kom (2018) 0696 - Ingen titel

Europaudvalget 2018
KOM (2018) 0696
Offentligt

EUROPA-

KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 16.10.2018

COM(2018) 696 final

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

om gennemførelsen af handlingsplanen med henblik på at styrke Europas bekæmpelse

af svindel med rejsedokumenter

kom (2018) 0696 - Ingen titel

I. INDLEDNING

Kommissionen vedtog den 8. december 2016 en meddelelse om en handlingsplan med

henblik på at styrke Europas bekæmpelse af svindel med rejsedokumenter med det formål at

forbedre den samlede sikkerhed i forbindelse med rejsedokumenter, som er udstedt i EU (i det

følgende benævnt "handlingsplanen")

Handlingsplanen

omfattede

det

stadig større problem

med svindel med rejsedokumenter, som blev mere relevant i forbindelse med terrorangrebene

og migrationsstrømmene. På den baggrund er det afgørende, at EU og især medlemsstaterne

intensiverer bestræbelserne på at forbedre rejsedokumenters sikkerhed og dermed bidrage til

bedre grænsebeskyttelse og migrationsstyring og bane vejen for en effektiv og ægte

sikkerhedsunion.

I handlingsplanen blev der set nærmere på begreber og processer til identitetsstyring og

kortlægning af de tiltag, medlemsstaterne, Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet skal

iværksætte for at lukke potentielle huller i lovgivningen.

Denne rapport giver et overblik over resultaterne og fremskridtene på en række

arbejdsområder og over de konkrete foranstaltninger, der er truffet af medlemsstaterne, EU-

institutionerne og andre interessenter for at nå de mål, der er beskrevet i handlingsplanen.

Endvidere vedtog Rådet sine konklusioner om handlingsplanen den 27. marts

og om

identitetsstyring den 18. december 2017

; heri opfordres medlemsstaterne til at iværksætte

tiltag for at forbedre de nationale identitetssystemers integritet.

Rapporten følger handlingsplanens struktur og viser således de fremskridt, der er gjort på

hvert hovedområde af infrastrukturen for identitetsstyring: identitetsregistrering, udstedelse af

dokumenter, dokumentfremstilling og dokumentkontrol.

II. IDENTITETSREGISTRERING

Registrering af eller bevis for identitet er processer, der muliggør sporing, sammenkobling og

kontrol af identitet på grundlag af underliggende dokumenter (f.eks. fødselsattester) for at

sikre, at personens identitet er legitim og ægte, og at personen er i live.

Registreringsprocesserne falder ind under medlemsstaternes ansvar. I Rådets konklusioner af

27. marts 2017 fremhæves betydningen af mere sikre underliggende dokumenter for at

forhindre svig, når de bruges som identitetsbevis, mens Rådets konklusioner af 18. december

2017 understreger betydningen af atstøtte vigtige tredjelande ved indførelse af biometriske

identifikatorer i deres folkeregistre.

Kommissionen har fremmet drøftelsen af identitetsstyring og vurderet situationen i

medlemsstaterne, navnlig ved at fremlægge et

spørgeskema

under det maltesiske

COM(2016) 790 final.

Kommissionens meddelelse om gennemførelse af den europæiske dagsorden om sikkerhed for at bekæmpe

terrorisme og bane vejen for en effektiv og ægte sikkerhedsunion (COM(2016) 230 final af 20.4.2016).

Rådets konklusioner om Kommissionens handlingsplan med henblik på at styrke Europas bekæmpelse af

svindel med rejsedokumenter (http://www.consilium.europa.eu/da/press/press-releases/2017/03/27/jha-

travel-document-fraud/

Rådets konklusioner om identitetsstyring - Rådets dokument 15862/17 af 18.12.2017.

kom (2018) 0696 - Ingen titel

formandskab

om spørgsmål vedrørende identitetsregistrering til støtte for tilrettelæggelsen af

et temamøde om det samme emne. Spørgeskemaet vedrører navnlig underliggende

dokumenter, indsamling af biometriske data til folkeregistre, procedurer vedrørende

navneændring og andre identitetsrelaterede spørgsmål.

Vurderingen

fandt sted under det

estiske formandskab

og viste, at medlemsstaternes praksis på dette område er forskellig.

Medlemsstaterne bør fortsætte med at udveksle national praksis og vurdere, hvordan

procedurer i andre medlemsstater

kan tjene som eksempler til forbedring af nationale

processer, navnlig procedurer til forbedring af underliggende dokumenters sikkerhed og

registrering af borgernes identitet (f.eks. onlineregistrering, identitetsregistrering i

voksenalderen og indsamling af biometriske data til folkeregistre).

Desuden gav arbejdsgruppemødet om falske dokumenter den 16. november 2017 forskellige

perspektiver på spørgsmål vedrørende identitetsregistrering, lige fra den globale tilgang til

bevis for identitet fremlagt af ICAO

til den regionale tilgang, der blev fremlagt af OSCE

sit

Compendium of Good Practices in Identity Management,

som blev offentliggjort i

september 2017. Det indeholdt også medlemsstaternes input om deres nationale praksis og

resultaterne af ORIGINS

- og ARIES

-projekterne.

I OSCE-kompendiet samles og vurderes beviser for forskellig registreringspraksis i OSCE-

landene (som omfatter alle EU-medlemsstater); det tjener som vejledning til

kapacitetsopbygning. Samlet set er EU- og OSCE-vurderingerne vigtige for EU-

medlemsstaterne for at sammenlige deres egne systemer, indkredse potentielle svagheder og

overveje, hvordan forskellig praksis kan tjene som eksempler på forbedringer.

Som opfølgning vedtog

Rådet konklusioner om identitetsstyring

den 18. december 2017,

hvori det prioriteres at fortsætte samarbejdet og informationsudvekslingen mellem

medlemsstaterne for at tilpasse metoder og yderligere forbedre integriteten af nationale ID-

systemer, samtidig med at der lægges vægt på behovet for en robust og sund

identitetsinfrastruktur for effektivt at afbøde sikkerhedsrisici.

For så vidt angår den

internationale dimension

i handlingsplanen om indførelse af

biometriske data i folkeregistret for vigtige tredjelande, har Kommissionen indledt en dialog

med Mali og Senegal, som begge allerede siden begyndelsen af2017 har været i gang med at

gennemføre

EU-trustfondsprojekter

civilregistrering.

Andre

igangværende

foranstaltninger, der er baseret på samarbejde og teknisk støtte, omfatter vigtige partnerlande

som Tunesien, Niger og Sudan. Lande, der viser interesse for mulige projekter om

civilregistrering, kan også drage fordel af teknisk støtte afhængigt af den tilgængelige

finansiering og de prioriterede mål for nye støtteberettigede lande.

Europols håndbog om underliggende dokumenter

indeholder en liste over

medlemsstaternes underliggende dokumenter og giver en kort beskrivelse af, hvordan disse

Rådets dokument 12004/17 af 30.1.2017.

Rådets dokument 12004/1/17 af 27.11.2017.

Efter "Cross Border by Default"-konferencen, som blev arrangeret af det nederlandske nationale kontor for

identitetsdata den 11.-12. april 2016, lægger Rotterdamerklæringen særlig vægt på værdien af at dele praksis

vedrørende folkeregistre.

Organisationen for International Civil Luftfart,

Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa,

ORIGINS: "Recommendations for Reliable Breeder Documents Restoring e-Passport Confidence" og

"Leveraging Extended Border Security".

ARIES: "Reliable European identity ecosystem".

kom (2018) 0696 - Ingen titel

dokumenter udstedes, samt en liste over nationale kontaktpunkter. Håndbogen skal gøre det

muligt for dokumentudstedende myndigheder i højere grad at opdage falske dokumenter.

Håndbogen er stadig under udarbejdelse, men en foreløbig version er tilgængelig online i

FADO

-systemet og gennem Europol-platformen for eksperter, der er rettet mod specialister

på området retshåndhævelse. Sammen når disse to platforme ud til et stort antal interessenter,

herunder retshåndhævende myndigheder og visse udstedende myndigheder såsom konsulære

medarbejdere og pas- og indvandringsmyndigheder.

Forordning (EU) 2016/1191

af 6. juli 2016 om fremme af den frie bevægelighed for borgere

gennem en forenkling af kravene vedrørende fremlæggelse af visse offentlige dokumenter i

EU træder i kraft den 16. februar 2019. I henhold til denne forordning vil offentlige

dokumenter såsom fødselsattester, der er udstedt i en medlemsstat og forelagt myndighederne

i en anden medlemsstat, være fritaget for apostille-stemplet. Forordningen vil styrke

bekæmpelsen af svigagtige offentlige dokumenter ved at give myndighederne i den

modtagende medlemsstat mulighed for at kontakte den udstedende myndighed via

informationssystemet for det indre marked, hvis de er i tvivl om ægtheden afdet forelagte

offentlige dokument. .

For så vidt angår

forsknings- og udviklingsaktiviteter

vedrørende underliggende

dokumenter og dokumentkontrol, herunder mobilteknologi, finansierede Kommissionen tre

hovedprojekter inden for rammerne af Horisont 2020-programmet vedrørende sikre samfund:

ORIGINS, som sluttede i midten af 2017, FIDELITY

, der blev afsluttet i 2015 og ARIES,

der startede i 2016. Disse forskningsprojekter behandler aspekter relateret til bekæmpelse af

identitetssvindel, beskyttelse af eksisterende identiteter, billedmanipulering

fingeraftryks-spoofing. Opfølgningsaktiviteterne omfatter fortsættelse af ORIGINS-projektet

gennem Den Europæiske Standardiseringsorganisations (CEN) arbejdsgruppe 19

standardiseringen af underliggende dokumenter, et konsortium i forbindelse med et

forskningsprogram vedrørende billedmanipulering, SIRIUS

-projektet, der tager sigte på at

indfange standardiserede referencedata fra dokumenter og ENLETS Mobile

, der undersøger

nye udviklinger og deler god praksis vedrørende mobile løsninger til retshåndhævende

medarbejdere i frontlinjen.

FADO er det samlede navn på tre informations- og teknologisystemer: Expert FADO, iFADO (Intranet

FADO) og PRADO (offentligt onlineregister over ægte identitetspapirer og rejselegitimation). Det er et

europæisk billedlagringssystem, der er oprettet for at hjælpe medlemsstaterne med at forvalte og genkende

ægte og falske dokumenter. Delsystemet iFADO er rettet mod retshåndhævende myndigheder og

dokumentudstedende myndigheder, mens PRADO-delsystemet, der er tilgængeligt via internettet, er rettet

mod de interessenter, der ikke er dokumenteksperter.

FIDELITY: "Fast and Trustworthy Identity Delivery and Check with ePassports Leveraging Traveller

Privacy".

Billedmanipulering er en billedbehandlingsteknik, der bruges til at skabe et kunstigt biometrisk billede (dvs.

et manipuleret billede), som samler biometriske oplysninger fra to eller flere personer.

Den Europæiske Standardiseringsorganisation/Comité

Européen de Normalisation

arbejdsgruppe 19 om

maskinlæsbare rejsedokumenter (CEN TC224/WG19).

SIRIUS: Secure ID documents Reference and Inspection support User assistance System.

ENLETS Mobile er en undergruppe af Det Europæiske Netværk af Teknologiske Tjenester inden for

Retshåndhævelse (ENLETS), som rapporterer til Retshåndhævelsesgruppen (LEWP) i Rådet.

kom (2018) 0696 - Ingen titel

III. UDSTEDELSE AF DOKUMENTER

Dokumentudstedelse henviser til processer og protokoller for udstedelse af et dokument til

legitime indehavere og kontrollerfor at forhindre tyveri, manipulation og tab af dokumenter,

mens udstedelsen finder sted.

Dokumentudstedelse falder ind under medlemsstaternes ansvar. Der arbejdes løbende på at

udarbejde en

vejledning i bedste praksis for korrekt registrering af biometriske

identifikatorer,

hvor der ses nærmere på registrering af biometriske ansigtsdata og

fingeraftryk, og hvori vigtigheden af liveregistrering af ansigtsbilleder for effektivt at

bekæmpe identitetssvindel ved billedmanipulering understreges. Den omfatter også kvaliteten

af biometriske data og fremhæver praktiske udfordringer og erfaringer

. Dette arbejde støttes

af Den Europæiske Standardiseringsorganisation, som fastsætter en teknisk standard for

registrering af biometriske identifikatorer sammen med medlemsstaternes eksperter i Artikel

6-Udvalget

. eu-LISA

er begyndt at udvikle fælles datakvalitetsindikatorer og

minimumskvalitetsstandarder for korrekt registrering af biometriske data, der er lagret i EU-

databaser.

Med hensyn til

bedste praksis vedrørende udstedelse af dokumenter og gennemførelse af

Rådets konklusioner fra 2005

om minimumsstandarder for sikkerheden for så vidt

angår udstedelsesprocesserne

udarbejdede det bulgarske formandskab et spørgeskema

udstedelsesrelaterede processer, som viste, at alle medlemsstater stort set overholder disse

standarder.

Inden for rammerne af underudvalget for visum og opholdstilladelse i Artikel 6-Udvalget

førte tekniske drøftelser til enighed om,

at alle dokumentprodukter skal tildeles et unikt

nummer,

inden de forlader fremstillingslokalerne. Denne procedure gør det muligt at indlæse

sporbare beskrivelser af forsvundne/stjålne dokumentkomponenter i relevante systemer og vil

begrænse antallet af stjålne blankodokumenter generelt.

IV. DOKUMENTFREMSTILLING

Dokumentfremstilling henviser til udarbejdelse og fremstilling af sikre, standardiserede og

globalt interoperable dokumenter. ICAO regulerer standarderne for globalt interoperable

rejsedokumenter ved at fastsætte specifikationerne for (elektroniske) maskinlæsbare

rejsedokumenter

(MRTD’er

eMRTD’er).

Kommissionen er ansvarlig for fastsættelsen af sikkerhedsstandarder og biometriske

elementer for rejsedokumenter, som er udstedt til EU-borgere og tredjelandsstatsborgere, der

bor i medlemsstaternes område. Et vigtigt resultat på dette område vedrører vedtagelsen i

Rapport fra Det Fælles Forskningscenter, Automatic fingerprint recognition: from children to elderly,

Ageing and age effects, EUR 29265 EN, 2018, ISBN 978-92-79-87179-5, doc 10.2760/809183.

Udvalget er oprettet ved artikel 6 i forordning (EF) nr. 1683/95 om ensartet udformning af visa.

Det Europæiske Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-Systemer inden for Området med

Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed (eu-LISA).

Konklusionerne af mødet mellem repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer om fælles

minimumsstandarder for sikkerheden ved nationale ID-kort (1.-2.12.2005).

Rådets dokument 9231/18 af 31. maj 2018.

kom (2018) 0696 - Ingen titel

2017 af

Kommissionens forslag om en mere sikker ensartet udformning af visa

opholdstilladelser for tredjelandsstatsborgere

. Kommissionen har vedtaget

gennemførelsesafgørelsen om tekniske specifikationer for ensartet udformning af visa

, mens

gennemførelsesafgørelsen om opholdstilladelser forventes vedtaget ved udgangen af 2018.

Lige så vigtigt var det, at Det Fælles Forskningscenter igen er begyndt at yde teknisk støtte

for at kontrollere, at medlemsstaterne gennemfører de fysiske og elektroniske elementer

korrekt i overensstemmelse med EU-lovgivningen for pas, opholdstilladelser og ensartet

udformning af visa.

Selv om den komplette test først forventes afsluttet i første kvartal 2019,

viser den foreløbige rapport, der blev forelagt i april, at der er sket gode fremskridt. Når

testfasen er afsluttet, vil Kommissionen vurdere behovet for at tage yderligere skridt i tilfælde

af manglende overholdelse af de fastsatte standarder. Endvidere arrangerede Kommissionen i

september 2017 en interoperabilitetstest af elektroniske pas og opholdstilladelser i Det Fælles

Forskningscenters lokaler. Ved denne vellykkede test blev rejsedokumenters

overensstemmelse med de globale interoperabilitetsstandarder i medlemsstaterne såvel som i

visse andre kontraherende ICAO-stater vurderet.

Kommissionen vedtog den 17. april 2018 et lovgivningsinitiativ til

styrkelse af sikkerheden

ved unionsborgeres identitetskort og ved opholdsdokumenter, der udstedes til

unionsborgere og deres familiemedlemmer, som ikke er unionsborgere, og som udøver

deres ret til fri bevægelighed

. Dette forslag har til formål at fremme udøvelsen af

borgernes ret til fri bevægelighed og forbedre den generelle sikkerhed i forbindelse med

sådanne dokumenter. Kommissionen foreslog minimumsdokumentstandarder og

minimumssikkerhedsstandarder for ID-kort, minimumskrav med hensyn til de oplysninger,

opholdsdokumenter, som er udstedt til mobile unionsborgere, skal indeholde, og fuld

harmonisering af opholdskort, som er udstedt til familiemedlemmer, som ikke er

unionsborgere. Forslaget giver mulighed for en hurtig udfasning af kort, der ikke overholder

de foreslåede standarder, for derved at gøre hurtige fremskridt, hvad angår den overordnede

dokumentsikkerhed. Forslaget behandles for øjeblikket af medlovgiverne med det formål at få

det vedtaget under den nuværende lovgivningscyklus.

Desuden forpligtede Kommissionen sig i sin rapport fra 2017 om unionsborgerskab til at

undersøge mulighederne for at

modernisere reglerne for nødpas,

herunder

sikkerhedselementerne i EU's fælles nødpas

. Den 31. maj 2018 vedtog Kommissionen et

lovgivningsforslag om indførelse af nye regler for et EU-nødpas med forbedrede

sikkerhedselementer

, som Rådet og Parlamentet for øjeblikket drøfter.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1370 af 4. juli 2017 om ændring af Rådets forordning

(EF) nr. 1683/95 om ensartet udformning af visa.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1954 af 25. oktober 2017 om ændring af Rådets

forordning (EF) 1030/2002 om ensartet udformning af opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere.

Kommissionens gennemførelsesafgørelse C(2018) 674 af 12.2.2018 om supplerende tekniske

specifikationer for ensartet udformning af visa og ophævelse af Kommissionens afgørelse K(2010) 319 af

27.1.2010.

COM(2018) 212 final.

Afgørelse 96/409/FUSP truffet af repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet af 25.

juni 1996 om indførelse af et nødpas.

COM(2018) 358 final - Rådets direktiv om indførelse af et EU-nødpas og om ophævelse af afgørelse

96/409/FUSP.

kom (2018) 0696 - Ingen titel

Kommissionen undersøgte spørgsmålet om

udeladelse af tilladelser til lokal grænsetrafik i

ETIAS

-systemet og vurderede sikkerhedsrisikoen.

Konklusionen var, at der ikke er

behov for at ændre forordning (EF) nr. 1931/2006, fordi den allerede foreskriver, at

sikkerhedselementerne i tilladelser til lokal grænsetrafik automatisk tilpasses til enhver

opgradering af opholdstilladelser for tredjelandsstatsborgere som fastsat i forordning (EF)

1030/2002. I denne henseende skal det bemærkes, at sikkerhedselementerne i

opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere er blevet opgraderet for nylig i henhold til

forordning (EU) 2017/1954.

V. DOKUMENTKONTROL

Dokumentkontrol vedrører de processer, der sigter mod at sikre en effektiv og sikker læsning

og kontrol af rejsedokumenter. Den omfatter også de processer, der muliggør rettidig, sikker

og pålidelig sammenkobling af dokumenter og deres indehavere til tilgængelige og relevante

data under kontrolaktiviteterne. Ligeledes omfatter den de uddannelses- og

datavurderingsmekanismer, som muliggør korrekt brug af systemer (dokumentlæsere,

databaser, udstyr mv.), og det bidrager til at træffe velinformerede beslutninger.

Et stort skridt fremad på dette område var Kommissionens forslag til det

nye retsgrundlag

for Schengeninformationssystemet (SIS),

der blev vedtaget den 21. december 2016, og som

gav mulighed for at forbedre dets funktioner, herunder at give medlemsstaterne mulighed for

at indlæse forfalskede rejsedokumenter i systemet og foreslå at gøre gennemførelsen af

fingeraftryksfunktionen obligatorisk, hvis identiteten på personen ikke kan fastslås på anden

måde. Der er opnået politisk enighed herom, og forslaget forventes vedtaget inden udgangen

af 2018. I mellemtiden har eu-LISA og medlemsstaterne den 5. marts 2018 med succes

lanceret det automatiske fingeraftryksidentifikationssystem (AFIS),

der gør det muligt at

søge efter et fingeraftryk på centralt niveau i Schengeninformationssystemet (SIS).

Fingeraftryksidentifikationssystemet i Schengeninformationssystemet er den første

centraliserede database for fingeraftryk på det strafferetlige område på europæisk plan og

udgør en vigtig milepæl for europæisk sikkerhed, idet den gør det muligt at afsløre kriminelle,

der bruger flere eller falske identiteter. Syv medlemsstater har indført direkte søgning med

fingeraftryk i Schengeninformationssystemet, og dette tal forventes at stige til næsten 20

inden udgangen af 2018. eu-LISA har også foretaget en gennemførlighedsundersøgelse

vedrørende krydstjekning af biometriske data i alle dets IT-systemer. Der vil blive taget

hensyn til denne undersøgelse i forbindelse med den fremtidige udvikling af systemerne.

I SISVIS-udvalget har man drøftet, hvordan man sikrer

beslaglæggelsen af stjålne,

forsvundne, ulovligt handlede eller ugyldige dokumenter.

Kommissionen opdaterede

kataloget med henstillinger og bedste praksis vedrørende anvendelsen af

Schengeninformationssystemet og fremlagde i den forbindelse et sæt vejledende kriterier for

beslaglæggelse af dokumenter med henblik på en mere harmoniseret tilgang mellem

medlemsstaterne.

For så vidt angår den

systematiske indlæsning i INTERPOL-databaser af data

vedrørende stjålne og bortkomne rejsedokumenter,

som er udstedt af tredjelande, hvis

EU-system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse.

kom (2018) 0696 - Ingen titel

disse lande ikke kan gøre det selv, finansierer Kommissionen projekter

, som vil omfatte

støtte til anvendelsen af INTERPOL-værktøjer (herunder databasen over stjålne og bortkomne

rejsedokumenter) i en række mellemøstlige og nordafrikanske lande. Denne igangværende

proces vil forbedre tredjelandes kapacitet til selv at indlæse data i databasen over stjålne og

bortkomne rejsedokumenter.

Desuden er der siden den 7. april 2017

foretaget systematisk kontrol i relevante databaser

af alle rejsende, der krydser de ydre grænser. Disse databaser, som det er obligatorisk at søge

i, omfatter Schengeninformationssystemet og INTERPOL's database over stjålne og

bortkomne rejsedokumenter. Sammen med Kommissionens indsats for at øge mængden af

oplysninger, der indlæses i databasen over stjålne og bortkomne rejsedokumenter,

Schengeninformationssystemet

andre

dokumentdatabaser,

vil

det

øge

dokumentsikkerheden.

I ovennævnte rådskonklusioner af 27. marts 2017 understregedes også behovet for at

fremskynde gennemførelsen af

udvekslingen af certifikater til kontrol af fingeraftryk

gennem de centrale kontaktpunkter og kontrollen med ægtheden af chipdata ved hjælp af en

masterliste.

For så vidt angår den

liste over certifikater, der er nødvendige for elektronisk

autentifikation af rejsedokumenter,

offentliggjorde Kommissionen den 20. december 2016

den første Schengentest-masterliste og indledte i første halvår af 2017 et pilotforsøg

vedrørende grænsekontrol med Norge og Portugal. Der arbejdes også med at kontakte

tredjelande for at modtage deres pascertifikater. Kommissionen har påbegyndt arbejdet med at

oprette og opdatere en officiel masterliste, som er underskrevet ved brug af den CSCA-nøgle

(EU Laissez-Passer Country Signing Certificate Authority), for hvilken der blev opnået

autentifikation. Kommissionen overvejer, om er er behov for et retligt instrument vedrørende

en "masterlistepolitik", som gør det muligt at fastslå, hvornår et tredjelands certifikat kan

tilføjes til listen.

Hvad angår anvendelsen af biometriske applikationer til dokumentsikkerhed og

udveksling af certifikater,

gør medlemsstaternes centrale kontaktpunkter det muligt at

foretage en automatisk bilateral og sikker udveksling af de certifikater, der kræves til læsning

af fingeraftryk i rejsedokumenter. Kommissionen overvåger hver måned, hvilke fremskridt

der sker i retning af at gå fra testning til fuldt operationelle centrale kontaktpunkter i

medlemsstaterne. I øjeblikket er ti medlemsstater og associerede Schengenlande fuldt ud i

stand til at udveksle certifikater og kontrollere fingeraftryk på borgernes dokumenter i

operationelle systemer, mens 21 stadig er i testfasen. Kommissionen opfordrer

medlemsstaterne til at deltage aktivt med henblik på at få den direkte udveksling af

certifikater til at fungere.

Med hensyn til foranstaltningen

for at sikre bedre adgang til de relevante

informationssystemer

opfordres medlemsstaterne i betragtning 6 i forordning (EU) 2017/458

om ændring af Schengengrænsekodeksen til at sikre, at grænsevagter har adgang til relevante

databaser ved grænseovergangsstederne. Endvidere fastsættes det i artikel 40, stk. 8, i

forordningen om Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, at

værtsmedlemsstaterne skal tillade den europæiske grænse- og kystvagts holdmedlemmer at

SHARAKA-projektet

kom (2018) 0696 - Ingen titel

konsultere de europæiske databaser, der er nødvendige for at opfylde de operationelle mål for

ind- og udrejsekontrol, overvågning og tilbagesendelse. Ligeledes omfatter

lovgivningsforslagene om ændring af forordningerne om visuminformationssystemet

Schengeninformationssystemet med henblik på grænsekontrol og politisamarbejde, som er

under drøftelse, bestemmelser om at give Det Europæiske Agentur for Grænse- og

Kystbevogtning adgang. Ud fra et operationelt perspektiv medtog Kommissionen i det årlige

arbejdsprogram for 2017 for Fonden for Intern Sikkerhed - Politi en direkte bevilling for at få

INTERPOL til at anvende sin teknologi i en række udvalgte medlemsstater for derved at øge

deres brug af databasen over stjålne og bortkomne rejsedokumenter og andre INTERPOL-

databaser og en indkaldelse af forslag, der er begrænset til medlemsstaterne, for at øge brugen

af databasen over stjålne og bortkomne rejsedokumenter og andre INTERPOL-databaser ved

grænseovergangsstederne ved EU's ydre grænser.

Udarbejdelse af en teknisk rapport om standarder for kontrolsystemer.

For at støtte

denne aktivitet er Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning ved at udvikle en

metode til testning og evaluering af systemerne til dokumentkontrol. Arbejdet startede i april

2018 og omfatter operationelle test af systemer til dokumentkontrol i virkelige

grænsekontrolscenarier i tredje kvartal; den endelige rapport skal foreligge ved udgangen af

2018. Resultaterne af metoden til evaluering af, hvordan systemerne til dokumentkontrol

fungerer. vil indgå i den tekniske rapport om kontrolsystemer i den tekniske undergruppe i

Artikel 6-Udvalget. Hvorvidt der gøres fremskridt, vil især afhænge af resultatet af førnævnte

evaluering fra Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning og af

medlemsstaternes engagement.

Et vigtigt fremskridt er den øgede operationelle støtte, der ydes af

ekspertisecentret for

bekæmpelse af dokumentsvig under Det Europæiske Agentur for Grænse- og

Kystbevogtnings

, der blev lanceret i februar 2018. Dette center indsætter medarbejdere fra

Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning i feltoperationer ved de ydre

grænser, bidrager til

informationsudvekslingen om dokumentsvig

og planlægger at oprette

forfalskningskontor,

der yder permanent teknisk og operationel støtte til dokumentkontrol.

Centret forvalter også

ekspertgruppen vedrørende dokumentkontrol,

der har til formål at

koordinere den overordnede støtte til medlemsstaterne i forbindelse med afsløring af

dokumentsvig og arbejder tæt sammen med den

horisontale ekspertgruppe vedrørende

dokumentsvig,

der blev oprettet inden for rammerne af EU's politikcyklus 2018-2021

for at

splitte netværk af kriminelle organisationer, der handler med falske og forfalskede

dokumenter. Centret er ved at færdiggøre et nyt forslag til et standardiseret format for

advarsler

, der er planlagt til at være klart ved udgangen af 2018.

For så vidt angår

bedre indsamling af data om tilfælde af dokumentsvig

forvalter Det

Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning EU's risikoanalysenetværk om

COM(2018) 302 final - Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning

(EF) nr. 767/2008, forordning (EF) nr. 810/2009, forordning (EU) 2017/2226, forordning (EU) 2016/399,

forordning XX/2018 [forordningen om interoperabilitet] og beslutning 2004/512/EF og om ophævelse af

Rådets afgørelse 2008/633/RIA.

EU's politikcyklus for organiseret og grov international kriminalitet/European

Multidisciplinary Platform

Against Crime Threats

(EMPACT)

2018-2021.

Den tidligere reference er dokument 5606/11 af 27.1.2011

–

"Proposal for the setting up of a standardised

format for national alerts on false identity and travel documents for national use and for distribution to third

countries".

kom (2018) 0696 - Ingen titel

dokumentforfalskning (EDF-RAN) og samler information om både dokument- og

identitetssvindel, der opdages ved EU's ydre grænser, og bevægelser inden for

EU/Schengenområdet. Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning udvikler og

opdaterer også publikationer om specifikke dokumenter og spørgsmål i forbindelse med svig.

Fremadrettet vil Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning forbedre

datakvaliteten og udvide anvendelsesområdet for EU's risikoanalysenetværk om

dokumentforfalskning (EDF-RAN) til at omfatte f.eks. svigagtige dokumenter, der

fremlægges i forbindelse med visumansøgninger, og i forbindelse med afvisning før bording.

Vedrørende

nye tilfælde af dokumentsvig

behandlede Det Europæiske Agentur for Grænse-

og Kystbevogtning

billedmanipulering

på sit train-the-trainer-kursus i 2017 ("Vulnerability

assessment and testing for Automated Border Control systems") og i "Handbook on Impostor

Risk Profiles" fra 2017. Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning arbejder

fortsat med at forbedre uddannelses- og oplysningsredskaberne.

Med hensyn til

at fremme uddannelsesaktiviteter inden for nye områder af

dokumentsvindel

udviklede

Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning

samarbejde med Academy Eindhoven–ID Centre et pilotkursus om ekspertise inden for

identitetsspørgsmål, der bl.a. berører identitetsstyring, chipteknologi, biometri og midler til at

opdage digitalt bedrageri. Andet oplag er planlagt til at udkomme i 2018. På samme måde er

Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning ved at udvikle et specifikt modul

om underliggende dokumenter og opdatere sit kursusudbud, der spænder fra specialiserede

uddannelsesprogrammer til oplysningsarrangementer såsom omrejsende udstillinger, bistand

til tredjelande, webinarer og uddannelseskurser for konsulære medarbejdere. På dette område

har Kommissionen i partnerskab med Det Europæiske Agentur for Grænse- og

Kystbevogtning arrangeret seks workshops på udvalgte steder i udlandet

med det formål at

bistå EU's konsulære medarbejdere med at opdage falske dokumenter, der indsendes med

ansøgninger om visum til EU.

CEPOL

tilbyder uddannelser, webinarer og

udvekslingsprogrammer om dokumentsvig for medarbejdere.

Med henvisning til internationale interessenter er der løbende drøftelser mellem Det

Internationale Center for Udvikling af Migrationspolitikker, Nederlandene og Kommissionen

om potentiel brug af det nye mobilitetspartnerskabsinstrument med henblik på at håndtere

smugling ad luftvejen, som er et område, hvorom der foreligger meget få oplysninger, og

muligvis at støtte målrettet uddannelse i dokumentforfalskning i lufthavne i højrisikoområder.

Med hensyn til

vurderingen af gennemførligheden af et forslag om ændring eller revision

af direktivet om transportvirksomhedernes ansvar

så det omfatter krav om uddannelse,

er der ingen planer om at ændre dette direktiv i den nærmeste fremtid. Yderligere drøftelse er

nødvendige for at fastslå, om kurser for transportvirksomheder kan fremmes på andre måder.

Med hensyn til

at øge brugen af onlinedatabasen med falske og ægte dokumenter

(FADO)

og som opfølgning på Rådets konklusioner af 27. marts 2017 har Kommissionen

Moskva (nov. 2017), New Delhi, (jan. 2018), Nairobi (feb. 2018), Islamabad (marts 2018), Beijing (maj

2018), Abu Dhabi (juni 2018).

Den Europæiske Unions Agentur for Uddannelse inden for Retshåndhævelse.

Rådets direktiv 2001/51/EF af 28. juni 2001 om fastsættelse af supplerende bestemmelser til artikel 26 i

konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen af 14. juni 1985.

kom (2018) 0696 - Ingen titel

foreslået, at Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning overtager og driver

FADO-systemet

Da FADO/PRADO-platformen er tilgængelig for interessenter, der ikke er eksperter i

dokumenters ægthed, bør drøftelserne om FADO's fremtid også omfatte foranstaltninger til at

forbedre tilgængeligheden af oplysninger om nye og falske dokumenter til interessenter,

der ikke er eksperter i dokumenters ægthed.

Adgangen for interessenter, der ikke er

eksperter i dokumenters ægthed, til sådanne oplysninger undersøges også i forbindelse med

projekter inden for forskning og udvikling, især dem, der vedrører mobilteknologi.

VI. KONKLUSIONER

Handlingsplanen har øget

synligheden af spørgsmålet om rejsedokumenters sikkerhed og

den underliggende infrastruktur for identitetsstyring.

Medlemsstaterne har støttet denne

holistiske tilgang. De fremskridt, der er gjort, omfatter udveksling af oplysninger om national

identitetspraksis og processen for registrering af biometriske data, forbedring af

sikkerhedselementerne i den ensartede udformning af visa og opholdstilladelser og løbende

drøftelse af, hvordan ID-korts sikkerhed kan forbedres. En mere sikker forvaltning af

rejsedokumenter og en bedre kontrol vil bidrage til at forbedre grænsebeskyttelsen,

migrationsstyringen og bane vejen for en effektiv og ægte sikkerhedsunion.

Sikkerhedsstandarderne for rejsedokumenter, herunder biometri, og grænsekontrolkrav

fastlægges på EU-niveau, men medlemsstaterne beholder det fulde ansvar for de

underliggende dokumenter og for at fremstille og udstede rejsedokumenter.

At skifte fokus

fra de faktiske dokumenter til tidligere og senere led i processen udgør et logisk skridt.

Ud af i alt toogtredive foreslåede foranstaltninger i handlingsplanen er omkring halvdelen af

dem afsluttet, og de resterende, der stort set hører under medlemsstaternes kompetence, er

enten langsigtede eller vil blive gennemført i de kommende måneder. Informationsdeling og

udveksling af bedste praksis bør fortsat hjælpe medlemsstaterne med at indkredse huller i

lovgivningen og tjene som incitament til at indføre ændringer i den nationale infrastruktur for

identitetsstyring.

Alt dette viser, at handlingsplanen har positive virkninger, men viser også behovet for, at

medlemsstaterne fortsætter med at sikre alle nødvendige skridt til

hurtigt at gennemføre de

resterende foranstaltninger i handlingsplanen og aktivt at engagere sig i samarbejde og

forbedring af informationsdeling på tværs af EU.

I sidste ende bør medlemsstaterne

løbende vurdere og se kritisk på deres egne processer samt søge at forbedre effektiviteten og

sikkerheden i hele identitetskæden.

Navnlig opfordrer

Kommissionen medlemsstaterne til hurtigt at gennemføre de

foranstaltninger, der er beskrevet i Rådets konklusioner af 27. marts og 18. december

2017,

især for så vidt angår forbedring af mekanismer til informationsudveksling og

administrativt samarbejde for at forbedre integriteten af de nationale identitetsrelaterede

processer, forbedre sikkerheden for underliggende dokumenter og tilpasse bedste praksis i EU

under fuld overholdelse af grundlæggende rettigheder, især med hensyn til beskyttelse af

COM(2018) 631 final af 12.9.2018.

kom (2018) 0696 - Ingen titel

personoplysninger. Kommissionen vil løbende overvåge fremskridtene og er fortsat fast

besluttet på at fremme drøftelserne og samarbejdet på dette område.