Europaudvalget 2018
KOM (2018) 0413
Offentligt
1903228_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 31.5.2018
COM(2018) 413 final/2
CORRIGENDUM
This document corrects the COM (2018) 413 final of 23.5.2018
Concerns all languages versions
Level of sensibility removed from the cover page
The text should read as follows:
Henstilling med henblik på
RÅDETS HENSTILLING
om Letlands nationale reformprogram for 2018
og med Rådets udtalelse om Letlands stabilitetsprogram for 2018
DA
DA
 kom (2018) 0413 - Ingen titel
1903228_0002.png
Henstilling med henblik på
RÅDETS HENSTILLING
om Letlands nationale reformprogram for 2018
og med Rådets udtalelse om Letlands stabilitetsprogram for 2018
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,
som henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 121, stk.
2, og artikel 148, stk. 4,
som henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af
overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske
politikker
1
, særlig artikel 5, stk. 2,
som henviser til henstilling fra Europa-Kommissionen
2
,
som henviser til beslutninger fra Europa-Parlamentet
3
,
som henviser til konklusioner fra Det Europæiske Råd,
som henviser til udtalelse fra Beskæftigelsesudvalget,
som henviser til udtalelse fra Det Økonomiske og Finansielle Udvalg,
som henviser til udtalelse fra Udvalget for Social Beskyttelse,
som henviser til udtalelse fra Udvalget for Økonomisk Politik, og
som tager følgende i betragtning:
(1)
Den 22. november 2017 vedtog Kommissionen den årlige vækstundersøgelse, som
markerede starten på det europæiske semester 2018 om samordning af de økonomiske
politikker. Den tog behørigt hensyn til den europæiske søjle for sociale rettigheder,
som blev proklameret af Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen den 17.
november 2017. Den 22. marts 2018 tilsluttede Det Europæiske Råd sig prioriteterne i
den årlige vækstundersøgelse. Den 22. november 2017 vedtog Kommissionen på
grundlag af forordning (EU) nr. 1176/2011 ligeledes rapporten om
varslingsmekanismen, hvori Letland ikke blev udpeget som en af de medlemsstater,
for hvilke der skulle gennemføres en dybdegående undersøgelse. Samme dag vedtog
Kommissionen en henstilling med henblik på Rådets henstilling om den økonomiske
politik i euroområdet, som Det Europæiske Råd tilsluttede sig den 22. marts 2018. Den
14. maj 2018 vedtog Rådet henstillingen om den økonomiske politik i euroområdet
("henstillingen vedrørende euroområdet").
1
2
3
EFT L 209 af 2.8.1997, s. 1.
COM(2018) 413 final.
P8_TA(2018)0077 og P8_TA(2018)0078.
DA
1
DA
 kom (2018) 0413 - Ingen titel
1903228_0003.png
(2)
Da Letland har euroen som valuta, og i betragtning af de nære indbyrdes forbindelser
mellem økonomierne i Den Økonomiske og Monetære Union, bør Letland sikre en
fuldstændig og rettidig implementering af henstillingen vedrørende den økonomiske
politik for euroområdet som afspejlet i henstillingerne nedenfor, navnlig i henstilling 1
og 2.
Den 7. marts 2018 blev landerapporten for Letland 2018
4
offentliggjort. Den indeholdt
en vurdering af Letlands fremskridt med hensyn til gennemførelsen af de
landespecifikke henstillinger, som Rådet vedtog den 11. juli 2017, opfølgningen på de
landespecifikke henstillinger, der blev vedtaget de foregående år, og opfyldelsen af
Letlands nationale Europa 2020-mål.
Den 11. april 2018 fremlagde Letland sit nationale reformprogram for 2018 og den 16.
april 2018 sit stabilitetsprogram for 2018. For at tage hensyn til de indbyrdes
sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen.
Der er taget hensyn til de relevante landespecifikke henstillinger i programmeringen af
de europæiske struktur- og investeringsfonde for 2014-2020. I henhold til artikel 23 i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013
5
kan Kommissionen,
hvis det er nødvendigt for at støtte gennemførelsen af relevante rådshenstillinger,
anmode en medlemsstat om at evaluere og foreslå ændringer i sin partnerskabsaftale
og sine relevante programmer. Kommissionen har redegjort nærmere for, hvordan den
agter at anvende den nævnte bestemmelse, i retningslinjerne for anvendelsen af
foranstaltninger, der knytter de europæiske struktur- og investeringsfondes effektivitet
til forsvarlig økonomisk styring
6
.
Letland er i øjeblikket underlagt den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten. I
sit stabilitetsprogram for 2018 har regeringen planlagt en forringelse af den samlede
saldo fra et underskud på 0,5 % af BNP i 2017 til et underskud på 0,9 % af BNP i både
2018 og 2019, før det ventes at blive forbedret til 0,4 % af BNP i 2020 og 2021.
Denne kurs ventes at være i overensstemmelse med den mellemfristede
budgetmålsætning om et strukturelt underskud på 1 % af BNP og de afvigelser, der er
tilladt i henhold til klausulerne om pensionsreformer og strukturreformer i
sundhedssektoren. Det genberegnede[1] underskud på den strukturelle saldo anslås at
stige fra -1,2 % af BNP i 2017 til -1,7 % af BNP i 2018 for derefter at falde til -1,5 %
af BNP i 2019. Ifølge stabilitetsprogrammet for 2018 ventes den offentlige gældskvote
at falde fra 40,1 % af BNP i 2017 til 36 % i 2021. De fremskrivninger af BNP-
væksten, der præsenteres i programmet, forekommer særdeles optimistiske for 2018
og realistiske for 2019 sammenlignet med Kommissionens prognose. Risiciene mod
budgetstillingen vender i nedadgående retning som følge af den optimistiske prognose
for udbyttet af de seneste foranstaltninger til at forbedre overholdelsen af
skattereglerne.
(3)
(4)
(5)
(6)
4
5
6
SWD(2018) 212 final.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles
bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond,
Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den
Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for
Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og
Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 (EUT L 347 af 20.12.2013, s.
320).
COM(2014) 494 final.
DA
2
DA
 kom (2018) 0413 - Ingen titel
1903228_0004.png
(7)
Den 11. juli 2017 henstillede Rådet, at Letland skulle opfylde sin mellemfristende
budgetmålsætning i 2018 under hensyntagen til de midlertidige afvigelser, der er
tilladt i forbindelse med gennemførelsen af henholdsvis den systemiske
pensionsreform og strukturreformer. Dette svarer til en maksimal nominel vækst i de
primære offentlige nettoudgifter
7
på 6,0 % i 2018, svarende til en tilladt forringelse af
den strukturelle saldo med 0,3 % af BNP. Ifølge fremskrivningerne i Kommissionens
forårsprognose 2018 er der risiko for en væsentlig afvigelse fra den mellemfristede
budgetmålsætning i 2018. Denne risiko kan imidlertid vise sig at være mindre udtalt i
2018 som følge af de positive resultater i 2017, som var bedre end ventet. Med
udgangspunkt i Kommissionens forårsprognose 2018 er der ifølge
sandsynlighedsredskabet stor usikkerhed om Letlands anslåede produktionsgab som
beregnet ved den i fællesskab aftalte metode. Hvis dette bekræftes, vil der blive taget
hensyn til disse faktorer i den efterfølgende vurdering for 2018, der foretages i foråret
2019.
Letland bør opfylde sin mellemfristede budgetmålsætning i 2019 under hensyntagen til
den midlertidige afvigelse, der er tilladt for 2017-2019 i forbindelse med
gennemførelsen af strukturreformen i sundhedssektoren. Dette svarer til en maksimal
nominel vækst i de primære offentlige nettoudgifter på 4,3 % i 2019, svarende til en
påkrævet forbedring af den strukturelle saldo med 0,4 % af BNP. Ifølge
Kommissionens prognose 2018 er der risiko for en væsentlig afvigelse fra den
påkrævede tilpasning i 2019 og i perioden 2018-2019 samlet set. Rådet er af den
generelle opfattelse, at de nødvendige foranstaltninger bør træffes fra 2018 for at
overholde bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagten.
Indkomstuligheden er meget stor i Letland. Forholdet mellem indkomsten for de 20 %
rigeste og de 20 % fattigste husstande var 6,3 i 2017, hvilket er blandt de højeste i EU,
idet skatte- og socialsikringssystemets udligningseffekt er lavere. Der er foretaget en
grundig gennemgang af Letlands skattesystem, og progressiviteten i den personlige
indkomstskat er blevet øget; skattekilen for lavtlønnede er imidlertid stadig forholdsvis
stor og afholder folk fra at søge formel beskæftigelse. Skattereformen har haft
begrænset virkning, når det kommer til at flytte skatten over på andre kilder, som er
mindre skadelige for vækst, og til at opfylde det erklærede politiske mål om at øge
skatteindtægternes andel af BNP. Det lave skatteprovenu i forhold til BNP begrænser
de ressourcer, der er til rådighed til at levere offentlige tjenester og sikre social
inklusion. Indtægtspotentialet ved beskatning af ejendom og kapital er underudnyttet
sammenlignet med andre EU-lande. Trods en vis fremgang i bekæmpelsen af
skatteunddragelse ligger der stadig en stor udfordring i at forbedre overholdelsen af
skattereglerne.
Svagheder i socialsikringssystemet afspejles i den høje andel af personer i risiko for
fattigdom eller social udstødelse og er tegn på udfordringer med hensyn til
mindsteindkomst, pension og inklusion af personer med handicap.
Fattigdomsprocenten blandt personer med handicap og ældre er steget de senere år og
er blandt de højeste i Europa. Reformen af mindsteindkomsten, som blev bebudet i
2014, er endnu ikke blevet gennemført, hvilket er til skade for de fattigste husstande.
De primære offentlige nettoudgifter består af de samlede offentlige udgifter minus renteudgifter,
udgifter til EU-programmer, som fuldt ud modsvares af EU-midler, og ikkediskretionære ændringer i
udgifter til arbejdsløshedsunderstøttelse. Nationalt finansierede faste bruttoinvesteringer udjævnes over
en fireårsperiode. Diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden eller lovbestemte indtægtsforøgelser
er medregnet. Engangsforanstaltninger på både udgifts- og indtægtssiden modregnes.
(8)
(9)
(10)
7
DA
3
DA
 kom (2018) 0413 - Ingen titel
De sociale ydelser er kun steget minimalt og er stadig ikke tilstrækkelige.
Grundbeløbet for ældrepension er ikke blevet hævet siden 2006. Andelen af personer,
der lider alvorlige boligafsavn, er blandt de højeste i Europa, og der er kun begrænset
adgang til socialt boligbyggeri.
(11)
Arbejdsmarkedet strammes som følge af negativ befolkningsudvikling og emigration.
Beskæftigelsesvæksten hæmmes af et faldende arbejdsudbud, men der er forskel på
beskæftigelsesmulighederne i de forskellige regioner og på tværs af
kvalifikationsniveauer. Det skrider fremad med at reformere undervisningsplanerne på
de erhvervsrettede uddannelser, som skal tilpasse undervisningen til aktuelle
kvalifikationsbehov. Det vil dog kræve en ekstra indsats at få reformen gennemført til
fulde og at øge deltagelsen i både den grundlæggende og den løbende
erhvervsuddannelse. Den nye tilgang med arbejdsbaseret læring er blevet indledt under
inddragelse af arbejdsmarkedets parter og virksomheder. Kun få studerende er
imidlertid indskrevet på ordningen. De voksnes deltagelse i undervisning er kun steget
minimalt, og de arbejdsløses deltagels i aktive beskæftigelsesforanstaltninger er lavere
end i de fleste øvrige medlemsstater. Det vækker bekymring i lyset af den høje
ledighed blandt ufaglærte. Set ud fra en større sammenhæng er det vigtigt at styrke
arbejdsmarkedsparternes kapacitet for at øge deres inddragelse.
Der er foretaget reformer af sundhedssystemet. Den øgede finansiering af
sundhedsplejen ventes at lette nogle af adgangshindringerne i forbindelse med årlige
ydelsesbegrænsninger og lange ventetider. De offentlige midler til sundhed er
imidlertid stadig langt under EU-gennemsnittet, og der skal stadig gennemføres
foranstaltninger til at øge produktiviteten, herunder effektive forebyggende
foranstaltninger, strømlining af hospitalssektoren, styrkelse af den primære pleje og
målretning af kvalitetsledelse. Sundhedsresultaterne er relativt ringe, og der ligger
stadig en udfordring i at sikre alle rettidig adgang til prisvenlig sundhedspleje. Den
høje grad af egenbetaling og opdelingen af sundhedstjenesterne i to strenge ("fuld
dækning" og "minimal dækning") risikerer at forringe adgangsmulighederne for visse
grupper og skabe endnu ringere sundhedsresultater.
Svagheder i forbindelse med reguleringen og ringe effektivitet og produktivitet i den
offentlige forvaltning påvirker erhvervslivet negativt. I 2016 fremlagde regeringen en
ambitiøs reformplan om en mere strømlinet og professionel offentlig sektor, som sigter
mod at øge effektiviteten ved at nedbringe antallet af ansatte og centralisere
støttefunktionerne, og samtidig anvende en mere resultatbaseret aflønning og øge
gennemsigtigheden. Planen vedrører imidlertid kun centraladministrationen, skønt der
også kunne opnås betydelige effektivitetsgevinster på kommunalt plan. De statsejede
virksomheder, som udgør en betydelig del af økonomien, koordineres på
regeringsniveau. Mens de virksomheder, der ejes af staten, er underlagt en
centraliseret selskabsstyring, er havnene og andre kommunalt ejede virksomheder ikke
underlagt denne ordning.
Korruption påvirker fortsat erhvervsklimaet, og systemet til at håndtere
interessekonflikter er stadig rigidt og formalistisk. Forhalingen af lovgivningen til
beskyttelse af whistleblowere skader den offentlige forvaltnings ansvarlighed og
effektivitet. Insolvenslovgivningen er blevet væsentligt styrket i de senere år og har
nedbragt mulighederne for misbrug. Rådet for retsvæsenet har imidlertid fremmet
efterforskningen af anklager om tidligere tilfælde af misbrug af insolvenssystemet ved
at gennemgå visse sager. Det har anbefalet at forbedre vurderingen af dommernes
kvalifikationer og gennemgå de gældende disciplinære foranstaltninger.
(12)
(13)
(14)
DA
4
DA
 kom (2018) 0413 - Ingen titel
1903228_0006.png
(15)
Lettiske banker, som betjener ikke-residente kunder, er i høj risiko for at være
involveret i hvidvask af penge. Det udfordrer det finansielle systems integritet, kan
skade dets omdømme og indvirke negativt på investeringer og vækst. Reglerne for
bekæmpelse af hvidvask af penge er for nylig blevet styrket; det vil imidlertid kræve
en vedvarende indsats at opnå varige forbedringer. Letland vedtog for nylig en ny lov
med henblik på betydeligt at begrænse den lettiske finanssektors eksponering for
risikoen for hvidvask af penge. Nogle af de centrale elementer vil sikre en øget
udveksling af oplysninger mellem finansinstitutter og retshåndhævende myndigheder
og begrænse omfanget af transaktioner med skuffeselskaber. Lovens konsekvenser og
effektivitet vil skulle overvåges nøje.
Som led i det europæiske semester 2018 har Kommissionen gennemført en omfattende
analyse af Letlands økonomiske politik, som blev offentliggjort i landerapporten for
2018. Den har også vurderet stabilitetsprogrammet for 2018, det nationale
reformprogram for 2018 og de foranstaltninger, der er truffet som opfølgning på de
henstillinger, der er blevet rettet til Letland de foregående år. Kommissionen har ikke
blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk
politik i Letland, men også til deres overensstemmelse med EU-regler
og -retningslinjer, da der er behov for at styrke den samlede økonomiske styring i
Unionen ved på EU-plan at give input til de kommende nationale beslutninger.
Rådet har på baggrund af denne vurdering gennemgået stabilitetsprogrammet for 2018,
og dets holdning
8
afspejles især i henstilling 1 nedenfor,
Opfylde den mellemfristede budgetmålsætning i 2019 under hensyntagen til
midlertidige afvigelser, der er tilladt i forbindelse med gennemførelsen
strukturreformer. Sænke beskatningen af lavtlønnede ved at flytte skatten over
andre kilder, især kapital og fast ejendom, og ved at forbedre overholdelsen
skattereglerne.
de
af
på
af
(16)
(17)
HENSTILLER, at Letland i 2018 og 2019 iværksætter tiltag med henblik på at:
1.
2.
Øge tilstrækkeligheden af grundbeløbene for indkomstydelser og ældrepension og af
indkomststøtten til personer med handicap. Øge de erhvervsrettede uddannelsers
arbejdsmarkedsrelevans og fremme opkvalificeringen af ufaglærte arbejdstagere og
arbejdssøgende. Forbedre adgangsmulighederne til samt kvaliteten og
omkostningseffektiviteten af sundhedssystemet.
Øge effektiviteten i den offentlige sektor, navnlig hvad angår de lokale myndigheder
og statsejede virksomheder. Øge den offentlige forvaltnings ansvarlighed ved at
beskytte whistleblowere, forhindre interessekonflikter og følge op på resultaterne af
den igangværende undersøgelse af tidligere sager om insolvens.
3.
Udfærdiget i Bruxelles, den
[…].
På Rådets vegne
Formand
8
I henhold til artikel 5, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1466/97.
DA
5
DA