Europaudvalget 2018
KOM (2018) 0484
Offentligt
1914326_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 21.6.2018
COM(2018) 484 final
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET
i henhold til artikel 395 i Rådets direktiv 2006/112/EF
DA
DA
kom (2018) 0484 - Ingen titel
1.
BAGGRUND
I medfør af artikel 395 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det
fælles merværdiafgiftssystem (momsdirektivet) kan Rådet med enstemmighed på
forslag af Kommissionen give en medlemsstat tilladelse til at indføre særlige
foranstaltninger, der fraviger bestemmelserne i dette direktiv, for at forenkle
afgiftsopkrævningen eller for at forhindre visse former for momsunddragelse eller
momsundgåelse. Da denne procedure indebærer fravigelse af de generelle
momsprincipper, skal sådanne fravigelser i henhold til Den Europæiske Unions
Domstols faste retspraksis stå i et rimeligt forhold til formålet og være begrænsede i
omfang.
Ved brev registreret i Kommissionen den 19. juli 2016, anmodede Italien om
tilladelse til at indføre en særlig foranstaltning, der fraviger momsdirektivets artikel
193, for at anvende ordningen med omvendt betalingspligt for konsortiers
modtagelse af leverancer af varer og tjenesteydelser fra deres egne medlemmer. Da
de oplysninger, som Italien fremlagde, ikke var tilstrækkelige til at kunne vurdere
anmodningen, sendte Kommissionen flere breve til Italien, hvori den bad om
yderligere præciseringer, og Kommissionen og Italien drøftede desuden
anmodningen mundtligt ved flere lejligheder. I overensstemmelse med
momsdirektivets artikel 395, stk. 2, underrettede Kommissionen ved brev af 28.
marts 2018 de øvrige medlemsstater om Italiens anmodning. Kommissionen
underrettede ved brev af 3. april 2018 Italien om, at den rådede over alle de
oplysninger, som den fandt nødvendige for at kunne vurdere anmodningen.
I henhold til momsdirektivets artikel 193 påhviler den moms, der skal betales til
skattemyndighederne, som hovedregel den afgiftspligtige person, som foretager
leveringen af varerne. Formålet med den fravigelse, som Italien har anmodet om, er
at lægge momspligten over på de afgiftspligtige personer (i dette tilfælde konsortier),
der modtager leveringen (den såkaldte ordning for omvendt betalingspligt). Formålet
med den fravigelse, der anmodes om, er bekæmpelse af momsunddragelse.
2.
OMVENDT BETALINGSPLIGT
I henhold til momsdirektivets artikel 193 påhviler momsen den person, der foretager
den afgiftspligtige levering af varerne eller ydelserne. Formålet med ordningen for
omvendt betalingspligt er at lægge afgiftspligten over på den afgiftspligtige person,
som modtager leveringen.
Ved at udpege den person, der modtager varerne eller ydelserne, som betalingspligtig
for momsen, skal leverandøren ikke opkræve af og modtage moms fra kunden. På
denne måde kan leverandøren således ikke forsvinde med momsbeløbet og undlade
at betale det til statskassen. Den omvendte betalingspligt har på dette punkt vist sig at
være effektiv som et midlertidigt redskab til at bekæmpe svig.
3.
ANMODNINGEN
Italien har anmodet om tilladelse til at indføre en særlig foranstaltning, der fraviger
momsdirektivets artikel 193, hvad angår anvendelse af ordningen med omvendt
1
kom (2018) 0484 - Ingen titel
1914326_0003.png
betalingspligt for konsortiers
12
modtagelse af leverancer af varer og tjenesteydelser
fra deres egne medlemmer.
Italien anfører i sin anmodning, at indførelsen af omvendt betalingspligt ved
konsortiers modtagelse af varer og tjenesteydelser fra egne medlemmer vil sikre en
øjeblikkelig begrænsning af momsunddragelser såsom manglende momsangivelse
og/eller momsbetaling til staten fra konsortiemedlemmernes side. Det kan desuden
betyde, at potentielle svindlere bliver afskrækket, og at kontrollen med
momsindbetalinger bliver mere effektiv på grund af det begrænsede antal konsortier,
der skal revideres.
4.
KOMMISSIONENS HOLDNING
Når Kommissionen modtager anmodninger i henhold til artikel 395, undersøger den
disse anmodninger for at forvisse sig om, at de grundlæggende betingelser for at
imødekomme dem er opfyldt, dvs. at den foreslåede særlige foranstaltning forenkler
procedurerne for afgiftspligtige personer og/eller skatteforvaltningen, eller at
forslaget forhindrer visse typer af momsunddragelse eller momsundgåelse. I den
forbindelse har Kommissionen altid anvendt en restriktiv og forsigtig tilgang for at
sikre, at fravigelserne ikke underminerer det almindelige momssystem, og at de er af
begrænset omfang, nødvendige og rimelige.
Enhver fravigelse af systemet med betalinger over flere omgange må derfor være en
sidste udvej og en nødforanstaltning, og der skal stilles garantier for fravigelsens
nødvendige og udsædvanlige karakter.
På trods af flere anmodninger fra Kommissionen har Italien hverken påvist, at der er
problemer med visse typer af momssvig, eller at de potentielle problemer med
momssvig i forbindelse med konsortier og deres medlemmer kunne have et
betydeligt omfang.
Kommissionen har svært ved at se, hvordan der overhovedet kan opstå problemer
med momssvig i forholdet mellem konsortier og deres medlemmer, da konsortierne
er forpligtet til at handle på vegne af medlemmerne. Dertil kommer, at det, på grund
af dette særlige forhold mellem konsortier og medlemmer, bør være muligt for Italien
at bekæmpe svig ved hjælp af passende kontrolforanstaltninger. Kommissionen står
under alle omstændigheder fortsat til rådighed med henblik på at yde Italien den
nødvendige bistand til løsning af problemer med momsunddragelse.
Da Italien således ikke har påvist, at den fravigende foranstaltning er nødvendig for
at bekæmpe svig eller forenkle procedurerne for afgiftspligtige personer og/eller
skatteforvaltningen, som det kræves i artikel 395 i momsdirektivet, opfylder
anmodningen ikke de betingelser, der er fastsat i denne artikel.
1
Et permanent konsortium er en fælles organisation, som udgøres af flere enheder, og som er oprettet til
at regulere eller gennemføre en specifik aktivitetsfase for de forskellige involverede virksomheder.
2
kom (2018) 0484 - Ingen titel
5.
KONKLUSION
På baggrund af de ovennævnte forhold er Kommissionen imod anmodningen fra
Italien.
3