Europaudvalget 2018
KOM (2018) 0575
Offentligt
1926483_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 6.8.2018
COM(2018) 575 final
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-
PARLAMENTET
Den Europæiske Unions deltagelse som fast observatør i Pacific Community (SPC)
DA
DA
kom (2018) 0575 - Ingen titel
1926483_0002.png
Indledning
Stillehavsområdet består af 15 stater fra Gruppen af Stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet
(AVS) og fire oversøiske lande og territorier (OLT). Regionen har et samlet landareal på
580 000 km
2
og en umådeligt stor eksklusiv økonomisk zone (EEZ) på 30 mio. km
2
til en
samlet befolkning på ca. 12 mio. indbyggere, herunder over 500 000 EU-borgere.
EU har strategiske interesser i Stillehavsområdet. EU og de 15 Stillehavsstater fra Gruppen af
AVS-stater danner en stærk koalition med henblik på at bekæmpe klimaændringer og i andre
globale spørgsmål, herunder havforvaltning. Stillehavsområdet rummer også økonomiske og
handelsmæssige muligheder for EU, navnlig hvad angår fiskeri
1
og mineraler. Tættere
forbindelser med landene i Stillehavsområdet vil derudover være med til yderligere at styrke
EU's samarbejde med Australien og New Zealand i regionen.
EU har i Stillehavsregionen mulighed for på en koordineret og sammenhængende måde at
anvende en række forskellige elementer i sin optræden udadtil, herunder den fælles udenrigs-
og sikkerhedspolitik, EU's udviklingspolitik og økonomisk diplomati. Da kun ganske få EU-
medlemsstater har repræsentationer i landene i Stillehavsområdet, vil tættere bånd til Pacific
Community (herefter "SPC"), tidligere kaldet South Pacific Commission, også være en måde,
hvorpå EU's samarbejde med disse lande kan styrkes.
EU gennemfører delvist sine regionale og bilaterale programmer via regionale organisationer i
Stillehavsområdet. SPC er den primære gennemførelsesorganisation for EU-programmer i
Stillehavsområdet. Den 11. februar 2016 opfordrede SPC i en skrivelse til lederen af EU-
delegationen for Stillehavsområdet i Fiji EU til at blive fast observatør. Opfordringen er en
lejlighed til at styrke partnerskabet mellem EU og SPC samt EU's politiske dialog med SPC
vedrørende regionale anliggender.
Pacific Community (SPC)
SPC blev oprettet i 1947 i henhold til Canberraaftalen. SPC er den vigtigste regionale
gennemførelsesorganisation og spiller en aktiv rolle inden for inklusiv regionaludvikling,
samarbejde og integration i Stillehavsområdet. Organisationen har på nuværende tidspunkt 26
medlemmer: Amerikansk Samoa, Australien, Cookøerne, Mikronesiens Forenede Stater, Fiji,
Frankrig, Fransk Polynesien, Guam, Kiribati, Marshalløerne, Nauru, Ny Kaledonien, New
Zealand, Niue, Nordmarianerne, Palau, Papua Ny Guinea, Pitcairnøerne, Samoa,
Salomonøerne, Tokelau, Tonga, Tuvalu, USA, Vanuatu og Wallis og Futuna.
SPC vedtog på sin 9. konference i november 2015 en ny medlemskabs- og
observatørstatuspolitik [dokument SPC/CRGA 45 (15)] ved at oprette kategorien "faste
observatører i SPC" med henblik på at fremme et tættere og mere substantielt samarbejde med
enheder, der ikke ønsker eller ikke er berettiget til at blive medlemmer af SPC.
Europa-Kommissionen og SPC anerkender betydningen af en koordineret tilgang til
udviklingspolitik og -planlægning og har den 16. juni 2015 styrket deres samarbejde ved at
1
EU er medlem af to regionale fiskeriforvaltningsorganisationer (RFFO'er) for Stillehavet: Fiskerikommissionen
for det Vestlige og Centrale Stillehav (WCPFC) og Den Regionale Fiskeriforvaltningsorganisation for det
Sydlige Stillehav (SPRFMO), hvor EU bidrager aktivt til den langsigtede bevarelse og forvaltning af
fiskeressourcerne.
1
kom (2018) 0575 - Ingen titel
1926483_0003.png
undertegne en administrativ ordning om oprettelse et partnerskab
2
. I den forbindelse blev
Kommissionen uformelt inviteret til at deltage i SPC's årlige forvaltningsmøder som
observatør. Efter SPC's vedtagelse af den nye medlemskabs- og observatørstatuspolitik blev
Den Europæiske Union den 11. februar 2016 opfordret til at blive den første faste observatør i
SPC.
Fast observatørstatus i SPC
Hensigten med den faste observatørstatus er, at enheder i eller uden for Stillehavsregionen,
der ikke ønsker eller ikke er berettiget til at blive medlemmer af SPC, får mulighed for at
deltage i møderne.
Som anført i SPC's medlemskabs- og observatørstatuspolitik (herefter "politikken") kan faste
observatører forvente følgende behandling:
1. Faste observatører kan deltage i udvalget af regerings- og forvaltningsrepræsentanter
3
samt konferencemøder
4
og andre SPC-møder. De kan med formandens godkendelse
deltage i diskussioner og debatter.
2. Faste observatører kan fremsætte forslag på SPC's møder. Sådanne forslag vil kun blive
forelagt SPC's medlemmer til afgørelse, såfremt mindst ét SPC-medlem anmoder herom.
3. Mødeformanden kan, hvis det er relevant, beslutte at give en fast observatør yderligere
taletid for at afgive svar i forbindelse med synspunkter eller forslag, som den pågældende
observatør har fremlagt.
4. Faste observatører kan på foranledning af SPC's medlemmer og sekretariat indbydes til at
deltage i arbejdsgrupper nedsat af styrelsesorganet eller sekretariatet under hensyntagen til
de sædvanlige procedurer, der gælder for sammensætningen af sådanne arbejdsgrupper.
5. SPC's sekretariat regner med at informere alle faste observatører om workshops,
seminarer og andre ad hoc-medlemsmøder, som SPC og dets sekretariat indkalder til, og
at indbyde faste observatører til sådanne arrangementer.
Tildeling af fast observatørstatus er underlagt følgende procedure, som beskrives nærmere i
politikken:
1. Der indgives en skriftlig anmodning til SPC, som rettes til sekretariatets generaldirektør,
hvori ansøgeren præcist fremlægger sine argumenter sammenholdt med kriterierne for fast
observatørstatus.
2. Sekretariatet vurderer anmodningen og giver sin anbefaling til formanden for konferencen
og samtlige SPC-medlemmer.
2
3
Dokument registreret som Ares (2015)2773568.
Udvalget af regerings- og forvaltningsrepræsentanter mødes årligt og er et udvalg under SPC-konferencen. I de
år, hvor konferencen ikke mødes, er udvalget af regerings- og forvaltningsrepræsentanter bemyndiget til at træffe
forvaltningsafgørelser.
4
SPC-konferencen er organisationens styrelsesorgan. Den mødes hvert andet år. Hvert medlemsland og -
territorium råder over én stemme ved afstemninger om afgørelser.
2
kom (2018) 0575 - Ingen titel
3. Udvalget af regerings- og forvaltningsrepræsentanter vurderer anmodningen og giver sin
anbefaling til konferencen.
4. Konferencen træffer afgørelse ved konsensus.
5. Sekretariatets generaldirektør underretter ansøgeren om afgørelsen.
Faste observatører forventes at finansiere deres egen deltagelse i SPC's møder, men kan som
en undtagelse til punkt 37 i politikken fritages for det årlige bidrag til SPC's budget ved
afgørelse truffet af konferencen, hvis den faste observatør på anden vis yder betydelig
finansiel støtte til SPC's programmer. I betragtning af EU's væsentlige finansielle støtte til
regionen (se nedenfor) vil anmodningen om at blive fast observatør blive indgivet på den
betingelse, at konferencen fritager EU for det årlige bidrag til SPC-budgettet.
Proceduren for at blive fast observatør er af administrativ karakter. Den faste observatørstatus
medfører som sådan ingen materielle rettigheder eller forpligtelser af nogen art. I SPC
repræsenteres Unionen af Kommissionen i overensstemmelse med artikel 17, stk. 1, i
traktaten om Den Europæiske Union.
Formål
Kommissionen og SPC har etableret et langvarigt samarbejde om at støtte udviklingen i
Stillehavsområdets østater og territorier. De EU-aktiviteter, der støttes gennem SPC, har indtil
nu bidraget til at løse udfordringer og fremme relevante muligheder inden for bl.a.
klimaændringer, katastrofeforebyggelse, fiskeri, handelsudvikling, bæredygtig energi, kultur,
menneskerettigheder og havbundsmineraler. I 2017 afsatte EU ca. 160 mio. EUR til
udviklingsprogrammer i Stillehavsstaterne.
SPC's regionale mandat er nøje tilpasset målsektorerne i Stillehavsområdet samt
fokusområdet for EU's udviklingsbistand. SPC er EU's langt største gennemførelsespartner i
Stillehavsområdet og en yderst vigtig regional organisation med hensyn til at fremme fælles
interesser. EU støtter på årsbasis SPC med gennemsnitligt 30 mio. EUR. I 2016 udgjorde
dette næsten 40 % af SPC's årlige udgifter. Kommissionens væsentlige støtte til SPC giver
også et grundlag for et tættere samarbejde mellem de to institutioner.
Overordnet set giver den faste observatørstatus EU
en mulighed for at skabe større
sammenhæng og effektivitet i Kommissionens og SPC's aktiviteter og forbedre
kvaliteten, synligheden og virkningerne af dem. Det vil også være med til at styrke
Kommissionens politiske dialog med SPC angående regionale spørgsmål.
Den faste
observatørstatus vil derudover styrke EU's samarbejde med SPC, hvilket kan være i begge
parters interesse i lyset af de kommende forhandlinger om efterfølgeren til Cotonouaftalen
med AVS-staterne. Eftersom en EU-medlemsstat (Frankrig) allerede er ordinært medlem af
udvalget (ligesom Australien, New Zealand og USA), vil EU med Kommissionens opnåelse
af fast observatørstatus få mulighed for at udvide sine partnerskaber i regionen.
Konklusion
Kommissionen agter at imødekomme SPC's opfordring til at blive fast observatør på EU's
vegne, idet SPC både er en strategisk regional platform og en central regional partner, som det
er ønskeligt at styrke samarbejdet med inden for områder af fælles interesse. Den formelle
anmodning, som fremsendes til sekretariatets generaldirektør, vil udtrykkeligt indbefatte den
3
kom (2018) 0575 - Ingen titel
betingelse, at konferencen fritager EU for forpligtelsen til at bidrage finansielt til SPC's
budget.
4