Europaudvalget 2018
KOM (2018) 0380
Offentligt
1906362_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 30.5.2018
COM(2018) 380 final
2018/0202 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF)
{SEC(2018) 273 final} - {SWD(2018) 289 final}
DA
DA
 kom (2018) 0380 - Ingen titel
1906362_0002.png
BEGRUNDELSE
1.
•
BAGGRUND FOR FORSLAGET
Begrundelse og formål
Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) blev oprindeligt oprettet ved
forordning (EF) nr. 1927/2006
1
for programmeringsperioden 2007-2013. Den blev etableret
for at give Unionen et instrument til at udvise solidaritet med og yde støtte til arbejdstagere,
der er blevet afskediget som følge af gennemgribende strukturelle ændringer i
verdenshandelsmønstrene, der kan tilskrives globaliseringen, og hvor disse afskedigelser har
en betydelig negativ konsekvens for den regionale eller lokale økonomi. Ved at medfinansiere
aktive arbejdsmarkedspolitikforanstaltninger har EGF til formål at fremme arbejdstagernes
tilbagevenden til arbejdsmarkedet inden for områder, sektorer og geografiske områder eller på
arbejdsmarkeder, der lider under pludselige, alvorlige økonomiske forstyrrelser.
I lyset af omfanget af den finansielle og økonomiske krise i 2008 og den hastighed, hvormed
den udviklede sig, planlagde Kommissionen i sin europæiske økonomiske genopretningsplan
2
en revision af forordning (EF) nr. 1927/2006. Bortset fra nogle permanente ændringer baseret
på de første fem år af EGF's gennemførelse var hovedformålet med denne revision
3
at udvide
EGF's anvendelsesområde fra 1. maj 2009 til 30. december 2011. Kommissionen ønskede at
gøre det muligt for EGF at udvise solidaritet i Unionen og yde støtte til arbejdstagere, der
mistede arbejdet som en direkte følge af den finansielle og økonomiske krise, og øge
medfinansieringssatsen fra 50 til 65 % med henblik på at reducere byrden for
medlemsstaterne.
For den flerårige finansielle ramme 2014-2020, blev EGF's anvendelsesområde udvidet ved
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1309/2013
4
, og forordning (EF)
nr. 1927/2006 blev ophævet. Formålet var ikke kun at dække afskedigelser som følge af
alvorlige økonomiske forstyrrelser, der skyldtes en fortsættelse af den globale finansielle og
økonomiske krise, jf. forordning (EF) nr. 546/2009, men også at dække enhver ny global
finansiel og økonomisk krise. EGF kunne således også yde støtte i tilfælde af uforudsete
kriser, der fører til alvorlige forstyrrelser i den lokale, regionale eller nationale økonomi.
Sådanne uventede kriser kunne f.eks. omfatte en større økonomisk afmatning hos vigtige
handelspartnere eller et kollaps i det finansielle system som det, der fandt sted i 2008. For at
sikre, at EGF-støtten var tilgængelig for arbejdstagere uanset deres ansættelseskontrakt eller
ansættelsesforhold, blev begrebet "arbejdstager" udvidet. Det betød, at det var muligt at
dække ikke bare arbejdstagere med ansættelseskontrakter af tidsubegrænset varighed, jf.
forordning (EF) nr. 1927/2006, men også arbejdstagere med tidsbegrænsede kontrakter,
vikaransatte og ejere og ledere af meget små virksomheder samt selvstændige
erhvervsdrivende. Under visse omstændigheder kan medlemsstaterne også i deres EGF-
ansøgninger inkludere op til det samme antal unge, som hverken er i beskæftigelse eller under
uddannelse (NEET-personer), som antallet af afskedigede arbejdstagere. Det skete på
baggrund af det høje ungdomsarbejdsløshedsniveau og det forhold, at det er endnu
vanskeligere for unge, der hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse, at finde et
1
2
3
4
EUT L 406 af 30.12.2006, s. 1.
KOM(2008) 800 endelig af 26.11.2008.
Forordning (EF) nr. 546/2009, EUT L 167 af 29.6.2009, s. 26.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1309/2013 af 17. december 2013 om Den
Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (2014-2020) og ophævelse af forordning (EF) nr.
1927/2006.
DA
1
DA
 kom (2018) 0380 - Ingen titel
1906362_0003.png
arbejde, når der er alvorlige forstyrrelser på arbejdsmarkedet, som f.eks. dem, der skyldes en
større omstrukturering.
Hovedformålet med dette forslag er at sikre, at EGF fortsætter med at fungere efter den 31.
december 2020 uden en tidsmæssig begrænsning for perioden, da dette er et særligt
instrument uden for den flerårige finansielle rammes lofter.
For at sikre, at EGF forbliver et gyldigt instrument på EU-plan, kan en ansøgning om EGF-
støtte til arbejdstagere sættes i gang, når antallet af afskedigelser når en minimumstærskel.
Erfaringen med, hvordan forordning (EU) nr. 1309/2013 virker, har vist, at en tærskel på 250
afskedigelser inden for en given referenceperiode er acceptabel, især under hensyntagen til
muligheden for at indgive ansøgninger i tilfælde af et lavere antal afskedigelser på små
arbejdsmarkeder eller under særlige omstændigheder. Tærsklen på 250 er lavere end tærsklen
for programmeringsperioden 2014-2020. Dette skyldes, at der er en generel tendens til færre
meget omfattende afskedigelsesrunder, og fordi afskedigelsen af 250 arbejdstagere normalt
har en betydelig konsekvens for de fleste regioner. Det er også en anerkendelse af, at i mange
medlemsstater er de fleste arbejdstagere beskæftiget i små og mellemstore virksomheder
"SMV'er").
Den 17. november 2017 blev den europæiske søjle for sociale rettigheder
5
proklameret i
fællesskab af Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen som en reaktion på de sociale
udfordringer i Europa. Under hensyntagen til de skiftende vilkår i arbejdsverdenen, skal
Unionen forberedes til aktuelle og fremtidige udfordringer i forbindelse med globalisering og
digitalisering. Det betyder, at væksten gøres mere inklusiv, og beskæftigelses- og
socialpolitikkerne forbedres. Principperne i den europæiske søjle for sociale rettigheder vil
fungere som en overordnet vejledende ramme for Den Europæiske Fond for Tilpasning til
Globaliseringen (EGF) og vil gøre det muligt for Unionen at anvende principperne i praksis i
tilfælde af større omstruktureringer.
På EU-plan tjener det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker til at
udpege nationale reformprioriteter og overvåge deres gennemførelse. Medlemsstaterne
udvikler deres egne nationale flerårige investeringsstrategier til støtte for disse
reformprioriteter. Disse strategier bør fremlægges sammen med de årlige nationale
reformprogrammer og opridse og samordne de prioriterede investeringsprojekter, som vil
blive støttet af medlemsstaten og/eller Unionen. De bør også sikre, at EU-midlerne anvendes
på en sammenhængende måde, så der skabes størst mulig merværdi af den finansielle bistand,
som Union yder inden for rammerne af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling,
Samhørighedsfonden, Den Europæiske Socialfond, Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og
Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne, den europæiske
investeringsstabiliseringsfunktion og InvestEU, hvis det er relevant.
I dag er den "globaliserede verden kendetegnet ved en stadigt større indbyrdes forbindelse og
indbyrdes afhængighed af verdensmarkederne. Som følge af samspillet mellem og den
gensidige påvirkning af åben handel, teknologiske forandringer eller andre faktorer, f.eks.
overgangen til lavemissionsøkonomi, bliver det vanskeligere at udpege en specifik faktor, der
forårsager afskedigelser. Paradoksalt nok ville en uændret EGF formentlig udløse færre
ansøgninger og medføre mindre anvendelse på grund af de seneste globaliseringstendenser.
Den omstændighed, at forekomsten af meget store omstruktureringsrunder (der omfatter mere
end 500 afskedigelser) er blevet væsentligt reduceret inden for det seneste årti, vil
sandsynligvis påvirke anvendelsen af fonden yderligere. EGF vil derfor fremover kun blive
5
https://ec.europa.eu/commission/priorities/deeper-and-fairer-economic-and-monetary-union/european-
pillar-social-rights_en.
DA
2
DA
 kom (2018) 0380 - Ingen titel
1906362_0004.png
mobiliseret, når en omstrukturering har en betydelig konsekvens, der er defineret ved
ovennævnte minimumstærskel på 250 afskedigede arbejdstagere.
På trods af den fortsat høje ungdomsarbejdsløshed har erfaringen vist, at andre instrumenter
kunne være mere egnet til at yde støtte til NEET-personer, herunder især Den Europæiske
Socialfond. Hvis man knytter støtten til unge til en EGF-ansøgning, vil det kunne anses som
fremme af ulighed, da det vil udelukke de fleste unge mennesker i nød.
Fonden tager sigte på de aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger, som har til formål at sikre en
hurtig tilbagevenden for afskedigede arbejdstagere til stabil beskæftigelse. Som i forordning
(EU) nr. 1309/2013 indeholder dette forslag bestemmelser om, at EGF yder økonomisk støtte
til en pakke af aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger. Disse foranstaltninger vil hovedsageligt
yde skræddersyet støtte med henblik på at lette reintegrationen på arbejdsmarkedet, fokusere
mere på tilegnelse af digitale færdigheder og støtte mobilitet, når det er relevant. EGF kan
ikke bidrage til finansieringen af passive foranstaltninger. Tilskud må kun medtages, hvis de
er udformet som incitamenter, der skal gøre det lettere for afskedigede arbejdstagere at
deltage i aktive arbejdsmarkedspolitikforanstaltninger. For at sikre en rimelig ligevægt
mellem ægte aktive arbejdsmarkedspolitikforanstaltninger og "aktiverede" tilskud, er der lagt
loft over, hvor stor en andel tilskuddene må udgøre af en samordnede pakke af aktive
arbejdsmarkedsforanstaltninger.
EGF vil fortsat være et af de særlige instrumenter, der giver Unionen mulighed for at reagere
på uforudsete omstændigheder, og placeres derfor uden for de budgetmæssige lofter i den
flerårige
finansielle
ramme.
Imidlertid
har
effektiviteten
lidt
under
beslutningstagningsprocessens varighed og proceduremæssige krav. En afkortelse af så meget
som muligt af tidsperioden mellem meddelelsen om afskedigelser og den faktiske udbetaling
af en eventuel EGF-støtte samt en procedureforenkling bør være et fælles anliggende for alle
parter, der er inddraget i EGF-processen: Medlemsstaterne bør yde en indsats for at indgive en
fuldstændig ansøgning så hurtigt som muligt, når de relevante kriterier er opfyldt,
Kommissionen bør vurdere og træffe beslutning om støtteberettigelse kort efter indgivelsen af
en fuldstændig ansøgning, og budgetmyndigheden bør hurtigt træffe sin beslutning om
anvendelse af EGF-finansieringen.
Da ansøgningerne udelukkende vil blive baseret på, om omstruktureringen har en betydelig
konsekvens, der er defineret ved en tærskel på 250 afskedigede arbejdstagere, vil der ikke
længere være de omfattende ansøgningskrav fra den nuværende og de tidligere
programmeringsperioder, som ofte hindrede medlemsstaterne i at søge. Således vil den
administrative byrde på medlemsstaterne blive reduceret, når den søger, og på Kommissionen,
når den kontrollerer støtteberettigelsen. Dette vil gøre beslutningstagningen om støtte meget
lettere og hurtigere.
Erfaringerne med gennemførelsen af fonden har vist, at medlemsstaterne kun kan anmode om,
at den mobiliseres i tilfælde af nødsituationer. Selv om tærsklen i øjeblikket er på 500
afskedigede arbejdstagere, svinger ansøgningerne meget fra 108 til 6 120 arbejdstagere, der
har mistet deres arbejde i referenceperioden
6
. For at mindske risici for et potentielt højere
antal EGF-ansøgninger vil EGF operere under et højere årligt maksimumsbeløb
7
, og
Tærsklen var oprindeligt på 1 000 afskedigelser i finansieringsperioden 2007-2013. Den lavere tærskel
på 500 afskedigelser medførte ikke en stor stigning i antallet af ansøgninger i finansieringsperioden 2014-2020.
Imidlertid anvendte flere ansøgninger bestemmelsen om særlige omstændigheder og baserede en ansøgning på et
lavere antal afskedigede arbejdstagere, da disse afskedigelser havde en betydelig konsekvens for den pågældende
region.
7
Anvendelsen af en fond til nødsituationer afhænger af antallet af disse situationer, hvilket vanskeligt
kan forudsiges. Hvis en alvorlig økonomisk afmatning fører til fuld udnyttelse, vil det være nødvendigt at drøfte
eventuelle konsekvenser på tidspunktet for gennemgangen af den flerårige finansielle ramme.
6
DA
3
DA
 kom (2018) 0380 - Ingen titel
1906362_0005.png
referenceperioden vil også blive afkortet fra ni til seks måneder (inden for rammerne af
sektorspecifikke ansøgninger). Selv om der forventes en mere udstrakt anvendelse af fonden,
som tilstræbes ved at fjerne hindringerne for dens anvendelse, synes der ikke at være risiko
for en overdreven brug af fonden fra medlemsstaternes side.
For at dække de behov, der opstår ved årets begyndelse, vil Kommissionen fortsat foreslå et
minimumsbeløb inden for den årlige budgetprocedure som betalingsbevillinger i forbindelse
med den relevante budgetpost.
EGF-støtten ydes som supplement til den støtte, medlemsstaterne yder på nationalt, regionalt
og lokalt plan. Af hensyn til en forsvarlig økonomisk forvaltning kan EGF ikke erstatte
foranstaltninger, som allerede er omfattet af EU-finansiering og -programmer, der indgår i
den flerårige finansielle ramme. Ligeledes kan den økonomiske EGF-støtte heller ikke erstatte
nationale foranstaltninger, som hører ind under de afskedigende virksomheders
ansvarsområde eller falder ind under national lov eller kollektive aftaler.
Budgetproceduren i forslaget er en direkte følge af punkt 9 i udkastet til den
interinstitutionelle aftale. Processen vil om fornødent blive afkortet og tilpasset.
I betragtning af, at de foranstaltninger, der medfinansieres af EGF, gennemføres efter
princippet om delt forvaltning sammen med medlemsstaterne, vil betalingsmekanismen for
den økonomiske støtte være i tråd med den mekanisme, der anvendes for denne
forvaltningsmetode i EU-budgettet. Samtidig bør finansieringsordningerne afspejle
anvendelsesområdet i forbindelse med de foranstaltninger, der skal udføres af
medlemsstaterne som foreslået i deres ansøgninger.
For at undgå enhver form for konkurrence mellem instrumenter vil medfinansieringssatsen
under EGF blive tilpasset den højeste medfinansieringssats under Den Europæiske Socialfond
Plus (ESF+) i den pågældende medlemsstat.
Dette samlede forslag forudsættes anvendt fra den 1. januar 2021 og forelægges for 27
medlemsstater i overensstemmelse med den meddelelse, som Det Europæiske Råd modtog
den 29. marts 2017 fra Det Forenede Kongerige om dets beslutning om at udtræde af Den
Europæiske Union og Euratom i henhold til artikel 50 i traktaten om Den Europæiske Union.
•
Sammenhæng med de gældende regler på samme område
Som anført i "En ny, moderniseret flerårig finansiel ramme for en Europæisk Union, der
effektivt lever op til de valgte prioriteter for perioden efter 2020"
8
vil ESF+ og Den
Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) fortsat sørge for finansiering til
strukturforanstaltninger med henblik på økonomisk, social og territorial samhørighed. Både
ESF+ og EFRU består af flerårige programmer til støtte for strategiske og langsigtede mål,
især foregribelse og forvaltning af ændringer og omstruktureringer. Til gengæld er EGF
etableret med henblik på at yde støtte under særlige omstændigheder og uden om rutinerne i
forbindelse med de flerårige programmer.
•
Sammenhæng med Unionens politik på andre områder
"EU-kvalitetsramme for foregribelse af forandringer og omstruktureringer"
9
er EU's politiske
instrument, der fastlægger rammen for bedste praksis med hensyn til foregribelse og
8
9
https://ec.europa.eu/commission/sites/beta-political/files/communication-new-modern-multiannual-
financial-framework_en.pdf.
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale
Udvalg og Regionsudvalget - En EU-kvalitetsramme for foregribelse af forandringer og
omstruktureringer (COM(2013) 882 final af 13.12.2013).
DA
4
DA
 kom (2018) 0380 - Ingen titel
håndtering af virksomhedsomstruktureringer. EU-kvalitetsrammen for foregribelse af
forandringer og omstruktureringer danner en overordnet ramme for, hvordan udfordringerne i
forbindelse med økonomisk tilpasning og omstrukturering og den dermed forbundne
beskæftigelse og de sociale konsekvenser bør håndteres gennem hensigtsmæssige
politikmidler. EU-kvalitetsrammen for foregribelse af forandringer og omstruktureringer
opfordrer medlemsstaterne til at anvende EU-midler og nationale midler således, at de sociale
konsekvenser af omstruktureringer, især de negative indvirkninger på beskæftigelsen, kan
afbødes mere effektivt. De vigtigste EU-instrumenter til at hjælpe berørte arbejdstagere er
ESF+, som er udformet til at yde proaktiv bistand, og EGF, som er udformet til at yde reaktiv
bistand i tilfælde af større uforudsete omstruktureringer.
I Kommissionens forslag til den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 blev der opstillet
et mere ambitiøst mål for klimamainstreaming på tværs af alle EU-programmer med en
målsætning om, at mindst 25 % af EU's udgifter skal bidrage til klimamålene. Denne fonds
bidrag til at opnå dette overordnede mål vil blive overvåget via et klimamarkørsystem med en
detaljeret opdeling, og i den forbindelse vil mere præcise metoder blive anvendt, såfremt de er
til rådighed. Kommissionen vil fortsætte med at fremlægge oplysningerne årligt i form af
forpligtelsesbevillinger inden for rammerne af det årlige budgetforslag.
For at understøtte den fulde udnyttelse af fondens potentiale med hensyn til at bidrage til
klimamålsætningerne vil Kommissionen søge at identificere relevante tiltag gennem hele
forløbet i forbindelse med fonden, fra forberedelse og gennemførelse til revision og
evaluering.
2.
•
RETSGRUNDLAG,
NÆRHEDSPRINCIPPET
PROPORTIONALITETSPRINCIPPET
Retsgrundlag
OG
Retsgrundlaget er traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), særlig artikel
175.
Hvis det viser sig nødvendigt med særlige aktioner ud over fondene og med forbehold af de
foranstaltninger, der træffes som led i Unionens øvrige politikker, kan disse aktioner vedtages
af Europa-Parlamentet og Rådet, der træffer afgørelse efter den almindelige
lovgivningsprocedure og efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg og
Regionsudvalget.
•
Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)
Finansiering over EU-budgettet er koncentreret om aktiviteter, hvis formål ikke i
tilstrækkeligt omfang kan opnås af medlemsstaterne alene, og hvor Unionens involvering kan
give en merværdi i forhold til medlemsstaternes indsats alene. Mobiliseringen af EGF med
henblik på at medfinansiere foranstaltninger, der tager sigte på at hjælpe afskedigede
arbejdstagere med at finde ny beskæftigelse, overholder nærhedsprincippet, og det skaber
europæisk merværdi.
Det er almindelig praksis, at nationale arbejdsmarkedsprogrammer hjælper afskedigede
arbejdstagere, og det er ikke EGF's mål at erstatte sådanne programmer. Uforudsete
omstruktureringer, som har en betydelig konsekvens, kan dog afprøve grænserne for, hvad de
enkelte normale nationale programmer kan bevirke. På grund af omfanget og virkningerne af
uforudsete større omstruktureringer, og eftersom fonden er udtryk for solidaritet på tværs af
og mellem medlemsstaterne, kan støtten derfor bedre gennemføres på EU-plan. Mobilisering
DA
5
DA
 kom (2018) 0380 - Ingen titel
1906362_0007.png
af økonomisk støtte fra EGF vil kræve godkendelse af begge budgetmyndighedens to parter
og derigennem være et udtryk for både EU's og medlemsstaternes solidaritet. Således vil
forslaget medvirke til at gøre målsætningen i forbindelse med EU-solidaritet under særlige
omstændigheder mere håndgribelig for den særligt berørte del af arbejdskraften og for EU-
borgere i al almindelighed. Unionens intervention vil derfor være begrænset til, hvad der er
nødvendigt for at opfylde EU's målsætninger om at udvise solidaritet med arbejdstagere, der
bliver arbejdsløse.
Mobilisering af EGF skaber merværdi i forhold til en indsats fra medlemsstaterne alene.
EGF's medfinansierede foranstaltninger øger ikke kun det samlede antal tjenesteydelser, der
tilbydes afskedigede arbejdstagere, men især også udvalget af de forskellige tilbudte
tjenesteydelser samt deres intensitetsniveau. Mobiliseringen af EGF har også en
modelskabende virkning. Dette vedrører, i hvilket omfang innovative idéer kan testes, bedste
praksis kan identificeres og indarbejdes i den normale pakke af tilbud. EGF's medfinansierede
foranstaltninger bidrager også til den generelle forbedring af leveringsprocesser.
•
Proportionalitetsprincippet
I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet går bestemmelserne i dette forslag ikke
ud over, hvad der er nødvendigt for at nå de tilstræbte mål. De forpligtelser, der er pålagt
medlemsstaterne, afspejler behovet for at hjælpe den berørte arbejdskraft med at tilpasse sig
til de ændrede forhold og hurtigere komme i beskæftigelse igen. Den administrative byrde,
der påhviler Unionen og de nationale myndigheder, er blevet begrænset til, hvad der kræves,
for at Kommissionen kan varetage sit ansvar for gennemførelsen af EU's budget. Da den
økonomiske støtte udbetales til medlemsstaterne i henhold til princippet med delt forvaltning,
skal medlemsstaten derfor fremlægge en rapport om, hvorledes støtten er blevet anvendt.
•
Valg af retsakt
Foreslået retsakt: en forordning.
Andre midler vil ikke være hensigtsmæssige af følgende grund: Målsætningen med at udvise
solidaritet på EU-plan kan kun opnås gennem et umiddelbart gældende retsinstrument.
3.
•
RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF
INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER
Efterfølgende evalueringer/egnethedstjek af gældende lovgivning
En efterfølgende evaluering af den nuværende forordning skal finde sted senest den 31.
december 2021. Der blev dog udført en midtvejsevaluering af EGF i 2014-2020-perioden
10
,
og resultaterne er taget i betragtning.
Midtvejsevalueringen af EGF for perioden 2014-2020 foreslår, at udformningen af EGF skal
forbedres. En række udfordringer bør håndteres med henblik på fremtiden
Med hensyn til anvendelsesområdet viser høringen af interesserede parter, der blev
gennemført i forbindelse med evalueringen, at der er behov for en revision eller en bedre
definition af EGF's udformning. Det omfatter aspekter, som f.eks. fondens nøjagtige
anvendelsesområde og de kriterier, som udløser dens anvendelse. I tråd med
10
Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om midtvejsevalueringen af Den
Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) (COM(2018) 297 final af 16.5.2018) og det
ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene om midtvejsevalueringen af Den
Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) (SWD(2018)192 final af 16.5.2018)
DA
6
DA
 kom (2018) 0380 - Ingen titel
nærhedsprincippet skal enhver omstrukturering have betydelige konsekvenser for økonomien
og arbejdsmarkedet for at kunne berettige til en mobilisering af EGF-støtten. Begrebet
"betydelige konsekvenser" er imidlertid ikke klart defineret. Dette gælder især for mindre
afskedigelsesrunder under den gældende tærskel på 500 afskedigede arbejdstagere (relevant
for 2014-2020). I landområder kan sådanne tilfælde for eksempel meget vel være
støtteberettigede i henhold til den undtagelsesbestemmelse, der er fastsat i artikel 4, stk. 2, i
EGF-forordningen, men medlemsstaterne er usikre på, hvordan man beviser den betydelige
konsekvens. På den baggrund foreslog mange gennemførelsesinstanser en lavere tærskel.
Udtrykkene "globalisering" og "krise" er heller ikke klart definerede. Medlemsstaterne ofte er
usikre på, under hvilket kriterium de skal indgive en ansøgning. At identificere, hvad der reelt
har udløst en afskedigelsesrunde, for at se, om det kan komme i betragtning som potentiel
ansøgning, og dokumentere det i en ansøgning, anses ofte for at være en af de største
hindringer for en medlemsstats ansøgning. I lyset af disse vanskeligheder, og eftersom flere
arbejdspladser nedlægges på grund af teknologiske forandringer (disse afskedigede
arbejdstagere konfronteres med de samme udfordringer som arbejdstagere, der er blevet
afskediget som følge af globalisering, idet deres færdigheder bliver forældede eller
overflødige), kunne en mulig løsning være at lade alle større afskedigelsesrunder med
betydelige konsekvenser være omfattet af fondens anvendelsesområde. Ifølge evalueringen vil
det gøre EGF mere relevant og bedre egnet til fremtidige økonomiske udfordringer, og også
mere retfærdig, da fokus ikke vil være på en meget specifik gruppe af afskedigede
arbejdstagere. Sådanne ændringer vil føre til en mere afbalanceret anvendelse af EGF og
udvide dens potentiale til medlemsstaterne i EU-13 (disse medlemsstater anvender i øjeblikket
ikke ofte EGF). Byrden med hensyn til at skulle fremlægge dokumentation for en ansøgning
for at bevise, at tabet af arbejdspladser skyldtes globaliseringen eller en krise, ville forsvinde.
Da dette også er en af de to mest tidskrævende skridt i ansøgningsfasen, vil denne forenkling
fremskynde mobiliseringen af EGF-støtten med nogle uger, da omfattende baggrundsanalyser
ikke længere vil være påkrævet. Et bredere anvendelsesområde og en lavere tærskel vil også
give mindre medlemsstater flere muligheder for at ansøge om støtte.
For så vidt angår overvågnings- og rapporteringskrav, konkluderede evalueringen, at for bedre
at kunne analysere effektiviteten af EGF bør medlemsstaterne forpligtes til at indsamle mere
udførlige overvågningsdata, navnlig hvad angår arbejdstagerkategorien (faglig og
uddannelsesmæssig baggrund), arbejdstagernes beskæftigelsesmæssige status og
beskæftigelsens art.
Det ser ud til, at EGF bør afstemmes bedre med de øvrige EU-politikker. Ifølge evalueringen
bør EGF-støtten integreres bedre i "EU's kvalitetsramme for foregribelse af forandringer og
omstruktureringer", og der bør udformes en bedre koordineret tilgang til både forebyggende
foranstaltninger for at foregribe større omstruktureringer og reaktive engangsforanstaltninger,
såsom dem, der i øjeblikket medfinansieres af EGF. Det kunne betyde en udvidelse af
rækkevidden af EGF's aktivitet eller udviklingen af en mere koordineret tilgang sammen med
andre EU-instrumenter såsom ESF+. Selv om EGF's udformning viser en klar
komplementaritet med ESF+, vil medlemsstaterne bedre kunne integrere EGF-støtte i en
omfattende pakke med omstruktureringsstøtte. Omstillinger på arbejdsmarkedet kræver store
investeringer i menneskelig kapital i form af både proaktive forebyggende foranstaltninger og
reaktive foranstaltninger.
I programmeringsperioden for 2014-2020 har det været muligt under visse omstændigheder at
inkludere op til det samme antal NEET-personer i en EGF-ansøgning som antallet af
afskedigede arbejdstagere. Ungdomsarbejdsløshed er og vil fortsat være en stor udfordring.
Erfaringen viser desuden, at EGF-støtte, der tilbydes NEET-personer, stort set bliver taget
imod. I evalueringen blev det imidlertid gjort gældende, at det bør overvejes, om EGF er det
DA
7
DA
 kom (2018) 0380 - Ingen titel
rette medium til at yde en sådan støtte, eller om andre kanaler vil give bedre muligheder for at
nå ud til de pågældende unge. Det kan betragtes som uretfærdigt, hvis der kun tilbydes støtte
til NEET-personer i regioner, der rammes af masseafskedigelser som følge af globaliseringen
eller finanskrisen, og ikke til NEET-personer i regioner, der rammes af automatisering.
•
Høringer af interesserede parter
Omfattende høringer af interesserede parter, herunder åbne internetbaserede høringer,
målrettede høringer og fokusgruppemøder, var centrale elementer i ovennævnte
midtvejsevaluering og i nedennævnte konsekvensanalyse.
Kommissionen har også afholdt møder med interesserede parter, hvor den drøftede mulige
ændringer af udformningen af EGF efter 2020. Disse drøftelser fandt sted på de almindelige
møder for EGF-kontaktpersoner og netværksseminarer i oktober 2017 og marts 2018 samt på
et ekstraordinært møde for EGF-kontaktpersoner i januar 2018, som helt var afsat til
drøftelserne om perioden efter 2020.
Overordnet set afveg de interesserede parters synspunkter ikke fra Kommissionens
synspunkter og er afspejlet i dette forslag.
•
Ekstern ekspertbistand
Under forberedelsen af midtvejsevalueringen lod Kommissionen et eksternt konsulentfirma
udføre en evalueringsundersøgelse.
Under forberedelsen af konsekvensanalysen lod Kommissionen også et eksternt
konsulentfirma udføre en undersøgelse.
•
Konsekvensanalyse
Der er udført en konsekvensanalyse. Denne konsekvensanalyse, som er en del af det
lovgivningsmæssige forslag af Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender,
Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion for den næste flerårige finansielle ramme, omfatter
følgende fonde:
–
–
–
–
–
Den Europæiske Socialfond (ESF) - en af de europæiske struktur- og
investeringsfonde (ESI-fondene) og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet (UBI)
Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede (FEAD)
Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF)
EU-sundhedsprogrammet og
Programmet for beskæftigelse og social innovation ("EaSI").
Følgende løsningsmodeller blev vurderet for de fonde, der er omfattet af konsekvensanalysen:
Løsningsmodel 1:
sammenlægning af ESF, UBI, FEAD, EaSI og EU-sundhedsprogrammet
–
Dette var den
foretrukne løsningsmodel
på grundlag af både resultaterne af
evalueringer
og
af
høringerne
af
interesserede
parter.
Efter
forvaltningsmyndighedernes opfattelse vil en bred sammenlægning af fonde forbedre
deres kapacitet til at strømline deres strategiske intervention på tværs af det
socialpolitiske område. Dette vil øge deres fleksibilitet med hensyn til at planlægge
interventioner og gøre det lettere at levere på principperne under den europæiske
søjle for sociale rettigheder. Støttemodtagerne bekræftede, at der fortsat er uudnyttet
DA
8
DA
 kom (2018) 0380 - Ingen titel
1906362_0010.png
potentiale til at styrke synergieffekterne mellem programmerne og de finansierede
projekter.
Løsningsmodel 2:
sammenlægning af ESF, UBI, FEAD, EaSI, EU-sundhedsprogrammet og
EGF
–
Dette vil kun føre til en kunstig reduktion af antallet af fonde. EGF's meget
specifikke målsætninger, dens store politiske synlighed og dens budgetmæssige
fleksibilitet vil gå tabt, hvis den bliver lagt sammen med ESF+. Dette er blevet
bekræftet af interesserede parter under høringsprocessen
11
.
Løsningsmodel 3:
sammenlægning af de fonde, der er under delt forvaltning (dvs. eksklusive
EaSI og EU-sundhedsprogrammet, men inklusive EGF)
–
–
Dette vil føre til, at EGF's store synlighed som et EU-nødinstrument, der skal afbøde
de negative bivirkninger af globaliseringen, ofres. Den potentielle fleksibilitet og de
potentielle synergieffekter, der kan opnås ved at sammenlægge EaSI med ESF+, vil
gå tabt.
Løsningsmodel 4:
bevare FEAD som en særskilt fond, men lægge de to typer af FEAD-
programmer (materiel bistand og social inklusion) sammen
–
Dette vil give mulighed for flere synergieffekter mellem de typer af støtte, der
vedrører elementær materiel bistand, og foranstaltninger med henblik på social
inklusion, samtidig med at de nuværende regler for gennemførelse bevares. Det vil
dog ikke sikre passende afgrænsning i forhold til foranstaltninger med henblik på
social inklusion i ESF-regi.
Dette vil lægge hindringer i vejen for, at der kan leveres politisk, da det ikke vil være
muligt at tilpasse reglerne for gennemførelse til de specifikke krav vedrørende de
politikker, der støttes. Det vil heller ikke øge synergieffekterne og sammenhængen
med andre menneskelige kapital-fonde.
Løsningsmodel 5:
sammenlægning af alle ESI-fonde
–
Konsekvensanalysen blev gennemgået af Udvalget for Forskriftskontrol, der afgav en positiv
udtalelse med visse forbehold. Udtalelsen fra Udvalget for Forskriftskontrol findes under
referencen Ares(2018)2265999. Udvalgets bemærkninger blev taget i betragtning. De
bemærkninger, der er relevante for EGF, er primært relateret til forklaringen af baggrunden
for EGF.
Udvalget for Forskriftskontrol foreslog også en mere præcis redegørelse for de nærmere
vilkår for anvendelsen af EGF og en mere detaljeret analyse af, i hvilket omfang de foreslåede
ændringer håndterer konstaterede problemer.
Udvalget anbefaler også, at der
mere klart
redegøres for begrundelsen for at holde EGF uden for den flerårige finansielle ramme.
Det endelige politiske forslag afviger ikke fra resultaterne af konsekvensanalysen. De
vigtigste konklusioner i forbindelse med EGF er, at EGF i sin egenskab af nødfond bør
forblive uden for de budgetmæssige lofter i den flerårige finansielle ramme. Nødfonde
forventes ikke at absorbere et specifikt budget. Hvis man befinder sig inden for den flerårige
finansielle ramme, vil det derfor betyde, at der er et specifikt budget, som fonden forventes at
bruge, hvilket dermed vil gøre den til et redskab for regelmæssig omstruktureringsbistand. Er
man imidlertid uden for den flerårige finansielle ramme, indebærer det en langvarig
mobiliseringsprocedure, som modvirker fondens funktion som en nødfond. Derfor er det
11
Jf. undersøgelsen til støtte for konsekvensanalysen af investeringer i menneskelig kapital, GD EMPL (i
gang):
"Integrationen af EGF i andre GD EMPL-fonde blev generelt ikke anset for at være ønskværdig af de
forskellige interesserede parter, der er involveret i forvaltningen af EGF."
DA
9
DA
 kom (2018) 0380 - Ingen titel
nødvendigt at fremskynde og strømline mobiliseringsproceduren. I konsekvensanalysen
understreges betydningen af en lavere tærskel og et bredere anvendelsesområde for EGF.
•
•
Forenkling
Grundlæggende rettigheder
Ikke relevant
Ikke relevant
4.
VIRKNINGER FOR BUDGETTET
EGF er et af de særlige instrumenter, der ikke indgår i de budgetmæssige lofter i den flerårige
finansielle ramme, og som har et maksimalt årligt beløb på 200 mio. EUR (i 2018-priser) fra
1. januar 2021 til 31. december 2027.
Dens virke er fastlagt i punkt 9 i udkastet til interinstitutionel aftale mellem Europa-
Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetsamarbejde og forsvarlig økonomisk
forvaltning.
De nødvendige personalemæssige
finansieringsoversigten.
5.
•
ANDRE FORHOLD
Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og
rapportering
og
administrative
ressourcer
er
angivet
i
Overvågningen af EGF's performance vil blive styrket ved indførelsen af bestemmelser om et
fælles overvågningssystem med output- og resultatindikatorer i EGF-forordningen. Succesen
vil primært blive målt gennem genbeskæftigelsesfrekvensen, dvs. andelen af personer, der
fandt et job efter at have modtaget EGF-støtte.
Medlemsstaterne vil være forpligtet til at medtage fælles output- og resultatindikatorer i deres
kontrakter med gennemførelsesorganerne. De krav, der i øjeblikket gælder i EGF-
finansieringsafgørelserne, vil blive indarbejdet i EGF-forordningen, hvilket betyder, at der
skal afgives oplysninger om støttemodtagernes beskæftigelsesstatus, når den pågældende
medlemsstat indgiver den endelige rapport et år senere. Det omfatter også oplysninger om
typen og kvaliteten af beskæftigelsen (f.eks. fast/midlertidig) og ændringer i
støttemodtagernes beskæftigelsesegnethed ved afslutningen af foranstaltningerne (f.eks.
erhvervede kvalifikationer). De indsamlede data skal baseres på undersøgelser og data fra
nationale myndigheder. Dette gør det muligt at vurdere, i hvor høj grad støtten har bidraget til
at forbedre støttemodtagernes beskæftigelsesegnethed og ændre deres beskæftigelsesstatus, og
dermed også fastslå, om fonden fungerer effektivt.
I betragtning af resultaterne af tidligere evalueringer og Revisionsrettens beretninger vil der
blive indført specifikke mål. Disse mål skal tage højde for en sags særlige kendetegn, og i
hvilken udstrækning tidligere sager er sammenlignelige. Målene bør henvise til
støttemodtagernes procentsatser for reintegration. De er nødvendige for rapportering og
evaluering, men er ikke knyttet til sanktionsmekanismer eller resultatbaserede betalinger.
Nødsituationer kendetegnes ved, at de forekommer uventet, ofte i hurtigt skiftende
uforudsigelige miljøer. Resultatbaserede betalinger vil kun være rimelige, hvis resultaterne
direkte kan tilskrives den ydede støtte og ikke også vil være stærkt afhængige af eksterne
faktorer. I de endelige rapporter vil medlemsstaterne imidlertid skulle fremlægge en
begrundet analyse af, i hvilket omfang målene er nået. Evalueringer har vist, at
DA
10
DA
 kom (2018) 0380 - Ingen titel
1906362_0012.png
resultatorientering som sådan aldrig har været et problem. At få folk tilbage i beskæftigelse
og/eller øge deres beskæftigelsesegnethed har altid været det største problem for
medlemsstaterne. Resultatmåling har dog ikke altid været mulig på grund af dårlig adgang til
data.
Midtvejsevalueringen af EGF viste, at fremtidige evalueringer bør planlægges således, at det
sikres, at der er tilstrækkelige oplysninger til rådighed. Derfor vil planlægningen af fremtidige
evalueringer i overensstemmelse med retningslinjerne for bedre regulering i højere grad blive
afstemt med gennemførelsescyklussen for EGF. Det betyder, at der skal gennemføres en
evaluering hvert fjerde år.
Evalueringen foretages i overensstemmelse med punkt 22 og 23 i den interinstitutionelle
aftale af 13. april 2016
12
, hvori de tre institutioner bekræftede, at evalueringer af den
eksisterende lovgivning bør danne grundlaget for konsekvensanalyser af muligheder for
yderligere tiltag. Evalueringerne skal vurdere programmets konkrete virkning med
udgangspunkt i indikatorer/mål og en detaljeret analyse af, i hvilken grad programmet kan
anses for at være relevant, effektivt, virkningsfuldt og for at skabe tilstrækkelig EU-merværdi
og sammenhæng med andre EU-politikker. Der vil blive set på tidligere erfaringer med
henblik på at afdække eventuelle mangler/problemer eller et eventuelt potentiale til at
forbedre foranstaltningerne eller deres resultater yderligere og hjælpe med at sikre en
maksimal udnyttelse/virkning.
Kommissionen vil fortsætte med at aflægge rapport hvert 2. år om fondens aktiviteter.
•
Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget
Artikel 2 og 3 i det foreslåede udkast til forordning fastlægger formålet og målsætningerne for
EGF. Som en ændring af den nuværende EGF-forordning (EU) nr. 1309/2013, omfatter
formålet udtrykkeligt EGF's rolle med hensyn til at bidrage til de relevante principper i den
europæiske søjle for sociale rettigheder. I øvrigt præciseres det i målsætningerne, at EGF skal
håndtere alle former for uforudsete større omstruktureringer, og at fonden skal gøres mere
fleksibel i forhold til nuværende og fremtidige økonomiske udfordringer.
Interventionskriterierne er fastlagt i artikel 5. Den foreslåede tærskel for afskedigelser er på
mindst 250 afskedigede arbejdstagere, hvorimod den er på mindst 500 afskedigede
arbejdstagere i den nuværende forordning. Dette afspejler bedre de faktiske forhold i mange
regioner, hvor omstruktureringer, der involverer 250 afskedigede arbejdstagere, har
betydelige konsekvenser for arbejdsmarkedet. Det afspejler også generelt, at andelen af meget
omfattende afskedigelsesrunder er faldende. Der er blevet tilføjet en ny bestemmelse, der
giver medlemsstaterne mulighed for at ansøge om EGF-støtte, hvis der sker afskedigelser i
samme region, men i forskellige økonomiske sektorer. Navnlig for mindre befolkede regioner
kan en bølge af afskedigelser i forskellige sektorer inden for samme tidsramme have meget
betydelige konsekvenser for arbejdsmarkedet. Der er blevet tilføjet en ny bestemmelse om, at
EGF, der er en handelsorienteret fond, ikke kan mobiliseres i tilfælde af afskedigelser i den
offentlige sektor, som er en direkte følge af offentlige budgetnedskæringer. Dette afspejler
også det forhold, at EGF ikke giver nogen støtte til den afskedigende virksomhed, der i dette
scenario ville være de offentlige myndigheder i den medlemsstat, der søger om EGF-støtte.
Artikel 8 fastlægger de støtteberettigede foranstaltninger. Som en ændring af den nuværende
forordning er det obligatorisk at inkludere formidlingen af de færdigheder, der kræves i den
digitale tidsalder. I lyset af kravene på arbejdsmarkedet anses det for at være et nødvendigt
12
Interinstitutionel aftale af 13. april 2016 mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union
og Europa-Kommissionen om bedre lovgivning EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.
DA
11
DA
 kom (2018) 0380 - Ingen titel
krav. De udbudte foranstaltninger baseres på personlige behov og kvalifikationer hos
støttemodtageren.
Teknisk bistand fra Kommissionen skal støtte alle foranstaltninger, der er nødvendige for at
gennemføre den foreslåede forordning. Ifølge artikel 12 i den foreslåede forordning kan dette
være op til et beløb, der svarer til 0,5 % af det årlige maksimumbeløb for EGF. Det er højere
end i den nuværende programmeringsperiode, da der vil blive ydet særlig bistand til
medlemsstater, der har mindre erfaring i gennemførelsen af EGF eller i
omstruktureringsbistand som sådan. Det vil også omfatte yderligere foranstaltninger, der skal
øge netværkssamarbejde og udveksling af god praksis mellem medlemsstaterne.
Den normale gennemførelsesperiode for EGF-foranstaltninger er fortsat 24 måneder.
Artikel 15 i den foreslåede forordning fastsætter imidlertid, at de 24 måneder skal beregnes
fra det tidspunkt, hvor afgørelsen om at mobilisere EGF vedtages, og ikke fra datoen for
ansøgning om EGF-støtte. Dette sker for at afspejle, at mange medlemsstater har etableret
budgetmæssige procedurer, som ikke tillader dem at løbe en risiko og forudfinansiere
sådanne, uden at vide, om støtten rent faktisk vil blive ydet. Hvis en medlemsstat imidlertid er
villig til at løbe risikoen, er foranstaltningerne støtteberettigede fra tidspunktet for
meddelelsen om afskedigelserne ligesom i den nuværende forordning.
Artikel 16 i den foreslåede forordning fastsætter budgetproceduren. Da afgørelser om at
mobilisere EGF skal baseres på det formelle krav om 250 arbejdstagere, der har mistet deres
arbejde inden for en bestemt referenceperiode, er en omfattende analyse af baggrunden for
afskedigelserne ikke længere påkrævet. Derfor er Kommissionens forslag om at mobilisere
EGF, som var baseret på sådanne analyser, ikke længere nødvendige. Budgetmyndigheden
træffer afgørelse om en overførselsanmodning. Kommissionen vedlægger udkastet til
gennemførelsesafgørelse og et kort resumé af ansøgningen om overførselsanmodningen.
Denne procedure sikrer en hurtigere udnyttelse af den økonomiske støtte.
Kompetencefordelingen mellem Kommissionen og medlemsstaterne er fastsat i den
foreslåede artikel 23. EGF vil fortsat være under delt forvaltning, og der er ingen væsentlige
ændringer i bestemmelserne om udnævnelse af gennemførelsesorganer, revisionsspørgsmål
og bekæmpelse af svig.
DA
12
DA
 kom (2018) 0380 - Ingen titel
1906362_0014.png
2018/0202 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR
—
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 175,
stk. 3,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
13
,
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget
14
,
efter den almindelige lovgivningsprocedure, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)
Horisontale principper som fastsat i artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union
("TEU") og i artikel 10 i TEUF, herunder nærhedsprincippet og
proportionalitetsprincippet, jf. artikel 5 i TEU, bør respekteres i forbindelse med
gennemførelsen af fondene, idet der tages hensyn til chartret om grundlæggende
rettigheder i Den Europæiske Union. Medlemsstaterne og Kommissionen bør tilstræbe
at fjerne uligheder og fremme ligestilling mellem mænd og kvinder og integrere
kønsaspektet samt bekæmpe forskelsbehandling på grundlag af køn, race eller etnisk
oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering. Fondenes
målsætninger bør forfølges inden for rammerne af en bæredygtig udvikling og
Unionens fremme af målet om bevarelse, beskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten
som fastsat i artikel 11 og artikel 191, stk. 1, i TEUF under hensyntagen til princippet
om, at forureneren betaler.
Den 17. november 2017 blev den europæiske søjle for sociale rettigheder
15
proklameret i fællesskab af Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen som en
reaktion på de sociale udfordringer i Europa. Under hensyntagen til de skiftende vilkår
i arbejdsverdenen skal Unionen forberedes til aktuelle og fremtidige udfordringer i
forbindelse med globalisering og digitalisering og gøre væksten mere inklusiv og
forbedre beskæftigelses- og socialpolitikkerne. Søjlens tyve hovedprincipper er
struktureret omkring tre kategorier: lige muligheder og adgang til arbejdsmarkedet,
rimelige arbejdsvilkår og social beskyttelse og inklusion. Den europæiske søjle for
sociale rettigheder skal fungere som en overordnet vejledende ramme for Den
Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) og gøre det muligt for
Unionen at anvende principperne i praksis i tilfælde af større omstruktureringer.
EUT C […] af […], s. […].
EUT C […] af […], s. […].
https://ec.europa.eu/commission/priorities/deeper-and-fairer-economic-and-monetary-union/european-
pillar-social-rights_da.
(2)
13
14
15
DA
13
DA
 kom (2018) 0380 - Ingen titel
1906362_0015.png
(3)
Den 20. juni 2017 godkendte Rådet Unionens svar
16
på "FN's 2030-dagsorden for
bæredygtig udvikling"
17
med henblik på en bæredygtig europæisk fremtid. Rådet
understregede betydningen af at opnå bæredygtig udvikling på de tre områder
(økonomisk, social og miljømæssig) på en afbalanceret og integreret måde. Det er
afgørende, at bæredygtig udvikling integreres i alle EU-politikområder, og at Unionen
er ambitiøs i de politikker, som den anvender til at tackle globale udfordringer. Rådet
hilste Kommissionens meddelelse af 22. november 2016 om "Næste skridt hen imod
en bæredygtig europæisk fremtid" velkommen som et første skridt på vej mod en
strømlining af målene for bæredygtig udvikling og en anvendelse af bæredygtig
udvikling som et vigtigt vejledende princip for alle EU-politikker, bl.a. gennem
Unionens finansieringsinstrumenter.
I februar 2018 vedtog Kommissionen sin meddelelse om "En ny, moderniseret flerårig
finansiel ramme for en Europæisk Union, der effektivt lever op til de valgte prioriteter
for perioden efter 2020"
18
. I meddelelsen understreges det, at Unionens budget skal
støtte Europas enestående sociale markedsøkonomi. Det vil derfor være af største
betydning
at
forbedre
beskæftigelsesmulighederne
og
håndtere
færdighedsudfordringerne, især i relation til digitalisering. Budgetmæssig fleksibilitet
vil være et nøgleprincip i den næste flerårige finansielle ramme.
Fleksibilitetsmekanismer vil fortsat eksistere for at sætte Unionen i stand til at reagere
på uforudsete begivenheder og sikre, at budgetmidlerne anvendes der, hvor det er mest
presserende.
I Kommissionens Hvidbog om Europas fremtid
19
udtrykker den bekymring for
isolationistiske bevægelsers voksende tvivl om fordelene ved frihandel og EU's sociale
markedsøkonomi generelt.
I Kommissionens arbejdsdokument Oplæg om styring af globaliseringen
20
identificerer den kombinationen af handelsrelateret globalisering og teknologiske
forandringer som de primære drivkræfter bag en øget efterspørgsel efter højtuddannet
arbejdskraft og et faldende antal job, der kræver lavere kvalifikationer. Trods de
overordnede enorme fordele ved mere frihandel og yderligere integration af de globale
økonomier er det nødvendigt at håndtere disse negative bivirkninger. Eftersom de
nuværende fordele ved globaliseringen allerede er ulige fordelt mellem folk og
regioner, hvilket skaber betydelige konsekvenser for dem, der allerede er negativt
påvirket, er der risiko for, at de stadig hurtigere teknologiske fremskridt vil give
yderligere næring til denne udvikling. Derfor vil det i overensstemmelse med
principperne om solidaritet og bæredygtighed være nødvendigt at sikre, at fordelene
ved globaliseringen fordeles mere retfærdigt ved at kombinere økonomisk åbenhed og
teknologisk fremskridt med social beskyttelse.
I "Oplæg om fremtiden for EU's finanser"
21
understreger Kommissionen, at der er
behov for at mindske de økonomiske og sociale forskelle mellem og inden for
medlemsstaterne. Derfor går hovedprioriteten ud på at investere i ligestilling, social
inklusion, uddannelse og sundhed.
(4)
(5)
(6)
(7)
16
17
18
19
20
21
http://eu-un.europa.eu/eu-response-2030-agenda-sustainable-development-sustainable-european-future/.
https://sustainabledevelopment.un.org/post2015/transformingourworld.
https://ec.europa.eu/commission/sites/beta-political/files/communication-new-modern-multiannual-
financial-framework_en.pdf.
https://ec.europa.eu/commission/white-paper-future-europe-reflections-and-scenarios-eu27_da.
https://ec.europa.eu/commission/publications/reflection-paper-harnessing-globalisation_da.
https://ec.europa.eu/commission/publications/reflection-paper-future-eu-finances_da.
DA
14
DA
 kom (2018) 0380 - Ingen titel
1906362_0016.png
(8)
Globalisering og teknologiske forandringer risikerer yderligere at øge den indbyrdes
forbindelse og afhængighed verdensøkonomierne imellem. Omfordelingen af
arbejdskraft indgår i og er en uomgængelig del af sådanne økonomiske forandringer.
Hvis fordelene ved forandringerne skal fordeles retfærdigt, er det af allerstørste
betydning at tilbyde støtte til afskedigede arbejdstagere og til arbejdstagere, der trues
af afskedigelse. "EU-kvalitetsrammen for foregribelse af forandringer og
omstruktureringer"
22
er EU's politiske instrument, der fastlægger rammen for bedste
praksis med hensyn til foregribelse og håndtering af virksomhedsomstruktureringer.
Den danner en overordnet ramme for, hvordan udfordringerne i forbindelse med
økonomisk tilpasning og omstrukturering og de dermed forbundne konsekvenser både
for beskæftigelsen og sociale forhold bør håndteres gennem hensigtsmæssige
politikmidler. Den opfordrer medlemsstaterne til at anvende EU-midler og nationale
midler på en måde, der sikrer, at de sociale konsekvenser af omstruktureringer, især de
negative indvirkninger på beskæftigelsen, kan afbødes mere effektivt. De vigtigste
EU-instrumenter til at hjælpe berørte arbejdstagere er Den Europæiske Socialfond Plus
(ESF+), som er udformet til at yde proaktiv bistand, og EGF, som er udformet til at
yde reaktiv bistand i tilfælde af uforudsete større omstruktureringer.
EGF blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
1927/2006
23
for den flerårige finansielle ramme fra 1. januar 2007 til 31. december
2013. EGF er oprettet for at give Unionen mulighed for at udvise solidaritet med de
arbejdstagere, der mistede deres arbejde som følge af ændringer i
verdenshandelsmønstrene, der kan tilskrives globaliseringen.
Anvendelsesområdet for forordning (EF) nr. 1927/2006 blev udvidet i 2009 ved
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 546/2009
24
som led i den
europæiske økonomiske genopretningsplan for at inkludere de arbejdstagere, der
mistede deres arbejde som direkte følge af den internationale økonomiske og
finansielle krise.
I perioden for den flerårige finansielle ramme fra 1. januar 2014 til 31. december 2020
blev anvendelsesområdet for Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 1309/2013
25
udvidet til ikke kun at omfatte afskedigelser som følge af alvorlige
økonomiske forstyrrelser, der var forårsaget af en fortsættelse af den globale
finansielle og økonomiske krise som omhandlet i forordning (EF) nr. 546/2009, men
også som følge af en eventuel ny global finansiel og økonomisk krise.
Kommissionen gennemførte en midtvejsevaluering af EGF for at vurdere, hvordan og
i hvilket omfang fonden opfylder sine målsætninger. EGF viste sig at være effektiv og
opnåede en højere reintegreringsprocent blandt afskedigede arbejdstagere end i den
foregående programmeringsperiode. Evalueringen viste også, at EGF skabte EU-
merværdi. Det gælder især med hensyn til fondens volumenmæssige effekt, dvs. at
EGF-støtten ikke bare øger antallet og udvalget af tilbudte tjenesteydelser, men også
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale
Udvalg og Regionsudvalget - En EU-kvalitetsramme for foregribelse af forandringer og
omstruktureringer (COM(2013) 882 final af 13.12.2013).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1927/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af
Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EUT
L 406 af 30.12.2006, s. 1).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 546/2009 af 18. juni 2009 om ændring af
forordning (EF) nr. 1927/2006 om oprettelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til
Globaliseringen (EUT
L 167 af 29.6.2009, s. 26).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1309/2013 af 17. december 2013 om Den
Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (2014-2020) og ophævelse af forordning (EF) nr.
1927/2006.
(9)
(10)
(11)
(12)
22
23
24
25
DA
15
DA
 kom (2018) 0380 - Ingen titel
1906362_0017.png
deres intensitetsniveau. Desuden har EGF-interventionerne en høj synlighed og
tydeliggør merværdien ved EU's intervention direkte over for offentligheden. Der blev
dog udpeget en række udfordringer. På den ene side blev mobiliseringsproceduren
anset for at være for lang. Derudover rapporterede mange medlemsstater om
problemer med hensyn til at udarbejde den omfattende baggrundsanalyse af den
begivenhed, der udløste afskedigelserne. Den primære årsag til, at medlemsstater, der
ville have haft en potentiel EGF-sag, afholder sig fra at ansøge, er problemer med den
finansielle og institutionelle kapacitet. På den ene side kan det blot handle om mangel
på arbejdskraft - i øjeblikket kan medlemsstater kun anmode om teknisk bistand, hvis
de implementerer EGF-støtte. Eftersom afskedigelser kan ske uventet, er det vigtigt, at
medlemsstaterne er klar til at reagere hurtigt og straks kan indgive en ansøgning. I
visse medlemsstater forekommer det desuden nødvendigt med en omfattende
institutionel kapacitetsopbygningsindsats for at sikre effektiv og virkningsfuld
implementering af EGF-sager. Tærsklen på 500 afskedigelser blev kritiseret for at
være for høj, navnlig i mindre befolkede regioner
26
.
(13)
Kommissionen understreger den fortsatte betydning af EGF's rolle som en fleksibel
fond, der skal støtte arbejdstagere, der mister deres job i større
omstruktureringsrunder, og hjælpe disse med at finde et nyt job så hurtigt som muligt.
Unionen bør fortsat yde specifik engangsstøtte til fremme af de afskedigede
arbejdstageres reintegration på arbejdsmarkedet i områder, sektorer og geografiske
områder eller på arbejdsmarkeder, der kommer ud for pludselige og alvorlige
økonomiske forstyrrelser. I betragtning af samspillet mellem og den gensidige
påvirkning af åben handel, teknologiske forandringer eller andre faktorer, f.eks.
overgangen til lavemissionsøkonomi, og således også i betragtning af at det bliver
vanskeligere at udpege en specifik faktor, der forårsager afskedigelserne, bør
mobiliseringen af EGF i fremtiden kun baseres på den betydelige konsekvens af en
omstrukturering. I betragtning af formålet, som er at yde støtte i nødsituationer og
under uventede omstændigheder og som et supplement til den mere proaktive bistand
fra ESF+, bør EGF fortsat være et fleksibelt og særligt instrument uden for de
budgetmæssige lofter i den flerårige finansielle ramme, som det fremgår af
Kommissionens meddelelse. "Et moderne budget for en Europæisk Union, der
beskytter, styrker og forsvarer
–
Den flerårige finansielle ramme for 2021-2027", og
dens bilag
27
.
Som anført bør en ansøgning om EGF-støtte - for at sikre den europæiske dimension
af EGF - kunne udløses, når en større omstrukturering får en betydelig konsekvens på
den lokale eller regionale økonomi. En sådan konsekvens bør defineres gennem et
minimumsantal af afskedigelser inden for en given referenceperiode. Under
hensyntagen til resultaterne fra midtvejsevalueringen bør tærsklen fastsættes til 250
afskedigelser inden for en referenceperiode på fire måneder (eller 6 måneder i
sektorspecifikke sager). Under hensyntagen til at bølger af afskedigelser i forskellige
sektorer, men i den samme region, har en lige så betydelig konsekvens for det lokale
arbejdsmarked, bør det også være muligt med regionale ansøgninger. På små
arbejdsmarkeder, f.eks. i små medlemsstater eller afsidesliggende regioner, herunder
regioner i den yderste periferi, jf. i artikel 349 i TEUF, eller under særlige
omstændigheder, kan ansøgninger indgives i tilfælde af et lavere antal afskedigelser.
Som udtryk for Unionens solidaritet med afskedigede arbejdstagere og selvstændige
erhvervsdrivende, hvis aktivitet er ophørt, bør medfinansieringssatsen af
COM(2018) 297 final og ledsagende SWD(2018) 192 final.
Kommissionens SWD(2018) 171 final og dets bilag COM(2018) 321 final.
(14)
(15)
26
27
DA
16
DA
 kom (2018) 0380 - Ingen titel
1906362_0018.png
omkostningerne til pakken af individualiserede tilbud og dens gennemførelse svare til
medfinansieringssatsen for ESF+ i den pågældende medlemsstat.
(16)
En del af det EU-budget, der er tildelt EGF, bør gennemføres af Kommissionen i
henhold til delt forvaltning med medlemsstaterne, jf. Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU, Euratom) [nummeret
på den nye finansforordning]
28
(i det følgende
benævnt "finansforordningen"). Ved gennemførelsen af EGF i henhold til delt
forvaltning bør Kommissionen og medlemsstaterne derfor overholde principperne i
finansforordningen, såsom forsvarlig økonomisk forvaltning, gennemsigtighed og
ikke-forskelsbehandling.
Det Europæiske Overvågningscenter for Forandringer, som hører under Det
Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene (Eurofound) i Dublin,
bistår Kommissionen og medlemsstaterne med kvalitative og kvantitative analyser for
at bidrage til vurderingen af globaliseringstendenser, omstruktureringer og
anvendelsen af EGF.
Arbejdstagere, der er blevet afskediget, og selvstændige erhvervsdrivende, hvis
aktivitet er ophørt, bør have samme adgang til EGF, uanset hvilken
ansættelseskontrakt eller hvilket ansættelsesforhold de har haft. Derfor bør
arbejdstagere, der er blevet afskediget, såvel som selvstændige erhvervsdrivende, hvis
aktivitet er ophørt, anses for at være EGF-støttemodtagere efter denne forordning
Den økonomiske støtte fra EGF bør først og fremmest fokusere på aktive
arbejdsmarkedsforanstaltninger, der sikrer, at støttemodtagerne hurtigt reintegreres i
varig beskæftigelse, det være sig inden for eller uden for deres oprindelige
aktivitetssektor. Foranstaltningerne bør afspejle de fremtidige behov på det lokale eller
regionale arbejdsmarked. I det omfang, der er relevant, bør mobiliteten for afskedigede
arbejdstagere også støttes med henblik på at hjælpe med at finde ny beskæftigelse
andetsteds. Der bør lægges særlig vægt på formidling af de færdigheder, der er
nødvendige i den digitale tidsalder. Der bør være begrænsninger på de tilskud i form
af dagpenge, der medtages i en samordnet pakke af individualiserede tilbud.
Virksomheder bør tilskyndes til at deltage i den nationale medfinansiering af EGF-
støttede foranstaltninger.
Medlemsstaterne bør foretrække foranstaltninger, der i væsentlig grad vil bidrage til
støttemodtagernes beskæftigelsesegnethed, når de udformer den samordnede pakke af
aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger. Medlemsstaterne bør bestræbe sig på, at det
størst mulige antal støttemodtagere, der deltager i disse foranstaltninger, reintegreres i
varig beskæftigelse så hurtigt som muligt inden for perioden på seks måneder, inden
den endelige rapport om gennemførelsen af den økonomiske støtte skal foreligge.
Medlemsstaterne bør tage særligt hensyn til ugunstigt stillede støttemodtagere,
herunder unge og ældre arbejdsløse og personer med risiko for fattigdom, når de
udformer den samordnede pakke af aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger, da disse
grupper kun vanskeligt reintegreres på arbejdsmarkedet. Ikke desto mindre bør
principperne om ligestilling og ikke-forskelsbehandling, som hører til Unionens
kerneværdier og er nedfældet i den europæiske søjle for sociale rettigheder,
respekteres og fremmes i forbindelse med gennemførelsen af EGF.
For effektivt og hurtigt at støtte støttemodtagerne bør medlemsstaterne gøre deres
bedste for at indgive fuldstændige ansøgninger om økonomisk støtte fra EGF. Hvis
EUT L […] af […], s. […].
(17)
(18)
(19)
(20)
(21)
(22)
28
DA
17
DA
 kom (2018) 0380 - Ingen titel
1906362_0019.png
Kommissionen kræver yderligere oplysninger for vurderingen af en ansøgning, bør
tilvejebringelsen af de yderligere oplysninger være underlagt tidsbegrænsning.
(23)
Af hensyn til støttemodtagerne og de organer, som er ansvarlige for
foranstaltningernes gennemførelse, bør den ansøgende medlemsstat holde alle aktører,
der er involverede i ansøgningsprocessen, underrettet om ansøgningens status.
I overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning bør den
økonomiske støtte fra EGF ikke erstatte, men i størst muligt omfang supplere
støtteforanstaltninger, som er tilgængelige for støttemodtagere inden for EU-fondene
eller andre EU-politikker eller -programmer.
Der
bør
medtages
særlige
bestemmelser
for
informations-
kommunikationsaktiviteter vedrørende EGF-sager og
–resultater.
og
(24)
(25)
(26)
For at gøre det lettere at gennemføre denne forordning bør udgifterne være
støtteberettiget enten fra den dato, på hvilken en medlemsstat begynder at yde
individualiserede tilbud, eller fra den dato, på hvilken en medlemsstat bliver pålagt
administrative udgifter for at gennemføre EGF.
For at dække det behov, som især opstår i årets første måneder, hvor muligheden for at
overføre midler fra andre budgetposter er forbundet med særlige vanskeligheder, bør
der i forbindelse med den årlige budgetprocedure afsættes tilstrækkelige
betalingsbevillinger til EGF-budgetposten.
[Den flerårige finansielle ramme og den interinstitutionelle aftale mellem Europa-
Parlamentet, Rådet og Kommissionen af [fremtidig dato] om budgetdisciplin, om
samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning
29
("den
interinstitutionelle aftale") fastsætter budgetrammen for EGF].
I støttemodtagernes interesse bør støtten stilles til rådighed så hurtigt og effektivt som
muligt. Medlemsstaterne og de EU-institutioner, der er inddraget i
beslutningstagningsprocessen i forbindelse med EGF, bør gøre deres bedste for at
begrænse behandlingstiden og forenkle procedurerne, således at afgørelser om
mobilisering af EGF kan vedtages gnidningsløst og hurtigt. På den baggrund skal
budgetmyndigheden i fremtiden træffe afgørelse om anmodninger om overførsler, som
Kommissionen har indgivet, og det kræver ikke længere et forslag fra Kommissionen
om mobilisering af EGF.
Hvis en virksomhed lukker, kan dens afskedigede arbejdstagere få hjælp til at overtage
alle eller nogle af deres tidligere arbejdsgivers aktiviteter.
For at sætte Europa-Parlamentet i stand til at udøve politisk kontrol og gøre det muligt
for Kommissionen løbende at overvåge resultater, der er opnået med EGF-støtte, bør
medlemsstaterne indgive en endelig rapport om gennemførelsen af EGF.
Medlemsstaterne bør forblive ansvarlige for gennemførelsen af den økonomiske støtte
og for forvaltning af og kontrol med de foranstaltninger, der får EU-støtte, i
overensstemmelse med de relevante bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 ("finansforordningen")
30
eller dens efterfølger.
Medlemsstaterne bør redegøre for anvendelsen af den økonomiske støtte, der er
modtaget fra EGF. I lyset af den korte gennemførelsesperiode for EGF-operationer bør
rapporteringskravene afspejle den særlige karakter af EGF-interventionerne.
Henvisningen skal ajourføres.
Henvisningen skal ajourføres.
(27)
(28)
(29)
(30)
(31)
(32)
29
30
DA
18
DA
 kom (2018) 0380 - Ingen titel
1906362_0020.png
(33)
Medlemsstaterne bør også forebygge, påvise og effektivt behandle enhver
uregelmæssighed, herunder svig begået af støttemodtagere. Desuden kan Det
Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), jf. forordning (EU, Euratom) nr.
883/2013
31
og forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95
32
og (Euratom, EF) nr. 2185/96
33
,
foretage administrative undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet for at
fastslå, om der foreligger svig, korruption eller andre ulovlige forhold, der skader EU's
finansielle interesser. Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) kan, jf. forordning
(EU) 2017/1939
34
, efterforske og retsforfølge svig og andre strafbare handlinger, der
skader Unionens finansielle interesser, som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv (EU) 2017/1371 om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den
Europæiske Unions finansielle interesser
35
. Medlemsstaterne bør træffe de nødvendige
foranstaltninger, så alle personer eller enheder, som modtager EU-midler, samarbejder
fuldt ud om at beskytte Unionens finansielle interesser, giver Kommissionen, Det
Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), Den Europæiske
Anklagemyndighed (EPPO) og Den Europæiske Revisionsret de fornødne rettigheder
og den fornødne adgang og sikrer, at tredjeparter, der er involveret i gennemførelsen af
EU-midler, giver tilsvarende rettigheder. Medlemsstaterne bør rapportere til
Kommissionen om konstaterede tilfælde af uregelmæssigheder, herunder svig, og om
deres opfølgning heraf samt om opfølgningen af OLAF's undersøgelser.
Unionens finansielle interesser bør beskyttes ved hjælp af forholdsmæssigt afpassede
foranstaltninger, herunder ved forebyggelse, påvisning, korrektion og undersøgelse af
uregelmæssigheder og svig, tilbagesøgning af tabte, uberettiget udbetalte eller
ukorrekt anvendte midler og efter omstændighederne ved anvendelse af administrative
sanktioner, jf. finansforordningen, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU,
Euratom) nr. 883/2013[1], Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2988/95[2], Rådets
forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96[3] og Rådets forordning (EU) 2017/1939[4].
Navnlig kan Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), jf. forordning
(EU, Euratom) nr. 883/2013 og forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96, foretage
undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet for at fastslå, om der
foreligger svig, korruption eller andre ulovlige forhold, der skader EU's finansielle
interesser. Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) kan, jf. forordning (EU)
2017/1939[5], efterforske og retsforfølge svig og andre ulovlige aktiviteter, der skader
Unionens finansielle interesser som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
(EU) 2017/1371. I henhold til finansforordningen skal personer eller enheder, som
modtager EU-midler, samarbejde fuldt ud om at beskytte Unionens finansielle
interesser, give Kommissionen, OLAF, EPPO og Den Europæiske Revisionsret de
fornødne rettigheder og den fornødne adgang og sikre, at tredjeparter, der er involveret
i gennemførelsen af EU-midler, giver tilsvarende rettigheder.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom ) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om
undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og om
ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning
(Euratom) nr. 1074/1999 (EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1).
Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske
Fællesskabers finansielle interesser (EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1).
Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og
inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser
mod svig og andre uregelmæssigheder (EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2).
Rådets forordning (EU) 2017/1939 af 12. oktober 2017 om gennemførelse af et forstærket samarbejde
om oprettelse af en europæisk anklagemyndighed (EPPO) (EUT L 283 af 31.10.2017, s. 1).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 af 5. juli 2017 om strafferetlig bekæmpelse af
svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser (EUT L 198 af 28.7.2017, s. 29)
(34)
31
32
33
34
35
DA
19
DA
 kom (2018) 0380 - Ingen titel
(35)
Horisontale finansielle regler, der vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet med
hjemmel i artikel 322 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, finder
anvendelse på denne forordning. Disse regler er fastlagt i finansforordningen og
regulerer navnlig proceduren for opstilling og gennemførelse af budgettet ved hjælp af
tilskud, offentlige indkøb, priser, indirekte gennemførelse, og sikrer kontrol med de
finansielle aktørers ansvar. Regler, der vedtages med hjemmel i artikel 322 i traktaten
om Den Europæiske Unions funktionsmåde, vedrører også beskyttelsen af Unionens
budget i tilfælde af generaliserede mangler i medlemsstaterne for så vidt angår
retsstatsprincippet, idet overholdelsen heraf er en væsentlig forudsætning for sund
økonomisk forvaltning og effektiv EU-finansiering.
Som anført i punkt 22 og 23 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13.
april 2016 er der behov for at evaluere dette program på grundlag af oplysninger, der
er tilvejebragt via specifikke overvågningskrav, samtidig med at overregulering og
administrative byrder undgås, navnlig for medlemsstaterne. Disse krav kan eventuelt
omfatte målbare indikatorer, som kan tjene som grundlag for evaluering af
programmets praktiske virkninger.
Med henblik på at understrege betydningen af at tage hånd om klimaforandringer i
overensstemmelse med Unionens forpligtelser til at gennemføre Parisaftalen og for at
nå FN's mål for bæredygtig udvikling vil programmet bidrage til indarbejdelsen af
klimatiltag i Unionens politikker og til opnåelsen af det overordnede mål, nemlig at
25 % af udgifterne i EU-budgettet skal bidrage til opfyldelsen af klimamålsætninger.
Relevante tiltag vil blive identificeret under forberedelserne og gennemførelsen af
fonden og revurderet som led i midtvejsevalueringen.
Eftersom målsætningerne for denne forordning ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes
af medlemsstaterne, men på grund af deres omfang og virkninger bedre kan opnås på
EU-plan, kan Unionen derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med
nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten on Den Europæiske Union. I
overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne
forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse målsætninger.
I betragtning af at den digitale omstilling af økonomien kræver et vist niveau af
digitale kompetencer hos arbejdsstyrken, bør formidlingen af de færdigheder, der
kræves i den digitale tidsalder, være et obligatorisk horisontalt element i enhver
samordnet pakke af individualiserede tilbud
—
(36)
(37)
(38)
(39)
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Genstand
Ved denne forordning oprettes Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen
(EGF)
Forordningen fastsætter EGF's målsætninger, EU-finansieringsformer og regler for ydelse af
en sådan finansiering, herunder ansøgninger fra medlemsstaterne om økonomisk støtte fra
EGF til foranstaltninger rettet mod de personer, der er tiltænkt støtte, jf. artikel 7.
Artikel 2
Formål
DA
20
DA
 kom (2018) 0380 - Ingen titel
EGF bidrager til en bedre fordeling af fordelene ved globalisering og teknologisk fremskridt
ved at hjælpe afskedigede arbejdstagere med at tilpasse sig strukturændringer. EGF bidrager
som sådan til gennemførelsen af de principper, der er fastlagt under den europæiske søjle for
sociale rettigheder, og fremmer den økonomiske og sociale samhørighed mellem regionerne
og medlemsstaterne.
Artikel 3
Målsætninger
1.
Programmets generelle målsætning er at udvise solidaritet med og yde støtte til
afskedigede arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende, hvis aktivitet er ophørt
som følge af uforudsete større omstruktureringer, der er omhandlet i artikel 5.
EGF's særlige målsætning er at yde støtte i tilfælde af uforudsete større
omstruktureringer, især som følge af globaliseringsrelaterede udfordringer, som
f.eks. ændringer i verdenshandelsmønstrene, handelstvister, finansielle eller
økonomiske kriser, overgangen til lavemissionsøkonomi eller som følge af
digitalisering eller automatisering. Der lægges særlig vægt på foranstaltninger, som
hjælper de dårligst stillede grupper.
Artikel 4
Definitioner
I denne forordning forstås ved:
a)
"afskediget arbejdstager": en arbejdstager, hvis beskæftigelse bringes til ophør før
tiden ved afskedigelse, eller hvis kontrakt ikke forlænges, på grund af økonomiske
årsager
"selvstændig erhvervsdrivende": en person, som maksimalt har beskæftiget 10
arbejdstagere
"støttemodtager": en person, der deltager i EGF's medfinansierede foranstaltninger.
"uregelmæssighed": enhver overtrædelse af gældende ret, som kan tilskrives en
økonomisk aktørs handling eller undladelse i forbindelse med gennemførelsen af
EGF, der skader eller vil kunne skade EU-budgettet ved afholdelse af en uretmæssig
udgift over EU-budgettet.
Artikel 5
Interventionskriterier
1.
Medlemsstaterne kan ansøge om økonomisk støtte fra EGF til foranstaltninger, der er
rettet mod afskedigede arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende i
overensstemmelse med bestemmelserne i denne artikel.
Der gives økonomisk støtte fra EGF i forbindelse med større omstruktureringer, som
resulterer i følgende:
a)
aktivitetsophør for mere end 250 afskedigede arbejdstagere eller selvstændige
erhvervsdrivende i løbet af en firemåneders referenceperiode i en virksomhed i
en medlemsstat, inklusive tilfælde, hvor dette ophør gælder leverandører eller
producenter i efterfølgende produktionsled
2.
b)
c)
d)
2.
DA
21
DA
 kom (2018) 0380 - Ingen titel
1906362_0023.png
b)
aktivitetsophør for mere end 250 afskedigede arbejdstagere eller selvstændige
erhvervsdrivende i løbet af en seksmåneders referenceperiode, især i SMV'er,
der alle er aktive i den samme økonomiske sektor, som defineret på NACE rev.
2 hovedgruppeniveau, og som befinder sig i en region eller to
sammenhængende regioner på NUTS 2-niveau, eller i mere end to
sammenhængende regioner på NUTS 2-niveau, under forudsætning af at over
250 arbejdstagere eller selvstændige erhvervsdrivende er berørt i to af de
kombinerede regioner.
aktivitetsophør for mere end 250 afskedigede arbejdstagere eller selvstændige
erhvervsdrivende i løbet af en firemåneders referenceperiode, især i SMV'er,
der opererer inden for samme eller forskellige økonomiske sektorer, som er
defineret på NACE rev. 2 hovedgruppeniveau, og som befinder sig i den
samme region på NUTS 2-niveau.
c)
3.
På små arbejdsmarkeder eller under særlige omstændigheder, der er behørigt
begrundet af den ansøgende medlemsstat, især hvad angår ansøgninger vedrørende
SMV'er, kan en ansøgning om økonomisk støtte i henhold til denne artikel
godkendes, selv om de kriterier, der er fastsat i stk. 1, litra a), b) eller c), ikke fuldt
ud er opfyldt, når afskedigelserne har en alvorlig indvirkning på beskæftigelsen og på
den lokale eller regionale økonomi. Den ansøgende medlemsstat skal specifikt
oplyse, hvilket interventionskriterium i stk. 1, litra a) og b), der ikke fuldt ud
opfyldes. Den samlede støtte, der kan tildeles under særlige omstændigheder, må
ikke overstige 15 % af EFG's årlige loft.
EGF må ikke mobiliseres, når arbejdstagere afskediges som følge af
budgetnedskæringer, der er besluttet af en medlemsstat, og som rammer sektorer, der
er afhængige af offentlig finansiering.
Artikel 6
Beregning af afskedigelser og aktivitetsophør
4.
1.
Med henblik på anvendelsen af artikel 5 skal den ansøgende medlemsstat angive den
metode, der er anvendt til at beregne antallet af arbejdstagere og selvstændige
erhvervsdrivende som defineret i artikel 4.
Den ansøgende medlemsstat skal beregne det i stk. 1 omhandlede antal opgjort pr. én
af følgende datoer:
a)
den dato, hvor arbejdsgiveren i medfør af bestemmelserne i artikel 3, stk. 1, i
Rådets direktiv 98/59/EF
36
underretter den kompetente offentlige myndighed
skriftligt om de planlagte kollektive afskedigelser
den dato, hvor arbejdsgiveren giver den enkelte arbejdstager meddelelse om
afskedigelse eller opsigelse af arbejdstagerens ansættelseskontrakt
den dato, hvor ansættelseskontrakten faktisk opsiges eller udløber
udløbet af udsendelsen til værtsvirksomheden, eller
for så vidt angår selvstændige erhvervsdrivende, datoen for aktiviteternes
ophør i henhold til national lov eller administrative bestemmelser.
2.
b)
c)
d)
e)
36
Reference to be checked/updated:
Rådets direktiv 98/59/EF af 20. juli 1998 om tilnærmelse af
medlemsstaternes lovgivninger vedrørende kollektive afskedigelser (EFT
L 225 af 12.8.1998, s. 16)
DA
22
DA
 kom (2018) 0380 - Ingen titel
I de tilfælde, der er henvist til under litra a), leverer den ansøgende medlemsstat
yderligere oplysninger til Kommissionen om det faktiske antal afskedigelser, jf.
artikel 5, stk. 1, i denne forordning, inden afslutningen af Kommissionens vurdering.
Artikel 7
Støtteberettigede modtagere
Den ansøgende medlemsstat kan yde en samordnet pakke af individualiserede tilbud i henhold
til artikel 8, der medfinansieres af EGF, til støtteberettigede personer, som kan omfatte:
a)
afskedigede arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende, hvis aktivitet er
ophørt, beregnet i overensstemmelse med artikel 6, inden for den
referenceperiode, der er anført i artikel 5
afskedigede arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende, hvis aktivitet er
ophørt, beregnet i overensstemmelse med artikel 6, uden for den
referenceperiode, der er anført i artikel 5, dvs. 6 måneder før
referenceperiodens begyndelse eller mellem udløbet af referenceperioden og
den sidste dag inden datoen for afslutningen af Kommissionens vurdering.
b)
Arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende, der er omhandlet i første afsnit, litra b),
betragtes som støtteberettigede, forudsat at der kan etableres en klar årsagssammenhæng til
den begivenhed, som udløste ledigheden i referenceperioden.
Artikel 8
Støtteberettigede foranstaltninger
1.
Der kan ydes økonomisk støtte fra EGF til aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger,
der indgår i en samordnet pakke af individualiserede tilbud, som har til formål at lette
reintegrationen på arbejdsmarkedet eller i selvstændig virksomhed af de personer,
støtten er tiltænkt, herunder navnlig ugunstigt stillede arbejdstagere, der er blevet
afskediget.
Formidling af de færdigheder, der er nødvendige i den digitale tidsalder, er et
obligatorisk horisontalt element i enhver pakke af individualiserede tilbud.
Uddannelsesniveauet tilpasses den pågældende støttemodtagers kvalifikationer og
behov.
Den samordnede pakke af individualiserede tilbud kan bl.a. omfatte:
a)
skræddersyet uddannelse og omskoling, herunder inden for informations- og
kommunikationsteknologi og andre færdigheder, der er nødvendige i den
digitale tidsalder, attestering af opnået erfaring, hjælp til jobsøgning,
erhvervsvejledning, rådgivning, mentorordning, hjælp til genplacering, fremme
af iværksætteri, hjælp til selvstændig virksomhed, til etablering af
virksomheder og til medarbejderovertagelser samt samarbejdsaktiviteter
særlige tidsbegrænsede foranstaltninger, f.eks. tilskud til jobsøgning,
incitamenter til arbejdsgivere med henblik på rekruttering, mobilitetstilskud,
uddannelsesydelse eller dagpenge (herunder ydelse til plejere).
b)
Omkostningerne ved foranstaltningerne under litra b) må ikke overstige 35 % af de
samlede omkostninger ved den samordnede pakke af individualiserede tilbud, der er
anført i dette stykke.
DA
23
DA
 kom (2018) 0380 - Ingen titel
Omkostningerne ved investering i selvstændig virksomhed, iværksættelse af egen
virksomhed eller medarbejderovertagelser må ikke overstige 20 000 EUR pr.
afskediget arbejdstager.
Den samordnede pakke af individualiserede tilbud skal være udformet på en måde,
der tager højde for fremtidige arbejdsmarkedsperspektiver og efterspurgte
færdigheder. Den samordnede pakke skal være forenelig med overgangen til en
ressourceeffektiv og bæredygtig økonomi og skal endvidere fokusere på formidling
af de færdigheder, der er nødvendige i den digitale tidsalder, og tage højde for
efterspørgslen på det lokale arbejdsmarked.
2.
Følgende foranstaltninger er ikke berettigede til økonomisk støtte fra EGF:
a)
særlige tidsbegrænsede foranstaltninger, jf. stk. 1, litra b), som ikke er betinget
af, at de personer, støtten er tiltænkt, deltager aktivt i jobsøgnings- eller
uddannelsesaktiviteter
foranstaltninger, som hører ind under virksomhedernes ansvarsområde i
medfør af national lov eller kollektive overenskomster.
b)
Foranstaltninger, der støttes af EGF, må ikke anvendes til erstatning for passive
socialsikringsforanstaltninger.
3.
4.
Den samordnede pakke af tilbud skal udarbejdes i samråd med de personer, støtten er
tiltænkt, eller deres repræsentanter eller arbejdsmarkedets parter.
På den ansøgende medlemsstats initiativ kan der ydes økonomisk støtte fra EGF til
forberedende arbejde, forvaltning, oplysning, pr-virksomhed, kontrol- og
rapporteringsaktiviteter.
Artikel 9
Ansøgninger
1.
2.
Den ansøgende medlemsstat forelægger Kommissionen en ansøgning senest 12 uger
efter den dato, på hvilken kriterierne i artikel 5, stk. 2 eller 3, er opfyldt.
Senest ti arbejdsdage efter datoen for indgivelse af ansøgningen eller i givet fald efter
den dato, hvor Kommissionen råder over en oversættelse af ansøgningen, alt efter
hvilken dato der er den seneste, underretter Kommissionen medlemsstaten om,
hvilke supplerende oplysninger den måtte have brug for med henblik på at kunne
vurdere ansøgningen.
Såfremt Kommissionen udbeder sig sådanne supplerende oplysninger, svarer
medlemsstaten inden for 10 arbejdsdage fra datoen for anmodningen. Denne frist
forlænges af Kommissionen med 10 arbejdsdage, hvis den pågældende medlemsstat
fremsætter en behørigt begrundet anmodning herom.
På grundlag af medlemsstatens oplysninger afslutter Kommissionen senest 60
arbejdsdage efter modtagelsen af den fuldstændige ansøgning, eller i givet fald
oversættelsen af ansøgningen, sin vurdering af, om ansøgningen opfylder
betingelserne for at få økonomisk støtte. Er Kommissionen undtagelsesvist ikke i
stand til at overholde denne frist, giver den en skriftlig begrundelse for forsinkelsen.
Ansøgningerne skal indeholde følgende oplysninger:
a)
en vurdering af antallet af afskedigelser og aktivitetsophør i henhold til
artikel 6, og oplysninger omberegningsmetoden
3.
4.
5.
DA
24
DA
 kom (2018) 0380 - Ingen titel
b)
i tilfælde af, at den virksomhed, som gennemfører afskedigelser, har fortsat
sine aktiviteter efter afskedigelserne, en bekræftelse af, at den har opfyldt sine
lovmæssige forpligtelser i forbindelse med afskedigelserne
en kort beskrivelse af de begivenheder, der førte til afskedigelsen af
arbejdstagerne
identifikation, om fornødent, af de virksomheder, leverandører eller
producenter i efterfølgende produktionsled, sektorer, der gennemfører
afskedigelser, og de kategorier af personer, støtten er tiltænkt, fordelt på køn,
aldersgruppe og uddannelsesniveau
afskedigelsernes og aktivitetsophørets forventede virkning på økonomien på
lokalt, regionalt og nationalt plan og på beskæftigelsen
en detaljeret beskrivelse af den samordnede pakke af individualiserede tilbud
og de hermed forbundne udgifter, herunder navnlig eventuelle foranstaltninger
til støtte for beskæftigelsesinitiativer for ugunstigt stillede, ældre og unge
støttemodtagere
en redegørelse for, i hvilket omfang henstillingerne i EU-kvalitetsrammen for
foregribelse af forandringer og omstruktureringer blev taget i betragtning, og
hvordan den samordnede pakke af individualiserede tilbud supplerer
foranstaltninger, der finansieres af andre nationale fonde eller EU-fonde,
herunder oplysninger om foranstaltninger, der er obligatoriske for de
afskedigende virksomheder i medfør af national lov eller kollektive
overenskomster
det anslåede budget for de enkelte dele af den samordnede pakke af
individualiserede tilbud til de personer, støtten er tiltænkt, og for forberedende
arbejde,
forvaltning,
oplysning,
pr-virksomhed,
kontrol-
og
rapporteringsaktiviteter
med henblik på evaluering, vejledende sagsspecifikke mål, som medlemsstaten
har fastsat, for støttemodtagernes genbeskæftigelsesfrekvens seks måneder
efter afslutningen af gennemførelsesperioden
datoerne, på hvilke de individualiserede tilbud til de personer, støtten er
tiltænkt, og de aktiviteter, der skal gennemføre EGF, jf. artikel 8, blev indledt
eller skal indledes
de anvendte fremgangsmåder ved høringen af de personer, støtten er tiltænkt,
eller disses repræsentanter eller arbejdsmarkedets parter samt lokale og
regionale myndigheder eller eventuelt andre relevante interessenter
en erklæring om, at den EGF-støtte, der er indgivet anmodning om, overholder
de proceduremæssige og materielle EU-regler om statsstøtte, samt en
erklæring, der redegør for, hvorfor den samordnede pakke af individualiserede
tilbud ikke erstatter foranstaltninger, som hører ind under virksomhedernes
ansvarsområde i medfør af national lov eller kollektive overenskomster
kilderne til den nationale forfinansiering eller medfinansiering samt i givet fald
anden medfinansiering.
Artikel 10
Komplementaritet, overensstemmelse og koordination
c)
d)
e)
f)
g)
h)
i)
j)
k)
l)
m)
DA
25
DA
 kom (2018) 0380 - Ingen titel
1.
Økonomisk støtte fra EGF må ikke erstatte foranstaltninger, som det påhviler
virksomhederne at gennemføre i medfør af national lovgivning eller kollektive
overenskomster.
Støtteforanstaltninger til de personer, støtten er tiltænkt, supplerer medlemsstaternes
foranstaltninger på nationalt, regionalt og lokalt plan, herunder foranstaltninger, som
er medfinansieret af EU-fonde i overensstemmelse med anbefalingerne i EU's
kvalitetsramme for foregribelse af forandringer og omstruktureringer.
Den økonomiske støtte fra EGF begrænses til det, der er nødvendigt for at yde
midlertidig engangsstøtte til de personer, støtten er tiltænkt. De foranstaltninger, der
støttes af EGF, skal opfylde Unionens lovgivning og den nationale lovgivning,
herunder statsstøttereglerne.
I overensstemmelse med deres respektive ansvar koordinerer Kommissionen og den
ansøgende medlemsstat støtten fra Unionens fonde.
Den ansøgende medlemsstat sikrer, at de specifikke foranstaltninger, der modtager
økonomisk støtte fra EGF, ikke samtidig modtager støtte fra andre af Unionens
finansielle instrumenter.
Artikel 11
Ligestilling mellem mænd og kvinder og ikke-forskelsbehandling
2.
3.
4.
5.
Kommissionen og medlemsstaterne sikrer, at ligestilling mellem mænd og kvinder og
kønsaspektet generelt inkorporeres som en integreret del og fremmes i de forskellige faser af
gennemførelsen af den økonomiske støtte fra EGF.
Kommissionen og medlemsstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger til at forhindre
enhver form for forskelsbehandling på grundlag af køn, kønsidentitet, race eller etnisk
oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering for så vidt angår adgang
til EGF og i de forskellige faser af gennemførelsen af den økonomiske støtte.
Artikel 12
Teknisk bistand på Kommissionens initiativ
1.
På Kommissionens initiativ kan et beløb på højst 0,5 % af det årlige loft for EGF
anvendes til teknisk og administrativ bistand til gennemførelse heraf, som f.eks.
forberedelses-, overvågnings-, kontrol-, revisions- og evalueringsaktiviteter,
herunder virsomhedsinformationsteknologisystemer, kommunikationsaktiviteter og
aktiviteter, der øger EFG's synlighed, og anden administrativ og teknisk bistand.
Sådanne
foranstaltninger
kan
omfatte
fremtidige
og
forudgående
programmeringsperioder.
Under hensyntagen til loftet i stk. 1, indgiver Kommissionen en anmodning om
overførsel af bevillinger til teknisk bistand til de relevante budgetposter i
overensstemmelse med finansforordningens artikel 31.
Kommissionen gennemfører på eget initiativ teknisk bistand i henhold til direkte
eller indirekte forvaltning i overensstemmelse med finansforordningens [artikel 62,
stk. 1, litra a) og c)].
Kommissionens tekniske bistand omfatter oplysninger til og vejledning af
medlemsstaterne vedrørende anvendelse, overvågning og evaluering af EGF.
Kommissionen giver desuden de europæiske og nationale arbejdsmarkedsparter
2.
3.
4.
DA
26
DA
 kom (2018) 0380 - Ingen titel
oplysninger om og en klar vejledning i anvendelsen af EGF. Denne vejledning kan
også omfatte oprettelsen af taskforcer i tilfælde af alvorlige økonomiske forstyrrelser
i en medlemsstat.
Artikel 13
Information, kommunikation og pr-virksomhed
1.
Medlemsstaterne gør opmærksom på, hvor midlerne kommer fra, og sikrer
synligheden af Unionens finansiering ved at give sammenhængende, effektive og
målrettede oplysninger til flere målgrupper, herunder de personer, støtten er tiltænkt,
lokale og regionale myndigheder, arbejdsmarkedets parter, medierne og
offentligheden.
Medlemsstaterne anvender EU-symbolet i henhold til [bilag VIII i forordningen om
fælles
bestemmelser]
sammen
med
en
kort
finansieringserklæring
("finansieret/medfinansieret af Den Europæiske Union").
2.
Kommissionen driver og ajourfører regelmæssigt en onlineplatform, der er
tilgængelig på alle EU-institutionernes officielle sprog, med opdaterede oplysninger
om EGF, vejledning om indgivelse af ansøgninger og oplysninger om godkendte og
afviste ansøgninger samt om Europa-Parlamentets og Rådets rolle i
budgetproceduren.
Kommissionen gennemfører informations- og kommunikationsaktiviteter om EGF-
sager og -resultater baseret på dens erfaringer med det formål at effektivisere EGF og
sikre, at EU-borgere og -arbejdstagere har kendskab til EGF.
Medlemsstaterne sikrer, at alt kommunikations- og synlighedsmateriale efter
anmodning stilles til rådighed for Unionens institutioner, organer eller agenturer, og
at Unionen får en royaltyfri, ikke-eksklusiv og uigenkaldelig tilladelse til at anvende
sådant materiale og alle allerede eksisterende rettigheder, der er knyttet dertil.
Tilladelsen giver følgende rettigheder til Unionen:
•
intern brug, dvs. retten til at reproducere og kopiere kommunikations- og
synlighedsmaterialer og adgang til disse materialer for EU's og medlemsstaternes
institutioner og agenturer samt disses ansatte
•
reproduktion af kommunikations- og synlighedsmaterialer, uanset hvordan
eller i hvilken form, enten helt eller delvis
•
formidling af kommunikations- og synlighedsmaterialer til offentligheden ved
hjælp af alle kommunikationsmidler
•
udbredelse af kommunikations- og synlighedsmaterialer til offentligheden
(eller kopier heraf) i enhver form
•
opbevaring og arkivering af kommunikations- og synlighedsmaterialer
•
viderelicensering af rettighederne til kommunikations- og synlighedsmaterialer
til tredjemand.
Der kan gives yderligere rettigheder til Unionen.
4.
Midler, der tildeles kommunikationstiltag i henhold til denne forordning, bidrager
også til formidlingen af Unionens politiske prioriterede områder, under forudsætning
af at disse vedrører de generelle målsætninger, der er omhandlet i artikel 3.
3.
DA
27
DA
 kom (2018) 0380 - Ingen titel
Artikel 14
Fastsættelse af den økonomiske støtte
1.
På grundlag af den vurdering, der er blevet foretaget i henhold til artikel 9, og
navnlig under hensyntagen til antallet af de personer, støtten er tiltænkt, de
foreslåede foranstaltninger og de forventede omkostninger, evaluerer og foreslår
Kommissionen så hurtigt som muligt størrelsen på den eventuelle økonomiske støtte
fra EFG inden for rammerne af de disponible midler.
Medfinansieringssatsen for EGF for de tilbudte foranstaltninger afstemmes med den
højeste medfinansieringssats for ESF+ i den pågældende medlemsstat.
Såfremt Kommissionen på grundlag af den vurdering, der er udført i henhold til
artikel 9, konkluderer, at betingelserne for økonomisk støtte efter denne forordning er
opfyldt, iværksætter den straks proceduren i artikel 16.
Såfremt Kommissionen på grundlag af den vurdering, der er udført i henhold til
artikel 9, konkluderer, at betingelserne for økonomisk støtte i henhold til denne
forordning ikke er opfyldt, underretter den straks den ansøgende medlemsstat.
Artikel 15
Støtteberettigelsesperiode
1.
Udgifter er berettigede til økonomisk støtte fra EFG fra de datoer, der er fastsat i
ansøgningen i henhold til artikel 9, stk. 5, litra j), og på hvilke den pågældende
medlemsstat indleder, eller skal indlede, de individualiserede tilbud til de personer,
støtten er tiltænkt, eller påtager sig de administrative udgifter, der skal gennemføre
EGF i henhold til artikel 8, stk. 1 og 4.
Medlemsstaten udfører de støtteberettigede foranstaltninger, der er fastlagt i artikel 8,
så hurtigt som muligt, og ikke senere end 24 måneder efter datoen for ikrafttrædelsen
af Kommissionens afgørelse om økonomisk støtte.
Gennemførelsesperioden er perioden fra de datoer, der er fastsat i ansøgningen i
henhold til artikel 9, stk. 5, litra j), på hvilke den pågældende medlemsstat indleder
de individualiserede tilbud til de personer, støtten er tiltænkt, og de aktiviteter, der
skal gennemføre EGF, jf. artikel 8, og slutter 24 måneder efter datoen for
ikrafttrædelsen af Kommissionens afgørelse om den pågældende ansøgning.
Såfremt en støttemodtager får adgang til et uddannelseskursus af to års varighed eller
mere, er udgiften til et sådant kursus støtteberettiget til medfinansiering fra EGF frem
til den dato, hvor den endelige rapport som omhandlet i artikel 20, stk. 1, skal
forelægges, forudsat at den pågældende udgift er påløbet inden denne dato.
Udgifter i henhold til artikel 8, stk. 4, er støtteberettigede indtil fristen for indgivelse
af den endelige rapport i henhold til artikel 20, stk. 1.
Artikel 16
Budgetprocedure og gennemførelse
1.
Når Kommissionen har konkluderet, at betingelserne for at yde økonomisk støtte fra
EGF er opfyldt, forelægger den en anmodning om overførsel til de relevante
budgetposter i overensstemmelse med finansforordningens artikel 31.
2.
3.
4.
2.
3.
4.
5.
DA
28
DA
 kom (2018) 0380 - Ingen titel
2.
3.
Overførselsanmodningen ledsages af et resumé af undersøgelsen af ansøgningens
støtteberettigelse.
Kommissionen vedtager en afgørelse om økonomisk støtte ved en
gennemførelsesretsakt, der træder i kraft på den dato, hvor Kommissionen
underrettes om Europa-Parlamentets og Rådets godkendelse af budgetoverførslen.
Denne afgørelse er en finansieringsafgørelse som omhandlet i finansforordningens
artikel 110.
Artikel 17
Betaling og anvendelse af den økonomiske støtte
1.
Efter ikrafttrædelsen af en afgørelse om økonomisk støtte i henhold til artikel 16, stk.
3, udbetaler Kommissionen den økonomiske støtte til den pågældende medlemsstat
som en enkelt 100 %' forfinansieringsbetaling, i princippet inden for 15 arbejdsdage.
Forfinansieringen modregnes, når medlemsstaten indgiver den attesterede
udgiftserklæring i overensstemmelse med artikel 20, stk. 1. Ikke anvendte beløb
tilbagebetales til Kommissionen.
Den i stk. 1 nævnte økonomiske støtte gennemføres i henhold til delt forvaltning i
overensstemmelse med finansforordningens artikel 63.
Detaljerede tekniske vilkår for finansieringen fastsættes af Kommissionen i
afgørelsen om økonomisk støtte, jf. artikel 16, stk. 3.
Når den pågældende medlemsstat udfører foranstaltningerne i pakken af
individualiserede tilbud, kan den forelægge Kommissionen et forslag om at ændre
disse foranstaltninger ved at tilføje andre støtteberettigede foranstaltninger, der er
opført i artikel 8, stk. 1, litra a) og b), forudsat at sådanne ændringer er behørigt
begrundede, og det samlede beløb ikke overstiger den økonomiske støtte som
omhandlet i artikel 16, stk. 3. Kommissionen vurderer de foreslåede ændringer, og
såfremt den er enig heri, ændrer den afgørelsen om økonomisk støtte i
overensstemmelse hermed.
Den pågældende medlemsstat skal have mulighed for at omfordele beløb mellem de
budgetposter, der er fastsat i afgørelsen om økonomisk støtte i henhold til artikel 16,
stk. 3. Hvis en omfordeling overstiger en stigning på 20 % for en eller flere af de
anførte poster, underretter medlemsstaten Kommissionen herom på forhånd.
Artikel 18
Anvendelse af euroen
2.
3.
4.
5.
I ansøgninger, afgørelser om økonomisk støtte og rapporter i henhold til denne forordning
samt i eventuelle andre relaterede dokumenter anføres alle beløb i euro.
Artikel 19
Indikatorer
1.
Indikatorer, som skal rapporteres vedrørende programmets fremskridt hen imod
opfyldelsen af målsætningerne, er fastsat i punkt 3 i bilaget.
DA
29
DA
 kom (2018) 0380 - Ingen titel
2.
Performancerapporteringssystemet skal sikre, at data til overvågning af programmets
gennemførelse og resultater indsamles effektivt, virkningsfuldt og rettidigt. Til dette formål
pålægges medlemsstaterne forholdsmæssige rapporteringskrav.
3.
Kommissionen tillægges beføjelse i overensstemmelse med artikel 25 til at vedtage
delegerede retsakter med henblik på at ændre indikatorerne i bilaget, hvis det anses for
nødvendigt for at sikre en effektiv vurdering af, hvordan fonden anvendes.
Artikel 20
Endelig rapport og afslutning
1.
Senest ved udgangen af den syvende måned efter udløbet af perioden i artikel 15, stk.
3, forelægger den pågældende medlemsstat en endelig rapport for Kommissionen om
gennemførelsen af den økonomiske støtte med oplysninger, der indeholder:
a)
typen af foranstaltninger og de vigtigste resultater, redegørelser for
udfordringer, erfaringer, synergier og komplementaritet med andre EU-fonde
og, når det er muligt, med angivelse af komplementaritet med de
foranstaltninger, der finansieres af andre EU-programmer eller nationale
programmer i overensstemmelse med EU's kvalitetsramme for foregribelse af
forandringer og omstruktureringer
navnene på de organer, der gennemfører pakken af foranstaltninger i
medlemsstaten
indikatorerne i artikel 19
resultaterne af en undersøgelse om støttemodtagerne gennemført seks måneder
efter gennemførelsesperiodens afslutning, som dækker den konstaterede
ændring i beskæftigelsesegnethed hos støttemodtagerne, eller, hvis de allerede
har fundet beskæftigelse, yderligere oplysninger om kvaliteten af den
beskæftigelse, de fandt, såsom ændring af arbejdstider, ansvarsniveau eller
lønniveau i forhold til den tidligere beskæftigelse, og den sektor, hvori den
pågældende fandt beskæftigelse, hvor oplysningerne opdeles efter køn,
aldersgruppe og uddannelsesniveau
oplysninger om, hvorvidt den afskedigende virksomhed, med undtagelse af
mikrovirksomheder og SMV'er, har modtaget statsstøtte eller tidligere
finansiering fra Unionens samhørigheds- eller strukturfonde i de foregående
fem år
en erklæring, hvori udgifterne begrundes.
b)
c)
d)
e)
f)
2.
Senest ved udgangen af den nittende måned efter udløbet af perioden, der er anført i
artikel 15, stk. 3, indgiver den pågældende medlemsstat det datasæt, der oplyser om
de langsigtede resultatindikatorer, der er specificeret i punkt 3 i bilaget.
Senest seks måneder efter modtagelsen af alle de nødvendige oplysninger i medfør af
stk. 1, foretager Kommissionen en opgørelse over den økonomiske støtte ved at
fastsætte det endelige beløb for den økonomiske støtte fra EGF og det eventuelle
restbeløb, som den pågældende medlemsstat skal tilbagebetale, jf. artikel 24.
Opgørelsen er betinget af, at de langsigtede resultatindikatorer, der er anført i stk. 2,
er tilvejebragt.
3.
DA
30
DA
 kom (2018) 0380 - Ingen titel
Artikel 21
Rapport hver andet år
1.
Senest den 1. august 2021 og derefter hvert andet år forelægger Kommissionen
Europa-Parlamentet og Rådet en omfattende, kvantitativ og kvalitativ rapport om
aktiviteterne i henhold til denne forordning og forordning (EU) nr. 1309/2013 inden
for de to foregående år. Rapporten skal navnlig fokusere på de resultater, der er
opnået gennem EGF, og den skal især indeholde oplysninger om indgivne
ansøgninger, vedtagne afgørelser, støttede foranstaltninger, herunder statistikker om
de indikatorer, der er anført i bilaget, og komplementariteten af sådanne
foranstaltninger i forhold til foranstaltninger, der modtager EU-støtte fra andre EU-
fonde, navnlig ESF+, og oplysninger om opgørelsen af den tildelte økonomiske
støtte, og den skal også dokumentere de ansøgninger, der er blevet afvist eller
reduceret som følge af manglende bevillinger eller manglende opfyldelse af
støtteberettigelseskriterierne.
Rapporten fremsendes til Revisionsretten, Det Europæiske Økonomiske og Sociale
Udvalg, Regionsudvalget og arbejdsmarkedets parter til orientering.
Artikel 22
Evaluering
1.
2.
Hvert fjerde år foretager Kommissionen på eget initiativ og i nært samarbejde med
medlemsstaterne en evaluering af den økonomiske støtte fra EGF.
Resultaterne af de i stk. 1 omhandlede evalueringer fremsendes til Europa-
Parlamentet, Rådet, Revisionsretten, Det Europæiske Økonomiske og Sociale
Udvalg, Regionsudvalget og arbejdsmarkedets parter til orientering. Der tages
hensyn til anbefalingerne i evalueringerne, når der udarbejdes nye programmer inden
for området beskæftigelse og sociale anliggender, eller når de eksisterende
programmer videreudvikles.
De evalueringer, der er omhandlet i stk. 1, skal omfatte relevante statistikker om den
økonomiske støtte, opdelt efter medlemsstat.
For at sikre en effektiv vurdering af EGF's udvikling hen imod opfyldelsen af
fondens målsætninger tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede
retsakter i overensstemmelse med artikel 25 med henblik på at ændre bilaget for om
nødvendigt at gennemgå eller supplere indikatorerne, og med henblik på at supplere
denne forordning med bestemmelser vedrørende oprettelsen af en overvågnings- og
evalueringsramme.
Artikel 23
Forvaltning og finanskontrol
1.
Uden at dette tilsidesætter Kommissionens ansvar for gennemførelsen af Den
Europæiske Unions almindelige budget, har medlemsstaterne ansvaret for
forvaltningen og finanskontrollen, for så vidt angår de foranstaltninger, der har fået
støtte fra EGF. De foranstaltninger, de træffer, omfatter bl.a.:
a)
efterprøvelse af, at der er etableret forvaltnings- og kontrolsystemer, og at de
anvendes på en sådan måde, at det sikres, at Unionens midler anvendes
2.
3.
4.
DA
31
DA
 kom (2018) 0380 - Ingen titel
effektivt og korrekt i overensstemmelse med princippet om forsvarlig
økonomisk forvaltning
b)
c)
d)
e)
sikring af, at levering af overvågningsdata er et obligatorisk krav i kontrakter
med organer, der leverer den samordnede pakke af individualiserede tilbud
efterprøvelse af, at de støttede foranstaltninger er blevet korrekt gennemført
sikring af, at de støttede udgifter er baseret på kontrollerbare bilag, og er
lovlige og formelt rigtige
forebyggelse, påvisning og korrektion af uregelmæssigheder, herunder svig,
og inddrivelse af uretmæssigt udbetalte beløb, eventuelt inkl. morarenter.
Medlemsstaterne indberetter uregelmæssigheder, herunder svig, til
Kommissionen.
2.
Med henblik på anvendelse af finansforordningens artikel [63(3)?] udpeger
medlemsstaterne organer, der har ansvaret for forvaltning og kontrol af de EGF-
støttede foranstaltninger. Disse organer tilsender Kommissionen de i
finansforordningens [artikel 63, stk. 5, 6 og 7 ?] omhandlede oplysninger om
gennemførelsen af den økonomiske støtte, når de indgiver den i artikel 20, stk. 1, i
denne forordning omhandlede endelige rapport.
Når de myndigheder, som er udpeget i overensstemmelse med forordning (EU)
nr. 1309/2013, har givet tilstrækkelig sikkerhed for, at betalingerne er lovlige og
korrekte, og behørigt dokumenteret, kan den pågældende medlemsstat meddele
Kommissionen, at disse myndigheder er bekræftet i henhold til denne forordning. I
så fald meddeler den pågældende medlemsstat, hvilke myndigheder der er bekræftet
og deres funktion.
3.
Medlemsstaterne foretager de påkrævede finansielle korrektioner, hvis der
konstateres en uregelmæssighed. Disse korrektioner består for medlemsstaten i at
annullere hele den økonomiske støtte eller en del heraf. Medlemsstaten inddriver
ethvert beløb, der er udbetalt uretmæssigt som følge af en konstateret
uregelmæssighed, og tilbagebetaler det til Kommissionen, og hvis medlemsstaten
ikke tilbagebetaler beløbet inden for den fastsatte tidsfrist, betales der morarenter.
Kommissionen tager som ansvarlig for gennemførelsen af Unionens almindelige
budget alle nødvendige skridt til at efterprøve, at de finansierede foranstaltninger
gennemføres i overensstemmelse med princippet om forsvarlig og effektiv
økonomisk forvaltning. Det påhviler den ansøgende medlemsstat at sikre, at der
forefindes velfungerende forvaltnings- og kontrolsystemer. Kommissionen forvisser
sig om, at sådanne systemer rent faktisk forefindes.
Med henblik herpå, og uden at det berører Revisionsrettens beføjelser eller de
kontroller, som medlemsstaten foretager i henhold til nationale love og
administrative bestemmelser, kan Kommissionens tjenestemænd eller andre ansatte
med en dags varsel foretage kontrol på stedet, herunder stikprøvekontrol, af de EGF-
støttede foranstaltninger. Kommissionen underretter den ansøgende medlemsstat
herom, så den kan modtage den nødvendige støtte. Embedsmænd fra den pågældende
medlemsstat kan deltage i disse kontrolforanstaltninger.
4.
5.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i
overensstemmelse med artikel 25 for at supplere stk. 1 ved at fastsætte kriterierne
for, hvilke sager om uregelmæssighed der skal indberettes, og hvilke data der skal
oplyses.
DA
32
DA
 kom (2018) 0380 - Ingen titel
6.
For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne artikel vedtager
Kommissionen en gennemførelsesretsakt efter rådgivningsproceduren i artikel 26,
stk. 2, med henblik på at fastsætte det format, der skal anvendes til indberetning af
uregelmæssigheder.
Medlemsstaten sørger for, at alle udgiftsbilag forbliver tilgængelige for
Kommissionen og Revisionsretten i tre år, efter at en økonomisk støtte fra EGF er
opgjort.
Artikel 24
Inddrivelse af den økonomiske støtte
7.
1.
Såfremt de faktiske omkostninger ved den samordnede pakke af individualiserede
tilbud er mindre end størrelsen af den økonomiske støtte i henhold til artikel 16,
inddriver Kommissionen det tilsvarende beløb efter at have givet den pågældende
medlemsstat mulighed for at fremsætte sine bemærkninger.
Hvis Kommissionen konkluderer efter at have foretaget den nødvendige kontrol, at
en medlemsstat enten ikke har opfyldt forpligtelserne i afgørelsen om økonomisk
støtte eller ikke har opfyldt sine forpligtelser i henhold til artikel 23, stk. 1, giver den
den pågældende medlemsstat mulighed for at indgive sine bemærkninger. Hvis der
ikke er opnået enighed, vedtager Kommissionen en afgørelse ved hjælp af en
gennemførelsesretsakt om at foretage de krævede finansielle korrektioner ved at
annullere hele eller en del af EGF-støtten til den pågældende foranstaltning. Denne
afgørelse træffes senest 12 måneder, efter at Kommissionen har modtaget
bemærkninger fra medlemsstaten. Medlemsstaten inddriver ethvert beløb, der er
udbetalt uretmæssigt som følge af en konstateret uregelmæssighed, og hvis den
ansøgende medlemsstat ikke tilbagebetaler beløbet inden for den fastsatte tidsfrist,
betales der morarenter.
Artikel 25
Udøvelse af de delegerede beføjelser
2.
1.
2.
Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne
artikel fastsatte betingelser.
Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 19, stk. 3, og artikel 23, stk.
5, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra datoen for denne
forordnings ikrafttræden.
Den i artikel 19, stk. 3, og artikel 23, stk. 5, omhandlede delegation af beføjelser kan
til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om
tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende
afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i
Den Europæiske Unions Tidende
eller på et senere tidspunkt, der angives i
afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i
kraft.
Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er
udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den
interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016.
Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-
Parlamentet og Rådet meddelelse herom.
3.
4.
5.
DA
33
DA
 kom (2018) 0380 - Ingen titel
6.
En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 19, stk. 3, og artikel 23, stk. 5,
træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse
inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til
Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet
af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre
indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets
initiativ.
Artikel 26
Udvalgsprocedure
1.
2.
Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i
forordning (EU) nr. 182/2011.
Når der henvises til dette stykke, finder artikel 4 i forordning (EU) nr. 182/2011
anvendelse.
Artikel 27
Overgangsbestemmelse
Forordning (EU) nr. 1309/2013 gælder fortsat for ansøgninger indgivet indtil den 31.
december 2020. Den anvendes indtil afslutningen af de respektive sager.
Artikel 28
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i
Den Europæiske Unions
Tidende.
Den anvendes for de ansøgninger, der indgives fra og med den 1. januar 2021.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den
[…].
På Europa-Parlamentets vegne
Formand
På Rådets vegne
Formand
DA
34
DA
 kom (2018) 0380 - Ingen titel
1906362_0036.png
FINANSIERINGSOVERSIGT TIL FORSLAGET
1.
FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME
1,1. Forslagets/initiativets betegnelse
1,2. Berørt(e) politikområde(r)
(programklynge)
1,3. Forslagets/initiativets art
1,4. Forslagets/initiativets begrundelse
1,5. Varighed og finansielle virkninger
1,6. Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)
2.
FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER
2,1. Bestemmelser om kontrol og rapportering
2,2. Forvaltnings- og kontrolsystem
2,3. Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder
3.
FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER
3,1. Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle
ramme
3,2. Anslåede virkninger for udgifterne
3.2.1. Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne
3.2.2. Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne
3.2.3. Tredjemands bidrag til finansieringen
3,3. Anslåede virkninger for indtægterne
DA
1
DA
 kom (2018) 0380 - Ingen titel
1906362_0037.png
FINANSIERINGSOVERSIGT
1.
1,1.
FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME
Forslagets/initiativets betegnelse
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Den Europæiske Fond for
Tilpasning til Globaliseringen (EGF)
1,2.
Berørt (e) politikområde (r)
(programklynge)
Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen som medtaget i GD EMPL's
managementplan for 2018
1,3.
Forslaget/initiativet vedrører:
en ny foranstaltning
en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende
foranstaltning
37
en forlængelse af en eksisterende foranstaltning
en sammenlægning eller en omlægning af en eller flere foranstaltninger til en
anden/en ny foranstaltning
1,4.
1.4.1.
Forslagets/initiativets begrundelse
Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for
iværksættelsen af initiativet
Forordning (EU) nr. 1309/2013 skal revideres senest ved udgangen af 2020.
Gennemgangen, som udføres ved hjælp af forslaget til forordning, gør det muligt for
fonden at fortsætte, udvide sin målsætning med hensyn til at tilbyde støtte til
afskedigede arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende, hvis aktivitet er ophørt
under større uforudsete omstruktureringer, og ændre nogle af de tekniske detaljer for
at opnå større sammenhæng og synergieffekter, fleksibilitet, fokus på performance
og forenkling.
1.4.2.
Merværdien ved en indsats fra EU's side (f.eks. koordineringsfordele, retssikkerhed,
større effektivitet eller komplementaritet). Ved "merværdien ved en indsats fra EU's
side" forstås her merværdien af EU's intervention i forhold til den værdi, som
medlemsstaterne ville have skabt enkeltvis.
Forventet merværdi skabt på EU-plan, (efterfølgende): EU's intervention gennem
EGF gør det muligt at supplere de nationale foranstaltninger med henblik på at
reintegrere afskedigede arbejdstagere ved at tilbyde dem en unik kombination af
skræddersyede foranstaltninger, der fører til yderligere bæredygtige resultater, øger
støttemodtagernes selvværd, der endelig får en mere proaktiv tilgang til jobsøgning,
og forbedrer deres beskæftigelsesegnethed. Den hidtidige erfaring med EGF peger
på, at den hjælp, der tilbydes ikke ville have været muligt uden EGF's medvirken.
1.4.3.
Erfaringer fra lignende foranstaltninger
Der henvises til den erfaring, der er indhentet i forbindelse med forordning (EU) nr.
1309/2013, og som er anført i begrundelsen i forslaget til forordning.
37
Jf. finansforordningens artikel 58, stk. 2, litra a) eller b).
DA
2
DA
 kom (2018) 0380 - Ingen titel
1906362_0038.png
1.4.4.
Sammenhæng med andre relevante instrumenter og eventuel synergivirkning
ESF+ og EGF vil fortsat supplere hinanden, da førstnævnte fortsat vil fungere som
en forebyggende og proaktiv fond, mens sidstnævnte vil forblive en reaktiv nødfond
uden for FFR. ESF+ vil f.eks. supplere EGF ved proaktivt at støtte passende
foranstaltninger på områder, som er i fare på grund af forudseelige økonomiske
udfordringer. Støtteforanstaltninger til de personer, støtten er tiltænkt, supplerer
medlemsstaternes foranstaltninger på nationalt, regionalt og lokalt plan, herunder
foranstaltninger, som er medfinansieret af EU-fonde i overensstemmelse med
henstillingerne i EU's kvalitetsramme for foregribelse af forandringer og
omstruktureringer (QFR).
DA
3
DA
 kom (2018) 0380 - Ingen titel
1906362_0039.png
1,5.
Varighed og finansielle virkninger
Begrænset varighed
–
gældende fra 1.1.2021
–
Finansielle virkninger fra 2021 til 2027 for forpligtelsesbevillinger og fra 2021
til 2031 for betalingsbevillinger.
Ubegrænset varighed
–
Iværksættelse med en indkøringsperiode fra YYYY til YYYY, derefter
gennemførelse i fuldt omfang
1,6.
Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)
38
Direkte forvaltning
ved Kommissionen
–
i dens tjenestegrene, herunder ved dens personale i EU's delegationer
–
i gennemførelsesorganer
Delt forvaltning
i samarbejde med medlemsstaterne
Indirekte forvaltning
ved at overlade budgetgennemførelsesopgaver til:
–
tredjelande eller organer, som tredjelande har udpeget
–
internationale organisationer og deres organer (angives nærmere)
–
Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond
–
de organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 70 og 71
–
offentligretlige organer
–
privatretlige organer, der har fået overdraget samfundsopgaver, forudsat at de
stiller tilstrækkelige finansielle garantier
–
privatretlige organer, undergivet lovgivningen i en medlemsstat, som har fået
overdraget gennemførelsen af et offentlig-privat partnerskab, og som stiller
tilstrækkelige finansielle garantier
–
personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke aktioner i den
fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i traktaten om Den
Europæiske Union, og som er udpeget i den relevante basisretsakt
–
Hvis der angives flere forvaltningsmetoder, gives der en nærmere forklaring i afsnittet "Bemærkninger".
Bemærkninger
[…]
[…]
38
Forklaringer vedrørende forvaltningsmetoder og henvisninger til finansforordningen findes på
webstedet BudgWeb:
https://myintracomm.ec.europa.eu/budgweb/EN/man/budgmanag/Pages/budgmanag.aspx
DA
4
DA
 kom (2018) 0380 - Ingen titel
1906362_0040.png
2.
2.1.
FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER
Bestemmelser om kontrol og rapportering
Angiv hyppighed og betingelser
Ifølge den foreslåede forordnings artikel 21 skal Kommissionen hvert andet år
forelægge en kvantitativ og kvalitativ rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om
gennemførelsen af aktiviteter i henhold til den foreslåede forordning og forordning
(EU) nr. 1309/2013 i de foregående 2 år. Rapporten skal navnlig fokusere på de
resultater, der er opnået gennem EGF og skal især indeholde oplysninger om
indgivne ansøgninger, vedtagne beslutninger og støttede foranstaltninger.
I overensstemmelse med artikel 22 i den foreslåede forordning gennemfører
Kommissionen inden udgangen af 30. juni 2025 en foreløbig evaluering af den
mobiliserede EGF-finansiering. Senest den 31. december 2029 skal Kommissionen
udføre en efterfølgende evaluering af den mobiliserede EGF-finansiering.
2.2.
2.2.1.
Forvaltnings- og kontrolsystem(er)
Begrundelse for den/de påtænkte forvaltningsmetode(r), finansieringsmekanisme(r),
betalingsvilkår og kontrolstrategi
De krav, der gælder forvaltning og finanskontrol, er fastlagt i artikel 23 i den
foreslåede forordning.
EGF er og vil fortsat være under delt forvaltning. Erfaringen har vist, at det er
nødvendigt, at en skræddersyet pakke af individualiserede tilbud udformes af den
myndighed, som er tættest på borgerne. Afhængigt af medlemsstaten og
omstruktureringens form vil dette normalt være en lokal, regional eller national
myndighed. Gennemførelsesopgaverne vil derfor blive uddelegeret til
medlemsstaternes myndigheder. EU's indsats er nødvendig på grund af omfanget og
virkningen af afskedigelserne, men i overensstemmelse med nærhedsprincippet vil
det være begrænset til, hvad der er nødvendigt for at opfylde målsætningerne for
Unionens solidaritet med afskedigede arbejdstagere.
I betragtning af formålet, som er at yde støtte i nødsituationer og under uventede
omstændigheder, bør EGF fortsat være et fleksibilitetsinstrument og et særligt
instrument uden for de budgetmæssige lofter i den flerårige finansielle ramme.
Mobiliseringsmekanismen er fastlagt i artikel 16 i den foreslåede forordning.
Kommissionen udbetaler den økonomiske støtte til den pågældende medlemsstat som
en 100 procents engangsforfinansieringsbetaling.
2.2.2.
Oplysninger om de udpegede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der etableres
for at afbøde dem
Risiciene vedrører den fælles forvaltning af EU-midler.
2.2.3.
Vurdering af og begrundelse for kontrolforanstaltningernes omkostningseffektivitet
(forholdet mellem kontrolomkostningerne og værdien af de forvaltede midler) samt
vurdering af den forventede risiko for fejl (ved betaling og ved afslutning)
De krav, der gælder forvaltning og finanskontrol, er fastlagt i artikel 23 i den
foreslåede forordning.
DA
5
DA
 kom (2018) 0380 - Ingen titel
1906362_0041.png
Med hensyn til den eller de forventede fejlprocenter er det i forslagsfasen målet at
holde fejlprocenten under tærsklen på 2 %. En anden væsentlighedstærskel kan kun
komme på tale i konkrete sager på grundlag den lovgivningsmæssige drøftelse, bl.a.
hvis lovgivningsmyndigheden ikke (fuldt ud) vil godkende de foreslåede
programforenklinger og/eller vil lægge loft over kontrollerne, hvilket ville få
konsekvenser for den forventede fejlprocent. Det vil i så fald kræve en koordineret
tilgang.
2.3.
Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder
Angiv eksisterende eller påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger, f.eks. fra strategien
til bekæmpelse af svig.
De foranstaltninger, der skal forebygge, påvise og korrigere uregelmæssigheder, er
fastlagt i artikel 23, stk. 1, litra e), og artikel 23, stk. 2, i den foreslåede forordning.
I tilfælde af fonde med delt forvaltning findes der den mere specifikke fælles strategi
for bekæmpelse af svig for 2015-2020 fra GD for Regionalpolitik og Bypolitik, GD
for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion og GD
for Maritime Anliggender og Fiskeri.
Kommissionens meddelelse om en strategi til bekæmpelse af svig (COM(2011) 376
final af 24.6.2011) bifalder den eksisterende strategi og betegner den som et initiativ
til bedste praksis og vil supplere den med flere foranstaltninger, hvoraf den vigtigste
er, at Kommissionen i sit forslag til forordninger for 2014-2020 vil anmode
medlemsstaterne om at iværksætte effektive foranstaltninger til bekæmpelse af svig.
Det foreliggende forslag fra Kommissionen indeholder et udtrykkeligt krav om at
indføre sådanne foranstaltninger. Det skulle yderligere styrke opmærksomheden over
for svig hos alle de organer i medlemsstaterne, der er involveret i forvaltningen af og
kontrollen med finansieringsmidler, og dermed mindske risikoen for svig.
DA
6
DA
 kom (2018) 0380 - Ingen titel
1906362_0042.png
3.
3.1.
FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER
Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme og ny(e) foreslåede
udgiftsposter i budgettet
Budgetpost
Instrumenter, som er anført i den flerårige
finansielle ramme for 2021-2027
Udgiftens
art
fra
EFTA-
lande
40
fra
kandidatlan
de
41
Udgiftsomr
åde i den
flerårige
finansielle
ramme
Bidrag
fra
tredjeland
e
iht.
finansforordningen
s artikel [21, stk. 2,
litra b)]
OB/IOB
39
Ikke
relevant
17 01 01 Udgifter til støttefunktioner i
forbindelse med Den Europæiske
Fond
for
Tilpasning
til
Globaliseringen
17 04 Udgifter til aktionspost i
forbindelse med Den Europæiske
Fond
for
Tilpasning
til
Globaliseringen
30 03 Reserve til Den Europæiske
Fond
for
Tilpasning
til
Globaliseringen
IOB
NEJ
NEJ
NEJ
NEJ
Ikke
relevant
OB
NEJ
NEJ
NEJ
NEJ
Ikke
relevant
OB
NEJ
NEJ
NEJ
NEJ
39
40
41
OB = opdelte bevillinger/IOB = ikke-opdelte bevillinger.
EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning.
Kandidatlande og, efter omstændighederne, potentielle kandidatlande på Vestbalkan.
DA
7
DA
 kom (2018) 0380 - Ingen titel
1906362_0043.png
3.2.
3.2.1.
Anslåede virkninger for udgifterne
Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne
i mio. EUR (tre decimaler)
Udgiftsområde i den flerårige finansielle
ramme
<…>
Særligt instrument uden for FFR-lofterne
2021
17 04 Udgifter til aktionspost i forbindelse med
Den Europæiske Fond for Tilpasning til
Globaliseringen
30 03 Reserve til Den Europæiske Fond for
Tilpasning til Globaliseringen
42
Administrationsbevillinger finansieret over
bevillingsrammen for programmet
43
Forpligtelser
Betalinger
Forpligtelser
Betalinger
Forpligtelser =
betalinger
Forpligtelser
(1)
(2)
(1)
(2)
(3)
=1+3
=2+3
2022
p.m.
Ikke
relevant
216
p.m.
p.m.
216
p.m.
2023
p.m.
Ikke
relevant
221
p.m.
p.m.
221
p.m.
2024
p.m.
Ikke
relevant
225
p.m.
p.m.
225
p.m.
2025
2026
2027
Efter
2027
I ALT
p.m.
p.m.
Ikke
relevant
212
p.m.
p.m.
212
p.m.
p.m.
Ikke
relevant
230
p.m.
p.m.
230
p.m.
p.m.
Ikke
relevant
234
p.m.
p.m.
234
p.m.
p.m.
Ikke
relevant
239
p.m.
p.m.
239
p.m.
Ikke
relevant
Ikke relevant
1,578
p.m.
Ikke relevant
1,578
p.m.
Bevillinger I ALT
Betalinger
Udgiftsområde i den flerårige finansielle
ramme
7
"Administrationsudgifter"
42
43
De tal, der er anført ovenfor, er de årlige maksimale beløb, der er til rådighed for Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen.
Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning,
direkte forskning.
DA
8
DA
 kom (2018) 0380 - Ingen titel
1906362_0044.png
i mio. EUR (tre decimaler)
2021
2022
2023
2024
2025
2026
2027
Efter
2027
I ALT
Menneskelige ressourcer
Andre administrationsudgifter
Bevillinger I ALT under
UDGIFTSOMRÅDE 7 i den flerårige
finansielle ramme
(Forpligtelser i alt =
betalinger i alt)
1 435
Ikke
relevant
1 435
Ikke
relevant
1 435
Ikke
relevant
1 435
Ikke
relevant
1 435
Ikke
relevant
1 435
Ikke
relevant
1 435
Ikke
relevant
10 045
Ikke relevant
1 435
1 435
1 435
1 435
1 435
1 435
1 435
10 045
i mio. EUR (tre decimaler)
2021
2022
2023
2024
2025
2026
2027
Efter
2027
I ALT
Bevillinger I ALT
under samtlige UDGIFTSOMRÅDER
i den flerårige finansielle ramme
Forpligtelser
Betalinger
1 435
1 435
1 435
1 435
1 435
1 435
1 435
10 045
For andre administrationsudgifter vises hele den samlede bevillingsramme under finansieringsoversigten for ESF+.
DA
9
DA
 kom (2018) 0380 - Ingen titel
1906362_0045.png
3.2.2.
Sammenfatning af de anslåede virkninger for administrationsbevillingerne
–
Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger
–
Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som
anført herunder:
i mio. EUR (tre decimaler)
År
2021
2022
2023
2024
2025
2026
2027
I ALT
UDGIFTSOMRÅDE 7
i den flerårige finansielle
ramme
Menneskelige ressourcer
Andre
administrationsudgifter
1 435
1 435
1 435
1 435
1 435
1 435
1 435
10 045
Subtotal
UDGIFTSOMR
ÅDE 7
i den flerårige
finansielle ramme
1 435
1 435
1 435
1 435
1 435
1 435
1 435
10 045
Uden for
UDGIFTSOMRÅDE 7
44
i den flerårige finansielle
ramme
Menneskelige ressourcer
Andre udgifter
af administrativ art
Subtotal
uden for
UDGIFTSOMRÅDE 7
i den flerårige finansielle
ramme
I ALT
1 435
1 435
1 435
1 435
1 435
1 435
1 435
10 045
Bevillingerne til menneskelige ressourcer og andre administrationsudgifter vil blive dækket ved hjælp af de bevillinger, der i
forvejen er afsat til generaldirektoratets forvaltning af aktionen, og/eller ved intern omfordeling i generaldirektoratet,
eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige
tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.
44
Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer
og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.
DA
10
DA
 kom (2018) 0380 - Ingen titel
1906362_0046.png
3.2.2.1. Anslået behov for menneskelige ressourcer
–
Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer
–
Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som
anført herunder:
Overslag angives i årsværk
År
2021
2022
2023
2024
2025
2026
2027
Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte)
I hovedsædet og i Kommissionens
repræsentationskontorer
Delegationer
Forskning
9
9
9
9
9
9
9
Eksternt personale (i årsværk: FTE) - KA, LA, UNE, V og JED
45
Udgiftsområde 7
Finansieret over
UDGIFTSOMRÅ
DE 7 i den
flerårige
finansielle ramme
Finansieret over
bevillingsrammen
for programmet
46
Forskning
Andet (skal angives)
I ALT
11
11
11
11
11
11
11
- hovedsædet
- delegationer
- hovedsædet
- delegationer
2
2
2
2
2
2
2
Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som generaldirektoratet allerede har afsat til forvaltningen af
aktionen, og/eller interne rokader i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det
ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige
begrænsninger.
Opgavebeskrivelse:
Tjenestemænd og midlertidigt ansatte
Analysere og drøfte EGF-ansøgninger, der er indgivet af medlemsstaterne. Udarbejde
dokumentationen for EGF-ansøgninger, der forelægges for Kommissionen og
budgetmyndigheden, konsultere og drøfte med de relevante tjenestegrene i
Kommissionen under hele arbejdsgangen. Overvåge gennemførelsen af den økonomiske
støtte. Udarbejde og/eller drøfte relevante ændringer af de indgivne ansøgninger.
Analysere og drøfte EGF-ansøgninger, der er indgivet af medlemsstaterne. Udarbejde
dokumentationen for EGF-ansøgninger, der forelægges for Kommissionen og
budgetmyndigheden, konsultere og drøfte med de relevante tjenestegrene i
Kommissionen under hele arbejdsgangen. Overvåge gennemførelsen af den økonomiske
støtte. Udarbejde og/eller drøfte relevante ændringer af de indgivne ansøgninger.
Eksternt personale
45
46
KA: kontraktansatte, LA: lokalt ansatte, UNE: udstationerede nationale eksperter, V: vikarer, JED:
junioreksperter ved delegationerne.
Delloft for eksternt personale under aktionsbevillingerne (tidligere BA-poster).
DA
11
DA
 kom (2018) 0380 - Ingen titel
1906362_0047.png
3.2.3.
Tredjemands bidrag til finansieringen
Forslaget/initiativet:
–
indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med tredjemand
–
indeholder bestemmelser om samfinansiering med tredjemand, jf. følgende overslag:
Bevillinger i mio. EUR (tre decimaler)
År
2021
som
i
2022
2023
2024
2025
2026
2027
I ALT
Angiv
organ,
deltager
samfinansieringen
Samfinansierede
bevillinger I ALT
3.3.
Anslåede virkninger for indtægterne
–
Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne
–
Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:
for egne indtægter
for andre indtægter
Angiv, om indtægterne er formålsbestemte
i mio. EUR (tre decimaler)
Forslagets/initiativets virkninger
47
Indtægtspost på budgettet
2021
Artikel ………….
2022
2023
2024
2025
2026
2027
For indtægter, der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der påvirkes.
[…]
Andre bemærkninger (f.eks. om hvilken metode der er benyttet til at beregne virkningerne for indtægterne).
[…]
47
Med hensyn til EU's traditionelle egne indtægter (told og sukkerafgifter) opgives beløbene netto, dvs. bruttobeløb,
hvorfra der er trukket opkrævningsomkostninger på 20 %.
DA
1
DA