Europaudvalget 2018
KOM (2018) 0703
Offentligt
1963206_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Strasbourg, den 23.10.2018
COM(2018) 703 final
ANNEXES 1 to 2
BILAG
til
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, DET
EUROPÆISKE RÅD, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE
UDVALG OG REGIONSUDVALGET
Nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet: Styrkelse af deres rolle i EU's
politiske beslutningsproces
{COM(2018) 490} - {COM(2018) 491}
DA
DA
 kom (2018) 0703 - Ingen titel
1963206_0002.png
B
ILAG
I
Taskforcens ni anbefalinger
Taskforce-anbefaling 1
En fælles metode ("vurderingsskema") bør anvendes af Unionens institutioner og organer og af
de nationale og regionale parlamenter til at vurdere spørgsmål i tilknytning til nærhedsprincippet
(herunder EU's merværdi), proportionalitetsprincippet og retsgrundlaget for ny og eksisterende
lovgivning.
Denne vurderingsmetode bør omfatte kriterierne i protokollen om nærhedsprincippet og
proportionalitetsprincippet, der oprindelig var knyttet til Amsterdam-traktaten, og relevant
retspraksis ved Domstolen. Et foreslået standardvurderingsskema er knyttet som bilag til denne
rapport.
Under lovgivningsprocessen bør Europa-Parlamentet og Rådet systematisk kontrollere
nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet i lovgivningsudkast og i ændringer, de
foretager, ved hjælp af den fælles metode. De bør tage fuldt hensyn til Kommissionens vurdering i
dennes forslag, samt de (begrundede) udtalelser fra de nationale parlamenter og Det Europæiske
Regionsudvalg.
Taskforce-anbefaling 2
Kommissionen bør fleksibelt anvende den traktatbaserede 8-ugers frist for de nationale
parlamenter til at fremsætte deres begrundede udtalelser.
Denne fleksibilitet bør tage hensyn til fælles ferieperioder, samtidig med at den giver
Kommissionen mulighed for i videst muligt omfang at svare inden for 8 uger efter modtagelsen af
hver udtalelse.
Kommissionen bør på passende vis tage højde for de begrundede udtalelser, den modtager fra de
nationale parlamenter, og tilbagemeldinger, den modtager fra de regionale parlamenter med
lovgivningsmæssige
beføjelser,
i
sin
årsberetning
om
nærhedsprincippet
og
proportionalitetsprincippet. Den bør også rettidigt give medlovgiverne udførlig information om
forslag, som har givet anledning til væsentlige spørgsmål med hensyn til nærhedsprincippet.
Taskforce-anbefaling 3
Protokol nr. 2 TEU/TEUF bør revideres, når der er mulighed for det, for at give de nationale
parlamenter 12 uger til at udarbejde og fremsætte deres begrundede udtalelser og på en
udtømmende
måde
udtrykke
deres
synspunkter
om
nærhedsprincippet,
proportionalitetsprincippet og retsgrundlaget (kompetencetildeling) for den foreslåede lovgivning.
De nationale parlamenter bør høre regionale parlamenter med lovgivningsmæssige beføjelser,
hvis deres beføjelser i henhold til national ret berøres af forslaget til EU-lovgivning.
Taskforce-anbefaling 4
Kommissionen bør sammen med de nationale parlamenter og Det Europæiske Regionsudvalg
oplyse de nationale, lokale og regionale myndigheder om de muligheder, de har for at bidrage til
udformningen af politikkerne på et tidligt stadium.
Kommissionen bør inddrage de lokale og regionale myndigheder fuldt ud i høringsprocesserne
under hensyntagen til deres særlige rolle i gennemførelsen af EU-lovgivningen. Den bør fremme
lokale og regionale myndigheders deltagelse ved passende udformning af spørgeskemaer og ved i
konsekvensanalyser, forslag og tilbagemeldinger, der sendes til medlovgiverne, dels at give større
feedback på de lokale og regionale myndigheders synspunkter, dels at gøre disse mere synlige.
Medlemsstaterne bør følge Europa-Kommissionens vejledning og sammen med de lokale og
regionale myndigheder deltage på en meningsfuld måde ved udarbejdelsen af deres nationale
reformprogrammer og udformning og gennemførelse af strukturelle reformer som led i det
europæiske semester for at forbedre ejerskabet til og gennemførelsen af disse reformer.
Taskforce-anbefaling 5
Kommissionen bør sikre, at dens konsekvensanalyser og evalueringer systematisk tager hensyn til
territoriale virkninger og vurderer dem, hvor de er vigtige for de lokale og regionale
myndigheder. Lokale og regionale myndigheder bør bidrage til at identificere sådanne potentielle
virkninger i deres høringssvar og feedback på køreplaner.
Kommissionen bør revidere sine retningslinjer for bedre regulering og de tilhørende værktøjer i
overensstemmelse hermed og behandle spørgsmål forbundet med lovgivningens gennemførelse og
EU-merværdi og desuden sikre større synlighed af sine vurderinger af nærhedsprincippet,
1
 kom (2018) 0703 - Ingen titel
1963206_0003.png
proportionalitetsprincippet og relevante territoriale virkninger i sine forslag og ledsagende
begrundelser.
Taskforce-anbefaling 6
Europa-Parlamentet og Rådet bør konsekvent anvende skemaet for nærhedsprincippet under sine
forhandlinger for at fremme en kultur med bedre bevidsthed om spørgsmål, der er relevante for
de lokale og regionale myndigheder.
Kommissionen bør over for medlovgiverne fremhæve eventuelle synspunkter, den modtager fra
de lokale og regionale myndigheder i undersøgelsesperioden efter vedtagelsen af sine forslag.
Medlemsstaternes regeringer og nationale parlamenter bør opfordre de lokale og regionale
myndigheder til at udtrykke deres synspunkter og ekspertise i starten af lovgivningsproceduren.
Taskforcen opfordrer EU's medlovgivere til at overveje at invitere repræsentanter for lokale og
regionale myndigheder til deres møder eller at afholde høringer og arrangementer, hvor dette er
hensigtsmæssigt.
Taskforce-anbefaling 7
De regionale og nationale parlamenter bør undersøge, hvordan de mere effektivt kan
sammenkobler deres respektive platforme til udveksling af information (REGPEX og IPEX) for
at sikre, at lovgivningsproceduren og mekanismen til kontrol med nærhedsprincippet bedre
afspejler deres bekymringer.
Taskforce-anbefaling 8
Kommissionen bør udvikle en mekanisme til identifikation og evaluering af lovgivningen med
hensyn til nærhedsprincippet, proportionalitetsprincippet, forenkling, lovgivningsmæssig tæthed
og de lokale og regionale myndigheders rolle. Dette kunne bygge på Refitprogrammet og
Refitplatformen.
Generelt bør de lokale og regionale myndigheders erfaringer og deres netværk fuldt ud tages i
betragtning, når EU-lovgivningen overvåges og evalueres. Regionsudvalget bør gennemføre et nyt
pilotnetværk af regionale knudepunkter med henblik på at støtte gennemgange af
politikgennemførelsen.
Taskforce-anbefaling 9
Den næste Kommission bør sammen med Europa-Parlamentet og Rådet overveje at afbalancere
sit arbejde på nogle politikområder for at sikre en mere effektiv gennemførelse snarere end at
tage initiativ til ny lovgivning på områder, hvor den eksisterende lovgivning er moden og/eller for
nylig er blevet væsentligt revideret.
2
 kom (2018) 0703 - Ingen titel
1963206_0004.png
B
ILAG
II
Standardskema til vurdering af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet
gennem hele politikcyklussen (tager fra taskforcens rapport om nærhedsprincippet,
proportionalitetsprincippet og "mindre, men mere effektivt")
Institut*
Forslagets
betegnelse
eller
initiativets
Institutionel(le) reference(r)
Formål med og begrundelse for dette vurderingsnet
Dette skema har til formål at skabe en fælles og sammenhængende tilgang til vurdering af et
givent forslags eller initiativs overensstemmelse med de traktatbaserede principper om nærhed
og proportionalitet. Det er beregnet til at blive brugt af Europa-Kommissionen ved lanceringen
af sine forslag, af de nationale parlamenter, når de udarbejder deres begrundede udtalelser i
henhold til protokol nr. 2 til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), samt
af Europa-Parlamentet og Rådet som EU's lovgivere. Skemaet er også beregnet til at blive
anvendt til initiativer fra en gruppe medlemsstater, anmodninger fra Domstolen, henstillinger fra
Den Europæiske Centralbank og anmodninger fra Den Europæiske Investeringsbank om
vedtagelse af retsakter (artikel 3 i protokol nr. 2).
Nærhedsprincippet er med til at bestemme, om det er berettiget for Unionen at handle inden for
de fælles eller understøttende beføjelser, den er tildelt i henhold til traktaterne, eller om det er
mere hensigtsmæssigt, at medlemsstaterne handler på passende nationale, regionale eller lokale
niveauer. To kumulative aspekter, nemlig EU-nødvendighed og EU-merværdi, bør begge være
opfyldt, hvis kontrollen af overholdelsen af nærhedsprincippet skal falde positivt ud. Disse
uddybes yderligere nedenfor.
Proportionalitetsprincippet bidrager til at sikre, at intensiteten af lovgivningsmæssige
forpligtelser eller en politisk tilgang er i overensstemmelse med de påtænkte målsætninger for
politikken eller lovgivningen. Det betyder, at indholdet og formen for Unionens indsats ikke må
gå ud over det, der er nødvendigt for at nå de tilsigtede mål.
Konsekvensanalyser udarbejdet af Europa-Kommissionen til støtte for sine forslag vil indeholde
en vurdering af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet. Hertil kommer, at hvert
forslag fra Kommissionen ledsages af en begrundelse, der også
—
som krævet i protokol nr. 2 til
TEUF i tillæg til kravene om omfattende høringer, inden der foreslås en retsakt, og om hensyn til
den lokale og regionale dimension af en påtænkt handling
—
indeholder Kommissionens
vurdering af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet.
Selv om dette vurderingsskema kun omhandler nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet,
kan hver institution, der anvender det, frit tilføje elementer, der er nyttige for deres egne interne
processer og prioriteter. F.eks. kan skemaet tilpasses til at omfatte en vurdering af
Kommissionens anvendelse af instrumenter til bedre regulering eller politiske aspekter i
Kommissionens forslag.
* Ikke alle spørgsmål i dette standardvurderingsskema er relevante for alle institutioner.
3
 kom (2018) 0703 - Ingen titel
1963206_0005.png
1. Kan EU handle? Hvad er retsgrundlaget og kompetencen for EU's planlagte indsats?
1.1 Hvilken eller hvilke artikler i traktaten bruges til at støtte lovgivningsforslaget eller det
politiske initiativ?
1.2 Er der for så vidt angår Unionens beføjelser som omhandlet ved denne traktatartikel
tale om enekompetence, delt kompetence eller understøttende kompetence?
Nærhedsprincippet gælder ikke på områder, hvor EU har enekompetence, som defineret i artikel
3 i TEUF. Det er det specifikke retsgrundlag der afgør, om forslaget falder ind under
mekanismen til kontrol med nærhedsprincippet. Artikel 4 i TEUF skitserer de områder, hvor
kompetencen er delt mellem EU og medlemsstaterne, og artikel 6 i TEUF skitserer de områder,
hvor Unionen kun har kompetence til at støtte medlemsstaternes handlinger.
2. Nærhedsprincippet: Hvorfor bør EU handle?
2.1 Opfylder forslaget de proceduremæssige krav i protokol nr. 2:
–
Har der været en bred høring, før handlingen foreslås?
–
Er der en detaljeret erklæring med kvalitative og, om muligt, kvantitative indikatorer, der gør
det muligt at vurdere, om handlingen bedst kan nås på EU-plan?
2.2 Indeholder begrundelsen (og enhver konsekvensanalyse), der ledsager
Kommissionens forslag, en tilstrækkelig begrundelse for overensstemmelse med
nærhedsprincippet?
2.3 På baggrund af svarene på nedenstående spørgsmål, kan målene for den
foreslåede indsats opnås tilstrækkeligt af medlemsstaterne alene (nødvendigheden af
EU-handlinger)?
a)
Er der større/væsentlige multinationale/grænseoverskridende aspekter vedrørende de
problemer, der behandles? Er disse blevet kvantificeret?
b)
Ville nationale handlinger eller fraværet af EU-handling være i konflikt med traktatens
centrale mål eller skade de øvrige medlemsstaters interesser betydeligt?
c)
I hvilket omfang har medlemsstaterne evne til eller mulighed for at træffe passende
foranstaltninger?
4
 kom (2018) 0703 - Ingen titel
1963206_0006.png
d)
Hvordan varierer problemet og dets årsager (f.eks. negative eksternaliteter, afsmittende
virkninger) på tværs af de nationale, regionale og lokale niveauer i EU?
Er problemet udbredt i hele EU eller begrænset til nogle få medlemsstater?
e)
f)
Er medlemsstaterne overbebyrdet med hensyn til opfyldelsen af målene for den påtænkte
foranstaltning?
g)
Hvordan er de forskellige nationale, regionale og lokale myndigheders
synspunkter/foretrukne handlinger forskellige i hele EU?
2.4 På baggrund af svarene på nedenstående spørgsmål, kan målene for den foreslåede
indsats bedre opnås på EU-plan på grund af omfanget eller virkningerne af denne aktion
(EU-merværdi)?
Er der klare fordele ved en indsats på EU-plan?
a)
b)
Er der stordriftsfordele? Kan målene opfyldes mere effektivt på EU-plan (større fordele
pr. enhedsomkostning)? Vil det indre markeds funktion blive forbedret?
c)
Hvad er fordelene ved at erstatte forskellige nationale politikker og regler med en mere
homogen politisk tilgang?
d)
Opvejer fordelene ved EU-indsats medlemsstaternes og de lokale og regionale
myndigheders tab af kompetence (ud over omkostninger og fordele ved at handle på
nationalt, lokalt og regionalt plan)?
Vil der være bedre juridisk klarhed for dem, der skal gennemføre lovgivningen?
e)
5
 kom (2018) 0703 - Ingen titel
1963206_0007.png
3. Proportionalitetsprincippet: Hvordan EU bør agere
3.1 Indeholder begrundelsen (og enhver konsekvensanalyse), der ledsager Kommissionens
forslag, en passende begrundelse for forslagets proportionalitet og en erklæring, der gør det
muligt at vurdere, om forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet?
3.2 Baseret på svarene på nedenstående spørgsmål og oplysninger tilgængelige fra enhver
konsekvensanalyse, begrundelsen eller andre kilder, er den foreslåede handling en passende
måde at nå de tilsigtede mål på?
a)
Er initiativet begrænset til de aspekter, som medlemsstaterne ikke selv kan klare på
tilfredsstillende vis, og hvor Unionen kan gøre det bedre?
b)
Er formen af Unionens handling (instrumentvalg) berettiget, så simpelt som muligt og i
overensstemmelse med tilfredsstillende opnåelse og sikring af opfyldelsen af de
forfulgte målsætninger (f.eks. valg mellem regulering, (ramme)direktiv, henstilling eller
alternative regulerende metoder såsom samregulering mv.)?
c)
Giver Unionens indsats så megen plads til en national beslutning som muligt, samtidig
med at de opnåede mål opfyldes på tilfredsstillende vis? (for eksempel, er det muligt at
begrænse europæisk indsats til mindstekrav eller anvende et mindre stringent politisk
instrument eller en mindre stringent politisk tilgang?).
d)
Udvikler initiativet økonomiske eller administrative omkostninger for Unionen, de
nationale regeringer, regionale eller lokale myndigheder, økonomiske aktører eller
borgere? Står disse omkostninger i forhold til det mål, der skal nås?
e)
Er der, under overholdelse af EU-lovgivningen, taget hensyn til særlige omstændigheder
i de enkelte medlemsstater?
6