kom (2018) 0392 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om et notat, der redegør for udfaldet af forhandlingerne om en reform af EU’s landbrugsstøtte, til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling, kopi til udenrigsministeren

Europaudvalget 2020-21
KOM (2018) 0392
Offentligt

Folketingets Europaudvalg

Christiansborg

1240 København K

Den 4. november 2020

MFVM 158

Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestillings besvarelse af spørgsmål nr. 4 (KOM (2018) 0392) stil-

let 28. oktober efter ønske fra Anne Valentina Berthelsen (SF).

Spørgsmål nr. 4

”Ministeren

bedes oversende et notat, der redegør for udfaldet af forhandlingerne om en reform af

EU’s landbrugsstøtte, herunder aftalens klimavirkninger og status for bruttoarealmodellen

og andre

danske forhandlingsprioriteter.”

Svar

Forhandlingerne om reformen af EU’s landbrugspolitik er gået ind i den afgørende fase efter, at Rådet

og Europa-Parlamentet har fastlagt deres holdning til Kommissionens forslag. Vedlagt er notat om for-

handlingerne om en reform af EU’s landbrugspolitik. Der redergøres for de vigtigste danske forhand-

lingsprioriteter herunder bruttoarealmodellen.

For yderligere detaljer henvises til allerede oversendte notater om landbrugsreformen senest samleno-

tat om rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19.-20. oktober 2020 oversendt til Folketingets Europaud-

valg den 1. oktober 2020.

./.

Mogens Jensen

Jesper Wulff Pedersen

Miljø- og Fødevareministeriet

•

Slotsholmsgade 12

•

1216 København K

Tlf. 38 14 21 42

•

Fax 33 14 50 42

• CVR

12854358

• EAN

5798000862005

•

[email protected]

•

www.mfvm.dk

kom (2018) 0392 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om et notat, der redegør for udfaldet af forhandlingerne om en reform af EU’s landbrugsstøtte, til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling, kopi til udenrigsministeren

EU og Internationalt

Den 4. november 2020

Status for forhandlingerne om EU’s landbrugsreform

Kommissionen fremlagde 1. juni 2018 sit forslag til en reform af EU’s landbrugspolitik for 2021-2027.

Efter at have afventet en aftale om EU’s budget 2021-2027 indgik EU’s landbrugsministre den 21. ok-

tober 2020 en aftale om Rådets holdning til Kommissionens forslag, ligesom Europa-Parlamentet også

den 20.-23. oktober 2020 stemte om sin holdning til reformforslaget. Det betyder, at de afsluttende

trilogforhandlinger om et kompromis mellem Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen kan ind-

ledes snarligt. Nedenfor gives et overblik over hovedemnerne i forhandlingerne.

Baggrund

Kommissionens forslag fra 2018 lægger op til, at medlemsstaterne inden for en fælles ramme skal im-

plementere landbrugspolitikken nationalt gennem en såkaldt strategisk plan, der blandt andet beskri-

ver de støtteordninger, som planlægges i søjle 1 (direkte støtte mv.) og søjle 2 (landdistriktsstøtte). Pla-

nen godkendes af Kommissionen, og der indgår løbende opfølgninger på planen i implementeringspe-

rioden. Denne nye tilgang landbrugspolitikken er fastholdt i både Rådet og Europa-Parlamentet, idet

Europa-Parlamentet dog i sin position genindfører en række af de detaljerede kontrolelementer, som

Kommissionen havde foreslået medlemsstaterne i højere grad selv kunne definere fremadrettet.

Følgende hovedemner kan derudover fremhæves:

Øremærkning

Kommissionens forslag fra 2018 indeholdt som noget nyt et krav om, at medlemsstaterne skal udar-

bejde 1-årige

grønne støtteordninger i søjle 1 kendt som ”eco-schemes”. Kommissionens forslag inde-

holdt dog ikke noget krav om, hvor stort et beløb som medlemsstaterne skal afsætte til dette formål. I

Rådets position indgår øremærkning på 20 % af søjle 1-midlerne til eco-schemes, mens det i Europa-

Parlamentets position er 30 %. I begge institutioners positioner er der varierende muligheder for at

tælle grønne indsatser i søjle 2 med i forhold til øremærkningen i søjle 1 i det omfang de grønne ind-

satser i søjle 2 ligger ud over den obligatoriske grønne øremærkning i søjle 2. Hertil kommer en indfas-

ningsperiode i Rådets position, hvor der de to første år er mulighed for at overflytte midler til andre

formål, herunder flytte midler til søjle 2, hvis alle muligheder for udmøntning via eco-schemes er ud-

tømt. I forhold til grøn øremærkning i søjle 2 ligger Europa-Parlamentet en smule højere end Rådet (jf.

tabel 1), men til gengæld kan en andel af støtten til for eksempel landbrug i bjergrige egne tælles med i

Europa-Parlamentets forslag. Ambitionsniveauet i et endeligt kompromis skal således både vurderes i

forhold til niveau for øremærkning og i forhold til, hvad der kan tælles med i den grønne øremærkning.

Miljø-

og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216

København K

Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk

Tabel 1. Øremærkning til grønne formål

Kommissions forslag

Søjle 1

Søjle 2

30 %

Rådets position

20 %

30 %

Europa-Parlamentets

position

30 %

35 %

Endelig er der en forskellig tilgang i henholdsvis Rådet og Europa-Parlamentet i forhold til indholdet

af eco-schemes, hvor Europa-Parlamentet lægger op til specifikke krav til hvilke typer af støtteordnin-

ger, som de enkelte medlemsstater skal udbyde. Her lægger Rådet op til, at medlemsstaterne har en

større grad af frihed, men i begge tilfælde vil de konkrete ordninger skulle indgå i den strategiske plan,

som Kommissionen vil skulle godkende.

Grønne danske prioriteter

Det fremgår af regeringens forhandlingsoplæg, at man lægger vægt på en forenkling af reglerne for

støtteberettigede arealer i form af den såkaldte bruttoarealmodel, så landbrugerne modsat i dag gives

incitament til at udvikle og bevare våde områder og/eller grønne biotoper på deres marker. I Rådets

position indgår det, at medlemsstaterne kan vælge at tillade landbrugerne at have sådanne grønne bio-

toper på deres støtteberettigede areal, så længe disse biotoper ikke udgør den overvejende del af area-

let. I Europa-Parlamentets position indgår et tilsvarende forslag, idet det dog fremgår, at de grønne

biotoper maksimalt kan udgøre en 1/3 af marken.

Derudover fremgår det af både Rådets og Europa-Parlamentets position, at hvor der sker ændringer på

landbrugsarealerne som følge af natur- eller klimatiltag kan arealerne forblive støtteberettigede. Tan-

ken er, at det eksempelvis skal sikre, at en landbruger der vælger at indgå i et klimaprojekt om at

stoppe for dræn og genetablere vandniveau ikke vil blive straffet økonomisk ved at miste landbrugs-

støtten. I dag er denne mulighed snævert knyttet til de situationer, hvor arealer ændrer karakter som

følge af et projekt knyttet til vandrammedirektivet eller som følge af et tilsagn under landdistriktspro-

grammet.

Endelig fremgår det af regeringens forhandlingsoplæg, at man lægger stor vægt på at både søjle 2-ord-

ninger og eco-schemes fra søjle 1 kan anvendes til at understøtte medlemsstaternes indsatser i forhold

til centrale EU-regler som for eksempel vandrammedirektivet, Natura 2000, EU-krav i forhold til ren

luft, pesticider, drikkevandsamt eventuelle EU-krav til reduktion af CO2-udledninger. I dag er det mu-

ligt at anvende midler fra søjle 2 til at støtte krævede indsatser i forhold til vandrammedirektivet og

Natura 2000, men der har ikke været opbakning i hverken Rådet eller Europa-Parlamentet til at ud-

vide listen over grønne krav, som kan understøttes af landbrugspolitikken.

Fleksibilitet mellem søjlerne

Spørgsmålet om fleksibilitet mellem søjlerne bliver i rådsregi forhandlet af stats- og regeringscheferne

i forbindelse med fastlæggelsen af den flerårige finansielle ramme. Som det fremgår af tabel 2, indebæ-

rer budgetaftalen fra juli 2020 en udvidelse af fleksibiliteten i forhold til Kommissionens forslag og

reglerne i dag, mens Europa-Parlamentets forslag lægger op til en indskrænkning af mulighederne for

fleksibilitet i forhold til Kommissionens forslag og situationen i dag. Det er ikke kutyme, at der sker

væsentlige ændringer på de områder, som EU’s stats-

og regeringschefer har vedtaget.

Tabel 2. Fleksibilitet mellem søjlerne

2014-2020

Kommissionens

forslag (juni 2018)

15 %

Yderligere 15 %

Yderligere 2 %

15 %

Rådets position

(Det Europæiske Råds

aftale juli 2020)

25 %

Yderligere 15 %

Yderligere 2 %

25 %

Yderligere 5 %

Europa-Parlamentets

position

12 %*

5 %*

Yderligere 7 %*

Fra søjle I til søjle II

Hvis midlerne anvendes til

grønne formål

Hvis midlerne anvendes til

unge landbrugere

Fra søjle II til søjle I

15 %

Medlemsstater med et

Yderligere 10

gennemsnit for direkte

betalinger under 90 % af

EU-gennemsnittet

* Midlerne der overføres mellem søjlerne må kun anvendes til grønne formål.

Capping

Kommissionens forslag indeholdt et krav om, at medlemsstaterne skulle indføre et såkaldt støtteloft

for direkte støtte, hvilket også kaldes capping. En bedrift kunne med det forslag højst modtage

100.000 €, mens midler herover i Kommissionens forslag skulle

omfordeles til mindre- og mellem-

store bedrifter, eller overføres til anvendelse i søjle II. Det indgik i Det Europæiske Råds aftale om

budgettet fra juli 2020, at capping af beløb over 100.000 € bliver frivilligt for medlemsstaterne at an-

vende. I Europa-Parlamentet kunne der ikke samles flertal for et af de mange ændringsforslag til

spørgsmålet om capping, hvilket i udgangspunktet betyder, at Europa-Parlamentet formelt støtter

Kommissionens forslag på capping. Der blev dog enighed i Europa-Parlamentet om, at medlemsstater

der anvender capping vil kunne fratrække halvdelen af lønningerne tilknyttet landbrugsaktivitet.

Koblet støtte

På niveauet for koblet støtte til specifikke sektorer lægger Rådet op til at fastholde det nuværende ud-

gangspunkt på 13 + 2 %, mens Europa-Parlamentet fastholder Kommissionens forslag fra 2018 om 10

+2 %. I begge tilfælde kan de ekstra 2 % kun anvendes til proteinafgrøder. Rådet har desuden blandt

andet tilføjet bordoliven som en sektor, der vil kunne modtage koblet støtte. Europa-Parlamentet har

derimod fjernet Kommissionens forslag om at give mulighed for koblet støtte til nonfood-afgrøder,

som anvendes til produktion af produkter, der har potentiale til at kunne afløse fossile materialer.

Øvrige emner

Det ventes, at en lang række andre emner også vil blive genstand for svære forhandlinger mellem Rå-

det, Europa-Parlamentet og Kommissionen. Der ventes for eksempel diskussion om krav og kontrol af

mindre bedrifter og om disse eksempelvis kan undtages fra visse af de grønne konditionalitetskrav,

som alle landbrugere ellers i henhold til Kommissionens forslag skal overholde for at modtage den di-

rekte støtte. I den forbindelse ventes også generelle diskussioner om indholdet af konditionalitetskra-

vene, ligesom der også ventes generelle diskussioner om spørgsmål relateret til kontrol og sanktioner i

forhold til, hvorvidt disse skal være bestemt på EU-niveau eller om medlemsstaterne skal have en

større eller mindre grad af fleksibilitet til at tilrettelægge dette efter nationale forhold. Derudover for-

ventes også diskussion om midlertidig national støtte, som nyere medlemsstater kan anvende, hvor

Rådet blev enige om, at medlemsstater der har benyttet det, kan fortsætte i næste periode, dog med

faldende niveau for støtten fra 50 % til 30 % i 2027. Europa-Parlamentet blev blandt andet enige om,

at det samlede midlertidige nationale støttebeløb, der kan ydes til landbrugere, skal begrænses til 50 %

inden for hvert af de sektorspecifikke rammebeløb, som Kommissionen i 2013 har givet tilladelse til.

Videre proces

Trilogforhandlingerne mellem Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen forventes indledt snarest

muligt, men på grund af forhandlingernes kompleksitet ventes de tidligst at kunne afsluttes i begyn-

delsen af 2021. Det betyder, at reformen ikke som planlagt kan træde i kraft 1. januar 2021. I stedet er

det forventningen, at reformen vil træde i kraft 1. januar 2023. Det skyldes, at medlemsstaterne skal

have tid til at udarbejde de strategiske planer, der som nævnt skal godkendes af Kommissionen inden

der kan udbetales landbrugsstøtte.