Europaudvalget 2018
KOM (2018) 0562
Offentligt
1926087_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 31.7.2018
COM(2018) 562 final
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
om vurdering af medlemsstaternes indsatsprogrammer under
havstrategirammedirektivet
{SWD(2018) 393 final}
DA
DA
 kom (2018) 0562 - Ingen titel
1926087_0002.png
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
vurdering af medlemsstaternes indsatsprogrammer under havstrategirammedirektivet
Livet i havet og ressourcer: en livline for vores planet
Oceanernes og havenes betydning for vores planets velfærd er på nuværende tidspunkt et
ubestridt faktum. Menneskelige aktiviteter skaber belastninger
1
, der påvirker livet i havet samt
habitaterne og de væsentlige funktioner i vores oceaner. Nylige initiativer har øget
bevidstheden om havenes og oceanernes sundhed og tilstand. Disse omfatter vedtagelsen af
mål for bæredygtig udvikling nr. 14
2
om at bevare og bæredygtigt bruge oceanerne, havene og
de maritime ressourcer; den fælles meddelelse om international havforvaltning
3
;
"Havkonferencen" om mål for bæredygtig udvikling nr. 14
4
; og rækken af Our Ocean-
konferencer, hvor EU var vært for den seneste i oktober 2017
5
.
I de sidste 6 år har EU-medlemsstaterne udviklet havstrategier for at overholde
havstrategirammedirektivet
6
. Direktivet kræver, at de vurderer status for havmiljøets
kvalitet, fastlægger god miljøtilstand, fastsætter passende miljømål og udarbejder passende
overvågningsprogrammer og gennemfører foranstaltninger til opnåelse af direktivets vigtigste
mål om at sikre "god miljøtilstand" for alle EU's havområder inden 2020. Begrebet "god
miljøtilstand," er defineret i direktivet ved hjælp af deskriptorer
7
, som f.eks. bevarelse af
biodiversitet eller bekæmpelse af menneskeskabte belastninger, der omfatter fiskeri,
havbundsskader, affald i havet og forurenende stoffer. En ny afgørelse fra Kommissionen
8
,
der trådte i kraft i juni 2017, pålægger medlemsstaterne at overholde fælles kriterier og
metodologiske standarder, når de definerer begrebet "god miljøtilstand" kvantitativt for
havområder under deres territoriale kompetence. Det er vigtigt, at havstrategirammedirektivet
1
For en liste over menneskeskabte belastninger henvises til Kommissionens direktiv (EU) 2017/845 af 17. maj
2017 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF for så vidt angår de vejledende lister
over elementer, der skal tages hensyn til under udarbejdelsen af havstrategier (EUT L 125 af 18.5.2017, s. 27).
2
https://sustainabledevelopment.un.org/sdg14
3
Fælles meddelelse om international havforvaltning: En dagsorden for havenes fremtid, JOIN(2016) 49 final.
4
https://oceanconference.un.org/
5
http://www.ourocean2017.org
6
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af en ramme for
Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger (havstrategirammedirektivet) (EFT L 164 af 25.6.2008, s. 19).
7
De 11 kvalitative deskriptorer er defineret i bilag I til havstrategirammedirektivet og nærmere specificeret i
Kommissionens afgørelse 2017/848/EU. De omfatter D1
–
biodiversitet, D2
–
ikke-hjememhørende arter (NIS),
D3
–
erhvervsfisk og skaldyr, D4
–
fødenet, D5
–
eutrofiering, D6
–
havbundens integritet, D7
–
hydrografiske
ændringer, D8
–
forurenende stoffer, D9
–
forurenende stoffer i fisk og skaldyr, D10
–
affald, D11
–
energi,
herunder undervandsstøj. I denne rapport grupperes deskriptorerne for biodiversitet (D1, D4 og D6) ud fra
følgende grupper af hovedarter og habitattyper: fugle, pattedyr og krybdyr, fisk og blæksprutter samt habitater i
havbund og vandsøjle. Denne yderligere gruppering fører til i alt 13 deskriptorkategorier.
8
Kommissionens afgørelse (EU) 2017/848 af 17. maj 2017 om fastlæggelse af kriterier og metodiske standarder
for god miljøtilstand i havområder samt specifikationer og standardmetoder for overvågning og vurdering og om
ophævelse af afgørelse 2010/477/EU (EUT L 125 af 18.5.2017, s. 43).
1
 kom (2018) 0562 - Ingen titel
1926087_0003.png
udtrykkeligt kræver, at medlemsstaterne arbejder sammen med deres naboer i hver havregion
eller subregion
9
.
Denne rapport bygger på Kommissionens vurderinger fra 2014 og 2017 af medlemsstaternes
havstrategier
10
og vurderer de indsatsprogrammer, som alle medlemsstater skulle forelægge
Kommissionen inden den 31. marts 2016
11
. Generel brugbar vejledning om ændringer, der er
nødvendige for at forbedre sammenhængen og effektiviteten af deres indsatser, er inkluderet
som et sæt henstillinger til medlemsstaterne i slutningen af denne vurdering. Landespecifikke
henstillinger er medtaget i det arbejdsdokument, der ledsager denne rapport
12
.
Beklageligvis forelagde kun seks medlemsstater
13
deres nationale indsatsprogram rettidigt.
Kommissionen har derfor indledt de relevante traktatbrudssager. Ved skæringsdatoen i
februar 2017
14
havde i alt 16 ud af de 23 EU-medlemsstater med have
15
i sidste ende fremlagt
deres nationale programmer. Programmerne, der blev fremlagt af de øvrige syv medlemsstater
16
efter denne skæringsdato, kunne ikke vurderes i tide til denne rapport.
I Kommissionens vurdering fra 2014 blev det konkluderet, at der var stor forskel mellem
medlemsstaterne med hensyn til definitionerne og målene forbundet med målet om "god
miljøtilstand"
17
. Derfor ser denne vurdering også på, i hvilket omfang medlemsstaternes
indsatser muliggør en bedre sammenlignelighed af deres bestræbelser for at bekæmpe de
relevante belastninger på havmiljøet. For hver relevant deskriptor indeholder rapporten også
en vurdering af, i hvilket omfang medlemsstaterne sandsynligvis vil opnå en god miljøtilstand
inden 2020 som krævet i direktivet
18
.
Hvilke foranstaltninger har medlemsstaterne hidtil truffet for at opnå en god
miljøtilstand?
I deres indsatsprogrammer fremlægger medlemsstaterne ofte eksisterende initiativer eller
løbende gennemførelse af politikker som foranstaltninger. Dette omfatter f.eks. indsatser i
henhold til EU's miljølovgivning eller andre love som affaldsrammedirektivet
19
,
vandrammedirektivet
20
, fugledirektivet
21
, habitatdirektivet
22
, direktivet om rensning af
9
Artikel 4 i direktiv 2008/56/EF indeholder en oversigt over de relevante EU-havområder og -subregioner. De
fire EU-havområder er Østersøen, det nordøstlige Atlanterhav, Middelhavet og Sortehavet.
10
COM(2014) 97 final og COM(2017) 03 final.
11
I henhold til artikel 16 i havstrategirammedirektivet skal Kommissionen vurdere indsatsprogrammerne.
12
SWD(2018) 393.
13
Belgien, Tyskland, Portugal, Nederlandene, Sverige og Det Forenede Kongerige.
14
Maltas rapport blev fremlagt i april 2017, men indgår i denne vurdering, da den ikke krævede oversættelse.
15
dvs. ud over de seks ovennævnte medlemsstater: Bulgarien, Cypern, Finland, Frankrig, Irland, Italien, Letland,
Malta, Polen og Spanien.
16
Kroatien, Danmark, Estland, Grækenland, Litauen, Rumænien og Slovenien.
17
Jf. artikel 8 og 9 i havstrategirammedirektivet, vurderet i COM(2014) 97 final.
18
Artikel 1 i direktiv 2008/56/EF om genstanden.
19
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af
visse direktiver (EUT L 312 af 22.11.2008, s. 3).
20
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for
Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1).
21
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle
(EUT L 20 af 26.1.2010, s. 7).
2
 kom (2018) 0562 - Ingen titel
1926087_0004.png
byspildevand
23
eller forordningen om fælles fiskeripolitik
24
. Eksisterende internationale
forpligtelser, såsom dem under Den Internationale Søfartsorganisation, er også medtaget i
medlemsstaternes programmer. Endvidere henviser medlemsstaterne ofte til initiativer
gennemført under regionale havkonventioner
25
. Det er positivt at se, at medlemsstaterne i
nogle tilfælde henviser til foranstaltninger, der specifikt er aftalt med naboer i en EU-
havregion, navnlig gennem de relevante regionale havkonventioner eller i en subregion.
Omkring 25 % af foranstaltningerne er blevet defineret som "nye" foranstaltninger, hvilket
betyder, at de blev indført specifikt i henhold til direktivet. Det er også positivt at se, at
medlemsstaterne, takket være havstrategirammedirektivet, gradvist har flyttet sig fra en
stykvis tilgang til beskyttelse af havmiljøet til en mere strategisk tilgang ved at samle
forskellige arbejdsstrenge
26
.
Undtagelser
Direktivet giver også medlemsstaterne mulighed for under veldefinerede omstændigheder at
anvende
undtagelser
27
til opfyldelse i alle aspekter eller inden for den relevante tidslinje af de
påtænkte miljømål eller god miljøtilstand. Sådanne veldefinerede omstændigheder
indbefatter, at opnåelse af sådanne mål er relateret til handling eller manglende handling, som
ligger uden for deres ansvarsområde, force majeure-hændelser eller det faktum, at naturlige
forhold ikke giver mulighed rettidig forbedring af status for deres havområder. Otte
28
af de 16
pågældende medlemsstater rapporterer undtagelser. Andre medlemsstater erklærer, at de ikke
har anvendt undtagelser, fordi huller i viden og data ikke giver dem mulighed for at
konkludere, om en undtagelse er påkrævet i denne fase af gennemførelsen.
Foranstaltningstyper
Medlemsstaterne har hovedsagelig udarbejdet foranstaltninger, som
gennem en juridisk eller
teknisk indgriben direkte bidrager til at mindske belastningen
(benævnt "direkte
foranstaltninger" i figur 1). Disse indebærer for eksempel tekniske løsninger (f.eks. mindre
støjende skibsmotorer) eller geografiske begrænsninger af visse aktiviteter (f.eks. gennem
licensprocedurer). Nogle medlemsstater har dog også rapporteret om foranstaltninger, som
indirekte vil bidrage til at afhjælpe den pågældende belastning
(benævnt "indirekte
22
Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EFT L 206 af
22.7.1992, s. 7).
23
Rådets direktiv 91/271/EØF af 21. maj 1991 om rensning af byspildevand (EFT L 135 af 30.5.1991, s. 40).
24
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles
fiskeripolitik, ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1954/2003 og (EF) nr. 1224/2009 og ophævelse af Rådets
forordning (EF) nr. 2371/2002 og (EF) nr. 639/2004 samt Rådets afgørelse 2004/585/EF (EUT L 354 af
28.12.2013, s. 22).
25
Fire regionale havkonventioner dækker EU's havområder: (1) Konventionen om beskyttelse af havmiljøet i
Østersøområdet (HELCOM); (2) Konventionen om beskyttelse af havmiljøet i det nordøstlige Atlanterhav
(OSPAR); (3) Barcelona-konventionen om beskyttelse af havmiljøet og kystområdet i Middelhavet; (4)
Konventionen om beskyttelse af Sortehavet mod forurening (Bukarestkonventionen). EU er en kontraherende
part i de første tre.
26
Bemærk, at denne rapport refererer til, men vurderer ikke foranstaltninger indført via andre
lovgivningsmæssige initiativer, såsom vandrammedirektivets vandområdeplaner. Konklusioner er i disse tilfælde
derfor kun delvise.
27
Artikel 14 i havstrategirammedirektivet.
28
Cypern, Finland, Letland, Malta, Nederlandene, Polen, Sverige og Det Forenede Kongerige.
3
 kom (2018) 0562 - Ingen titel
1926087_0005.png
foranstaltninger" i figur 1). Disse omfatter forvaltningsaktioner, bevidstgørelse eller
kommunikationskampagner (f.eks. for at reducere affald). Hvis medlemsstaterne ikke har
tilstrækkelig viden om en bestemt belastning (f.eks. ikke-hjemmehørende arter,
undervandsstøj), har de kortlagt behovet for yderligere forskning for bedre at informere om
fremtidige foranstaltninger og/eller indføre yderligere overvågning. Sådanne foranstaltninger
ville
have
været
rapporteret
mere
hensigtsmæssigt
som
led
i
deres
29
overvågningsprogrammer .
I overensstemmelse med kravene i havstrategirammedirektivet
30
, rapporterer alle
medlemsstater
i
deres
indsatsprogrammer
om
brugen
af
geografiske
beskyttelsesforanstaltninger.
Disse er foranstaltninger, der skal skabe sammenhængende og
repræsentative net af beskyttede havområder, såsom særligt beskyttede områder i
overensstemmelse med habitatdirektivet, særligt beskyttede områder i overensstemmelse med
fugledirektiverne eller andre beskyttede områder, der er aftalt inden for rammerne af regionale
eller internationale aftaler. Sådanne geografiske foranstaltninger blev ofte rapporteret i
forbindelse med fiskeri eller beskyttelse af visse habitater. De behandles i de relevante afsnit
nedenfor og er nærmere beskrevet i de tekniske vurderinger
31
. Mens 2 medlemsstater
32
klart
angiver nye beskyttede havområder, rapporterede yderligere 8
33
, at de var i færd med at
planlægge eller udpege nye beskyttede havområder som foranstaltninger. Den samlede
dækning er blevet betydeligt større
34
gennem fugle- og habitatlovgivningen
35
og
internationale konventioner.
Artikel 11 i havstrategirammedirektivet.
Jf. i artikel 13, stk. 4, i havstrategirammedirektivet.
31
De tekniske medlemsstatsspecifikke vurderinger blev udarbejdet for Kommissionen af en ekstern konsulent og
findes på
http://ec.europa.eu/environment/marine/eu-coast-and-marine-policy/implementation/reports_en.htm.
32
Portugal og Det Forenede Kongerige.
33
Bulgarien, Cypern, Tyskland, Finland, Frankrig, Italien, Spanien og Sverige.
34
Den gennemsnitlige dækning steg med 4,9 % mellem 2012 og 2016: Agnesi, S., Mo, G., Annunziatellis, A.,
Chaniotis, P., Korpinen, S., Snoj, L., Globevnik, L., Tunesi, L., Reker, J. 2017, Spatial Analysis of Marine
Protected Area Networks in Europe’s Seas II, Volume A, 2017, ed. Künitzer, A., ETC/ICM Technical Report
4/2017, Magdeburg: European Topic Centre on inland, coastal and marine waters, 41 pp.
35
For yderligere information, se "Spatial
Analysis of Marine Protected Area Networks in Europe’s Seas II,
ETC/ICM Technical Report 4/2017",
https://www.researchgate.net/publication/322759892.
30
29
4
 kom (2018) 0562 - Ingen titel
1926087_0006.png
Figur1 Andel af direkte og indirekte foranstaltninger i indsatsprogrammerne i hele EU
Foranstaltninger truffet for at imødegå belastning af havmiljøet
Dette afsnit omhandler de foranstaltninger, der er truffet for at behandle direktivets
deskriptorer, der specifikt beskæftiger sig med sådanne menneskeskabte belastninger.
Ikke-hjemmehørende arter
Ikke-hjemmehørende arter kan true biodiversiteten i havet, når de bliver "invasive". I EU's
havområder identificerer medlemsstaterne skibsfart og akvakultur som de to hovedaktiviteter,
der kan føre til indførelse og spredning af ikke-hjemmehørende arter.
13 medlemsstater
36
benytter forvaltning af ballastvand
37
til at håndtere arter indført via
skibsfart. Yderligere foranstaltninger, som f.eks. overholdelse af Den Internationale
Søfartsorganisations retningslinjer for bioforurening
38
kan dog være bedre til at bekæmpe
belastningen, da de begrænser forurening gennem et skibs skrog. De foranstaltninger, der
nævnes af de 16 medlemsstater i deres indsatsprogrammer, er ofte baseret på regionalt arbejde
og EU-lovgivningen, som f.eks. EU's forordninger om invasive fremmede arter
39
og
fremmede arter inden for akvakultur
40
. Nogle medlemsstater
41
har allerede indført målrettede
foranstaltninger for at mindske risikoen for at indføre ikke-hjemmehørende arter via
akvakulturbrug, mens flere andre rapporterer, at de stadig skal foretage yderligere forskning
for bedre at forstå belastningen.
De nyindførte foranstaltninger spænder fra, at fiskere direkte går efter ikke-hjemmehørende
arter til at give incitamenter til "miljøvenlige" skibe og/eller at gennemføre
bevidstgørelsesinitiativer, der primært er rettet mod fritidsaktiviteter.
Det er ikke muligt at svare på, om medlemsstater vil opnå en god miljøtilstand inden 2020 for
belastninger fra ikke-hjemmehørende arter som krævet i direktivet, da medlemsstaterne enten
ikke kunne rapportere eller ikke rapporterede herom. Polen, Cypern og Malta har fremlagt
begrundede undtagelser for at opnå god miljøtilstand ved at fremføre, at indførelsen af ikke-
hjemmehørende arter skyldes situationer uden for deres kontrol (f.eks. kan sådanne arter i
Middelhavets tilfælde komme ind gennem Suezkanalen).
36
Belgien, Bulgarien, Finland, Frankrig, Tyskland, Irland, Italien, Malta, Nederlandene, Polen, Spanien, Sverige
og Det Forenede Kongerige.
37
Forvaltning og kontrol af vand og sedimenter lastet og losset fra skibet.
38
Resolution MEPC.207 (62).
39
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1143/2014 af 22. oktober 2014 om forebyggelse og
håndtering af introduktion og spredning af invasive ikke-hjemmehørende arter (EUT L 317 af 4.11.2014, s. 35).
40
Rådets forordning (EF) nr. 708/2007 af 11.6.2007 om brug af fremmede og lokalt fraværende arter i
akvakultur (EUT L 168 af 28.6.2007, s. 1).
41
Bulgarien, Cypern, Frankrig, Tyskland, Irland, Italien, Letland, Polen, Malta, Nederlandene, Spanien, Sverige
og Det Forenede Kongerige (for det nordøstlige Atlanterhav).
5
 kom (2018) 0562 - Ingen titel
1926087_0007.png
Foranstaltning →
Sverige: Nationalt advarsels- og responssystem til tidlig påvisning,
håndtering og beredskabsplaner
Sverige har oprettet et nationalt advarsels- og reaktionssystem i sine havområder, der straks
vil advare myndighederne, når man får øje på en ny ikke-hjemmehørende art. Dette vil udløse
hurtige responsforanstaltninger til udryddelse eller kontrol af dem eller enhver anden
handling, der anses for passende, i forbindelse med beredskabsplaner. Systemet vil være
forbundet med Sveriges overvågningsprogram.
Udnyttelse af kommercielle fisk og skaldyr
Overfiskning kan få alvorlige konsekvenser, der fører til gradvis udtømning og i sidste ende
sammenbrud af bestande. Alle 16 medlemsstater, hvis programmer vurderes i denne rapport,
har indført foranstaltninger til at minimere belastningen fra erhvervsfiskeri. 14
medlemsstater
42
inkluderede også specifikke foranstaltninger til at reducere virkningerne af
fritidsfiskeri.
Belastningen fra fiskeri påvirker alle EU's havområder, selv om den dog er særlig akut i
Middelhavet. I deres nationale programmer henviser medlemsstaterne konsekvent til de
foranstaltninger, de har truffet for at overholde den fælles fiskeripolitik, hvilket kræver, at der
opnås et maksimalt bæredygtigt udbytte for fiskebestande inden 2020, hvilket dermed
bidrager til målet om god miljøtilstand, der er fastsat i havstrategirammedirektivet. Sådanne
nationale foranstaltninger omfatter reduktion af fiskerflådens størrelse, mindskelse af den
samlede fangst, forbud mod fiskeri eller visse former for fiskeri (f.eks. trawling) i bestemte
områder.
De fleste medlemsstater
43
har også indført nye foranstaltninger for at mindske belastningen på
overudnyttede bestande, f.eks. ved at kræve brug af specifikke fiskeredskaber
44
eller ved at
indføre målrettede midlertidige/geografiske begrænsninger eller forbud
45
. De fleste
medlemsstater
46
har indført geografiske beskyttelsesforanstaltninger, enten inden for Natura
2000-nettet eller ved at styrke forvaltningsplanerne for eksisterende beskyttede havområder.
Flere medlemsstater har også indført foranstaltninger til at øge bevidstheden om ødelæggende
fiskeri. Mange af dem forbinder eksplicit de foranstaltninger, der er truffet for aftaler indgået
på regionalt og internationalt plan, som f.eks. inden for rammerne af de regionale
fiskeriforvaltningsorganisationer i Middelhavet
47
eller Den Internationale Kommission for
Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet. De foranstaltninger, der gennemføres via
regionale havkonventioner, navnlig HELCOM og Barcelona-konventionen, er også omfattet
af programmerne.
Belgien, Bulgarien, Finland, Frankrig, Tyskland, Irland, Italien, Letland, Malta, Portugal, Spanien, Sverige og
Det Forenede Kongerige.
43
Tyskland, Letland og Polen indførte ikke specifikke foranstaltninger, men de henviser til den overordnede
gennemførelse af den fælles fiskeripolitik, som potentielt kan afhjælpe belastningen.
44
Bulgarien, Cypern, Irland, Malta, Holland og Spanien.
45
Bulgarien, Frankrig, Irland og Portugal; Belgien indførte kvoter.
46
Bulgarien, Cypern, Finland, Frankrig, Tyskland, Irland, Italien, Polen, Portugal, Spanien, Sverige og Det
Forenede Kongerige.
47
Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavet (GFCM)
42
6
 kom (2018) 0562 - Ingen titel
1926087_0008.png
Selvom direktivet kræver, at medlemsstaterne opnår en god miljøtilstand for belastning fra
fiskeri inden 2020, skal der også være en god synergi med kravene i den fælles fiskeripolitik i
deres nationale programmer, og de fleste medlemsstater har endnu ikke fastslået, om et sådant
mål vil blive opnået. Tre medlemsstater har meddelt undtagelser og begrundet deres erklæring
om, at en god miljøtilstand vil blive opnået efter 2020: Finland og Det Forenede Kongerige
erklærer, at god miljøtilstand for udnyttelse af kommercielle fisk og skaldyr ikke vil blive
opnået på grund af naturlige forhold, mens Malta nævner behovet for grænseoverskridende og
regional indsatser for at nå målet.
Foranstaltning →
Belgien: Bedre kontrol og overvågning af fritidsfiskeri
Belgien har for nylig indført en lovmæssig foranstaltning, der gør det nemmere at overvåge
fritidsfiskeri, en aktivitet, som kan have en betydelig indvirkning på havmiljøet, men som ofte
ikke reguleres af medlemsstaterne. Denne nationale foranstaltning, der går ud over kravene i
den fælles fiskeripolitik, vil forbedre dataindsamlingen, hvilket er afgørende for ikke blot at
forstå fiskebestandens tilstand, men også for at regulere visse fiskeriaktiviteter, hvis der er
behov for det, og på en mere målrettet måde.
Tilførsel af næringsstoffer
Overdreven tilførsel af næringsstoffer og organiske stoffer i havet fremmer algeblomstringen,
hvilket fører til eutrofiering. Denne belastning kan forringe livet i havet, især omkring
kystområder og i dybere farvande. Selv om det i nogen grad påvirker alle farvande i EU, er
dens virkninger mest bemærkelsesværdige i Østersøen. Næringsstofberigelse tilskrives
primært landbrug, industri, udledning af byspildevand, akvakultur og i mindre grad skibsfart.
Problemet forstærkes af ophobningen af sådanne næringsstoffer i havbunden.
I medlemsstaternes nationale programmer har de alle
48
henvist til foranstaltninger truffet i
deres vandområdeplaner for at opfylde målsætningen om "god miljøtilstand", der er fastsat i
vandrammedirektivet
49
, samt for at overholde de parametre, der er fastsat ned ved anden
vandrelateret lovgivning
50
. Nogle medlemsstater har også medtaget mere specifikke
foranstaltninger i deres havstrategier, som f.eks. fremme af bæredygtig akvakultur
51
og
landbrugspraksis
52
, fastsættelse af emissionskontrolområder for kvælstofoxider (NOx) fra
skibsfart
53
, opbygning af passende havneinfrastruktur til flydende naturgas
54
og kontrol af
udledning af ubehandlet spildevand fra skibe
55
.
48
Belgien, Finland, Tyskland, Frankrig, Italien, Malta, Polen, Portugal og Sverige ikke specifikt nævner
vandområdeplanerne, men de henviser til vandrammedirektivets foranstaltninger.
49
I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en
ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1).
50
Direktiv om byspildevand (91/271/EØF), nitratdirektivet (91/676/EF), direktivet om industrielle emissioner
(2010/75/EU), oversvømmelsesdirektivet (2007/60/EF).
51
Bulgarien, Cypern, Finland, Irland, Italien, Malta, Spanien og Sverige.
52
Bulgarien, Cypern, Tyskland, Finland, Irland, Italien, Letland, Nederlandene, Polen, Malta, Spanien, Sverige,
Det Forenede Kongerige og til dels Portugal.
53
Bulgarien, Tyskland, Finland, Frankrig, Nederlandene, Polen, Sverige og Det Forenede Kongerige.
54
Finland og Polen.
55
Cypern, Tyskland, Irland, Letland, Malta, Holland og Polen.
7
 kom (2018) 0562 - Ingen titel
1926087_0009.png
Udsigten til, at medlemsstaterne opnår en god miljøtilstand for forvaltningen af
næringsstoftilførslerne inden 2020, er sammenhængende inden for de enkelte havregioner.
For eksempel forventer de fleste medlemsstater i Østersøen ikke at nå dette inden 2020, mens
de fleste medlemsstater i Middelhavet har angivet, at det allerede er nået.
Ikke mindre end 5 medlemsstater
56
har påberåbt sig undtagelser for belastning fra
næringsstoftilførsel. Der er imidlertid nævnt forskellige grunde, der viser en mindre
konsekvent regional tilgang på trods af belastningens grænseoverskridende karakter. I
Østersøen henviste Finland, Letland og Polen til berettigede situationer uden for deres
kontrol, idet Polen påberåber naturlige forhold som en yderligere begrundelse, ligesom
Sverige. For det nordøstlige Atlanterhav, henholder Sverige og Nederlandene sig til
argumenter, der ligner dem, der påberåbes for at begrunde undtagelser i Østersøen.
Foranstaltning →
Finland: Nedbringelse af næringsstoftilførsel til miljøet
Ved at sprede gips på marker er formålet med denne direkte foranstaltning at reducere
koncentrationen af fosfor i jord - et næringsstof, der anvendes i landbruget, og som kan føre
til eutrofiering. Brug af gips reducerer udvaskning af fosfor til ferskvandssystemer og dermed
i havmiljøet. Dette har den fordel, at jordens egenskaber forbedres og som følge heraf
reduceres erosionen.
Hydrografiske ændringer
Menneskelige aktiviteter som udvikling af kystinfrastruktur, opmudring, sandudvinding og
afsaltning kan påvirke havområders fysiske egenskaber. Virkninger kan ses ved ændringer i
havstrømme eller bølgeaktioner, tidevandsregimer, temperatur, pH-niveauer, saltholdighed
eller turbiditet, som alle kan påvirke havets arter og habitater negativt. De fleste af de
foranstaltninger,
der
rapporteres
af
medlemsstaterne,
vedrører
eksisterende
lovgivningsmæssige rammer, såsom vandrammedirektivet, direktivet om vurdering af
virkningerne på miljøet
57
og direktivet om strategisk miljøvurdering
58
samt licensprocedurer,
der generelt dækker alle potentielle belastninger og virkninger. Det er imidlertid ikke altid
klart, hvordan medlemsstaterne planlægger at anvende de foranstaltninger, der træffes i
henhold til disse direktiver, i forbindelse med havområder. Nogle medlemsstater
59
har også
rapporteret, at de er ved at udarbejde vejledninger til relevante infrastrukturprojekter som led i
deres foranstaltninger. Kun to medlemsstater
60
har dog et klart fokus på de kumulative
virkninger af sådanne infrastrukturer.
For menneskeskabte belastninger, der førte til hydrografiske ændringer, påberåbte
medlemsstaterne sig ikke nogen af undtagelserne i artikel 14 for at opnå en god miljøtilstand.
Af de 16 medlemsstater, hvis nationale programmer vurderes i denne rapport, har fire
56
57
Finland, Letland, Polen, Holland og Sverige.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og
private projekters indvirkning på miljøet (EUT L 26 af 28.1.2012, s. 1).
58
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF af 27. juni 2001 om vurdering af bestemte planers og
programmers indvirkning på miljøet (EFT L 197 af 21.7.2001, s. 30).
59
Irland, Italien, Nederlandene, Polen, Spanien, Sverige og Det Forenede Kongerige.
60
Frankrig og Tyskland.
8
 kom (2018) 0562 - Ingen titel
1926087_0010.png
medlemsstater
61
anført, at der allerede er opnået god miljøtilstand, mens to medlemsstater
62
argumenterer, at de vil nå god miljøtilstand inden 2020. Andre medlemsstater har enten ikke
angivet, hvornår der opnås en god miljøtilstand, eller de er ikke i stand til at estimere det.
Foranstaltning →
Frankrig: Vurdering af kumulative virkninger
Frankrig er i færd med at udarbejde et vejledningsdokument, der hjælper de relevante
myndigheder og interessenter med at vurdere de kumulative virkninger af menneskelige
aktiviteter, især for de projekter, der vil kræve en miljøkonsekvensvurdering eller en
strategisk miljøvurdering. Dette vil være særligt relevant for hydrologiske belastninger, for
hvilke kumulative virkninger hidtil sjældent er blevet behandlet.
Forurenende stoffer i havet og i skaldyr
De fleste forurenende stoffer, primært fra landbrugspesticider, antifoulingmidler på skibe
63
,
lægemidler, industri og byspildevand, herunder tungmetaller, ender i havet. Denne udledning
forvandler havene til et miljø, der sandsynligvis vil skade livet i havet og i sidste ende
forurene skaldyr til konsum. Derfor er det af både miljømæssige og menneskelige
sundhedsmæssige årsager vigtigt at sikre, at indholdet af forurenende stoffer i havmiljøet
forbliver lavt og inden for sikre grænser.
Af alle kilder til forurenende stoffer er atmosfærisk deponering i havmiljøet den kilde, som
færrest har behandlet i de nationale programmer, som medlemsstaterne har rapporteret.
Programmerne indeholder også meget få foranstaltninger, der direkte retter sig mod
forurenende stoffer i skaldyr, der er bestemt til konsum, da det argumenteres, at
foranstaltninger, der træffes for forurenende stoffer generelt, også reducerer eventuelle
negative virkninger for skaldyr. Blandt de foranstaltninger, der er rapporteret i denne
sammenhæng, henviser medlemsstaterne til de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre
overholdelsen af EU's lovgivning om fødevaresikkerhed
64
og andre lovgivningsmæssige
standarder for fiskeri- og akvakulturprodukter, navnlig om sporbarhed, sundhedsmæssige
kvalitetskrav, avls- og landbrugsbetingelser, risikovurderinger og forvaltningsforanstaltninger.
For foranstaltninger, der generelt har til formål at reducere forekomsten af forurenende stoffer
i havet, rapporterer en række medlemsstater en række foranstaltninger, der stammer fra EU-
krav, som dem, der er nødvendige for at overholde direktiverne om nitrater
65
, byspildevand
66
,
61
Finland, Nederlandene, Spanien og Sverige. Italien mener, at der er opnået en god miljøtilstand i
Adriaterhavet, men angiver ikke dette for andre områder.
62
Frankrig og Det Forenede Kongerige.
63
Maling, der anvendes på skibsskroge, og som sænker væksten af vandorganismer eller bidrager til frigørelse af
dem.
64
Navnlig med henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 1881/2006 af 19. december 2006 om
fastsættelse af maksimalgrænseværdier for visse forurenende stoffer i levnedsmidler (EUT L 364 af 20.12.2006,
s. 5).
65
Bulgarien, Tyskland, Italien og Spanien.
66
Belgien, Bulgarien, Tyskland, Finland, Frankrig, Irland, Letland, Malta, Nederlandene, Polen, Spanien,
Sverige og Det Forenede Kongerige.
9
 kom (2018) 0562 - Ingen titel
1926087_0011.png
luftemissioner
67
, forurening fra skibe
68
,69
og REACH-forordningen
70
,71
. Der henvises også til
internationale forpligtelser enten under MARPOL
72
eller i regionale havkonventioner, selv om
de nationale programmer ofte er uklare, med hensyn til hvilke konkrete handlinger der
specifikt er planlagt for sådanne internationale forpligtelser. Ud over disse eksisterende EU-
krav eller internationale krav har 10 medlemsstater
73
indført nogle direkte foranstaltninger,
som f.eks. yderligere regulering af udledningen af forurenende stoffer, reduktion af
anvendelsen af pesticider, forbedring af akvakultur og opmudringspraksis og nogle indirekte
foranstaltninger, såsom bevidstgørelse og forskningsaktiviteter.
Polen og Sverige i Østersøen og Nederlandene, Det Forenede Kongerige og Sverige i det
nordøstlige Atlanterhavsområde har anmodet om undtagelse fra at opnå en god miljøtilstand
for forurenende stoffer. De begrundelser, der anføres for at være omfattet af sådanne
undtagelser, synes ikke altid at være teknisk overbevisende, for eksempel når det drejer sig
om at nævne uforholdsmæssige omkostninger uden tilstrækkelig begrundelse, herunder en
cost-benefit-analyse og en analyse af fordele og ulemper ved alternative afhjælpende
foranstaltninger. Herudover er der store forskelle mellem regionerne med hensyn til
tidsplanerne for at opnå en god miljøtilstand, hvilket er bekymrende for en så velkendt
belastning, der er genstand for en lang liste af love og politiske initiativer på både EU-plan og
internationalt plan.
To medlemsstater
74
begrunder deres undtagelser for at opnå en god miljøtilstand for
forurenende stoffer i fisk og skaldyr med, at de relevante forurenende kilder også findes uden
for deres havområder. De fleste
75
af medlemsstaterne ved det nordøstlige Atlanterhav synes at
være enige om, at en god miljøtilstand vil blive opnået inden 2020, hvorimod dette i de øvrige
tre regionale have enten ikke kan estimeres eller først forventes at ske efter 2020.
Foranstaltning →
Polen: Målretning af forskellige kilder til forurenende stoffer
Polen har vedtaget en blanding af foranstaltninger for specifikt at bekæmpe forskellige
forurenende stoffer, der finder vej ind i landets havområder. Polens program omfatter
foranstaltninger, der regulerer forurenende stoffer, såsom opmudrede materialer, paraffin og
derivater heraf. Det er også i gang med at rekonstruere sine stormvands- og
67
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2284 af 14. december 2016 om nedbringelse af nationale
emissioner af visse luftforurenende stoffer, om ændring af direktiv 2003/35/EF og om ophævelse af direktiv
2001/81/EF (EUT L 344 af 17.12.2016, s. 1).
68
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/123/EF af 21. oktober 2009 om ændring af direktiv 2005/35/EF
om forurening fra skibe og om indførelse af sanktioner for overtrædelser (EUT L 280 af 27.10.2009, s. 52).
69
Belgien, Bulgarien, Cypern, Tyskland, Finland, Frankrig, Irland, Italien, Letland, Malta, Nederlandene, Polen,
Portugal, Spanien, Sverige og Det Forenede Kongerige.
70
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering,
vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk
kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og
Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv
91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF.
71
Cypern, Tyskland, Finland, Frankrig, Irland, Italien, Letland, Spanien, Sverige og Det Forenede Kongerige.
72
Den internationale konvention om forebyggelse af forurening fra skibe (MARPOL).
73
Belgien, Bulgarien, Tyskland, Finland, Frankrig, Malta, Nederlandene, Polen, Portugal, Spanien og Sverige.
74
Finland og Malta.
75
Belgien, Frankrig, Irland, Nederlandene og Det Forenede Kongerige.
10
 kom (2018) 0562 - Ingen titel
1926087_0012.png
spildevandssystemer, samtidig med at der indføres foranstaltninger til reduktion af
forurenende stoffer fra vand udledt fra spildevandsbehandlingssystemerne. Det rapporterer
også nye tiltag for at reducere risici fra olieforurening og andre skadelige stoffer. Andre
foranstaltninger omfatter planer om modernisering af flåden på indre vandveje, der muliggør
bestemmelser om udledning af industrispildevand og forbedring af vandforvaltningen i syv
vandløbsoplande.
Havaffald
Affald er en belastning på havmiljøet, som i sidste ende finder vej til havbunden og strande.
Gennemførelsen af havrammedirektivet har ført til en bedre forståelse af makro- og
mikroaffald, især fra plast. Kilder til havaffald er hovedsagelig blevet tilskrevet følgende
menneskelige aktiviteter: turisme og fritidsaktiviteter, byaffald, industrielle aktiviteter,
skibsfart og erhvervsfiskeri. For at bekæmpe havaffald henholder medlemsstaterne sig til en
række eksisterende EU-love, navnlig om affaldshåndtering, byspildevand eller
havnemodtagelsesfaciliteter
76
samt til internationale aftaler og handlingsplaner for regionale
havkonventioner
77
. På baggrund af deres nationale programmer ser det ud til, at alle 16
medlemsstater træffer eller planlægger at træffe foranstaltninger til forbedring af
affaldshåndteringen i fiskerisektoren. De mest almindelige foranstaltninger, der er anmeldt, er
strandoprydning, "fiskeri efter affald" og kommunikationsinitiativer. Selvom disse har en
beskeden virkning på at reducere belastningen, hjælper de med at øge bevidstheden og
dermed forhindre fremtidig forurening. Målrettede foranstaltninger for strandaffald, som
f.eks. begrænsning af spredningen af engangsplast eller reduktion af mikroplastik og affald fra
akvakultur, synes at være underudviklede. F.eks. kom kun fem medlemsstater
78
specifikt ind
på akvakultur.
Foranstaltning →
Frankrig: Reduktion af havaffald og skaldyrkultur
Frankrig har to nævneværdige foranstaltninger for havaffald. Den første er en del af det
nationale affaldsforebyggelsesprogram og består af fire tiltag: (1) udvidelse af producenternes
ansvar; (2) begrænsning af visse produkter, såsom plastposer til engangsbrug
79
;
(3) fremme af
frivillige tiltag for at reducere og genanvende havaffald; og (4) tilpasning af regionale
affaldsforebyggelses- og forvaltningsplaner til vand- og havpolitiske værktøjer, planer for
modtagelse og behandling af havneaffald. Den anden foranstaltning vedrører
skaldyrsakvakultur, en aktivitet, der kan være en betydelig kilde til affald, men som kun
sjældent behandles i andre medlemsstaters indsatsprogrammer. Frankrig planlægger at
begrænse forringelsen af de berørte levesteder ved at begrænse adgangen til de relevante
akvakulturområder i tidevandsområder og ved at indsamle og genbruge affald fra dem.
76
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/59/EF af 27. november 2000 om modtagefaciliteter til havne til
skibsgenereret affald og lastrester, EFT L 332 af 28.12.2000, s. 81-90.
77
Der findes regionale handlingsplaner for områderne i det nordøstlige Atlanterhav, Østersøen og Middelhavet,
mens handlingsplanen for Sortehavet er under udarbejdelse.
78
Frankrig (i det nordøstlige Atlanterhav), Irland, Italien, Spanien og Sverige.
79
I mellemtiden har Frankrig også vedtaget en urapporteret foranstaltning, der forbyder ikke-bionedbrydelig
engangsplast fra 2020 og en anden, der forbyder ikke-bionedbrydelige vatpinde af plastik og mikroplast i visse
kosmetiske produkter.
11
 kom (2018) 0562 - Ingen titel
1926087_0013.png
Indsatsprogrammerne for havaffald skal ses i en bredere sammenhæng med udviklingen på
EU-plan, hvilket førte til vedtagelsen af pakken om den cirkulære økonomi
80
, den europæiske
strategi for plastik
81
og et lovforslag om havaffald og engangsplastik
82
.
Af de 16 medlemsstater forventer kun 6
83
at opnå en god miljøtilstand for affald inden 2020.
Malta er den eneste medlemsstat, der har ansøgt om en undtagelse med den begrundelse, at
foranstaltninger fra nabolandene angiveligt vil hæmme landets bestræbelser. En sådan
foreslået begrundelse synes imidlertid ikke at være fuldt ud begrundet, og der er ikke
rapporteret om en alternativ tidsramme.
Energi, herunder undervandsstøj
Energiforbrug, f.eks. i form af varme- og elsystemer, støj, elektromagnetiske strålinger,
radiobølger eller vibrationer, kan også være en belastning på havmiljøet. Hidtil har de fleste
medlemsstater koncentreret deres indsats om undervandsstøj, hvis virkninger er komplekse og
endnu ikke fuldt ud forstået. Støj kan for eksempel skræmme marine arter væk fra deres
ynglepladser, påvirke deres hørelse og dermed gøre dem mere sårbare. Virkningen afhænger
også af typen af støj, om den er kontinuerlig eller impulsiv, og af frekvensen. Støj kan stamme
fra skibsfart, havforskning, offshore energiplatforme, byggeri og forsvarsaktiviteter.
Medlemsstaterne har endnu en gang henholdt sig til EU-lovgivning såsom habitatdirektivet og
direktivet om vurdering af miljøpåvirkninger. Igen indgår også internationale aftaler og
initiativer gennem regionale havkonventioner i deres indsatsprogrammer. Foranstaltninger
omfatter beskyttelse af specifikke områder mod både impulsiv og kontinuerlig støj; udvikling
af "miljøvenlige" skibe; begrænsning af brugen af visse typer lys på olie- og gasplatforme; og
oplysningskampagner, forskning og udarbejdelse af retningslinjer for støjvurderinger. De
fleste belastninger er behandlet, men disse er ofte omfattet indirekte gennem forskning, som
medlemsstaterne har rapporteret sammen med deres foranstaltninger.
Seks medlemsstater
84
, primært fra det nordøstlige atlanterhavsområde, forventer at opnå en
god miljøtilstand inden 2020. I betragtning af de nuværende videnforskelle kan nogle
85
dog
ikke estimere, hvornår det vil blive opnået, eller de har ikke angivet en dato for, hvornår den
bliver opnået
86
. Ingen medlemsstat har ansøgt om en undtagelse.
Foranstaltning →
Cypern: Støj fra kulbrinteudforskning
Cypern rapporterer en foranstaltning, der behandler impulsiv undervandsstøj, ved at kræve
"soft-start/slow-start"-betingelser ved udforskning og udnyttelse af kulbrinter. Dette omfatter
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
og Regionsudvalget
Kredsløbet lukkes
–
en EU-handlingsplan for den cirkulære økonomi
(COM(2015) 614
final).
81
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
og Regionsudvalget
En EU-strategi for plast i en cirkulær økonomi
(COM(2018)28 final).
82
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om reduktion af visse plastprodukters miljøpåvirkning
(COM (2018) 340 final).
83
Belgien, Finland, Frankrig, Irland, Nederlandene og Det Forenede Kongerige.
84
Belgien, Finland, Frankrig, Irland, Nederlandene og Det Forenede Kongerige.
85
Tyskland, Malta og Sverige.
86
Cypern, Italien, Polen, Portugal og Spanien. Bulgarien og Letland havde ikke fastlagt deres gode miljøtilstand.
80
12
 kom (2018) 0562 - Ingen titel
1926087_0014.png
seismiske undersøgelser til søs som defineret i direktiverne om strategisk miljøvurdering og
miljøkonsekvensvurdering samt i offshoreprotokollen til Barcelona-konventionen.
Foranstaltninger truffet for at behandle status for havets biodiversitet
Bremsning af de negative virkninger af belastninger på havmiljøet bør forbedre forholdene for
marine arter og habitater. Derfor bør foranstaltningerne beskrevet i de foregående afsnit
bidrage til at bevare eller forbedre status for den marine biodiversitet. De fleste medlemsstater
skaber imidlertid ikke tilstrækkelige forbindelser mellem de to, hvilket begrænser
programmernes effektivitet. Medlemsstaterne har dog øremærket foranstaltninger, der
beskæftiger
sig
med
forskellige
marine
habitater,
såsom
geografiske
beskyttelsesforanstaltninger, selv om disse geografisk er begrænset og eventuelt ikke er rettet
mod områder, hvor belastningerne er mest fremherskende (f.eks. havbundsfiskeri uden for
beskyttede områder).
Fugle
Tilfældig bifangst fra erhvervsfiskeri var, ifølge medlemsstaterne, den primære belastning,
som påvirker fugle. Andre belastninger, de rapporterede, omfattede havaffald, ikke-
hjemmehørende arter, olieforurening og visuel lysforstyrrelse. På trods af forekomsten af tab
af habitater som følge af menneskelig aktivitet, forurenende stoffer i havet og jagt, anførte
medlemsstaterne dem sjældnere som belastninger. Det er ikke overraskende, at de fleste
foranstaltninger vedrører gennemførelse af fugledirektivet og habitatdirektivet og dermed
oprettelsen af særlige beskyttelsesområder og særlige bevaringsområder
87
for at beskytte
fuglenes leve-, avls-, rede- og fodringsområder. Medlemsstaterne rapporterer også, at de
anvender reglerne i den fælles fiskeripolitik til at afhjælpe bifangst, hvilket indebærer
begrænsning af brugen af visse fiskeredskaber, for eksempel for at mindske risikoen for, at
fugle fanges, eller for at fremme bæredygtige fiskeredskaber og -teknikker. Medlemsstaterne
henviser kun lejlighedsvis til direktivet om maritim fysisk planlægning
88
, som kan bidrage til
at udpege områder til fiskeri, samtidig med at konsekvenserne for fugle reduceres.
Alle medlemsstater ved det nordøstlige Atlanterhav forbinder deres foranstaltninger med
OSPAR's anbefalinger om bevarelse, mens nogle
89
medlemsstater ved Østersøen henviser til
HELCOM's handlingsplan for Østersøen. I Middelhavet henviser de fleste medlemsstater
generelt til Barcelona-konventionens handlingsplaner for fuglearter og beskyttede
havområder.
Ti medlemsstater
90
rapporterer ikke, hvornår de vil opnå en god miljøtilstand, idet der
henvises til mangler i viden som årsag, eller der ikke gives nogen yderligere begrundelse. Der
er ikke rapporteret om nogen undtagelser.
Foranstaltning →
Malta: Beskyttelse af fugle mod rovdyr
87
88
Jf. henholdsvis fugledirektivet og Natura 2000-netværket.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/89/EU af 23. juli 2014 om fastlæggelse af en ramme for maritim
fysisk planlægning (EUT L 257 af 28.8.2014, s. 135).
89
Letland, Polen og Sverige.
90
Bulgarien, Cypern, Finland, Tyskland, Italien, Portugal, Letland, Malta, Spanien og Sverige.
13
 kom (2018) 0562 - Ingen titel
1926087_0015.png
Malta anvender en foranstaltning
91
for at beskytte ægæerskråpe
(Puffinus yelkouan)
mod
rovdyr. Fødevareaffald fra menneskelige fritidsaktiviteter i et særligt beskyttet område har
ført til en øget forekomst af rotter, hvilket medfører betydelige belastninger fra rovdyr på
fugle. For mere effektivt at beskytte fuglearterne og deres habitater har projektet til formål at
øge folks bevidsthed om problemet og derfor ændre deres adfærd på beskyttede steder for at
reducere affald og tilstedeværelsen af skadedyr. Foranstaltningen går ud over, hvad der
allerede er omfattet af fugledirektivet.
Fisk og blæksprutter
Ud over den indlysende belastning fra fiskeri efter kommercielle arter er bifangst en af de
største belastninger, efterfulgt af forurenende stoffer. Tab af levesteder og skade, affald og
undervandsstøj anføres mindre hyppigt af medlemsstaterne i deres programmer. Erhvervsarter
er generelt behandlet grundigt gennem foranstaltningerne for kommercielle fisk og skaldyr,
som beskrevet ovenfor. Disse foranstaltninger omfatter fiskeriforbud i visse områder og/eller
forbud mod fiskeriformer som trawl. Ikke-kommercielle arter er imidlertid ikke altid omfattet.
Tretten medlemsstater
92
begrænser også brugen af visse fisketeknikker, der således også
rammer bifangst. De fleste medlemsstater rapporterer, at de anvender geografiske
beskyttelsesforanstaltninger baseret på habitatdirektivets Natura 2000-netværk for at beskytte
visse fiskearter og i mindre grad vandrammedirektivet for at beskytte migrationsstrækninger
for fisk. Geografiske foranstaltninger er også blevet brugt til at beskytte visse
havbundsarealer, der fungerer som fiskeavl og opvækstområder. Udover at knytte deres
foranstaltninger til regionale havkonventioner, f.eks. hvad angår fugle, henviser navnlig
medlemsstaterne
i
middelhavsområdet
til
initiativer
med
regionale
fiskeriforvaltningsorganisationer. Bevidstgørelseskampagner
93
, som f.eks. de, der informerer
forbrugerne om bæredygtigt fiskeri, eller som er målrettet erhvervsfiskere og fritidsfiskere,
giver merværdi til de andre mere direkte foranstaltninger. Nogle
94
medlemsstater nævner
behovet for mere forskning, især for at forstå konsekvenserne af belastningerne, der påvirker
denne artsgruppe.
Polen har argumenteret for en undtagelse til at opnå en god miljøtilstand, idet det
argumenterer, at andre miljøfaktorer som klimaforandringer og saltindhold forhindrer landet i
at gøre det. Dette er kun delvis begrundet med de angivne oplysninger (uden dokumentation
for ændrede tendenser i indikatorer knyttet til forudsigelige ændringer i temperatur og
saltindhold). Det Forenede Kongerige indberetter en begrundet undtagelse på grund af den tid,
der kræves for fiskebestande (biomasse) for at reagere på ændringer i fiskesatser kombineret
med andre biologiske og klimatiske forhold. Tre medlemsstater
95
rapporterer, at de vil nå en
god miljøtilstand inden 2020.
Foranstaltning →
Tyskland: Øge forbrugernes bevidsthed om bæredygtigt fiskeri
91
92
Den er finansieret gennem LIFE-programmet.
Belgien, Bulgarien, Cypern, Frankrig, Irland, Italien, Malta, Nederlandene, Polen, Portugal, Spanien, Sverige
og Det Forenede Kongerige.
93
Bulgarien, Frankrig, Italien, Tyskland, Malta, Portugal, Spanien, Sverige og Det Forenede Kongerige.
94
Bulgarien, Frankrig, Italien, Letland, Polen og Portugal.
95
Belgien, Frankrig og Irland.
14
 kom (2018) 0562 - Ingen titel
1926087_0016.png
En ny foranstaltning i Tyskland består af en informationskampagne rettet mod en række fiske-
og skaldyrsforbrugere for at øge deres bevidsthed om "bæredygtigt og økosystemvenligt
fiskeri". Kampagnen vil udvikle undervisnings- og informationsmateriale baseret på de bedste
tilgængelige videnskabelige data og på den aktuelle forskningsstatus. Målet er en
forbrugeradfærd, som er mere miljøvenlig og understøtter bæredygtige fisketeknikker.
Indirekte har den til formål at anvende forbrugernes efterspørgsel som et incitament for
fiskerisektoren til at vedtage mere bæredygtig fiskeripraksis.
Pattedyr og krybdyr
Havpattedyr og krybdyr, såsom hvaler, sæler og skildpadder, påvirkes af tilfældig bifangst fra
erhvervsfiskeri, og af tab af habitater, forurenende stoffer, havaffald, kollisioner med fartøjer
og undervandstøj. De fleste medlemsstater rapporterer, at de har truffet geografiske
beskyttelsesforanstaltninger gennem habitatdirektivet for at beskytte habitater, herunder avls-,
fodrings- og redepladser. Faktisk fokuserer de fleste nye foranstaltninger på
områdebeskyttelse, herunder de, der reducerer undervandsstøj. Tilfældig bifangst reguleres
gennem den fælles fiskeripolitik med nye foranstaltninger vedrørende anvendelse af mere
selektive fiskeredskaber. Få medlemsstater
96
skaber imidlertid en sammenhæng mellem
havaffald og pattedyr og skildpadder, selv om disse arter sandsynligvis vil indtage affald eller
blive viklet sammen med mistede eller efterladte fiskeredskaber. Flere medlemsstater har også
knyttet foranstaltninger til direktivet om maritim fysisk planlægning
97
og direktivet om
miljøkonsekvensvurdering
98
. Foruden at knytte deres foranstaltninger til regionale
havkonventioner forbinder de fleste medlemsstater foranstaltninger til aftalen om bevarelse af
små hvaler i Østersøen og Nordsøen (ASCOBANS) og aftalen om bevarelse af hvalerne i
Sortehavet, Middelhavet og tilstødende Atlanterhavsområder (ASCOBAMS). Andre
foranstaltninger omfatter nedbringelse af virkningen af mistede fiskeredskaber og afhjælpende
foranstaltninger i tilfælde af olieforurening. Bevidstgørende aktiviteter som f.eks. at informere
fiskerne om virkningen af aggressive fisketeknikker på pattedyr og skildpadder eller tilskynde
turister til at vælge bæredygtige turistaktiviteter er også blandt de rapporterede
foranstaltninger.
Kun en håndfuld medlemsstater
99
hævder, at de vil opnå en god miljøtilstand inden 2020.
Polen rapporterede en undtagelse, hvoraf det fremgår, at landet ikke vil opnå en god
miljøtilstand inden 2020 for marsvin i betragtning af artens migrerende karakter og det
faktum, at størstedelen af bifangster foregår uden for landets havområde, en begrundelse, der
ikke synes at være underbygget, da spørgsmålet om bifangst uden for landets havområder kan
kontrolleres tilstrækkeligt gennem grænseoverskridende partnerskabsprocesser.
Foranstaltning →
Italien: Reduktion af kollisioner med skibe
96
Bulgarien, Frankrig (for det nordøstlige Atlanterhav), Spanien og Sverige.
Belgien, Bulgarien, Tyskland, Finland, Frankrig (for Middelhavet), Irland, Italien, Letland, Polen, Portugal,
Sverige og Det Forenede Kongerige.
98
Bulgarien, Cypern, Tyskland, Frankrig (for det nordøstlige Atlanterhav), Irland, Italien, Letland, Malta,
Nederlandene, Polen, Spanien, Sverige og Det Forenede Kongerige.
99
Belgien, Frankrig, Irland og Det Forenede Kongerige.
97
15
 kom (2018) 0562 - Ingen titel
1926087_0017.png
Skibe er ansvarlige for et betydeligt antal dødsfald blandt hvaler i Middelhavet. Via REPCET-
projektet
100
har Italien til formål at installere software om bord på alle fartøjer for at hjælpe
med at identificere forekomst og position af hvaler under vand, hvilket reducerer antallet af
kollisioner og dødsfald. Foranstaltningen vil også uddanne skibsoperatører i at bruge en sådan
software.
Vandsøjlehabitater
Arter der lever i vandsøjlehabitater udsættes for flere belastninger, såsom forurenende stoffer,
eutrofiering, ikke-hjemmehørende arter, fiskeri, bifangst og affald. Medlemsstaternes
programmer knytter sjældent foranstaltningerne til disse belastninger til vandsøjlehabitater,
hvilket gør det vanskeligt for medlemsstaterne at bestemme, hvor god miljøtilstand der skal
opnås for disse habitater. Der er derfor rapporteret om meget få specifikke foranstaltninger.
Ikke desto mindre bidrager forvaltningsplanerne for beskyttede havområder til
gennemførelsen af habitatdirektivets Natura 2000-netværk og vedtagelsen af andre nationale
beskyttelsesforanstaltninger til fordel for bevarelsen af disse habitater. Vandrammedirektivet
spiller også en rolle ved at reducere koncentrationen af næringsstoffer og forurenende stoffer
og forbedre de hydrologiske forhold, hvilket reducerer eutrofiske forhold og forurening af
havvand. Der blev også trukket regionale forbindelser til andre habitattyper. Igen rapporterer
kun tre medlemsstater
101
, at de vil opnå en god miljøtilstand inden 2020, men ingen
medlemsstat har ansøgt om en undtagelse.
Foranstaltning →
Sverige: Belastningsforhold for vandsøjlehabitater
Sverige har knyttet sine biodiversitetsforanstaltninger kraftigt til foranstaltninger, der
omhandler specifikke belastninger i vandsøjlehabitater og ser derfor kumulativt på
belastninger for at beskytte den marine biodiversitet. Denne grundige tilgang til opnåelse af
en god miljøtilstand for biodiversitet følger også begrundelsen bag afgørelse 2017/848/EU.
Disse foranstaltninger vedrører:
•
•
•
•
kommercielle fisk og skaldyr gennem fiskeribestemmelser og forvaltning, beskyttede
havområder og sæsonbetingede lukkede områder
eutrofiering ved at reducere langsigtet næringsstofbelastning lokalt i eutrofile bugter
og i Østersøen
forurenende stoffer ved at håndtere udledning af farlige stoffer, såsom
antifoulingmidler og spildevand
ikke-hjemmehørende arter gennem indirekte foranstaltninger, der omfatter
bevidstgørelse, forvaltningsplaner og risikoreducerende foranstaltninger.
Havbundshabitater
Der er forskellige menneskelige aktiviteter, der påvirker havbunden, især gennem fysisk
forstyrrelse, hvor den mest udbredte er erhvervsfiskeri med bundtrawl. Over tid har dette ført
til et betydeligt tab af følsomme havbundshabitater og forårsaget langvarig udbredt skade på
100
101
http://www.repcet.com.
Irland, Frankrig og Det Forenede Kongerige.
16
 kom (2018) 0562 - Ingen titel
1926087_0018.png
havbundshabitater. Andre potentielt skadelige aktiviteter omfatter landvinding,
havneoperationer, bortskaffelse af fast affald (herunder opmudrede materialer), havminedrift
af sand og grus, nedlægning af undersøiske kabler og rørledninger samt aktiviteter vedrørende
vedvarende energi. Reguleringsmetoder blev medtaget i indsatsprogrammerne for at løse de
fleste af disse aktiviteter. For eksempel er geografiske beskyttelsesforanstaltninger det
foretrukne værktøj, herunder de, der er omfattet af habitatdirektivet. Alle 16 medlemsstater
rapporterede om initiativer til beskyttelse af sårbare habitater mod fiskeriaktiviteter, der er
harmoniseret med foranstaltninger til bæredygtigt fiskeri (der primært er baseret på den fælles
fiskeripolitik som f.eks. forbud mod visse former for fiskeri, herunder bundtrawlfiskeri og
indførelse af mindre havbundsødelæggende fiskegrej). Andre lovgivningsmæssige værktøjer,
der er nævnt, omfatter miljøkonsekvensvurderinger for andre belastninger som
næringsstofniveauer fra akvakultur. For andre forureningseffekter nævner medlemsstaterne
foranstaltninger under vandrammedirektivet. Der blev også trukket regionale forbindelser til
andre habitattyper. Skader på havbunden kan også forekomme ved fritidsaktiviteter, såsom
forankring af fritidsbåde eller fritidsfiskeri, for hvilke fire medlemsstater
102
har rapporteret om
foranstaltninger. Disse foranstaltninger var imidlertid ofte begrænset til specifikke områder.
Som følge heraf vil en betydelig del af havbundshabitaterne, der befinder sig uden for
beskyttede områder, og som påvirkes af menneskelige aktiviteter, sandsynligvis fortsat være
stort set ubehandlede af medlemsstaterne.
Flere medlemsstater har også arbejdet for at øge bevidstheden
103
om destruktiviteten af visse
kommercielle fiskemetoder på havbundsarealer og udførte forskning
104
, der bl.a. omfattede
kortlægning af havbundsarealer.
Fem medlemsstater
105
rapporterede, at de vil opnå en god miljøtilstand inden 2020, hvor
Polen anmoder om en undtagelse og forbinder dette med naturlige forhold som f.eks. langsom
genopretning af havmiljøet, ikke-hjemmehørende arter, der har spredt sig betydeligt i polske
havområder og områder med naturligt forekommende sæsonmæssige lave iltniveauer.
Begrundelsen støtter dog kun delvis undtagelsen, da der ikke gøres nogen indsats for at
identificere specifikke habitater, der berøres af de ikke-hjemmehørende arter, og det faktum,
at langt størstedelen af iltudtømningen i Østersøen anses for at være forårsaget af
næringsstofberigelse.
Foranstaltning →
Spanien: Retningslinjer for rekreative havaktiviteter
Forankring af både beskadiger fysisk havbunden og kan endda føre til tab af
havbundshabitatet i betragtning af dets sårbare tilstand. Disse virkninger er mest alvorlige i
havgræsenge (Posidonia
oceanica
og
Cymodocea nodosa)
og på visse arter, der er inkluderet
i det spanske katalog over truede arter, såsom pighuder (Pinna
nobilis)
og mosdyr (Asterina
pancerii).
Spanien iværksatte derfor en udarbejdelse af retningslinjer for myndighederne for
Belgien, Bulgarien, Frankrig og Spanien.
Bulgarien, Tyskland, Italien, Malta og Portugal.
104
Bulgarien, Frankrig, Tyskland, Letland, Polen, Portugal, Nederlandene, Spanien og Sverige.
105
Belgien, Finland, Frankrig, Irland og Det Forenede Kongerige.
103
102
17
 kom (2018) 0562 - Ingen titel
1926087_0019.png
at regulere denne aktivitet i beskyttede havbundshabitater. Disse går længere end de
aktiviteter, der normalt behandles under habitatdirektivet.
Hvordan klarer medlemsstaterne sig?
Foranstaltninger mod belastninger
Medlemsstaterne har i deres indsatsprogrammer i det mindste delvist behandlet en række
belastninger: indførelse af ikke-hjemmehørende arter, erhvervsfiskeri, tilførsel af
næringsstoffer, belastning af havbundshabitater, hydrografiske ændringer, forurenende stoffer
og havaffald. Figur 2 viser, hvor mange af belastningerne, medlemsstaterne rapporter i deres
artikel 8-vurderinger, der er blevet behandlet hensigtsmæssigt ved foranstaltninger.
Figur2 Medlemsstaternes hensigtsmæssige foranstaltninger
præsenteres i geografisk rækkefølge for hvert havområde)
for
belastninger
(medlemsstaterne
For hver medlemsstat er antallet af gange de deskriptorspecifikke foranstaltninger blevet
vurderet som behandler (grøn), behandler delvist (orange) og behandler ikke (rød), som
medlemsstaten rapporterede i artikel 8 (f.eks. betyder 100 % "behandling af belastninger", at
programmet behandler de rapporterede belastninger for alle deskriptorer).
Tidsplaner, gennemførelse af foranstaltninger og deres effektivitet
De tidsplaner, der rapporteres af medlemsstaterne, giver et blandet billede af, hvornår god
miljøtilstand opnås, som forklaret i de relevante afsnit ovenfor og opsummeret i figur 3. Dette
kan til dels skyldes, at medlemsstaterne rapporterer, at nogle foranstaltninger ikke var i drift i
2016 som krævet i direktivet. Det skal også bemærkes, at de rapporterede foranstaltninger
ikke altid er direkte forbundet med bestemmelserne om god miljøtilstand og miljømålene.
18
 kom (2018) 0562 - Ingen titel
1926087_0020.png
Desuden øger manglen på konsistens på et (sub)regionalt niveau
106
ved fastlæggelsen af deres
gode miljøtilstand og medlemsstaternes varierende ambitionsniveau usikkerheden om,
hvorvidt foranstaltninger er tilstrækkelige til at opnå en god miljøtilstand inden 2020. Den
fulde gennemførelse af afgørelse 2017/848/EU forventes at sikre en mere sammenlignelig og
sammenhængende tilgang til efterfølgende opdateringer af disse bestemmelser og derved
understøtte vurderingen af foranstaltningernes tilstrækkelighed.
Figur3 Tidsplaner for at opnå en god miljøtilstand som rapporteret af medlemsstaterne
Den anden observation vedrører sandsynligheden for, at disse foranstaltninger vil blive
gennemført, især de nye foranstaltninger (da andre foranstaltninger blev rapporteret at være
igangværende, f.eks. gennem andre politiske rammer). Tre grupper af medlemsstater er under
observation.
Meget
sandsynligt
Belgien,
Finland,
Frankrig,
Tyskland,
Italien,
Spanien,
Sverige, Det
Forenede
Kongerige
Disse medlemsstater foretog en cost-benefit-analyse ved
indførelsen af nye foranstaltninger og har angivet de enheder,
der vil være ansvarlige for gennemførelsen af dem. De
rapporterede også, at gennemførelsen allerede var begyndt i
2016, selv om nogle foranstaltninger var lidt forsinkede (2017
eller 2018).
Sandsynligt Bulgarien,
Cost-benefit-analysen dækker som rapporteret ikke alle nye
Letland, Malta, foranstaltninger, og ikke alle tidsfrister er blevet angivet af
Nederlandene, disse medlemsstater. Af de rapporterede forventes et stort
106
COM(2014) 97 final.
19
 kom (2018) 0562 - Ingen titel
1926087_0021.png
Polen, Portugal antal at blive gennemført efter 2018, hvoraf nogle strækker sig
længere end 2020. Medlemsstaterne har generelt angivet de
enheder, der er ansvarlige for gennemførelsen af disse
foranstaltninger.
Ingen
konklusion
Cypern, Irland
Oplysninger fra disse medlemsstater gør det ikke muligt at
træffe en konklusion.
Tabel 1
–
Sandsynligheden for gennemførelse af nye foranstaltninger
107
Cost-benefit-vurderingerne, hvor disse blev udført, fortæller dog ikke hele historien.
Gennemførelsesmyndigheden, finansieringen og budgetbevillingerne blev heller ikke altid
angivet, hvilket sår tvivl om sandsynligheden for, at de pågældende foranstaltninger vil blive
gennemført. De potentielle virkninger af foranstaltningerne blev heller ikke kvantificeret, og i
bedste fald blev de beskrevet på en kvalitativ måde.
Rapportering på et passende detaljeringsniveau ville have givet mulighed for en bedre
forståelse af, hvad der skulle opnås med foranstaltningen. Virkningerne af igangværende
foranstaltninger på havmiljøet kunne heller ikke vurderes. Derfor var det ikke muligt at
kvantificere, hvor meget belastningen vil blive reduceret, og om foranstaltningerne i sig selv
er tilstrækkelige til at opnå en god miljøtilstand. Selvom det erkendes, at dette ikke kunne
gøres for nogle foranstaltninger som f.eks. på grund af mangler i viden, ville det have styrket
vurderingen, hvis medlemsstaternes indsats kunne omsættes til en konkret vurdering af de
positive virkninger, de vil have på havmiljøet.
En anden observation er, at selv om de fleste medlemsstater henviser til deres respektive
regionale havkonventioner og internationale aftaler, henviser nogle medlemsstater kun til
regionale handlingsplaner og regionale eller internationale forpligtelser i almindelighed uden
at præcisere, hvilke foranstaltninger der skal gennemføres. Endnu en gang kan det ikke
identificeres, hvad sådanne foranstaltninger skal opnå. I de fleste tilfælde ser
foranstaltningerne ikke på et område eller et delområde, men er begrænset til et geografisk
område inden for de nationale farvande.
Konklusioner og anbefalinger
Medlemsstaterne har gjort en stor indsats for at udvikle deres handlingsprogrammer. De har
integreret forskellige nationale, europæiske og internationale politikker og processer med det
ene formål at beskytte havmiljøet. De fleste medlemsstater har også etableret nye
foranstaltninger til specifikt at målrette belastninger på havmiljøet, som ellers ikke ville blive
dækket, og dermed vise merværdien af havstrategirammedirektivet. For visse belastninger af
grænseoverskridende karakter kan manglen på regional eller europæisk koordinering
eventuelt føre til en fragmenteret og ineffektiv tilgang til at håndtere belastningen. For så vidt
angår plastaffald, bliver problemet nu behandlet gennem aktioner på EU-plan, især gennem
den europæiske strategi for plast i en cirkulær økonomi og dens efterfølgende aktioner.
107
Det blev ikke vurderet som usandsynligt, at medlemsstaterne ville gennemføre deres nye foranstaltninger.
20
 kom (2018) 0562 - Ingen titel
1926087_0022.png
Ikke desto mindre viser vurderingen, at ikke alle belastninger på havmiljøet dækkes ordentligt
gennem de foranstaltninger, som medlemsstaterne har vedtaget. Selve programmerne har
forskellige ambitionsniveauer. Det er usandsynligt, at der opnås en god miljøtilstand inden
2020 på tværs af alle de europæiske havområder og for alle direktivets 11 deskriptorer.
Selvom det er kendt, at økosystemerne er langsomme til at reagere på forandringer, er det
skuffende, da det betyder, at direktivets vigtigste forpligtelse
–
god miljøtilstand
–
ikke
sandsynligvis vil blive opfyldt til tiden. I 2018 forventes medlemsstaterne at rapportere
108
om
gennemførelsen af deres indsatsprogram. Dette skal give en klarere forståelse af, hvor de står
med gennemførelsen af alle deres foranstaltninger.
Medlemsstaterne forventes også at rapportere om opdateringer af deres beskrivelse af en god
miljøtilstand, mål og vurdering af miljøstatus senest i oktober 2018
109
. Kommissionen vil
bygge videre på disse forskellige elementer for at udstede en gennemførelsesrapport i 2019,
som vil gennemgå fremskridt
110
inden 2020-fristen for at opnå en god miljøtilstand.
Sammenfattende er det Kommissionens vurdering, at der er behov for forbedringer
–
af
forskellig grad for forskellige lande
–
for alle indsatsprogrammer, hvis de skal betragtes som
en passende ramme for at opfylde kravene i direktivet. Relevant vejledning om nødvendige
ændringer er inkluderet som et sæt anbefalinger i nedenstående tabel. Landespecifik
vejledning gives i form af anbefalinger, der er indeholdt i det arbejdsdokument, der ledsager
denne rapport
111
:
108
109
Artikel 18.
Artikel 17, stk. 2, litra a) og b).
110
Artikel 20.
111
Bilaget til denne rapport (SWD (2018) 393) indeholder yderligere specifikke konklusioner og anbefalinger for
hver deskriptor og medlemsstat.
21
 kom (2018) 0562 - Ingen titel
1926087_0023.png
Kategori
Effektivitetsmålin
g:
Internationale og
regionale
referencer
Anbefalinger
Ved
måling af effektiviteten af foranstaltningerne
bør
medlemsstaterne:
identificere foranstaltninger for hver berørt havregion eller
subregion, f.eks. ved hjælp af regionale handlingsplaner
redegøre for, hvilke specifikke foranstaltninger, der følger af
regionale eller internationale initiativer, der gennemføres som
led i deres program og ikke henvise til regionale og
internationale handlingsplaner generelt
identificere tidsplanerne for gennemførelse, sikret finansiering
og de enheder, der har ansvaret for gennemførelsen for alle deres
foranstaltninger
anslå de alternative datoer for, hvornår en god miljøtilstand vil
blive opnået, hvis det ikke forventes inden 2020
systematisk brug af mål som milepæle for at opnå en god
miljøtilstand gennem foranstaltningerne
Måling af
effektivitet:
Tidsplaner for
gennemførelse,
finansiering og
ansvarlig enhed
Måling af
effektivitet:
Tilknytning til mål
Måling af
effektivitet:
Tilknytning til
overvågningsprogr
ammer
Måling af
effektivitet:
Kvantificering af
belastninger og
sammenhæng med
god miljøtilstand
Håndtering af
belastninger:
Håndtering af
belastninger, der
ikke er
tilstrækkeligt
dækket
bedre
forbinde
deres
foranstaltninger
med
deres
overvågningsprogrammer, når de bliver opdateret i 2020, for at
evaluere virkningerne af dem og dermed effektivitet med hensyn
til at opfylde mål og god miljøtilstand
kvantificere belastninger i deres havområder og deres forventede
reduktionsniveau som følge af de etablerede foranstaltninger.
Dette kunne lettes ved yderligere bestræbelser på at afhjælpe
mangler i viden og definere metoden for sådanne estimater på
regionalt eller europæisk plan. En sådan kvantificering vil også
bidrage til at forbinde foranstaltningerne med henblik på at opnå
en god miljøtilstand.
Ved
håndtering af belastninger
bør medlemsstaterne:
dække belastninger og tilhørende menneskelige aktiviteter bedre,
herunder: indførelsen af ikke-hjemmehørende arter fra skibsfart
på grund af bioforurening, fritidsfiskeri, næringsstofberigelse fra
atmosfæriske kilder, kumulative virkninger fra individuelle
projekter på hydrografiske forhold, forurenende input fra
atmosfæriske kilder, indførelse af makro- og mikroaffald i
havmiljø fra kyst- og offshoreaktiviteter og generering af
undervandsstøj (såvel som varme og energi, hvis det er muligt) i
havmiljøet fra forskellige kilder
sørge for, at udbredte belastninger i samme havregion eller
subregion dækkes af alle medlemsstater i regionen
sikre større geografisk dækning, når der tages højde for
22
Håndtering af
 kom (2018) 0562 - Ingen titel
1926087_0024.png
belastninger:
Geografisk
dækning for arter
og habitater
Håndtering af
belastninger:
Kombination af
direkte og
indirekte
foranstaltninger
(indgreb kontra
styring/bevidsthed)
Håndtering af
belastninger:
Artikel 11 kontra
artikel 13
belastning på marine arter og habitater, især i det åbne hav,
således at foranstaltninger ikke kun er begrænset til beskyttede
områder
gennemføre foranstaltninger, der regulerer eller styrer
aktiviteter, som påvirker havmiljøet, ud over mere horisontale
foranstaltninger, der forbedrer forvaltning, koordinering og
fremmer bevidstgørelse
rapportere dataindsamlings- og overvågningsindsats under deres
overvågningsprogrammer
for
havstrategirammedirektivet
(artikel 11) og ikke under indsatsprogrammet (artikel 13). Når
viden er for begrænset til at udforme effektive foranstaltninger,
er det dog nyttigt at angive indsatser taget gennem
forskningsinitiativer for at afhjælpe disse huller
forbedre forbindelserne mellem de grupper af foranstaltninger,
der er rapporteret for belastningsdeskriptorer og deres potentielle
fordele for tilstandsbeskrivelserne, for at give et samlet overblik
over konsekvenserne
definere anvendelsesområder for foranstaltningerne i detaljer
udvide
det
geografiske
anvendelsesområde
for
foranstaltningerne til dækning af havområder ud over
kystfarvande, hvor der er relevante belastninger
Håndtering af
belastninger:
Forhold mellem
belastning og
tilstand
Håndtering af
belastninger:
Foranstaltningerne
s geografiske
anvendelsesområd
e
Håndtering af
belastninger:
Undtagelser
yderligere begrunde undtagelser fra artikel 14, der anses for at
være teknisk ugrundede eller delvis forbundne i vurderingen.
23