Europaudvalget 2018
KOM (2018) 0385
Offentligt
1908341_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 1.6.2018
SWD(2018) 293 final
ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE
RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN
Ledsagedokument til
Europa-Parlamentets og Rådets forordning
om oprettelse af et program for miljø- og klimaindsatsen (LIFE)
{COM(2018) 385 final} - {SEC(2018) 275 final} - {SWD(2018) 292 final}
DA
DA
 kom (2018) 0385 - Ingen titel
1908341_0002.png
EU er førende på verdensplan for miljøbeskyttelse og klimatiltag og
–
som bekræftet i
kommissionsformand Jean-Claude Junckers
tale om Unionens tilstand
1
i 2017
–
ønsker at
styrke denne rolle
2
.
LIFE-programmet er som den eneste EU-fond udelukkende rettet mod miljø- og klimamål.
Med sit beskedne budget er det målrettet en niche mellem de EU-programmer, som støtter
forskning og innovation, på den ene side og de EU-programmer, som finansierer
ibrugtagningen af foranstaltninger i stor målestok, på den anden side.
LIFE-aktiviteterne imødegår visse problemer direkte, hvor de optræder, men programmets
væsentligste virkninger er indirekte, idet programmet fungerer som katalysator med henblik
på at starte, udvide eller sætte skub i bæredygtig produktions-, distributions- og
forbrugspraksis ved at støtte:
-
udvikling og udveksling af bedste praksis og viden
-
opbygning af kapacitet og fremskyndet gennemførelse af miljø- og klimalovgivning
samt miljø- og klimapolitikker
-
interessenter, der i lille målestok tester teknologier og løsninger, og
-
mobilisering af finansiering fra andre kilder.
Denne konsekvensanalyse ledsager Kommissionens forslag om det fremtidige LIFE-program
for miljø- og klimaindsatsen efter 2020 og opfylder kravene i finansforordningen om, at der
skal udarbejdes en forudgående evaluering.
Udfordringer og muligheder for LIFE-programmet i den næste flerårige finansielle
ramme
Den seneste midtvejsevaluering af LIFE-programmet
3
bekræftede, at det gældende program
er på rette vej til at blive effektivt
4
, virkningsfuldt og relevant, og at det bidrager til Europa
2020-strategien. Derudover anser de fleste interessenter LIFE for at være et meget vigtigt
instrument til håndtering af miljø- og klimaprioriteterne.
I forbindelse med midtvejsevalueringen blev der dog også peget på muligheder for yderligere
at øge programmets samlede effektivitet, som ikke ville kunne virkeliggøres med en
videreførelse af LIFE-programmet i sin aktuelle form og omfang i perioden 2021-2027. De
vedrører navnlig muligheder for at forbedre sammenhængen mellem LIFE-programmet og
andre EU-midler og styrke programmets katalytiske rolle. Der blev ligeledes peget på
yderligere forbedringsmuligheder i relation til programmets strategiske fokus samt
mulighederne for at effektivisere og forenkle forvaltningen af LIFE.
De foretrukne løsningsmodeller
Adskillige løsningsmodeller blev udpeget med henblik på at imødegå de påpegede
udfordringer. Disse blev efterfølgende undersøgt nærmere med hensyn til deres effektivitet,
virkningsfuldhed og kohærens. I den forbindelse blev der peget på en række specifikke
forbedringsmuligheder for det nye program, som belyses i det følgende.
1
2
3
4
https://ec.europa.eu/commission/state-union-2017_da
En analyse af det udestående behov for foranstaltninger på de forskellige miljøpolitiske områder og inden for
klimaforandringer med henblik på at sikre overholdelsen af den relevante EU-lovgivning, Parisaftalen og
gennemførelsen af energiunionen findes i bilag 4.
EC (2017)
Report on the Mid-term Evaluation of the Programme for Environment and Climate. SWD(2017) 355
final.
Ecorys (2017) Support for an external and independent LIFE Mid Term Evaluation Report
Ud fra analysen af de centrale resultatindikatorer, som anvendes til at vurdere projekters performance.
1
 kom (2018) 0385 - Ingen titel
1908341_0003.png
Der blev set nærmere på tre løsningsmodeller i relation til programmets
dækning og
anvendelsesområde:
1. Ved at udvide LIFE's anvendelsesområde til at omfatte kapacitetsopbyggende
projekter på området ren energi, idet der tilføjes et delprogram om omstilling til ren
energi, opnås en mere sammenhængende tilgang til finansieringen af
kapacitetsopbyggende projekter på området ren energi, og samtidig sikres en bredere
vifte af støttemodtagere bedre adgang.
2. Dette styrker støtten fra LIFE til mainstreaming af målsætningerne på natur- og
biodiversitetsområdet. Dette vil styrke finansieringen af naturrelaterede projekter og
forbedre kohærensen i EU-budgettets samlede struktur ved at lette en forbedret
mainstreaming-tilgang. Det kan dog pålægge miljømyndighederne en yderligere
planlægnings- og koordineringsindsats.
3. Ved at lade EU's oversøiske lande og territorier komme i betragtning til LIFE, især for
natur- og biodiversitetsrelaterede foranstaltninger inden for delprogrammet Natur og
biodiversitet, lukkes et potentielt hul i finansieringen af BEST-ordningen
5
.
Forhøjes budgettet med det specifikke formål at inddrage omstilling til ren energi og/eller
indføje et delprogram om natur, bør disse løsningsmodeller (løsningsmodel 1 og 2) medtages
i LIFE-programmets struktur.
Ni løsningsmodeller blev udvalgt i relation til programmets
gennemførelsesmekanismer
og
programforvaltning.
For at forbedre LIFE's resultater og katalysatorfunktion blev to løsninger undersøgt
vedrørende LIFE's tilgængelighed for ansøgere fra samtlige EU-medlemsstater.
Løsningsmodellen med at stille centraliseret støtte til rådighed for hele netværket af nationale
kontaktpunkter frem for de eksisterende nationale kapacitetsopbygningsprojekter (som kun
visse medlemsstater har adgang til) vurderes positivt. Løsningsmodellen, hvormed
medfinansieringssatsen øges, vil skulle overvejes nærmere, når der træffes afgørelse om
LIFE-programmets overordnede udformning og budget for den næste flerårige finansielle
ramme baseret på efterspørgslen i tidens løb.
Fire øvrige løsninger blev overvejet med henblik på at forbedre programmets performance og
katalysatorrolle. Heriblandt blev de strategiske integrerede projekter betragtet som den mest
slagkraftige mekanisme ud fra piloterfaringerne med integrerede projekter i det nuværende
LIFE-program. Dette forudsætter imidlertid en forhøjelse af budgettet sammenholdt med det
nuværende program.
Løsningerne med henblik på dels større udbredelse og dels styrkelsen af såvel programmets
fleksibilitet som muligheden for at målrette indsatsen mod centrale og nye problemområder
ved at forenkle forordningen og det flerårige arbejdsprogram har ingen alvorlige negative
virkninger, og de bør derfor introduceres. For de finansielle instrumenters vedkommende vil
det være en fordel, hvis de tilgange, der er udviklet under det nuværende LIFE-
pilotinstrumenter, blev opgraderet inden for rammerne af InvestEU.
Hvordan vil performancen blive overvåget og evalueret?
5
Initiativet den
frivillige BEST-ordning for biodiversitet og økosystemtjenester i de europæiske oversøiske
territorier
tilsigter at støtte bevarelse af biodiversitet og bæredygtig brug af økosystemtjenester, heriblandt
økosystembaserede tilgange til tilpasning til og modvirkning af klimaforandringer, i områderne i Unionens yderste
periferi og oversøiske lande og territorier.
2
 kom (2018) 0385 - Ingen titel
Performancen vil fortsat blive målt på program- og delprogramniveau med afsæt i den
aktuelle projektbaserede tilgang. Der er imidlertid udpeget yderligere performancekriterier
med henblik på at styrke overvågningen og evalueringen af LIFE's katalysatoreffekt og dets
bidrag til støtte for samfundsændringer Ansvaret for anvendelsen heraf vil primært påhvile
Kommissionen for at undgå at øge de nuværende rapporteringskrav og for at sikre en nøjagtig
og robust rapportering.
To dybtgående evalueringer vil blive gennemført midtvejs (senest i 2024) og ved
programmeringsperiodens afslutning (senest i 2027).
3