kom (2018) 0511 - Ingen titel

Europaudvalget 2018
KOM (2018) 0511
Offentligt

EUROPA-

KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 29.6.2018

COM(2018) 511 final

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

om gennemførelse af den makrofinansielle bistand til tredjelande i 2017

{SWD(2018) 361 final}

kom (2018) 0511 - Ingen titel

INDHOLD

INDLEDNING ........................................................................................................... 2

MAKROFINANSIELLE BISTANDSTRANSAKTIONER I 2017 ...................... 3

2.1

2.2

Oversigt

........................................................................................................................... 3

Individuelle makrofinansielle bistandstransaktioner i modtagerlandene i 2017

............. 4

Georgien

.................................................................................................................. 4

Jordan

...................................................................................................................... 5

Republikken Moldova

.............................................................................................. 6

Tunesien

.................................................................................................................. 7

Ukraine

.................................................................................................................... 8

2.2.1

2.2.2

2.2.3

2.2.4

2.2.5

2.3

Oversigt over de reformer, der støttes af makrofinansielle bistandstransaktioner

.......... 9

3 SIKRING AF, AT DEN MAKROFINANSIELLE BISTAND ANVENDES

KORREKT: OPERATIONELLE VURDERINGER OG EFTERFØLGENDE

EVALUERINGER SAMT REVISIONER .................................................................... 9

3.1

3.2

3.3

Operationelle vurderinger

................................................................................................ 9

Efterfølgende evalueringer

............................................................................................ 10

Revisioner

...................................................................................................................... 10

4 GENEREL UDVIKLING, DER ER KNYTTET TIL INSTRUMENTET FOR

MAKROFINANSIEL BISTAND .................................................................................. 11

4.1

Instrumentet for makrofinansiel bistands funktion

........................................................ 11

4.2

Den fremtidige udvikling: makrofinansiel bistand i den næste flerårige finansielle

ramme

5 NYE ANMODNINGER OM BISTAND OG KOMMISSIONENS

FREMTIDIGE FORSLAG

–

BUDGETSITUATION ................................................ 13

kom (2018) 0511 - Ingen titel

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

om gennemførelse af den makrofinansielle bistand til tredjelande i 2017

NDLEDNING

Makrofinansiel bistand, eller MFA, er et finansielt EU-instrument

, der er udformet med

henblik på at dække ekstraordinære behov for ekstern finansiering i lande, som

geografisk, økonomisk og politisk befinder sig tæt på EU. Formålet hermed er at

genoprette den makroøkonomiske og finansielle stabilitet i kandidatlandene og

potentielle kandidatlande og i EU’s naboskab, og samtidig fremme makroøkonomiske

tilpasninger og strukturreformer. Bistanden gives enten i form af lån, til hvilke

Kommissionen låner de nødvendige midler på kapitalmarkederne og dernæst udlåner

dem til modtagerlandet, eller, under visse omstændigheder, i form af gavebistand

finansieret via EU-budgettet.

Den makrofinansielle bistand supplerer og forudsætter, at der sammen med Den

Internationale Valutafond (IMF) er indgået aftale om et tilpasnings- og reformprogram.

Den makrofinansielle bistand er ligeledes betinget af respekt for menneskerettighederne

og effektive, demokratiske mekanismer i modtagerlandet. Den ydes i trancher, der er

strengt knyttet til en vellykket gennemførelse af stærke reformforanstaltninger, der sigter

mod at genskabe langsigtet bæredygtighed i modtagerlandets økonomi. På den måde

supplerer den makrofinansielle bistand EU's normale samarbejdsbistand og bidrager til

det bredere mål om at bevare stabilitet og fremme velstand uden for EU. I en situation

med vedvarende makroøkonomisk og politisk ustabilitet i EU's naboskabslande er

makrofinansiel

bistand

blevet

bredt

anerkendt

som

effektivt

krisehåndteringsinstrument, der gør det muligt for EU at gribe ind på en synlig og

fleksibel måde og med betydelig politisk indflydelse.

I løbet af de sidste ni år er MFA-beløbene steget fra 1,5 mia. EUR i forpligtelser for

perioden 2000-2008 til 5,2 mia. EUR siden 2009. De politiske og økonomiske

omvæltninger i de arabiske partnerlande i Middelhavsområdet har ført til en øget

efterspørgsel efter makrofinansiel bistand siden 2012 og gennemførelse af transaktioner i

Jordan og Tunesien. I mellemtiden blev der i 2014 ydet makrofinansiel bistand i et hidtil

uset omfang på grund af konflikten i det østlige Ukraine og den alvorlige forværring af

landets økonomiske og finansielle situation. Således blev der mellem 2014 og 2015 stillet

et samlet beløb på 3,4 mia. EUR til rådighed for Ukraine inden for rammerne af tre

makrofinansielle bistandstransaktioner. Dette udgør den største finansielle bistand, der

nogensinde er ydet til et tredjeland inden for en så kort periode.

For at afhjælpe regionens vedvarende geopolitiske og økonomiske ustabilitet er den

maksimale udlånskapacitet for makrofinansielle bistandslån øget fra 0,5 mia. EUR til 2

mia. EUR om året for den resterende del af den flerårige finansielle

ramme for 2014-2020.

Denne årsrapport er udarbejdet i overensstemmelse med de oplysningsforpligtelser, som

Kommissionen er pålagt i Rådets afgørelser og Rådets og Europa-Parlamentets fælles

afgørelser om makrofinansielle bistandstransaktioner. Den ledsages af et

Retsgrundlaget for makrofinansiel bistand til andre tredjelande end udviklingslande er artikel 212 i

traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF).

kom (2018) 0511 - Ingen titel

arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, som indeholder en mere detaljeret

analyse af den makroøkonomiske kontekst og gennemførelsen af de individuelle

makrofinansielle bistandstransaktioner.

2.1

AKROFINANSIELLE BISTANDSTRANSAKTIONER I

2017

Oversigt

2017 var kendetegnet ved gennemførelsen af makrofinansielle bistandstransaktioner i

Georgien og Tunesien, som var blevet forsinket af årsager, der lå uden for EU's kontrol,

og ved fremskridt med gennemførelsen af de nye makrofinansielle bistandsprogrammer i

Jordan og Tunesien, der blev godkendt i 2016. I september 2017 vedtog Europa-

Parlamentet og Rådet en afgørelse om at yde makrofinansiel bistand til Moldova, og

Kommissionen foreslog en ny transaktion i Georgien. Endelig udløb det tredje

makrofinansielle bistandsprogram i Ukraine i januar 2018, uden at den sidste tranche

blev udbetalt, fordi fremskridt med gennemførelsen af de aftalte strukturreformer var

utilstrækkelige.

I 2017 var status for gennemførelse af makrofinansielle bistandsprogrammer som følger:



MFA II til Georgien:

I august 2013 vedtog EU en makrofinansiel

bistandstransaktion for Georgien på op til 46 mio. EUR

, der skal udbetales i to

lige store trancher af 23 mio. EUR (10 mio. EUR i gavebistand og 13 mio. EUR i

lån). Den første tranche blev udbetalt i 2015. Den anden tranche blev forsinket på

grund af manglende fremskridt under det program, der er aftalt med Den

Internationale Valutafond, og den blev udbetalt i maj 2017.



MFA II til Jordan:

Den 14. december 2016 vedtog medlovgiverne en afgørelse

om at yde Jordan yderligere makrofinansiel bistand (MFA II) på op til 200 mio.

EUR udelukkende i form af lån, der følger dem første transaktion på 180 mio.

EUR, der blev fuldt udbetalt i 2015. Aftalememorandummet (MOU) mellem EU

og Jordan blev underskrevet den 19. september 2017. Bistanden bliver udbetalt i

to trancher, den første tranche på 100 mio. EUR blev udbetalt i oktober 2017, og

den anden tranche forventes udbetalt i andet kvartal af 2018.



MFA til Moldova:

Den 13. september 2017 vedtog medlovgiverne en afgørelse

om at give Moldova makrofinansiel bistand på op til 100 mio. EUR, heraf op til

40 mio. EUR i form af gavebistand og op til 60 mio. EUR i form af lån.

Aftalememorandummet mellem EU og Moldova blev underskrevet den 24.

november 2017. Bistanden udbetales i tre trancher.



MFA I og II til Tunesien:

Det første makrofinansielle bistandsprogram på 300

mio. EUR blev vedtaget i maj 2014

og udbetalt i tre trancher fra 2015 til 2017.

Den 6. juli 2016 vedtog EU en yderligere makrofinansiel bistand til Tunesien på

op til 500 mio. EUR i form af lån

, der skal udbetales i tre trancher. Den første

tranche af MFA II-programmet på 200 mio. EUR blev udbetalt den 25. oktober

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 778/2013/EU af 12. august 2013 om yderligere

makrofinansiel bistand til Georgien (EUT L 218 af 14.8.2013, s. 15).

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2016/2371 af 14. december 2016 om yderligere

makroøkonomisk bistand til Det Hashemitiske Kongerige Jordan (EUT L 352 af 23.12.2016, s. 18).

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 534/2014/EU af 15. maj 2014 om makrofinansiel bistand til

Den Tunesiske Republik (EUT L 151 af 21.5.2014, s. 9).

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2016/1112 af 6. juli 2016 om makrofinansiel bistand til

Tunesien (EUT L 186 af 9.7.2016, s. 1).

kom (2018) 0511 - Ingen titel

2017, og de resterende to trancher forventes at blive stillet til rådighed i løbet af

2018.



MFA III til Ukraine:

I april 2015 godkendte medlovgiverne en tredje

transaktion på op til 1,8 mia. EUR i form af lån. Sammen med de to transaktioner,

der blev gennemført mellem maj 2014 og april 2015

er der siden starten af krisen

i alt blevet stillet 3,4 mia. EUR i makrofinansiel bistand til rådighed. Efter

udbetalingen af første tranche (600 mio. EUR) i juli 2015 blev anden tranche på

600 mio. EUR udbetalt i april 2017 som reaktion på de foranstaltninger, som

myndighederne vedtog ved udgangen af 2016 og i begyndelsen af 2017. En

række politiske forpligtelser, der var knyttet til den tredje og sidste tranche på 600

mio. EUR, og som bl.a. omfattede bekæmpelse af korruption, var ikke blevet

gennemført, da rådighedsperioden for bistanden udløb i januar 2018. Derfor

kunne Kommissionen ikke udbetale den sidste tranche under MFA III, og

tranchen blev officielt annulleret den 17. januar 2018.

Der blev i alt udbetalt 1,01 mia. EUR i 2017. Bilag 1A og 1B indeholder flere

oplysninger om status for de faktiske udbetalinger efter land og region pr. ultimo

december 2017.

Derudover er to nye makrofinansielle bistandsprogrammer under udarbejdelse:



MFA III til Georgien:

Efter anmodning fra Georgiens regering vedtog

Kommissionen den 29. september 2017 et forslag til et nyt makrofinansielt

bistandsprogram på op til 45 mio. EUR. Den foreslåede makrofinansielle bistand,

som blev vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet i april 2018, består af 35 mio.

EUR i form af lån og 10 mio. EUR i form af gavebistand og skal udbetales i to

trancher i 2018.

MFA IV til Ukraine:

Den 29. november 2017 modtog Kommissionen en

officiel anmodning om en yderligere makrofinansiel bistandstransaktion til

Ukraine. Den 9. marts 2018 fremlagde Kommissionen et forslag om at yde

yderligere 1 mia. EUR i makrofinansiel bistand til Ukraine i form af lån, der skal

udbetales i to trancher i 2018-2019.

Individuelle makrofinansielle bistandstransaktioner i modtagerlandene i 2017

Georgien



2.2

2.2.1

Georgias makroøkonomiske udsigter er fortsat sårbare. Trods en stigning i væksten i

BNP i 2017 står økonomien over for risici, der skyldes eksterne ubalancer (navnlig at et

stort underskud på de løbende poster og en betydelig udlandsgæld), og at de

internationale reserver er under et passende niveau.

Georgiens BNP steg med 4,8 % fra januar til november 2017 og forventes at være steget

med mere end 4 % for hele 2017. Stigningen skyldes et opsving i både den eksterne og

interne efterspørgsel og flere investeringer. Væksten, der sidste år steg hurtigere end

forventet, kommer efter to års nedgang, der er en følge af udefra kommende chok,

navnlig den økonomiske afmatning i regionen. Disse ekstra gode resultater som følge af

den økonomiske vækst, der var kraftigere end forventet, anses for at have gjort det muligt

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2015/601 af 15. april 2015 om makrofinansiel bistand til

Ukraine (EUT L 100 af 15.4.2015, s. 1).

kom (2018) 0511 - Ingen titel

at nedbringe det offentlige underskud til 3,5 % af BNP i 2017 sammenlignet med 4,1 % i

2016. Det forventes, at Georgiens statsgæld i 2017 er faldet til omkring 42 % af BNP

(sammenlignet med 45 % i 2016). Georgiens betalingsbalance er imidlertid stadig sårbar

som følge af et stort underskud på de løbende poster (der forventes at være på ca. 10 % i

2017) og stor udlandsgæld (der forventes at være på 107 % i 2017). Georgiens

internationale reserver har siden 2011 generelt i absolutte tal ligget stabilt på 3,0 mia.

USD ved udgangen af 2017 (ca. tre måneders importdækningsgrad). Der er dog behov

for, at de stiger, og de er i øjeblikket under det niveau, som Den Internationale

Valutafond anser for tilstrækkeligt.

I denne forbindelse indgik Georgien og Den Internationale Valutafond en udvidet treårig

(2017-2020) aftale som led i den udvidede kreditfacilitet på 285 mio. USD i april 2017.

Efter den første revision af programmet i oktober 2017 bekræftede Den Internationale

Valutafond, at der er gode fremskridt med programmet, og at Georgien opfylder alle

relevante mål. Den anden revision af Georgiens IMF-støttede program er planlagt til april

2018.

Den første og anden makrofinansielle bistandstransaktion for Georgien blev ydet ved den

internationale donorkonference i Bruxelles i oktober 2008 efter Georgiens militære

konflikt med Rusland i august 2008. Den anden transaktion på 46 mio. EUR, hvoraf

halvdelen var i form af gavebistand og halvdelen i form af lån, blev udbetalt i perioden

2015-2017, og den sidste tranche blev udbetalt i maj 2017.

Efter den anden makrofinansielle bistandstransaktion var gennemført, anmodede

Georgiens regering i juni 2017 om yderligere makrofinansiel bistand fra EU.

Kommissionen forelagde i september 2017 et forslag for Europa-Parlamentet og Rådet

om makrofinansiel bistand på op til 45 mio. EUR, hvoraf 35 mio. EUR skulle være i

form af lån og 10 mio. EUR i form af gavebistand. Efter Europa-Parlamentets og Rådets

vedtagelse af afgørelsen og undertegnelsen af aftalememorandummet er det hensigten, at

den makrofinansielle bistand til Georgien skal udbetales i to trancher i 2018.

2.2.2

Jordan

Jordans økonomi lider fortsat under konsekvenserne af krisen i Syrien og Irak: blokerede

handelsruter, færre direkte udenlandske investeringer og lavere eksterne indtægter har

bremset væksten og tynget Jordans budgetstilling og stillingen over for udlandet.

Derudover har konflikten i Syrien forårsaget en indstrømning af ca. 1.3 syriske

flygtninge til Jordan, hvilket har øget presset på Jordans budgetstilling, offentlige

tjenester og infrastruktur.

I 2017 var væksten fortsat lav (omkring 2,2 %), og arbejdsløsheden steg til 18,5 % i

tredje kvartal af 2017 fra 15,3 % i 2016. Det samlede budgetunderskud (inklusive

gavebistand) faldt til 2,6 % af BNP, understøttet af de finanspolitiske foranstaltninger på

1,5 % af BNP, som myndighederne vedtog i begyndelsen af 2017. På trods af

fremskridtene er budgetstillingen fortsat afhængig af udenlandsk gavebistand, som i 2017

beløb sig til 2,9 % af BNP. Selv om underskuddet på betalingsbalancens løbende poster

er blevet bedre de senere år, er det fortsat meget stort (ca. 11,7 % af BNP i 2017), når

udenlandsk gavebistand ikke medregnes.

Den 24. august 2016 godkendte Den Internationale Valutafonds bestyrelse en treårig

udvidet finansieringsfacilitet på 723 mio. USD (150 % af kvoten), et betydeligt lavere

beløb end det på 2 mia. USD (eller 800 % af kvoten) i den treårige standbyaftale, som

blev indgået i august i 2015. Den første revision af IMF-programmet blev gennemført i

juni 2017. Den anden revision af programmet var oprindelig planlagt til september 2017,

kom (2018) 0511 - Ingen titel

men er endnu ikke afsluttet på grund af udskudte drøftelser om opfyldelsen af visse

betingelser stillet af Den Internationale Valutafond.

Den 14. december 2016 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet desuden en afgørelse om et

andet program om makrofinansiel bistand (MFA-II) på 200 mio. EUR i form af lån.

MFA-II-programmet, der er i tillæg til de 180 mio. EUR under MFA-I, som blev udbetalt

i 2015, vil hjælpe Jordan med at dække de øgede behov for ekstern og skattemæssig

finansiering, som i vid udstrækning hænger sammen med den regionale ustabilitet,

herunder tilstedeværelsen af et stort antal syriske flygtninge i Jordan.

Aftalememorandummet og finansieringsfacilitetsaftalen under MFA-II blev underskrevet

den 19. september 2017. Aftalememorandummet indeholder et ambitiøst reformprogram,

der er knyttet til hver af de to trancher, der skal udbetales inden for rammerne af den

makrofinansielle bistand. De områder, der er underlagt betingelser, omfatter reformer for

at: i) gøre skattesystemet mere gennemsigtigt og forbedre skatteopkrævningen ii) styrke

offentlig finansiel forvaltning, det sociale sikkerhedsnet og arbejdsmarkedet iii) lette

investeringer og handel og iv) forbedre ydeevnen i vandsektoren.

Kommissionen frigav den første tranche på 100 mio. EUR den 25. oktober 2017. Det har

ikke været muligt at udbetale anden tranche på grund af utilstrækkelige fremskridt med

fire politiske foranstaltninger (vedrørende lov indkomstskat, skattefritagelser, offentlige

indkøb og lov om revisionsagentur).

2.2.3

Republikken Moldova

I november 2014 brød en omfattende en større bankskandale, der udsatte landet for

alvorlige styringsproblemer ledsaget af politisk ustabilitet. Disse forhold førte også til en

opbremsning i den økonomiske vækst og suspension af budgetstøtten fra Moldovas

internationale partnere og en svækkelse af landets budgetstilling og betalingsbalance.

Moldovas BNP faldt med 0,5 % i 2015, og der var først i 2016 en økonomisk vækst på

4,1 %. Det forventes, at økonomien i 2017-2019 vil fastholde et niveau på mellem 3,5 og

4,0 %, understøttet af forbrug og finanspolitiske tiltag. Inflationspresset er kommet under

kontrol, og den årlige inflation forventes at forblive stabil på 6,5 % i 2017, før den falder

til 4,4 % i 2018. Bedre efterspørgsel fra udlandet og bedre priser bidrog til øget eksport.

En tilbagevenden til højere importpriser på råvarer og genopretning af den indenlandske

efterspørgsel resulterede i 2017 i en forværring af underskuddet på de løbende poster, der

svarede til 6 % af BNP. I 2017 var der tegn på forbedring af lønoverførsler sammenlignet

med 2016. Den finansielle stabilitet er blevet fastholdt. Der er iværksat omfattende tiltag

for at rense sektoren, herunder tiltag for at forbedre aktionærgennemsigtigheden og

bankdiagnoser.

I kølvandet på krisen i 2014 anmodede Moldova om støtte fra Den Internationale

Valutafond, og den treårige udvidede kreditfacilitet og finansieringsfacilitet på 183 mio.

USD blev godkendt af Den Internationale Valutafond i november 2016. Efter

gennemførelsen af den anden revision af programmet i december 2017 bekræftede Den

Internationale Valutafond, at programmet stort set forløber som planlagt.

Moldovas regering gentog sin anmodning om en ny makrofinansiel bistand fra EU igen i

marts 2016. Den 13. januar 2017 foreslog Kommissionen makrofinansiel bistand til

Moldova på op til 100 mio. EUR, hvoraf 60 mio. EUR skulle være i form af lån og 40

mio. EUR i form af gavebistand. Den 13. september 2017 underskrev Europa-

Parlamentet og Rådet afgørelsen om at forlænge den makrofinansielle bistand til

Moldova. Formålet med bistanden er at hjælpe Moldova med at dække en del af landets

resterende behov for ekstern finansiering og reducere landets betalingsbalance samt

finanspolitiske sårbarheder over de kommende to år.

kom (2018) 0511 - Ingen titel

Den 24. november 2017 blev aftalememorandummet, finansieringsfacilitetsaftalen og

aftalerne om gavebistand indgået med Moldovas myndigheder. Moldova meddelte, at det

den 18. januar 2018 havde overholdt de nationale procedurer for ikrafttrædelsen af de tre

aftaler. Aftalememorandummet indeholder et ambitiøst reformprogram, der er knyttet til

hver af de tre trancher, der skal udbetales inden for rammerne af den makrofinansielle

bistand. De foreslåede betingelser omfatter: i) reformer, der skal styrke styringen i

finanssektoren, forvaltningen af de offentlige finanser og bekæmpelsen af korruption og

hvidvaskning af penge ii) reform af energisektoren og iii) vedtagelse af foranstaltninger

til styrkelse af det sociale sikkerhedsnet, forbedring af investeringsklimaet og støtte til

gennemførelsen af den vidtgående og brede frihandelsaftale.

2.2.4

Tunesien

Siden revolutionen i 2011 har Tunesien oplevet en økonomisk afmatning og stadigt mere

alvorlige problemer med betalingsbalancen. Årsagen har været den nødvendige

gentilpasning af økonomien efter ændringen af regimet og en række terrorangreb i 2015,

som i høj grad påvirkede nogle af landets vigtigste sektorer (f.eks. turisme og transport).

I 2017 viste Tunesiens økonomi visse tegn på genopretning med en anslået vækst i BNP

på ca. 2 % efter to år med næsten ingen vækst (0,8 % i 2015 og 1,1 % i 2016). Inflationen

steg i løbet af året og nåede ved udgangen af året op på over 6 % sammenlignet med

4,2 % ved udgangen af 2016. De offentlige finanser var blevet forværret i løbet af årene,

navnlig på grund af højere udgifter (især lønninger), som ikke i tilstrækkelig grad er

opvejet af at tilskynde til højere indtægter fra de skattereformforanstaltninger, der blev

gennemført siden 2016. Det offentlige underskud skønnes at være over 6 % af BNP i

2017, og det forventes, at gælden ved årets udgang er nået op på 70 %. Stillingen over for

udlandet er også blevet forværret for nylig, underskuddet på de løbende poster nærmer

sig 10 % af BNP, hvilket ved udgangen af 2017 havde drænet reserverne til ca. 90 dages

import, og den samlede gæld over for udlandet er på ca. 70 % af BNP.

Tunesien indgik den første standbyaftale med Den Internationale Valutafond i juni 2013

på 1,75 mia. USD. Aftalen udløb i december 2015. I maj 2016 blev der indledt et andet

IMF-program som led i den udvidede finansieringsfacilitet på 2,9 mia. USD over 48

måneder. På grund af visse forsinkelser i gennemførelsen af reformen er der til dato kun

udbetalt to trancher fra den udvidede finansieringsfacilitet (på ca. 320 mio. USD hver),

én da programmet blev iværksat, og én da den første revision blev afsluttet i juni 2017.

Den anden revision sluttede med en aftale på personaleniveau i december 2017, som blev

godkendt af bestyrelsen den 23. marts 2018.

Den første makrofinansielle bistandstransaktion (MFA-I) på 300 mio. EUR, der blev

godkendt af medlovgiverne i maj 2014, blev iværksat i marts 2015, og den sidste

udbetaling blev foretaget i juli 2017. I mellemtiden anmodede de tunesiske myndigheder

efter terrorangrebene i 2015 og forværringen af krisen om en yderligere makrofinansiel

bistandstransaktion (MFA-II) i august samme år. Den blev godkendt af medlovgiverne i

juli 2016. MFA-II-transaktionen består af et lån på 500 mio. EUR, der skal udbetales i tre

trancher af 200 mio. EUR, 150 mio. EUR og 150 mio. EUR. Første tranche, der ikke er

betinget af noget aftalememorandum, blev udbetalt den 25. oktober 2017. De politiske

foranstaltninger, der kræves for udbetaling af anden og tredje tranche, omhandler vigtige

områder såsom en reform af offentlige tjenester og den offentlige finansforvaltning,

skattesystemet, social- og arbejdsmarkedspolitikker, banksektoren og erhvervsmiljøet.

Hvis alle relevante foranstaltninger er opfyldt, kan udbetalingerne foretages inden

udgangen af 2018.

kom (2018) 0511 - Ingen titel

2.2.5

Ukraine

I 2014 og 2015 blev Ukraines økonomi ramt af en dyb recession, der medførte et fald i

det reale BNP på henholdsvis 6,6 % og 9,8 %. Krisen, der afspejlede Ukraines

makroøkonomiske og strukturelle svagheder, blev imidlertid udløst af den konflikt, som

var et resultat af Ruslands destabiliserende foranstaltninger i landets østlige del, som har

ført til tab af tillid og skader på landets produktionskapacitet. Kombinationen af en stærk

politisk indsats fra myndighederne og en større international hjælpepakke bidrog til, at

der igen var vækst i den ukrainske økonomi i 2016 (2,3 %). Genopretningen fortsatte ind

i 2017 med en vækst i Ukraine på 2,3 % i årets første tre kvartaler (sammenlignet med de

tre første kvartaler i 2016). Udbygningen af de økonomiske aktiviteter i 2017 var primært

en følge af investeringer og privatforbrug, som følge af lønstigninger og stabilisering af

valutakursændringer. Bæredygtigheden af de offentlige finanser er også blevet forbedret.

Den offentlige gæld anslås at stabilisere sig på 75,6 % af BNP ved udgangen af 2017,

delvist som følge af regeringens finanspolitiske konsolideringsbestræbelser de seneste tre

år. Selv om Ukraines økonomiske situation er forbedret siden 2015, er der fortsat en

række eksterne sårbarheder. Disse skyldes især, at genopfyldningen af Ukraines

internationale reserver har været langsommere end forventet, landets afhængighed af

eksport af råvarer og dets vedvarende høje eksterne gældsniveau.

Som svar på Ukraines anmodning om finansiel støtte, godkendte Den Internationale

Valutafond i marts 2015 en fireårig udvidet finansieringsfacilitet på 17,5 mia. USD til

landet. Den udløber i marts 2019. Til dato er der som led i programmet blevet udbetalt et

samlet beløb på 8,5 mia. USD, nogle gange med betydelige forsinkelser på grund af en

svag gennemførelse af reformer. Den igangværende revision af programmet, som siden

midten af 2017 har været et uafsluttet punkt, og som kan bane vej for en udbetaling på

1,9 mia. USD, kan ikke afsluttes, før Ukraine opfylder en række tidligere

foranstaltninger.

EU's bistand til Ukraine har været en integreret del af den internationale finansielle

pakke, som Den Internationale Valutafond har oprettet, hvor 3,4 mia. EUR af EU's

makrofinansielle bistand stilles til rådighed for Ukraine. Heraf blev der i 2014-2017

udbetalt 2,8 mia. EUR, hvoraf 1,6 mia. EUR var en del af de første to makrofinansielle

bistandstransaktioner, og to trancher af 600 mio. EUR var et led i en tredje MFA-

transaktion. En sidste tranche på 600 mio. EUR blev stillet til rådighed for Ukraine som

et led i det tredje makrofinansielle bistandsprogram med forbehold af gennemførelsen af

de 21 politiske foranstaltninger, som blev fastlagt i aftalememorandummet. Ukraine har

opfyldt 17 af de politiske forpligtelser, der er knyttet til denne udbetaling, herunder

reformer inden for offentlig finansforvaltning, offentlig administration, energi og

retsvæsenet. Da aftalememorandummets gyldighedsperiode udløb, blev fire

foranstaltninger imidlertid ikke gennemført. Blandt andet to foranstaltninger vedrørende

bekæmpelse af korruption, herunder indførelse af en mekanisme til at verificere

formueindgivelser fra offentligt ansatte. Den tredje tranche af den makrofinansielle

bistand blev følgelig annulleret den 18. januar 2018.

Efter anmodning fra Ukraine fremlagde Kommissionen den 9. marts 2018 et forslag om

at yde yderligere 1 mia. EUR i makrofinansiel bistand til Ukraine i form af lån, der skal

udbetales i to trancher i 2018-2019.

kom (2018) 0511 - Ingen titel

2.3

Oversigt over de reformer, der støttes af makrofinansielle

bistandstransaktioner

Kriterierne for strukturreformer i aftalememorandummerne angiver de foranstaltninger,

som modtagerlandet skal træffe for at styrke den makroøkonomiske og finansielle

stabilitet og gøre betalingsbalancesituationen mere holdbar.

For de makrofinansielle bistandsprogrammer, der blev gennemført i 2017, var antal og

type af aftalte betingelser forskellige for østlige og sydlige naboskabslande. I de østlige

naboskabslande var de fleste betingelser rettet mod at forbedre styringen af den offentlige

sektor efterfulgt af reformer, der var rettet mod at forbedre erhvervsklimaet og reformer

rettet mod energisektoren samt bekæmpelse af korruption og hvidvaskning af penge.

Antallet af betingelser i aftalememorandummet for de sydlige naboskabslande var færre,

og de var i højere grad koncentreret om forvaltning af den offentlige sektor og social

beskyttelse samt sociale sikkerhedsnet og arbejdsmarkedsforanstaltninger.

Styring af

den

offentlige

sektor

Georgien II

Jordan II

Republikken

Moldova

Tunesien I

Tunesien II

Ukraine III

Østlige

naboskabslande

Sydlige

naboskabslande

Bekæmpelse af

korruption og

hvidvaskning af

penge

Energi-

sektor

Erhvervs-

klima

Finans-

sektor

Sociale

sikkerheds-

net og

arbejds-

marked

Andet

IKRING

AT DEN MAKROFINANSIELLE BISTAND ANVENDES KORREKT

OPERATIONELLE VURDERINGER OG EFTERFØLGENDE EVALUERINGER SAMT

REVISIONER

3.1

Operationelle vurderinger

I overensstemmelse med kravene i EU's finansforordning gennemfører Kommissionen

operationelle vurderinger med bistand fra eksterne konsulenter for at få rimelig sikkerhed

for de administrative procedurers og finanskredsløbs funktion i modtagerlandene.

De operationelle vurderinger har fokus på systemerne til forvaltning af de offentlige

finanser

–

navnlig procedurerne i og organisationen af finansministerierne og

centralbankerne

–

og mere specifikt på forvaltningen af konti, hvortil der overføres EU-

midler. Der lægges desuden særlig vægt på, hvordan de eksterne revisionsinstitutioner

fungerer, deres uafhængighed og arbejdsprogrammer samt effektiviteten i deres

kontrolforanstaltninger. Procedurerne i forbindelse med offentlige indkøb på centralt plan

undersøges også.

I 2017 gennemførte Kommissionen en operationel vurdering af Georgien forud for den

nye makrofinansielle bistandstransaktion. Vurderingen blev afsluttet i december 2017, og

konkluderede, at procedurerne i Georgien gav tilstrækkelige garantier til at gå videre med

den påtænkte makrofinansielle bistandstransaktion.

kom (2018) 0511 - Ingen titel

3.2

Efterfølgende

evalueringer

I overensstemmelse med EU's finansforordning gennemfører Kommissionen

efterfølgende evalueringer

af makrofinansielle bistandsprogrammer for at bedømme

bistandens virkninger. De vigtigste mål er:

ii.

at analysere indvirkningen på modtagerlandets økonomi og især bæredygtigheden

af landets stilling over for udlandet

at vurdere merværdien ved EU's indsats.

Rapporterne fra de eksterne leverandører om de efterfølgende vurderinger af MFA I- og

II-transaktionerne til fordel for Ukraine og MFA-I-transaktionen til fordel for Jordan blev

afsluttet ultimo 2017.

Den efterfølgende evaluering af

MFA I- og II-transaktionerne til fordel for Ukraine

konkluderede, at den makrofinansielle bistand havde haft en positiv indvirkning på

Ukraines økonomi, hvilket delvist skyldtes den hurtige gennemførelse. Den bidrog især

til at stabilisere den finansielle situation og spillede en betydelig rolle med at fremme

reformer af styringen af de offentlige finanser og det sociale sikkerhedsnet. Havde det

ikke været for de makrofinansielle bistandsprogrammer, ville de væsentlige

samfundsmæssige udgiftsnedskæringer have haft alvorlige negative sociale virkninger,

det reale BNP ville være faldet mere i 2014 og 2015, og vækstraten havde været lavere i

2016.

Med hensyn til

MFA I-transaktionen til fordel for Jordan

var konklusionen på

vurderingen, at den makrofinansielle bistand i kombination med et tilsvarende IMF-

program effektivt bidrog til en rettidig stabilisering og bæredygtighed på mellemlangt

sigt af Jordans budgetstilling over for udlandet og landets skattemæssige situation.

Betingelserne for den makrofinansielle bistand blev opfyldt på en tilfredsstillende måde

og bidrog indirekte til gennemførelsen af strukturreformer på flere af EU's prioriterede

områder. Vurderingen konkluderede dog også, at beslutningsprocessen i forbindelse med

den makrofinansielle bistandstransaktion kan forbedres for at undgå unødvendige

forsinkelser.

3.3

Revisioner

Den Europæiske Revisionsret (ECA) offentliggjorde to særberetninger med en vurdering

af EU's bistand til Ukraine og Tunesien. Rapporterne var generelt positive vedrørende

den makrofinansielle bistand og indeholdt nogle specifikke henstillinger, som

Kommissionen accepterede.

Revisionsretten offentliggjorde i december 2016 en særberetning om EU's bistand til

Ukraine,

som omfatter både budgetstøtte og makrofinansiel bistand

. Rapportens

konklusion var, at EU's bistand til Ukraine til dels var effektiv med hensyn til at støtte

Ukraines overgang til en velforvaltet stat ved at håndtere forvaltning af offentlige

finanser, bekæmpelse af korruption og gassektoren i årene 2007-2015. Vedrørende den

makrofinansielle bistand blev det i rapporten fastslået, at

"instrumentet for

makrofinansiel bistand, der forvaltes af Kommissionen, var det mest effektive middel til

hurtigt at udbetale den støtte, der var lovet til Ukraine til at håndtere den vanskelige

Alle efterfølgende evalueringer er tilgængelige på GD ECFIN's websted:

http://ec.europa.eu/dgs/economy_finance/evaluation/completed/index_en.htm.

8 Rapporten kan findes på:

https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/SR16_32/SR_UKRAINE_DA.pdf.

kom (2018) 0511 - Ingen titel

finansielle situation".

Udsættelsen af MFA-udbetalingerne var også med til at sikre, at

visse betingelser i tilknytning til programmet blev gennemført korrekt. På den anden side

blev det i rapporten påpeget, at betingelserne for den makrofinansielle bistand i nogle

tilfælde

var fastsat, og opfyldelsen af disse blev vurderet på en måde, der muliggør en

bred skønsmargen. Rapporten fastsatte fem henstillinger til forbedring af EU's bistand: i)

større vægt på forvaltningen af offentlige finanser ii) bedre udformning af betingelserne

for og udbetalingen af finansiel bistand iii) styrkelse af overvågningen af gennemførelsen

af EU’s bistand

iv)

større vægt på reformernes effektive gennemførelse og bæredygtighed

og v) vedtagelse af foranstaltninger til at gøre EU’s bistand til Ukraine på gasområdet

mere effektiv.

Som opfølgning på disse anbefalinger har Kommissionen defineret nogle politiske mål

på en mere præcis og målrettet måde og vil fortsat bestræbe sig på at imødekomme

modtagerlandets finansielle behov og samtidig støtte vigtige reformer for at bringe

landets økonomi tilbage på bæredygtig kurs.

I marts 2017 offentliggjorde Revisionsretten en særberetning om EU's bistand til

Tunesien,

der omfatter både budgetstøtte og makrofinansiel bistand

. Konklusionen i

rapporten var, at EU-finansiering i høj grad har bidraget til den demokratiske overgang

og økonomiske stabilitet i Tunesien, og at det makrofinansielle bistandslån gav værdifuld

adgang til finansiering til trods for forsinkelserne i udbetalingen. Rapporten indeholder

nogle anbefalinger til forbedring EU-bistand. Navnlig med hensyn til makrofinansiel

bistand anbefalede Revisionsretten, at Kommissionen sammen med medlovgiverne

undersøgte mulighederne for at fremskynde godkendelsesprocedurerne i efterfølgende

makrofinansielle bistandsprogrammer, navnlig i nødsituationer.

Kommissionen mener, at den forsinkede udbetaling af de makrofinansielle bistandslån til

Tunesien skyldtes en kombination af eksterne faktorer, herunder faktorer, der ligger uden

for EU's kontrol. Kommissionen erkender også, at der kan gøres mere for at udbetale

bistanden hurtigere, og at den vil fortsætte sit samarbejde med medlovgiverne for at opnå

en mere effektiv beslutningsproces.

4.1

GENEREL UDVIKLING, DER ER KNYTTET TIL INSTRUMENTET FOR

MAKROFINANSIEL BISTAND

Instrumentet for makrofinansiel bistands funktion

Den fælles erklæring fra 2013 fra Europa-Parlamentet og Rådet om MFA

udformer

bistanden som bistand af makroøkonomisk og finansiel karakter, og den fastslår klart, at

formålet bør være at "genoprette

en holdbar ekstern finansieringssituation i de

bistandsberettigede lande og områder, der har problemer med at opnå ekstern

finansiering. Bistanden bør understøtte gennemførelsen af et politisk program, der

indeholder stærke tilpasnings- og strukturreformforanstaltninger til at afhjælpe

betalingsbalanceproblemer, navnlig i løbet af programperioden, og styrke

gennemførelsen af de relevante aftaler og programmer med Unionen."

9 Rapporten kan findes på:

https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/SR17_3/SR_TUNISIA_DA.pdf.

Fælles erklæring fra Europa-Parlamentet og Rådet, som blev vedtaget sammen med afgørelsen om

yderligere makrofinansiel bistand til Georgien (afgørelse (EU) 2013/778 af 12. august 2013).

kom (2018) 0511 - Ingen titel

I overensstemmelse med princip 6, litra a), i samme fælles erklæring "En

forudsætning

for makrofinansiel bistand bør være, at det bistandsberettigede land eller område

respekterer effektive, demokratiske mekanismer, herunder et parlamentarisk

flerpartisystem og retsstatsprincippet, samt garanterer overholdelsen af

menneskerettighederne".

I løbet af hele den makrofinansielle bistandstransaktions

livscyklus overvåger Kommissionen sammen med EU-Udenrigstjenesten opfyldelsen af

disse politiske forudsætninger, og hver udbetaling er betinget af, at de opfyldes.

I 2017 inddrog medlovgiverne som led i lovgivningsprocessen vedrørende nye forslag

for Moldova og Georgien detaljerede bestemmelser om disse politiske forudsætninger,

der går videre end Kommissionens forslag, som var baseret på den aftalte skabelon i den

fælles erklæring fra 2013.

Dette større fokus på politiske forudsætninger har ført til en mere langvarig

beslutningsproces, som har betydet, at det nu tager længere tid at godkende afgørelserne

om makrofinansiel bistand. Dette har bragt det vigtigste mål for den makrofinansielle

bistand om at yde støtte til betalingsbalancen i nødsituationer, når der er mest brug for

støtten, i fare, hvilket også fremgår af Revisionsrettens særberetning om EU's bistand til

Tunesien.

Kommissionen har gjort forsøg på at løse dette problem og være forbindelsesled til

medlovgiverne for at udforske mulighederne for at gøre den nuværende

beslutningsproces mere effektiv.

Kommissionen finder det vigtigt, at alle institutioner fortsat overholder principperne og

de retsakter, der er vedtaget på baggrund af den fælles erklæring fra 2013 fra Europa-

Parlamentet og Rådet om makrofinansiel bistand.

For at Europa-Parlamentets og Rådets princip om ligebehandling i forbindelse med

udveksling af oplysninger om makrofinansiel bistand i henhold til artikel 9 i

rammeaftalen om forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen

får fuld virkning, er Kommissionen og Udvalget om International handel blevet enige om

en ny ordning i 2017. De blev enige om at oprette tekniske kontaktpunkter i

Kommissionen og Udvalget om International handel. Disse kontaktpunkter skal sikre, at

Kommissionen sender alle de dokumenter, navnlig "ikke-komitologi"-dokumenter, der

ikke distribueres gennem registret om udvalgenes arbejde, til Europa-Parlamentet og

Rådet samtidig.

4.2

Den fremtidige udvikling: makrofinansiel bistand i den næste flerårige

finansielle ramme

Da der fortsat er geopolitisk og økonomisk ustabilitet i EU's naboskabslande, vil der

sandsynligvis fortsat være et stort behov for EU's makrofinansielle bistand i de

kommende år. I den forbindelse forelagde Kommissionen som led i midtvejsrevisionen af

den flerårige finansielle ramme for 2014-2020 et forslag, som medlovgiverne støttede,

der styrker den makrofinansielle bistand som et instrument til makrofinansiel bistand og

derfor øger den årlige udlånskapacitet for den makrofinansielle bistand fra 500 mio. EUR

til 2 000 mio. EUR.

Den 2. maj 2018 vedtog Kommissionen en meddelelse om den flerårige finansielle

ramme efter 2020. For EU-Udenrigstjenesten er der planer om at strømline de

eksisterende instrumenter betydeligt for bedre at oplyse om, hvad EU foretager sig,

undgå overlapning, forenkle processerne, øge effektiviteten og komplementariteten og

bedre vise den europæiske merværdi. Det foreslås, at flere instrumenter under den

flerårige finansielle ramme for 2014-2020 integreres i det nye instrument for naboskab,

udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde. De specifikke makrofinansielle

kom (2018) 0511 - Ingen titel

bistandstransaktioner vil dog fortsat blive aktiveret efter behov på baggrund af særskilte

ad hoc-beslutninger, da det anerkendes, at beslutningsprocessen vedrørende

makrofinansielle bistandstransaktioner fortsat bør holdes adskilt. Den makrofinansielle

bistand vil således fortsat være underlagt den almindelige lovgivningsprocedure, der

kræver Europa-Parlamentets og Rådets godkendelse af hver enkelt transaktion. Samtidig

bliver garantien, der yder makrofinansielle bistandslån, dækket af den nye garanti for

foranstaltninger udadtil, der skal etableres inden for instrumentet for naboskab,

udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde, og som er tiltænkt at skulle omfatte

den eksisterende garantifond for aktioner i forhold til tredjeland. Derudover vil der

fortsat blive ydet makrofinansiel bistand i form af gavebistand til støtteberettigede lande,

der er meget sårbare.

YE ANMODNINGER OM BISTAND OG

OMMISSIONENS FREMTIDIGE FORSLAG

–

BUDGETSITUATION

Planen for makrofinansielle bistandstransaktioner i 2018 er som følger:

gennemførelse af igangværende makrofinansielle bistandstransaktioner i

henhold til ovenstående. Dette omfatter udbetaling af de sidste trancher i

MFA II til Jordan og MFA II til Tunesien samt start på udbetaling af

Moldova-transaktionen, forudsat at de nødvendige betingelser er opfyldt

godkendelse og iværksættelse af MFA III til Georgien med den forventede

udbetaling af de første to trancher af bistanden

godkendelse og iværksættelse af et nyt program for MFA IV til Ukraine.

ii.

iii.

De samlede udbetalinger i forbindelse med makrofinansiel bistand forventes at beløbe sig

til 995 mio. EUR i 2018 sammenlignet med 1,01 mia. EUR i 2017.

Tabellen nedenfor giver et overblik over forpligtelser og betalinger vedrørende

makrofinansiel gavebistand for 2016, 2017 og (foreløbig) for 2018. Prognosen for 2018

er foreløbig og omfatter kun de makrofinansielle bistandstransaktioner, for hvilke

medlovgiverne har godkendt en afgørelse, eller Kommissionen har fremsat et forslag.

Endelig vil Kommissionen i 2018 i overensstemmelse med tidligere forpligtelser

yderligere undersøge finansieringsbehovene for de lande, der på nuværende tidspunkt har

fordel af et IMF-program, navnlig Jordan og Tunesien, og den vil om nødvendigt foreslå

yderligere makrofinansielle bistandstransaktioner til disse lande.

kom (2018) 0511 - Ingen titel

Forpligtelser og betalinger vedrørende makrofinansiel gavebistand og udbetalinger i

forbindelse med makrofinansielle bistandslån 2016-2018 (EUR)

2016

79 669 000

Forpligtelsesbevillinger til gavebistand i budgettet

Operationelle vurderinger, PEFA-undersøgelser,

efterfølgende

evalueringer

MFA II til Georgien II (forslag vedtaget)*

MFA til Moldova (afgørelse vedtaget)

Andre mulige MFA-transaktioner

Forpligtelser i alt

Uudnyttede budgettildelinger

331 822

2017

45 828 000

223 715

40 000 000

Endnu ikke fastsat

40 223 715

5 604 285

2018 (foreløbig)

42 086 000

550 000

10 000 000

Endnu ikke fastsat

10 550 000

31 536 000

331 822

79 337 178

Betalingsbevillinger til gavebistand i budgettet

Operationelle vurderinger, PEFA-undersøgelser,

efterfølgende

evalueringer

MFA til Kirgisistan (afgørelse vedtaget)

MFA til Georgien (afgørelse vedtaget)

MFA II til Georgien (forslag vedtaget)*

MFA til Moldova (afgørelse vedtaget)

Andre mulige MFA-transaktioner

Udbetalinger i alt

Uudnyttede bevillinger til gavebistand

Udbetalinger af MFA-lån

MFA til Georgien (afgørelse vedtaget)

MFA II til Georgien (forslag vedtaget)*

MFA I til Tunesien (afgørelse vedtaget)

MFA til Kirgisistan (afgørelse vedtaget)

MFA III til Ukraine (afgørelse vedtaget)

MFA II til Tunesien (afgørelse vedtaget)

MFA II til Jordan (afgørelse vedtaget)

MFA til Moldova (afgørelse vedtaget)

MFA IV til Ukraine (forslag vedtaget)*

Andre mulige MFA-transaktioner

Udbetalinger af MFA-lån i alt

*Transaktionen forventes godkendt i løbet af 2018.

79 669 000

131 195

5 000 000

45 828 000

324840, 36

10 000 000

45 828 000

350 000

5 131 195

74 537 805

Endnu ikke fastsat

10 324 840

35 503 160

10 000 000

40 000 000

Endnu ikke fastsat

50 350 000

-4 522 000

13 000 000

35 000 000

100 000 000

10 000 000

600 000 000

200 000 000

100 000 000

300 000 000

100 000 000

60 000 000

500 000 000

Endnu ikke fastsat

995 000 000

10 000 000

Endnu ikke fastsat

1013 000 000