Europaudvalget 2018
KOM (2018) 0462
Offentligt
1915952_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 14.6.2018
COM(2018) 462 final
2018/0245 (NLE)
Forslag til
RÅDETS FORORDNING
om oprettelse af et europæisk instrument for nuklear sikkerhed, der supplerer
instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde på
grundlag af Euratomtraktaten
{SWD(2018) 337}
DA
DA
 kom (2018) 0462 - Ingen titel
1915952_0002.png
BEGRUNDELSE
1.
•
BAGGRUND FOR FORSLAGET
Begrundelse og formål
Dette forslag fremsættes i forbindelse med den flerårige finansielle ramme (FFR) for 2021-
2027 som beskrevet i meddelelsen fra Kommissionen "Et moderne budget for en Union, der
beskytter, styrker og forsvarer – Den flerårige finansielle ramme for 2021-2027"
1
til Europa-
Parlamentet, Det Europæiske Råd og Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
og Regionsudvalget. I meddelelsen fastlægges de vigtigste prioriteter og den overordnede
budgetramme for EU's programmer vedrørende foranstaltninger udadtil under udgiftsområdet
"Naboområder og verden". Det europæiske instrument for nuklear sikkerhed supplerer denne
ramme med foranstaltninger, der skal gennemføres inden for rammerne af traktaten om
oprettelse af det Europæiske Atomenergifællesskab (Euratomtraktaten).
Målet med det nye europæiske instrument for nukleart samarbejde er at fremme etableringen
af effektive nukleare sikkerhedsstandarder i tredjelande, jf. Euratomtraktatens artikel 203,
med udgangspunkt i erfaringerne med nukleare sikkerhedsforanstaltninger i
Euratomfællesskabet.
Ikkespredningsordningen har været udfordret de seneste år, og der er behov for fortsat støtte
til at styrke den internationale ramme for at forhindre spredning af masseødelæggelsesvåben.
Dette er det primære formål med sikkerhedskontrollen af nukleart materiale, som skal
forhindre og opdage ulovlig anvendelse af nukleart materiale. Endvidere har Unionen gennem
forskellige associerings- og partnerskabsaftaler (f.eks. med Ukraine) forpligtet sig til at støtte
de pågældende lande, når de i deres nationale lovgivning skal vedtage EU-retten, herunder
bestemmelser om nuklear sikkerhedskontrol.
Som led i den flerårige finansielle ramme 2014-2020 udløber et finansieringsinstrument den
31. december 2020, som er helliget fremme af et højt nukleart sikkerhedsniveau (forordning
(Euratom) nr. 237/2014 om oprettelse af et instrument for samarbejde om sikkerhed på det
nukleare område).
I overensstemmelse med meddelelsen "En ny, moderniseret flerårig finansiel ramme for en
Europæisk Union, der effektivt lever op til de valgte prioriteter for perioden efter 2020"
2
og
som konkluderet i den konsekvensanalyse
3
, der ledsager denne forordning, bør de fleste
instrumenter indarbejdes i ét instrument. Dele af samarbejdet om nuklear sikkerhed, som pt er
omfattet af instrumentet for samarbejde på det nukleare område er muligvis ikke omfattet af
dette ene brede instrument, da de er underlagt den særlige procedure i Euratomtraktatens
artikel 203, som ikke er forenelig med proceduren i instrumentet for naboskab,
udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde, der bygger på artikel 209 og 212 i
traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.
De seneste revisioner og evalueringer
4
af de eksterne instrumenter har vist, at de gældende
instrumenter har merværdi og relevans. De har dog også påpeget visse muligheder for
forbedringer, især behovet for at forenkle arbejdsmetoder og sætte EU i stand til at reagere
mere fleksibelt på uforudsete begivenheder. Erfaringerne samt de stigende udfordringer har
1
2
3
4
COM(2018) 321 final.
COM(2018) 092 final.
SWD (2018) 337.
https://ec.europa.eu/europeaid/mid-term-review-report-external-financing-instruments_en
DA
1
DA
 kom (2018) 0462 - Ingen titel
1915952_0003.png
fået Kommissionen til så vidt muligt
finansieringsinstrumenter er opbygget på.
at
ændre
den
måde,
de
eksterne
Dette forslag forudsættes anvendt fra den 1. januar 2021 og forelægges for 27 medlemsstater i
overensstemmelse med den meddelelse, som Det Europæiske Råd modtog den 29. marts 2017
fra Det Forenede Kongerige om dets beslutning om at udtræde af Den Europæiske Union og
Det Europæiske Atomenergifællesskab i henhold til artikel 50 i traktaten om Den Europæiske
Union.
•
Sammenhæng med de gældende regler på samme område
Forslaget skaber en gunstig ramme for gennemførelsen af politikkerne for foranstaltninger
udadtil og opfyldelsen af internationale forpligtelser.
•
Sammenhæng med Unionens politik på andre områder
Der vil i forbindelse med gennemførelsen af denne forordning blive sikret sammenhæng med
andre relevante EU-politikker. Som afspejlet i 2030-dagsordenen forstås herved, at der tages
hensyn til virkningen af alle politikker på bæredygtig udvikling på alle niveauer — nationalt,
inden for EU, i andre lande og på globalt plan.
Det bør endvidere tilstræbes at sikre synergi med foranstaltninger under andre EU-
programmer for at få størst muligt virkning af kombinerede interventioner. Interaktion og
komplementaritet med sådanne programmer bør skabe mulighed for større EU-virkning.
Foranstaltninger, der finansieres som led i dette forslag, bør være i overensstemmelse med og
supplere dem, der gennemføres som led i instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og
internationalt samarbejde
5
, instrumentet til førtiltrædelsesbistand III
6
, afgørelsen om
oversøiske lande og territorier
7
, den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og den europæiske
fredsfacilitet
8
, som blev foreslået for nylig, og som er uden for EU-budgettet.
2.
•
RETSGRUNDLAG,
NÆRHEDSPRINCIPPET
PROPORTIONALITETSPRINCIPPET
Retsgrundlag
OG
Dette forslag er baseret på artikel 203 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske
Atomenergifællesskab.
•
Nærhedsprincippet
Af mange årsager er Unionen og Det Europæiske Atomenergifællesskab ("fællesskabet")
sammen i en enestående position til at levere ekstern bistand. Deres status som overnationalt
organ giver politisk indflydelse og mulighed for at fungere som løftestang. Fællesskabet er via
EU-delegationerne repræsenteret over alt, hvilket sikrer et stort netværk af oplysninger om,
hvordan udviklingen rundt om i verden påvirker forskellige lande. EU og fællesskabet er også
5
6
7
8
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et instrument for naboskab,
udviklingssamarbejde og internationale samarbejde (COM(2018) 460 final).
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et instrument til
førtiltrædelsesbistand (IPA III) (COM(2018) 465 final).
Forslag til Rådets afgørelse om associeringen af oversøiske lande og territorier med Den Europæiske
Union, herunder forbindelser mellem Den Europæiske Union på den ene side og Grønland og
Kongeriget Danmark på den anden side ("associeringsafgørelsen") (COM(2018) 461 final).
Forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik til Rådet
med henblik på Rådets afgørelse om oprettelse af europæiske fredsfacilitet (C(2018) 3800).
DA
2
DA
 kom (2018) 0462 - Ingen titel
1915952_0004.png
parter i de fleste multilaterale processer, som har til formål at tackle globale udfordringer. Det
betyder, at EU og fællesskabet hele tiden er klar over, hvilke behov og problemer der gør sig
gældende, og derfor kan tildele ressourcerne i overensstemmelse hermed. Der er større og
større komplementaritet mellem fællesskabets og EU's foranstaltninger og medlemsstaternes
foranstaltninger. Dette forbedrer dialogen og samarbejdet med partnerlande, som i stigende
grad kanaliseres via fælles programmering med medlemsstaterne.
Unionen og fællesskabet kan også supplere medlemsstaternes foranstaltninger i tilfælde af
potentielt farlige situationer eller særligt omkostningsfulde interventioner. På visse områder,
hvor medlemsstaterne ikke er aktive, er Unionen og fællesskabet de vigtigste og somme tider
de eneste aktører, der kan gribe ind.
Nærhedsprincippet i forbindelse med nukleare sikkerhedsforanstaltninger er omhandlet i
Euratomtraktaten, især i forbindelse med fremme af målene i afsnit II, kapitel 3 og 7.
Fællesskabet arbejder allerede i overensstemmelse med kapitel 10 tæt sammen med Den
Internationale Atomenergiorganisation (IAEA) på dette specifikke område.
EU og fællesskabet har betydelig erfaring på området grundet Europas egen historie og kan
bygge på deres egne sikkerhedsforanstaltninger i Unionen og deres vellykkede politikker. Det
nyder international anerkendelse på området nuklear sikkerhed og sikkerhedskontrol af
nukleart materiale, især i kraft af sin rolle i gennemførelsen af sikkerhedskontrol i EU og i at
støtte IAEA.
EU og fællesskabet kan tilføre en merværdi på grund af størrelsen af de ressourcer, der kan
tilføres via deres instrumenter, de fleksible forvaltningsmetoder og det forhold, at
ressourcerne er forudsigelige i den periode, den flerårige finansielle ramme dækker.
•
Proportionalitetsprincippet
I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet går denne forordning ikke videre, end
hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.
•
Valg af retsakt
Et af målene med Euratomtraktaten er at opnå et højt sikkerhedsniveau på det nukleare
område i Unionen. Dette bør også opnås uden for Unionen. Eftersom Euratomtraktaten ikke
har givet de nødvendige beføjelser på grundlag af artikel 203, bør der træffes hensigtsmæssige
foranstaltninger. Forslaget tager form af en forordning, hvilket sikrer, at den anvendes ens, at
den er bindende i alle enkeltheder, og at den gælder umiddelbart.
3.
•
RESULTATER AF RETROSPEKTIVE EVALUERINGER, HØRINGER AF
INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER
Retrospektive evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning
Det blev konkluderet i både rapporten om midtvejsrevisionen
9
om ti af de eksterne
finansieringsinstrumenter
10
, der blev vedtaget af Kommissionen, i rapporterne om
9
Rapporten om midtvejsrevisionen COM(2017) 720 final bygger på til arbejdsdokumenter fra
Kommissionens tjenestegrene, en pr. instrument (se listen nedenfor), som hver især bygger på ti
uafhængige evalueringer Midtvejsrapporten, arbejdsdokumenterne fra Kommissionens tjenestegrene og
de eksterne evalueringer findes her:
https://ec.europa.eu/europeaid/public-consultation-external-
financing-instruments-european-union_en
DA
3
DA
 kom (2018) 0462 - Ingen titel
1915952_0005.png
efterfølgende evaluering af makrofinansiel bistand og i midtvejsrevisionen af Den Europæiske
Investeringsbanks eksterne lånemandat
11
, at de eksterne finansieringsinstrumenter generelt set
er egnede til formålet, og at der er en positiv udvikling med hensyn til målopfyldelse.
Rapporten viser, at der er behov for flere ressourcer til eksterne finansieringsinstrumenter,
fordi de finansielt har været strakt til deres yderste.
Med instrumenterne fastlægges anvendelsesområde og mål samt procedurer for, hvordan
politikkerne skal gennemføres. Midtvejsrevisionen har vist, at de skaber så mange
muligheder, at de kan dække de fleste behov og mål for EU's og fællesskabets
foranstaltninger udadtil. Det ville være en fordel, hvis de i lidt højere grad afspejlede
udviklingen inden for række områder, såsom: den nye politikramme, bl.a. den universelle
dækning af 2030-dagsordenen og den eksterne projektion af interne politikker. Derudover bør
der i foranstaltningerne udadtil tages større hensyn til forbindelserne mellem udvikling og
sikkerhed og det overordnede ambitionsniveau for fred og sikkerhed.
Der er behov for sammenhæng mellem instrumentets enkelte dele, mellem forskellige
instrumenter og med donorer. Konklusionerne i midtvejsrevisionen vedrørende kohærens er
generelt lidt blandede. Hvad angår sammenhæng inden for instrumenterne blev den fundet
tilstrækkelig. Der var en vis grad af sammenhæng mellem instrumenterne, men de mange
programmer betyder, at der nogle gange er foranstaltninger, der overlapper hinanden, især ved
et komplekst samarbejde med mere udviklede udviklingslande. Samspillet mellem en
geografisk og en tematisk tilgang resulterede også nogle gang i en usammenhængende indsats
på landeniveau.
•
Høringer af interesserede parter
I forbindelse med udarbejdelsen af de evalueringsdokumenter, der lå til grund for
midtvejsrevisionen, blev der holdt tre former for høringer af de interesserede parter.
Evalueringseksperterne foretog omkring 1 000 strukturerede eller delvis strukturerede
samtaler med EU-tjenestemænd og repræsentanter fra EU-institutioner, medlemsstater og
partnerlande. Der blev holdt adskillige tekniske workshopper for at præsentere og drøfte
udkastet til evalueringerne med deltagere fra Europa-Parlamentet, Rådets arbejdsgrupper,
medlemsstaternes udvalg og civilsamfundsorganisationer og lokale myndigheder. Der fandt
en offentligt høring sted i 2017
12
. Den havde til formål at få de interesserede parters mening
om resultaterne af evalueringen af instrumenterne og om, hvordan de fremtidige eksterne
finansieringsinstrumenter skal se ud efter 2020
13
.
De interesserede parters vigtigste synspunkter er beskrevet i det følgende.
Fleksibilitet: De interesserede parter er enige i, at de nye finansieringsinstrumenter bør kunne
anvendes mere fleksibelt i tilfælde af uforudsete problemer og kriser. De understregede, at det
især bør være lettere at omfordele midlerne mellem regionerne og mellem bistandsformerne.
Det blev dog samtidig understreget, at en større fleksibilitet ikke bør ske på bekostning af
mindre forudsigelighed, lavere ejerskab i det relevante land og mindre fokus på at opfylde
10
11
12
13
De ti instrumenter er: instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde (DCI), Den Europæiske
Udviklingsfond (EUF), det europæiske naboskabsinstrument (ENI), førtiltrædelsesinstrumentet (IPA
II), instrumentet, der bidrager til stabilitet og fred, det europæiske instrument for demokrati og
menneskerettigheder (EIDHR), partnerskabsinstrumentet, instrumentet for samarbejde om sikkerhed på
det nukleare område, Grønlandsafgørelsen og den fælles gennemførelsesforordning.
http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX:52016DC0584
https://ec.europa.eu/europeaid/public-consultation-external-financing-instruments-european-union_en
Yderligere oplysninger om den offentlige høring findes her:https://ec.europa.eu/europeaid/public-
consultation-external-financing-instruments-european-union_en
DA
4
DA
 kom (2018) 0462 - Ingen titel
1915952_0006.png
langsigtede udviklingsmål. Nogle respondenter slog til lyd for, at der bør være tilstrækkelige
reserver til at sikre både fleksibilitet og forudsigelighed.
Sammenhæng: De interesserede parter mener, at det er nødvendigt at sikre større
sammenhæng mellem EU's interne og eksterne politikker og mellem de eksisterende
instrumenter. Nogle understregede behovet for at styrke komplementariteten og synergien
mellem geografiske og tematiske instrumenter. Andre hævdede, at målene for bæredygtig
udvikling giver det bedste grundlag for at sikre større konsekvens mellem interne og eksterne
politikker. De fleste anbefalede, at EU får en ledende rolle i at øge komplementariteten
mellem de forskellige interesserede parter både i og uden for EU.
Nogle respondenter understregede risikoen for overlapning, hvorved samme politiske mål
finansieres af flere instrumenter. Respondenterne opfordrede også til en klar afgrænsning af
instrumenterne, samtidig med at de understregede, at det bør sikres, at geografiske og
tematiske programmer udnytter eventuelle synergier på tværs af sektorer samt de forbindelser,
der er mellem de forskellige sektorer.
Komplementaritet: Hvad angår strukturen i de fremtidige instrumenter var de interesserede
parter enige om, at det ville være godt at kombinere geografiske og tematiske programmer.
De understregede, at fordelen ved geografiske instrumenter er, at de er skræddersyede til
partnerlandenes specifikke behov. Dette er meget vigtigt, i betragtning af hvor
forskelligartede disse landes udfordringer og behov er. De interesserede parter sætter også pris
på de muligheder for en global målrettet intervention, som f.eks. partnerskabsinstrumentet og
instrument, der bidrager til stabilitet og fred, giver.
Forenkling: EU opfordres kraftigt at til at forenkle instrumenternes overordnede struktur
yderligere. EU bør også fortsætte sine bestræbelser på at forenkle tunge administrative og
finansielle procedurer. Civilsamfundet og lokale myndigheder understregede, at de
eksisterende procedurer og regler har stor betydning for, i hvilken grad de formår at blive
involveret i udviklingssamarbejdet.
Løftestangseffekt: De interesserede parter er enige om, at innovative finansielle instrumenter
kan spille en vigtig rolle for tilvejebringelsen af offentlige og private midler til EU's eksterne
bistand. De positive resultater med hensyn til sådanne instrumenters løftestangseffekt og
finansielle additionalitet i den seneste evaluering af blandet finansiering
14
er opmuntrende.
Respondenter fra civilsamfundet er dog betænkelig ved, at den private sektors prioriteter
tilsidesætter målene om fattigdomsreduktion i partnerlandene.
Eftersom nuklear sikkerhed, herunder sikkerhedskontrol, er omfattet af Euratomtraktaten, er
dette forslag ikke et svar på de interesserede parters betænkeligheder. Ikke desto mindre vil
der blive sikret sammenhæng og komplementaritet med instrumentet for naboskab,
udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde, som afhjælper de fleste af de
betænkeligheder, de interesserede parter har gjort opmærksom på, bl.a. ved hjælp af
foranstaltninger på det nukleare områder, som supplerer nævnte instruments overordnede mål,
primært ved fredelig brug af atomenergi i overensstemmelse med politikken for
udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde for sundhed, landbrug, industri og sociale
projekter, der handler om at tackle konsekvenserne af en eventuel nuklear ulykke.
•
Ekstern ekspertbistand
Rapporten om midtvejsrevisionen og det tilhørende arbejdsdokument fra Kommissionens
tjenestegrene bygger i høj grad på en række rapporter om uafhængige evalueringer, som blev
14
Se
https://ec.europa.eu/europeaid/evaluation-blending_en
DA
5
DA
 kom (2018) 0462 - Ingen titel
1915952_0007.png
foretaget mellem 2016 og 2017 (en evaluering pr. instrument). Dertil kommer en uafhængig
rapport om den række instrumenter vedrørende foranstaltninger udadtil, som er omfattet af
rapporten om midtvejsrevisionen, og hvori de vigtigste erfaringer og konklusioner fremhæves
15
.
Udover de seneste rapporter affødte peer reviewet fra OECD's Komité for Udviklingsbistand
af EU's udviklingssamarbejde i 2012
16
en række anbefalinger med hensyn til arkitekturen bag
og reglerne og procedurerne for Unionens eksterne finansieringsinstrumenter. OECD
opfordrede f.eks. EU til at forenkle og modernisere samarbejdet yderligere ved at mindske
antallet af budgetposter, afstemme reglerne for instrumentet til finansiering af
udviklingssamarbejde med reglerne for Den Europæiske Udviklingsfond, strømline
godkendelsesprocedurerne og sikre større konsekvens mellem regionale og tematiske
programmer. EU blev anmodet om at blive mere effektiv, hurtigere og mere fleksibel både på
programniveau og på tværs af de forskellige instrumenter. Sidstnævnte er især vigtigt i
tilfælde af skrøbelige situationer og kriser, hvor OECD mener, at der kan gøres meget for at
blive bedre.
•
Konsekvensanalyse
I 2018 foretog Kommissionen en konsekvensanalyse
17
, som omfattede udgiftsområdet "Et
globalt Europa", i den flerårige finansielle ramme 2014-2020, med fokus på de største
ændringer, der foreslås af foranstaltningerne udadtil, herunder at samle flere instrumenter i et
bredt instrument og integrere de foranstaltninger, der i øjeblikket finansieres af EUF i EU-
budgettet.
Det blev også konkluderet i konsekvensanalysen, at de fleste instrumenter, bort set fra dem,
der er af en meget specifik karakter, såsom humanitær bistand med sit neutralitetsprincip, kan
samles i et instrument, nemlig: den fælles gennemførelsesforordning, instrumentet til
finansiering af udviklingssamarbejde, Den Europæiske Udviklingsfond, Den Europæiske
Fond for Bæredygtig Udvikling, det eksterne lånemandat, det europæiske
naboskabsinstrument, det europæiske instrument for demokrati og menneskerettigheder,
garantifonden, instrumentet, der bidrager til stabilitet og fred, instrumentet for samarbejde på
det nukleare område
18
og partnerskabsinstrumentet. De instrumenter, der skal forblive
separate er: instrumentet til førtiltrædelsesbistand, humanitær bistand, budgettet for den fælles
udenrigs- og sikkerhedspolitik, oversøiske lande og territorier, herunder Grønland, EU-
civilbeskyttelsesmekanismen, ordningen for EU-bistandsfrivillige, støtte til det tyrkisk-
cypriotiske samfund, nødhjælpsreserven og den nye europæiske fredsfacilitet.
Som anført af Kommissionen
19
og understøttet af feedbacken fra partnere i løbet af den
offentlige høring, er den nuværende opbygning af de eksterne finansieringsinstrumenter for
kompleks. Ved at samle en række instrumenter i ét bredt instrument opstår der en mulighed
for at rationalisere deres forvaltnings- og overvågningssystemer og dermed mindske den
administrative byrde for alle interesserede parter. Et forenklet overvågningssystem vil give de
15
16
17
18
19
Se
https://ec.europa.eu/europeaid/public-consultation-external-financing-instruments-european-
union_en
http://www.oecd.org/dac/peer-
reviews/europeanunion2012dacpeerreviewmainfindingsandrecommendations.htm
SWD (2018) 337. Placeholder
Med undtagelse af de foranstaltninger på det nukleare område, der er underlagt den særlige procedure i
Euratomtraktatens artikel 203.
Navnlig i "Oplæg om fremtiden for EU's finanser" (juni 2017) og Kommissionens meddelelse til
Europa-Parlamentet og Rådet (februar 2018).
DA
6
DA
 kom (2018) 0462 - Ingen titel
1915952_0008.png
relevante institutioner mulighed for at få et bedre og mere omfattende overblik over EU's
eksterne udgifter.
Et bredt instrument ville give en mere geografisk og tematisk omfattende tilgang og dermed
fremme gennemførelsen af de forskellige politikker på tværs af regioner og sektorer og
globalt. EU kan fremme en sammenhængende indsats og synergier og nedbryde tematiske og
geografiske siloer.
Den 25. april 2018 blev konsekvensanalysen gennemgået af Udvalget for Forskriftskontrol og
fik en positiv udtalelse med bemærkninger
20
under forudsætning af, at analysen justeres,
således at udvalgets henstillinger om visse aspekter indarbejdes. Analysen blev følgelig
revideret, således at:
–
–
der skal gives flere oplysninger om forvaltningen af det nye instrument, bl.a.
oplysninger om beslutningsprocedurer
der redegøres nærmere for flere finansieringsspørgsmål, herunder det
finansieringsmæssige udgangspunkt, øremærkning til regioner og tematiske områder
samt fordelingsnøglen for medlemsstaternes bidrag til Den Europæiske
Udviklingsfond og
det uddybes, hvordan det fremtidige overvågnings- og evalueringssystem skal
fungere.
–
Udvalgets udtalelse og de tilhørende ændringer, der er foretaget af konsekvensanalysen, er
beskrevet nærmere i bilag 1 til konsekvensanalysen.
•
Forenkling
Det har prioritet for Kommissionen i hele den flerårige finansielle ramme at få forenklet
reglerne.
Ved at samle en række instrumenter i ét bredt instrument opstår der mulighed for at
rationalisere forvaltnings- og overvågningssystemerne og dermed mindske den administrative
byrde for EU-institutionerne og medlemsstaterne. Drøftelserne vil handle mere om politiske
mål og engagement med eksterne partnere i stedet for at handle om de forskellige
programmeringsprocedurer. Derudover skal foranstaltninger, der modtager kumuleret
finansiering fra forskellige EU-programmer, kun revideres en gang, idet alle involverede
programmer og de respektive regler herfor vil være omfattet. Nukleare foranstaltninger vil
derfor blive en del af det nye instrument for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt
samarbejde, og kun nukleare foranstaltninger, som kræver det særlige retsgrundlag i
Euratomtraktaten, vil være omfattet af nærværende instrument og blive gennemført fuldt ud i
overensstemmelse med instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt
samarbejde.
Hvad angår afstemningen af regler vil indarbejdelsen af bestemmelser fra den fælles
gennemførelsesforordning betyde, at det nye instrument får en række sammenhængende
principper, som gælder på tværs af alle dets komponenter, og som vil gøre det lettere at forstå
for partnerne og de aktører, der står for gennemførelsen. Disse bliver enten gentaget eller
tilpasset til denne forordning, som bibeholder henvisninger til instrumentet for naboskab,
udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde med henblik på en sammenhængende og
forenklet tilgang.
20
Placeholder
DA
7
DA
 kom (2018) 0462 - Ingen titel
1915952_0009.png
•
Grundlæggende rettigheder
EU bygger på et stærkt ønske om at fremme og beskytte de grundlæggende rettigheder,
menneskerettighederne, demokratiet og retsstatsprincippet. EU støtter aktivt disse rettigheder
og principper inden for sine grænser, men også i sine forbindelser med tredjelande.
4.
VIRKNINGER FOR BUDGETTET
Europa-Kommissionen foreslår i sin meddelelse af 2. maj 2018
21
at tildele 89 500 000 000
EUR (i løbende priser) til instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt
samarbejde i perioden 2021-2027, hvoraf 300 000 000 EUR (i løbende priser) vil blive tildelt
til dette instrument for at supplerer nukleare foranstaltningerne, der er omfattet af
Euratomtraktaten.
5.
•
ANDRE FORHOLD
Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og
rapportering
Kommissionen overvåger regelmæssigt sine foranstaltninger og evaluerer de fremskridt, der
er gjort for at levere de forventede resultater. Kommissionen vil foretage en
midtvejsevaluering og en endelig evaluering i overensstemmelse med punkt 22 og 23 i den
interinstitutionelle aftale af 13. april 2016
22
, hvori de tre institutioner bekræfter, at
evalueringer af eksisterende lovgivning og politikker bør danne grundlag for
konsekvensanalyser af muligheder for yderligere tiltag. Evalueringerne har til formål at
vurdere instrumentets konkrete virkninger baseret på relevante indikatorer og mål og en
analyse af, i hvor høj grad instrumentet kan anses for relevant, effektivt og virkningsfuldt, og
af om det giver tilstrækkelig merværdi på EU-plan og er i overensstemmelse med andre EU-
politikker. Evalueringerne vil omfatte de erfaringer, der er gjort, med henblik på at afdække
eventuelle problemer eller muligheder for at forbedre foranstaltningerne eller deres resultater
yderligere og bidrage til, at de får størst mulig virkning.
Konklusionerne på evalueringerne med bemærkninger vil blive meddelt Rådet og Europa-
Parlamentet.
Fremskridtet vil blive vurderet på grundlag af indikatorer, der er afstemt efter forslagets mål.
Fra 2022 vil Kommissionen sende Europa-Parlamentet og Rådet en årlig rapport om
opfyldelsen af målene i forordningen.
Der vil blive foretaget evalueringer så betids, at resultaterne kan indgå i beslutningsprocessen.
•
Geografisk anvendelsesområde og tredjelandes deltagelse
Det geografiske anvendelsesområdet for den foreslåede forordning er verdensomspændende.
Hvad angår valget af partnere uden for Unionen kan Kommissionen beslutte at arbejde
sammen med internationale organisationer, partnerlande eller enheder fra andre tredjelande
gennem indirekte forvaltning i forbindelse med gennemførelse af en bestemt foranstaltning,
hvis det tjener Unionens interesse og målene med den pågældende foranstaltning og sker i
21
22
COM(2018) 321 af 2.5.2018.
Interinstitutionel aftale af 13. april 2016 mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union
og Europa-Kommissionen om bedre lovgivning (EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1).
DA
8
DA
 kom (2018) 0462 - Ingen titel
overensstemmelse med reglerne og betingelserne i finansforordningen. Dette forudsætter, at
Kommissionen træffer afgørelse herom.
•
Forslagets bestemmelser
AFSNIT I: ALMINDELIGE BESTEMMELSER
AFSNIT II – INSTRUMENTETS GENNEMFØRELSE
AFSNIT III – AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
DA
9
DA
 kom (2018) 0462 - Ingen titel
1915952_0011.png
2018/0245 (NLE)
Forslag til
RÅDETS FORORDNING
om oprettelse af et europæisk instrument for nuklear sikkerhed, der supplerer
instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde på
grundlag af Euratomtraktaten
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, særlig
artikel 203,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet
23
, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)
Unionen bør fastholde og fremme Unionens værdier og interesser på verdensplan med
henblik på at forfølge målene og principperne i Unionens optræden udadtil, jf. artikel
3, stk. 5, og artikel 8 og 21 i traktaten om den Europæiske Union.
Med henblik på gennemførelsen af den nye internationale ramme, der er fastlagt af
2030-dagsordenen, den globale strategi og konsensussen tager forordning .../.... om
instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde sigte på
at skabe større sammenhæng og sikre, at Unionens foranstaltninger udadtil er
virkningsfulde, ved at koncentrere indsatsen om et strømlinet instrument, der skal
forbedre gennemførelsen af de forskellige politikker for foranstaltninger udadtil.
Målet med programmet "europæisk instrument for nuklear sikkerhed, som supplerer
instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde på
grundlag af Euratomtraktaten" bør være at fremme effektiv nuklear sikkerhed,
strålingsbeskyttelse og anvendelse af effektiv sikkerhedskontrol af nukleare materialer
i tredjelande med udgangspunkt i foranstaltninger i Unionen.
Denne forordning er en del af den ramme, der er udstukket for tilrettelæggelsen af
samarbejde, og bør supplere de foranstaltninger vedrørende nukleart samarbejde, som
finansieres inden for rammerne af [forordningen om oprettelse af et instrument for
naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde].
Medlemsstater har undertegnet ikkespredningstraktaten og tillægsprotokollen.
Fællesskabet bør i overensstemmelse med Euratomtraktatens kapitel 10 fortsætte sit
tætte samarbejde med Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) om nuklear
sikkerhed og nuklear sikkerhedskontrol til fremme af målene i afsnit II, kapitel 3 og 7.
Dette instrument bør sikre foranstaltninger til støtte for disse mål og bygge videre på
de foranstaltninger, der er tidligere har fået støtte i henhold til forordning (Euratom)
(2)
(3)
(4)
(5)
(6)
(7)
23
Placeholder for the Opinion reference
DA
10
DA
 kom (2018) 0462 - Ingen titel
1915952_0012.png
nr. 237/2014
24
om nuklear sikkerhed og nuklear sikkerhedskontrol i tredjelande,
navnlig i tiltrædende lande, kandidatlande og potentielle kandidater.
(8)
(9)
Gennemførelsen af denne forordning bør baseres på en eventuel høring af
medlemsstaternes relevante myndigheder og på en dialog med partnerlandene.
Resultaterne af fællesskabets foranstaltninger udadtil bør så vidt muligt, og når det er
relevant, overvåges og vurderes ud fra forud fastsatte, gennemsigtige, landespecifikke
og målbare indikatorer, der er tilpasset instrumentets specificiteter og mål, og gerne
baseret på partnerlandets resultatramme.
Unionen og fællesskabet bør tilstræbe den mest effektive anvendelse af de ressourcer,
der er til rådighed, for at optimere virkningen af deres optræden udadtil. Dette bør ske
ved hjælp af sammenhæng og komplementaritet blandt Unionens eksterne
finansieringsinstrumenter samt skabelse af synergier med andre EU-politikker og -
programmer. For at få størst mulig virkning af kombinerede interventioner med
henblik på at nå et fælles mål bør denne forordning give mulighed for en kombination
af finansiering med andre EU-programmer, så længe bidragene ikke dækker de samme
omkostninger.
Der fastsættes ved denne forordning en finansieringsramme for instrumentet, som skal
udgøre referencebeløbet for Europa-Parlamentet og Rådet under den årlige
budgetprocedure, jf. punkt 18 i den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013
mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om
samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning
25
.
Reglerne og procedurerne i forordning (EU) .../.... (instrumentet for naboskab,
udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde) bør finde anvendelse på
gennemførelsen
af
denne
forordning,
når
det
er
relevant,
og
gennemførelsesbestemmelserne i denne forordning bør afspejle bestemmelserne i
forordning (EU) .../... (instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og
internationalt samarbejde).
De horisontale finansielle regler, der er vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet på
grundlag af artikel 106, litra a), i Euratomtraktaten og artikel 322 i traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde, bør anvendes på denne forordning. Disse regler
findes i finansforordningen og fastlægger bl.a. proceduren for fastlæggelse og
gennemførelse af budgettet ved hjælp af tilskud, udbud, priser, indirekte
gennemførelse, finansiel bistand, budgetstøtte, trustfonde, finansielle instrumenter og
budgetgarantier og, at der skal foretages kontrol med de finansielle aktørers ansvar.
Regler, der vedtages på grundlag af artikel 106, litra a), i Euratomtraktaten og artikel
322 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, vedrører også beskyttelsen
af Unionens budget i tilfælde af generelle mangler med hensyn til retsstatsprincippet i
medlemsstater og tredjelande, da overholdelse af retsstatsprincippet er væsentligt for
en forsvarlig økonomisk forvaltning og effektiv EU-finansiering.
Finansieringsformerne og gennemførelsesmetoderne i henhold til denne forordning
vælges ud fra den mulighed, som de giver for at nå de specifikke mål med
foranstaltningerne og levere resultater, bl.a. under hensyntagen til
kontrolomkostningerne, den administrative byrde og den forventede risiko for
Rådets forordning (Euratom) nr. 237/2014 af 13. december 2013 om oprettelse af et instrument for
samarbejde om sikkerhed på det nukleare område (EUT L 77 af 15.3.2014, s. 109).
EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.
(10)
(11)
(12)
(13)
(14)
24
25
DA
11
DA
 kom (2018) 0462 - Ingen titel
1915952_0013.png
manglende overholdelse. Dette bør omfatte overvejelser om anvendelse af faste beløb,
faste takster og enhedsomkostninger samt finansiering, der ikke er knyttet til
omkostninger, jf. artikel 125, stk. 1, i finansforordningen.
(15)
Årlige eller flerårlige handlingsplaner og foranstaltninger bør udgøre
arbejdsprogrammer i henhold til finansforordningen. Årlige eller flerårige
handlingsplaner består af en række foranstaltninger, der er grupperet i et samlet
dokument.
Unionens finansielle interesser bør beskyttes ved hjælp af effektive og
forholdsmæssigt afpassede foranstaltninger, herunder ved forebyggelse, påvisning,
korrektion og undersøgelse af uregelmæssigheder, bl.a. svig, tilbagesøgning af tabte,
uberettiget udbetalte eller ukorrekt anvendte midler og efter omstændighederne ved
anvendelse af administrative sanktioner, jf. finansforordningen, Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013
26
, Rådets forordning (Euratom, EF)
nr. 2988/95
27
, Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96
28
og Rådets forordning
(EU) 2017/1939
29
. Navnlig kan Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig
(OLAF), jf. forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 og forordning (Euratom, EF) nr.
2185/96, foretage undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet for at
fastslå, om der foreligger svig, korruption eller andre ulovlige forhold, der skader EU's
finansielle interesser. Den Europæiske Anklagemyndighed ("EPPO") kan, jf.
forordning (EU) 2017/1939, efterforske og retsforfølge svig og andre strafbare
handlinger, der skader Unionens finansielle interesser, som fastsat i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371
30
. I henhold til finansforordningen
skal personer eller enheder, som modtager EU-midler, samarbejde fuldt ud om at
beskytte Unionens finansielle interesser, give Kommissionen, OLAF og Den
Europæiske Revisionsret de fornødne rettigheder og den fornødne adgang og sikre, at
tredjeparter, der er involveret i gennemførelsen af EU-midler, giver tilsvarende
rettigheder; af denne grund bør aftaler med lande og territorier uden for EU og med
internationale organisationer, og enhver anden kontrakt eller aftale, der følger af denne
forordnings gennemførelse, indeholde bestemmelser, som udtrykkeligt giver
Kommissionen, Revisionsretten og OLAF beføjelse til at foretage revision og
inspektion på stedet i overensstemmelse med deres respektive beføjelser, og som
sikrer, at tredjeparter, der er involveret i gennemførelsen af EU-midler, gives
tilsvarende rettigheder.
For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af de relevante bestemmelser i
denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse
(16)
(17)
26
27
28
29
30
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom ) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om
undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og om
ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning
(Euratom) nr. 1074/1999 (EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1).
Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske
Fællesskabers finansielle interesser (EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1).
Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og
inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser
mod svig og andre uregelmæssigheder (EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2).
EUT L 283 af 31.10.2017, C , , s. 1. .
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 af 5. juli 2017 om strafferetlig bekæmpelse af
svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser (EUT L 198 af 28.7.2017, s. 29).
DA
12
DA
 kom (2018) 0462 - Ingen titel
1915952_0014.png
beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 182/2011
31
.
(18)
Henvisninger i artikel 9 i Rådets afgørelse 2010/427/EU
32
til EU-instrumenter bør
læses som henvisninger til denne forordning og til de forordninger, der henvises til
heri. Kommissionen bør sikre, at denne forordning gennemføres i overensstemmelse
med den rolle, EU-Udenrigstjenesten har i henhold til afgørelsen.
De påtænkte foranstaltninger, der er fastlagt i det følgende, bør nøje overholde de
betingelser og procedurer, der følger af Unionens restriktive foranstaltninger —
(19)
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
AFSNIT I
ALMINDELIGE BESTEMMELSER
Artikel 1
Genstand
Ved denne forordning oprettes programmet "europæisk instrument for nuklear sikkerhed, der
supplerer instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde på
grundlag af Euratomtraktaten".
Ved forordningen fastsættes målene for programmet, budgettet for perioden 2021-2027, de
forskellige former for EU-finansiering samt reglerne for ydelsen heraf.
Artikel 2
Mål
1.
Målet med denne forordning er at supplere de samarbejdsforanstaltninger på det
nukleare område, som finansieres inden for rammerne af [forordningen om
instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde], især
for at fremme et højt nukleart sikkerhedsniveau, strålingsbeskyttelse og
gennemførelse af effektiv sikkerhedskontrol med nukleart materiale i tredjelande,
idet der bygges på foranstaltningerne i fællesskabet, i overensstemmelse med
bestemmelserne i denne forordning.
I henhold til stk. 1 tager forordningen især sigte på:
(a)
fremme af en effektiv sikkerhedskultur på det nukleare område og
gennemførelse af de højeste standarder for nuklear sikkerhed og
strålingsbeskyttelse og fortsat forbedring af den nukleare sikkerhed
ansvarlig og sikker forvaltning af brugt brændsel og radioaktivt affald,
nedlukning af tidligere nukleare anlæg og installationer samt oprydning
indførelse af effektive sikkerhedskontrolsystemer.
2.
(b)
(c)
31
32
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle
regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af
gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
Rådets afgørelse 2010/427/EU af 26. juli 2010 om, hvordan Tjenesten for EU's Optræden Udadtil skal
tilrettelægges og fungere (EUT L 201 af 3.8.2010, s. 30).
DA
13
DA
 kom (2018) 0462 - Ingen titel
Artikel 3
Sammenhæng, overensstemmelse og komplementaritet
1.
I forbindelse med denne forordnings gennemførelse sikres overensstemmelse,
synergi og komplementaritet med forordning (EU) XXX/XXX om instrumentet for
naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde, andre programmer for
Unionens optræden udadtil og andre relevante EU-politikker og EU-programmer
samt udviklingsvenlig politikkohærens.
Hvis det er relevant, kan andre EU-programmer bidrage til foranstaltninger i henhold
til denne forordning, forudsat at bidragene ikke dækker de samme omkostninger. Der
kan også i henhold til denne forordning ydes bidrag til foranstaltninger, der er
omfattet af andre EU-programmer, forudsat at bidragene ikke dækker de samme
omkostninger. I så tilfælde skal det fremgå af det arbejdsprogram, som omfatter de
pågældende foranstaltninger, hvilket regelsæt der finder anvendelse.
Artikel 4
Budget
Finansieringsrammen til gennemførelsen af denne forordning i perioden 2021–2027 er 300
mio. EUR i løbende priser.
Artikel 5
Politisk ramme
Den overordnede politiske ramme for denne forordnings gennemførelse udgøres af
associeringsaftaler, partnerskabs- og samarbejdsaftaler, multilaterale aftale og andre aftaler,
der fastlægger en juridisk bindende forbindelse med partnerlandene, samt Det Europæiske
Råds konklusioner og Rådets konklusioner, topmødeerklæringer eller konklusioner fra møder
på højt plan med partnerlande, meddelelser fra Kommissionen eller fælles meddelelser fra
Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og
sikkerhedspolitik.
2.
AFSNIT II
FORORDNINGENS GENNEMFØRELSE
Artikel 6
Flerårige vejledende programmer
1.
2.
Fællesskabets samarbejde inden for rammerne af denne forordning gennemføres på
grundlag af flerårige vejledende programmer.
De flerårige vejledende programmer tager sigte på at skabe en sammenhængende
ramme for samarbejdet mellem fællesskabet og de pågældende tredjelande eller
regioner, som stemmer overens med det overordnede formål med fællesskabet og
dets anvendelsesområde, mål, principper og politik og bygger på den politiske
ramme, der er omhandlet i artikel 5.
De flerårige vejledende programmer udgør et generelt grundlag for samarbejdet og
fastlægger fællesskabets mål for samarbejde i henhold til denne forordning under
hensyntagen til de pågældende landes behov, fællesskabets prioriteter, den
3.
DA
14
DA
 kom (2018) 0462 - Ingen titel
internationale situation og de respektive tredjelandes foranstaltninger. I de flerårige
vejledende programmer angives også merværdien ved samarbejdet, og hvordan
overlapninger med andre programmer og initiativer undgås, navnlig programmer og
initiativer fra internationale organisationer med tilsvarende mål og større donorer.
4.
I de flerårige vejledende programmer angives de prioriterede områder, der er udvalgt
med henblik på finansiering, de specifikke mål, de forventede resultater,
resultatindikatorerne og de vejledende finansielle tildelinger, både samlet set og pr.
mål.
De flerårige vejledende programmer bygger på en dialog med partnerlande eller -
regioner.
Kommissionen vedtager de flerårige vejledende programmer i overensstemmelse
med undersøgelsesproceduren, jf. artikel 13, stk. 2. Kommissionen reviderer og
opdaterer eventuelt de vejledende programmer i overensstemmelse med samme
procedure.
Artikel 7
Handlingsplaner og foranstaltninger
1.
Kommissionen vedtager årlige eller flerårige handlingsplaner og individuelle
foranstaltninger baseret på det flerårige vejledende program. Kommissionen kan
også vedtage særlige foranstaltninger og støtteforanstaltninger.
I forbindelse med handlingsplaner og individuelle foranstaltninger angives hver
foranstaltning
mål,
de
forventede
resultater,
de
vigtigste
tiltag,
gennemførelsesmetoderne, budgettet og eventuelle udgifter til støttefunktioner.
Om nødvendigt kan en foranstaltning vedtages som en individuel foranstaltning før
eller efter vedtagelsen af det flerårige vejledende program.
I tilfælde af uforudsete og behørigt dokumenterede behov, omstændigheder eller
forpligtelser kan Kommissionen vedtage særlige foranstaltninger.
2.
3.
Handlingsplaner og foranstaltninger vedtages ved hjælp af gennemførelsesretsakter,
der er vedtaget efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 13, stk. 2.
Proceduren i stk. 2, er ikke påkrævet i forbindelse med:
(a)
(b)
(c)
handlingsplaner, individuelle foranstaltninger og støtteforanstaltninger, til
hvilke EU-finansieringen ikke overstiger 10 mio. EUR
særlige foranstaltninger, for hvilke Unionens finansiering ikke overstiger
10 mio. EUR
tekniske ændringer, såfremt sådanne ændringer ikke væsentligt vedrører
målene for den pågældende handlingsplan eller foranstaltning, såsom:
i)
ii)
iii)
ændret gennemførelsesmetode
omfordeling af midler mellem foranstaltninger i et handlingsprogram
forøgelse eller reduktion af budgettet for handlingsplaner eller
foranstaltninger med højst 20 % af det oprindelige budget, og ikke over
10 mio. EUR
5.
6.
I tilfælde af flerårige handlingsplaner og foranstaltninger gælder de lofter, der er
omhandlet i stk. 3, litra a), b) og c), nr. iii), på årsbasis.
DA
15
DA
 kom (2018) 0462 - Ingen titel
Handlingsplaner, foranstaltninger og tekniske ændringer, der vedtages i medfør af
dette stykke, meddeles det i artikel 12 omhandlede relevante udvalg senest en måned
efter deres vedtagelse.
4.
Når det i behørigt begrundede hastetilfælde i forbindelse med behovet for en hurtig
reaktion fra fællesskabets side er tvingende nødvendigt, vedtager eller ændrer
Kommissionen handlingsprogrammerne eller foranstaltningerne ved hjælp af
gennemførelsesretsakter, der straks træder i kraft i overensstemmelse med den
procedure, der er omhandlet i artikel 13, stk. 3.
Artikel 8
Støtteforanstaltninger
1.
EU-finansiering kan anvendes til at dække udgifter til støttefunktioner i forbindelse
med instrumentets gennemførelse og virkeliggørelsen af de heri opstillede mål,
herunder administrativ støtte i forbindelse med forberedelse, opfølgning,
overvågning, revision og evaluering, som er nødvendig for en sådan gennemførelse,
samt udgifter i hovedsæderne til den administrative støtte, der er nødvendig for at
forvalte de foranstaltninger, der finansieres i henhold til forordningen, herunder
informations- og kommunikationsforanstaltninger, og til interne IT-systemer.
Hvis udgifterne til støttefunktioner ikke er medtaget i de i artikel 6 omhandlede
handlingsplaner og foranstaltninger vedtager Kommissionen om nødvendigt
støtteforanstaltninger. EU-finansiering kan i forbindelse med støtteforanstaltninger
omfatte:
(a)
undersøgelser, møder, information, bevidstgørelse, uddannelse, forberedelse og
udveksling af erhvervede erfaringer og bedste praksis, publikationsaktiviteter
og eventuelle andre udgifter til administrativ eller teknisk bistand, der er
nødvendig for foranstaltningernes programmering og forvaltning, herunder
undersøgelsesmissioner og aflønning af eksterne eksperter
udgifter i forbindelse med informations- og kommunikationstiltag, herunder
udvikling af kommunikationsstrategier og kommunikation om og synliggørelse
af Unionens politiske prioriteter.
Artikel 9
Samarbejdsmetoder
Finansiering i henhold til dette instrument gennemføres af Kommissionen, jf.
finansforordningen, enten direkte af Kommissionen selv eller indirekte via en af de enheder,
der er opført i finansforordningens artikel 62, stk. 1, litra c).
Artikel 10
Former for EU-finansiering og gennemførelsesmetoder
1.
EU-finansiering kan ydes via de former for finansiering, der er anført i
finansforordningen, navnlig:
(a)
(b)
(c)
tilskud
kontrakter om tjenester eller leveringer
aflønning af eksterne eksperter
2.
(b)
DA
16
DA
 kom (2018) 0462 - Ingen titel
1915952_0018.png
(d)
2.
blanding.
Støtte i henhold til denne forordning kan også gennemføres efter de regler, der
gælder for garantien for foranstaltninger udadtil, der er oprettet ved forordning (EU)
XXX/XXX om instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt
samarbejde, og bidrage til at tilføre garantien for foranstaltninger udadtil kapital.
Garantien for foranstaltninger udadtil, der er oprettet ved forordning (EU)
XXX/XXX om instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt
samarbejde, skal også støtte operationer, der bygger på Rådets
afgørelse/77/270/Euratom
33
.
Tilførselssatsen for de operationer under garantien for foranstaltninger udadtil, som
denne forordning bidrager til, er 9 %.
3.
Tilførselssatserne revideres hvert tredje år fra datoen for denne forordnings
anvendelse.
Artikel 11
Personer og enheder, der er berettiget til at deltage
1.
Deltagelse i udbuds-, tilskuds- og pristildelingsprocedurer med henblik på
foranstaltninger, der finansieres i henhold til denne forordning, er åben for
internationale organisationer og for alle andre retlige enheder, som er statsborgere i,
og for så vidt angår juridiske personer, som også reelt er etableret i følgende lande
eller territorier:
(a)
(b)
(c)
medlemsstater, som er omfattet af IPA III-forordning (EU) og kontraherende
parter til aftalen om det europæiske økonomiske område
partnerlande i naboskabsområdet, jf. forordning (EU) om instrumentet for
naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde
udviklingslande og -territorier, jf. fortegnelsen over modtagere af officiel
udviklingsbistand, der er fastsat af Organisationen for Økonomisk Samarbejde
og Udviklings Komité for Udviklingsbistand, som ikke er medlemmer af G20-
gruppen, og oversøiske lande og territorier, jf. Rådets afgørelse .../... (EU)
udviklingslande, jf. fortegnelsen over modtagere af officiel udviklingsbistand,
som er medlemmer af G20-gruppen, og andre lande og territorier, hvis den
pågældende procedure finder sted i forbindelse med en foranstaltning, der
finansieres af Unionen i henhold til denne forordning, og som de deltager i
lande, for hvilke Kommissionen har truffet afgørelse om gensidig adgang til
ekstern bistand; denne adgang kan indrømmes for en begrænset periode på
mindst et år, når et land indrømmer enheder fra Unionen og fra lande, der er
berettigede til at deltage i henhold til denne forordning, ret til deltagelse på
samme vilkår; Kommission træffer afgørelse om den gensidige adgang og
varigheden heraf efter høring af det eller de pågældende modtagerlande
lande, der er medlemmer af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og
Udvikling i tilfælde af kontrakter, der gennemføres i et af de mindst udviklede
(d)
(e)
(f)
33
Rådets afgørelse 77/270/Euratom af 29. marts 1977 om bemyndigelse for Kommissionen til at optage
Euratom-lån med henblik på et bidrag til finansieringen af atomkraftværker (EFT L 88 af 6.4.1977, s.
9).
DA
17
DA
 kom (2018) 0462 - Ingen titel
lande, eller et højt forgældet fattigt land, som er opført på listen over
modtagere af officiel udviklingsbistand
(g)
2.
andre tredjelande, hvor foranstaltningerne gennemføres, jf. de særlige flerårige
vejledende programmer, handlingsplaner eller foranstaltninger.
Alle leveringer og materialer, der finansieres i henhold til denne forordning, kan
have oprindelse i de lande, der er anført i stk. 1, og på de respektive betingelser, der
er anført i samme stykke.
Reglerne
i
denne
artikel
anvendes
ikke
på
og
skaber
ikke
statsborgerskabsbegrænsninger for fysiske personer, der er beskæftiget af eller på
anden måde lovligt ansat af en støtteberettiget leverandør eller underleverandør.
Foranstaltninger, der finansieres ved hjælp af fælles medfinansiering af en enhed
eller gennemføres ved direkte eller indirekte forvaltning med enheder, der er
omhandlet i finansforordningens artikel 62, stk. 1, litra c), nr. ii)-viii), er også
omfattet af disse enheders støtteberettigelsesregler.
Når donorer yder finansiering til en trustfond, der er oprettet af Kommissionen, eller
via eksterne formålsbestemte indtægter, anvendes reglerne om støtteberettigelse i
akten om oprettelse af fonden eller i aftalen med donorerne, hvis der er tale om
eksterne formålsbestemte indtægter.
Når der er tale om foranstaltninger, der finansieres i henhold til denne forordning og
et andet EU-program, anses enheder, som er berettigede i henhold til et af disse
programmer, for at være berettigede i henhold til denne forordning.
Der kan være begrænsninger for reglerne om berettigelse til at deltage i denne artikel
med hensyn til statsborgerskab, geografisk placering eller arten af ansøgere, eller
leveringers og materialers oprindelse, hvis sådanne begrænsninger er nødvendige på
grund af foranstaltningens særlige art og målene hermed, og hvis de er en
forudsætning for dens effektive gennemførelse.
Tilbudsgivere, ansøgere og kandidater fra lande, der ikke kan komme i betragtning,
kan accepteres som berettigede til deltagelse, hvis sagens hastende karakter eller
manglen på tjenester på de pågældende landes eller territoriers markeder eller andre
behørigt begrundede forhold betyder, at anvendelsen af reglerne om deltagelse ville
gøre det umuligt eller ekstremt vanskeligt at gennemføre en foranstaltning.
Hvis finansforordningen giver mulighed for tildeling på grundlag af et enkelt bud,
gives prioritet til lokale og regionale kontrahenter med henblik på at fremme lokale
kapaciteter, markeder og indkøb. I alle andre tilfælde fremmes lokale og regionale
kontrahenters deltagelse i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i
forordningen.
Artikel 12
Overvågning, rapportering og evaluering
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
1.
Overvågning, rapportering og evaluering foretages i henhold til artikel 31, stk. 2, 4, 5
og 6, og artikel 32 og 36 i forordning (EU) XXX/XXX om instrumentet for
naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde.
Følgende indikatorer benyttes til at måle, hvorvidt målene i forordningen er opfyldt:
(a)
antallet af retsakter og retsforskrifter, der udarbejdes, indføres eller revideres
og
2.
DA
18
DA
 kom (2018) 0462 - Ingen titel
(b)
antallet af undersøgelser vedrørende udformning, koncept og gennemførlighed
med henblik på etablering af faciliteter i overensstemmelse med de højeste
standarder for nuklear sikkerhed.
AFSNIT III
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 13
Udvalg
1.
2.
3.
Kommissionen bistås af Udvalget for Nuklear Sikkerhed. Dette udvalg er et udvalg
som defineret i forordning (EU) nr. 182/2011.
Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011
anvendelse.
Når der henvises til dette stykke, finder artikel 8 i forordning (EU) nr. 182/2011
sammenholdt med artikel 5 deri anvendelse.
Artikel 14
Information, kommunikation, offentliggørelse og fravigelse af krav om synlighed
Information, kommunikation og offentliggørelse vedrørende målet omhandlet i artikel 3 og
fravigelse af kravet om synlighed skal ske i overensstemmelse med artikel 36 og 37 i
forordning (EU) XXX/XXX om instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og
internationalt samarbejde.
Artikel 15
Klausul om EU-Udenrigstjenesten
Denne forordning anvendes i overensstemmelse med afgørelse 2010/427/EU.
Artikel 16
Overgangsbestemmelser
1.
Den finansielle ramme for denne forordning kan også dække udgifter til teknisk og
administrativ bistand, der er nødvendig for at sikre overgangen mellem denne
forordning og foranstaltninger, der er vedtaget før dens ikrafttræden, navnlig dem,
der er omfattet af Rådets forordning (Euratom) nr. 237/2014.
Finansieringsrammen for denne forordning kan dække udgifter vedrørende
udarbejdelsen af denne forordnings eventuelle efterfølger.
Bevillinger kan om nødvendigt opføres i budgettet efter 2027 for at dække udgifter i
medfør af artikel 6 for at muliggøre forvaltningen af foranstaltninger, som ikke er
afsluttet den 31. december 2027.
Artikel 17
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft på dagen efter offentliggørelsen i
Den Europæiske Unions
Tidende.
Den anvendes fra den 1. januar 2021.
2.
3.
DA
19
DA
 kom (2018) 0462 - Ingen titel
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den
[…].
På Rådets vegne
Formand
DA
20
DA
 kom (2018) 0462 - Ingen titel
1915952_0022.png
FINANSIERINGSOVERSIGT
1.
FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME
1.1. Forslagets/initiativets betegnelse
1.2. Berørt(e) politikområde(r)
(programklynge)
1.3. Forslagets/initiativets art
1.4. Forslagets/initiativets begrundelse
1.5. Varighed og finansielle virkninger
1.6. Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)
2.
FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER
2.1. Bestemmelser om kontrol og rapportering
2.2. Forvaltnings- og kontrolsystem
2.3. Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder
3.
FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER
3.1. Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige
finansielle ramme
3.2. Anslåede virkninger for udgifterne
3.2.1. Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne
3.2.2. Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne
3.2.3. Tredjemands bidrag til finansieringen
3.3. Anslåede virkninger for indtægterne
DA
0
DA
 kom (2018) 0462 - Ingen titel
1915952_0023.png
FINANSIERINGSOVERSIGT
1.
1.1.
FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME
Forslagets/initiativets betegnelse
Europæisk instrument for nuklear sikkerhed, der supplerer instrumentet for
naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde på grundlag af
Euratomtraktaten.
1.2.
1.3.
Berørt(e) politikområde(r)
(programklynge)
Foranstaltninger udadtil
Forslaget/initiativet vedrører:
en ny foranstaltning
en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende
foranstaltning
34
en forlængelse af en eksisterende foranstaltning
en sammenlægning eller en omlægning af en eller flere foranstaltninger til en
anden/en ny foranstaltning
1.4.
1.4.1.
Forslagets/initiativets begrundelse
Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for
iværksættelsen af initiativet
Målet med denne forordning er at supplere de samarbejdsforanstaltninger på det
nukleare område, som finansieres inden for rammerne af [forordningen om
instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde], især
for at fremme et højt nukleart sikkerhedsniveau, strålingsbeskyttelse og
gennemførelse af effektiv sikkerhedskontrol med nukleart materiale i tredjelande,
idet der bygges på foranstaltningerne i fællesskabet, i overensstemmelse med
bestemmelserne i denne forordning.
1.4.2.
Merværdien ved en indsats fra EU's side (f.eks. koordineringsfordele, retssikkerhed,
større effektivitet eller komplementaritet). Ved "merværdien ved en indsats fra EU's
side" forstås her merværdien af EU's intervention i forhold til den værdi, som
medlemsstaterne ville have skabt enkeltvis.
EU og fællesskabet har betydelig erfaring på området grundet Europas egen historie
og kan bygge på deres egne sikkerhedsforanstaltninger i Unionen og deres
vellykkede politikker. Det nyder international anerkendelse på området nuklear
sikkerhed, bl.a. sikkerhedskontrol af nukleart materiale, især i kraft af sin rolle i
gennemførelsen af sikkerhedskontrol i EU og i at støtte IAEA.
EU og fællesskabet kan tilføre en merværdi på grund af størrelsen af de ressourcer,
der kan tilføres via deres instrumenter, de fleksible forvaltningsmetoder og det
forhold, at ressourcerne er forudsigelige i den periode, den flerårige finansielle
ramme dækker.
34
Jf. finansforordningens artikel 58, stk. 2, litra a) hhv. b).
DA
1
DA
 kom (2018) 0462 - Ingen titel
1915952_0024.png
1.4.3.
Erfaringer fra lignende foranstaltninger
Det blev konkluderet i både rapporten om midtvejsrevisionen
35
om ti af de eksterne
finansieringsinstrumenter
36
, der blev vedtaget af Kommissionen, i rapporterne om
efterfølgende evaluering af makrofinansiel bistand og i midtvejsrevisionen af Den
Europæiske Investeringsbanks eksterne lånemandat
37
, at de eksterne
finansieringsinstrumenter generelt set er egnede til formålet, og at der er en positiv
udvikling med hensyn til målopfyldelse. Rapporten viser, at der er behov for flere
ressourcer til eksterne finansieringsinstrumenter, fordi de finansielt har været strakt
til deres yderste.
I instrumenterne fastlægges anvendelsesområdet, målene og de procedurer, der skal
til for at gennemføre politikkerne. Midtvejsrevisionen har vist, at de skaber så mange
muligheder, at de kan dække de fleste behov og mål for EU's foranstaltninger udadtil.
Det ville være en fordel, hvis de i lidt højere grad afspejlede udviklingen inden for
række områder, såsom: den nye politikramme, bl.a. den universelle dækning af 2030-
dagsordenen, migrations-/flygtningekrisen og den eksterne projektion af interne
politikker.
Det fremgår af midtvejsrevisionen, at der er en positiv udvikling med hensyn til at
opnå resultater. Det fremgår dog, at det kan være vanskeligt at måle resultaterne. Der
er ofte begrænsede oplysninger om de overvågningssystemer, som er omhandlet i
instrumenterne. Der mangler data (bl.a. referencescenarier) til at måle, om
instrumenterne er på rette spor med hensyn til målopfyldelse (især på højt niveau),
og en forståelse af, at der er mange eksterne faktorer (f.eks. partnerlandets politik og
andre donorer), der har indflydelse på, om målene bliver opfyldt.
Selv om den overordnede performance er effektiv, mener nogle aktører, at det
administrativt er meget tungt at gennemføre visse instrumenter. Til tider er
opfattelsen, at Kommissionen interesserer sig mere for proceduren end for de
politiske mål og resultater.
1.4.4.
Sammenhæng med andre relevante instrumenter og eventuel synergivirkning
Der vil i forbindelse med gennemførelsen af denne forordning blive sikret
sammenhæng med andre relevante EU-politikker samt udviklingsvenlig
politikkohærens
38
. Som anført i 2030-dagsordenen forstås herved, at der tages
hensyn til virkningen af alle politikker på bæredygtig udvikling på alle niveauer —
nationalt, inden for EU, i andre lande og på globalt plan.
Det bør endvidere tilstræbes at sikre synergi med foranstaltninger under andre EU-
programmer for at få størst muligt virkning af kombinerede interventioner.
35
36
37
38
Rapporten om midtvejsrevisionen COM(2017) 720 final bygger på til arbejdsdokumenter fra
Kommissionens tjenestegrene, en pr. instrument (se listen nedenfor), som hver især bygger på ti
uafhængige evalueringer Midtvejsrapporten, arbejdsdokumenterne fra Kommissionens tjenestegrene og
de eksterne evalueringer findes her:
https://ec.europa.eu/europeaid/public-consultation-external-
financing-instruments-european-union_en
De ti instrumenter er: instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde (DCI), Den Europæiske
Udviklingsfond (EUF), det europæiske naboskabsinstrument (ENI), førtiltrædelsesinstrumentet (IPA
II), instrumentet, der bidrager til stabilitet og fred, det europæiske instrument for demokrati og
menneskerettigheder (EIDHR), partnerskabsinstrumentet, instrumentet for samarbejde om sikkerhed på
det nukleare område, Grønlandsafgørelsen og den fælles gennemførelsesforordning.
http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX:52016DC0584
https://ec.europa.eu/europeaid/policies/policy-coherence-development_en
DA
2
DA
 kom (2018) 0462 - Ingen titel
1915952_0025.png
Foranstaltninger, der finansieres som led i dette forslag, bør hænge sammen med og
supplere dem, der gennemføres som led i instrumentet for naboskab,
udviklingssamarbejde
og
internationalt
samarbejde,
instrumentet
til
førtiltrædelsesbistand III, afgørelsen om oversøiske lande og territorier, den fælles
udenrigs- og sikkerhedspolitik og den europæiske fredsfacilitet
39
, som blev foreslået
for nylig, og som er uden for EU-budgettet.
39
Forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik til Rådet
med henblik på Rådets afgørelse om oprettelse af europæiske fredsfacilitet (C(2018) 3800).
DA
3
DA
 kom (2018) 0462 - Ingen titel
1915952_0026.png
1.5.
Varighed og finansielle virkninger
Begrænset varighed
–
Gældende fra […] til […]
–
Finansielle virkninger fra […] til […] for forpligtelsesbevillinger og fra […] til
[…] for betalingsbevillinger.
Ubegrænset varighed
– Iværksættelse med en indkøringsperiode fra 2021
1.6.
Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)
40
Direkte forvaltning
ved Kommissionen
–
i dens tjenestegrene, herunder ved dens personale i EU's delegationer
–
i gennemførelsesorganer
Delt forvaltning
i samarbejde med medlemsstaterne
Indirekte forvaltning
ved at overlade budgetgennemførelsesopgaver til:
–
tredjelande eller organer, som tredjelande har udpeget
–
internationale organisationer og deres organer (angives nærmere)
–
Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond
–
de organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 70 og 71
–
offentligretlige organer
–
privatretlige organer, der har fået overdraget samfundsopgaver, forudsat at de
stiller tilstrækkelige finansielle garantier
–
privatretlige organer undergivet lovgivningen i en medlemsstat, som har fået
overdraget gennemførelsen af et offentlig-privat partnerskab, og som stiller
tilstrækkelige finansielle garantier
–
personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke aktioner i den
fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i traktaten om Den
Europæiske Union, og som er udpeget i den relevante basisretsakt.
–
Hvis der angives flere forvaltningsmetoder, gives der en nærmere forklaring i afsnittet "Bemærkninger".
Bemærkninger
Eksterne udgifter forudsætter evnen til at anvende alle påtænkte forvaltningsmetoder, alt efter
hvad der er relevant og besluttet i løbet af gennemførelsen.
40
Forklaringer vedrørende forvaltningsmetoder og henvisninger til finansforordningen findes på
webstedet BudgWeb:
https://myintracomm.ec.europa.eu/budgweb/EN/man/budgmanag/Pages/budgmanag.aspx
DA
4
DA
 kom (2018) 0462 - Ingen titel
2.
2.1.
FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER
Bestemmelser om kontrol og rapportering
Angiv hyppighed og betingelser.
I Kommissionens overvågnings- og evalueringssystemer fokuseres i stigende grad på
resultater. De involverer internt personale samt gennemførelsespartnere og ekstern
ekspertise.
Projektledere i delegationer og hovedsæder overvåger løbende gennemførelsen af
projekter og programmer ved hjælp af oplysninger, de får fra
gennemførelsespartnerne som led i deres løbende rapportering, og i det omfang det er
muligt, ved besøg på stedet. Intern overvågning giver værdifulde oplysninger om
udviklingen og hjælper projektlederne med at indkredse reelle og potentielle
flaskehalse og træffe rettidige foranstaltninger for at afhjælpe situationen.
Desuden vurderes EU's eksterne foranstaltninger af eksterne, uafhængige eksperter
via tre forskellige systemer. Disse vurderinger bidrager til ansvarlighed samt til
forbedring af den løbende indsats. De bygger også på tidligere erfaringer med
henblik på fremtidige strategier og foranstaltninger. I sådanne systemer anvendes
generelt de internationalt anerkendte evalueringskriterier, herunder (potentiel)
virkning, som er fastsat af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udviklings
Komité for Udviklingsbistand. Hvad angår udviklingssamarbejde giver det
resultatorienterede overvågningssystem ("ROM"), der forvaltes af hovedsædet, først
et kort, fokuseret øjebliksbillede af kvaliteten af et udsnit af foranstaltninger. Ved
hjælp af en meget struktureret, standardiseret metode vurderer ROM-eksperter
projektresultaterne ud fra de kriterier, der er fastsat Organisationen for Økonomisk
Samarbejde og Udviklings Komité for Udviklingsbistand, og fremsætter henstillinger
til, hvordan den fremtidige gennemførelse kan forbedres.
Evalueringer på projektniveau, som primært forvaltes af den EU-delegation, der har
ansvar for projektet, giver en mere detaljeret, dybdegående analyse og hjælper
projektlederne til at forbedre igangværende interventioner og til at forberede nye.
Eksterne uafhængige eksperter med tematisk og geografisk ekspertise benyttes til at
foretage analyser og indhente feedback og dokumentation fra alle interesserede
parter, især slutmodtagerne. Kommissionen foretager også strategiske evalueringer af
sine politikker, lige fra programmering og strategi til gennemførelsen af
interventioner i en bestemt sektor (f.eks. sundheds- eller uddannelsessektoren) i et
land eller region, eller af et bestemt instrument. Disse evalueringer er et vigtigt
bidrag til formuleringen af politikker og udformningen af instrumenter og projekter.
Evalueringerne offentliggøres på Kommissionens websted, og et resumé af
konklusionerne indgår i årsrapporten til Europa-Parlamentet og Rådet.
2.2.
2.2.1.
Forvaltnings- og kontrolsystem(er)
Begrundelse for den/de påtænkte forvaltningsmetode(r), finansieringsmekanisme(r),
betalingsvilkår og kontrolstrategi
Forvaltningsmetoder
Hvad angår forvaltningsmetoderne er der ikke planlagt nogen grundlæggende
ændringer, og de erfaringer, som Kommissionens tjenestegrene og de gennemførende
aktører har gjort sig i forbindelse med tidligere programmer, vil bidrage til at
forbedre resultaterne fremover. Partnerlandene er stadig ved at tilpasse sig
DA
5
DA
 kom (2018) 0462 - Ingen titel
ændringerne i det gældende regelkompleks, og gennemførelsen af instrumentet for
naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde befinder sig stadig på
et tidligt stadie. Derfor bør der sikres størst mulig kontinuitet.
De foranstaltninger, der finansieres i henhold til forordningen, vil blive gennemført
ved direkte forvaltning af Kommissionen fra hovedsæderne og/eller EU-
delegationerne og ved indirekte forvaltning af en af de enheder, der er omhandlet i
den nye finansforordnings artikel 62, stk. 1, litra c), således at målene i denne
forordning bedre kan opfyldes.
Med hensyn til indirekte forvaltning skal enheder, jf. den nye finansforordnings
artikel 154, sikre, at Unionens finansielle interesser beskyttes på et niveau, som
svarer til beskyttelsesniveauet for direkte forvaltning. Der vil blive foretaget en
forudgående vurdering af enhedernes systemer og procedurer i overensstemmelse
med proportionalitetsprincippet og under behørig hensyntagen til, hvilken type
foranstaltning og hvilke finansielle risici der er tale om. Der vil blive udarbejdet og
gennemført handlingsplaner med specifikke risikobegrænsende foranstaltninger, hvis
det er nødvendigt for gennemførelsen, eller der er givet udtryk for forbehold i de
årlige aktivitetsrapporter. Derudover kan gennemførelsen være ledsaget af
hensigtsmæssige tilsynsforanstaltninger pålagt af Kommissionen.
Instrumentet giver mulighed for, at indirekte forvaltning også kan overdrages til
partnerlande eller organer, som disse udpeger. En sådan indirekte forvaltning, der
overdrages til et partnerland, kan tage form af forskellig grad af uddelegering: Delvis
delegering, hvorved Kommissionen bevarer forudgående kontrol over partnerlandets
beslutninger og gennemfører betalinger på vegne af partnerlande, som ifølge den nye
finansforordnings artikel 154, stk. 6, litra b), ikke kræver en forudgående
søjlevurdering, eller fuld delegering, hvorved partnerlandet efter en forudgående
søjlevurdering kan gennemføre foranstaltningen ved hjælp af sine egne vurderede
systemer og procedurer uden Kommissionens forudgående kontrol af partnerlandets
gennemførelse af foranstaltningen.
Intern kontrolstruktur
Den interne kontrol/forvaltningsprocedure er udformet således, at den giver rimelig
sikkerhed for opfyldelse af målene om effektivitet i indsatsen, regnskabernes
pålidelighed og overholdelse af alle relevante bestemmelser og procedurer
Effektivitet
For at sikre, at tiltagene er effektive og virkningsfulde (og for at afbøde det høje
risikoniveau i det eksterne bistandsmiljø) vil forvaltningstjenesterne – ud over alle
elementerne i den samlede strategiske politiske planlægningsproces, det interne
revisionsmiljø og andre krav i de interne kontrolstandarder – fortsat have et
skræddersyet regelsæt for bistandsforvaltning under alle instrumenter, som vil
omfatte:
–
overdragelse af forvaltningen af størstedelen af den eksterne støtte til EU-
delegationerne på stedet
–
en klar og formaliseret finansiel ansvarsfordeling (fra den ved delegation
bemyndigede anvisningsberettigede (generaldirektør)) ved subdelegation fra den ved
subdelegation bemyndigede anvisningsberettigede (direktør) i hovedsædet til
delegationslederen
DA
6
DA
 kom (2018) 0462 - Ingen titel
–
regelmæssige rapporter fra EU-delegationerne til hovedsædet (rapporter om
forvaltning af ekstern bistand), herunder delegationslederens årlige
revisionserklæring
–
et omfattende uddannelsesprogram for personalet både i hovedsædet og EU-
delegationerne
–
betydelig støtte og vejledning mellem hovedsædet og EU-delegationerne
(herunder via internettet)
–
regelmæssige kontrolbesøg til delegationer hver 3.-6. år
–
en metode til styring af et projekts og programs livscyklus, herunder:
kvalitetsstøtteredskaber til udformning af foranstaltningen, gennemførelsesmetode,
finansieringsmekanisme, forvaltningssystem, vurdering og udvælgelse af alle
gennemførelsespartnere m.m.; program- og projektforvaltning, kontrol- og
rapporteringsredskaber med henblik på en effektiv gennemførelse, herunder
regelmæssig ekstern projektkontrol på stedet, og omfattende evaluerings- og
revisionskomponenter. Forenkling vil blive tilstræbt ved udvidet brug af forenklede
omkostningsmodeller og gensidig tillid til partnerorganisationers revision. Der vil
fortsat blive anvendt risikodifferentieret kontrol i overensstemmelse med de
underliggende risici.
Regnskabsaflæggelse og bogføring
Forvaltningstjenesterne vil fortsat følge de højeste standarder for bogføring og
regnskabsaflæggelse ved anvendelse af Kommissionens omkostningsbaserede
regnskabssystem (ABAC) samt specifikke redskaber vedrørende ekstern bistand,
såsom det fælles Relexinformationssystem (CRIS) og dets efterfølger (OPSYS).
Hvad angår overholdelsen af relevante lovgivnings- og procedureregler, beskrives
metoderne til kontrol af overholdelsen i afsnit 2.3 (foranstaltninger til at bekæmpe
svig og uregelmæssigheder).
2.2.2.
Oplysninger om de udpegede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der etableres
for at afbøde dem
Det operationelle samarbejdsmiljø inden for rammerne af dette instrument er
kendetegnet af risici for ikke at opfylde instrumentets mål, mangelfuld finansiel
forvaltning og/eller manglende efterlevelse af de gældende regler (fejl i forbindelse
med lovlighed og formel rigtighed) forbundet med:
–
manglende økonomisk/politisk stabilitet og/eller naturkatastrofer, hvilket kan
medføre vanskeligheder og forsinkelser i interventionernes udformning og
gennemførelse, især i sårbare stater
–
manglende institutionel og administrativ kapacitet i partnerlande, hvilket kan
medføre vanskeligheder og forsinkelser i interventionernes udformning og
gennemførelse
–
geografisk spredte projekter og programmer (som dækker forholdsvis mange
stater/territorier/regioner), hvilket kan skabe logistiske/ressourcemæssige
udfordringer for overvågningen – især ved opfølgning på foranstaltninger gennem
kontrol på stedet
–
de meget forskelligartede potentielle partnere/modtagere med deres forskellige
interne kontrolstrukturer og kapaciteter, hvilket kan betyde, at Kommissionens
DA
7
DA
 kom (2018) 0462 - Ingen titel
ressourcer til at støtte og overvåge gennemførelsen bliver fragmenterede og dermed
mindre effektive
–
en beskeden mængde af data og data af ringe kvalitet om resultaterne og
virkningen af gennemførelsen af ekstern bistand i partnerlande, hvilket kan stå i
vejen for Kommissionens evne til at aflægge rapport om og stå til ansvar for
resultaterne.
2.2.3.
Vurdering af og begrundelse for kontrolforanstaltningernes omkostningseffektivitet
(forholdet mellem kontrolomkostningerne og værdien af de forvaltede midler) samt
vurdering af den forventede risiko for fejl (ved betaling og ved afslutning)
Omkostningerne til intern kontrol/forvaltning udgør ca. 4 % af det skønnede årlige
gennemsnitlige beløb på 12,78 mia. EUR, der er afsat til de samlede (operationelle +
administrative) forpligtelser i udgiftsporteføljen, der finansieres over EU's
almindelige budget og Den Europæiske Udviklingsfond i perioden 2021-2027.
Beregningen af omkostningerne til kontrol vedrører kun Kommissionens
omkostninger og omfatter ikke medlemsstater og bemyndigede enheder.
Bemyndigede enheder kan tilbageholde op til 7 % til forvaltning af midlerne, som
delvis kan benyttes til kontrolformål.
I disse forvaltningsomkostninger er medtaget al personale i hovedsæder og
delegationer, infrastruktur, rejser, uddannelse, overvågning, evaluering og
revisionskontrakter (herunder dem, der iværksættes af støttemodtagere).
Andelen af forvaltningsaktiviteter/operationelle aktiviteter kan reduceres over tid
inden for rammerne af det nye instruments forbedrede og forenklede ordninger med
udgangspunkt i de forandringer, der vil blive resultatet af den nye finansforordning.
Disse forvaltningsudgifter sikrer navnlig, at de strategiske mål nås, at midlerne
anvendes effektivt, og at der træffes solide og omkostningseffektive forebyggende
foranstaltninger og foretages anden kontrol for at sikre en lovlig og korrekt
anvendelse af midlerne.
Selv om det fortsat vil blive tilstræbt at forbedre arten og omfanget af
forvaltningsaktiviteterne og kontrollen med overholdelsen af reglerne, er der tale om
udgifter, der er nødvendige for effektivt at nå målene for instrumenterne med en
minimal risiko for, at reglerne ikke overholdes (en resterende fejlprocent på under
2 %). Disse udgifter vurderes til at være betydelig lavere end de potentielle tab, der
ville kunne opstå, hvis den interne kontrol på dette højrisikoområde fjernes eller
reduceres.
Forventet risikoniveau ved manglende overholdelse af gældende regler.
Målet for dette instrument er at holde risikoen for manglende overholdelse af
reglerne (fejlprocenten) i på det hidtidige niveau, som (på et flerårigt grundlag efter
alle planlagte kontroller og korrektioner af afsluttede kontrakter) svarer til en netto-
restfejlfrekvens på under 2 %. Det har traditionelt betydet, at den skønnede
fejlprocent har ligget på 2-5 % ved et årligt tilfældigt udsnit af transaktioner, som
Den Europæiske Revisionsret har undersøgt nærmere med henblik på den årlige
revisionserklæring. Kommissionen mener, at det er den lavest mulige risiko for
manglende overholdelse af gældende regler i forbindelse med det højrisikomiljø, der
opereres i, og under hensyntagen til den administrative byrde og den nødvendige
omkostningseffektivitet ved kontrollen af overholdelsen af reglerne. Hvis der
konstateres svagheder, vil der blive truffet målrettede korrigerende foranstaltninger
for at sikre minimumsfejlprocenter.
DA
8
DA
 kom (2018) 0462 - Ingen titel
2.3.
Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder
Angiv eksisterende eller påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger, f.eks. fra strategien
til bekæmpelse af svig.
I lyset af højrisikomiljøet er det nødvendigt, at der i systemerne tages højde for, at
der temmelig hyppigt kan ske fejl, hvad angår overholdelsen af reglerne
(uregelmæssigheder) i forbindelse med transaktioner, og at indbygge en høj grad af
kontrol, som så tidligt som muligt i betalingsproceduren forhindrer, påviser og
korrigerer fejl. Det betyder i praksis, at der i overensstemmelseskontrollen vil være
fokus på omfattende forudgående kontrol forestået af både eksterne revisorer og
Kommissionens medarbejdere på stedet forud for de endelige projektudbetalinger
(der udføres dog fortsat visse efterfølgende kontroller og revisioner); denne
forudgående kontrol rækker langt ud over de obligatoriske finansielle
foranstaltninger, der er fastlagt i finansforordningen. Rammen for overholdelsen af
reglerne består bl.a. af følgende væsentlige komponenter:
Forebyggende foranstaltninger
Obligatoriske grundkurser om svig for bistandsforvaltende personale og revisorer
Vejledning (bl.a. via internettet), herunder eksisterende procedurehåndbøger, såsom
DEVCOs Companion og Financial Management Kit (til gennemførelsespartnerne)
Forudgående vurdering for at sikre, at de myndigheder, der forvalter de relevante
midler under både fælles og decentraliseret forvaltning, har truffet passende
foranstaltninger til forebyggelse og konstatering af svig i forbindelse med
forvaltningen af EU-midler
Forudgående screening af, hvilke mekanismer til bekæmpelse af svig der er til
rådighed i partnerlandet, som led i vurderingen af støtteberettigelseskriteriet
"forvaltning af offentlige finanser" med henblik på modtagelse af budgetstøtte (dvs.
aktiv forpligtelse til at bekæmpe svig og korruption og sikre kompetente
inspektionsmyndigheder, tilstrækkelig retlig kapacitet og effektive indsats- og
sanktionsmekanismer)
Foranstaltninger til konstatering og korrigering af fejl
- forudgående transaktionskontrol forestået af Kommissionens personale
- revisioner og verifikationer (både obligatoriske og risikobaserede), bl.a. ved Den
Europæiske Revisionsret
- efterfølgende kontrol (risikobaseret) og tilbagebetalinger
- indstilling af EU-finansieringen i alvorlige tilfælde af svig, herunder storstilet
korruption, indtil myndighederne har truffet passende foranstaltninger til at rette op
på og forhindre denne type svig fremover
- systemet for tidlig opdagelse og udelukkelse (EDES)
- suspension/ophævelse af kontrakt
- udelukkelsesprocedure
De pågældende tjenesters strategier for bekæmpelse af svig, som jævnligt revideres,
vil blive tilpasset efter behov, når Kommissionens nye strategi for bekæmpelse af
svig er blevet offentliggjort, for bl.a. at sikre
DA
9
DA
 kom (2018) 0462 - Ingen titel
- at de systemer, der benyttes ved anvendelse af EU-midler i tredjelande, gør det
muligt at indhente relevante data til brug for risikostyringen af svig (f.eks.
konstatering af dobbeltfinansiering)
- at der om nødvendigt nedsættes netværksgrupper og indføres hensigtsmæssige IT-
værktøjer, der er specielt egnede til at analysere tilfælde af svig i relation til sektoren
for ekstern bistand.
DA
10
DA
 kom (2018) 0462 - Ingen titel
1915952_0033.png
3.
3.1.
FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER
Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige
finansielle ramme
Budgetpost
Udgiftens
art
Udgiftsomr
åde i den
flerårige
finansielle
ramme
Bidrag
fra
EFTA-
lande
42
fra
kandidatlan
de
43
fra
tredjeland
e
iht.
finansforordningen
s artikel 21, stk. 2,
litra b)
Budgetpost VI. Naboområder og verden
OB/IOB
41
VI
15 01 05 Udgifter til støttefunktioner
til det europæiske instrument for
nuklear sikkerhed
15 06 Europæisk instrument for
nuklear sikkerhed, der supplerer
instrumentet
for
naboskab,
udviklingssamarbejde
og
internationalt samarbejde på grundlag
af Euratomtraktaten
IOB
NEJ
NEJ
NEJ
NEJ
VI
OB
NEJ
NEJ
NEJ
NEJ
41
42
43
OB = opdelte bevillinger/IOB = ikke-opdelte bevillinger.
EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning.
Kandidatlande og, efter omstændighederne, potentielle kandidater på Vestbalkan.
DA
11
DA
 kom (2018) 0462 - Ingen titel
1915952_0034.png
3.2.
3.2.1.
Anslåede virkninger for udgifterne
Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne
i mio. EUR (tre decimaler)
Udgiftsområde i den flerårige finansielle
ramme
VI
Budgetpost VI. Naboområder og verden
2021
Forpligtelser
(1)
2022
36,990
2023
38,308
2024
40,105
2025
2026
2027
Efter
2027
I ALT
288,408
36,061
42,412
45,438
49,094
128,430
Aktionsbevillinger (opdelt efter de under afsnit
3.1 anførte budgetposter)
Betalinger
(2)
4,861
11,460
17,728
24,025
29,872
34,158
37,874
288,408
11,592
Administrationsbevillinger finansieret over
bevillingsrammen for programme
44
Forpligtelser =
betalinger
(3)
1,559
1,590
1,622
1,655
1,688
1,722
1,756
300,000
Bevillinger finansieret over
bevillingsrammen for programmet I
ALT
Forpligtelser
=1+3
37,620
Betalinger
= 2+ 3
38,580
39,930
41,760
44,100
47,160
50,850
128,430
300,000
6,420
13,050
19,350
25,680
31,560
35,880
39,630
44
Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning,
direkte forskning.
DA
12
DA
 kom (2018) 0462 - Ingen titel
1915952_0035.png
Udgiftsområde i den flerårige finansielle
ramme
VII
"Administration"
i mio. EUR (tre decimaler)
2021
2022
1,001
0,086
1,087
2023
1,001
0,086
1,087
2024
1,001
0,086
1,087
2025
2026
2027
Efter
2027
I ALT
7,007
0,603
7,610
Menneskelige ressourcer
Andre administrationsudgifter
Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 7
i den flerårige finansielle ramme
(Forpligtelser i
betalinger i alt)
alt
=
1,001
0,086
1,087
1,001
0,086
1,087
1,001
0,086
1,087
1,001
0,086
1,087
i mio. EUR (tre decimaler)
2021
2022
2023
2024
2025
2026
2027
Efter
2027
I ALT
Bevillinger I ALT
under samtlige UDGIFTSOMRÅDER
i den flerårige finansielle ramme
Forpligtelser
Betalinger
38,707
7,507
39,667
14,137
41,017
20,437
42,847
26,767
45,187
32,647
48,247
36,967
51,937
40,717
128,430
307,610
307,610
DA
13
DA
 kom (2018) 0462 - Ingen titel
1915952_0036.png
3.2.2.
Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne
–
Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger
–
Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som
anført herunder:
i mio. EUR (tre decimaler)
År
2021
2022
2023
2024
2025
2026
2027
I ALT
UDGIFTSOMRÅDE 7
i den flerårige
finansielle ramme
Menneskelige
ressourcer
Andre
administrationsudgifter
Subtotal
UDGIFTSOMRÅDE 7
i den flerårige
finansielle ramme
1,001
0,086
1,001
0,086
1,001
0,086
1,001
0,086
1,001
0,086
1,001
0,086
1,001
0,086
7,007
0,603
1,087
1,087
1,087
1,087
1,087
1,087
1,087
7,610
uden for
UDGIFTSOMRÅDE 7
45
i den flerårige finansielle
ramme
Menneskelige ressourcer
1,232
1,232
1,232
1,232
1,232
1,232
1,232
8,623
2,969
Andre udgifter
af administrativ art
Subtotal
uden for
UDGIFTSOMRÅDE 7
i den flerårige finansielle
ramme
0,327
0,359
0,390
0,423
0,456
0,490
0,524
1,559
1,590
1,622
1,655
1,688
1,722
1,756
11,592
I ALT
2,646
2,678
2,709
2,742
2,775
2,809
2,843
19,203
Bevillingerne til menneskelige ressourcer og andre administrationsudgifter vil blive dækket ved hjælp af de bevillinger, der i
forvejen er afsat til generaldirektoratets forvaltning af aktionen, og/eller ved intern omfordeling i generaldirektoratet,
eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige
tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.
3.2.2.1. Anslået behov for menneskelige ressourcer
46
–
Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer
45
46
Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer
og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.
Anvendelse af ressourcer i EU-delegationerne vil skal i overensstemmelse med bestemmelserne i
serviceleveranceaftalen mellem Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten af 20. december 2010.
DA
14
DA
 kom (2018) 0462 - Ingen titel
1915952_0037.png
–
Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som
anført herunder:
Overslag angives i årsværk
År
2021
2022
2023
2024
2025
2026
2027
Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte)
I hovedsædet og i Kommissionens
repræsentationskontorer
I delegationer
Forskning
7
7
7
7
7
7
7
Eksternt personale (i årsværk:
FTE) - KA, LA, UNE, V og JMD
47
Udgiftsområde 7
Finansieret over
UDGIFTSOMRÅ
DE 7 i den
flerårige
finansielle ramme
Finansieret over
bevillingsrammen
for programmet
48
Forskning
Andet (skal angives)
I ALT
- i hovedsædet
- i delegationer
- i hovedsædet
- i delegationer
16
16
16
16
16
16
16
23
23
23
23
23
23
23
Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som generaldirektoratet allerede har afsat til aktionen, og/eller
interne rokader i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige
generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.
Opgavebeskrivelse:
Tjenestemænd og midlertidigt ansatte
Opgaverne vil blive de samme som nu (politik, programmering, finans og
kontrakter og andre tværgående opgaver)
Opgaverne vil blive de samme som nu (politik, programmering, finans og
kontrakter og andre tværgående opgaver)
Eksternt personale
47
48
KA: kontraktansatte, LA: lokalt ansatte, UNE: udstationerede nationale eksperter, V: vikarer, JMD:
juniormedarbejdere ved delegationerne.
Delloft for eksternt personale under aktionsbevillingerne (tidligere BA-poster).
DA
15
DA
 kom (2018) 0462 - Ingen titel
1915952_0038.png
3.2.3.
Tredjemands bidrag til finansieringen
Forslaget/initiativet:
–
indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med tredjemand
–
indeholder bestemmelser om samfinansiering med tredjemand, jf. følgende
overslag:
Bevillinger i mio. EUR (tre decimaler)
År
Angiv
organ,
deltager
samfinansieringen
Samfinansierede
bevillinger I ALT
som
i
2021
2022
2023
2024
2025
2026
2027
I ALT
3.3.
Anslåede virkninger for indtægterne
–
Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne
–
Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:
–
–
for egne indtægter
for andre indtægter
Angiv, om indtægterne er formålsbestemte
i mio. EUR (tre decimaler)
Forslagets/initiativets virkninger
49
Indtægtspost på budgettet
2021
Artikel [...]
2022
2023
2024
2025
2026
2027
49
Med hensyn til EU's traditionelle egne indtægter (told og sukkerafgifter) opgives beløbene netto, dvs.
bruttobeløb, hvorfra der er trukket opkrævningsomkostninger på 20 %.
DA
16
DA