Europaudvalget 2018
KOM (2018) 0696
Offentligt
1954245_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 16.10.2018
COM(2018) 696 final
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
om gennemførelsen af handlingsplanen med henblik på at styrke Europas bekæmpelse
af svindel med rejsedokumenter
DA
DA
kom (2018) 0696 - Ingen titel
1954245_0002.png
I. INDLEDNING
Kommissionen vedtog den 8. december 2016 en meddelelse om en handlingsplan med
henblik på at styrke Europas bekæmpelse af svindel med rejsedokumenter med det formål at
forbedre den samlede sikkerhed i forbindelse med rejsedokumenter, som er udstedt i EU (i det
følgende benævnt "handlingsplanen")
1
.
Handlingsplanen
omfattede
det
stadig større problem
med svindel med rejsedokumenter, som blev mere relevant i forbindelse med terrorangrebene
og migrationsstrømmene. På den baggrund er det afgørende, at EU og især medlemsstaterne
intensiverer bestræbelserne på at forbedre rejsedokumenters sikkerhed og dermed bidrage til
bedre grænsebeskyttelse og migrationsstyring og bane vejen for en effektiv og ægte
sikkerhedsunion.
2
I handlingsplanen blev der set nærmere på begreber og processer til identitetsstyring og
kortlægning af de tiltag, medlemsstaterne, Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet skal
iværksætte for at lukke potentielle huller i lovgivningen.
Denne rapport giver et overblik over resultaterne og fremskridtene på en række
arbejdsområder og over de konkrete foranstaltninger, der er truffet af medlemsstaterne, EU-
institutionerne og andre interessenter for at nå de mål, der er beskrevet i handlingsplanen.
Endvidere vedtog Rådet sine konklusioner om handlingsplanen den 27. marts
3
og om
identitetsstyring den 18. december 2017
4
; heri opfordres medlemsstaterne til at iværksætte
tiltag for at forbedre de nationale identitetssystemers integritet.
Rapporten følger handlingsplanens struktur og viser således de fremskridt, der er gjort på
hvert hovedområde af infrastrukturen for identitetsstyring: identitetsregistrering, udstedelse af
dokumenter, dokumentfremstilling og dokumentkontrol.
II. IDENTITETSREGISTRERING
Registrering af eller bevis for identitet er processer, der muliggør sporing, sammenkobling og
kontrol af identitet på grundlag af underliggende dokumenter (f.eks. fødselsattester) for at
sikre, at personens identitet er legitim og ægte, og at personen er i live.
Registreringsprocesserne falder ind under medlemsstaternes ansvar. I Rådets konklusioner af
27. marts 2017 fremhæves betydningen af mere sikre underliggende dokumenter for at
forhindre svig, når de bruges som identitetsbevis, mens Rådets konklusioner af 18. december
2017 understreger betydningen af atstøtte vigtige tredjelande ved indførelse af biometriske
identifikatorer i deres folkeregistre.
Kommissionen har fremmet drøftelsen af identitetsstyring og vurderet situationen i
medlemsstaterne, navnlig ved at fremlægge et
spørgeskema
under det maltesiske
1
2
3
4
COM(2016) 790 final.
Kommissionens meddelelse om gennemførelse af den europæiske dagsorden om sikkerhed for at bekæmpe
terrorisme og bane vejen for en effektiv og ægte sikkerhedsunion (COM(2016) 230 final af 20.4.2016).
Rådets konklusioner om Kommissionens handlingsplan med henblik på at styrke Europas bekæmpelse af
svindel med rejsedokumenter (http://www.consilium.europa.eu/da/press/press-releases/2017/03/27/jha-
travel-document-fraud/
Rådets konklusioner om identitetsstyring - Rådets dokument 15862/17 af 18.12.2017.
1
kom (2018) 0696 - Ingen titel
1954245_0003.png
formandskab
5
om spørgsmål vedrørende identitetsregistrering til støtte for tilrettelæggelsen af
et temamøde om det samme emne. Spørgeskemaet vedrører navnlig underliggende
dokumenter, indsamling af biometriske data til folkeregistre, procedurer vedrørende
navneændring og andre identitetsrelaterede spørgsmål.
Vurderingen
fandt sted under det
estiske formandskab
6
og viste, at medlemsstaternes praksis på dette område er forskellig.
Medlemsstaterne bør fortsætte med at udveksle national praksis og vurdere, hvordan
procedurer i andre medlemsstater
7
kan tjene som eksempler til forbedring af nationale
processer, navnlig procedurer til forbedring af underliggende dokumenters sikkerhed og
registrering af borgernes identitet (f.eks. onlineregistrering, identitetsregistrering i
voksenalderen og indsamling af biometriske data til folkeregistre).
Desuden gav arbejdsgruppemødet om falske dokumenter den 16. november 2017 forskellige
perspektiver på spørgsmål vedrørende identitetsregistrering, lige fra den globale tilgang til
bevis for identitet fremlagt af ICAO
8
til den regionale tilgang, der blev fremlagt af OSCE
9
i
sit
Compendium of Good Practices in Identity Management,
som blev offentliggjort i
september 2017. Det indeholdt også medlemsstaternes input om deres nationale praksis og
resultaterne af ORIGINS
10
- og ARIES
11
-projekterne.
I OSCE-kompendiet samles og vurderes beviser for forskellig registreringspraksis i OSCE-
landene (som omfatter alle EU-medlemsstater); det tjener som vejledning til
kapacitetsopbygning. Samlet set er EU- og OSCE-vurderingerne vigtige for EU-
medlemsstaterne for at sammenlige deres egne systemer, indkredse potentielle svagheder og
overveje, hvordan forskellig praksis kan tjene som eksempler på forbedringer.
Som opfølgning vedtog
Rådet konklusioner om identitetsstyring
den 18. december 2017,
hvori det prioriteres at fortsætte samarbejdet og informationsudvekslingen mellem
medlemsstaterne for at tilpasse metoder og yderligere forbedre integriteten af nationale ID-
systemer, samtidig med at der lægges vægt på behovet for en robust og sund
identitetsinfrastruktur for effektivt at afbøde sikkerhedsrisici.
For så vidt angår den
internationale dimension
i handlingsplanen om indførelse af
biometriske data i folkeregistret for vigtige tredjelande, har Kommissionen indledt en dialog
med Mali og Senegal, som begge allerede siden begyndelsen af2017 har været i gang med at
gennemføre
EU-trustfondsprojekter
om
civilregistrering.
Andre
igangværende
foranstaltninger, der er baseret på samarbejde og teknisk støtte, omfatter vigtige partnerlande
som Tunesien, Niger og Sudan. Lande, der viser interesse for mulige projekter om
civilregistrering, kan også drage fordel af teknisk støtte afhængigt af den tilgængelige
finansiering og de prioriterede mål for nye støtteberettigede lande.
Europols håndbog om underliggende dokumenter
indeholder en liste over
medlemsstaternes underliggende dokumenter og giver en kort beskrivelse af, hvordan disse
5
6
7
8
9
10
11
Rådets dokument 12004/17 af 30.1.2017.
Rådets dokument 12004/1/17 af 27.11.2017.
Efter "Cross Border by Default"-konferencen, som blev arrangeret af det nederlandske nationale kontor for
identitetsdata den 11.-12. april 2016, lægger Rotterdamerklæringen særlig vægt på værdien af at dele praksis
vedrørende folkeregistre.
Organisationen for International Civil Luftfart,
Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa,
ORIGINS: "Recommendations for Reliable Breeder Documents Restoring e-Passport Confidence" og
"Leveraging Extended Border Security".
ARIES: "Reliable European identity ecosystem".
2
kom (2018) 0696 - Ingen titel
1954245_0004.png
dokumenter udstedes, samt en liste over nationale kontaktpunkter. Håndbogen skal gøre det
muligt for dokumentudstedende myndigheder i højere grad at opdage falske dokumenter.
Håndbogen er stadig under udarbejdelse, men en foreløbig version er tilgængelig online i
FADO
12
-systemet og gennem Europol-platformen for eksperter, der er rettet mod specialister
på området retshåndhævelse. Sammen når disse to platforme ud til et stort antal interessenter,
herunder retshåndhævende myndigheder og visse udstedende myndigheder såsom konsulære
medarbejdere og pas- og indvandringsmyndigheder.
Forordning (EU) 2016/1191
af 6. juli 2016 om fremme af den frie bevægelighed for borgere
gennem en forenkling af kravene vedrørende fremlæggelse af visse offentlige dokumenter i
EU træder i kraft den 16. februar 2019. I henhold til denne forordning vil offentlige
dokumenter såsom fødselsattester, der er udstedt i en medlemsstat og forelagt myndighederne
i en anden medlemsstat, være fritaget for apostille-stemplet. Forordningen vil styrke
bekæmpelsen af svigagtige offentlige dokumenter ved at give myndighederne i den
modtagende medlemsstat mulighed for at kontakte den udstedende myndighed via
informationssystemet for det indre marked, hvis de er i tvivl om ægtheden afdet forelagte
offentlige dokument. .
For så vidt angår
forsknings- og udviklingsaktiviteter
vedrørende underliggende
dokumenter og dokumentkontrol, herunder mobilteknologi, finansierede Kommissionen tre
hovedprojekter inden for rammerne af Horisont 2020-programmet vedrørende sikre samfund:
ORIGINS, som sluttede i midten af 2017, FIDELITY
13
, der blev afsluttet i 2015 og ARIES,
der startede i 2016. Disse forskningsprojekter behandler aspekter relateret til bekæmpelse af
identitetssvindel, beskyttelse af eksisterende identiteter, billedmanipulering
14
og
fingeraftryks-spoofing. Opfølgningsaktiviteterne omfatter fortsættelse af ORIGINS-projektet
gennem Den Europæiske Standardiseringsorganisations (CEN) arbejdsgruppe 19
15
om
standardiseringen af underliggende dokumenter, et konsortium i forbindelse med et
forskningsprogram vedrørende billedmanipulering, SIRIUS
16
-projektet, der tager sigte på at
indfange standardiserede referencedata fra dokumenter og ENLETS Mobile
17
, der undersøger
nye udviklinger og deler god praksis vedrørende mobile løsninger til retshåndhævende
medarbejdere i frontlinjen.
12
13
14
15
16
17
FADO er det samlede navn på tre informations- og teknologisystemer: Expert FADO, iFADO (Intranet
FADO) og PRADO (offentligt onlineregister over ægte identitetspapirer og rejselegitimation). Det er et
europæisk billedlagringssystem, der er oprettet for at hjælpe medlemsstaterne med at forvalte og genkende
ægte og falske dokumenter. Delsystemet iFADO er rettet mod retshåndhævende myndigheder og
dokumentudstedende myndigheder, mens PRADO-delsystemet, der er tilgængeligt via internettet, er rettet
mod de interessenter, der ikke er dokumenteksperter.
FIDELITY: "Fast and Trustworthy Identity Delivery and Check with ePassports Leveraging Traveller
Privacy".
Billedmanipulering er en billedbehandlingsteknik, der bruges til at skabe et kunstigt biometrisk billede (dvs.
et manipuleret billede), som samler biometriske oplysninger fra to eller flere personer.
Den Europæiske Standardiseringsorganisation/Comité
Européen de Normalisation
arbejdsgruppe 19 om
maskinlæsbare rejsedokumenter (CEN TC224/WG19).
SIRIUS: Secure ID documents Reference and Inspection support User assistance System.
ENLETS Mobile er en undergruppe af Det Europæiske Netværk af Teknologiske Tjenester inden for
Retshåndhævelse (ENLETS), som rapporterer til Retshåndhævelsesgruppen (LEWP) i Rådet.
3
kom (2018) 0696 - Ingen titel
1954245_0005.png
III. UDSTEDELSE AF DOKUMENTER
Dokumentudstedelse henviser til processer og protokoller for udstedelse af et dokument til
legitime indehavere og kontrollerfor at forhindre tyveri, manipulation og tab af dokumenter,
mens udstedelsen finder sted.
Dokumentudstedelse falder ind under medlemsstaternes ansvar. Der arbejdes løbende på at
udarbejde en
vejledning i bedste praksis for korrekt registrering af biometriske
identifikatorer,
hvor der ses nærmere på registrering af biometriske ansigtsdata og
fingeraftryk, og hvori vigtigheden af liveregistrering af ansigtsbilleder for effektivt at
bekæmpe identitetssvindel ved billedmanipulering understreges. Den omfatter også kvaliteten
af biometriske data og fremhæver praktiske udfordringer og erfaringer
18
. Dette arbejde støttes
af Den Europæiske Standardiseringsorganisation, som fastsætter en teknisk standard for
registrering af biometriske identifikatorer sammen med medlemsstaternes eksperter i Artikel
6-Udvalget
19
. eu-LISA
20
er begyndt at udvikle fælles datakvalitetsindikatorer og
minimumskvalitetsstandarder for korrekt registrering af biometriske data, der er lagret i EU-
databaser.
Med hensyn til
bedste praksis vedrørende udstedelse af dokumenter og gennemførelse af
Rådets konklusioner fra 2005
21
om minimumsstandarder for sikkerheden for så vidt
angår udstedelsesprocesserne
udarbejdede det bulgarske formandskab et spørgeskema
22
om
udstedelsesrelaterede processer, som viste, at alle medlemsstater stort set overholder disse
standarder.
Inden for rammerne af underudvalget for visum og opholdstilladelse i Artikel 6-Udvalget
førte tekniske drøftelser til enighed om,
at alle dokumentprodukter skal tildeles et unikt
nummer,
inden de forlader fremstillingslokalerne. Denne procedure gør det muligt at indlæse
sporbare beskrivelser af forsvundne/stjålne dokumentkomponenter i relevante systemer og vil
begrænse antallet af stjålne blankodokumenter generelt.
IV. DOKUMENTFREMSTILLING
Dokumentfremstilling henviser til udarbejdelse og fremstilling af sikre, standardiserede og
globalt interoperable dokumenter. ICAO regulerer standarderne for globalt interoperable
rejsedokumenter ved at fastsætte specifikationerne for (elektroniske) maskinlæsbare
rejsedokumenter
(MRTD’er
og
eMRTD’er).
Kommissionen er ansvarlig for fastsættelsen af sikkerhedsstandarder og biometriske
elementer for rejsedokumenter, som er udstedt til EU-borgere og tredjelandsstatsborgere, der
bor i medlemsstaternes område. Et vigtigt resultat på dette område vedrører vedtagelsen i
18
19
20
21
22
Rapport fra Det Fælles Forskningscenter, Automatic fingerprint recognition: from children to elderly,
Ageing and age effects, EUR 29265 EN, 2018, ISBN 978-92-79-87179-5, doc 10.2760/809183.
Udvalget er oprettet ved artikel 6 i forordning (EF) nr. 1683/95 om ensartet udformning af visa.
Det Europæiske Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-Systemer inden for Området med
Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed (eu-LISA).
Konklusionerne af mødet mellem repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer om fælles
minimumsstandarder for sikkerheden ved nationale ID-kort (1.-2.12.2005).
Rådets dokument 9231/18 af 31. maj 2018.
4
kom (2018) 0696 - Ingen titel
1954245_0006.png
2017 af
Kommissionens forslag om en mere sikker ensartet udformning af visa
23
og
opholdstilladelser for tredjelandsstatsborgere
24
. Kommissionen har vedtaget
gennemførelsesafgørelsen om tekniske specifikationer for ensartet udformning af visa
25
, mens
gennemførelsesafgørelsen om opholdstilladelser forventes vedtaget ved udgangen af 2018.
Lige så vigtigt var det, at Det Fælles Forskningscenter igen er begyndt at yde teknisk støtte
for at kontrollere, at medlemsstaterne gennemfører de fysiske og elektroniske elementer
korrekt i overensstemmelse med EU-lovgivningen for pas, opholdstilladelser og ensartet
udformning af visa.
Selv om den komplette test først forventes afsluttet i første kvartal 2019,
viser den foreløbige rapport, der blev forelagt i april, at der er sket gode fremskridt. Når
testfasen er afsluttet, vil Kommissionen vurdere behovet for at tage yderligere skridt i tilfælde
af manglende overholdelse af de fastsatte standarder. Endvidere arrangerede Kommissionen i
september 2017 en interoperabilitetstest af elektroniske pas og opholdstilladelser i Det Fælles
Forskningscenters lokaler. Ved denne vellykkede test blev rejsedokumenters
overensstemmelse med de globale interoperabilitetsstandarder i medlemsstaterne såvel som i
visse andre kontraherende ICAO-stater vurderet.
Kommissionen vedtog den 17. april 2018 et lovgivningsinitiativ til
styrkelse af sikkerheden
ved unionsborgeres identitetskort og ved opholdsdokumenter, der udstedes til
unionsborgere og deres familiemedlemmer, som ikke er unionsborgere, og som udøver
deres ret til fri bevægelighed
26
. Dette forslag har til formål at fremme udøvelsen af
borgernes ret til fri bevægelighed og forbedre den generelle sikkerhed i forbindelse med
sådanne dokumenter. Kommissionen foreslog minimumsdokumentstandarder og
minimumssikkerhedsstandarder for ID-kort, minimumskrav med hensyn til de oplysninger,
opholdsdokumenter, som er udstedt til mobile unionsborgere, skal indeholde, og fuld
harmonisering af opholdskort, som er udstedt til familiemedlemmer, som ikke er
unionsborgere. Forslaget giver mulighed for en hurtig udfasning af kort, der ikke overholder
de foreslåede standarder, for derved at gøre hurtige fremskridt, hvad angår den overordnede
dokumentsikkerhed. Forslaget behandles for øjeblikket af medlovgiverne med det formål at få
det vedtaget under den nuværende lovgivningscyklus.
Desuden forpligtede Kommissionen sig i sin rapport fra 2017 om unionsborgerskab til at
undersøge mulighederne for at
modernisere reglerne for nødpas,
herunder
sikkerhedselementerne i EU's fælles nødpas
27
. Den 31. maj 2018 vedtog Kommissionen et
lovgivningsforslag om indførelse af nye regler for et EU-nødpas med forbedrede
sikkerhedselementer
28
, som Rådet og Parlamentet for øjeblikket drøfter.
23
24
25
26
27
28
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1370 af 4. juli 2017 om ændring af Rådets forordning
(EF) nr. 1683/95 om ensartet udformning af visa.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1954 af 25. oktober 2017 om ændring af Rådets
forordning (EF) 1030/2002 om ensartet udformning af opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere.
Kommissionens gennemførelsesafgørelse C(2018) 674 af 12.2.2018 om supplerende tekniske
specifikationer for ensartet udformning af visa og ophævelse af Kommissionens afgørelse K(2010) 319 af
27.1.2010.
COM(2018) 212 final.
Afgørelse 96/409/FUSP truffet af repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet af 25.
juni 1996 om indførelse af et nødpas.
COM(2018) 358 final - Rådets direktiv om indførelse af et EU-nødpas og om ophævelse af afgørelse
96/409/FUSP.
5
kom (2018) 0696 - Ingen titel
1954245_0007.png
Kommissionen undersøgte spørgsmålet om
udeladelse af tilladelser til lokal grænsetrafik i
ETIAS
29
-systemet og vurderede sikkerhedsrisikoen.
Konklusionen var, at der ikke er
behov for at ændre forordning (EF) nr. 1931/2006, fordi den allerede foreskriver, at
sikkerhedselementerne i tilladelser til lokal grænsetrafik automatisk tilpasses til enhver
opgradering af opholdstilladelser for tredjelandsstatsborgere som fastsat i forordning (EF)
1030/2002. I denne henseende skal det bemærkes, at sikkerhedselementerne i
opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere er blevet opgraderet for nylig i henhold til
forordning (EU) 2017/1954.
V. DOKUMENTKONTROL
Dokumentkontrol vedrører de processer, der sigter mod at sikre en effektiv og sikker læsning
og kontrol af rejsedokumenter. Den omfatter også de processer, der muliggør rettidig, sikker
og pålidelig sammenkobling af dokumenter og deres indehavere til tilgængelige og relevante
data under kontrolaktiviteterne. Ligeledes omfatter den de uddannelses- og
datavurderingsmekanismer, som muliggør korrekt brug af systemer (dokumentlæsere,
databaser, udstyr mv.), og det bidrager til at træffe velinformerede beslutninger.
Et stort skridt fremad på dette område var Kommissionens forslag til det
nye retsgrundlag
for Schengeninformationssystemet (SIS),
der blev vedtaget den 21. december 2016, og som
gav mulighed for at forbedre dets funktioner, herunder at give medlemsstaterne mulighed for
at indlæse forfalskede rejsedokumenter i systemet og foreslå at gøre gennemførelsen af
fingeraftryksfunktionen obligatorisk, hvis identiteten på personen ikke kan fastslås på anden
måde. Der er opnået politisk enighed herom, og forslaget forventes vedtaget inden udgangen
af 2018. I mellemtiden har eu-LISA og medlemsstaterne den 5. marts 2018 med succes
lanceret det automatiske fingeraftryksidentifikationssystem (AFIS),
der gør det muligt at
søge efter et fingeraftryk på centralt niveau i Schengeninformationssystemet (SIS).
Fingeraftryksidentifikationssystemet i Schengeninformationssystemet er den første
centraliserede database for fingeraftryk på det strafferetlige område på europæisk plan og
udgør en vigtig milepæl for europæisk sikkerhed, idet den gør det muligt at afsløre kriminelle,
der bruger flere eller falske identiteter. Syv medlemsstater har indført direkte søgning med
fingeraftryk i Schengeninformationssystemet, og dette tal forventes at stige til næsten 20
inden udgangen af 2018. eu-LISA har også foretaget en gennemførlighedsundersøgelse
vedrørende krydstjekning af biometriske data i alle dets IT-systemer. Der vil blive taget
hensyn til denne undersøgelse i forbindelse med den fremtidige udvikling af systemerne.
I SISVIS-udvalget har man drøftet, hvordan man sikrer
beslaglæggelsen af stjålne,
forsvundne, ulovligt handlede eller ugyldige dokumenter.
Kommissionen opdaterede
kataloget med henstillinger og bedste praksis vedrørende anvendelsen af
Schengeninformationssystemet og fremlagde i den forbindelse et sæt vejledende kriterier for
beslaglæggelse af dokumenter med henblik på en mere harmoniseret tilgang mellem
medlemsstaterne.
For så vidt angår den
systematiske indlæsning i INTERPOL-databaser af data
vedrørende stjålne og bortkomne rejsedokumenter,
som er udstedt af tredjelande, hvis
29
EU-system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse.
6
kom (2018) 0696 - Ingen titel
1954245_0008.png
disse lande ikke kan gøre det selv, finansierer Kommissionen projekter
30
, som vil omfatte
støtte til anvendelsen af INTERPOL-værktøjer (herunder databasen over stjålne og bortkomne
rejsedokumenter) i en række mellemøstlige og nordafrikanske lande. Denne igangværende
proces vil forbedre tredjelandes kapacitet til selv at indlæse data i databasen over stjålne og
bortkomne rejsedokumenter.
Desuden er der siden den 7. april 2017
foretaget systematisk kontrol i relevante databaser
af alle rejsende, der krydser de ydre grænser. Disse databaser, som det er obligatorisk at søge
i, omfatter Schengeninformationssystemet og INTERPOL's database over stjålne og
bortkomne rejsedokumenter. Sammen med Kommissionens indsats for at øge mængden af
oplysninger, der indlæses i databasen over stjålne og bortkomne rejsedokumenter,
Schengeninformationssystemet
og
andre
dokumentdatabaser,
vil
det
øge
dokumentsikkerheden.
I ovennævnte rådskonklusioner af 27. marts 2017 understregedes også behovet for at
fremskynde gennemførelsen af
udvekslingen af certifikater til kontrol af fingeraftryk
gennem de centrale kontaktpunkter og kontrollen med ægtheden af chipdata ved hjælp af en
masterliste.
For så vidt angår den
liste over certifikater, der er nødvendige for elektronisk
autentifikation af rejsedokumenter,
offentliggjorde Kommissionen den 20. december 2016
den første Schengentest-masterliste og indledte i første halvår af 2017 et pilotforsøg
vedrørende grænsekontrol med Norge og Portugal. Der arbejdes også med at kontakte
tredjelande for at modtage deres pascertifikater. Kommissionen har påbegyndt arbejdet med at
oprette og opdatere en officiel masterliste, som er underskrevet ved brug af den CSCA-nøgle
(EU Laissez-Passer Country Signing Certificate Authority), for hvilken der blev opnået
autentifikation. Kommissionen overvejer, om er er behov for et retligt instrument vedrørende
en "masterlistepolitik", som gør det muligt at fastslå, hvornår et tredjelands certifikat kan
tilføjes til listen.
Hvad angår anvendelsen af biometriske applikationer til dokumentsikkerhed og
udveksling af certifikater,
gør medlemsstaternes centrale kontaktpunkter det muligt at
foretage en automatisk bilateral og sikker udveksling af de certifikater, der kræves til læsning
af fingeraftryk i rejsedokumenter. Kommissionen overvåger hver måned, hvilke fremskridt
der sker i retning af at gå fra testning til fuldt operationelle centrale kontaktpunkter i
medlemsstaterne. I øjeblikket er ti medlemsstater og associerede Schengenlande fuldt ud i
stand til at udveksle certifikater og kontrollere fingeraftryk på borgernes dokumenter i
operationelle systemer, mens 21 stadig er i testfasen. Kommissionen opfordrer
medlemsstaterne til at deltage aktivt med henblik på at få den direkte udveksling af
certifikater til at fungere.
Med hensyn til foranstaltningen
for at sikre bedre adgang til de relevante
informationssystemer
opfordres medlemsstaterne i betragtning 6 i forordning (EU) 2017/458
om ændring af Schengengrænsekodeksen til at sikre, at grænsevagter har adgang til relevante
databaser ved grænseovergangsstederne. Endvidere fastsættes det i artikel 40, stk. 8, i
forordningen om Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, at
værtsmedlemsstaterne skal tillade den europæiske grænse- og kystvagts holdmedlemmer at
30
SHARAKA-projektet
7
kom (2018) 0696 - Ingen titel
1954245_0009.png
konsultere de europæiske databaser, der er nødvendige for at opfylde de operationelle mål for
ind- og udrejsekontrol, overvågning og tilbagesendelse. Ligeledes omfatter
lovgivningsforslagene om ændring af forordningerne om visuminformationssystemet
31
og
Schengeninformationssystemet med henblik på grænsekontrol og politisamarbejde, som er
under drøftelse, bestemmelser om at give Det Europæiske Agentur for Grænse- og
Kystbevogtning adgang. Ud fra et operationelt perspektiv medtog Kommissionen i det årlige
arbejdsprogram for 2017 for Fonden for Intern Sikkerhed - Politi en direkte bevilling for at få
INTERPOL til at anvende sin teknologi i en række udvalgte medlemsstater for derved at øge
deres brug af databasen over stjålne og bortkomne rejsedokumenter og andre INTERPOL-
databaser og en indkaldelse af forslag, der er begrænset til medlemsstaterne, for at øge brugen
af databasen over stjålne og bortkomne rejsedokumenter og andre INTERPOL-databaser ved
grænseovergangsstederne ved EU's ydre grænser.
Udarbejdelse af en teknisk rapport om standarder for kontrolsystemer.
For at støtte
denne aktivitet er Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning ved at udvikle en
metode til testning og evaluering af systemerne til dokumentkontrol. Arbejdet startede i april
2018 og omfatter operationelle test af systemer til dokumentkontrol i virkelige
grænsekontrolscenarier i tredje kvartal; den endelige rapport skal foreligge ved udgangen af
2018. Resultaterne af metoden til evaluering af, hvordan systemerne til dokumentkontrol
fungerer. vil indgå i den tekniske rapport om kontrolsystemer i den tekniske undergruppe i
Artikel 6-Udvalget. Hvorvidt der gøres fremskridt, vil især afhænge af resultatet af førnævnte
evaluering fra Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning og af
medlemsstaternes engagement.
Et vigtigt fremskridt er den øgede operationelle støtte, der ydes af
ekspertisecentret for
bekæmpelse af dokumentsvig under Det Europæiske Agentur for Grænse- og
Kystbevogtnings
, der blev lanceret i februar 2018. Dette center indsætter medarbejdere fra
Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning i feltoperationer ved de ydre
grænser, bidrager til
informationsudvekslingen om dokumentsvig
og planlægger at oprette
et
forfalskningskontor,
der yder permanent teknisk og operationel støtte til dokumentkontrol.
Centret forvalter også
ekspertgruppen vedrørende dokumentkontrol,
der har til formål at
koordinere den overordnede støtte til medlemsstaterne i forbindelse med afsløring af
dokumentsvig og arbejder tæt sammen med den
horisontale ekspertgruppe vedrørende
dokumentsvig,
der blev oprettet inden for rammerne af EU's politikcyklus 2018-2021
32
for at
splitte netværk af kriminelle organisationer, der handler med falske og forfalskede
dokumenter. Centret er ved at færdiggøre et nyt forslag til et standardiseret format for
advarsler
33
, der er planlagt til at være klart ved udgangen af 2018.
For så vidt angår
bedre indsamling af data om tilfælde af dokumentsvig
forvalter Det
Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning EU's risikoanalysenetværk om
31
COM(2018) 302 final - Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning
(EF) nr. 767/2008, forordning (EF) nr. 810/2009, forordning (EU) 2017/2226, forordning (EU) 2016/399,
forordning XX/2018 [forordningen om interoperabilitet] og beslutning 2004/512/EF og om ophævelse af
Rådets afgørelse 2008/633/RIA.
EU's politikcyklus for organiseret og grov international kriminalitet/European
Multidisciplinary Platform
Against Crime Threats
(EMPACT)
2018-2021.
Den tidligere reference er dokument 5606/11 af 27.1.2011
"Proposal for the setting up of a standardised
format for national alerts on false identity and travel documents for national use and for distribution to third
countries".
32
33
8
kom (2018) 0696 - Ingen titel
1954245_0010.png
dokumentforfalskning (EDF-RAN) og samler information om både dokument- og
identitetssvindel, der opdages ved EU's ydre grænser, og bevægelser inden for
EU/Schengenområdet. Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning udvikler og
opdaterer også publikationer om specifikke dokumenter og spørgsmål i forbindelse med svig.
Fremadrettet vil Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning forbedre
datakvaliteten og udvide anvendelsesområdet for EU's risikoanalysenetværk om
dokumentforfalskning (EDF-RAN) til at omfatte f.eks. svigagtige dokumenter, der
fremlægges i forbindelse med visumansøgninger, og i forbindelse med afvisning før bording.
Vedrørende
nye tilfælde af dokumentsvig
behandlede Det Europæiske Agentur for Grænse-
og Kystbevogtning
billedmanipulering
på sit train-the-trainer-kursus i 2017 ("Vulnerability
assessment and testing for Automated Border Control systems") og i "Handbook on Impostor
Risk Profiles" fra 2017. Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning arbejder
fortsat med at forbedre uddannelses- og oplysningsredskaberne.
Med hensyn til
at fremme uddannelsesaktiviteter inden for nye områder af
dokumentsvindel
udviklede
Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning
i
samarbejde med Academy Eindhoven–ID Centre et pilotkursus om ekspertise inden for
identitetsspørgsmål, der bl.a. berører identitetsstyring, chipteknologi, biometri og midler til at
opdage digitalt bedrageri. Andet oplag er planlagt til at udkomme i 2018. På samme måde er
Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning ved at udvikle et specifikt modul
om underliggende dokumenter og opdatere sit kursusudbud, der spænder fra specialiserede
uddannelsesprogrammer til oplysningsarrangementer såsom omrejsende udstillinger, bistand
til tredjelande, webinarer og uddannelseskurser for konsulære medarbejdere. På dette område
har Kommissionen i partnerskab med Det Europæiske Agentur for Grænse- og
Kystbevogtning arrangeret seks workshops på udvalgte steder i udlandet
34
med det formål at
bistå EU's konsulære medarbejdere med at opdage falske dokumenter, der indsendes med
ansøgninger om visum til EU.
CEPOL
35
tilbyder uddannelser, webinarer og
udvekslingsprogrammer om dokumentsvig for medarbejdere.
Med henvisning til internationale interessenter er der løbende drøftelser mellem Det
Internationale Center for Udvikling af Migrationspolitikker, Nederlandene og Kommissionen
om potentiel brug af det nye mobilitetspartnerskabsinstrument med henblik på at håndtere
smugling ad luftvejen, som er et område, hvorom der foreligger meget få oplysninger, og
muligvis at støtte målrettet uddannelse i dokumentforfalskning i lufthavne i højrisikoområder.
Med hensyn til
vurderingen af gennemførligheden af et forslag om ændring eller revision
af direktivet om transportvirksomhedernes ansvar
36
,
så det omfatter krav om uddannelse,
er der ingen planer om at ændre dette direktiv i den nærmeste fremtid. Yderligere drøftelse er
nødvendige for at fastslå, om kurser for transportvirksomheder kan fremmes på andre måder.
Med hensyn til
at øge brugen af onlinedatabasen med falske og ægte dokumenter
(FADO)
og som opfølgning på Rådets konklusioner af 27. marts 2017 har Kommissionen
34
35
36
Moskva (nov. 2017), New Delhi, (jan. 2018), Nairobi (feb. 2018), Islamabad (marts 2018), Beijing (maj
2018), Abu Dhabi (juni 2018).
Den Europæiske Unions Agentur for Uddannelse inden for Retshåndhævelse.
Rådets direktiv 2001/51/EF af 28. juni 2001 om fastsættelse af supplerende bestemmelser til artikel 26 i
konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen af 14. juni 1985.
9
kom (2018) 0696 - Ingen titel
1954245_0011.png
foreslået, at Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning overtager og driver
FADO-systemet
37
.
Da FADO/PRADO-platformen er tilgængelig for interessenter, der ikke er eksperter i
dokumenters ægthed, bør drøftelserne om FADO's fremtid også omfatte foranstaltninger til at
forbedre tilgængeligheden af oplysninger om nye og falske dokumenter til interessenter,
der ikke er eksperter i dokumenters ægthed.
Adgangen for interessenter, der ikke er
eksperter i dokumenters ægthed, til sådanne oplysninger undersøges også i forbindelse med
projekter inden for forskning og udvikling, især dem, der vedrører mobilteknologi.
VI. KONKLUSIONER
Handlingsplanen har øget
synligheden af spørgsmålet om rejsedokumenters sikkerhed og
den underliggende infrastruktur for identitetsstyring.
Medlemsstaterne har støttet denne
holistiske tilgang. De fremskridt, der er gjort, omfatter udveksling af oplysninger om national
identitetspraksis og processen for registrering af biometriske data, forbedring af
sikkerhedselementerne i den ensartede udformning af visa og opholdstilladelser og løbende
drøftelse af, hvordan ID-korts sikkerhed kan forbedres. En mere sikker forvaltning af
rejsedokumenter og en bedre kontrol vil bidrage til at forbedre grænsebeskyttelsen,
migrationsstyringen og bane vejen for en effektiv og ægte sikkerhedsunion.
Sikkerhedsstandarderne for rejsedokumenter, herunder biometri, og grænsekontrolkrav
fastlægges på EU-niveau, men medlemsstaterne beholder det fulde ansvar for de
underliggende dokumenter og for at fremstille og udstede rejsedokumenter.
At skifte fokus
fra de faktiske dokumenter til tidligere og senere led i processen udgør et logisk skridt.
Ud af i alt toogtredive foreslåede foranstaltninger i handlingsplanen er omkring halvdelen af
dem afsluttet, og de resterende, der stort set hører under medlemsstaternes kompetence, er
enten langsigtede eller vil blive gennemført i de kommende måneder. Informationsdeling og
udveksling af bedste praksis bør fortsat hjælpe medlemsstaterne med at indkredse huller i
lovgivningen og tjene som incitament til at indføre ændringer i den nationale infrastruktur for
identitetsstyring.
Alt dette viser, at handlingsplanen har positive virkninger, men viser også behovet for, at
medlemsstaterne fortsætter med at sikre alle nødvendige skridt til
hurtigt at gennemføre de
resterende foranstaltninger i handlingsplanen og aktivt at engagere sig i samarbejde og
forbedring af informationsdeling på tværs af EU.
I sidste ende bør medlemsstaterne
løbende vurdere og se kritisk på deres egne processer samt søge at forbedre effektiviteten og
sikkerheden i hele identitetskæden.
Navnlig opfordrer
Kommissionen medlemsstaterne til hurtigt at gennemføre de
foranstaltninger, der er beskrevet i Rådets konklusioner af 27. marts og 18. december
2017,
især for så vidt angår forbedring af mekanismer til informationsudveksling og
administrativt samarbejde for at forbedre integriteten af de nationale identitetsrelaterede
processer, forbedre sikkerheden for underliggende dokumenter og tilpasse bedste praksis i EU
under fuld overholdelse af grundlæggende rettigheder, især med hensyn til beskyttelse af
37
COM(2018) 631 final af 12.9.2018.
10
kom (2018) 0696 - Ingen titel
personoplysninger. Kommissionen vil løbende overvåge fremskridtene og er fortsat fast
besluttet på at fremme drøftelserne og samarbejdet på dette område.
11