Europaudvalget 2018
KOM (2018) 0437
Offentligt
1913373_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 7.6.2018
SWD(2018) 308 final
ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE
RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN
Ledsagedokument til
forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om oprettelse af Horisont
Europa
–
rammeprogrammet for forskning og innovation og om reglerne for deltagelse
og formidling
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE om særprogrammet til
gennemførelse af Horisont Europa
—
rammeprogrammet for forskning og innovation
RÅDETS FORORDNING om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskabs
forsknings- og uddannelsesprogram for perioden 2021-2025, som komplementerer
Horisont Europa
–
rammeprogrammet for forskning og innovation
{COM(2018) 435 final} - {COM(2018) 436 final} - {COM(2018) 437 final} -
{SEC(2018) 291 final} - {SWD(2018) 307 final} - {SWD(2018) 309 final}
DA
DA
 kom (2018) 0437 - Ingen titel
R
ESUMÉ
Denne konsekvensanalyse ledsager Kommissionens forslag til Horisont Europa, EU's
rammeprogram for forskning og innovation for perioden 2021-2027, som skal afløse det
nuværende program, Horisont 2020 (gældende i perioden 2014-2020), og forslaget til Det
Europæiske Atomenergifællesskabs forsknings- og undervisningsprogram for perioden 2021-
2025 (Euratomprogrammet).
Forskning og innovation og hjælper Europa
med at imødekomme borgernes prioriteter
som fastsat i målene for bæredygtig udvikling og i Parisaftalen om bekæmpelse af
klimaændringer, skabe bæredygtig vækst og arbejdspladser af høj kvalitet og finde løsninger
på nuværende og uforudsete globale udfordringer. Europa må dog alt i alt siges for
indeværende at underinvestere i forskning og innovation i forhold til sine vigtigste
handelspartnere og løber derved risikoen for at blive definitivt overhalet.
Investeringer på EU-niveau via successive rammeprogrammer har støttet
tilvejebringelsen af offentlige goder med en høj europæisk merværdi.
Merværdien
hidrører fra programmernes fokus på topkvalitet gennem EU-dækkende konkurrence og
samarbejde. Rammeprogrammer støtter uddannelse og mobilitet for videnskabsfolk, skaber
tværnationalt, tværsektorielt og tværfagligt samarbejde, tiltrækker yderligere offentlige og
private investeringer, opbygger den videnskabelige dokumentation, der er nødvendig for EU-
politikker, og har en strukturerende virkning på de nationale forsknings- og
innovationssystemer. Rammeprogrammernes betydelige og langsigtede virkninger, især hvad
angår det nuværende program, anerkendes af EU-institutionerne, medlemsstaterne og
interessenter.
Horisont Europa bygger på dokumentation og erfaringer fra den foreløbige evaluering
af Horisont 2020
og anbefalingerne fra Den Uafhængige Gruppe på Højt Plan om
Maksimering af Virkningen af EU's Forsknings- og Innovationsprogrammer. Det nye
program vil være en evolution, ikke en revolution, der fokuserer på enkelte forbedringer for
at øge åbenhed og virkninger.
Horisont Europas generelle målsætninger stammer fra traktaten om Den Europæiske
Unions funktionsmåde.
Disse går ud på: at styrke Unionens videnskabelige og teknologiske
grundlag og fremme dens konkurrenceevne, også for Unionens industri, og opfylde
strategiske EU-politiske prioriteter og bidrage til at tage fat på de globale politiske
udfordringer, herunder målene for bæredygtig udvikling. Horisont Europa har også specifikke
målsætninger, hvormed der tages fat på særlige forsknings- og innovationsrelaterede
udfordringer, som EU står overfor. Alle målsætninger gælder for hele Programmet, og alle
Programmets enkeltdele vil bidrage at opfylde dem.
Evolutionen fra Horisont 2020 afspejles i den nye struktur.
Tresøjlestrukturen bevares,
men omformes for at skabe større kohærens, både mellem og inden for de enkelte søjler til
støtte for Programmets målsætninger.
Søjle 1
–
Åben videnskab
vil fortsat fokusere på videnskabelig topkvalitet og viden af høj
kvalitet til styrkelse af EU's videnskabelige grundlag gennem Det Europæiske Forskningsråd,
Marie-Skłodowska
Curie-aktiviteterne
og forskningsinfrastruktur. Den forskerinitierede søjle
vil som en "bottom-up"-tilgang fortsat give forskerkredse en betydelig rolle.
Søjle 2
–
Globale udfordringer og industriel konkurrenceevne
vil i højere grad
imødekomme EU-politiske prioriteter og styrke industriens konkurrenceevne ved at integrere
Horisont 2020
Samfundsudfordringer
og
Lederskab inden for støtte- og industriteknologi
i
fem klynger (dvs. Sundhed, Modstandsdygtighed og sikkerhed, Det digitale område og
industri, Klima, Energi og mobilitet samt Fødevarer og naturressourcer). Klyngerne vil i
1
 kom (2018) 0437 - Ingen titel
højere grad støtte hele spektret af målene for bæredygtig udvikling og øge
forskningssamarbejde og innovation på tværs af sektorer, fagområder og politikområder,
hvilket styrker fleksibilitet, fokus og virkning. Søjlen vil på grund af dens politiske fokus
blive gennemført med en "top-down"-tilgang, dvs. en strategisk planlægningsproces med
henblik på at sikre interessenters og samfundets deltagelse og samordning med
medlemsstaternes aktiviteter. Søjlen vil på passende vis belyse industriens afgørende rolle
med hensyn til at opfylde alle Programmets målsætninger
–
ikke mindst håndteringen af
globale udfordringer, herunder ved at udvikle fremtidens centrale støtteteknologier.
Søjle 3
–
Åben innovation
vil tilvejebringe en one-stop shop for innovatorer med et højt
potentiale inden for rammerne af Det Europæiske Innovationsråd og øge samarbejdet med
innovative økosystemer og aktører. Disse aktiviteter vil i vid udstrækning blive fastlagt med
en bottom-up-tilgang, hvorigennem aktiviteter under Horisont 2020 integreres og
omorganiseres, såsom Innovation i SMV'er (især SMV-instrumentet), "Den hurtige vej til
innovation" samt "Fremtidige og fremspirende teknologier". Støtten til innovation videreføres
i hele Programmet og ikke kun i denne innovationsrelaterede søjle.
Horisont Europa vil styrke det europæiske forskningsrum
gennem: udveksling af
ekspertise (udvidelse af Horisont 2020-aktioner, der kan hjælpe med at imødegå lav
performance inden for forskning og innovation, dvs. samarbejdsprojekter, parvist samarbejde,
ERA-professorater og COST); forsknings- og innovationsreformer samt forsknings- og
innovationspolitik, der dækker den politiske støttefacilitet, og fremtidsstudier samt
overvågning, evaluering, formidling og udnyttelse af resultater i relation til
rammeprogrammet.
Det nye program vil også have nogle nye elementer og forbedringer
af eksisterende
elementer. Da Horisont 2020 er på rette vej til at levere topkvalitet, virkning og åbenhed, vil
disse ændringer gøre det efterfølgende program endnu mere virkningsfuldt (gennem Det
Europæiske Innovationsråd og missionsorientering) og større åbenhed (gennem et styrket
internationalt samarbejde, en styrket politik om åben videnskab og en ny politisk tilgang til
europæiske partnerskaber).
Det Europæiske Innovationsråd
vil medvirke til at sætte EU i spidsen for banebrydende,
markedsskabende
innovation.
Det
vil
støtte
risikofyldte,
markedsskabende
innovationsprojekter, som (endnu) ikke genererer indtægter, for at slå bro over "dødens dal"
mellem forskning og kommercialisering og hjælpe virksomheder med at opskalere.
Skræddersyet støtte til innovatorer vil blive kanaliseret gennem to primære
finansieringsinstrumenter. Instrumentet Pathfinder for Advanced Research vil yde tilskud fra
det tidlige teknologiske stadium (proof of concept og teknologivalidering) til det tidlige
kommercielle stadium (hurtig demonstration, udvikling af forretningsgrundlag og
strategiudvikling). Accelerator vil støtte den videre udvikling og udbredelse på markedet af
banebrydende og markedsskabende innovationer, så de når en fase, hvor de kan finansieres
på sædvanlige kommercielle betingelser af investorer (fra demonstration, brugertests,
prækommerciel produktion og efterfølgende faser, herunder opskalering). Instrumentet vil
lægge særlig vægt på den innovation, der genereres inden for rammerne af Pathfinder, skønt
det også vil finansiere andre dele af Programmet såsom Det Europæiske Forskningsråd eller
videns- og innovationsfællesskaber under EIT. Rollen, som Det Europæiske Innovationsråd
spiller, forventes at indebære mere innovation, der skaber fremtidens nye markeder, flere
virksomheder, der opskalerer i Europa, højere vækst blandt SMV'er samt mere
iværksætterånd og risikovillighed.
Med Horisont Europa indføres et begrænset sæt meget synlige forsknings- og
innovationsrelaterede "missioner"
i søjle 2 (disse vil muligvis også lægge kursen for andre
søjler). I missioner prioriteres investeringer, og retningslinjer for at opfylde samfundsmæssigt
2
 kom (2018) 0437 - Ingen titel
relevante målsætninger fastlægges. Dermed skabes større gennemslagskraft og
berøringsflade, en systemisk tilgang fremmes (omstilling fra en snæver sektorsynsvinkel til
hele systemer), og instrumenter og dagsordener for forskning og innovation i hele Europa
samordnes. Missionerne skal enten fremskynde fremskridt hen imod en fastlagt
videnskabelig, teknisk eller samfundsrelateret løsning ved at målrette store investeringer mod
et specifikt mål eller ændre et helt samfundsrelateret eller industrielt system inden for en
fastsat tidsramme. De vil blive udvalgt efter Programmets iværksættelse i henhold til strenge
udvælgelseskriterier samt udformet i fællesskab med medlemsstaterne, interessenter og
borgere. De forventede konsekvenser af den nye missionstilgang omfatter mere tværsektorielt
og tværfagligt samarbejde, større indflydelse på globale udfordringer og EU-prioriteter samt
en mindsket kløft mellem videnskab og innovation på den ene side og samfundet på den
anden.
Styrket internationalt samarbejde
er afgørende for at sikre adgang til talent, viden,
faciliteter og markeder verden over for effektivt at imødegå globale udfordringer og for at
opfylde globale forpligtelser. Med rammeprogrammet intensiveres samarbejdet, og der
skabes større åbenhed over for associering til alle lande med kapacitet i topklasse inden for
videnskab, teknologi og innovation, således at samarbejdet om og finansieringen af fælles
projekter gøres så helstøbt som muligt. Programmet vil fortsat finansiere enheder fra lav- og
mellemindkomstlande. Enheder fra industrilande og nye vækstlande vil kun opnå støtte, hvis
de har afgørende kompetencer eller faciliteter. De forventede virkninger omfatter større
ekspertise i Programmet, mere indflydelse til EU med hensyn til udformningen af globale
forsknings- og innovationssystemer og større virkning.
Åben videnskab
bliver modus operandi i det nye program og strækker sig ud over Horisont
2020's politik om åben adgang, idet der kræves omgående åben adgang til publikationer og
data (med fravalgsmuligheder for sidstnævnte) og forvaltningsplaner for forskningsdata.
Programmet vil fremme udbredelsen af FAIR-data (princippet om, at data skal kunne findes,
være tilgængelige, interoperable og kunne videreanvendes) og støtte et bæredygtigt og
innovativt økosystem for forskningskommunikation. Det vil skabe grobund for aktiviteter,
der skal forbedre forskernes kvalifikationer inden for åben videnskab, og
belønningsordninger, der fremmer dette. Forskningsintegritet og borgervidenskab vil spille en
central rolle i lighed med udviklingen af en ny generation af forskningsrelaterede
vurderingsindikatorer.
Den nye tilgang til europæiske partnerskaber
vil i højere grad være målrettet virkningerne.
Behovet for at oprette fremtidige europæiske partnerskaber eller forny de eksisterende vil
blive kortlagt som led i den strategiske programmeringsproces for rammeprogrammet. Alle
europæiske partnerskaber vil være åbne for alle typer af interessenter (f.eks. industrien,
medlemsstaterne og filantropiske fonde) og være tidsbegrænsede og omfattet af betingelser
for udfasning af rammeprogrammets finansiering. De vil bygge på principperne om Unionens
merværdi, gennemsigtighed, åbenhed, effekt, løftestangseffekt og langsigtede finansielle
tilsagn fra alle parter, fleksibilitet, kohærens og komplementaritet med Unionens, lokale,
regionale, nationale og internationale initiativer. I det fremtidige partnerskabslandskab vil der
blive sikret optimal kohærens mellem rammeprogrammets aktiviteter og partnerskaber. Der
bliver kun tre typer: i) europæiske partnerskaber med fælles programlægning baseret på
aftalememoranda eller kontraktlige aftaler ii) samfinansierede europæiske partnerskaber
baseret på en fælles, fleksibel samfinansieringsaktion iii) institutionaliserede europæiske
partnerskaber (baseret på artikel 185 eller 187 i traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde). Rammeprogrammet vil fastlægge kriterierne for udvælgelse, gennemførelse,
tilsyn med og udfasning af alle europæiske partnerskaber efter en livscyklustilgang.
3
 kom (2018) 0437 - Ingen titel
Ændringerne af Programmets struktur og forbedringerne heraf vil lette opfyldelsen af
Programmets målsætninger,
således at det effektiviseres, og der skabes et grundlag for, at
det kan generere endnu flere økonomiske fordele og valuta for pengene. Disse virkninger vil
blive forstærket af de styrkede synergier og komplementaritet med andre EU-programmer,
f.eks. gennem kvalitetsmærket "Seal of Excellence".
En effektiv gennemførelse er afgørende for at opfylde alle disse målsætninger.
Det er
også nøglen til at opnå større virkning og yderligere forenkling. På grundlag af, hvad der blev
opnået i Horisont 2020, arbejdes der også i det nye program løbende på at forenkle dette
område. Flere forbedringer er indført for at strømline outputtets virkning. Med Programmets
forenklede finansieringsmodel søges det nuværende system for godtgørelse af faktiske
omkostninger forenklet. Projektfinansiering mod opfyldelse af aktiviteter vil blive taget i
brug oftere (dvs. faste beløb) i lighed med andre forenklede former for finansiering, der
tillades i henhold til den nye finansforordning. Gensidig tillid til revisioner på tværs af EU-
programmerne samt accept af sædvanlig regnskabspraksis for omkostningsberegning vil blive
udbygget. For at øge fleksibiliteten vil Programmet støtte skæringspunkterne mellem
fagområder og sektorer og åbne mulighed for at omfordele midlerne mellem og inden for
søjlerne, således at der hurtigt kan reageres på nye politiske problemer eller udfordringer.
Proceduren for indsendelse og evaluering af forslag påtænkes forbedret yderligere ved en
løbende indsats for at nedbringe "tidsforbruget til underretning om og indgåelse af
tilskudsaftaler" og forbedre feedback til ansøgerne. Evalueringskriterierne og
evalueringsprocessen samt inddragelsen af uafhængige eksperter vil understøtte Programmets
kvalitet og virkning. Støtteordninger for innovation vil blive strømlinet under Det Europæiske
Innovationsråd, samtidig med at komplementariteten mellem tilskud og finansielle
instrumenter kan styrkes med blandet finansiering.
Virkningen afhænger i sidste instans af formidling og udnyttelse af forskningens og
innovationens data og resultater,
og derfor er der behov for en effektiv registrering og
videregivelse. Med en ambitiøs og omfattende strategi øges sådanne datas og resultaters
tilgængelighed, og deres indførelse fremskyndes for at øge Programmets samlede virkning.
Porteføljer af modne resultater vil blive udnyttet i synergi med andre EU-programmer for at
sikre, at de indføres på nationalt og regionalt plan og derigennem maksimerer det europæiske
innovationspotentiale.
Dette
suppleres
med
effektive
kommunikations-
og
informationskampagner, hvormed der opbygges tillid, og borgerne inddrages.
Fremskridt mht. opfyldelsen af Programmets målsætninger vil blive fulgt langs
"virkningsveje"
(opdelt på videnskabs-, samfunds- og økonomirelaterede virkninger).
Virkningsvejene er følsomme over for tidsfaktoren, idet der skelnes mellem kort, mellemlang
og lang sigt. Indikatorerne for virkningsveje vil indeholde både kvalitative og kvantitative
oplysninger, hvis tilgængelighed afhænger af Programmets gennemførelsesfase.
Programmets enkelte dele vil bidrage til disse indikatorer i forskelligt omfang og via
forskellige mekanismer. De data, der ligger til grund for de centrale indikatorer for
virkningsveje, vil blive indsamlet på en centralt styret og ensartet måde, idet
rapporteringsbyrden for støttemodtagerne minimeres, bl.a. ved hjælp af entydige
identifikatorer for ansøgere og automatisk indhentning af oplysninger fra eksisterende
eksterne offentlige og private databaser. Referencescenarier, mål og benchmarks vil blive
fastlagt, inden Programmet iværksættes. Data fra Programmets forvaltning og gennemførelse
vil fortsat blive indsamlet i næsten realtid. Hvert år foretages en analyse af fremskridtene
vedrørende centrale aspekter af forvaltningen og gennemførelsen. Foreløbige evalueringer og
efterfølgende evalueringer vil sikre, at metoderne hænger sammen, og at dækningen er
fuldstændig.
4