
5%
5%
4%
3%
3%
4%
3%
Domstolen
9%
3%
3%
3%
6%
2%
1%
4%
6%
15%
2%
6%
0%
3%
3%
1%
3%
2%
2%
1%
4%
3%
3%
3%
3%
3%
3%
Revisionsretten
7%
4%
4%
1%
8%
2%
2%
5%
7%
9%
1%
7%
0%
2%
2%
1%
4%
1%
2%
2%
7%
5%
6%
2%
2%
3%
2%
EU-
Udenrigstjenesten
8%
1%
2%
3%
9%
2%
3%
4%
8%
11%
1%
11%
0%
1%
2%
0%
2%
1%
3%
3%
4%
3%
3%
1%
1%
2%
4%
EØSU
9%
3%
3%
4%
8%
3%
1%
5%
6%
6%
2%
9%
0%
2%
3%
0%
3%
2%
3%
3%
3%
3%
5%
1%
2%
3%
3%
Regionsudvalget
6%
4%
4%
1%
9%
2%
2%
4%
4%
7%
2%
9%
0%
4%
3%
0%
3%
1%
2%
1%
7%
2%
5%
4%
4%
4%
3%
EO
0%
0%
5%
5%
14%
0%
16%
8%
5%
14%
0%
0%
0%
0%
0%
0%
3%
3%
3%
5%
5%
3%
3%
0%
0%
3%
3%
EDPS
19%
0%
3%
3%
10%
0%
0%
0%
13%
13%
0%
13%
3%
0%
0%
0%
3%
0%
3%
0%
6%
0%
3%
3%
0%
0%
3%
I alt
8%
3%
3%
3%
8%
2%
2%
4%
7%
10%
2%
8%
0%
2%
2%
0%
3%
2%
2%
2%
5%
4%
4%
2%
2%
3%
3%
42
kom (2018) 0377 - Ingen titel
1911903_0044.png
Storbritannien
I alt
5%
100%
4%
100%
4%
100%
5%
100%
8%
100%
5%
100%
4%
100%
3%
100%
0%
100%
5%
100%
43
kom (2018) 0377 - Ingen titel
1911903_0045.png
Bilag 12: Resumé af agenturernes bidrag
NB: Alle erklæringer og ordlyden afspejler de relevante agenturs erklæringer
Metode og kriterier for vurdering
af geografisk balance
Indikator (er) af (store)
ubalancer
(store) ubalancer pr.
medlemsstat
Objektiv begrundelse for ubalance
Geografisk balance vurderes under
henvisning til repræsentationen af hver
nationalitet blandt de ansatte
Ubalance overholdes, hvis mindre
end 50 % af medlemsstaterne er
repræsenteret blandt personale, eller
hvis personalet fra én nationalitet
udgør mere end 50 % af det samlede
personale
Betydelig skævhed iagttages ved én
nationalitet overstiger 40 % af
stillingsfortegnelsen
Nej, men
justeringskoefficie
nten er et problem
Ja (baseret på aktuelle
tendenser)
Ingen
Ingen
Ikke relevant
CEDEF
OP
Geografisk balance vurderes under
henvisning til repræsentationen af hver
nationalitet blandt de ansatte
Ingen
I perioden 2014 - 2016,
efter flytningen af
agenturet fra
Storbritannien til Ungarn,
blev der observeret en
stigning i antallet af
ungarske statsborgere.
Klar skævhed er
imidlertid endnu ikke
nået.
Ikke relevant
Cepol har ikke indført en definition af,
hvad der udgør en "ligelig