Europaudvalget 2018
KOM (2018) 0597
Offentligt
1928000_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 17.8.2018
COM(2018) 597 final
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN
TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET OG REGIONSUDVALGET
om anvendelsen af forordning (EF) nr. 1082/2006 om oprettelse af en europæisk gruppe
for territorialt samarbejde (EGTS) som ændret ved forordning (EU) nr. 1302/2013, for
så vidt angår klarhed, forenkling og forbedring af oprettelsen af sådanne grupper og af
deres funktion
{SWD(2018) 395 final}
DA
DA
 kom (2018) 0597 - Ingen titel
1928000_0002.png
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET OG
REGIONSUDVALGET
om anvendelsen af forordning (EF) nr. 1082/2006 om oprettelse af en europæisk gruppe
for territorialt samarbejde (EGTS) som ændret ved forordning (EU) nr. 1302/2013, for
så vidt angår klarhed, forenkling og forbedring af oprettelsen af sådanne grupper og af
deres funktion
1.
INDLEDNING
Europæiske grupper for territorialt samarbejde (EGTS'er) er juridiske enheder, der kan øge
retssikkerheden og stabiliteten for samarbejdsinitiativer, og har til formål at styrke
samhørigheden i EU ved at lette det territoriale samarbejde og løse praktiske problemer i
forbindelse med dette samarbejde. EGTS'er sigter mod at mindske de problemer, som
medlemsstaterne og navnlig de regionale og lokale myndigheder støder på, når de skal
gennemføre og administrere samarbejdsaktiviteter inden for rammerne af forskellige nationale
lovgivninger og procedurer.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1082/2006 om oprettelse af en europæisk
gruppe for territorialt samarbejde ("EGTS-forordningen")
1
er vedtaget på grundlag af
artikel 175 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig dennes stk. 3. Den
trådte i kraft den 1. august 2006 og har fundet fuld anvendelse siden den 1. august 2007. Den
blev ændret ved forordning (EU) nr. 1302/2013
2
om oprettelse af en europæisk gruppe for
territorialt samarbejde (EGTS), for så vidt angår klarhed, forenkling og forbedring af
oprettelsen af sådanne grupper og af deres funktion.
I overensstemmelse med artikel 17 i EGTS-forordningen skal Kommissionen tilsende Europa-
Parlamentet, Rådet og Regionsudvalget en rapport om anvendelsen af denne forordning, der
på grundlag af indikatorer vurderer EGTS'ers virkningsfuldhed, effektivitet, relevans og EU-
merværdi samt muligheder for forenkling.
2.
EGTS'er I PRAKSIS
EGTS'ers seneste aktiviteter i praksis
3
EGTS'er er koncentreret i visse områder, hovedsagelig langs den ungarske, slovakiske,
franske, spanske og portugisiske grænse. Deres geografiske dækning er særlig stor i Ungarn.
Nogle medlemsstater er ikke involveret i EGTS'er, og disse forskelle kan i nogle tilfælde
skyldes, at der allerede er etableret andre former for samarbejdsstrukturer.
I 2017 havde fire EGTS'er medlemmer fra et land uden for EU. Da der i EGTS-forordningen
ikke udtrykkeligt blev henvist til EGTS'er med en ekstern dimension, før den blev ændret, kan
man ikke forvente, at der hurtigt etableres sådanne EGTS'er
4
.
Hovedtyper af EGTS'er:
1
2
3
4
EUT L 210 af 31.7.2006, s. 19.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1302/2013 af 17. december 2013 om ændring af
forordning (EF) nr. 1082/2006 om oprettelse af en europæisk gruppe for territorialt samarbejde (EGTS), for
så vidt angår klarhed, forenkling og forbedring af oprettelsen af sådanne grupper og af deres funktion (EUT
L 347 af 20.12.2013, s. 303).
Dette afsnit er baseret på Regionsudvalgets "EGTC monitoring report 2017" (2018).
The participation of entities from outside the EU in the European groupings for territorial cooperation,
Regionsudvalget (2015).
1
 kom (2018) 0597 - Ingen titel
1928000_0003.png
grænseoverskridende EGTS'er, som primært håndterer lokale og regionale
udfordringer
tværnationale EGTS'er, der dækker langt større geografiske områder end
grænseoverskridende samarbejdsområder
netværk af EGTS'er bestående af medlemmer, som ikke er knyttet til et bestemt
område og
EGTS'er med specifikke formål, f.eks. hospitaler, naturparker, transportkorridorer og
universiteter.
Den 31. december 2017 var der i alt 68 EGTS'er.
De mest almindelige EGTS-ordninger indebærer samarbejde mellem fra to til 20 lokale
myndigheder med små til mellemstore samarbejdsstrukturer. Den næsthyppigste ordning er
grænseoverskridende samarbejde mellem regionale myndigheder.
EGTS'er finansieres hovedsageligt gennem medlemsbidrag, overførsler fra nationale og
regionale budgetter og bidrag fra EU-fonde, især de europæiske struktur- og
investeringsfonde (ESI-fondene), men også LIFE, Erasmus+ og Horisont 2020.
I 2017 indgik EGTS'er aktivt i omstruktureringer på grund et stigende antal medlemmer, og i
alt anmeldte 21 (31 %) således en ændring i antallet af medlemmer.
Ved udgangen af 2017 var over 20 nye EGTS'er under oprettelse. Dette vil sandsynligvis
medføre en stigende anvendelse af EGTS-instrumentet.
Begrundelse og udfordringer i forbindelse med oprettelsen af EGTS'er
Begrundelse
5
EGTS-instrumentet er skabt for at lette og fremme det territoriale samarbejde og dermed
styrke samhørigheden i EU. EGTS'er anvendes i vid udstrækning til at konsolidere og/eller
udbygge det almene (tværtematiske) grænseoverskridende samarbejde. De bruges især af
lokale og regionale organer, men anvendes også til tværregionalt samarbejde.
Der er mange forskellige begrundelser for at oprette en EGTS. En EGTS oprettes primært
som en synlig og permanent struktur til territorialt samarbejde om forvaltning af fælles
projekter, infrastrukturer eller miljøressourcer.
EGTS'er bidrager til:
at konsolidere en integreret strategisk tilgang
at stabilisere samarbejdsstrukturer og sikre kontinuitet i foranstaltningerne
at forbedre samarbejdets gennemsigtighed og synlighed og
at lette deltagelse i EU's programmer.
Udfordringer
6
Udfordringer ved at oprette en EGTS:
de godkendende myndigheders manglende erfaring med og viden om de skridt, der
skal tages
5
6
European grouping of territorial cooperation as an instrument for promotion and improvement of territorial
cooperation in Europe, Europa-Parlamentet (2015).
Experience of European groupings of territorial cooperation (EGTC), Moro Praxis (2017).
2
 kom (2018) 0597 - Ingen titel
1928000_0004.png
behov for at skabe enighed mellem EGTS'ens medlemmer om arbejdets indhold,
eller nøjagtigt hvilke opgaver der skal gennemføres, og
forskellige nationale regler og forskrifter, f.eks. for indkøb af tjenesteydelser og
beskatning. Med EGTS-forordningen er der skabt en europæisk retlig form, som er
underlagt nationale gennemførelsesbestemmelser, så der skal findes skræddersyede
løsninger baseret på gældende national lovgivning for hver enkelt EGTS.
EGTS'er og europæisk territorialt samarbejde
Den oprindelige målsætning for EGTS-instrumentet var at fremme det europæiske territoriale
samarbejde (ETC), både på program- og projektniveau, som, ud over at bidrage til
gennemførelsen af konkrete projekter, omfatter programmering i bredere forstand.
To EGTS'er gennemfører ETC-programmer: EGTS'en Grande Région, som er
forvaltningsmyndighed for programmet Grande Région, og EGTS'en ESPON EGTC, som har
en særlig rolle, da den er enemodtager og derfor ansvarlig for gennemførelsen af programmet
2014-2020 ESPON
7
.
Nogle EGTS'er er ansvarlige for gennemførelsen af fonde for små projekter i specifikke
programmer om europæisk territorialt samarbejde. F.eks. forvalter RDV EGTS og EGTS'en
Via Carpatia fonden for små projekter
8
i deres respektive geografiske områder under Interreg-
programmet for Ungarn og Slovakiet. To EGTS'er er enemodtagere af projekter om
europæisk territorialt samarbejde, og EGTS'en GO gennemfører en integreret territorial
investering.
I 2017 var 33 EGTS'er involveret som ledende partner eller partner i omkring 83 projekter om
europæisk territorialt samarbejde. EGTS'er indgår også i det europæiske territoriale
samarbejde på andre måder, f.eks. med samfinansiering eller fremme af ETC-projekter eller -
programmer.
3.
VURDERING AF ANVENDELSEN AF EGTS-FORORDNINGEN
Kommissionens tjenestegrene arbejdede tæt sammen med Regionsudvalget om at indsamle de
nødvendige data, der danner baggrund for vurderingen af anvendelsen af den ændrede EGTS-
forordning. De vigtigste datakilder var Regionsudvalgets EGTS-overvågningsrapport 2017
9
og en ekstern undersøgelse
10
af spørgsmålene og indikatorerne i bilaget til den fremtidige
delegerede retsakt om gennemførelsesindikatorer for EGTS.
Resultatet af analysen af de indsamlede data blev drøftet med og godkendt af
Regionsudvalget.
7
8
9
10
Luxembourg og Frankrig deltager i EGTS'en Grande Région. Luxembourg og Belgien deltager i EGTS'en
ESPON EGTC.
Fonden for små projekter gennemføres inden for to prioriterede akser under Samarbejdsprogrammet
Interreg V-A Slovakiet-Ungarn og skal bidrage til at nå disse aksers prioriterede mål. EGTS'en RDV og
EGTS'en Via Carpatia er EGTS'er på grænsen mellem Ungarn og Slovakiet.
EGTC monitoring report 2017, Regionsudvalget (2018).
Assessment of the application of the EGTC Regulation,
Spatial Foresight (2018).
http://ec.europa.eu/regional_policy/en/policy/cooperation/european-territorial/egtc/.
3
 kom (2018) 0597 - Ingen titel
1928000_0005.png
3.1. EGTS-forordningens virkningsfuldhed
Analysen af den ændrede EGTS-forordnings virkningsfuldhed mundede ud i en vurdering af,
hvor vellykket EU's indsats havde været med hensyn til at nå de fastlagte mål
11
.
Hovedformålet med ændringerne var:
at lette oprettelsen af EGTS'er
at præcisere visse bestemmelser og
at fremme mere udstrakt brug af EGTS'er.
I alt blev der oprettet 21 nye EGTS'er fra den 21. juni 2014 til december 2017. Denne
udvikling udgør en stigning på hele 44 % i det samlede antal EGTS'er og viser, at tempoet for
etableringen af EGTS'er et det samme, som da den oprindelige EGTS-forordning blev
vedtaget.
Antallet af EGTS-medlemmer er også steget kraftigt, nemlig med over 30 % fra 600 (21. juni
2014) til 800 ved udgangen af 2017. Antallet af medlemmer i eksisterende EGTS'er steg
betydeligt mere i 2016 og 2017 end i de foregående år, hvilket viser, at ændringerne af EGTS-
forordningen har gjort det lettere at udvide EGTS'er. EGTS-forordningens afklaring af
reglerne i denne henseende har bidraget til denne udvikling.
Mindst 10 EGTS'er har været involveret i levering af tjenesteydelser på tværs af grænserne,
enten i en direkte forvaltningsrolle eller indirekte. Der er i de nuværende EGTS'er planer om
at levere eller bidrage til en bredere vifte af tjenester i fremtiden, f.eks. varslingssystemer for
naturkatastrofer og grænseoverskridende genvinding af affald
12
. Dette viser, at ændringerne af
EGTS-forordningen er relevante.
Samlet set nævner EGTS'er forskellige fordele ved at anvende instrumentet
13
:
støtte til øgede styringsstrukturer på flere niveauer for at styrke grænseoverskridende
bottom-up-tilgange, der giver mulighed for intensiverede og/eller udvidede niveauer
af samarbejde på tværs af grænserne. Den ændrede EGTS-forordning gør det lettere
at foretage ændringer i EGTS'ens medlemssammensætning og dermed at tilpasse
gruppen i overensstemmelse med EGTS'ernes udvikling
gøre det muligt for grænseregioner at fremme fælles planlægning og gennemføre
strategier på forskellige områder ved at formulere deres fælles interesser og skabe en
fælles vision for grænseområdet. Siden ændringen har dette omfattet bedre levering
af tjenesteydelser
Som enemodtagere af støtte har EGTS'er lettere adgang til EU-midler, da det
omfatter mindre administrativt arbejde for medlemmerne at ansøge om EU-
finansiering gennem EGTS'en, navnlig i ESI-fondenes programmeringsperiode for
2014-2020. EGTS'ernes grænseoverskridende eller tværnationale karakter kan også
gøre det lettere at påvise EU's merværdi, når der skal ansøges om EU-støtte
EGTS'ers EU-retlige identitet øger deres synlighed over for og accept fra andre
relevante offentlige myndigheder. De er anerkendt som et mellemled, der kan
igangsætte nye, grænseoverskridende tiltag og i nogle tilfælde øve større indflydelse
på beslutningstagningen
11
12
13
På grund af mangel på grundlæggende data er det kun niveauet på skæringsdatoen, der er indberettet for
nogle af indikatorerne for virkningsfuldhed, og ikke stigningen i løbet af perioden.
Se fodnote 10.
Se fodnote 10.
4
 kom (2018) 0597 - Ingen titel
1928000_0006.png
EGTS'er er en pålidelig og bæredygtig kommunikationskanal, der fremmer
forskellige former for samarbejde i grænseområder.
Målsætningerne
–
at lette oprettelsen af EGTS'er, afklare visse bestemmelser og give
mulighed for bredere brug af EGTS'er
–
er nået på flere måder. EGTS'ers bidrag til primært
det europæiske territoriale samarbejde består primært i selv at gennemføre projekter og dele af
programmer og ikke blot fungere som forvaltningsmyndigheder for ETS-programmer. EGTS-
forordningen har bidraget til en afklaring og bredere brug af instrumentet, navnlig for så vidt
angår grænseoverskridende levering af tjenesteydelser og inddragelse af lande uden for EU.
Undersøgelser
14
viser også, at der er skabt større klarhed på flere områder, f.eks. med hensyn
til medlemskab, deltagelse af myndigheder fra lande uden for EU og forholdet mellem
EGTS'ens aftale og vedtægter. Det er blevet lettere at administrere EGTS'er, fordi adgangen
til EU-midler synes mindre kompliceret, og det er blevet lettere at ændre aftalen (f.eks. som
følge af ændringer i medlemskab).
EGTS-forordningens bilag indeholder en interinstitutionel erklæring, hvori Europa-
Parlamentet, Rådet og Kommissionen giver tilsagn om at gøre en indsats inden for
institutionerne og med medlemsstaterne for at støtte brugen af EGTS'er. På EU-plan har
Regionsudvalget moderniseret sin EGTS-platform, hvilket i høj grad har forbedret adgangen
til oplysninger af relevans for EGTS'er. Regionsudvalget er også blevet mere involveret i
EGTS-relaterede fremstødsaktiviteter såsom begivenheder og publikationer.
Regionsudvalgets årlige EGTS-overvågningsrapport viser, at aktiviteterne til støtte for
EGTS'er er blevet intensiveret i medlemsstaterne. Flere medlemsstater gør fremstød for
EGTS'er på forskellige måder
15
. Virkningsfuldheden af disse aktiviteter afspejles i den stadig
større anvendelse af EGTS-instrumentet, både med hensyn til temaer og geografiske områder.
EGTS-fremstødenes virkningsfuldhed varierer kraftigt, da ikke alle medlemsstater er aktive
på området. Trods resultaterne af fremstødene for EGTS'er ser det ud til, at der stadig er nogle
vanskeligheder med at få adgang til ETC-midler. Dette tyder på, at en yderligere indsats er
nødvendig for at fremme EGTS'er
16
.
3.2. EGTS-forordningens effektivitet
Effektivitet måles som forholdet mellem de anvendte indtægter eller midler og deraf følgende
ændringer eller resultater
17
.
Der blev foretaget en sammenligning mellem EGTS'er og andre lignende strukturer under
national eller international ret, og konklusionen var, at det i de fleste tilfælde er for begrænset
kun at bruge omkostningerne ved oprettelse af en EGTS som en relevant indikator for
effektivitet.
Andre aspekter blev identificeret som mere relevante i sammenligningen mellem EGTS'er og
strukturer under national eller international ret:
EGTS'ens bredde er højt værdsat. EGTS'er kan bruges til en lang række formål
18
.
Inden for en EGTS' ofte bredt formulerede opgaver kan de faktiske arbejdsområder
let tilpasses, uden at det er nødvendigt at ændre gruppens struktur og
14
15
16
17
Se f.eks.Krzymuski og Kubicki (2014) og Krzymuski (2017).
Regionsudvalget 2017a. EGTC monitoring report 2016 and impacts of Schengen area crises on the work of
EGTCs.
Regionsudvalget, 2017b. Simplification of the implementation of Cohesion Policy. Workshop on European
Territorial Cooperation (ETC). Endelig rapport. Bruxelles.
De vigtigste resultater giver kun en kvalitativ indsigt. Der er behov for dybtgående analyser med
kontrolgrupper for at få kvantitative oplysninger om forholdet mellem omkostningerne til en EGTS
sammenlignet med lignende strukturer i henhold til national eller international ret.
5
 kom (2018) 0597 - Ingen titel
1928000_0007.png
en af de enestående og vigtigste fordele ved EGTS'er er, at de har status som juridisk
person og har dermed ret til at udføre aktiviteter i de pågældende lande.
3.3. EGTS-forordningens relevans
Relevansindikatoren viser, i hvilket omfang målsætningerne og bestemmelserne i EGTS-
forordningen modsvarer behovene hos de potentielle EGTS-medlemmer
19
.
Når man ser på ændringen af EGTS-forordningen, dvs. at målsætningerne for at etablere en
EGTS og dens anvendelsesområde er blevet udvidet, kan det konkluderes, at et betydeligt
antal eksisterende EGTS'er anvender andre EU-midler end ETC-midler til at støtte deres
specifikke tematiske mål.
Siden starten af programmeringsperioden 2014-2020 er EGTS'ers deltagelse i det europæiske
territoriale samarbejde generelt blevet styrket af stærkere retlige forbindelser mellem EGTS-
forordningen og EU's forordninger om samhørighedspolitikken
20
, og EGTS'ers generelle
inddragelse i samarbejdsprogrammer er steget betydeligt. Næsten halvdelen af EGTS'erne er
nu med i gennemførelsen af ETC-programmerne, primært gennem partnerskaber i et eller
flere projekter.
Ændringen af EGTS-forordningen har dog ikke betydet, at der er blevet oprettet nye EGTS'er,
som skal fungere som forvaltningsmyndigheder for ETC-programmer. EGTS'erne udnytter
også kun meget sjældent muligheden for at være enemodtager af støtte til en aktivitet. En af
grundene til dette kan være, at ETC-programmerne, navnlig i de tidlige faser af
programmeringsperioden 2014-2020, i høj grad havde brug for afklaring
21
, og dette kan have
afskrækket yderligere ansøgninger fra potentielle støttemodtagere.
Der er stadig uklarheder. I artikel 8, stk. 2, i EGTS-forordningen sondres der mellem den
lovgivning, der finder anvendelse ved gennemførelse af aftalen (litra g), hvor EGTS'ens
organer handler (litra h)) og EGTS' aktiviteter (litra j)). Det er klart, at aftalen skal fastlægge
gældende lovgivning med hensyn til alle tre elementer, men der er stadig tvivl om, hvor
detaljeret listen over gældende ret af direkte relevans for EGTS's handlinger skal være
22
.
Kommissionen er af den opfattelse, at den "direkte relevante" lov bør hænge tæt sammen med
de specificerede opgaver: En EGTS, der oprettes til at forvalte et sygehus, har mere specifikke
opgaver end en EGTS, der oprettes med henblik på at udvikle sit område i bred forstand.
3.4. Europæisk merværdi
Indikatoren europæisk merværdi viser, om EGTS'er er oprettet på grund af EGTS-
forordningen. EU-merværdien hænger tæt sammen med de typiske fordele for EGTS'er
23
.
Fordelene ved en EGTS i forhold til tilsvarende retlige organer giver værdifulde kvalitative
oplysninger, der kan bruges til at vurdere en EGTS' europæiske merværdi.
18
19
20
21
22
23
Yderligere oplysninger findes i CoR (2018).
Da der ikke foreligger grundlæggende data, er det udelukkende niveauet på skæringsdatoen, der er
indberettet for de fleste af indikatorerne og deres underkategorier, ikke stigningen i løbet af perioden.
Se f.eks.
The European grouping of territorial cooperation as an instrument for promotion and
improvement of territorial cooperation in Europe,
Europa-Parlamentet (2015), pp. 31-41.
Regionsudvalget, 2017b. Simplification of the implementation of Cohesion Policy. Workshop on European
Territorial Cooperation (ETC). Endelig rapport. Bruxelles.
Se fodnote 10.
Hverken kvantitative eller kvalitative oplysninger ville således kunne indhentes om de territoriale
samarbejdsstrukturer og netværk, der udelukkende er oprettet i form af EGTS'er. Det fremgik i forbindelse
med indsamlingen af data til overvågningsrapporten for 2017, at indikatoren øjensynlig var for vanskelig at
forstå for EGTS'erne. Resultaterne er derfor begrænset til en kvalitativ vurdering af fordelene ved at oprette
et juridisk organ i henhold til EU-retten i forhold til andre nationale eller internationale organer.
6
 kom (2018) 0597 - Ingen titel
1928000_0008.png
I henhold til litteraturen
24
er fordelene som følger:
Som juridiske enheder kan EGTS'er træffe hurtigere og mere effektive beslutninger i
grænseoverskridende miljøer, hvor flere myndigheder er involveret.
EGTS'er skaber sammenhæng, kontinuitet og koordinering, fremmer fælles mål og
stabiliserer samarbejde i grænseområder.
EGTS'er opfattes som uafhængige af isolerede politiske beslutninger og udviklinger,
der kan blokere for vedtagelsen eller gennemførelsen af nyttige foranstaltninger på
samarbejdsområder, der strækker sig ud over nationale grænser.
EGTS'er giver deres samarbejdsområde forhandlingsmuligheder, som kan hjælpe
dem med at forsvare deres interesser.
EGTS'er begrænser følgerne af de opsplittende indre grænser, fremmer dermed
samhørigheden i EU og øger synligheden af EU's politikker på lokalt plan.
EU-merværdien bekræftes af mange EGTS'er, der fremhæver fordele, som de ikke ville kunne
opnå uden EGTS-instrumentet.
3.5. Forenkling
Graden af forenkling vurderes på grundlag af, om de administrative omkostninger og byrder
er blevet mindre, og om en EGTS's aktivitet giver mulighed for at gennemføre hurtigere eller
mindre komplicerede foranstaltninger. Dette er særlig relevant i EGTS'ers opstartsfase.
Indikatorerne/resultaterne tyder på, at opstartsperioderne er blevet kortere. Dette gælder
navnlig den tid, der går fra første aftaleudkast, og til EGTS'en bliver registreret. Geografiske
forskelle kan skyldes den type EGTS, der oprettes, og erfaring med oprettelse af EGTS'er.
Ifølge indikatorerne har EGTS-forordningen ført til forenkling. Behovet for at forenkle
EGTS-lovgivningen skyldes dog ikke alene og heller ikke primært EGTS-forordningen, men
ofte medlemsstaternes nationale lovgivning.
Med ændringen blev forskellige aspekter af EGTS-forordningen præciseret, navnlig
ansættelse af personale, inddeling og rangordning af EGTS-aftalen og -vedtægterne,
forskellige aktørers medlemskab og deltagelse af medlemmer fra andre lande end EU. Der er
således taget hånd om (potentielle) EGTS-aktørers behov på disse områder.
4.
FORSLAG TIL FORBEDRINGER
25
Et centralt princip i overvejelserne om enhver yderligere ændring er, at EGTS-instrumentet
skal være så stabilt som muligt, da hver enkelt ændring har en tendens til at skabe ny
usikkerhed. Inden for de nuværende rammer er det muligt at fremme brugen af EGTS'er
gennem mere oplysning og en bedre koordination mellem medlemsstater og godkendende
myndigheder,
samt
yderligere
fremstød
inden
for
rammerne
af
EU's
finansieringsinstrumenter.
EGTS'en er et relativt nyt værktøj, og mange potentielle deltagere har ikke nogen erfaring
med eller viden om det. Der er derfor behov for mere information, især om juridiske
24
25
Det følgende bygger især på svar fra EGTS'er i forbindelse med dataindsamlingen til EGTS-
overvågningsrapporten for 2017 og Zillmer og Luer (2017, s. 15-21).
Med bidrag fra Experience of European groupings of territorial cooperation (EGTC), Moro Praxis (2017),
The European grouping of territorial cooperation as an instrument for the promotion and improvement of
territorial cooperation in Europe, Europa-Parlamentet (2015) og Assessment of the application of the EGTC
Regulation, Spatial Foresight (2018).
7
 kom (2018) 0597 - Ingen titel
1928000_0009.png
spørgsmål vedrørende udformningen af en EGTS samt udarbejdelsen af dens vedtægter og
aftale.
Oprettelsen af en EGTS vil normalt omfatte flere medlemsstater, som måske gennemfører
EGTS-forordningen på forskellige måder. Standardiserede krav og procedurer kan bidrage til
at skabe større retssikkerhed både for EGTS-partnere og de involverede myndigheder. Derfor
er regelmæssige møder og udveksling af oplysninger mellem de godkendende myndigheder
vigtigt og kan bidrage til at løse ovennævnte problemer.
Behovet for bedre koordination gælder også kontakten mellem potentielle EGTS-medlemmer
og godkendelsesmyndigheder og blandt sidstnævnte i forskellige medlemsstater. Ud over de
administrative spørgsmål skal EGTS'ens indhold også fastlægges. Denne proces kan styrkes
gennem udveksling af oplysninger og bedste praksis mellem godkendelsesorganer, EGTS'er
og Regionsudvalget.
Bedre kommunikation om EGTS-instrumentet i forbindelse med EU's fællesskabsprogrammer
kan fremme brugen heraf og EGTS'ens adgang til EU-finansiering, jf. artikel 3 i
Kommissionens forslag COM (2018) 374
26
. Dette vil være særlig vigtigt i begyndelsen af
næste programmeringsperiode (efter 2020).
Nye instrumenter, der foreslås, såsom mekanismen til at imødegå retlige og administrative
hindringer i en grænseoverskridende sammenhæng
27
, hvis formål er på frivilligt grundlag at
sikre, at bestemmelserne i én medlemsstat anvendes i nabomedlemsstaten i forbindelse med et
specifikt projekt eller tjenesteydelser af almen økonomisk interesse, vil yderligere bidrage til
EGTS'ers arbejde, da deres rent institutionelle karakter ikke er egnet til at imødegå retlige og
administrative hindringer
28
. EGTS'er har potentiale til at behandle andre spørgsmål, jf.
Kommissionens meddelelse om Fremme af vækst og samhørighed i EU's grænseregioner
29
,
f.eks. fremme adgang på tværs af grænserne eller fremme samordning af sundhedsfaciliteter,
såsom EGTS'en Cerdanya Cross-Border Hospital.
EGTS'erne bruges tit til at afhjælpe forskellene mellem medlemsstaternes måde at anvende
EU-retten på. Et muligt område for opfølgning kan være at anvende EGTS'er som casestudier
om, hvordan disse forskelle håndteres.
5.
KONKLUSIONER
Formålet med den ændrede forordning er at lette oprettelsen og driften af EGTS'er samt at
præcisere visse eksisterende bestemmelser. Ud over den store stigning på 44 % i det samlede
antal EGTS'er har forordningen også øget EGTS'ernes produktivitet og virkningsfuldhed ved
at styrke samarbejdet om at gennemføre EU's politikker.
Analysen blev udført på grundlag af indikatorer for virkningsfuldhed og relevans og viser, at
målene om at lette oprettelsen af EGTS'er, afklare visse bestemmelser og give mulighed for
en mere omfattende brug af EGTS-instrumentet er nået.
EGTS-forordningen bidrager til at præcisere og sikre en bredere anvendelse af EGTS-
instrumentet, navnlig til grænseoverskridende levering af tjenesteydelser. Den tydeliggør også
26
27
28
29
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om særlige bestemmelser for europæisk territorialt
samarbejde (Interreg), der støttes af Den Europæiske Regionale Udviklingsfond og eksterne
finansieringsinstrumenter (artikel 3)
–
COM (2018)374 final, 29.5.2018.
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en mekanisme til at imødegå retlige og
administrative hindringer i en grænseoverskridende sammenhæng
–
COM (2018)373 final af 29.5.2018.
Artikel 7, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1082/2006 udelukker, at EGTS'er kan udøve lovgivningsmæssige
beføjelser.
COM (2017)534 final af 20.9.2017.
8
 kom (2018) 0597 - Ingen titel
adskillige aspekter, såsom medlemskab, deltagelse af myndigheder fra lande uden for EU og
forholdet mellem EGTS'ens aftale og dens vedtægter. I mellemtiden er antallet af EGTS-
medlemmer steget med over 30 % siden begyndelsen af programmeringsperioden 2014-2020.
Etableringen af EGTS'er med en ekstern dimension vil kræve en særlig indsats fra aktører på
alle niveauer.
Samlet set arbejder EGTS'er nu i meget højere grad med samarbejdsprogrammer, men kun et
fåtal gennemfører projekter under det europæiske territoriale samarbejde som enemodtagere
af støtte eller som forvalter af (dele af) et program.
EU-merværdien bekræftes af mange EGTS'er, der fremhæver fordele, som de ikke ville kunne
opnå uden EGTS-instrumentet.
Den ændrede EGTS-forordning har medført en vis forenkling. Det er imidlertid fortsat
nødvendigt at forenkle lovgivningen om EGTS, ikke primært på EU-plan, men i relation til
supplerende betingelser pålagt af medlemsstaterne.
Virkningsfuldheden af aktiviteter til fremme af EGTS'er varierer stærkt fra land til land. På
trods af de yderligere fremstødsaktiviteter skal der fortsat gøres en indsats for at forbedre
EGTS-instrumentets virkningsfuldhed med hensyn til at fremme samarbejde om
gennemførelsen af EU's politikker.
De afdækkede udfordringer tyder på, at EGTS'ernes og de godkendende myndigheders
retssikkerhed vil blive mere styrket med standardiserede krav og procedurer end med
yderligere ændringer til EGTS-forordningen. Hvis EGTS'erne skal være mere effektive og
underlagt enklere ordninger, skal der skabes en bedre koordination mellem medlemsstaterne
for at forbedre fortolkningen og anvendelsen af forordningen, overvinde vanskeligheder på
grund af forskelle i gennemførelsen og koordinere de nationale lovrammer. Bedre fremstød
for EGTS'er i forbindelse med EU's finansieringsinstrumenter
–
navnlig programmer om
europæisk territorialt samarbejde
–
vil støtte deres adgang til EU-midler.
9