kom (2018) 0524 - Ingen titel

Europaudvalget 2018
KOM (2018) 0524
Offentligt

EUROPA-

KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 5.7.2018

COM(2018) 524 final

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-

PARLAMENTET

Første toårige rapport om fremskridtene hen imod udvikling af EU-toldkodeksen og

dens forvaltning

kom (2018) 0524 - Ingen titel

1. INDLEDNING

Det er lidt over et år siden, at Kommissionen lancerede en debat

med fem mulige scenarier

for, hvordan Den Europæiske Union (EU) kan udvikle sig i de kommende år med henblik på

at tackle de mange udfordringer, den står over for, og som strækker sig fra globaliseringen til

konsekvenserne af nye teknologier for samfundet, sikkerhedsproblemer og stigende

populisme. Kommissionen mener, at toldunionen

, der fejrer sit 50-års jubilæum i år, spiller

en vigtig rolle i forbindelse med tacklingen af disse udfordringer, og at dens videreudvikling

derfor er af afgørende betydning.

Toldunionen er et af EU's tidligste resultater og kan betragtes som en af dets største

succeshistorier. Den har ikke blot gjort det muligt for EU at fjerne de indre grænser, men også

at konkurrere med resten af verden. EU's indre marked, der gør det muligt for alle

virksomheder, der er etableret i EU, at sælge deres varer og investere i hele EU uden indre

grænser, ville ikke være muligt uden det toldfrie område, som toldunionen sikrer, og den

rolle, den spiller i forbindelse med tilsyn med import og eksport. På internationalt plan er EU

nu den største handelsblok i verden og tegner sig for 15 % af verdenshandelen

og har dermed

en langt stærkere position i handelsforhandlinger med tredjelande end nogen medlemsstat, der

forhandler alene, ville have.

Toldunionen har udviklet sig betydeligt i løbet af de sidste 50 år, og toldmyndighederne

udfører nu med succes en lang række opgaver ved grænserne. Medlemsstaternes

toldmyndigheder, der optræder samlet, arbejder på at lette samhandel og mindske bureaukrati,

opkræve indtægter til de nationale budgetter og EU-budgettet

og beskytte offentligheden

mod truslen fra terrorisme, trusler mod sundheden og miljøet samt andre trusler. I betragtning

af dette brede mandat er toldmyndigheder nu i praksis den førende myndighed i forbindelse

med kontrol med varer ved EU's ydre grænser.

Der venter imidlertid mange udfordringer forude. Nye udviklingstendenser og teknologier

såsom digitalisering, forbundethed, tingenes internet, dataanalyse, kunstig intelligens og

blockchainteknologi indebærer både muligheder og trusler. Der opstår nye

forretningsmodeller såsom e-handel og optimering af forsyningskæden, og de skal fremmes.

COM(2017) 2025.

Toldunionen består af de 28 EU-medlemsstater, visse områder af Det Forenede Kongerige, der ikke er en del af Den Europæiske Union, og

Monaco.

Den samlede statistiske værdi af handelsstrømmene i EU-28 var på 3,5 billioner EUR i 2016 eller 9,5 mia. EUR om dagen (kilde: Eurostat).

Toldafgifter udgør 14 % af EU's samlede budget, nemlig 20 mia. EUR i 2016 ud af de opkrævede afgifter på 25 mia. EUR.

kom (2018) 0524 - Ingen titel

Samtidig er de offentlige finanser under pres, verdenshandelen er stigende

, svig og smugleri

er et konstant og voksende problem

, og der er vedvarende grænseoverskridende

kriminalitets- og sikkerhedstrusler. De strategier, der er vedtaget på andre politikområder,

indvirker på og udvider toldmyndighedernes opgaver. Der er behov for ressourcer og

finansiering, navnlig til udvikling og vedligeholdelse af de elektroniske systemer, der nu er

afgørende for, at toldunionen kan fungere. I mellemtiden skal arbejdet med mange

toldrelaterede konsekvenser af Det Forenede Kongeriges udtræden af EU prioriteres. Alt dette

sætter EU's toldmyndigheder under stigende pres.

I de seneste år er der blevet opfordret til at anvende en mere ensartet tilgang til toldunionen og

til at sikre en mere effektiv og mere sammenhængende overordnet forvaltning med henblik på

at tackle disse udfordringer. Europa-Parlamentet

har fremhævet risikoen for, at forskellige

elektroniske toldsystemer i medlemsstaterne kan skabe fragmentering, yderligere

administrative byrder og forsinkelser, der hæmmer strømmen af varer på tværs af grænserne.

Den Europæiske Revisionsret

har udtalt, at ineffektiv gennemførelse af importprocedurerne

samt mangler i den retlige ramme skader EU's finansielle interesser. Det Europæiske

Økonomiske og Sociale Udvalg

har bl.a. gjort gældende, at en effektiv anvendelse af

toldlovgivningen kræver en indsats for at mindske muligheden for forskellige fortolkninger i

medlemsstaternes forvaltninger.

I sin meddelelse fra 2016 om udvikling af EU's toldunion og dens forvaltning

("forvaltningsmeddelelsen")

foreslog Kommissionen løsninger på disse udfordringer, der

indeholdt en mere sammenhængende og ensartet anvendelse af de fælles toldregler under

forstærkede politiske og operationelle strukturer baseret på partnerskab, bedre samarbejde

mellem toldmyndighederne og andre grænseforvaltnings- og sikkerhedsmyndigheder samt en

mere omfattende langsigtet strategi for udvikling og vedligeholdelse af elektroniske

toldsystemer. I marts 2017 hilste Rådet for Den Europæiske Union forvaltningsmeddelelsen

velkommen

og opfordrede Kommissionen til at udsende en opdatering i en toårsrapport,

navnlig på visse områder, som Rådet identificeret som områder, der kræver særlig

opmærksomhed.

På denne baggrund gennemgår denne meddelelse toldunionens hidtidige funktion og

identificerer en række prioriterede spørgsmål, der venter forude. Meddelelsen bør tjene til at

fremme en dialog med alle aktører, herunder borgere, virksomheder, medlemsstaterne,

Europa-Parlamentet og andre EU-institutioner, hvis bidrag er afgørende for en fortsat

vellykket toldunion.

Verdenshandelen begyndte på ny at stige kraftigt og støt i anden halvdel af 2016 med en årlig vækst i samhandelen på 4,5 % i 2017

sammenlignet med blot 1,5 % i 2016 ifølge Kommissionens prognose fra foråret 2018, note nr. 1: Positionspapir (Generaldirektoratet for

Økonomiske og Finansielle Anliggender under Europa-Kommissionen).

I Rådets situationsrapport om bekæmpelse af svig med punktafgifter (dok. 11760/17 af 8. september 2017) bemærkes det, at "ifølge et

forsigtigt skøn koster smugleri af tobaksvarer og de nationale budgetter og EU-budgettet mere end 10 200 mio. EUR årligt i tabte offentlige

indtægter". Samtidig lider grænseovergangsstederne i Den Europæiske Union under alvorlig mangel på kontroludstyr og -systemer.

Tal fra undersøgelser, der er foretaget af Europol og Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret, viser, at

varemærkeforfalskede og piratkopierede varer tegner sig for op til 5 % af al import til Den Europæiske Union og har en værdi af op til

85 000 mio. EUR. De mærker, der er hårdest ramt af krænkelser af den intellektuelle ejendom, er hovedsagelig registreret i Den Europæiske

Union (Situationsrapport

fra 2017 om varemærkeforfalskning og piratkopiering i Den Europæiske Union

–

Europol og Den Europæiske

Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret, juni 2017).

Beslutning om håndtering af udfordringerne ved gennemførelsen af EU-toldkodeksen

–

2016/3024.

Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 19/2017.

INT/814.

COM(2016) 813 final.

Rådets konklusioner om udvikling af EU's toldunion og dens forvaltning (dok. 7585/1/17 REV 1).

kom (2018) 0524 - Ingen titel

2. BAGGRUND

Toldmyndighedernes rolle

Verden har forandret sig dramatisk i løbet af toldunionens halvtredsårige eksistens, og det

samme har den rolle, som medlemsstaternes toldmyndigheder spiller. I løbet af denne periode

har toldmyndighederne ud over fortsat at beskytte EU's og dets medlemsstaters finansielle

interesser med betydelig succes påtaget sig ansvaret for gennemførelsen af de grænsemæssige

aspekter af flere andre fælles EU-politikker. Alle varer, der indføres til eller forlader EU, er

underlagt toldtilsyn og kan blive underkastet toldkontrol.

Toldmyndighederne har navnlig fået en frontlinjeposition i kampen mod terrorisme og

organiseret kriminalitet. I kølvandet på angrebet mod World Trade Centre i 2001 i New York

reagerede EU ved at indføre en sikkerhedsmæssig ændring af toldlovgivningen

. Denne

ændring gik ud på, at der på EU-plan skulle indføres fælles risikokriterier til brug ved

forudgående risikoanalyse af fragt og en fælles ramme for risikostyring

for at hjælpe

toldmyndighederne med at udveksle operationelle oplysninger om risici og resultater til støtte

for en hurtig reaktion på en eventuel krisesituation i forsyningskæden. Endvidere kontrollerer

toldmyndighederne store kontantbeløb, som individuelle rejsende medbringer til og fra EU,

som en integrerende del af EU's indsats for at bekæmpe hvidvaskning af penge og

finansiering af terrorisme, og arbejder tæt sammen med andre grænse- og

sikkerhedsmyndigheder om bekæmpelse af disse trusler.

Toldmyndighederne i tal

Opkrævning af indtægter



I 2016 afslørede de nationale toldmyndigheder ubetalte afgifter for et beløb på

537 mio. EUR

, der skulle føres tilbage til EU-budgettet.

Bekæmpelse af terrorisme og organiseret kriminalitet



I 2016 beslaglagde EU's toldmyndigheder næsten 6 300 skydevåben, mere end

1 million stykker ammunition og over 1 500 stykker sprængstof i EU.



Samme år beslaglagde toldmyndighederne næsten 300 ton narkotika (med øgede

beslaglæggelser af kokain og syntetiske stoffer). Den mængde narkotika, som

toldmyndighederne beslaglagde i ekspres- og postforsendelser, steg med 23 % i

forhold til 2015 og udgjorde i alt 13 ton.



Toldmyndighederne behandler hvert år i gennemsnit 100 000 angivelser af likvide

midler til kontrol, der tegner sig for et samlet angivet beløb på mellem 60 og

Fællesskabets toldkodeks, der nu er erstattet af EU-toldkodeksen. EU-toldkodeksen muliggør risikobaserede kontroller, der skal udføres i

forbindelse med en lang række trusler (herunder risici for sikkerheden og beskyttelse af miljøet, sundheden og forbrugerne), og støtter

toldmyndighedernes bidrag til afsløring og forebyggelse af alvorlig kriminalitet og terrorisme, der indebærer varebevægelser, uanset om der

er tale om en "toldmæssig" lovovertrædelse eller ej.

Den fælles ramme for risikostyring har givet toldmyndighederne et nyt fælles værktøjssæt, herunder et toldrisikostyringssystem med

henblik på at udveksle operationelle oplysninger om risici og resultater, der kan bidrage til at identificere og reagere på grænseoverskridende

kriminalitet af meget mobil karakter og støtte en hurtig reaktion på en eventuel krisesituation i forsyningskæden. På grundlag af erfaringerne

med toldrisikostyringssystemet blev der identificeret centrale områder, hvor der kunne foretages forbedringer, og EU's strategi og

handlingsplan for toldrisikostyring, der blev godkendt af Rådet i december 2014, indeholder en omfattende dagsorden for styrkelse af

risikostyringen på syv områder.

https://ec.europa.eu/taxation_customs/sites/taxation/files/facts_figures_en.pdf.

Beskyttelse af Den Europæiske Unions finansielle interesser

–

Bekæmpelse af svig

–

Fight against Fraud Annual Report 2016

(SWD(2017) 266 final af 21.7.2017).

kom (2018) 0524 - Ingen titel

70 mia. EUR, og afslører samtidig ikkeangivne eller ukorrekt angivne likvide midler

for et gennemsnitligt beløb på ca. 300 mio. EUR pr. år

Beskyttelse af intellektuel ejendomsret

–

Beslaglæggelse af varemærkeforfalskede varer og

kulturgoder



Det lykkedes toldmyndighederne at beslaglægge mere end 41 mio.

varemærkeforfalskede varer, der udgjorde en krænkelse af de intellektuelle

ejendomsrettigheder, til en anslået værdi af næsten 672 mio. EUR i 2016 (primært

cigaretter, legetøj og fødevarer).



I samme år afslørede toldmyndighederne 96 tilfælde, hvor bedragere forsøgte at

smugle europæiske skatte ud af EU.

Styring af handelsstrømmene på tværs af EU's grænser



På EU-plan behandler toldmyndighederne mere end ni toldangivelser og værdier på

over 100 000 EUR pr. sekund og opkræver afgifter på i alt 25 mia. EUR pr. år.



EU's erhvervsdrivende indgiver i dag 99 % af deres toldangivelser elektronisk, og de

vil snart være i stand til at anvende elektroniske toldsystemer til andre elementer i

deres forretningsaktiviteter i overensstemmelse med den igangværende

implementering af EU-toldkodeksens elektroniske systemer.



Toldbehandlingen finder nu sted meget hurtigt: selv toldangivelser, der indgives efter

standardproceduren (dvs. når der ikke er gjort brug af forenklede procedurer),

behandles generelt inden 1 time (93 % i 2016).

Retlig ramme

Toldlovgivningen vedtages på EU-plan, men medlemsstaterne har ansvaret for dens

gennemførelse via deres nationale toldmyndigheder. Siden 2016 har EU-toldkodeksen

omfattet en ajourført og omfattende retlig ramme for toldregler og -procedurer i EU's

toldområde, der er tilpasset realiteterne i det moderne handelssystem og globale standarder,

med henblik på at hjælpe EU-virksomhederne i deres internationale aktiviteter. Der er sket

store fremskridt med at gøre alle toldprocedurer fuldt elektroniske som krævet i denne nye

kodeks

. Toldmyndighederne anvender også mere end 60 stykker ikketoldmæssig lovgivning

som led i deres opgave med at gennemføre de grænsemæssige aspekter af andre fælles EU-

politikker. Endvidere gør lovgivning og ikke-lovgivningsmæssige værktøjer det muligt for

EU's toldmyndigheder at samarbejde med hinanden om at bekæmpe sikkerhedsrisici og

finansielle risici, og der er indgået internationale samarbejdsaftaler med mange tredjelande.

Elektroniske systemer

Kommissionen og medlemsstaterne har samarbejdet om udviklingen og driften af elektroniske

systemer til støtte for toldoperationer siden 2008

. Disse systemer omfatter de forskellige

toldprocedurer, herunder toldangivelser, varebevægelser, herunder transit til og fra EU, og

informationsstrømme mellem myndighederne og Kommissionen

. De omfatter også nogle

fælles databaser, bl.a. om told. Udviklingen af 17 elektroniske systemer

til at styre de

Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene

–

Konsekvensanalyse

–

Ledsagedokument til forslag til Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EF) nr. 1889/2005 af 26. oktober 2005 om kontrol med likvide midler, der indføres til eller forlader Fællesskabet,

SWD(2016) 470 final.

Rapport om gennemførelsen af EU-toldkodeksen

–

Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 70/2008/EF af 25. januar 2008 om papirløse rammer for told og handel (EUT L 23 af

26.1.2008, s. 21).

Herunder f.eks. fælles grænseflade med informationssystemet til bekæmpelse af svig (AFIS), der er en paraply for applikationer, der gør

det muligt for medlemsstaternes toldmyndigheder at afsløre og bekæmpe toldsvig.

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/578 af 11. april 2016 om fastlæggelsen af arbejdsprogrammet vedrørende udviklingen

og indførelsen af de elektroniske systemer, der er omhandlet i EU-toldkodeksen.

kom (2018) 0524 - Ingen titel

processer, der er omhandlet i EU-toldkodeksen, er et vigtigt skridt fremad i e-toldstrategien,

men et afgørende skridt, hvis toldmyndighederne skal være i stand til at udføre deres opgaver

og samtidig lette handelsstrømmene.

Lettelse af samhandelen

Til grund for toldmyndighedernes opgave

ligger et enkelt overordnet princip, der går ud på,

at toldmyndighederne skal finde en balance mellem deres toldkontrol og lettelsen af den

lovlige handel, for at EU kan skabe velstand og udvikle konkurrencedygtige virksomheder.

EU-toldkodeksen har til formål at opnå denne balance ved at forenkle regler og procedurer og

samtidig indføre elementer såsom obligatoriske garantier og styrkede sikkerhedsregler.

Et vigtigt instrument for både toldkontrol og lettelse af samhandelen, der blev indført som led

i ændringen, var ordningen med "autoriserede økonomiske operatører"

. Autoriserede

økonomiske operatører indrømmes visse fordele (f.eks. færre grænsekontroller, lettere

indberetning, lavere risikoklassificering) til gengæld for et tæt samarbejde med

toldmyndighederne for at garantere sikkerheden i forsyningskæden. Virksomheder, der ønsker

at få fordel af denne ordning, skal gennemgå en omfattende certificeringsproces, der er fastsat

i EU-lovgivningen, og skal være rede til at træffe yderligere foranstaltninger for hele tiden at

godtgøre over for toldmyndighederne, at de fuldt ud er i stand til at opfylde deres forpligtelser

og aktivt bidrage til sikkerheden i de internationale forsyningskæder. EU-toldkodeksen øgede

fordelene ved ordningen og krævede samtidig, at potentielle autoriserede økonomiske

operatører skulle overholde en række yderligere strenge betingelser. Antallet af sådanne

operatører nåede næsten op på 16 000 ved udgangen af 2016, og deres deltagelse i

forsyningskæden nåede op på 77 % i samme år.

Der træffes hele tiden foranstaltninger til at fremskynde den overordnede forvaltning af

ordningen og sikre en ensartet fremgangsmåde inden for toldunionen. Denne ordning kan dog

kun være troværdig og effektiv, hvis medlemsstaterne handler for at sikre passende kontrol,

navnlig ved at træffe omgående foranstaltninger, når der afsløres vanskeligheder eller

manglende overholdelse. I denne forbindelse udveksler medlemsstaterne konstant oplysninger

om specifikke risici i relation til alle faser af processen med autoriserede økonomiske

operatører.

3. GENNEMGANG AF TOLDUNIONENS OPERATIONER PÅ PRIORITEREDE

OMRÅDER

Til trods for, at der er opnået mange resultater i løbet af de sidste 50 år, er Kommissionen enig

med Europa-Parlamentet, Revisionsretten og Rådet i, at der skal gøres mere for at sikre, at

toldunionen fortsat kan tackle de udfordringer, der venter forude. I dette kapitel berettes om

udviklingen i de seneste år med hensyn til at forbedre toldunionens funktion, sådan som

Kommissionen har foreslået i sin forvaltningsmeddelelse, og sådan som Rådet godkendte i

sine konklusioner fra marts 2017. Dette kapitel fokuserer på de prioriterede områder, som

Rådet har identificeret i disse konklusioner. Der henvises også til det løbende arbejde med at

gøre yderligere fremskridt på hvert af de specifikke områder, der gennemgås.

Artikel 3 i EU-toldkodeksen.

Begrebet autoriseret økonomisk operatør, der blev indført ved Verdenstoldorganisationens (WCO) SAFE-ramme for standarder (FoS) i

2005 og er internationalt anerkendt som et effektivt instrument til sikring af forsyningskæden, der stadig har til formål at lette den

internationale samhandel, anvendes i stigende grad som et benchmark for fastlæggelsen af programmer vedrørende pålidelige virksomheder

på andre områder, navnlig civil luftfartssikkerhed, maritim sikkerhed, eksportkontrol af varer med dobbelt anvendelse og beskatning.

kom (2018) 0524 - Ingen titel

i. Gennemførelsen af EU's toldkodeks

Den fulde gennemførelse af en moderne og effektiv retlig ramme er afgørende, hvis

toldunionen skal fungere effektivt. Kommissionen har for nylig aflagt rapport

om, hvor langt

man er nået med gennemførelsen af EU-toldkodeksen, der anvendes fra den 1. maj 2016. De

lovgivningsmæssige bestemmelser fungerer gnidningsløst, og der finder regelmæssigt

drøftelser sted med erhvervslivet og medlemsstaterne for at løse eventuelle problemer med

fortolkningen eller anvendelsen. Desuden udsendte Kommissionen i 2016 15 e-

læringsmoduler vedrørende kodeksen for at støtte indførelsen og den ensartede gennemførelse

af denne lovgivning. Vejledninger, hvori der redegøres for de praktiske aspekter af

anvendelsen af reglerne, spiller også en vigtig rolle for den korrekte gennemførelse af

kodeksen. Medlemsstaterne og repræsentanter for erhvervslivet har samarbejdet med

Kommissionen om at færdiggøre alle sådanne nødvendige retningslinjer, og de samarbejder

fortsat om at opdatere disse dokumenter, når der bliver behov for det.

Størstedelen af arbejdet med at opgradere eller etablere de elektroniske systemer (17 i alt), der

er omhandlet i EU-toldkodeksen, vil være afsluttet senest i 2020. Nogle systemer vil dog blive

udrullet mere gradvist frem til 2025

og er afhængige af finansieringen under den næste

generation af EU's finansieringsprogrammer på toldområdet. Det er af afgørende betydning, at

alle de elektroniske systemer indføres, for at toldmyndighederne kan styre de finansielle og

sikkerhedsmæssige risici og samtidig lette samhandelen.

En væsentlig opgave for medlemsstaternes toldmyndigheder er revurderingen af mange af de

tilladelser, der blev givet under den tidligere retlige ramme på toldområdet, EF-toldkodeksen,

og som skal være afsluttet senest maj 2019. Tilladelser gives til økonomiske operatører til

forskellige formål og primært for at give dem mulighed for at anvende visse forenklede eller

mindre besværlige toldprocedurer. Et godt eksempel er den tilladelse, hvorved der opnås

status som autoriseret økonomisk operatør. Da vilkårene for tildeling af tilladelser kan have

ændret sig under EU-toldkodeksen og kan være blevet strengere og mere ensartede i visse

tilfælde, skal de eksisterende tilladelser revurderes for at sikre en streng anvendelse af de nye

regler.

Kommissionen bistår medlemsstaterne og repræsentanter for erhvervslivet ved at skabe fora

for drøftelse af spørgsmål, der opstår i forbindelse med revurderingen af tilladelserne i

perioden frem til maj 2019. Processen med at gennemføre EU-toldkodeksen og indføre de nye

bestemmelser og de nye IT-systemer skal fortsat være en prioritet i de kommende år.

ii. Udvikling af en omfattende strategi på mellemlang og lang sigt for IT-

systemer på toldområdet

Som Kommissionen bemærkede i sin forvaltningsmeddelelse, vil omkostningerne til

vedligeholdelse af de stadig mere avancerede elektroniske toldsystemer på EU-plan i de

kommende år være betydelige, og der er behov for løsninger på, hvordan dette skal tackles.

Desuden er der mere langsigtede spørgsmål om, hvorledes man skal undgå dobbeltarbejde og

ressourcespild ved opdateringen af gamle elektroniske systemer i de enkelte medlemsstater.

Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af EU-toldkodeksen og om udøvelsen af delegationen af

beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i henhold til kodeksens artikel 284

–

COM(2018) 85 final af 2. marts 2018.

kom (2018) 0524 - Ingen titel

Samtidig er elektroniske systemer tvingende nødvendige for en effektiv og velfungerende

moderne toldunion.

Siden da har medlemsstaterne og Kommissionen haft en lang række drøftelser for at forsøge

at nå frem til en mere effektiv, omkostningseffektiv og strømlinet tilgang til forvaltningen af

de elektroniske systemer. Der er gjort visse fremskridt med at identificere potentielle

løsninger under hensyn til den digitale dagsorden, potentialet for tværsektorielle interoperable

strategier og konsekvenserne af teknologiske nyskabelser i de kommende år.

Kommissionen har for nylig vedtaget en situationsrapport

om en IT-strategi for toldvæsenet

med henblik på at målrette den debat, der er nødvendig i de kommende år. Det er en prioritet

at oprette en "catalyst group" bestående af interesserede medlemsstater og Kommissionen

med henblik på at undersøge specifikke spørgsmål, som er omhandlet i situationsrapporten.

Som det fremgår af situationsrapporten, er formålet at udarbejde et realistisk scenarie for det

længere perspektiv og en vej dertil, herunder yderligere pilotprojekter og due diligence-

arbejde med synergieffekter med andre aktører samt egnede juridiske analyser og cost-

benefit-analyser. Kommissionen er rede til at deltage aktivt i dette arbejde.

iii. Udvikling af forvaltningen af toldunionen

Rådet og Kommissionen er enige om, at der er behov for en langsigtet overordnet politik og

en fælles operationel forvaltningsvision for toldunionen. Dette vil gøre det muligt at træffe de

nødvendige beslutninger på en inklusiv og partnerskabsbaseret måde på tværs af de

forskellige politikker med de forskellige interessenter under hensyntagen til alles behov.

En af de grupper, der skal anvendes i forbindelse med denne delte forvaltning af toldunionen,

er Kommissionens rådgivende gruppe af generaldirektører for toldmyndighederne

(Toldpolitikgruppen).

Inddragelsen

Toldpolitikgruppen

revisionen

gennemførelsesdatoerne for de elektroniske systemer, der er omhandlet i EU-toldkodeksen, er

et nyere eksempel på, hvordan et styrket partnerskab mellem Kommissionen og

medlemsstaterne kan bidrage til en effektiv forvaltning af prioriterede områder.

Kommissionen foreslår, at denne gruppe skal tildeles en klarere og mere specifik rolle i

forbindelse med arbejdet med toldunionen.

Kommissionen har iværksat processen med at omdanne Toldpolitikgruppen til en formel

ekspertgruppe med klare opgaver og en klar forretningsorden

iv. Fortsat udvikling af resultatmålinger for toldunionen

Løbende politikovervågning, analyse og vurdering af mulige konsekvenser er væsentlige dele

af forvaltningen af toldunionen. Med henblik herpå har Kommissionen arbejdet på at udvikle

toldunionens resultatmålingsværktøj for at bidrage til styringen af politikudformningen og den

strategiske beslutningstagning. Dette værktøj burde muliggøre en systematisk vurdering af

toldunionens resultatmålinger i forhold til dens strategiske mål med hensyn til effektivitet og

ensartethed ved at analysere vigtige tendenser og således identificere områder, hvor der kan

gennemføres forbedringer. Det er et uundværligt værktøj til at øge bevidstheden om

COM(2018) 178 final.

Henvisning, hvis dette arbejde er afsluttet inden vedtagelsen af rapporten.

kom (2018) 0524 - Ingen titel

toldunionens resultater og merværdi blandt dens vigtigste interessenter og offentligheden

generelt.

Toldunionens resultatmålingsværktøj fungerer ved at vurdere den måde, toldunionen fungerer

på, baseret på nøgleresultatindikatorer på en række områder såsom beskyttelse af finansielle

interesser, garanti for EU-borgernes sikkerhed og vurdering af betydningen af

toldmyndighedernes bidrag til vækst og konkurrenceevne i EU. Selv om toldunionens

resultatmålinger allerede har vist deres værd, skal de udvikles yderligere med henblik på at

styrke datadreven beslutningstagning, herunder ved at udvikle nøgleresultatindikatorer og

forbedre anvendelsen af referenceværdisystemet samt moderne analysemetoder og -værktøjer.

I forbindelse med dette arbejde er det vigtigt at basere sig på synergier mellem

toldmyndighederne, Kommissionen, andre myndigheder med ansvar for grænseforvaltning og

internationale organisationer for at muliggøre genanvendelse af datakilder og undgå

dobbeltarbejde.

Det kommende østrigske formandskab har forpligtet sig til at støtte dette arbejde og styrke

den strategiske dimension af toldunionens resultatmålinger ved at afholde et seminar på højt

plan om emnet i efteråret 2018. Kommissionen fortsætter med at høre interessenter og

undersøge behovet for og gennemførligheden af et retsgrundlag til støtte for toldunionens

resultatmålinger, sådan som det allerede er nævnt i forvaltningsmeddelelsen.

v. Kvikskranke

Kommissionen arbejder på at indføre en EU-kvikskranke på toldområdet, der ville gøre det

muligt for en økonomisk operatør at indgive de oplysninger, der kræves til en lang række

lovpligtige formål (f.eks. veterinær-, sundheds- og miljøformål), i et standardiseret format til

flere modtagere og via harmoniserede adgangspunkter. En EU-kvikskranke på toldområdet

kunne medføre mange fordele til gavn for både erhvervslivet og tilsynsmyndighederne. Dette

er et komplekst område, hvor man skal være omhyggelig med at undgå dobbeltarbejde og

unødige omkostninger. På baggrund heraf er Kommissionen og medlemsstaterne blevet enige

om at gennemføre kvikskranken på toldområdet trinvist. Den første fase består i at

tilvejebringe værktøjer, der skal sammenkoble EU's certifikatsystem med de nationale

systemer, for at medlemsstaternes toldmyndigheder automatisk kan acceptere elektroniske

certifikater, der udstedes af andre myndigheder, for hvilke der er oprettet en database på EU-

plan. En eventuel næste fase kunne have til formål at skabe en ramme til støtte for indførelsen

af integrerede og sammenhængende kvikskranketjenester på toldområdet i EU.

Kommissionen arbejder fortsat hen imod en EU-kvikskranke på toldområdet og vil på

grundlag heraf overveje mulige yderligere skridt.

vi. Forbedringer af told- og skattesamarbejdet

Behovet for forbedringer af samarbejdet mellem told- og skattemyndighederne er afgørende,

navnlig i betragtning af at toldmyndighederne sikrer korrekt anvendelse af moms og

punktafgifter på import af varer. Fordelene ved samarbejdet, som Rådet, Europa-Parlamentet,

Den Europæiske Revisionsret og Kommissionen har fremhævet ved mange lejligheder,

indebærer en bedre balance mellem kontrol og handelslettelse og fjernelse af

uoverensstemmelser mellem regler og bidrager således til at bekæmpe svig og skabe mere

strømlinede forvaltninger. Der har i det sidste år fundet en vigtig udvikling sted i denne

henseende.

kom (2018) 0524 - Ingen titel

Medlemsstaterne besluttede i december 2017

at indføre enklere og mere effektive

momsregler for virksomheder, der sælger varer online til forbrugerne, samt at fjerne den

nuværende momsfritagelse for import af småforsendelser fra lande uden for EU, der fører til

illoyal konkurrence og konkurrenceforvridning til skade for EU's virksomheder. Der er

drøftelser i gang med told- og skattemyndighederne, da toldmyndighederne vil få et betydeligt

ansvar for at forvalte anvendelsen af moms på import i overensstemmelse med de nye regler.

I november 2017 vedtog Kommissionen et forslag

om at gøre momssystemet mere

modstandsdygtigt over for svig og bekæmpe omfattende momssvig. Forslaget tager sigte på at

forbedre samarbejdet mellem told- og skattemyndighederne om opkrævning af moms ved

import fra lande uden for EU for at forhindre misbrug af en handelsfremmende foranstaltning

kaldet toldprocedure 42. Dette forslag afhjælper de svagheder, der er afsløret af Den

Europæiske Revisionsret og ved undersøgelser foretaget af Det Europæiske Kontor for

Bekæmpelse af Svig, med hensyn til gennemførelsen af denne toldprocedure.

Der er forhandlinger i gang i Rådet, og en aftale om dette initiativ er en vigtig del af

dagsordenen på toldområdet i de kommende år. De lovgivningsmæssige foranstaltninger bør

følges op af et konkret tilsagn fra medlemsstaternes skatte- og toldmyndigheder om at indføre

de nødvendige samarbejdskanaler.

Hertil kommer, at den kommende europæiske anklagemyndighed (EPPO)

får beføjelse til at

efterforske og retsforfølge EU-svig og anden kriminalitet, der skader Unionens finansielle

interesser, herunder toldsvig og grov momssvig. BFI-direktivet

, der blev vedtaget den 5. juli

2017, harmoniserer definitioner af samt sanktioner og forældelsesfrister for de samme

lovovertrædelser.

Kommissionen og medlemsstaternes toldmyndigheder skal fortsat arbejde intensivt på at

forberede sig på 2021, når den nuværende momsfritagelse

for varer til en værdi på under

22 EUR fra lande uden for EU bliver afskaffet, og når toldmyndighederne som følge heraf

måske skal opkræve moms af et større antal importerede varer.

vii. Fortsat inddragelse af erhvervslivet i EU's toldlovgivning

Erhvervslivet spiller fortsat en afgørende rolle med hensyn til at sikre, at toldprocedurerne og

-reglerne er anvendelige og på passende vis afvejer hensynet til legitime erhvervsdrivende

med effektive kontroller. Kommissionen har arbejdet på at videreudvikle mekanismen til

styrkelse af bidrag fra erhvervslivet på forskellige stadier af procedurerne ved at gennemgå

mandatet for Erhvervskontaktgruppen, som er det vigtigste rådgivende organ. Ud over den

vigtigste platform vil Kommissionen også fremme drøftelser mellem toldmyndighederne og

erhvervslivet på de forskellige stadier af udviklingen og gennemførelsen af lovgivningen.

http://www.consilium.europa.eu/da/press/press-releases/2017/12/05/vat-on-electronic-commerce-new-rules-adopted/.

COM(2017) 706 final.

Rådets forordning 2017/1939 (EUT L 283 af 31.10.2017, s. 1).

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 af 5. juli 2017 om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske

Unions finansielle interesser (EUT L 198 af 28.7.2017, s. 29).

Direktiv (EU) 2017/2455 af 5. december 2017.

kom (2018) 0524 - Ingen titel

Der blev i 2017 vedtaget og offentliggjort et revideret mandat for Erhvervskontaktgruppen

En proaktiv tilgang fra erhvervslivet vil være nødvendig for at sikre, at disse tættere

samarbejdsordninger kan give størst mulig værdi. Kommissionen vil for sit vedkommende

fortsat afholde regelmæssige konsultationer med repræsentanter for erhvervslivet gennem

disse nye ordninger.

viii. Øget integration af operationer og forvaltning mellem toldmyndighederne

Kommissionen mener, at et øget operationelt samarbejde mellem de nationale

toldmyndigheder er af afgørende betydning. Navnlig set i relation til EU's fælles ramme for

risikostyring i forbindelse med toldkontrol skal opmærksomheden især rettes mod den

organisatoriske kapacitet til at samarbejde med henblik på at opnå det bedst mulige afkast af

investeringer i nye data, systemer og regler.

Selv om gennemførelsen af toldlovgivningen er de enkelte medlemsstaters ansvar, er en

ensartet gennemførelse en opgave og et anliggende, der vedrører toldunionen som helhed.

Told 2020-programmet tilvejebringer den organisatoriske, metodologiske og budgetmæssige

ramme for samarbejdet mellem de nationale toldmyndigheder, for at der kan finde en dybere

integration sted på det operationelle plan. Merværdien kommer mest til udtryk i forbindelse

med elektroniske systemer, hvor programmet muliggør udvikling og drift af transeuropæiske

systemer. Men programmet har også en betydelig merværdi i form af samarbejdsaktiviteter

såsom projektgrupper, hvoraf mange har skabt værdifulde resultater for toldunionen

En nyhed i Told 2020-programmet er eksperthold, der har til formål at opnå resultater gennem

et mere intensivt samarbejde mellem et begrænset antal lande om et bestemt emne. Flere

eksperthold, der blev oprettet i 2016, gav lovende resultater i 2017, f.eks. de nationale

laboratorier under toldmyndighederne, der samler ekspertise og udstyr til at analysere prøver

og deler resultaterne, og CELBET-ekspertgruppen

–

se nedenstående tabel. Til trods for disse

lovende resultater er nogle af ekspertholdene ikke blevet udnyttet fuldt ud. En undersøgelse,

der blev gennemført i sommeren 2017, pegede på, at en af grundene kan være den store

administrative byrde i forbindelse med oprettelsen og driften af eksperthold.

CELBET (Ekspertgruppen om toldvæsenet ved den østlige og sydøstlige landgrænse

)

Denne ekspertgruppe samler 11 medlemsstater ved den østlige og sydøstlige landgrænse

18 måneder til en udgift på 927 000 EUR, der medfinansieres af EU. Lovende resultater

omfatter:

https://ec.europa.eu/taxation_customs/general-information-customs/customs-trade-consultations_en

- analyse af trafik, trusler og ressourcer ved de ydre landgrænser

- oprettelse af netværk af eksperter, f.eks. vedrørende luft-, sø- og landtransport, der fremmer udveksling af god praksis og gennemgår de

operationelle og teknologiske spørgsmål, der ligger til grund for risikoanalyse

- en prototypebaseret fælles tjeneste, der gør det lettere for toldmyndighederne at fokusere på søtransportcontainere

- programmet vedrørende reform af importkontrolsystemet, der tilvejebringer en ny platform for samarbejdet mellem toldmyndighederne og

andre retshåndhævende funktioner i forbindelse med forudgående risikoanalyse af fragt med henblik på at forbedre kvaliteten af de angivne

data og muliggøre tidstro deling af disse data og risikorelevante oplysninger (herunder kontrolresultater).

I CELBET-projektrapporten af 26. september 2017 vedrørende arbejdspakke 3.1. "Udarbejdelse af en fortegnelse over det kontrol- og

afsløringsudstyr, der anvendes for øjeblikket" blev der aflagt rapport om resultaterne af delopgave 3.2.1, Analyse af mangler for hvert

grænseovergangssted (BCP). Konklusionen var følgende (s. 15 i rapporten): "Det vigtigste resultat af fortegnelsen [over 174

grænseovergangssteder ved EU's ydre grænser] er, at situationen med hensyn til udstyr og infrastruktur ikke er ideel. Det mest foruroligende

aspekt af analysen er, at 53 % af grænseovergangsstederne mangler elektroniske systemer til nummerplade/containernummergenkendelse

(ANPRS), der ville være et solidt grundlag for og et effektivt værktøj til risikostyring. Desuden mangler 46 % af grænseovergangsstederne

scannere til fragt- og køretøjsinspektion af lastbiler og jernbanevogne, og der er ikke engang håndholdt kontroludstyr til rådighed på 51 % af

grænseovergangsstederne".

Estland (koordinator), Finland, Letland, Litauen, Polen, Slovakiet, Ungarn, Rumænien, Bulgarien, Grækenland og Kroatien.

kom (2018) 0524 - Ingen titel



Risikostyring: fælles udarbejdelse af risikoprofiler og vurdering heraf efter brug

Operationelle kontroller: kortlægning af grænseovergangssteder, der ikke benyttes til

erhvervsmæssige formål, gennemførelse af fælles intensiverede aktioner ved udvalgte

grænseovergangssteder

Udstyr og indkøb: der er udarbejdet en fortegnelse over alt kontrol- og

afsløringsudstyr, som er til rådighed ved grænseovergangsstederne, og der er foretaget

en typologi- og mangelanalyse

Uddannelse: der er foretaget en analyse af manglen på uddannelse, og

uddannelsesmateriale til brug for grænsevagter og toldmyndighederne er under

udarbejdelse

Evaluering/resultatmåling: der arbejdes med nøgleresultatindikatorer ved

grænseovergangsstederne

Samarbejde med grænsevagter og nabolande: henstillinger om forbedret udveksling af

oplysninger i forbindelse med arbejde ved landgrænseovergangsstederne.

Toldunionens funktion og yderligere integration af de nationale toldmyndigheder, der

forvalter den, er helt afhængig af toldprogrammet. I betragtning af de udfordringer, som

verden, Den Europæiske Union og toldunionen står over for, er det afgørende, at programmet

fortsætter efter 2020.

Kommissionen har for nylig fremsat forslag om oprettelse af i) et nyt toldprogram, der skal

tilvejebringe et solidt grundlag for tacklingen af de udfordringer, som toldunionen står over

for,

navnlig

ved

udbygge

nuværende

samarbejdsmekanismer

kapacitetsopbygningsaktiviteter, og ii) en fond for toldkontroludstyr, der har til formål at

støtte tilsvarende toldkontroller.

4. PRIORITEREDE SPØRGSMÅL, DER VENTER FORUDE

Toldunionen kan ikke være statisk. Markeder, handel og teknologier er dynamiske, og

toldunionen skal understøtte denne udvikling. Med henblik herpå skal medlemsstaternes

toldmyndigheder ikke blot gøre fremskridt på de områder, som der er redegjort for i det

foregående kapitel, men også overveje strategier for den fremtidige udvikling, nye tilgange og

forskellige arbejdsmetoder, også i betragtning af presset som følge af mere begrænsede

ressourcer og muligheden for større ansvarsopgaver i fremtiden. Det er i denne ånd, at

Kommissionen fremlægger følgende liste over prioriterede spørgsmål til drøftelse i

toldpolitiske fora i den nærmeste fremtid:

a) Håndtering af Brexit.

Det Forenede Kongeriges udtræden af EU og toldunionen og de

ændringer, der følger af at blive et tredjeland, vil få betydelig indvirkning på alle

toldprocedurer. Sikringen af en velordnet udtræden og gennemførelsen af ændringer såsom

ændringerne af toldprocedurerne vil få konsekvenser for Kommissionens og

medlemsstaternes ressourcer, navnlig på grund af den betydelige usikkerhed, der er knyttet til

selve udtrædelsen. Kommissionen arbejder tæt sammen med medlemsstater, der er i færd med

at gennemgå toldprocesser og -procedurer for at identificere retlige aspekter, IT-aspekter og

andre aspekter, der skal tages op i lyset af udtrædelsen. Det er klart, at disse foranstaltninger

vil kræve tilpasninger af IT-systemerne på toldområdet, hvilket kan medføre yderligere

omkostninger og en stigende efterspørgsel efter ressourcer og samarbejde mellem

medlemsstaterne og Kommissionen samt mellem medlemsstaterne indbyrdes. Der er behov

for tilpasninger hos de økonomiske aktører. Som et første skridt til at orientere interessenterne

er der blevet offentliggjort en meddelelse om konsekvenserne af Det Forenede Kongeriges

kom (2018) 0524 - Ingen titel

udtræden på toldområdet og for de relevante aspekter af indirekte beskatning (moms og

punktafgifter).

b) Styrkelse af kontrol og bekæmpelse af svig.

Da unddragelsen af toldafgifter og moms

skal opvejes af højere bidrag fra medlemsstaterne til EU-budgettet og dermed i sidste instans

afholdes af skatteyderne i EU, er det afgørende for medlemsstaterne, hvordan effektiviteten af

kontrollen kan forbedres. For at sikre en fælles tilgang til styringen af de finansielle risici på

toldområdet på EU-plan har Kommissionen for nylig vedtaget en afgørelse om fælles

finansielle risikokriterier og -standarder

. I betragtning af de grænseoverskridende

aktiviteters omfang kan det være nødvendigt, at bekæmpelsen af svig, for at den kan være

vellykket, skal omfatte nye og anderledes metoder til kontrol af varer, f.eks. ved at optimere

anvendelsen af IT-systemer for bedre at målrette kontrolindsatsen mod risikobetonede

transaktioner og ved i højere grad at basere sig på pålidelige virksomheder og deres data, uden

at der ses bort fra gennemprøvede og pålidelige kontrolmetoder i situationer, hvor de er

hensigtsmæssige.

c) Øget brug af overvågning af EU's toldlovgivning.

Medlemsstaternes ensartede

gennemførelse af toldlovgivningen er af afgørende betydning, da bedragere kan udnytte

svagheder ved én ydre grænse til at skabe problemer for hele toldunionen. Kommissionen

forventes at overvåge medlemsstaternes gennemførelse af de fælles toldregler og om

nødvendigt gribe ind for at sikre deres overholdelse. Selv om traktatbrudsprocedurer er et

vigtigt redskab til dette formål, skal de betragtes som en sidste udvej. Det er grunden til, at

Kommissionen også gennemfører samarbejds- og kapacitetsopbygningsaktiviteter blandt

medlemsstaterne, herunder peerovervågning, med henblik på at fremme bedste praksis og øge

den generelle bevidsthed om toldreglerne. Kommissionens nuværende politik for overvågning

af toldunionen er ved at blive revideret, for at alle parter bedre kan forstå processen, og for

bedre at udnytte ressourcerne.

d) Forbedring af toldforvaltningernes effektivitet.

Mere samarbejde mellem operationelle

tjenester på stedet, herunder mellem told- og skattemyndighederne, kunne gøre det muligt at

anvende de knappe ressourcer mere effektivt. Erfaringerne fra igangværende projekter under

Told 2020-programmet viser, at samarbejdet mellem medlemsstaterne og Kommissionen på

dette område tilfører en stor merværdi og derfor bør videreføres, f.eks. med henblik på at

udforske nye analyseteknikker, afprøve samarbejdsmetoder og identificere mulige

kapacitetsbehov for at støtte medlemsstaterne i fokuseringen af deres indsats på

grænseoverskridende risici i forbindelse med deres toldbehandling og kontrol efter frigivelse.

e) Styring af innovation.

Den nye digitale virkelighed med dens nye forretningsmodeller,

arbejdsmetoder, automatisering, fragmentering og ændringer i værdikæden påvirker EU's

konkurrenceevne, den fairness, det tilstræber, og dets sikkerhed. Det er afgørende at holde trit

med og udnytte nye teknologier, herunder navnlig dataanalyse og den kommende

blockchaintilgang, sådan som det allerede er blevet drøftet med medlemsstaterne ved flere

lejligheder. Samarbejde på tværs af sektorer og interoperabilitet er vigtige forudsætninger for

Henvisning, hvis dette arbejde er afsluttet inden vedtagelsen af rapporten.

kom (2018) 0524 - Ingen titel

enhver teknologisk udvikling. Nye europæiske og internationale standarder kan også være

nødvendige.

f) Optimering af elektroniske toldsystemer og deres anvendelse.

Øget samarbejde mellem

medlemsstaterne inden for elektroniske systemer er afgørende for at mindske de samlede

omkostninger og undgå dobbeltomkostninger i forbindelse med udvikling, vedligeholdelse og

drift af systemerne. Der er allerede stor interesse fra medlemsstaterne for at opnå mere

centraliserede systemer og samarbejdsløsninger som beskrevet i Kommissionens rapport om

IT-strategien for toldvæsenet

. På grundlag af rapporten vil Kommissionen på kort sigt

deltage aktivt i analysen af forskellige alternativer på dette område.

g) Håndtering af e-handel.

E-handelens udfordringer for toldmyndighederne er velkendte.

Toldmyndighederne skal i dag håndtere en meget stor stigning i mængden af varer, der købes

online uden for EU, for så vidt angår kontrol og opkrævning af gældende toldafgifter. Navnlig

mængden af varer med lav værdi, der importeres til EU, stiger hvert år med 10-15 %.

Toldmyndighederne skal anvende effektive kontrolforanstaltninger for at bekæmpe svig som

en prioritet og opkræve gældende toldafgifter for disse varer ved import, men de skal samtidig

støtte og fremme udviklingen af denne form for handel, der medfører store fordele for

virksomhederne og borgerne. Kommissionen har aktivt støttet de erhvervsdrivende med at

forberede sig på elektronisk fremsendelse af oplysninger inden varernes ankomst af

sikkerhedshensyn senest i 2020 som fastsat i EU-toldkodeksen.

h) Udnyttelse af toldunionen til at forbedre sikkerheden i EU.

Foranstaltninger til

forbedring af EU's sikkerhed indebærer overvejelser om, hvordan fælles politikker på politi-,

grænseforvaltnings- og toldområdet kan fungere bedre sammen med henblik på at støtte

bekæmpelsen af alvorlig og organiseret kriminalitet og terrorisme og navnlig forbedre

beskyttelsen ved EU's ydre grænser. Områder for praktisk samarbejde på operationelt plan

med grænsevagter og Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning bør også

udforskes yderligere. Toldmyndighederne er som den førende myndighed for kontrol med

varebevægelser på tværs af de ydre grænser og med særligt ansvar for forudgående

risikoanalyse af fragt en vigtig partner for sikkerhedsmyndighederne og de retshåndhævende

myndigheder med hensyn til bekæmpelse af grænseoverskridende trusler.

i) Fortsat samarbejde om internationale forbindelser.

I 2017 nåede importen fra

tredjelande til EU op på 1 879 mia. EUR, og eksporten fra EU til tredjelande nåede op på

1 859 mia. EUR

. Omfanget af denne udenrigshandel vokser konstant. Dette kræver fortsat

og øget samarbejde mellem EU og tredjelande både for at forbedre overholdelsen af

toldbestemmelserne og samtidig fremme EU's samhandel med resten af verden. Dette skal

ledsages af bestræbelser på at opnå mere robuste forsyningskæder på internationalt plan inden

for rammerne af Verdenstoldorganisationen gennem yderligere styrkelse af status som

autoriseret økonomisk operatør. Videreudviklingen af den gensidige anerkendelse af

programmer for autoriserede økonomiske operatører med partnerlande, der allerede er indført

Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om IT-strategien for toldvæsenet (COM(2018) 178 final).

Resultatmålinger for toldunionen

–

Årsrapport for 2016.

kom (2018) 0524 - Ingen titel

for USA's, Kinas, Japans, Schweiz' og Norges vedkommende, er også afgørende for at

tilskynde til en mere udbredt anvendelse af status som autoriseret økonomisk operatør.

5. KONKLUSION

Toldunionen står ved en skillevej. Vi har en ny retlig ramme, nye arbejdsmetoder og nye IT-

værktøjer. Disse skal nu i de kommende år samles i en sammenhængende gennemførelse, der

tilskynder til overholdelse af reglerne og fokus på risikoområderne, samtidig med at de skal

nå ud til andre politikområder, navnlig sikkerhed, med henblik på at styrke EU's fælles

politikker.

Udviklingen af toldunionen er en dynamisk proces, og i de seneste år har vi gjort fremskridt

på mange områder, der er knyttet til en bedre forvaltning af toldunionen. Arbejdet på disse

områder skal fortsætte. Samtidig mener Kommissionen dog, at toldmyndighederne i EU skal

se på nye prioriterede spørgsmål med henblik på at tackle de udfordringer, der venter forude.

Det drejer sig om følgende:



Håndtering af Brexit

Styrkelse af kontrol og bekæmpelse af svig

Øget brug af overvågning af EU's toldlovgivning

Forbedring af toldforvaltningernes effektivitet

Styring af innovation

Optimering af elektroniske toldsystemer og deres anvendelse

Håndtering af udfordringerne i forbindelse med e-handel

Udnyttelse af toldunionen til at forbedre sikkerheden i EU

Fortsat samarbejde om internationale forbindelser.

Kommissionen opfordrer Europa-Parlamentet og Rådet til at godkende denne rapport og ser

frem til at samarbejde aktivt med disse institutioner om opfølgningen.