Europaudvalget 2018
KOM (2018) 0402
Offentligt
1903136_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 31.5.2018
COM(2018) 402 final/2
CORRIGENDUM
This document corrects the COM (2018) 402 final of 23.5.2018
Concerns all languages versions
Level of sensibility removed from the cover page
The text should read as follows:
Henstilling med henblik på
RÅDETS HENSTILLING
om Bulgariens nationale reformprogram for 2018
og med Rådets udtalelse om Bulgariens konvergensprogram for 2018
DA
DA
 kom (2018) 0402 - Ingen titel
1903136_0002.png
Henstilling med henblik på
RÅDETS HENSTILLING
om Bulgariens nationale reformprogram for 2018
og med Rådets udtalelse om Bulgariens konvergensprogram for 2018
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,
som henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 121, stk.
2, og artikel 148, stk. 4,
som henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af
overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske
politikker
1
, særlig artikel 9, stk. 2,
som henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 af 16.
november 2011 om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer
2
, særlig artikel
6, stk. 1,
som henviser til henstilling fra Europa-Kommissionen
3
,
som henviser til beslutninger fra Europa-Parlamentet
4
,
som henviser til konklusioner fra Det Europæiske Råd,
som henviser til udtalelse fra Beskæftigelsesudvalget,
som henviser til udtalelse fra Det Økonomiske og Finansielle Udvalg,
som henviser til udtalelse fra Udvalget for Social Beskyttelse,
som henviser til udtalelse fra Udvalget for Økonomisk Politik, og
som tager følgende i betragtning:
(1)
Den 22. november 2017 vedtog Kommissionen den årlige vækstundersøgelse, som
markerede starten på det europæiske semester 2018 om samordning af de økonomiske
politikker. Der blev i passende omfang taget højde for den europæiske søjle for sociale
rettigheder, som blev proklameret af Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen
den 17. november 2017. Den 22. marts 2018 tilsluttede Det Europæiske Råd sig
prioriteterne i den årlige vækstundersøgelse. Den 22. november 2017 vedtog
Kommissionen på grundlag af forordning (EU) nr. 1176/2011 ligeledes rapporten om
varslingsmekanismen, hvori Bulgarien blev udpeget som en af de medlemsstater, for
hvilke der skulle gennemføres en dybdegående undersøgelse.
1
2
3
4
EFT L 209 af 2.8.1997, s. 1.
EUT L 306 af 23.11.2011, s. 25.
COM(2018) 402 final.
P8_TA(2018)0077 og P8_TA(2018)0078.
DA
1
DA
 kom (2018) 0402 - Ingen titel
1903136_0003.png
(2)
Den 7. marts 2018 blev landerapporten for Bulgarien
5
2018 offentliggjort. Den
indeholdt en vurdering af Bulgariens fremskridt med hensyn til gennemførelsen af de
landespecifikke henstillinger, som Rådet vedtog den 11. juli 2017, opfølgningen på de
henstillinger, der blev vedtaget de foregående år, og opfyldelsen af Bulgariens
nationale Europa 2020-mål. Den indeholdt desuden en dybdegående undersøgelse
efter artikel 5 i forordning (EU) nr. 1176/2011, hvis resultater også blev offentliggjort
den 7. marts 2018
6
. Kommissionen konkluderer af sin analyse, at Bulgarien er berørt
af makroøkonomiske ubalancer. Sårbarhederne i den finansielle sektor ledsages af en
høj gældsætning og store misligholdte lån i virksomhederne, samtidig med at
arbejdsmarkedstilpasningerne er utilstrækkelige.
Den 19. april 2018 fremlagde Bulgarien sit nationale reformprogram for 2018 og sit
konvergensprogram for 2018. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge
mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen. Bulgariens nationale
reformprogram indeholder både kort- og mellemfristede tilsagn og dækker også de
udfordringer, der er afdækket i landerapporten for 2018. Der bebudes navnlig
foranstaltninger med henblik på at styrke tilsynet med banker og andre finansielle
institutioner, forbedre rammen for insolvens og mindske de tilbageværende svagheder,
som blev afdækket i de stresstest, der blev gennemført i 2016. Der træffes også
foranstaltninger med henblik på at styrke skatteinddrivelsen og tackle
skyggeøkonomien, gøre de aktive arbejdsmarkedspolitikker mere målrettede, øge den
sociale beskyttelse og tage hånd om forskellige udfordringer i sundhedspleje- og
uddannelsessektoren. En effektiv gennemførelse af det nationale reformprogram vil
samlet set understøtte korrektionen af ubalancer.
Der er taget hensyn til de relevante landespecifikke henstillinger i forbindelse med
programmeringen af de europæiske struktur- og investeringsfonde for 2014-2020. I
henhold til artikel 23 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013
7
kan Kommissionen, hvis det er nødvendigt for at støtte gennemførelsen af relevante
henstillinger fra Rådet, anmode en medlemsstat om at evaluere og foreslå ændringer i
sin partnerskabsaftale og sine relevante programmer. Kommissionen har redegjort
nærmere for, hvordan den agter at anvende den nævnte bestemmelse, i retningslinjer
for anvendelsen af foranstaltninger, der knytter de europæiske struktur- og
investeringsfondes effektivitet til forsvarlig økonomisk styring
8
.
Bulgarien er i øjeblikket underlagt den forebyggende del af stabilitets- og
vækstpagten. Ifølge konvergensprogrammet for 2018 sigter regeringen med
udgangspunkt i et overskud på den offentlige saldo på 0,9 % af BNP i 2017 mod et
budget i balance i 2018 og et overskud på 0,3 % af BNP i 2019, 0,5 % i 2020 og 0,2 %
i 2021. Den mellemfristede budgetmålsætning, dvs. et strukturelt underskud på 1 % af
BNP, forventes fortsat at blive opfyldt med en margen i hele programperioden. Ifølge
konvergensprogrammet for 2018 ventes den offentlige gældskvote at falde gradvist fra
25,4 % af BNP i 2017 til 19,4 % i 2021. Det makroøkonomiske scenario, der ligger til
SWD(2018) 201 final.
COM(2018) 120 final.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles
bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond,
Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den
Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for
Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og
Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 (EUT L 347 af 20.12.2013, s.
320).
COM(2014) 494 final.
(3)
(4)
(5)
5
6
7
8
DA
2
DA
 kom (2018) 0402 - Ingen titel
grund for de pågældende budgetmæssige fremskrivninger, er realistisk. Ifølge
Kommissionens forårsprognose for 2018 forventes den strukturelle saldo fortsat at
opvise et overskud, men et overskud, der falder fra 0,9 % af BNP i 2017 til 0,6 % af
BNP i 2018, og som forbliver på det samme niveau i 2019. Den strukturelle saldo
forventes dermed fortsat at ligge over den mellemfristede budgetmålsætning i begge
år. Generelt er Rådet af den opfattelse, at Bulgarien forventes at overholde
bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagten i 2018 og 2019.
(6)
Det er af største vigtighed at øge den finanspolitiske effektivitet. Der kan konstateres
fremskridt hvad angår skatteindtægter og overholdelse af skattelovgivningen, men
dette er mere et resultat af bedre økonomiske udsigter end af forbedret forvaltning og
inddrivelse af skatter. Effektiviteten hvad angår udnyttelsen af offentlige midler er
meget lav i Bulgarien. Det er i denne henseende vigtigt at reformere forvaltningen af
de offentlige finanser, og de nuværende økonomiske og finanspolitiske forhold er
særlig velegnede til sådanne reformer. Statsejede virksomheders økonomiske
resultater er dårlige sammenlignet med andre lande i regionen og den private sektor,
og dette er også en kilde til usikkerhed og risiko for de offentlige finanser, idet
sådanne virksomheders restancer udgør eventualforpligtelser. Selskabsstyringen af
statsejede virksomheder er samlet set fortsat en udfordring og opfylder ikke
internationale standarder. Derudover er reformer på dette område yderst vigtige for
erhvervsklimaet.
Den finansielle sektors soliditet blev fortsat bedre, selv om der stadig er sårbarheder.
Der er stadig mange misligholdte erhvervslån, selv om der er blevet færre.
Kapitalbufferne ligger generelt på et komfortabelt niveau og giver dermed plads til
balancesanering. Der er gjort betydelige fremskridt med hensyn til at forbedre tilsynet
med finanssektoren, men en række vigtige foranstaltninger mangler stadig at blive
gennemført fuldt ud. Begrænsning af de risici, der er knyttet til eksponeringer i
forbindelse med nærtstående parter og forbedring af værdiansættelsen af aktiver er
afgørende med hensyn til at styrke balancerne yderligere og fremme bankernes og
forsikringsselskabernes robusthed.
Insolvensreglernes ineffektivitet bremser nedbringelsen af gælden i den private sektor
og omlægningen af misligholdte lån. Procedurerne er langstrakte og
inddrivelsesprocenten er lav. Nogle af elementerne i en velfungerende ramme mangler
stadig, navnlig regler for gældssanering og for at give iværksættere endnu en chance
inden for en rimelig tidsramme efter en konkurs. Manglen på dataindsamling og
tilstrækkelige tilsynsredskaber forhindrer en vurdering af både ældre og nye
procedurer, herunder for omstrukturering af virksomheder.
Mængden af sort arbejde er fortsat høj, hvilket har stor indvirkning på
skatteindtægterne, arbejdsvilkårene og pensionsindkomsternes tilstrækkelighed.
Bulgarien har på det seneste truffet en række foranstaltninger med henblik på at
forbedre situationen. Disse omfatter éndagskontrakter inden for landbrug, bedre
samarbejde mellem skattemyndigheder og arbejdsmarkedsmyndigheder samt en
forstærket indsats for at øge kendskabet til de negative konsekvenser for
arbejdstagerene. Foranstaltningernes virkning vil afhænge af, om de gennemføres
effektivt. Det er afgørende for opnåelsen af inklusiv vækst og sikring af rimelige
arbejdsvilkår for alle, at der sættes yderligere fart på overgangen til den formelle
økonomi.
Forholdene på arbejdsmarkedet er blevet bedre, men der er stadig udfordringer.
Beskæftigelsen har nået niveauet fra før krisen, og arbejdsløsheden ligger under EU-
(7)
(8)
(9)
(10)
DA
3
DA
 kom (2018) 0402 - Ingen titel
gennemsnittet. Den positive udvikling på arbejdsmarkedet kommer dog ikke alle i den
arbejdsdygtige alder til gavn. De langtidsledige, arbejdsløse unge, romaer og
personer, der bor i fattigere regioner og landområder, har fortsat betydelige problemer
med at komme i eller komme tilbage i beskæftigelse. Den aldrende og skrumpende
befolkning kombineret med en erhvervsfrekvens under EU-gennemsnittet medfører
mangel på arbejdskraft og færdigheder, hvilket svækker langtidsudsigterne for
økonomien. Det vil derfor være berettiget at øge fokus på opkvalificering og
uddannelse. Deltagelse på arbejdsmarkedet og beskæftigelsesegnethed kan fremmes
gennem en blanding af effektive opsøgende foranstaltninger, aktive
arbejdsmarkedspolitikker og sociale tjenester.
(11)
Uligheden hvad angår indtægt og adgang til tjenester (uddannelse, sundhedspleje og
boliger) samt risikoen for fattigdom eller social eksklusion er fortsat blandt de højeste
i EU. I 2016 risikerede tofemtedele af befolkningen fattigdom eller social eksklusion,
mens de 20 % rigeste husholdningers indtægt var næsten otte gange så høj som de
20 % fattigstes. udgifterne til social beskyttelse er lave, herunder til den generelle
mindstelønsordning, hvis dækning og tilstrækkelighed er begrænset, hvilket også er
tilfældet hvad angår dens virkning med hensyn til at mindske fattigdom og ulighed.
Der mangler en objektiv mekanisme til at revidere ydelsernes niveau. Til trods for
nylige forbedringer hvad angår tilstrækkeligheden af sociale bistandsydelser og
minimumspensioner giver det sociale beskyttelsessystem ikke tilstrækkelig støtte til de
mest sårbare og dårligst stillede grupper, såsom romaer, børn, ældre, handicappede og
personer, der bor i landområder. Leveringen af sociale tjenester er fortsat dårlig og
integreringen af disse tjenester med arbejdsmarkedet og andre tjenester er
ufuldstændig.
Mindstelønnen er fastsat uden en klar og gennemsigtig mekanisme, og andelen af
arbejdstagere på mindsteløn er mere end fordoblet over de seneste seks år. Manglen på
en sådan mekanisme kan bringe opnåelsen af en ordentlig balance mellem
målsætningerne om at støtte beskæftigelsen og konkurrencedygtigheden og samtidig
beskytte arbejdsindkomsterne, i fare. Det skaber derudover usikkerhed, som kan
påvirke forudsigeligheden af erhvervslivets vilkår i negativ retning. Regeringen har
fremlagt forslag til en mekanisme til fastsættelse af mindsteløn, som tager hånd om
denne mangel. Arbejdsmarkedets parter er dog ikke enige om dette spørgsmål. I sin
budgetprognose har regeringen også medtaget stigninger i mindstelønnen frem til
2020. I 2018 ratificerede Bulgarien
Den Internationale Arbejdsorganisations konvention om fastsættelse af
mindstelønninger. Dette kan udgøre et godt grundlag for oprettelsen af en objektiv
mekanisme.
Begrænset adgang til sundhedspleje på grund af lave offentlige udgifter, ujævn
fordeling af begrænsede ressourcer og lav dækning for så vidt angår
sundhedsforsikring udgør fortsat en væsentlig udfordring. Det lave offentlige
udgiftsniveau skal opvejes af højt privatforbrug, først og fremmest i form af
egenbetaling. Andelen af Bulgarer uden sundhedsforsikring er høj i forhold til de
fleste andre EU-medlemsstater. Distriktsforskelle hvad angår fordelingen af læger og
det lave antal sygeplejersker er fortsat problematisk. På den positive side er antallet af
læger, der forlader Bulgarien, faldet på det seneste. Foranstaltninger som den nationale
sundhedsstrategi bør anvendes til at tackle disse svagheder.
Til trods for nylige foranstaltninger med henblik på at modernisere
uddannelsessystemet er uddannelsesresultaterne ringe og kraftigt påvirket af
socioøkonomisk status. Børn fra dårligt stillede familier, navnlig romaer, har ikke de
(12)
(13)
(14)
DA
4
DA
 kom (2018) 0402 - Ingen titel
samme muligheder. Højt frafald i de små klasser har negative konsekvenser for den
fremtidige
beskæftigelsesegnethed
og
resultaterne
på
arbejdsmarkedet.
Tilvejebringelse af etnisk blandede børnehaver, skoler og klasser udgør fortsat en
udfordring for leveringen af almindelig inklusiv kvalitetsuddannelse. Med en reform
af læseplaner forsøger man at forbedre uddannelsesresultater og digitale færdigheder.
Niveauet for digitale færdigheder ligger dog blandt de laveste i EU og varierer for
forskellige socioøkonomiske grupper. På trods af de seneste foranstaltninger er
erhvervsuddannelsernes relevans for arbejdsmarkedet fortsat utilstrækkelig. En reform
af de videregående uddannelser er på vej, men det er en udfordring at gøre noget ved
manglen på færdigheder, fordi de færdiguddannedes profiler ikke er afstemt med de
forskellige sektorers behov. Deltagelsen i voksenundervisning er meget lav på trods af
behovet for opkvalificering. I en situation med udtalt aldring blandt lærerne er der
iværksat foranstaltninger med henblik på at håndtere fremtidige mangler. Uanset de
seneste forbedringer er det nødvendigt at styrke uddannelsesprogrammerne for lærere
yderligere.
(15)
Mange af de foranstaltninger, der er omfattet af den nationale strategi for offentlige
udbud, er blevet indført. De nationale myndigheder bør dog øge indsatsen for at sikre,
at de gennemføres effektivt. Ifølge erhvervslivet og NGO'er er den samlede situation
hvad angår offentlige udbud allerede begyndt at blive bedre. Der er dog stadig
bekymringer vedrørende gennemsigtighed og korruption. Den øgede anvendelse af
kontrakt uden forudgående udbud og det store antal af udbud, hvor der kun modtages
ét enkelt bud, kan i væsentlig grad hæmme systemets gennemsigtighed og effektivitet.
Den første uafhængige evaluering af agenturet for offentlige indkøbs nye
kontrolfunktioner er under udarbejdelse. Regelmæssige opdateringer vil være
nødvendige for at sikre yderligere optimering af agenturets kontrolfunktioner. De
tilbageværende problemer med den administrative kapacitet, herunder på kommunalt
niveau, kræver en yderligere indsats med hensyn til professionalisering,
standardisering og alvorlige overvejelser om mulighederne ved anvendelse af
indkøbscentraler. Aggregering af efterspørgslen kan også forbedre effektiviteten af og
økonomien i systemet til indkøb i sundhedssektoren. Der er behov for yderligere
overvejelser for at finde frem til en løsning angående forsinkelser i forbindelse med
vigtige offentlige projekter.
Strukturelle mangler og stor fragmentering i forsknings- udviklings- og
innovationssystemet begrænser dets bidrag til produktivitet og vækst. Lavteknologiske
segmenter dominerer stadig produktionen og innovationsgraden er meget lav.
Udgifterne til forskning og udvikling er både i den offentlige sektor og erhvervslivet
særligt lave. Reformernes træghed hindrer bevægelsen i retning af et
innovationsorienteret system. Selv om det er mange universiteter og
forskningsinstitutter, skaber kun få af dem videnskabelige resultater af høj kvalitet.
Kommercialisering
af
forskning
er
fortsat
en
stor
svaghed.
Forskningsfinansieringssystemet mangler indkaldelser af konkurrencedygtige forslag,
international evaluering og resultatbaseret finansiering af forskningsinstitutionerne.
Det offentlig-private samarbejde inden for forskning og udvikling er dårligt.
Flagskibet "Sofia Tech Park" har stadig en række udfordringer, herunder:
utilstrækkelig styring, ustabil ledelse, underudnyttet videnskabelig infrastruktur og
mangel på langsigtet finansielt engagement fra regeringens side. Strukturel omstilling
kan kombineret med et stabilt niveau for offentlige ressourcer til forskning og
innovation maksimere indvirkningen på produktivitet og vækst og understøtte
økonomiens overgang til aktiviteter med større merværdi i overensstemmelse med
strategien for intelligent specialisering.
(16)
DA
5
DA
 kom (2018) 0402 - Ingen titel
(17)
Erhvervsklimaet har brug for yderligere forbedring. Selv om der er vedtaget en række
reformer, halter gennemførelsen bagefter. Virksomhederne er stadig bekymrede for
korruption, institutionelle mangler og utilstrækkeligt udbud af arbejdskraft. Der sker
kun langsomt fremskridt med hensyn til reform af den offentlige administration og e-
forvaltning. Styringen i den offentlige sektor kunne drage nytte af mere
gennemsigtighed, tydeligere regler og et mere langsigtet perspektiv. Derudover kan
den sociale dialogs rolle videreudvikles, om nødvendigt formidlet af de offentlige
myndigheder. Infrastrukturelle mangler afspejles i transportsektorens lave effektivitet
og dårlige resultater. Markedet for personbefordring med jernbane har lidt under
mangel på effektiv konkurrence. Der er ikke truffet målrettede og effektive
foranstaltninger med henblik på at mindske luftforureningen.
I 2017 fortsatte Bulgarien sin indsats for at reformere retsvæsenet og tage hånd om
manglerne i bekæmpelsen af korruption og organiseret kriminalitet. Nye valg til det
øverste retsråd bekræftede den positive effekt af de forfatningsmæssige og
lovgivningsmæssige reformer, som blev gennemført i 2015 og 2016. Der er vedtaget
reformer af straffeloven med henblik på at forbedre retsforfølgelsessystemet i sager
om korruption på højt niveau, og yderligere reformer overvejes. I begyndelsen af 2018
blev der vedtaget en lov, som opretter en ny fælles myndighed for
korruptionsbekæmpelse med henblik på at styrke forebyggelse af og afskrækkelse fra
korruption på højt niveau. Kommissionen fortsætter inden for rammerne af
samarbejds- og kontrolmekanismen med at overvåge reformen af retsvæsenet og
bekæmpelsen af korruption og organiseret kriminalitet i Bulgarien. Disse områder
dækkes derfor ikke af de landespecifikke henstillinger til Bulgarien, men er relevante
for udviklingen af et positivt erhvervsklima i Bulgarien.
Som led i det europæiske semester 2018 har Kommissionen gennemført en omfattende
analyse af Bulgariens økonomiske politik, som blev offentliggjort i landerapporten for
2018. Den har også vurderet konvergensprogrammet for 2018 og det nationale
reformprogram for 2018 og de foranstaltninger, der er truffet som opfølgning på de
henstillinger, der er blevet rettet til Bulgarien i de foregående år. Kommissionen har
ikke blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar finanspolitik og
socioøkonomisk politik i Bulgarien, men også til deres overensstemmelse med
Unionens regler og retningslinjer, da der er behov for at styrke den samlede
økonomiske styring i Unionen ved på EU-plan at give input til de kommende nationale
beslutninger.
Rådet har på baggrund af denne vurdering gennemgået Bulgariens konvergensprogram
for 2018 og er af den opfattelse, at Bulgarien ventes at overholde stabilitets- og
vækstpagten.
På baggrund af Kommissionens dybdegående undersøgelse og denne vurdering har
Rådet gennemgået det nationale reformprogram og konvergensprogrammet. Dets
henstillinger efter artikel 6 i forordning (EU) nr. 1176/2011 afspejles i henstilling 2 og
3 nedenfor.
Forbedre skatteopkrævningen og sikre mere effektive offentlige udgifter, herunder
ved at optrappe håndhævelsen af foranstaltninger, som har til formål at mindske
omfanget af den uformelle økonomi. Opgradere rammen for virksomhedsledelse i
statsejede virksomheder i overensstemmelse med international god praksis.
(18)
(19)
(20)
(21)
HENSTILLER, at Bulgarien i 2018 og 2019 træffer foranstaltninger med henblik på at:
1.
DA
6
DA
 kom (2018) 0402 - Ingen titel
2.
Træffe opfølgende foranstaltninger på grundlag af undersøgelserne af den finansielle
sektor og gennemføre tilsynshandlingsplanerne med henblik på at styrke opsynet
med og stabiliteten i sektoren. Sikre passende værdiansættelse af aktiver, herunder
banksikkerhed, ved at forbedre bedømmelses- og revisionsprocedurerne. Fuldføre
reformen af insolvensreglerne og fremme et velfungerende sekundært marked for
misligholdte lån.
Øge dårligt stillede gruppers beskæftigelsesegnethed gennem opkvalificering og ved
at styrke aktiveringsforanstaltningerne. Forbedre tilvejebringelsen af inklusiv almen
uddannelse af høj kvalitet, navnlig for romaer og andre dårligt stillede grupper.
Forbedre adgangen til sundhedstjenester, herunder ved at mindske egenbetalingen og
gøre noget ved manglen på sundhedspersonale, i overensstemmelse med den
nationale sundhedsstrategi og den dertil knyttede handlingsplan. Indføre en
regelmæssig og gennemsigtig revisionsordning for mindsteindkomsten og forbedre
dens dækning og tilstrækkelighed.
3.
Udfærdiget i Bruxelles, den
[…].
På Rådets vegne
Formand
DA
7
DA