Europaudvalget 2018
KOM (2018) 0425
Offentligt
1905832_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 23.5.2018
COM(2018) 425 final
Henstilling med henblik på
RÅDETS HENSTILLING
om Finlands nationale reformprogram for 2018
og med Rådets udtalelse om Finlands stabilitetsprogram for 2018
DA
DA
 kom (2018) 0425 - Ingen titel
1905832_0002.png
Henstilling med henblik på
RÅDETS HENSTILLING
om Finlands nationale reformprogram for 2018
og med Rådets udtalelse om Finlands stabilitetsprogram for 2018
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,
som henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 121, stk.
2, og artikel 148, stk. 4,
som henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af
overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske
politikker
1
, særlig artikel 5, stk. 2,
som henviser til henstilling fra Europa-Kommissionen
2
,
som henviser til beslutninger fra Europa-Parlamentet
3
,
som henviser til konklusioner fra Det Europæiske Råd,
som henviser til udtalelse fra Beskæftigelsesudvalget,
som henviser til udtalelse fra Det Økonomiske og Finansielle Udvalg,
som henviser til udtalelse fra Udvalget for Social Beskyttelse,
som henviser til udtalelse fra Udvalget for Økonomisk Politik, og
som tager følgende i betragtning:
(1)
Den 22. november 2017 vedtog Kommissionen den årlige vækstundersøgelse, som
markerede starten på det europæiske semester 2018 om samordning af de økonomiske
politikker. Den tog behørigt hensyn til den europæiske søjle for sociale rettigheder
som proklameret af Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen den 17. november
2017. Den 22. marts 2018 tilsluttede Det Europæiske Råd sig prioriteterne i den årlige
vækstundersøgelse. Den 22. november 2017 vedtog Kommissionen på grundlag af
forordning (EU) nr. 1176/2011 ligeledes rapporten om varslingsmekanismen, hvori
Finland ikke blev udpeget som en af de medlemsstater, for hvilke der skulle
gennemføres en dybdegående undersøgelse. Samme dag vedtog Kommissionen en
henstilling med henblik på Rådets henstilling om den økonomiske politik i
euroområdet, som Det Europæiske Råd tilsluttede sig den 22. marts 2018. Den 14. maj
2018 vedtog Rådet henstillingen om den økonomiske politik i euroområdet
("henstillingen vedrørende euroområdet").
1
2
3
EFT L 209 af 2.8.1997, s. 1.
COM(2018) 425 final.
P8_TA(2018)0077 og P8_TA(2018)0078.
DA
1
DA
 kom (2018) 0425 - Ingen titel
1905832_0003.png
(2)
Da Finland har euroen som valuta, og i betragtning af de nære indbyrdes forbindelser
mellem økonomierne i Den Økonomiske og Monetære Union, bør Finland sikre en
fuldstændig og rettidig implementering af henstillingen vedrørende den økonomiske
politik i euroområdet som afspejlet i henstillingerne nedenfor, især henstilling 3.
Den 7. marts 2018 blev landerapporten for Finland 2018
4
offentliggjort. Den indeholdt
en vurdering af Finlands fremskridt med hensyn til gennemførelsen af de
landespecifikke henstillinger, som Rådet vedtog den 11. juli 2017, opfølgningen på de
henstillinger, der blev vedtaget de foregående år, og opfyldelsen af Finlands nationale
Europa 2020-mål.
Den 13. april 2018 fremlagde Finland sit nationale reformprogram for 2018 og sit
stabilitetsprogram for samme år. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge
mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen.
Der er taget hensyn til de relevante landespecifikke henstillinger i programmeringen af
de europæiske struktur- og investeringsfonde for 2014-2020. I henhold til artikel 23 i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013
5
kan Kommissionen,
hvis det er nødvendigt for at støtte gennemførelsen af relevante rådshenstillinger,
anmode en medlemsstat om at evaluere og foreslå ændringer i sin partnerskabsaftale
og sine relevante programmer. Kommissionen har redegjort nærmere for, hvordan den
agter at anvende den nævnte bestemmelse, i retningslinjerne for anvendelsen af
foranstaltninger, der knytter de europæiske struktur- og investeringsfondes effektivitet
til forsvarlig økonomisk styring
6
.
Finland er i øjeblikket underlagt den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten
og omfattet af gældsreglen. I henhold til sit stabilitetsprogram for 2018 forventer
regeringen en offentlig saldo på -0,6 % af BNP i 2018, dvs. uændret i forhold til året
forinden. I henhold til regeringen ventes saldoen at blive forbedret i 2019 og derefter
vende til et lille overskud i 2020 og 2021. Den mellemfristede budgetmålsætning, dvs.
et strukturelt underskud på 0,5 % af BNP, blev opfyldt i 2017. Den genberegnede
strukturelle saldo
7
forventes dog at blive marginalt større, nemlig 0,6 % af BNP, i
2018-2019 for derefter at falde. Den offentlige gældskvote toppede i 2015, hvor den
udgjorde 63,6 % af BNP, men den faldt derpå til 61,4 % i 2017. I henhold til
stabilitetsprogrammet for 2018 vil gældskvoten fortsætte med at falde og nå ned på
56,7 % af BNP i 2021. Det makroøkonomiske scenarie, som ligger til grund for
budgetfremskrivningerne, forekommer generelt realistisk. Hovedrisiciene knyttet til
budgetfremskrivningerne hænger sammen med den planlagte social- og
sundhedsreform, hvor initialomkostningerne kan blive større end forventet.
I stabilitetsprogrammet for 2018 erindres der om, at omkostningerne forbundet med
den ekstraordinære tilstrømning af flygtninge voksede og fik betydelig indflydelse på
budgettet i 2015-2016. I henhold til stabilitetsprogrammet for 2017 forventedes
SWD(2018) 224 final.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles
bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond,
Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den
Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for
Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og
Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 (EUT L 347 af 20.12.2013, s.
320).
COM(2014) 494 final.
Den konjunkturkorrigerede saldo, eksklusive engangsforanstaltninger og midlertidige foranstaltninger,
der er genberegnet af Kommissionen efter den metode, der er aftalt i fællesskab.
(3)
(4)
(5)
(6)
(7)
4
5
6
7
DA
2
DA
 kom (2018) 0425 - Ingen titel
omkostningerne at falde med 0,15 % af BNP i 2017. Dette tal blev ikke bekræftet i
stabilitetsprogrammet for 2018, og Kommissionen har derfor ikke taget hensyn til det.
I 2017 fik Finland desuden bevilget en midlertidig afvigelse på 0,5 % af BNP fra den
krævede tilpasning i retning af den mellemfristede budgetmålsætning for at tage højde
for store strukturreformer, især pensionsreformen i 2017 og konkurrencepagten, med
en positiv indflydelse på de offentlige finansers holdbarhed på længere sigt. I 2017
blev Finland bevilget en midlertidig afvigelse på 0,1 % af BNP for at tage hensyn til
nationale investeringer i projekter samfinansieret af Unionen. Hvad angår sidstnævnte
afvigelse er et af godkendelseskriterierne, at de samlede offentlige investeringer ikke
falder. Tallene for 2017 viste et fald i de offentlige investeringer i 2017 sammenlignet
med året forinden, mens investeringer i tilknytning til EU-midler skønnes at være
forblevet stabile. Derfor vurderes det ikke længere, at Finland er berettiget til en
midlertidig afvigelse på 0,1 % af BNP i relation til nationale investeringsudgifter til
projekter, der samfinansieres af Unionen. De resterende midlertidige afvigelser fra
tilpasningsstien i retning af den mellemfristede budgetmålsætning fremføres i
princippet, så de dækker en periode på tre år. De midlertidige afvigelser inden for
rammerne af klausulerne om usædvanlige begivenheder og strukturreformer udgør
derfor 0,67 % af BNP i 2018 og 0,5 % af BNP i 2019.
(8)
Den 11. juli 2017 henstillede Rådet til Finland, at landet skulle sikre, at afvigelsen fra
den mellemfristede budgetmålsætning i 2018 begrænses til den afvigelse, der følger af
den budgetmæssige virkning af usædvanlige begivenheder (bevilget i 2016), og
afvigelsen forbundet med gennemførelsen af strukturreformer og investeringer
(bevilget i 2017). Dette er foreneligt med en maksimal nominel vækst i de primære
offentlige nettoudgifter på 1,9 % i 2018 svarende til en tilladt forværring af den
strukturelle saldo på 0,1 % af BNP. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2018 er der
risiko for en vis afvigelse fra den anbefalede finanspolitiske tilpasning i 2018.
Udfaldet for 2017 var imidlertid bedre end forventet, og afstanden til det
mellemfristede mål forventes derfor at være mindre end de tilladte afvigelser i
forbindelse med klausulerne om usædvanlige begivenheder og strukturreformer. Hvis
dette bekræftes, skal der tages hensyn hertil i den efterfølgende vurdering for 2018.
I henhold til Kommissionens forårsprognose 2018 bør Finland i 2019 sikre, at
afvigelsen fra den mellemfristede budgetmålsætning det år begrænses til den afvigelse,
der blev tilladt som følge af den budgetmæssige virkning af gennemførelsen af
strukturreformer, for hvilken der blev bevilget en midlertidig afvigelse i 2017. Dette er
foreneligt med en maksimal nominel vækst i de primære offentlige nettoudgifter på
2,9 % svarende til en tilladt forværring af den strukturelle saldo på 0,2 % af BNP. I en
situation med uændrede politikker forventes Finland at opfylde kravet for 2019.
Finland forventes også at overholde gældsreduktionsmålet i 2018 og 2019. Rådet er af
den generelle opfattelse, at Finland skal være rede til at træffe yderligere
foranstaltninger for at overholde målet i 2018 og ventes at overholde bestemmelserne i
stabilitets- og vækstpagten i 2018 og 2019.
På grund af befolkningens aldring og en faldende arbejdsstyrke forventes udgifterne til
pension, sundhed og langtidspleje at stige fra 24 % af BNP i 2017 til 27 % af BNP i
2030. Den administrative reform og social- og sundhedsreformen, der er til drøftelse i
den finske parlament, tjener til at reducere udgiftsstigningen på dette område. Andre
målsætninger vil være at sikre lige adgang til sundhedsydelser og forkorte ventetiden
for patienter, især i mindre gunstigt stillede eller afsidesliggende områder. Andelen af
selverklærede uopfyldte medicinske behov ligger over EU-gennemsnittet. Især
personer, der står uden for arbejdsmarkedet, finder det vanskeligt at modtage den
(9)
(10)
DA
3
DA
 kom (2018) 0425 - Ingen titel
nødvendige pleje. Et nyt niveau i den regionale offentlige forvaltning, nemlig amter,
vil varetage social- og sundhedsydelser i Finland fra 2020. Med reformen vil
forskellige ressourcer blive samlet for at muliggøre en mere effektiv anvendelse heraf
på amtsligt niveau. Større brug af digitale og elektroniske tjenester skulle også øge
produktiviteten. Endelig vil der være adgang til sociale og primære sundhedsydelser i
offentlige og private social- og sundhedscentre. Dette vil sikre patienterne større
valgfrihed, og konkurrencen mellem tjenesteudbyderne forventes samtidig at give
besparelser. Realiseringen af disse ambitiøse mål vil også afhænge af de valg, der
træffes i reformens gennemførelsesfase.
(11)
74 % af den samlede befolkning i den erhvervsaktive alder var i beskæftigelse i 2017,
og dermed var beskæftigelsesgraden forholdsvis lav i Finland sammenlignet med de
øvrige nordiske lande. Arbejdsmarkedsdeltagelsen var også lavere, især blandt
kvinder, lavtuddannede og personer med indvandrerbaggrund. Med et niveau på
omkring 7,5 % af den samlede arbejdsstyrke i 2017 var den strukturelle arbejdsløshed
høj. I forhold til beskæftigelsesvækst og trods de seneste foranstaltninger truffet af de
finske myndigheder optræder der stadig udfordringer med hensyn til indførelse af flere
incitamenter til at tage arbejde og føre mere aktive arbejdsmarkedspolitikker.
Inaktivitet og arbejdsløshedsfælder udgør fortsat en hindring for en mere ekstensiv
brug af arbejdsstyrken. Det sociale sikringssystem og kombinationen af systemets
forskellige ydelser resulterer i en væsentlig inaktivitetsfælde. Den sociale bistand og
boligydelser udgør en betydelig del af denne fælde. Disse og andre ydelser udfases
meget hurtigt, efterhånden som indkomsten stiger, hvilket medfører en risiko for, at
det ikke i tilstrækkelig grad kan betale sig at arbejde. De komplekse ydelsesregler
kombineret med forskellige former for administrativ praksis vurderes at resultere i
betydelige ledighedsfælder eller bureaukratiske fælder. Usikkerhed omkring
ydelsernes størrelse og tidspunktet for deres genindførelse gør det mindre attraktivt at
deltage i kortvarige arbejdsforhold eller påtage sig deltidsarbejde. Endelig og trods en
nylig stigning i opførelsen af nye boliger kan en mangel på overkommelige boliger i
vækstcentre lægge en yderligere bremse på arbejdskraftens mobilitet. Det
igangværende forsøg med indførelse af en basisindkomst, hvis første resultater
forventes i 2019, vil sandsynligvis give visse oplysninger til brug for en revision af
socialsikringssystemet. Der er blevet set nærmere på muligheden for en reform af
forældreorlovssystemet med det formål at forøge beskæftigelsen blandt kvinder i den
fødedygtige alder og fremme ligestilling mellem kønnene. Et indkomstregister i realtid
er under udarbejdelse og kunne give mulighed for at effektivisere offentlige tjenester
og reelt højne ydelsesniveauet.
Lønfastsættelsesmekanismerne ændrer sig og bevæger i retning af lønforhandlinger på
sektorplan og lokalt plan. Eftersom virksomheder ofte står over for meget forskellige
begrænsninger, vil dette åbne op for større løndifferentiering mellem virksomheder og
sikre, at reallønsstigninger er på linje med produktivitetsvæksten og samtidig
understøtter bedre beskæftigelsesmuligheder. Under de seneste lønaftaler, der blev
indgået i slutningen af 2017 og begyndelsen af 2018, har organiserede arbejdsgivere
flere muligheder for at forhandle lokalt. For ikke-organiserede arbejdsgivere er der
stadig visse hindringer. Der er blevet konstateret visse positive resultater, da den
nuværende status for de seneste lønforhandlinger tyder på, at resultatet vil være stort
set neutralt i forhold til omkostningskonkurrenceevnen. Trods den manglende formelle
samordning af lønaftaler tyder noget på, at der er ved at opstå en finsk model, hvor
lønstigninger i den ikke-konkurrenceudsatte sektor følger de stigninger, der aftales i
den konkurrenceudsatte sektor.
(12)
(13)
DA
4
DA
 kom (2018) 0425 - Ingen titel
(14)
Efterhånden som aktivitetsniveauet og beskæftigelsen gradvist vender tilbage til
niveauet før krisen, vil den lavere beskæftigelsesegnethed for de ledige og
ikkeerhvervsaktive sandsynligvis blive et større problem, som kan sinke
genopretningen af arbejdsmarkedet og dermed undergrave den langsigtede
bæredygtighed i Finlands velfærdssamfund. Situationen kræver passende og
integrerede aktiverings- og rehabiliteringstjenester for de ledige og inaktive. Samtidig
ligger de ressourcer, der er afsat til de offentlige arbejdsformidlinger og især
rådgivningsaktiviteter, under EU-gennemsnittet. De tjenester, der tilbydes de ledige og
især dem med ringere beskæftigelsesudsigter, er spredt blandt en række særskilte
udbydere. Integration eller bedre koordinering vil bidrage til at skabe en sømløs kæde
af tjenester (en kvikskranke for ledige/inaktive). Der er behov for en fortsat indsats for
at sikre, at de ikkeerhvervsaktive, særlig dem i aldersgruppen 25-49 år, og personer
med
indvandrerbaggrund opnår
bedre resultater
på arbejdsmarkedet.
Indvandrerbefolkningen kan delvis kompensere for faldet i antallet af personer i den
erhvervsaktive alder, forudsat at de er velintegrerede på arbejdsmarkedet og i det
finske samfund. Endelig er manglen på visse former for arbejdskraft stigende, hvilket
sandsynligvis afspejler de igangværende strukturændringer i økonomien, f.eks.
befolkningens aldring. Dette tyder på, at der er behov for fortsatte investeringer i
voksenuddannelse og erhvervsuddannelse, der muliggør erhvervsmæssig mobilitet og
reducerer misforholdet mellem udbudte og efterspurgte færdigheder.
Regeringen har taget skridt til at fremme iværksætteri og startupvirksomheder og har
også forbedret adgangen til lån og eksportgarantier for små og mellemstore
virksomheder. Desuden har de ledige nu ret til arbejdsløshedsunderstøttelse i de første
måneder, når de starter en virksomhed. Ordningen kan især forventes at blive en
succes, hvis den kombineres med uddannelse og coaching, mens dens korte varighed
kan begrænse dens virkninger. Derudover er der fortsat visse svage punkter i den
sociale beskyttelse af iværksættere og selvstændige, og den relative risiko for
fattigdom blandt de selvstændige i Finland er høj.
Husholdningernes gæld ligger fortsat på et historisk højt niveau (67 % af BNP i 2016).
Gælden er overvejende med variabel rente, hvilket udgør en risiko, hvis renten stiger
på mellemlang sigt. Forbrugerkreditten er i hastig stigning og en voksende andel af
denne långivning stammer fra udenlandske banker, andre finansielle institutioner end
kreditinstitutter, småudlånsvirksomheder og peer-to-peer-långivning. Det finske
finanstilsyn har truffet en række foranstaltninger for at dæmme op for stigningen i
husholdningernes gældsætning. Der forventes dog ikke umiddelbart nogen aktiv
gældsnedbringelse, navnlig ikke da renten fortsat er lav og forbrugertilliden stærk.
Det forhold, at der ikke eksisterer et kreditregister, kan forhindre bankerne i at danne
sig et klart overblik over husholdningernes samlede gæld.
Som led i det europæiske semester 2018 har Kommissionen gennemført en omfattende
analyse af Finlands økonomiske politik, som blev offentliggjort i landerapporten for
2018. Den har også vurderet stabilitetsprogrammet for 2018, det nationale
reformprogram for 2018 og de foranstaltninger, der er truffet som opfølgning på de
henstillinger, der blev rettet til Finland de foregående år. Kommissionen har ikke blot
taget hensyn til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i
Finland, men også til deres overensstemmelse med EU's regler og retningslinjer, da
der er behov for at styrke den samlede økonomiske styring i Unionen ved at give EU-
input til de kommende nationale beslutninger.
(15)
(16)
(17)
DA
5
DA
 kom (2018) 0425 - Ingen titel
1905832_0007.png
(18)
På baggrund af denne vurdering har Rådet gennemgået stabilitetsprogrammet for
2018, og Rådets udtalelse
8
afspejles især i henstilling 1 nedenfor.
Nå det mellemfristede budgetmål i 2019, hvor der tages hensyn til de afvigelser, der
blev tilladt som følge af gennemførelsen af strukturreformer, for hvilken der blev
bevilget en midlertidig afvigelse i 2017. Sikre vedtagelse og gennemførelse af
forvaltningsreformen for at øge omkostningseffektiviteten og sikre lige adgang til
social- og sundhedstjenester.
Forbedre incitamenterne til at tage arbejde og sikre passende og velintegrerede
tjenester for de ledige og ikkeerhvervsaktive.
Styrke overvågningen af husholdningernes gæld, bl.a. ved at etablere et
kreditregister.
HENSTILLER, at Finland i 2018 og 2019 iværksætter tiltag med henblik på at:
1.
2.
3.
Udfærdiget i Bruxelles, den
[…].
På Rådets vegne
Formand
8
I henhold til artikel 5, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1466/97.
DA
6
DA