Europaudvalget 2018
KOM (2018) 0706
Offentligt
1958679_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 26.10.2018
COM(2018) 706 final
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
EU-konkurrencereglernes anvendelse på landbrugssektoren
{SWD(2018) 450 final}
DA
DA
 kom (2018) 0706 - Ingen titel
1958679_0002.png
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
EU-konkurrencereglernes anvendelse på landbrugssektoren
1.
1.
I
NDLEDNING
I henhold til artikel 225, litra d), i forordning (EU) nr. 1308/2013 (herefter
"forordning om den fælles markedsordning")
1
forelægger Kommissionen senest den
31. december 2017 Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om
konkurrencereglernes anvendelse på landbrugssektoren, navnlig om anvendelsen af
artikel 209 og 210 og af artikel 169, 170 og 171, 209 og 169 i forordningen om den
fælles markedsordning.
Denne rapport er baseret på input fra nationale konkurrencemyndigheder,
medlemsstater og private organisationer til Kommissionen, Europa-Kommissionens
undersøgelser af producentorganisationer inden for olivenolie, markafgrøder og
oksekød (2017) og af brancheorganisationer (2016).
"Landbrugssektoren" omfatter de produkter, der er anført i artikel 1, stk. 2, og bilag I
i forordningen om den fælles markedsordning.
Rapporten dækker perioden fra 1. januar 2014 til medio 2017, for så vidt angår
undtagelser fra konkurrencereglerne i forordningen om den fælles markedsordning,
og fra 1. januar 2012 til medio 2017 for beskrivelsen af kartelretlige undersøgelser
(herefter benævnt "perioden")2. Arbejdsdokumentet fra Kommissionens
tjenestegrene indeholder yderligere oplysninger om undtagelser
og
kartelundersøgelser.
1.1.
EU’s konkurrenceregler
2.
3.
4.
5.
I henhold til artikel 101 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
(TEUF) er aftaler mellem to eller flere uafhængige markedsaktører, der begrænser
konkurrencen, forbudt. Disse omfatter navnlig prisfastsættelsesaftaler, der fjerner
incitamenter til at forbedre produktionen og udgør alvorlige overtrædelser. I henhold
til artikel 101, stk. 3, i TEUF er aftaler fritaget for forbuddet i artikel 101, stk. 1, hvis
de skaber objektive økonomiske fordele, der opvejer de negative virkninger af en
begrænsning af konkurrencen, f.eks. ved at bidrage til at forbedre produktionen eller
fordelingen af varer, samtidig med at de sikrer forbrugerne en rimelig andel af
fordelen herved. Begrænsningen skal også være uundværlig, og konkurrencen må
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles
markedsordning for landbrugsprodukter (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671).
For perioden 2004-2011, se
report on competition law enforcement and market monitoring activities
by the European competition authorities in the food sector
(rapport om håndhævelse af
konkurrencelovgivningen og europæiske konkurrencemyndigheders overvågningsaktiviteter i
fødevaresektoren).
1
1
2
 kom (2018) 0706 - Ingen titel
1958679_0003.png
ikke udelukkes. Markedsoperatører vurderer selv, om betingelserne i artikel 101 i
TEUF er opfyldt3.
6.
Landbrugssektoren kan også blive omfattet af undtagelser i henhold til de generelle
konkurrenceregler, f.eks. den såkaldte gruppefritagelsesforordningen for
specialiseringsaftaler.
4
Såfremt parterne ikke producerer eller forarbejder varer, der
tilsammen
overstiger
20 %
af
det
relevante
marked,
tillader
gruppefritagelsesforordningen fælles salg af sådanne produkter. Dette er f.eks.
relevant for andelsforeninger, som ofte er involveret i forarbejdningsaktiviteter.
I henhold til
artikel 102 i TEUF
er det ikke tilladt virksomheder, der indtager en
dominerende stilling på et bestemt marked, at misbruge denne stilling ved f.eks. at
opkræve urimelige priser eller begrænse produktionen.
1.2.
Anvendelsen af EU’s konkurrenceregler på landbrugssektoren
7.
8. TEUF giver landbrugssektoren en særstatus. I henhold til artikel 42 i TEUF finder
EU's konkurrenceregler anvendelse på produktion af og handel med
landbrugsprodukter i det omfang, Europa-Parlamentet og Rådet beslutter dette inden
for rammerne af de bestemmelser og efter den procedure, der er fastsat i artikel 43,
stk. 2, i TEUF samt under hensyntagen til de i artikel 39 i TEUF angivne
målsætninger.
Målsætningerne
er
at
forøge
produktiviteten,
sikre
landbrugsbefolkningen en rimelig levestandard, stabilisere markederne, sikre
forsyningerne og sikre forbrugerne rimelige priser på landbrugsvarer. Domstolen
anerkender den fælles landbrugspolitiks forrang i forhold til traktatens målsætninger
på konkurrenceområdet.
5
Den anerkender, at opretholdelse af en effektiv konkurrence
er en af målsætningerne for den fælles landbrugspolitik og den fælles
markedsordning.6.
2.
U
NDTAGELSER FRA ARTIKEL
101,
STK
. 1,
I
TEUF
9. EU's konkurrenceregler finder anvendelse på produktion af og handel med
landbrugsprodukter, medmindre andet følger af artikel 206 i forordningen om den
fælles markedsordning. Den fælles markedsordning indeholder undtagelser fra
anvendelsen af artikel 101 i TEUF, som gælder for alle eller visse landbrugssektorer
eller håndterer specifikke situationer.
3 Til orientering, Europa-Kommissionens retningslinjer fra 2004 om anvendelsen af traktatens
artikel 81, stk. 3 (nuværende artikel 101, stk. 3, i TEUF).
4 Kommissionens forordning 1218/2010 af 14. december 2010 om anvendelse af artikel 101, stk. 3, i
traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på visse kategorier af specialiseringsaftaler, EUT
L 335/43 af 18.12.2010.
5 Dom af 29. oktober 1980, sag 139/79,
Maizena,
EU:C:1980:250, præmis 23, dom af 5. oktober 1994,
Tyskland mod Rådet
C-280/93, EU:C:1994: 367, præmis 61, dom af 19. september 2013,
Panellionios
Szdesmos Viomichanion Metapoiisis Paknou,
C-373/11, EU: C: 201: 567, præmis 39, og senest i dom
af 14. november 2017,
APVE m.fl.,
C-671/15, EU:C:2017:860, præmis 37.
6 Dom af 9. september 2003, sag
Milk Marque
og National Farmers’ Union,
C-137/00,
ECLI:EU:C:2003:429, præmis 57, dom af 14. november 2017, sag
APVE m.fl.,
C-
671/15,EU:C:2017:860, præmis 37 og 48.
2
 kom (2018) 0706 - Ingen titel
1958679_0004.png
10. Nedenstående figur beskriver rammerne for konkurrencereglerne og undtagelser før
den 1. januar 20187.
Figur 1
Konkurrenceregler før 1.1.2018
11. Mange af disse undtagelser gælder for det arbejde, der udføres af anerkendte
producentorganisationer (PO), hvis aktiviteter er beskrevet i artikel 152 i
forordningen om den fælles markedsordning andre finder anvendelse på landbrugere
og landbrugsorganisationer (artikel 209), og artikel 210 i forordningen om den fælles
markedsordning gælder for vertikalt samarbejde i forsyningskæden af anerkendte
brancheorganisationer.
12.
Specielt med hensyn til sektoren for frugt og grøntsager vedrørende en PO’s
aktiviteter indeholder artikel 160 i forordningen om den fælles markedsordning et
7 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2393 af 13. december 2017 om ændring af
forordning (EU) nr. 1305/2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske
Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), (EU) nr. 1306/2013 om finansiering,
forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik, (EU) nr. 1307/2013 om fastsættelse af regler
for direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger inden for rammerne af den fælles
landbrugspolitik, (EU) nr. 1308/2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og (EU) nr.
652/2014 om bestemmelser vedrørende forvaltning af udgifter i tilknytning til fødevarekæden,
dyresundhed og dyrevelfærd samt til plantesundhed og planteformeringsmateriale (EUT 2017 L 350, s.
15 "Omnibusforordning", ændret ved artikel 152 i forordning om den fælles markedsordning for at
medtage
en eksplicit undtagelse fra konkurrencereglerne for PO’er/SPO’er i alle sektorer).
3
 kom (2018) 0706 - Ingen titel
1958679_0005.png
krav om, at producentorganisationer skal markedsføre hele deres pågældende
produktion gennem producentorganisationen. I henhold til artikel 11 i
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/8918 er den vigtigste aktivitet for
producentorganisationer i sektoren for frugt og grøntsager koncentration af udbuddet
og
afsætning
af
deres
medlemmers
produkter.
I en nylig sag om producentorganisationer inden for sektoren for frugt og grøntsager
fastslog Domstolen, at artikel 101 i TEUF ikke kan finde anvendelse på visse af disse
PO’ers aktiviteter (f.eks. planlægning, vedtagelse af en prispolitik)9.
Årsrapporter fra
medlemsstaterne viser, at PO'er/SPO'er afsatte ca. 50 % af den samlede produktion af
frugt og grøntsager i EU i 2015.
13.
Anerkendelse af PO’er og SPO’er sker via medlemsstaterne. Der findes i øjeblikket
mere end 1 700 anerkendte PO'er og 60 SPO'er i EU i sektoren for frugt- og
grøntsager. Dette skyldes, at EU's medfinansiering af driftsprogrammer er afsat til
anerkendte POI’er. I mælkesektoren findes der omkring 300 anerkendte PO'er og 7
SPO'er. Der er ca. 1 200 anerkendte PO'er og 9 SPO'er i de øvrige sektorer, især for
kød, olivenolie og korn10.
14. Selv om denne rapport er begrænset til den periode, der er nævnt i stk. 4, skal der her
omtales
to nylige udviklinger.
15. For det første fastslog Domstolen i Endives-dommen
11
, at praksis som f.eks.
koordinering af mængde- og prispolitikker samt udveksling af kommercielt
følsomme oplysninger mellem producentorganisationer (PO'er) og sammenslutninger
af producentorganisationer (SPO'er), er forbudt i henhold til artikel 101 i TEUF.
Domstolen konstaterede også, at 101 i TEUF under visse omstændigheder måske
ikke finder anvendelse inden for anerkendte
PO’er og sammenslutninger af
producentorganisationer (SPO'er), på sådanne aktiviteter, der udføres af en given
PO/SPO. De foreliggende praksisser skal navnlig være
strengt nødvendige
og
forholdsmæssige
for at gennemføre de mål, der er opstillet for PO'er/SPO'er i EU-
lovgivningen.
16. For det andet fastsætter artikel 152 i forordningen om den fælles markedsordning,
som ændret ved omnibusforordningen, pr. 1. januar 2018 en undtagelse fra
artikel 101 i TEUF for
anerkendte PO'er/SPO'er.
For at gøre brug af denne
undtagelse skal PO'en/SPO'en inddrage mindst én af producentorganisationens
aktiviteter (f.eks. transport, lagring), reelt udøve aktiviteten, koncentrere udbuddet og
afsætte sine medlemmers produkter.
8 EUT L 138 af 25.5.2017, s. 4.
9 Se stk. 15 nedenfor.
10 Data for 2016. Dataene er baseret på medlemsstaternes indberetninger vedrørende frugt- og
grøntsagssektoren og mælkesektoren. For de øvrige sektorer er data foreløbige tal baseret på
medlemsstaternes svar på Kommissionens anmodning fra april 2017.
11 Dom af 14. november 2017,
APVE m.fl.,
C-671/15,EU:C:2017:860, præmis 43 ff. Sagen vedrørte
bestemmelser i forordning (EU) nr. 1234/2007..
4
 kom (2018) 0706 - Ingen titel
2.1.
Almindelige konkurrencemæssige
markedsordning
undtagelser
i
den
fælles
2.1.1. Artikel 209 i forordningen om den fælles markedsordning
17. Artikel 209, stk. 1, 2. afsnit, i forordningen om den fælles markedsordning, som har
eksisteret med lignende ordlyd siden 1962, udgør en generel undtagelse fra
artikel 101, stk. 1, i TEUF for landbrugere, der arbejder sammen. Aftalerne
må ikke
i) bringe målene i artikel 39 i TEUF i fare, ii) medføre et krav om at anvende en fast
pris, og iii) udelukke konkurrencen. Da landbrugerne vurderer anvendeligheden af
undtagelsesbestemmelsen i aftalen selv uden underretning af medlemsstaterne eller
Kommissionen, har Kommissionen ikke nogen oplysninger om, hvor ofte
landbrugere har gjort brug af denne undtagelse. Parterne i undersøgelser af
konkurrencesager henviste sjældent til artikel 209 i fusionsmarkedsordningen.
18. Konkurrencemyndigheden i
Nederlandene
beskæftigede sig i to undersøgelser med
artikel 176 i forordning 1234/2007, som lå forud for artikel 209 i forordningen om
den fælles markedsordning. I en af disse undersøgelser i 2012 pålagde den nationale
konkurrencemyndighed en gruppe landbrugsproducenter, grossister og
forarbejdningsvirksomheder en bøde for en aftale, der begrænsede produktionen af
sølvhindeløg. Aftaleparterne udvekslede ligeledes prisoplysninger med det formål at
tilpasse priserne og opnå den højest mulige pris. For at støtte aftale opkøbte de flere
konkurrerende løgproducenter, som efter erhvervelsen ikke længere ville fremstille
sølvhindeløg. Parterne gjorde gældende, at aftalen kunne være omfattet af
undtagelsen, fordi den var nødvendig for at øge produktiviteten og udbyttet af
produktionen samt for at opnå rimelige priser. Konkurrencemyndigheden fandt, at
undtagelsen ikke fandt anvendelse, da 1) parterne ikke var del af en national
markedsordning, 2) de årlige produktionskvoter havde til formål at hæve priserne
over det konkurrencedygtige niveau, og at aftalen ikke bidrog til at sikre forbrugerne
forsyninger til rimelige priser, og 3) aftalerne omfattede beregning af faste priser.
Artikel 210 i forordningen om den fælles markedsordning
—
aftaler
med brancheorganisationer (IBO)
2.1.2.
19. I henhold til artikel 210 i forordningen om den fælles markedsordning kan anerkendte
brancheorganisationer benytte sig af en undtagelse fra artikel 101, stk. 1, i TEUF. De
skal anmelde deres aftaler til Kommissionen, og hvis Kommissionen ikke finder dem
uforenelige
med EU’s regler inden for 2 måneder efter, at den har modtaget en
fuldstændig anmeldelse, finder artikel 101, stk. 1, i TEUF ikke anvendelse. Aftalen
må ikke medføre fastsættelse af priser eller kvoter eller føre til markedsopdeling eller
skabe andre konkurrencefordrejninger. Kommissionen har modtaget
to meddelelser
fra brancheorganisationer i medfør af denne artikel.
20. I januar 2015 gjorde Kommissionen ikke indsigelse mod en aftale fra
Centre
National Interprofessionnel de l'Economie Laitière (CNIEL),
der fastsatte salgspriser
5
 kom (2018) 0706 - Ingen titel
1958679_0007.png
for visse mælkeegenskaber. Da mælkeprisen afhænger af mælkens sammensætning
og kvalitet, offentliggør de regionale organisationer i CNIEL værdierne for
forskellige tekniske mælkespecifikationer, der er baseret på forskellige parametre
(f.eks. mælkens fedtindhold, mælkens oprindelse på grundlag af type kvæg, kriterier
for hygiejne og sundhed), der udløser bonusser eller bøder i forhold til basisprisen.
Mælkeproducenter og opkøbere kan på frivillig basis i deres kontrakter henvise til de
offentliggjorte salgspriser for at aftale en præmie eller en sanktion i forhold til den
grundlæggende mælkepris.
21. I juni 2017 gjorde Kommissionen ikke indsigelse mod den franske
brancheorganisation
Comité national interprofessionnel de la fra terre (CNIPT)
for
dens fastsættelse af en prisindikator for kartofler. Prisindikatoren er baseret på
aggregerede data for, hvordan landbrugere tidligere er blevet afregnet for visse
kartoffelsorter. Offentliggørelse af disse oplysninger skal øge kendskabet til
forsyningskæden. Kartoffelavlere og opkøbere kan på frivillig basis henvise til den
offentliggjorte prisindikator i deres individuelle kontrakter.
22. Der findes i øjeblikket
128 anerkendte brancheorganisationer
i ni medlemsstater i
Den Europæiske Union, og langt størstedelen af disse brancheorganisationer befinder
sig i Frankrig og Spanien (med hhv. 65 og 27 brancheorganisationer). De fleste af
brancheorganisationerne opererer i vin-, frugt- og grøntsagssektoren12.
2.2.
Sektorspecifikke
markedsordning
undtagelser
i
forordningen
om
den
fælles
2.2.1. Kontraktforhandlinger
23. I den periode, som denne beretning dækker, gav forordningen om den fælles
markedsordning i fire sektorer - olivenolie, oksekød og markafgrøder samt mælk og
mælkeprodukter
— PO’er mulighed for at forhandle
forsyningskontrakter for salget
af deres medlemmers respektive produkter. Foranstaltningerne havde det fælles
formål at styrke landbrugernes forhandlingsposition i forhold til deres partnere, men
de betingelser og aktiviteter, der godkendes i henhold til disse bestemmelser, afviger
fra hinanden.
24.
Anerkendte PO’er har siden 2012 i henhold til artikel
149 i forordningen om den
fælles markedsordning i
mælkesektoren,
med forbehold for kvantitative
begrænsninger, kunnet deltage i kontraktforhandlinger uden at være forpligtet til at
koncentrere udbuddet og afsætte deres medlemmers produkter eller integrere en
effektivitetsfremmende aktivitet hos deres producenter. En PO kan forhandle en pris
for levering af råmælk til forarbejdningsvirksomheder. Gennemførelsen af denne
bestemmelse blev beskrevet i Kommissionens rapporter fra 2014 og 201613. Ni
medlemsstater berettede om leverancer af råmælk under kollektivt forhandlede
kontrakter i 2016. De kollektivt forhandlede mængder androg 22,8 mio. ton, svarende
12 Årlige rapporter fra medlemsstaterne og Arcadia/Lei Wageningen-undersøgelsen.
13 https://ec.europa.eu/agriculture/milk/milk-package_en.
6
 kom (2018) 0706 - Ingen titel
1958679_0008.png
til 15 % af de samlede mælkeleverancer i EU i 2016. Den sektorspecifikke
undtagelse for mælk i artikel 149 i forordningen om den fælles markedsordning er
fortsat gældende.
25. Siden 2014 har artikel 169, 170 og 171 i forordningen om den fælles markedsordning
muliggjort fælles salg og salgsrelaterede aktiviteter af landbrugsprodukter i
olivenolie-, oksekøds- og markafgrødesektoren
fra producenter via anerkendte
PO’er. Med forbehold for kvantitative begrænsninger kan PO’en forhandle
forsyningskontrakter, forudsat at den koncentrerer forsyning og markedsfører
medlemmernes produkter. Den skal yderligere integrere mindst én af
producentmedlemmernes aktiviteter, som med sandsynlighed vil skabe væsentlige
effektiviseringer. I 2015 vedtog Kommissionen retningslinjer for anvendelsen af
disse bestemmelser14. Bestemmelserne er blevet ophævet pr. 1. januar 2018 ved
forordning (EU) 2017/2393. Selv om undtagelsesbestemmelserne vedrørende
olivenolie, oksekød og visse markafgrøder er blevet ophævet, fortsætter de med at
være retligt relevante for disse aktiviteter, der fandt sted, før ændringerne i
omnibusforordningen trådte i kraft den 1. januar 2018.
26. For at kunne drage fordel af undtagelsen for disse tre sektorer skal PO'en give sin
medlemsstats kompetente myndighed oplysning om mængden af det produkt, der er
omfattet af forhandlingerne. Medlemsstaten skal underrette Kommissionen.
Kommissionen har ikke siden ikrafttrædelsen af forordningen om den fælles
markedsordning modtaget sådanne meddelelser.
27. I 2017 iværksatte Kommissionen en undersøgelse af producentorganisationer og
deres aktiviteter i de tre sektorer.
Resultaterne
viser, at der er mange flere
ikkeanerkendte PO’er/SPO’er end anerkendte
PO'er/SPO'er. Det samlede antal
anerkendte og ikkeanerkendte PO’er og SPO’er er ca. 1
400 enheder i
olivenoliesektoren omkring 800 i oksekødssektoren og ca. 1 600 i sektoren for
markafgrøder.
28.
Resultaterne
viser også, at ca. to tredjedele af PO'er og SPO'er gennemfører
kontraktforhandlinger, og at stort set alle de PO'er og SPO'er´, der gør dette, også
udøver mindst én af de effektivitetsfremmende aktiviteter, der kræves i artikel 169-
171 i forordningen om den fælles markedsordning, og de mest almindelige
effektivitetsfremmende aktiviteter er kvalitetskontrol, distribution/transport og indkøb
af rå-
og hjælpestoffer. PO’er udfører disse effektivitetsfremmende aktiviteter først
og fremmest, fordi de mener, at disse aktiviteter forbedrer deres position i
forhandlinger med køberne. Ingen PO har opfyldt alle de administrative krav
(anerkendelse og indberetning af forhandlede mængder) til udnyttelse af undtagelsen.
14 Kommissionens meddelelse, EUT C 431 af 22.12.2015, s. 1.
7
 kom (2018) 0706 - Ingen titel
1958679_0009.png
2.2.2. Andre undtagelser, herunder kriseforanstaltninger
29. Artikel 150 og 172 i forordningen om den fælles markedsordning giver PO'er
mulighed for at aftale at
tilpasse udbuddet til efterspørgslen
og sikre merværdien
og kvaliteten af visse produkter. For udbuddet af
BOB-/BGB-oste15
har
Frankrig
anvendt udbudsstyring for
otte
og
Italien
for
fire oste
under anvendelse af artikel
150 i forordningen om den fælles markedsordning. En lignende mulighed for levering
af BOB/BGB-skinke er hidtil kun blevet anvendt af
Italien
i medfør af artikel 172 i
forordningen om den fælles markedsordning. For så vidt angår
vin,
underrettede
Frankrig
(17
sager)
og
Spanien
(1
sag)
Kommissionen om, at de havde fastlagt
afsætningsregler for at regulere udbuddet i overensstemmelse med artikel 167 i
forordningen om den fælles markedsordning.
30. Inden for
sukkersektoren
giver Kommissionens delegerede forordning (EU)
2016/116616 sukkerforarbejdningsvirksomheder og sukkerroeavlere mulighed for at
aftale at dele værdi og tab mellem dem, på visse betingelser. Værdidelingsklausulen
er frivillig og bør kun aftales mellem én sukkerproducent (dvs. ikke noget samarbejde
mellem flere forarbejdningsvirksomheder) og sukkerroeavlere samtidigt. Parterne kan
ikke fastsætte priser for sukkerroer. Værdideling er almindeligt anvendt, dvs. i 35 af
de 42 brancheaftaler17, som Kommissionen har indsamlet oplysninger om.
31. Artikel 33 i forordningen om den fælles markedsordning giver mulighed for, at
producentorganisationer i sektoren for frugt og grøntsager kan gennemføre
forskellige
foranstaltninger
under
driftsprogrammer,
bl.a.
produktionsplanlægning og kriseforanstaltninger.
Disse foranstaltninger
medfinansieres af EU. I 2015 tegnede EU's finansielle bistand til
kriseforanstaltninger sig for 50 mio. EUR.
32. I en situation med alvorlige skævheder på markederne giver artikel 222 i
forordningen om den fælles markedsordning mulighed for
aftaler med anerkendte
PO’er/SPO’er og brancheorganisationer
i alle landbrugssektorer i en begrænset
periode på seks måneder, som kan fornyes én gang. Sådanne kriseforanstaltninger,
som f.eks. tilbagetrækning af produkter fra markedet, er blevet godkendt af
Kommissionen under mælkekrisen i perioden fra april 2016 til april 2017.
Kommissionen har ikke modtaget nogen oplysninger om, at denne tilladelse har
været bragt i anvendelse.
15 BOB er "beskyttet oprindelsesbetegnelse" og BGB er "beskyttet geografisk betegnelse".
16 Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/1166 af 17. maj 2016 for så vidt angår
købsbetingelser for sukkerroer i sukkersektoren fra den 1. oktober 2017.
17
Det
er
aftaler
mellem
sukkerroeavlere
eller
deres
organisation
og
sukkerforarbejdningsvirksomheder eller deres organisationer, der skal indgås forud for en individuel
leveringskontrakt, jf. artikel 125 i forordningen om den fælles markedsordning.
8
 kom (2018) 0706 - Ingen titel
1958679_0010.png
2.3.
Artikel 101, stk. 3, i TEUF
33. Aftaler mellem uafhængige producenter, f.eks. om mængde og omsætning, kan
undtages i henhold til artikel 101, stk. 3, i TEUF, såfremt betingelserne i stk. 5 er
opfyldt.
34.
Den nationale konkurrencemyndighed i Letland
undersøgte i 2013 på eget
initiativ to mejerikooperativers aftale om fælles forarbejdning, som omfattede
fastsættelse af råmælkspriser i henhold til national konkurrenceret (svarende til
artikel 101, stk. 3, i TEUF). Den nationale konkurrencemyndighed fandt, at aftalen
kunne undtages, da alle betingelser var opfyldt.
35. I 2013 indledte den
nationale konkurrencemyndighed i Frankrig
en undersøgelse
på grundlag af en klage og pålagde fem svineslagterier bøder for at indgå aftale om
de mængder svinekød, der skulle købes af landbrugere, der producerer levende svin.
Målet var at nedbringe de priser, der betales til landmændene.
Konkurrencemyndigheden pålagde ligeledes en sammenslutning af slagterier en bøde
for at sende prisinstrukser til sine medlemmer. Yderligere syv slagterier, en
sammenslutning af slagterier og en sammenslutning af købere på auktionsmarkedet
blev idømt en bøde for kollektivt at indgå aftale om en pris, som skal betales til
landbrugere. Hvad angår den sidste overtrædelse, gjorde parterne gældende, at deres
aftale kunne undtages i medfør af artikel 101, stk. 3, i TEUF.
Konkurrencemyndigheden konkluderede, at selv om parterne kunne dokumentere, at
fastsættelse af en basispris bidrog til at forbedre kødproduktionen, var de øvrige
betingelser ikke opfyldt, fordi en fast basispris ikke fremmede den økonomiske
udvikling, og praksis ikke giver forbrugerne mulighed for at få en rimelig andel af
fordelen herved.
3.
K
ONKURRENCEMYNDIGHEDERS UNDERSØGELSER I LANDBRUGSSEKTOREN
36. I perioden fra 1. januar 2012 til medio 2017 ("perioden") har europæiske
konkurrencemyndigheder18 gennemført ca.
126 undersøgelser,
og yderligere
41
undersøgelser
er fortsat i gang, dvs. i alt
167 undersøgelser.
Det højeste antal
undersøgelser blev gennemført af de nationale konkurrencemyndigheder i
Østrig
(24),
Danmark
(22),
Grækenland
(21) og af
Europa-Kommissionen
(22).
3.1.
De væsentligste undersøgte produktkategorier
37. Konkurrencemyndighedernes undersøgelser omfatter en bred vifte af
landbrugsprodukter, men følgende produktkategorier blev hyppigst undersøgt:
mælk
og mejeriprodukter
(34 %),
kød
(19 %), frugt
og grøntsager
(12 %) og
korn
(10 %). Der fandt ligeledes en række undersøgelser sted i kategorierne
oliefrø,
vegetabilske olier og fedtstoffer
(5 %),
sukker
(5 %) og
ris
(2 %).
18
"Konkurrencemyndigheder"
konkurrencemyndigheder.
omfatter
både
Europa-Kommissionen
og
EU's
nationale
9
 kom (2018) 0706 - Ingen titel
38. De overtrædelser, der er afsløret af konkurrencemyndighederne, og som resulterede i
en økonomisk sanktion, vedrører en bred vifte af landbrugsprodukter, herunder:
mælk og mejeriprodukter (26 %), frugt og grøntsager (22 %), kød i
almindelighed (16 %), oliefrø, olie og fedtstoffer (10 %), andre produkter, f.eks.
naturlig eddike, vin, korn, vin, bomuld, sukker (26 %).
3.2.
Enheder, der er omfattet af undersøgelser
39. De
enheder,
der
er
omfattet
af
undersøgelser
gennemført
af
konkurrencemyndighederne,
er:
forarbejdningsvirksomheder
(36 %),
detailhandlere (15 %), andre typer foreninger (11 %), landbrugsproducenter
(9 %), grossister (9 %), landbrugsproducentorganisationer (9 %), almindelige
sammenslutninger af landmænd (9 %), øvrige (7 %), sammenslutninger af
producentorganisationer (4 %).
40. De enheder, der er omfattet af afgørelser, hvor konkurrencemyndigheder har
konstateret
en
overtrædelse
af
konkurrencereglerne,
er:
forarbejdningsvirksomheder (39 %), detailhandlere (26 %), grossister (12 %),
andre
typer
foreninger
(7
%),
landbrugsproducenter
(5
%),
landbrugsproducentorganisationer (4 %), øvrige (4 %), sammenslutninger af
producentorganisationer (3 %).
41. Forarbejdningsvirksomheder er de enheder, der er hyppigst repræsenteret i
undersøgelserne. I 2014 idømte konkurrencemyndigheden i
Tyskland
f.eks. tre store
tyske sukkerforarbejdningsvirksomheder bøder for at oprette et "territorielt kartel",
hvilket betød, at de ville begrænse deres salg af sukker i Tyskland til deres respektive
salgsområder. De aftalte også priser og mængder, der skal sælges. Formålet var at
opnå de højest mulige priser. I to andre sager på eget initiativ tildelte f.eks. i 2012 og
2013 de kompetente nationale konkurrencemyndigheder i
Frankrig
og
Tyskland
hhv. 17 og 22 store kornmøller bøder for i fællesskab at aftale salgspriser, de
mængder de ville sælge, og hvilke kunder hver mølle ville begrænse sit salg til. I et
andet eksempel i en sag på eget initiativ fra 2012 pålagde konkurrencemyndigheden i
Grækenland
forarbejdningsvirksomheder (private virksomheder, andelsforeninger
og en sammenslutning af forarbejdningsvirksomheder) af fjerkrækød bøder for i
fællesskab bl.a. at fastsætte salgspriser for deres produkter og forhindre import af
kyllinger.
3.3.
Vigtigste undersøgelseskilder
42. Med hensyn til
oprindelsen af undersøgelserne
var det konkurrencemyndigheder,
der indledte de fleste af undersøgelserne efter
klager
(fra leverandører, konkurrenter
eller kunder). Myndighederne indledte andre sager på eget initiativ efter at være
blevet bekendt med potentielle konkurrencebegrænsende praksis gennem
markedsoplysninger.
10
 kom (2018) 0706 - Ingen titel
3.4.
Typer af klager
43. Klagerne er mangeartede og omfatter primært:
landbrugsproducenter
(23
%),
forarbejdningsvirksomheder
(19
%),
øvrige
(15
%),
landbrugsproducentorganisationer (13 %), enkeltpersoner
(7
%), grossister
(5
%),
detailhandlere
(5
%),
andre
typer
foreninger
(5
%),
landbrugssammenslutninger af producentorganisationer
(3
%), lokale
myndigheder
(3
%), generelle sammenslutninger af landbrugere
(2
%).
44. Dette viser, at landbrugsproducenter, alene eller i et partnerskab, er den vigtigste
kilde til klager. Undersøgelserne førte kun til konstateringer af overtrædelser i
omkring en fjerdedel af de undersøgelser, der er medtaget i denne rapport. Denne
andel er lavere for undersøgelser udløst af klager fra landbrugsproducenter: af
25
undersøgelser,
der blev indledt i perioden efter klager indgivet af
landbrugsproducenter, var det kun
4 undersøgelser,
der førte til vedtagelsen af en
beslutning om konstatering af en overtrædelse. Landbrugsproducenter offentliggør
ofte deres klager på det tidspunkt, hvor de fremsender dem til
konkurrencemyndigheder og underminerer derved chancerne for, at myndighederne
kan indsamle dokumentation for eventuelle overtrædelser.
45. Konkurrencemyndigheder har imidlertid afdækket en række praksisser, der var
direkte
skadelige
for
landbrugere.
F.eks.
uddelte
den
nationale
konkurrencemyndighed i Spanien
på basis af en klage bøder til købere, som aftalte
at betale lavere priser til landmænd for råmælk, og som tildelte landbrugere
indbyrdes. I et andet eksempel tildelte den
kompetente nationale myndighed i
Frankrig
på basis af en klage købere af levende svin en bøde, da de havde aftalt,
hvor store mængder de påtænkte at købe fra landbrugere med henblik på at reducere
prisen for dyr. Nationale konkurrencemyndigheder greb f.eks. også ind for at lempe
de eksklusivitetsbetingelser, som dominerende kooperativer havde pålagt
landbrugere. I disse tilfælde gjorde konkurrencemyndigheder det muligt for
landbrugere at forsyne adskillige andelsforeninger med råmælk (Sverige) og
sukkerroer (i Frankrig) og derved øge producenternes muligheder for at opnå højere
priser og for at øge deres produktion (f.eks. sukkerroer på tidspunktet for fjernelse af
kvoter).
3.5.
Resultater af undersøgelser
46. Kartelundersøgelserne i landbrugssektoren, der blev afsluttet i perioden, førte til fire
forskellige typer resultater:
a.
afgørelser
om
overtrædelse
med
bøder,
dvs.
konkurrencemyndighederne krævede, at en enhed skulle bringe
overtrædelsen til ophør og betale en bøde (ca. halvdelen af de afsluttede
sager);
b.
afgørelser
om
overtrædelser
uden
bøder,
dvs.
konkurrencemyndighederne krævede, at en enhed skulle bringe
11
 kom (2018) 0706 - Ingen titel
overtrædelsen til ophør uden at betale en bøde (nogle få af de afsluttede
sager);
c.
tilsagnsafgørelser,
dvs. konkurrencemyndighederne traf ikke beslutning
om, hvorvidt der forelå en overtrædelse, og vedtog en afgørelse, der gør
det tilsagn, som den undersøgte enhed tilbyder, retligt bindende og fjerner
dermed potentielt problematiske forhold (nogle få af de afsluttede sager);
d. afsluttede sager uden afgørelse,
dvs. konkurrencemyndighedernes
afslutning af en sag i den indledende fase af undersøgelsen på grund af
bevismangel (blandt disse undersøgelser skal der tages højde for
afvisninger af klager), fordi en uforholdsmæssig indsats var nødvendig for
at løfte den nødvendige bevisbyrde eller på grund af behovet for at
fastlægge prioriteringer (ca. halvdelen af de afsluttede sager).
3.6.
Typer af undersøgte overtrædelser
12
 kom (2018) 0706 - Ingen titel
1958679_0014.png
Figur 1
Antal vigtige typer undersøgte overtrædelser i perioden 01/2012-06/201719
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Vertikale aftaler
Horisontale aftaler
Misbrug af dominerende stilling
47. Europæiske konkurrencemyndigheder har undersøgt
vertikale aftaler
(38 % af
undersøgelserne i perioden), dvs. aftaler mellem virksomheder, der opererer på
forskellige produktionstrin. Nationale konkurrencemyndigheder har f.eks. undersøgt
aftaler mellem forarbejdningsvirksomheder og detailhandlere om indførelse af en
minimumsdetailsalgspris f.eks. i
Slovakiet
i en sag vedrørende mejeriprodukter og i
Bulgarien
i tre sager vedrørende solsikkeolie. Den nationale konkurrencemyndighed
i
Østrig
afsluttede 23 undersøgelser af aftaler mellem forarbejdningsvirksomheder
og detailhandlere om minimumsdetailsalgspriser på mejeriprodukter, kød og
melprodukter. I nogle andre tilfælde konkluderede konkurrencemyndigheder, at en
overtrædelse var usandsynlig og afsluttede derfor undersøgelsen. F.eks. indledte den
nationale konkurrencemyndighed i
Kroatien
en undersøgelse på grundlag af en
klage vedrørende en aftale mellem repræsentanterne for mælkeproducenter og
mælkeforarbejdende virksomheder, for så vidt angår beregning af købsprisen for
mælk. Den nationale konkurrencemyndighed fastslog, at forhandlingerne og
ordninger for købsprisen på mælk ikke blev anset for at være problematiske i forhold
til konkurrencereglerne.
48. Europæiske konkurrencemyndigheder har undersøgt
horisontale aftaler,
dvs. aftaler
mellem to eller flere faktiske eller potentielle konkurrenter (38
%),
f.eks. aftaler
mellem producenter om fastsættelse af prisen for et landbrugsprodukt. I en
undersøgelse på eget initiativ konkluderede konkurrencemyndigheden i
Cypern
19 Det samlede antal undersøgelser, der udføres af konkurrencemyndighederne og antallet af vigtige typer
af konstaterede overtrædelser stemmer ikke overens, da nogle undersøgelser omfatter mere end én type
overtrædelse (f.eks. en vertikal og horisontal aftale).
13
 kom (2018) 0706 - Ingen titel
f.eks., at en landbrugssammenslutning af producentorganisationer overtrådte
konkurrencereglerne ved at indgå distributionsaftaler om råmælk med landbrugere,
medlemmer af sammenslutningen, der omfattede specifikke vilkår for fastsættelsen
af prisen på råmælk. Konkurrencemyndigheder konkluderede i andre tilfælde, at en
overtrædelse var usandsynlig og afsluttede derfor undersøgelsen. F.eks. afsluttede
den nationale konkurrencemyndighed i
Polen
sin undersøgelse af en klage på grund
af manglende beviser for, at samtidige og relativt hurtige prisændringer (nemlig
reduktion) for æbler, der købes af forarbejdningsvirksomheder, var et resultat af en
aftale om prisfastsættelse.
49. Konkurrencemyndigheder har også undersøgt aftaler, der var
både vertikale og
horisontale,
da de involverede flere niveauer af forsyningskæden, og de omfattede
på hvert niveau flere, om ikke alle, konkurrenter. I 2015 undersøgte
Europa-
Kommissionen
på eget initiativ f.eks. aftaler, som nationale sammenslutninger af
landbrugsproducenter offentligt rapporterede at have indgået med nationale
sammenslutninger af forarbejdningsvirksomheder og nationale sammenslutninger af
detailhandlere i
Frankrig.
Aftalerne havde til formål at øge priserne på visse
mejeriprodukter og kødprodukter og udelukkede leverancer af varer fra producenter
fra andre medlemsstater ved at forpligte detailhandlerne til at indkøbe 100 % af de
relevante produkter i Frankrig. Kommissionens indgreb sikrede, at hylderne i
franske supermarkeder ikke var forbeholdt franske produkter og forhindrede således
en ond cirkel af gengældelsesaktioner til skade for alle landbrugere i det indre
marked, og sagerne er blevet lukket. Flere nationale konkurrencemyndigheder har
undersøgt lignende aftaler.
50. Konkurrencemyndighederne har desuden undersøgt
dominerende aktørers
potentielle ulovlige adfærd (24 %).
Disse overtrædelser vedrørte navnlig strategier
til at afskærme markedet mod konkurrence, herunder eksklusivitetsforpligtelser,
mindstekøbsforpligtelser, leveringsvægring og såkaldt udnyttende misbrug, f.eks.
ubegrundede kontraktlige forpligtelser.
I nogle tilfælde har nationale
konkurrencemyndigheder konkluderet, at dominerende virksomheder misbrugte
deres dominerende stilling, f.eks. ved at nægte at levere deres produkter til visse
kunder. Eksempelvis foreslog konkurrencemyndigheden i
Finland
i 2012 på
grundlag af en klage at pålægge et mejerikooperativ en bøde for at have misbrugt sin
dominerende stilling ved at sælge frisk mælk til kunstigt lave priser.
Konkurrencemyndigheden fandt, at kooperativets motivation til de lave priser var at
fjerne alle andre forarbejdningsvirksomheder fra markedet, herunder små mejerier,
således at den dominerende forarbejdningsvirksomhed ville blive den eneste
mælkeforarbejdende virksomhed på markedet - hvilket ville gøre det muligt for den
at hæve prisen efterfølgende.
51. Alle tilfælde af misbrug af dominerende stilling, som konkurrencemyndigheder har
opdaget, vedrører mælke- og mejerisektoren.
14
 kom (2018) 0706 - Ingen titel
1958679_0016.png
52. Nogle sager blev afsluttet på grund af manglende beviser. Eksempelvis afsluttede
konkurrencemyndigheden i
Sverige
en undersøgelse på grund af mangel på beviser i
en klage for, at en dominerende virksomhed betalte detailhandlere for ikke at sælge
konkurrenternes varer.
3.7.
Typer af konstaterede overtrædelser
53. De typer af overtrædelser, som konkurrencemyndighederne opdager, kan opdeles
som følger:
prisaftaler (46 %), produktionsaftaler (13 %), udveksling af
oplysninger om produktion, markedsandele og kunder (13 %), aftaler om
markedsdeling (10 %), udveksling af prisoplysninger (10 %), misbrug af
dominerende stilling,
der omfatter strategier til at afskærme markedet mod
konkurrence, såsom underbudspriser, konkurrencebegrænsende rabatordninger, for
høje og urimelige priser (8
%).
I en række tilfælde har konkurrencemyndighederne
konstateret, at der var tale om flere forskellige overtrædelser på samme tid.
Figur 2
De vigtigste typer af overtrædelser, som konkurrencemyndighederne har
opdaget i perioden 01/2012-06/2017
Misbrug af dominerende
stilling
8%
Udveksling af oplysn. om
produktion/markedsdeling/
forbrugere
13%
Prisaftaler
46%
Udveksling af oplysninger
om priser
10%
Markedsdelingsaftaler
10%
Produktionsaftaler
13%
3.8.
Konsultationer og overvågningsaktiviteter
54. Endvidere giver konkurrencemyndigheder vejledning om anvendelsen af
konkurrencereglerne. I perioden har nationale konkurrencemyndigheder således
deltaget i 46
konsultationer
i landbrugssektoren. Anmodninger om konsultation
kommer fra erhvervsdrivende, men også fra myndigheder, f.eks. om ny lovgivning.
55. Også
overvågningsaktiviteter
er
konkurrencemyndigheders arbejde.
en
vigtig
del
af
de
nationale
Nationale konkurrencemyndigheder har
15
 kom (2018) 0706 - Ingen titel
gennemført 53
overvågnings- og relaterede aktiviteter
vedrørende
konkurrencereglernes anvendelse på landbrugssektoren. Dette arbejde omfatter typisk
sektorundersøgelser, vedtagelse af rapporter og lobbyarbejde.
16