Europaudvalget 2018
KOM (2018) 0740
Offentligt
1967561_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 13.11.2018
COM(2018) 740 final
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
om gennemførelsen af direktiv 2014/53/EU om radioudstyr
DA
DA
 kom (2018) 0740 - Ingen titel
INDHOLD
1.
2.
2.1.
2.2.
2.3.
3.
3.1.
3.2.
3.3.
3.4.
3.5.
4.
4.1.
4.2.
4.3.
4.4.
Indledning ........................................................................................................................................ 2
Bedre overgang og sammenhæng................................................................................................... 4
Workshop .................................................................................................................................... 4
Vejledning om anvendelsesdatoen for de nye direktiver vedrørende den elektriske sektor ..... 5
Vejledning til radioudstyrsdirektivet ........................................................................................... 5
Gennemførelse ................................................................................................................................ 6
Underretning om gennemførelsesforanstaltninger .................................................................... 6
Anvendelse i EØS-EFTA-lande ..................................................................................................... 6
Overensstemmelsesvurdering..................................................................................................... 7
Markedsovervågning (efterlevelse og bedre samarbejde) ......................................................... 8
Udvalget (TCAM) ....................................................................................................................... 11
Harmoniserede standarder ........................................................................................................... 12
Formålet med harmoniserede standarder ................................................................................ 12
Udarbejdelse af harmoniserede standarder ............................................................................. 13
Generelle skridt, som Kommissionen fulgte for at løse problemerne ...................................... 14
Særlige situationer og løsninger ................................................................................................ 15
Wi-fi-standarden (EN 301 893).............................................................................................. 16
4.4.1.
4.4.2.
Harmoniserede standarder, der ikke omfatter specifikationer for modtagerens
præstationsparametre .......................................................................................................................... 16
4.5.
5.
5.1.
De harmoniserede standarders status under radioudstyrsdirektivet ....................................... 16
Krav ................................................................................................................................................ 17
Krav baseret på den nye tilgang ................................................................................................ 17
5.2. Kommissionens tillagte beføjelse til at vedtage delegerede retsakter og
gennemførelsesretsakter ...................................................................................................................... 17
5.2.1.
Artikel 3, stk. 3, (yderligere væsentlige krav) og artikel 4 (kombinationer af radioudstyr og
software) 17
5.2.2.
5.2.3.
5.3.
6.
Artikel 5 (registrering) ........................................................................................................... 21
Andre bestemmelser ............................................................................................................. 21
Fjernelse af unødige administrative forpligtelser og tvetydigheder ......................................... 22
Konklusion ..................................................................................................................................... 23
Bilag ....................................................................................................................................................... 26
Ændringer igennem radioudstyrsdirektivet .......................................................................................... 26
1
 kom (2018) 0740 - Ingen titel
1967561_0003.png
1. Indledning
Maskinindustrien spiller en strategisk rolle i den europæiske økonomi. Den står for cirka 30 %
af EU's værditilvækst inden for produktion og leverer teknologiske løsninger, der er relevante
for EU's hovedpolitikker. Miljøvenligt, innovativt og intelligent elektrisk og mekanisk udstyr
fører til flere og bedre job i hele økonomien og til renere, mere effektive og
konkurrencedygtige produkter og tjenesteydelser. Maskinindustrierne er vigtige for andre
industrier og også for leverandører af kapital og halvfabrikater og tjenester til alle økonomiens
sektorer.
Et af Den Europæiske Unions (EU's) vigtigste retlige instrumenter inden for de elektriske og
elektroniske
industrier
er
radioudstyrsdirektivet
(RED)
1
,
der
fastlægger
rammebestemmelserne for at bringe radioudstyr i omsætning på det indre marked og gælder
for produkter, der anvender radiofrekvenser (radioudstyr)
2
, med forbehold af en række
undtagelser. EU's øvrige instrumenter inden for de elektriske og elektroniske industrier er
direktiv 2014/35/EU
3
(lavspændingsdirektivet) og direktiv 2014/30/EU
4
(direktivet om
elektromagnetisk kompatibilitet).
Radioudstyr, som er omfattet af radioudstyrsdirektivet, er ikke omfattet af
direktiv 2014/35/EU og direktiv 2014/30/EU
5
. Det skal dog opfylde de væsentlige krav i disse
direktiver, da artikel 3, stk. 1, i radioudstyrsdirektivet henviser til de væsentlige krav deri.
Radioudstyrsdirektivet blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende (EUT) den
22. maj 2014, trådte i kraft den 11. juni 2014 og fandt anvendelse fra den 13. juni 2016. Det
ophævede direktivet om radio- og teleterminaludstyr (direktiv 1999/5/EF)
6
. Det fastsatte en
etårig overgangsperiode, som udløb den 12. juni 2017 (artikel 48). I overgangsfasen var det
tilladt for producenterne at bringe radioudstyr i omsætning enten i overensstemmelse med
1
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/53/EU af 16. april 2014 om harmonisering af medlemsstaternes
love om tilgængeliggørelse af radioudstyr på markedet og om ophævelse af direktiv 1999/5/EF (EUT L 153
af 22.5.2014, s. 62).
I direktivets artikel 1 defineres direktivets anvendelsesområde, og i artikel 2 defineres begrebet "radioudstyr".
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/35/EU af 26. februar 2014 om harmonisering af
medlemsstaternes love om tilgængeliggørelse på markedet af elektrisk materiel bestemt til anvendelse inden
for visse spændingsgrænser (EUT L 96 af 29.3.2014, s. 357).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/30/EU af 26. februar 2014 om harmonisering af
medlemsstaternes lovgivning om elektromagnetisk kompatibilitet (EUT L 96 af 29.3.2014, s. 79).
Artikel 1, stk. 4, i radioudstyrsdirektivet fastsætter, at radioudstyr, der er omfattet af radioudstyrsdirektivet,
ikke er omfattet af direktiv 2014/35/EU, og artikel 2, stk. 2, litra a), i direktiv 2014/30/EU fastsætter, at
sidstnævnte ikke finder anvendelse på radioudstyr.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/5/EF af 9. marts 1999 om radio- og teleterminaludstyr samt
gensidig anerkendelse af udstyrets overensstemmelse (EFT L 91 af 7.4.1999, s. 10).
2
3
4
5
6
2
 kom (2018) 0740 - Ingen titel
1967561_0004.png
radioudstyrsdirektivet eller med den EU-lovgivning, der gjaldt før den 13. juni 2016 (f.eks.
direktiv 1999/5/EF).
Radioudstyrsdirektivet tilpassede direktiv 1999/5/EF til de nye retlige rammer
7
. Ændringen
tog hensyn til behovet for forbedret markedsovervågning hovedsagelig ved at indføre krav om
sporbarhed for fabrikanter, importører og distributører. Den giver også mulighed for at
vedtage delegerede retsakter med henblik på at kræve forudgående registrering af de klasser
af radioudstyr, der påvirkes af ringe efterlevelsesgrad. Andre nye elementer omfatter
inddragelsen af rent radiolyds- og radio-TVRO-udstyr i anvendelsesområdet og forenkling af
visse administrative krav. I vedlagte bilag ses en kort sammenligning af radioudstyrsdirektivet
og direktiv 1999/5/EF.
I radioudstyrsdirektivet tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter
om specifikke spørgsmål. Artikel 44, stk. 2, i radioudstyrsdirektivet tillægger Kommissionen
beføjelser til at vedtage delegerede retsakter for en periode på fem år fra den 11. juni 2014 og
fastlægger, at Kommissionen skal aflægge rapport vedrørende de delegerede beføjelser senest
ni måneder inden udløbet af femårsperioden (dvs. inden den 10. september 2018).
Ifølge artikel 47, stk. 2, i radioudstyrsdirektivet skal Kommissionen derudover undersøge og
udarbejde en rapport om direktivets (dvs. radioudstyrsdirektivets) anvendelse og fremsende
denne til Europa-Parlamentet og Rådet, senest den 12. juni 2018 og derefter hvert femte år.
En rapport i henhold til radioudstyrsdirektivets artikel 47, stk. 2, vil ikke kunne undgå at
indeholde oplysninger om initiativer, der er taget eller skal tages for at udarbejde delegerede
retsakter under radioudstyrsdirektivet, dvs. at den også vil rapportere om spørgsmål
vedrørende artikel 44, stk. 2. Desuden ligger fristen for forelæggelse af rapporter i henhold til
artikel 47, stk. 2, meget tæt på datoen for indsendelse af rapporter i henhold til artikel 44,
stk. 2, i radioudstyrsdirektivet.
Denne rapport udarbejdes derfor i henhold til både artikel 44, stk. 2, og artikel 47, stk. 2, i
radioudstyrsdirektivet. I henhold til artikel 47, stk. 2, i radioudstyrsdirektivet dækker denne
rapport spørgsmål om gennemførelse og anvendelse af radioudstyrsdirektivet, herunder
fremskridt med hensyn til udarbejdelsen af de relevante standarder
8
og aktiviteterne i
Udvalget for Overensstemmelsesvurdering og Markedstilsyn på Teleområdet (TCAM)
9
. Den
indeholder også oplysninger om spørgsmål relateret til litra a) i artikel 47, stk. 2, der vedrører
7
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008 af 9. juli 2008 om kravene til akkreditering og
markedsovervågning i forbindelse med markedsføring af produkter og om ophævelse af Rådets forordning
(EØF) nr. 339/93 (EUT L 218 af 13.8.2008, s. 30).
Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 768/2008/EF af 9. juli 2008 om fælles rammer for markedsføring af
produkter og om ophævelse af Rådets afgørelse 93/465/EØF (EUT L 218 af 13.8.2008, s. 82).
8
Afsnit 4 i denne rapport.
Afsnit 3.5 i denne rapport.
9
3
 kom (2018) 0740 - Ingen titel
1967561_0005.png
et sammenhængende system
10
, litra d) i artikel 47, stk. 2, der vedrører forbrugerbeskyttelse
11
,
litra e) i artikel 47, stk. 2, der vedrører universalopladere
12
og litra f) i artikel 47, stk. 2, der
vedrører e-mærkning
13
. Slutteligt vil denne rapport indeholde oplysninger og opdatering om
de delegerede beføjelser
14
i henhold til radioudstyrsdirektivets artikel 44, stk. 2.
Dette er den første rapport, der er blevet udarbejdet, omtrent blot et år efter
overgangsperiodens udløb, jf. artikel 47, stk. 2. Det er derfor for tidligt at fremlægge detaljer
om alle de punkter, der er anført i artikel 47, stk. 2, i radioudstyrsdirektivet og i almindelighed
at drage konklusioner om effektiviteten af radioudstyrsdirektivet. I henhold til artikel 47,
stk. 2, i radioudstyrsdirektivet skal der udarbejdes en rapport hvert femte år, hvilket betyder,
at den næste rapport vil blive udarbejdet og forelagt i 2023.
2. Bedre overgang og sammenhæng
2.1. Workshop
På grund af de nye elementer, der indførtes med radioudstyrsdirektivet, havde
medlemsstaterne og de berørte parter spørgsmål til anvendelsen af radioudstyrsdirektivet og
til fortolkningen af visse bestemmelser, navnlig med hensyn til anvendelsesområdet. Derfor
arrangerede Kommissionen en åben workshop i Bruxelles i november 2014. Workshoppen
havde til formål at behandle emner og spørgsmål vedrørende gennemførelsen af
radioudstyrsdirektivet, således at medlemsstaterne kunne blive klar til at forberede de
nationale gennemførelsesforanstaltninger i tide og på en sammenhængende måde, og således
at interessenter (f.eks. industrien og de bemyndigede organer) kunne blive klar til at anvende
radioudstyrsdirektivet konsekvent efter dets anvendelsesdato.
Der var et stort antal deltagere (cirka 100), og de kom primært fra medlemsstaterne, EFTA-
staterne
15
,
europæiske
standardiseringsorganisationer,
erhvervssammenslutninger,
bemyndigede organer, forbrugersammenslutninger osv. Der blev efterfølgende offentliggjort
et dokument med spørgsmål og svar på Kommissionens hjemmeside
16
.
10
Afsnit 2 og 3 i denne rapport.
Afsnit 3.4 og 5.1 i denne rapport.
Afsnit 5.2.1 i denne rapport.
Afsnit
5.3
i denne rapport.
Afsnit 5.2 i denne rapport.
Den Europæiske Frihandelssammenslutning.
11
12
13
14
15
16
https://circabc.europa.eu/faces/jsp/extension/wai/navigation/container.jsp?FormPrincipal:_idcl=FormPrincip
al:_id1&FormPrincipal_SUBMIT=1&id=2c3f2fd2-7a1e-498b-b256-
4
 kom (2018) 0740 - Ingen titel
1967561_0006.png
2.2. Vejledning om anvendelsesdatoen for de nye direktiver vedrørende den
elektriske sektor
Der var behov for at vejlede medlemsstaterne og interessenterne ved i detaljer at forklare
anvendeligheden af de nye direktiver for den elektriske sektor (direktiv 2014/30/EU,
direktiv 2014/35/EU og radioudstyrsdirektivet) med hensyn til datoen for markedsføringen af
et produkt. Som reaktion herpå udarbejdede Kommissionens tjenestegrene en sådan
vejledning, som blev offentliggjort på Kommissionens hjemmeside
17
.
Dokumentet præciserer, hvilket direktiv vedrørende den elektriske sektor der finder
anvendelse i en given situation, baseret på den dato, hvor et produkt bringes i omsætning på
markedet, radioudstyrsdirektivets overgangsperiode, anvendelsesområdet for de gamle og de
nye direktiver for den elektriske sektor samt anvendelsesdatoen for disse direktiver.
2.3. Vejledning til radioudstyrsdirektivet
Den nye vejledning til radioudstyrsdirektivet blev offentliggjort på Kommissionens
hjemmeside
18
i maj 2017. Denne vejledning skal tjene som håndbog for alle parter, der er
direkte eller indirekte berørt af radioudstyrsdirektivet. Den bør bistå i fortolkningen af
radioudstyrsdirektivet. Vejledningen er ikke retligt bindende.
I vejledningen forklares og afklares nogle af de vigtigste spørgsmål i forbindelse med
anvendelsen af radioudstyrsdirektivet, såsom anvendelsesområdet, de væsentlige krav, de
gældende procedurer for overensstemmelsesvurdering, visse særlige forpligtelser vedrørende
de økonomiske aktører osv. Den blev udarbejdet i samarbejde med medlemsstaterne og
interessenterne (erhvervssammenslutninger, forbrugerorganisationer, bemyndigede organer,
europæiske standardiseringsorganer).
Kommissionens tjenestegrene offentliggjorde i juni 2018 en ajourført udgave af denne
vejledning, som også blev godkendt af Udvalget for Overensstemmelsesvurdering og
Markedstilsyn på Teleområdet (TCAM)
19
, og som omfatter afklaringer på spørgsmål, der blev
rejst efter offentliggørelsen af den første udgave af vejledningen, samt ajourførte
henvisninger.
Det afklares eksempelvis deri, hvorvidt radioudstyrsdirektivet finder
anvendelse på radiomoduler, radioudstyrsdirektivets anvendelighed ajourføres med hensyn til
c7c85e96891a&javax.faces.ViewState=WXo%2B3DiKvC1sgfiJgWiFpwTJElZCb7sHCA1Tg7Y4WroVCye
3RKhZnoGa5AxXOt1iNR9YAQMN7hmkBcHBMzQVh6vbC225GAC2nNQAJ95%2B6qjnODVKE9YgT
SrWWN5p7lXZP4NlUih%2Ft2Xjjfli4tplfoUl%2BqU%3D
17
http://ec.europa.eu/growth/sectors/electrical-engineering/ec-support_en
http://ec.europa.eu/growth/sectors/electrical-engineering/red-directive_en
Se mere om TCAM i afsnit 3.5.
18
19
5
 kom (2018) 0740 - Ingen titel
1967561_0007.png
droner, og der angives en krydshenvisning til den supplerende vejledning om kombineret
udstyr
20
.
3. Gennemførelse
3.1. Underretning om gennemførelsesforanstaltninger
Det fremgår af artikel 49, stk. 1, i radioudstyrsdirektivet, at medlemsstaterne senest den
12. juni 2016 skal vedtage og offentliggøre de love og administrative bestemmelser, der er
nødvendige for at efterkomme direktivet (dvs. radioudstyrsdirektivet). De meddeler straks
Kommissionen teksten til disse love og bestemmelser.
14 medlemsstater indberettede om deres nationale gennemførelsesforanstaltninger inden juli
2016. Som følge heraf sendte Kommissionen i juli 2016 en åbningsskrivelse til de øvrige
14 medlemsstater, som ikke havde overholdt artikel 49, stk. 1. Ved udgangen af 2017 havde
alle medlemsstaterne angivet en eller flere nationale retsakter som nationale
gennemførelsesforanstaltninger. Radioudstyrsdirektivet er altså blevet gennemført i alle
medlemsstaterne, og alle overtrædelsessager med hensyn til artikel 49, stk. 1, i
radioudstyrsdirektivet er blevet afsluttet. Oplysningerne om de overtrædelsesprocedurer, der
er blevet anvendt for hver medlemsstat, forefindes i Kommissionens database.
21
Kommissionens tjenestegrene modtog ingen klager i forbindelse med problemer vedrørende
den fri bevægelighed for radioudstyr, som allerede er i overensstemmelse med
radioudstyrsdirektivet, som følge af forsinket gennemførelse af radioudstyrsdirektivet.
3.2. Anvendelse i EØS-EFTA-lande
Radioudstyrsdirektivet finder anvendelse i EØS
22
-EFTA
23
-staterne (Norge, Island og
Liechtenstein), eftersom det er inkorporeret i EØS-aftalen ved afgørelse truffet af Det
Blandede EØS-Udvalg
24
og efterfølgende blev gennemført i national ret af disse stater.
20
Denne supplerende vejledning vedrører anvendelsen af direktiverne vedrørende den elektriske sektor med
hensyn til ikke-radio-produkter (f.eks. husholdningsapparater), når de fungerer med radioudstyr samt
elektrisk/elektronisk udstyr, når det er inkluderet i eller vedlagt ikke-elektriske produkter (f.eks. sko, møbler
osv.). Den offentliggøres på Kommissionens hjemmeside:
http://ec.europa.eu/growth/sectors/electrical-engineering/ec-support_en
21
http://ec.europa.eu/atwork/applying-eu-law/infringements-proceedings/infringement_decisions/?lang_code=da
Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.
Den Europæiske Frihandelssammenslutning
.
22
23
6
 kom (2018) 0740 - Ingen titel
1967561_0008.png
Schweiz har tilpasset sin nationale lovgivning
25
til radioudstyrsdirektivet. På baggrund heraf
er kapitel 7 i bilag I i aftalen om gensidig anerkendelse, der er indgået mellem EU og
Schweiz, og som trådte i kraft den 1. juni 2002
26
, blevet ændret
27
for at afspejle den nye
gældende EU-ret og den tilsvarende schweiziske lovgivning.
3.3. Overensstemmelsesvurdering
I maj 2015 sendte Kommissionens tjenestegrene et brev til alle medlemsstaterne, hvori de
opfordrede dem til at begynde at bemyndige deres overensstemmelsesvurderingsorganer
under radioudstyrsdirektivet, forudsat at de relevante bestemmelser fra radioudstyrsdirektivet
var blevet gennemført. I dette brev blev det også understreget, at bemyndigede organer under
det ophævede direktiv ville blive tilbagekaldt den 13. juni 2017 (dvs. efter udløbet af
overgangsperioden i henhold til artikel 48 i radioudstyrsdirektivet).
Ved udgangen af overgangsperioden (dvs. inden den 12. juni 2017) var 61 organer blevet
bemyndiget, ved udgangen af 2017 var yderligere 4 organer blevet bemyndiget, og ved
udgangen af april 2018 var det samlede antal af disse organer nået op på 70
28
.
Der er ikke blevet konstateret problemer med hensyn til bemyndigelse af
overensstemmelsesvurderingsorganer i henhold til radioudstyrsdirektivet. Desuden har
Kommissionen aldrig modtaget nogen oplysninger om, at bemyndigede organer var
overbebyrdede eller ikke kunne udføre deres opgaver. Selv om offentliggørelsen af
harmoniserede standarder har været forsinket (se nærmere i afsnit 4), og der som resultat var
behov for at inddrage et bemyndiget organ i forbindelse med særlige krav
29
, modtog
Kommissionen stadig ingen oplysninger, hvoraf det fremgik, at de var overbebyrdede.
Radioudstyrsdirektivet er et direktiv efter den nye metode. Det er primært baseret på systemet
med EU-overensstemmelseserklæringen, hvilket forpligter fabrikanterne til at certificere deres
produkter og vedligeholde et teknisk dossier over produkternes overholdelse af de relevante
krav, der skal stilles til rådighed for overvågningsmyndigheden.
24
Afgørelse truffet af DET BLANDEDE EØS-UDVALG nr. 89/2016 af 29. april 2016 om ændring af bilag II
(Tekniske forskrifter, standarder, prøvning og certificering) til EØS-aftalen (COM/2012/0584 final).
Bekendtgørelse af 25. november 2015 om telekommunikationsinstallationer (OPT) (RO 2016 179) og
Forbundskommunikationskontorets
(OFCOM)
bekendtgørelse
af
26. maj
2016
om
telekommunikationsinstallationer (RO 2016 1673), senest ændret den 15. juni 2017 (RO 2017 3201).
EFT L 114 af 30.4.2002, s. 369, som ændret.
Det Blandede Udvalgs afgørelse 1/2017 af 28. juli 2017, EUT L 323 af 7.12.2017, s. 51-102.
Omfatter organer bemyndiget af EU-/EØS-/MRA-stater. Listen med detaljerede og ajourførte oplysninger kan
findes på: http://ec.europa.eu/growth/tools-databases/nando/
Med henblik på at vurdere efterlevelsen af kravene vedrørende artikel 3, stk. 2 og 3, men sådanne forpligtelser
findes ikke med hensyn til kravene vedrørende artikel 3, stk. 1.
25
26
27
28
29
7
 kom (2018) 0740 - Ingen titel
1967561_0009.png
Der skal involveres en tredjepart (i dette tilfælde et bemyndiget organ) i særlige og
usædvanlige situationer
30
. Førhen har fabrikanterne dog ofte foretrukket at indhente en
godkendelse fra et bemyndiget organ, selv om det ikke var påkrævet, fordi de allerede havde
anvendt de relevante harmoniserede standarder
31
. Tiden vil vise, om tilpasningen af
overensstemmelsesvurderingsprocedurerne til den nye retlige ramme vil kunne tilskynde
fabrikanterne til at indhente en godkendelse fra et bemyndiget organ udelukkende i de særlige
situationer, der er omhandlet i direktivet, hvilket ville føre til en mindskning af de
administrative omkostninger.
De detaljerede kriterier, der er fastsat i radioudstyrsdirektivet, og som
overensstemmelsesvurderingsorganerne skal opfylde, har til hensigt at sikre et tilstrækkeligt
og ensartet højt præstationsniveau i disse organer. På grund af aftalerne om gensidig
anerkendelse med en række stater
32
kan fabrikanterne få gavn af adgangen til et større
marked.
Den sektorielle gruppe af bemyndigede organer, Sammenslutningen for Overholdelse af
Radioudstyrsdirektivet (Radio Equipment Directive Compliance Association (REDCA))
33
,
bidrager til effektiv gennemførelse af lovgivningen i samarbejde med det udvalg, der blev
nedsat i henhold til radioudstyrsdirektivet, dvs. Udvalget for Overensstemmelsesvurdering og
Markedstilsyn
på
Teleområdet
(TCAM)
34
,
og
fremmer
konvergens
i
overensstemmelsesvurderingspraksisserne. REDCA arbejder tæt sammen med relevante
organisationer såsom Det Europæiske Institut for Telestandarder (ETSI), Udvalget for
Elektronisk Kommunikation (Electronic Communications Committee (ECC)) og den
administrative samarbejdsgruppe (ADCO RED)
35
. Det erkendes, at anvendelse af
overensstemmelsesvurderingsprocedurer på en konsekvent måde fremmer opnåelsen af et
åbent og konkurrencepræget marked i hele Europa.
3.4. Markedsovervågning (efterlevelse og bedre samarbejde)
30
For så vidt angår de væsentlige krav, der er fastsat i artikel 3, stk. 2 og 3, i radioudstyrsdirektivet skal der
udføres en overensstemmelsesvurdering, der involverer et bemyndiget organ, når de harmoniserede
standarder anvendes delvist eller ikke anvendes eller ikke findes.
Rapport fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet Anden statusrapport om gennemførelsen af
direktiv 1999/5/EF om radio- og teleterminaludstyr samt gensidig anerkendelse af udstyrets
overensstemmelse (KOM/2010/0043).
https://ec.europa.eu/growth/single-market/goods/international-aspects/mutual-recognition-agreements_en
Ifølge artikel 38 i direktivet skal medlemsstaterne sikre, at de organer, de har bemyndiget, enten direkte eller
gennem udpegede repræsentanter deltager i arbejdet i den sektorielle gruppe af bemyndigede organer (deraf
den gruppe).
Se mere om TCAM i afsnit 3.5.
Se mere om ADCO RED i afsnit 3.4.
31
32
33
34
35
8
 kom (2018) 0740 - Ingen titel
1967561_0010.png
Overordnet set opnår radioudstyrsdirektivet, der anvender den ramme for
markedsovervågning af produkter, der blev fastlagt i forordning (EF) nr. 765/2008
36
, et bedre
og mere effektivt samarbejde mellem nationale markedsovervågningsmyndigheder, hvilket er
en absolut nødvendighed for at opnå en vellykket gennemførelse af
markedsovervågningspolitikken og for at sikre et åbent og konkurrencedygtigt marked i hele
Europa. Dette samarbejde støttes af driften af den internetunderstøttede database for
informations- og kommunikationssystem til paneuropæisk markedsovervågning (Information
and Communication System for Market Surveillance (ICSMS)) og det hurtige
varslingssystem for farlige nonfoodprodukter (RAPEX), som udgør væsentlige værktøjer til
udveksling af information og optimering af arbejdsdelingen mellem myndighederne
37
.
Samarbejdet sikres også igennem indførelsen og driften af den administrative
samarbejdsgruppe for de nationale markedsovervågningsmyndigheder i den pågældende
sektor, dvs. ADCO RED-Gruppen. En af ADCO RED's vigtig aktiviteter er udarbejdelsen og
fremlæggelsen af de årlige markedsovervågningstatistikker over udstyr, der er omfattet af
radioudstyrsdirektivet (og dets forgænger, direktiv 1999/5/EF)
38
, for Kommissionen og
TCAM.
Da
denne
rapport
blev
færdiggjort,
fremlagde
ADCO
RED
markedsovervågningsstatistikkerne for 2016
39
, da direktiv 1999/5/EF stadig var gældende det
år, og disse statistikker omhandler fund af produkter, der ikke overholder direktiv 1999/5/EF,
og som var på markedet. Helt præcist gjaldt direktiv 1999/5/EF indtil den 12. juni 2016, og
fabrikanterne havde mellem den 13. juni 2016 og den 12. juni 2017 mulighed for at vælge at
anvende enten direktiv 1999/5/EF eller radioudstyrsdirektivet på grund af den
overgangsperiode, der er fastsat i artikel 48 i radioudstyrsdirektivet. På baggrund af disse
statistikker kan det antages, at fabrikanterne foretrak at anvende direktiv 1999/5/EF i den
pågældende periode. Som følge heraf kan der ikke drages nogen konkrete konklusioner om,
hvorvidt bestemte typer radioudstyr påvirkes af en ringe efterlevelsesgrad med hensyn til
kravene i radioudstyrsdirektivet.
36
Med hensyn til markedsovervågningsspørgsmål finder radioudstyrsdirektivet anvendelse sammenholdt med
artikel 15-29 i forordning (EF) nr. 765/2008.
ICSMS er en IT-platform, der har til formål at lette kommunikationen mellem markedsovervågningsorganerne
i EØS (Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde). Platformen udveksler hurtigt og effektivt
oplysninger om produkter, der ikke opfylder kravene, undgår dobbeltarbejde og fremskynder fjernelsen af
produkter, der ikke opfylder kravene, fra markedet. RAPEX gør det muligt hurtigt at udveksle oplysninger
mellem EØS-landene og Europa-Kommissionen om farlige nonfoodprodukter. Retsgrundlaget for at oprette
RAPEX-systemet er direktiv 2001/95/EF om produktsikkerhed i almindelighed. Ved forordning (EF) nr.
765/2008 blev anvendelsesområdet for RAPEX udvidet til også at omfatte andre forbrugerprodukter og
andre risici end sundhed og sikkerhed, for så vidt som de er omfattet af EU's harmoniseringslovgivning.
Udvekslingen af oplysningerne sker via internetprogrammet, som forvaltes af Europa-Kommissionen.
Se nærmere oplysninger om ADCO's målsætninger på:
37
38
http://ec.europa.eu/growth/single-market/goods/building-blocks/market-surveillance/organisation/administrative-
cooperation-groups_en
39
https://ec.europa.eu/docsroom/documents/24223
9
 kom (2018) 0740 - Ingen titel
1967561_0011.png
Ud over ovennævnte oplysninger modtog Kommissionen oplysninger fra medlemsstaterne
40
om anvendelsen af radioudstyrsdirektivet i overensstemmelse med artikel 47, stk. 1
41
. På
baggrund af disse oplysninger kunne det ydermere konkluderes, at fabrikanterne, indtil
udgangen af overgangsperioden, foretrak at anvende det ophævede, men stadig gældende,
direktiv 1999/5/EF. Som følge heraf blev overensstemmelsen hos det radioudstyr, som var på
markedet på det tidspunkt, vurderet på grundlag af sidstnævnte direktiv.
Desuden hverken viser eller konkluderer de rapporter, der blev modtaget i henhold til
artikel 47, stk. 1, at der foreligger en ringe grad af efterlevelse af de væsentlige krav i
direktivet i forbindelse med nogen af radioudstyrskategorierne.
Medlemsstaterne vil kunne vurdere, om radioudstyr er i overensstemmelse med det nye
radioudstyrsdirektiv, og kunne give mere detaljerede oplysninger og data i de kommende år.
Et særligt problem, som markedsovervågningsmyndighederne stødte på under ADCO RED-
møderne, var den manglende klarhed om anvendelsen af radioudstyrsdirektivet på
ubemandede luftfartøjer (droner) og behovet for at sikre, at dets krav til elektromagnetisk
kompatibilitet og radiofrekvenser (mindst) anvendes på forbrugerrelaterede og kommercielle
droner. Under drøftelserne om vedtagelsen af en forordning med hensyn civil luftfart
42
blev
det besluttet at ændre den undtagelse i radioudstyrsdirektivet, som omhandler luftbåret
udstyr
43
. Som følge heraf ændrede den nye forordning (EU) 2018/1139, der gælder fra den
11.9.2018
44
, bilag I (stk. 3) i radioudstyrsdirektivet med henblik på at sikre, at
radioudstyrsdirektivet kommer til at gælde for de fleste kategorier af droner.
I 2017 forelagde Kommissionen et lovgivningsforslag til en forordning om overholdelse og
håndhævelse af reglerne for det indre marked vedrørende nonfoodprodukter
45
, der har til
formål at reducere antallet af produkter, der ikke overholdt reglerne, på det indre marked. Den
vil mere specifikt skabe de rette incitamenter for virksomheder, intensivere
efterlevelseskontrollen og fremme et tættere grænseoverskridende samarbejde blandt
40
I april 2018: fra 21 EU-medlemsstater.
Artikel 47, stk. 1: Medlemsstaterne forelægger Kommissionen regelmæssige rapporter om anvendelsen af
dette direktiv senest den 12. juni 2017 og herefter mindst hvert andet år. Rapporterne skal indeholde en
redegørelse for de markedsovervågningsaktiviteter, der udføres af medlemsstaterne, og give oplysninger om,
hvorvidt og i hvilken udstrækning overensstemmelse med kravene i dette direktiv er nået, herunder navnlig
krav om identifikation af økonomiske operatører.
Forslag om ophævelse og erstatning af forordning (EF) nr. 216/2008, COM/2015/0613 final
–
2015/0277
(COD).
Bilag I, stk. 3, i radioudstyrsdirektivet.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1139 af 4. juli 2018 om fælles regler for civil luftfart og
oprettelse af Den Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagentur og om ændring af forordning (EF)
nr. 2111/2005, (EF) nr. 1008/2008, (EU) nr. 996/2010, (EU) nr. 376/2014 og direktiv 2014/30/EU og
2014/53/EU og om ophævelse af forordning (EF) nr. 552/2004 og (EF) nr. 216/2008 og Rådets forordning
(EØF) nr. 3922/91 (EØS-relevant tekst).
41
42
43
44
45
Procedure 2017/0353/COD.
10
 kom (2018) 0740 - Ingen titel
1967561_0012.png
håndhævelsesmyndighederne ved at konsolidere den eksisterende ramme for
markedsovervågningsaktiviteter. Desuden vil den tilskynde til fælles aktioner med
markedsovervågningsmyndighederne i flere medlemsstater, forbedre udvekslingen af
oplysninger, fremme koordineringen af markedsovervågningsprogrammer og skabe en styrket
ramme for kontrollen med de produkter, der indføres i Unionen, og for et bedre samarbejde
mellem markedsovervågningsmyndighederne og toldmyndighederne. Den indebærer blandt
andet, at artikel 39 og artikel 40, stk. 1, fjerde afsnit, i radioudstyrsdirektivet udgår
46
.
3.5. Udvalget (TCAM)
Artikel 45 i radioudstyrsdirektivet opretter Udvalget for Overensstemmelsesvurdering og
Markedstilsyn på Teleområdet (TCAM), som er et udvalg i overensstemmelse med forordning
(EU) nr. 182/2011
47
. TCAM
48
tilkendegiver sin mening om forslag til gennemførelsesakter i
henhold til radioudstyrsdirektivet og drøfter generelt alle de spørgsmål vedrørende
anvendelsen af direktivet, der rejses af formanden eller af en repræsentant for en medlemsstat,
i overensstemmelse med dets forretningsorden.
Udvalget, der ledes af Kommissionens tjenestegrene, ajourførte sin forretningsorden, som i
første omgang blev udarbejdet af Kommissionens tjenestegrene, blev godkendt af TCAM
49
og
trådte i kraft den 19. september 2017. Dermed er det sikret, at udvalget er i funktion.
Det bør bemærkes, at der fandtes et lignende udvalg under direktiv 1999/5/EF (det ophævede
direktiv). Det udvalg, der blev oprettet under direktiv 1999/5/EF, nedsatte en arbejdsgruppe
under ledelse af Kommissionens tjenestegrene
50
, som skulle yde bistand og rådgivning
vedrørende specifikke spørgsmål. Den arbejdsgruppe fortsætter sin virksomhed som en
gruppe under det udvalg, der blev oprettet igennem radioudstyrsdirektivet.
46
Hvis denne ændring vedtages, vil radioudstyrsdirektivet med hensyn til spørgsmål vedrørende
markedsovervågning skulle anvendes sammen med bestemmelserne i nævnte forordning og ikke sammen
med artikel 15-29 i forordning (EF) nr. 765/2008.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og
principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af
gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
Repræsentanter fra medlemsstaterne deltager som medlemmer, og repræsentanter fra EØS-/EFTA-stater,
Tyrkiet og Schweiz deltager som observatører.
Udkastet til forretningsordenen blev forelagt TCAM-medlemmerne til godkendelse via CIRCABC mellem den
3. august og den 18. september 2017.
Omfatter eksperter fra medlemsstaterne, EØS-/EFTA-staterne, Tyrkiet og Schweiz samt interessenter (f.eks.
erhvervssammenslutninger,
forbrugerorganisationer,
bemyndigede
organer,
europæiske
standardiseringsorganer).
47
48
49
50
11
 kom (2018) 0740 - Ingen titel
1967561_0013.png
TCAM oprettede i 2015 en undergruppe
51
vedrørende "luftbårent materiel, dele og apparatur".
Denne undergruppe blev nedsat til at drøfte spørgsmål og forslag, der rejses i et TCAM-
dokument, der omhandler undtagelser for luftbåret udstyr, dele og apparatur i bilag I i
radioudstyrsdirektivet og specifikke sager, der undersøges af europæiske
standardiseringsorganisationer, som f.eks. droner og forhindringsdetektorer. I 2016 fremlagde
denne undergruppe en rapport for TCAM med konklusioner og anbefalinger med henblik på
yderligere vurdering
52
.
Der blev foretaget en afstemningsprocedure i overensstemmelse med artikel 45, stk. 2,
(rådgivningsproceduren) vedrørende udkastet til Kommissionens gennemførelsesforordning
om præcisering af, hvorledes de oplysninger, der er omhandlet i artikel 10, stk. 10, i
direktiv 2014/53/EU, skal angives, hvortil udvalget afgav en positiv udtalelse
53
.
Der arrangeres fælles møder for TCAM og udvalget i henhold til frekvenspolitikbeslutningen
(676/2002/EF)
54
, dvs. Frekvensudvalget (RSC), med henblik på at drøfte fælles
problemstillinger vedrørende radioudstyr, og dermed fremmes radioudstyrsdirektivets
gennemførelse i nødvendigt omfang. Det sidste møde i denne fælles gruppe fandt sted i
oktober 2017.
4. Harmoniserede standarder
4.1. Formålet med harmoniserede standarder
Anvendelsen af harmoniserede standarder, hvis referencer offentliggøres i EUT i henhold til
direktivet, er frivillig, men har den fordel, at de giver en "formodning om overensstemmelse"
med de tilsvarende væsentlige krav, som de har til formål at dække
55
.
Hvis en fabrikant vælger ikke at følge en harmoniseret standard eller kun at anvende den
delvist, er vedkommende forpligtet til at bevise, at radioudstyret er i overensstemmelse med
de væsentlige krav ved hjælp af andre midler, samt til at fremlægge en fuldstændig teknisk
begrundelse for at kunne bevise overensstemmelsen med disse krav. Hvis der ikke findes eller
anvendes harmoniserede standarder, er fabrikanten forpligtet til at henvende sig til et
51
TCAM WG 07.
TCAM WG 08 (13).
Se afsnit 5.2.3
Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 676/2002/EF af 7. marts 2002 om et frekvenspolitisk regelsæt i
Det Europæiske Fællesskab (EFT L 108 af 24.4.2002).
Ifølge artikel 16 i direktivet formodes radioudstyr, som er i overensstemmelse med harmoniserede standarder
eller dele heraf, hvis referencer er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, at være i
overensstemmelse med de væsentlige krav, der er fastsat i artikel 3, og som er omfattet af disse standarder
eller dele heraf.
52
53
54
55
12
 kom (2018) 0740 - Ingen titel
1967561_0014.png
bemyndiget organ med henblik på at vurdere efterlevelsen af kravene vedrørende artikel 3,
stk. 2 og 3, men sådanne forpligtelser findes ikke med hensyn til kravene vedrørende artikel 3,
stk. 1.
EU har siden midten af 1980'erne gjort mere og mere brug af standarder til at støtte dets
politikker og lovgivning. Standardisering har bidraget betydeligt til gennemførelsen af det
indre marked i forbindelse med lovgivningen under "den nye metode", som henviser til
europæiske standarder, der er udviklet af de europæiske standardiseringsorganisationer. Disse
europæiske organisationer har særlige aftaler (henholdsvis Wien-aftalen og Frankfurt-aftalen)
med Den Internationale Standardiseringsorganisation/Den Internationale Elektrotekniske
Kommission, der sikrer samarbejde om de fleste standardiseringsemner og undgår
overlappende aktiviteter. Navnlig hvis der er internationalt arbejde, som kan indføres i
Europa, gives arbejdet på internationalt plan fortrinsret.
4.2. Udarbejdelse af harmoniserede standarder
Kommissionen, der handlede i overensstemmelse med artikel 10 i forordning (EU)
nr. 1025/2012 om standardisering
56
, anmodede Den Europæiske Komité for Elektroteknisk
Standardisering (Cenelec) og Det Europæiske Standardiseringsinstitut for Telekommunikation
(ETSI) om, til støtte af gennemførelsen af artikel 3 i radioudstyrsdirektivet, at udarbejde
harmoniserede standarder for radioudstyr
57
(mandatet).
Cenelec og ETSI modtog mandatet næsten to år før udløbet af den overgangsperiode, der er
fastlagt i radioudstyrsdirektivet. Mandatet blev givet den 4. august 2015, og
overgangsperioden udløb den 12. juni 2017.
Fristen for levering af standarderne, den 15. marts 2016, var fastsat i mandatet.
Cenelec og ETSI var blevet hørt under udarbejdelsen af mandatet. De var af den grund
opmærksomme på behovet for at påbegynde udarbejdelsen af harmoniserede standarder med
henblik på anvendelsen af radioudstyrsdirektivet i god tid i forvejen.
Den seneste liste over harmoniserede standarder i henhold til direktiv 1999/5/EF omfattede
252 harmoniserede standarder, nærmere bestemt 21 vedrørende de væsentlige krav i artikel 3,
stk. 1, litra a), 52 vedrørende kravene i artikel 3, stk. 1, litra b), og 179 vedrørende kravene i
56
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1025/2012 af 25. oktober 2012 om europæisk
standardisering, om ændring af Rådets direktiv 89/686/EØF og 93/15/EØF og Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 94/9/EF, 94/25/EF, 95/16/EF, 97/23/EF, 98/34/EF, 2004/22/EF, 2007/23/EF, 2009/23/EF og
2009/105/EF og om ophævelse af Rådets beslutning 87/95/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets
afgørelse nr. 1673/2006/EF.
Kommissionens gennemførelsesafgørelse af 4.8.2015 om en anmodning om standardisering til Den
Europæiske Komité for Elektroteknisk Standardisering og Det Europæiske Standardiseringsinstitut for
Telekommunikation vedrørende radioudstyr til støtte af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2014/53/EU.
57
13
 kom (2018) 0740 - Ingen titel
1967561_0015.png
artikel 3, stk. 2, og artikel 3, stk. 3
58
. Ikke alle disse harmoniserede standarder havde behov
for at blive ajourført
59
. De ændringer af allerede eksisterende standarder i henhold til det
ophævede direktiv (direktiv 1999/5/EF), der var nødvendige for på passende vis at afspejle
ændringerne i radioudstyrsdirektivet, var begrænsede. Uden at dette berører eventuelle nye
standarder, der skulle være blevet udarbejdet som følge af radioudstyrsdirektivets nye
anvendelsesområde (sammenlignet med anvendelsesområdet for direktiv 1999/5/EF), var det
nødvendigt at ajourføre 187 standarder, hvis referencer blev offentliggjort i henhold til
direktiv 1999/5/EF, med henblik på offentliggørelse i henhold til radioudstyrsdirektivet
60
.
Der forekom imidlertid forsinkelser i offentliggørelsen af de harmoniserede standarder i
henhold til radioudstyrsdirektivet, fordi et stort antal standarder enten ikke blev leveret inden
for fristen eller ikke var blevet ajourført eller tilpasset med henblik på anvendelsen af
radioudstyrsdirektivet.
Ifølge forordning (EU) nr. 1025/2012 om standardisering kan Kommissionen kun
offentliggøre harmoniserede standarder i EUT, hvis de er blevet formelt fremsat af
standardiseringsorganisationer, og hvis de opfylder de krav, de har til formål at dække.
De ovennævnte problemer med standardernes rettidige tilgængelighed førte til politisk
opmærksomhed og medieomtale.
4.3. Generelle skridt, som Kommissionen fulgte for at løse problemerne
I et forsøg på at løse ovennævnte problemer og for at undgå, at sådanne situationer opstår igen
i fremtiden, arbejdede Kommissionens tjenestegrene tæt sammen med ESO'erne.
For det første vurderede Kommissionen de harmoniserede standarder så hurtigt som muligt,
da de var blevet indgivet af Cenelec og ETSI. Den gennemsnitlige vurderingstid til
standarderne lå på mindre end to måneder efter deres uformelle aflevering og en måned efter
deres formelle aflevering. Kommissionen iværksatte også en månedlig offentliggørelse af
harmoniserede standarder for at sikre, at de harmoniserede standarder blev stillet til rådighed
for fabrikanterne så hurtigt som muligt, som fastlagt i artikel 10, stk. 6, i forordning
1025/2016 om standardisering. Dette medførte, at offentliggørelsen af passende
harmoniserede standarder gennemsnitligt kunne finde sted inden for to-tre måneder efter
Cenelec og ETSI's indlevering af dem. Når den blev bedt om det, fremlagde Kommissionen
også bemærkninger om udkast til standarder for at undgå potentielle problemer med deres
efterfølgende offentliggørelse i EUT.
58
Hver harmoniseret standard medregnet dens ændrede versioner eller flere versioner (nye og tidligere udgaver)
er blevet regnet som en enkelt harmoniseret standard.
For eksempel blev nogle af dem erstattet, eller også dækkede de udstyr, der ikke er omfattet af
radioudstyrsdirektivet.
Cenelec var nødt til at ajourføre 26 harmoniserede standarder og ETSI 161.
59
60
14
 kom (2018) 0740 - Ingen titel
1967561_0016.png
Desuden arrangerede Kommissionens tjenestegrene en fælles workshop med de europæiske
standardiseringsorganer med henblik på at beskrive og forklare de kvalitetskrav, der kræves af
harmoniserede standarder, og de mest almindelige fejl i udarbejdelsen af harmoniserede
standarder for at kunne undgå dem i fremtiden
61
. På workshoppen blev der fremdraget
specifikke casestudier med henblik på at redegøre for årsagerne til deres manglende
offentliggørelse og for at vise eksempler på nogle af de mest almindelige fejl. Der blev også
drøftet anbefalinger og fremtidsperspektiver for udvalgte problemer.
På grund af den forsinkede udarbejdelse og offentliggørelse af harmoniserede standarder i
henhold til radioudstyrsdirektivet
62
modtog Kommissionens tjenestegrene mange spørgsmål
om anvendelsen af radioudstyrsdirektivet, de gældende bestemmelser i overgangsperioden, og
om hvorvidt markedsføring af radioudstyr (f.eks. mobiltelefoner), der blev bragt i omsætning
på markedet inden udløbet af overgangsperioden (dvs. inden den 13. juni 2017), ville blive
påvirket. For at give interessenterne mere klarhed udarbejdede Kommissionens tjenestegrene
et dokument med titlen "Frequently Asked Questions" (Ofte stillede spørgsmål), der blev
offentliggjort på Kommissionens hjemmeside i april 2017
63
, og som er blevet opdateret siden
da efter behov.
Generelt arbejder Kommissionen som led i strategien for det indre marked
64
på en
modernisering af det europæiske standardiseringssystem, og den har lanceret det såkaldte
fælles initiativ om standardisering. Målet med dette initiativ er at arbejde sammen i et
offentligt-privat partnerskab med standardiseringsorganer og medlemsstater for bedre at
kunne reagere på udfordringer for europæisk standardisering, for at kunne udveksle
oplysninger om nye regler og nye udviklinger og for at forbedre forståelsen af standardernes
rolle.
4.4. Særlige situationer og løsninger
Ud over de skridt, der tages for at finde løsninger på de problemer, man støder på med hensyn
til udarbejdelsen af harmoniserede standarder i henhold til radioudstyrsdirektivet, har
Kommissionens tjenestegrene, i et forsøg på at øge antallet af offentliggjorte standarder, også
anvendt pragmatiske løsninger i to specifikke situationer, der beskrives nedenfor.
61
Workshoppen blev afholdt i januar 2017 i Bruxelles, og der var også deltagere fra nationale
standardiseringsorganer, markedsovervågningsmyndighederne og erhvervssammenslutninger.
Se nedenfor.
http://ec.europa.eu/growth/sectors/electrical-engineering/red-directive_en
Strategien for det indre marked er Kommissionens plan for at frigøre det indre markeds fulde potentiale:
62
63
64
http://ec.europa.eu/growth/single-market/strategy_da
15
 kom (2018) 0740 - Ingen titel
1967561_0017.png
4.4.1. Wi-fi-standarden (EN 301 893)
Der opstod en særlig situation i forbindelse med den nye version af en standard, som blev
leveret af ETSI i maj 2017, og som dækkede en lang række wi-fi-produkter (EN 301 893)
65
.
Kommissionen foreslog en overgangsperiode som løsning, hvilket ville give industrien
tilstrækkelig tid til at tilpasse sig til specifikationerne i denne nye harmoniserede standard.
4.4.2. Harmoniserede standarder, der ikke omfatter specifikationer for
modtagerens præstationsparametre
En række af ETSI's harmoniserede standarder, der blev offentliggjort i henhold til
direktiv 1999/5/EF, håndterede ikke fuldt ud de væsentlige krav i det nye radioudstyrsdirektiv
(f.eks. modtagerens præstationsparametre). Kommissionen anvendte i denne henseende en
særlig løsning, da referencerne til disse harmoniserede standarder skulle indføres på listen
over harmoniserede standarder, der offentliggøres i EUT
66
i henhold til radioudstyrsdirektivet,
og anførte en bemærkning, der præciserer, at disse standarder ikke giver formodning om
overensstemmelse for så vidt angår disse manglende parametre. Med hensyn til det relativt
begrænsede antal manglende parametre ville fabrikanterne skulle følge en
overensstemmelsesvurderingsprocedure, der medfører inddragelse af et bemyndiget organ
(dvs. en af procedurerne i bilag III eller bilag IV i radioudstyrsdirektivet).
4.5. De harmoniserede standarders status under radioudstyrsdirektivet
Takket være indsatsen og de fulgte skridt var antallet af ETSI's harmoniserede standarder,
hvis referencer blev offentliggjort under radioudstyrsdirektivet inden udgangen af
overgangsperioden
67
, endnu højere end antallet af standarder, hvis referencer blev
offentliggjort under direktiv 1999/5/EF (radioudstyrsdirektivet: 134; direktiv 1999/5/EF:
125)
68
. I begyndelsen af marts 2018 blev der offentliggjort yderligere fem ETSI-standarder
65
EN 301 893: 5 GHz RLAN; harmoniseret standard, der dækker de væsentlige krav i artikel 3, stk. 2, i
direktiv 2014/53/EU
Offentliggjort den 8. juni 2017, lige før udløbet af overgangsperioden, som udløb den 12. juni 2017.
Dvs. før den 12. juni 2017.
Hver harmoniseret standard medregnet dens ændrede versioner eller flere versioner (nye og tidligere udgaver)
er blevet regnet som en enkelt harmoniseret standard.
66
67
68
16
 kom (2018) 0740 - Ingen titel
1967561_0018.png
samt fem Cenelec-standarder i EUT under radioudstyrsdirektivet med et samlet antal
harmoniserede standarder på 144
69
.
5. Krav
5.1. Krav baseret på den nye tilgang
Radioudstyrsdirektivet fastsætter de væsentlige krav for sundhed og sikkerhed,
elektromagnetisk kompatibilitet og effektiv anvendelse af radiofrekvenser. Det lægger
endvidere grundlaget for yderligere regulering vedrørende yderligere aspekter, f.eks.
beskyttelse af privatlivets fred og personlige data, beskyttelse mod svig, interoperabilitet,
adgang til nødtjenester og kombinationen af radioudstyr og softwares efterlevelsesgrad.
Radioudstyrsdirektivets væsentlige sikkerhedskrav, fra direktiv 1999/5/EF, vedrører
sikkerhedsmålene i direktiv 2014/35/EU. Disse mål, som har været gældende i EU i over
35 år, dækker sikkerhedsrisici for alle offentlige interesser og har til formål at sikre et ensartet
system og et højt beskyttelsesniveau for brugerne. De markedsovervågningsdata, der var
modtaget, da denne rapport blev færdig, gav ikke anledning til bekymringer eller problemer
med hensyn til sikkerhedsniveauet for det radioudstyr, der er bragt i omsætning på markedet,
og anførte ikke nogen ulykker forårsaget af radioudstyr.
De væsentlige krav i radioudstyrsdirektivet støttes af frivillige harmoniserede standarder
70
.
5.2. Kommissionens tillagte beføjelse til at vedtage delegerede retsakter og
gennemførelsesretsakter
5.2.1. Artikel 3, stk. 3, (yderligere væsentlige krav) og artikel 4 (kombinationer
af radioudstyr og software)
Artikel 3, stk. 3, tillægger Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter med
henblik på at specificere, hvilke radioudstyrskategorier eller -klasser der er omfattet af de
enkelte krav i artikel 3, stk. 3, litra a)-i). Disse krav vedrører interoperabilitet, nødtjenester,
software, svig, tilgængelighed, privatlivets fred, personoplysninger og misbrug.
Da denne rapport blev færdiggjort, havde Kommissionen ikke vedtaget nogen delegerede
retsakter vedrørende artikel 3, stk. 3, selv om der allerede er taget nogle initiativer, som
69
139
ETSI-standarder:
vedrører
væsentlige
krav
i
artikel 3,
stk. 2
og
3.
5 Cenelec-standarder: 4 Cenelec-standarder vedrører væsentlige krav i artikel 3, stk. 1, litra a), og
1 Cenelec-standard vedrører væsentlige krav i artikel 3, stk. 1, litra b).
Se afsnit 4.
70
17
 kom (2018) 0740 - Ingen titel
1967561_0019.png
beskrevet nedenfor. De af Kommissionens beslutninger, der er vedtaget under
direktiv 1999/5/EF, finder fortsat anvendelse under radioudstyrsdirektivet, i det omfang at de
ikke er uforenelige med radioudstyrsdirektivet, indtil de ophæves. Dette vil sige, at der er fem
kommissionsbeslutninger, der er gældende for så vidt angår artikel 3, stk. 3, litra g)
71
.
Ifølge artikel 4 i radioudstyrsdirektivet skal fabrikanter af radioudstyr og software, der gør det
muligt at bruge radioudstyret til det tiltænkte formål, informere medlemsstaterne og
Kommissionen om, hvorvidt de påtænkte kombinationer af radioudstyr og software er i
overensstemmelse med de væsentlige krav i artikel 3 i radioudstyrsdirektivet. Dette krav
finder anvendelse, hvis Kommissionen har vedtaget dertil knyttede delegerede retsakter og
gennemførelsesretsakter. Til dato er der endnu ikke blevet vedtaget nogen delegerede
retsakter eller gennemførelsesretsakter i henhold til artikel 4.
Kommissionens ekspertgruppe vedrørende radioudstyr er blevet registreret i Kommissionens
register
72
og har til opgave at bistå Kommissionen i forberedelsen af eventuelle delegerede
retsakter med hensyn til radioudstyrsdirektivet og generelt at yde sagkyndig rådgivning om
ethvert spørgsmål i forbindelse med radioudstyrsdirektivet. Omkring færdiggørelsen af denne
rapport blev der offentliggjort en indkaldelse af ansøgninger med henblik på at udvælge
medlemmerne til gruppen og færdiggøre oprettelsen af den.
Artikel 3, stk. 3, litra i), og artikel 4: Tilknyttede produkter
Med fremkomsten af nye digitale teknologier, såsom tingenes internet, avanceret
robotteknologi og autonome systemer drevet af kunstig intelligens (AI), 3D-printning eller
cloudcomputing, kan vores økonomi og samfund komme til at stå over for juridiske
udfordringer, der overgår udfordringerne fra den hidtidige datamatiseringsalder.
Kommissionen er i færd med at tage initiativer på dette område
73
. I april 2018 blev
Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og
Sociale Udvalg og Regionsudvalget vedtaget
74
. I denne meddelelse fremhæves initiativerne
og fremskridtene i forbindelse med kunstig intelligens.
Radioudstyrsdirektivet kan være relevant på dette område, da det gælder for tilknyttede
produkter (dvs. udstyr, der kommunikerer) og fastsætter tilknyttede krav, således at dette
udstyr understøtter funktioner, der sikrer, at dets overholdelse af reglerne ikke påvirkes på
grund af anvendelse af ny eller ændret software, og, når det er i brug, beskytter visse
elementer, såsom personlige data, privatlivets fred osv.
71
Disse kommissionsbeslutninger listes op i bilaget.
Navn: Kommissionens Ekspertgruppe vedrørende Rekonfigurerbare Radiosystemer (E03587).
72
73
https://ec.europa.eu/digital-single-market/en/artificial-intelligence
COM(2018) 237 final.
74
18
 kom (2018) 0740 - Ingen titel
1967561_0020.png
Det overvejes at udarbejde en eller flere delegerede retsakter/gennemførelsesretsakter i
henhold til artikel 3, stk. 3, litra i), og artikel 4, stk. 2, i radioudstyrsdirektivet, der begge
omhandler brug af software, med henblik på at sikre, at visse klasser af radioudstyrs
overholdelse af reglerne ikke påvirkes på grund af anvendelsen af ny eller ændret software.
Kommissionen nedsatte Ekspertgruppen vedrørende Rekonfigurerbare Radiosystemer
(E03413) med begrænset funktionsperiode
75
. Skønt der vil blive oprettet en ny ekspertgruppe
vedrørende radioudstyr, som vil have et bredt mandat, vil Kommissionens Ekspertgruppe
vedrørende Rekonfigurerbare Radiosystemer blive opretholdt som en separat ekspertgruppe,
så den kan afslutte sit arbejde.
Kommissionen overvejer også at gøre brug af beføjelsen i artikel 3, stk. 3, vedrørende svig,
beskyttelse af privatlivets fred og personoplysninger. Kommissionens tjenestegrene er i
TCAM og dets arbejdsgruppe ved at undersøge og drøfte de nylige problemer vedrørende
sikkerheden i visse kategorier af produkter, der kommunikerer (såsom dukker eller smarture),
og de risici, de udgør, især for børn.
På baggrund af de problemer, der er rejst i TCAM's arbejdsgruppe vedrørende visse
kategorier af produkter, der kommunikerer (såsom dukker eller smarture), vil der blive
foretaget yderligere drøftelser i gruppen vedrørende radioudstyr, som skal oprettes af
Kommissionen.
Med henblik herpå agter Kommissionens tjenestegrene at iværksætte to undersøgelser: én om
smarture og tilknyttet legetøj og en vedrørende rekonfigurerbare radiosystemer, der skal
undersøge omfanget af kritikaliteterne og frembringe en cost-benefit-analyse.
Artikel 3, stk. 3, litra a): Universaloplader
Med hensyn til universalopladeren har Kommissionen i henhold til artikel 3, stk. 3, litra a), i
radioudstyrsdirektivet beføjelser til at definere de kategorier eller klasser, som skal
konstrueres, således at de kan fungere med tilbehør, navnlig universalopladere. I betragtning
12 i direktivet om radioudstyr nævnes det, at der er brug for en fornyet indsats med henblik på
at udvikle en universaloplader til bestemte kategorier eller klasser af radioudstyr.
I 2009 indgik producenter af mobiltelefoner en frivillig aftale (aftalememorandum)
vedrørende mobiltelefoner, der blev lanceret på markedet i 2011 og derefter
76
. De
undertegnede parter blev enige om at udvikle en fælles specifikation baseret på USB 2.0
Micro B-stik (mikro-USB-stik), der ville gøre det muligt at opnå fuld kompatibilitet med de
markedsførte mobiltelefoner, hvad angår opladning. For de mobiltelefoner, der ikke havde
noget mikro-USB-stik, blev det ifølge aftalememorandummet tilladt at anvende en adapter.
75
Offentliggørelse i Kommissionens RegExp: den 9. december 2016. Læs mere på:
http://ec.europa.eu/transparency/regexpert
76
Aftalememorandummet udløb i 2014 efter to forlængelsesskrivelser
.
19
 kom (2018) 0740 - Ingen titel
1967561_0021.png
Aftalememorandummets mål var at sikre interoperabilitet mellem opladere og nye
mobiltelefoner på markedet og således mindske behovet for at købe eller løbende udskifte
opladere og kabler og en deraf følgende reduktion af WEEE i overensstemmelse med den
cirkulære økonomi og energiunionens strategier
77
. Samtidig blev interoperabilitet betragtet
som afgørende med henblik på at udvikle et konkurrencedygtigt digitalt indre marked til gavn
for både industrien og forbrugerne. Aftalememorandummet skulle også sikre, at borgerne
kunne nyde godt af pålidelige, energieffektive og sikre opladere, hvad enten de blev leveret af
smartphoneproducenterne eller blev solgt som særskilte produkter.
Inden aftalememorandummet var der 500 millioner mobiltelefoner i brug i EU-landene, men
de var kun kompatible med bestemte mobiltelefonopladere, da der var mere end 30 forskellige
typer opladere på markedet. Ud over, at situationen var upraktisk for forbrugerne, vurderede
man, at den hvert år ville generere mere end 51 000 ton elektronisk affald i EU-området.
Kommissionen bestilte en undersøgelse, der skulle vurdere effekten af aftalememorandummet
på harmoniseringen af opladere til mobiltelefoner og mulige fremtidige løsninger. Resultatet
af undersøgelsen kom i august 2014
78
, og det bekræftede, at den valgte metode (en frivillig
aftale fremmet af Kommissionen samt udviklingen af en teknisk standard) øgede
harmoniseringen af opladning af mobiltelefoner i EU og forbedrede bekvemmeligheden for
forbrugerne.
Undersøgelsen har navnlig tilvejebragt følgende oplysninger og konklusioner: Selv de
fabrikanter af mobiltelefoner, som ikke havde underskrevet aftalememorandummet, lader til
at have indført løsninger med mikro-USB-opladere, hvilket kunne pege på, at næsten 100 %
af alle telefoner, der håndterer data, og som blev solgt i Europa i 2013, var i
overensstemmelse med mikro-USB-opladerløsningen. På grund af aftalememorandummet
vurderes dette til at have resulteret i 6-21 millioner færre enkeltstående opladere i perioden
2011 til 2013. Stigningen i forekomsten af mikro-USB-opladere har begrænset behovet for at
købe enkeltstående opladere og har dermed reduceret anvendelsen af råvarer mere, end det
ellers ville have været tilfældet.
Da de tidligere erfaringer med aftalememorandummet har vist sig at være vellykkede af
ovennævnte grunde, ønskede Kommissionen at holde fast i den tilgang, der allerede anvendes
på grundlag af en frivillig aftale. Endvidere kan en frivillig løsning lettere tilpasses til nye
teknologier og innovation i forhold til en lovgivningsmæssig løsning. En frivillig tilgang kan
derudover have haft den fordel, at den har et bredere anvendelsesområde i forhold til den
lovgivningsmæssige tilgang; den kan for eksempel både have omfattet begge ender af
opladningsledningen
79
.
77
http://ec.europa.eu/environment/circular-economy/index_en.htm
Offentliggjort på Kommissionens hjemmeside:
78
http://ec.europa.eu/growth/sectors/electrical-engineering/red-directive/common-charger_en
79
Ifølge artikel 3, stk. 3, litra a), i radioudstyrsdirektivet er det kun tilladt at regulere mobiltelefonsiden
(grænsefladen).
20
 kom (2018) 0740 - Ingen titel
1967561_0022.png
På grund af de hidtidige utilfredsstillende fremskridt i forbindelse med den frivillige ordning
vil Kommissionen dog om kort tid iværksætte en undersøgelse af omkostninger og fordele
ved forskellige løsningsmodeller, herunder den lovgivningsmæssige.
Artikel 3, stk. 3, litra g): Effektiv adgang for smartphones til nødtjenester
Et emne, som er under overvejelse, er en delegeret retsakt i henhold til artikel 3, stk. 3,
litra g), i radioudstyrsdirektivet, der omhandler, at mobiltelefoner med avanceret
databehandlingskapacitet (dvs. "smartphones") underlægges kravet om nødtjenester. Formålet
er at sikre, at "smartphones", når de bringes i omsætning i EU, understøtter en effektiv adgang
til nødtjenester såsom 112.
5.2.2. Artikel 5 (registrering)
Artikel 5 i radioudstyrsdirektivet opretter et registreringssystem, med hensyn til bestemte
kategorier eller klasser af radioudstyr, der har en ringe efterlevelsesgrad, der finder
anvendelse, hvis Kommissionen vedtager tilknyttede delegerede retsakter og
gennemførelsesretsakter.
Der findes i øjeblikket ikke tilstrækkelige data, statistikker eller dokumentation for, at
specifikke radioudstyrskategorier eller -klasser påvirkes af en ringe efterlevelsesgrad. Som
forklaret ovenfor foretrak fabrikanterne indtil udgangen af overgangsperioden, at anvende det
ophævede direktiv, og som følge deraf blev efterlevelsesgraden hos størstedelen af
radioudstyret på markedet udelukkende vurderet ud fra direktiv 1999/5/EF.
Derfor har Kommissionen til dato endnu ikke vedtaget nogen delegerede retsakter eller
gennemførelsesretsakter i henhold til artikel 5.
5.2.3. Andre bestemmelser
Udover artikel 4 og 5 (nævnt ovenfor) tildeler andre særlige bestemmelser
radioudstyrsdirektivet Kommissionen beføjelse til at vedtage gennemførelsesretsakter
80
.
i
Til dato har Kommissionen vedtaget én gennemførelsesretsakt, som vedrører gennemførelsen
af artikel 10, stk. 10, i radioudstyrsdirektivet
81
.
Artikel 10, stk. 10, i radioudstyrsdirektivet pålægger fabrikanterne at tilføje oplysninger på
emballagen, som gør det muligt at identificere de medlemsstater eller det geografiske område
80
Artikel 2, stk. 2, artikel 8, stk. 2, artikel 10, stk. 10, artikel 33, stk. 4, artikel 41, stk. 1, og artikel 42, stk. 4.
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/1354 af 20. juli 2017 om præcisering af, hvorledes de
oplysninger, der er omhandlet i artikel 10, stk. 10, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/53/EU,
skal angives (EØS-relevant tekst), EUT 190 af 21.7.2017, s. 7-10.
81
21
 kom (2018) 0740 - Ingen titel
1967561_0023.png
i en medlemsstat, hvor der er begrænsninger for ibrugtagning eller krav om anvendelse med
hensyn til radioudstyret. Derudover pålægger den samme bestemmelse fabrikanten at udfylde
oplysningerne om de faktiske begrænsninger eller krav i den brugsanvisning, der ledsager
radioudstyret. Gennemførelsesretsakten indeholder to måder, hvorpå oplysningerne kan
præsenteres på emballagen
82
. Desuden fastlægges det i gennemførelsesretsakten, at der skal
forelægge detaljerede oplysninger i brugsanvisningen på et for slutbrugerne letforståeligt
sprog, hvilket fastlægges af den pågældende medlemsstat.
5.3. Fjernelse af unødige administrative forpligtelser og tvetydigheder
I henhold til konsekvensanalysen vedrørende forslaget til et direktiv om radioudstyr
83
indeholdt det forrige direktiv (dvs. direktiv 1999/5/EF) en række tvetydigheder og
unødvendige administrative forpligtelser, f.eks. krav vedrørende underretninger eller mærker.
Ved at fjerne kravet om underretninger, som omhandlet i artikel 6, stk. 4, i
direktiv 1999/5/EF, fjerner radioudstyrsdirektivet en potentiel handelshindring, der blev
pålagt fabrikanterne, som nu ikke længere er forpligtede til at underrette den relevante
frekvensbåndforvaltningsmyndighed om deres hensigt om at markedsføre radioudstyr, der
anvender frekvenser, som ikke er harmoniseret i hele EU. Som følge heraf har Kommissionen
standset driften af OSN-systemet (One Stop Notification), et onlineværktøj for registrerede
brugere
på
e-tjenesteportalen
GROW
til
at
underrette
den
relevante
frekvensbåndforvaltningsmyndighed om brugernes hensigt om at markedsføre radioudstyr,
der anvender frekvenser, der ikke er harmoniseret i hele EU
84
, og har dermed fjernet
eventuelle operationelle omkostninger.
"Advarselstegnet" for identifikationen af udstyrsklassen, der ifølge direktiv 1999/5/EF skulle
anbringes, er ikke et krav ifølge radioudstyrsdirektivet. Tegnets praktiske værdi for
forbrugerne var meget begrænset, der herskede tvivl om, hvornår kravet om at anbringe det
gjaldt, og dette krav skabte derfor en unødvendig administrativ byrde for industrien.
Radioudstyrsdirektivet indeholder klarere bestemmelser om de oplysninger, der skal
forelægges, når der findes begrænsninger for anvendelsen
85
. Kommissionen har vedtaget en
gennemførelsesretsakt, der præciserer, hvorledes disse oplysninger skal minimere den
administrative byrde, som en sådan forpligtelse ville kunne udløse (se afsnit 5.2.3).
82
Fabrikanten kan enten placere en, synlig og læselig, kort skriftlig redegørelse eller et piktogram på
emballagen.
52012SC0300
I overgangsperioden indtil udgangen af 2017 kunne dataene stadig tilgås.
Artikel 10, stk. 10, i direktivet pålægger fabrikanterne at tilføje oplysninger på emballagen, som gør det muligt
at identificere de medlemsstater eller det geografiske område i en medlemsstat, hvor der er begrænsninger
for ibrugtagning eller krav om anvendelse med hensyn til radioudstyret. Derudover skal der udfyldes
yderligere oplysninger om de faktiske begrænsninger eller krav i den brugsanvisning, der ledsager
radioudstyret.
83
84
85
22
 kom (2018) 0740 - Ingen titel
1967561_0024.png
For at undgå unødvendige handelshindringer for radioudstyr på det indre marked påkræves
det i radioudstyrsdirektivet samt direktiv 1999/5/EF, da det var i kraft, at medlemsstaterne
underretter Kommissionen og de øvrige medlemsstater om deres planer vedrørende tekniske
forskrifter såsom radiogrænseflader. Radioudstyrsdirektivet fjernede, sammenlignet med
direktiv 1999/5/EF, den unødvendige administrative arbejdsbyrde, idet dette krav om
underretning ikke altid er relevant, f.eks. fritager radioudstyrsdirektivet de nationale
grænsefladeregler, der opfylder de bindende EU-retsakter, fra kravet om underretning.
Kommissionens tjenestegrene har udarbejdet en skabelon, der skal anvendes af
medlemsstaterne og EFTA-staterne til udarbejdelse og offentliggørelse af nationale
grænsefladeregler, hvor underretning er påkrævet, hvilket vil lette gennemførelsen og
anvendelsen af denne bestemmelse.
Radioudstyrsdirektivets krav med hensyn til CE-mærkning
86
følger mestendels principperne i
de nye retlige rammer. Den vigtigste forskel i forhold til de nye retlige rammer er
forpligtelsen til også at anbringe CE-mærkningen på emballagen. Siden
radioudstyrsdirektivets ikrafttræden er der imidlertid endnu intet, der peger på, at dette krav
skaber en urimelig ekstra byrde for fabrikanterne
87
. Ud over radioudstyrsdirektivet kan
radioudstyr være underlagt forskellige dele af EU-lovgivningen, som fastsætter bestemmelser
om CE-mærkning
88
. Tilpasningen til principperne i de nye retlige rammer forenkler dermed
den byrde, der pålægges fabrikanterne, idet de kan følge og anvende ensartede principper.
Indførelsen af CE-mærkning på skærmen og generelt af e-mærkning er en mulighed, der
kunne vurderes inden for de horisontale rammer
89
, hvis der skulle opstå et behov for at
revidere nogen af disse ensartede principper i forlængelse af en horisontal evaluering af
eksisterende lovgivning. Faktisk behandles omkostningerne og fordelene ved e-mærkning i
den nylige konsekvensanalyse af varepakken
90
, og det konkluderedes heri, at det er uklart, om
der er en økonomisk fordel ved e-mærkning.
6. Konklusion
Overordnet set har gennemførelsen af radioudstyrsdirektivet (som nyt direktiv) fungeret godt
og uden større problemer med undtagelse af medlemsstaternes forsinkelser i meddelelsen af
86
Det at anbringe CE-mærkning på produktet angiver, at produktet er i overensstemmelse med den EU-
lovgivning, der gælder for produktet.
I henhold til betragtning 45 i radioudstyrsdirektivet har det vist sig, at et krav om at anbringe CE-mærkning på
udstyrets emballage gør det lettere at overvåge markedet.
F.eks. direktiv 2011/65/EU (om begrænsning af visse farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr),
direktiv 2006/42/EF (om maskiner) og direktiv 2009/48/EF (om sikkerhedskrav til legetøj).
Radioudstyr er også omfattet af andre EU-retsakter, som indeholder bestemmelser om CE-mærkning. Hvis
CE-mærkning på skærmen bliver indført, skal disse også andre EU-retsakter ændres.
http://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=SWD:2017:0466:FIN
87
88
89
90
23
 kom (2018) 0740 - Ingen titel
1967561_0025.png
deres gennemførelsesforanstaltninger og en forsinkelse i offentliggørelsen af harmoniserede
standarder.
Kommissionen gav den nødvendige støtte ved at afholde en workshop og udstede
retningslinjer, der sikrer en let overgang til det nye direktiv (radioudstyrsdirektivet)
91
.
Hvad angår gennemførelsen af radioudstyrsdirektivet har Kommissionen ikke modtaget nogen
klager i forbindelse med problemer vedrørende fri bevægelighed for radioudstyr, der
overholdt reglerne, selv om en række medlemsstater indsendte deres meddelelser om deres
nationale gennemførelsesforanstaltninger for sent i forhold til tidsfristen. Ved udgangen af
2017
havde
alle
medlemsstaterne
indberettet
deres
nationale
gennemførelsesforanstaltninger
92
.
For så vidt angår harmoniserede standarder er situationen konsekvent blevet bedre og bedre
som følge af en kollektiv indsats fra de implicerede parter (Kommissionen og
standardiseringsorganerne) samt den pragmatiske tilgang, som Kommissionen, hvor det er
nødvendigt, har fulgt. Referencerne til langt de fleste standarder er derfor endelig blevet
angivet i EUT
93
.
Det bør bemærkes, at radioudstyr under radioudstyrsdirektivet skal være i overensstemmelse
med de væsentlige krav. Anvendelsen af harmoniserede standarder, hvis referencer
offentliggøres i EUT i henhold til radioudstyrsdirektivet, er frivillig. Hvis der ikke findes eller
anvendes harmoniserede standarder, er fabrikanten forpligtet til at henvende sig til et
bemyndiget organ vedrørende specifikke krav
94
.
Der er ikke blevet konstateret problemer med hensyn til bemyndigelse af
overensstemmelsesvurderingsorganer i henhold til radioudstyrsdirektivet
95
, og Kommissionen
har aldrig modtaget nogen oplysninger om, at bemyndigede organer var overbebyrdede eller
ikke kunne udføre deres opgaver.
Radioudstyrsdirektivet, som trådte i kraft den 13. juni 2016, fastlagde bestemmelserne for en
etårig overgangsperiode
96
(som udløb den 12. juni 2017). Fabrikanterne foretrak indtil
udgangen af overgangsperioden at anvende direktiv 1999/5/EF. Som følge deraf blev
efterlevelsesgraden hos størstedelen af radioudstyret på markedet vurderet ud fra
direktiv 1999/5/EF, da denne rapport blev færdiggjort.
91
Se afsnit 2.
Se afsnit 3.1.
Se afsnit 4.
Med henblik på at vurdere efterlevelsen af kravene vedrørende artikel 3, stk. 2 og 3, men sådanne forpligtelser
findes ikke med hensyn til kravene vedrørende artikel 3, stk. 1.
Se afsnit 3.3.
Artikel 48 i radioudstyrsdirektivet.
92
93
94
95
96
24
 kom (2018) 0740 - Ingen titel
1967561_0026.png
Da der ikke foreligger tilstrækkelige oplysninger, statistikker eller dokumentation baseret på
radioudstyrsdirektivet, er det ikke muligt at drage nogen endelig konklusion med hensyn til
spørgsmålet om, hvorvidt specifikke radioudstyrskategorier eller -klasser er blevet påvirket af
en ringe efterlevelsesgrad.
Radioudstyrsdirektivet tillægger Kommissionen særlige beføjelser
97
, og visse beslutninger,
som Kommissionen traf under det ophævede direktiv (direktiv 1999/5/EF), finder fortsat
anvendelse under radioudstyrsdirektivet
98
. Kommissionen har allerede gjort brug af disse
beføjelser, idet den har vedtaget en gennemførelsesretsakt, jf. artikel 10, stk. 10, i
radioudstyrsdirektivet, og den er i gang med at udarbejdelse en delegeret retsakt for at sikre, at
"smartphones" understøtter effektiv adgang til nødtjenester, f.eks. E112.
I TCAM's arbejdsgruppe opfordres der ligeledes til at udarbejde delegerede retsakter i
henhold til radioudstyrsdirektivet for at sikre: at brugerens sikkerhed og privatliv beskyttes, at
radioudstyrets overholdelse af reglerne ikke påvirkes på grund af anvendelsen af ny eller
ændret software, og at radioudstyr fungerer med universalopladere.
Der er dog i første omgang behov for at undersøge, hvilke klasser og kategorier af radioudstyr
der kunne blive omfattet af disse delegerede retsakter. Med henblik på at indsamle ekspertråd
og at drøfte disse spørgsmål indgående har Kommissionen oprettet Ekspertgruppen
vedrørende Rekonfigurerbare Radiosystemer og er i færd med at oprette en ny ekspertgruppe
vedrørende radioudstyr med et bredere mandat
99
. Før vedtagelsen af en delegeret retsakt skal
der udføres en konsekvensanalyse i overensstemmelse med retningslinjerne for bedre
regulering.
I henhold til artikel 47, stk. 2, i radioudstyrsdirektivet skal der udarbejdes en rapport hvert
femte år, hvilket betyder, at den næste rapport vil blive udarbejdet og forelagt i 2023.
97
Se afsnit 5.2.
Se vedhæftede Bilag.
Se afsnit 5.2.1.
98
99
25
 kom (2018) 0740 - Ingen titel
Bilag
Ændringer igennem radioudstyrsdirektivet
Ændringer i anvendelsesområderne
I forhold til direktiv 1999/5/EF har radioudstyrsdirektivet indført følgende ændringer:
-
Rent radiolyds- og radio-TVRO-udstyr, som ikke er medtaget
direktiv 1999/5/EF, omfattes af radioudstyrsdirektivets anvendelsesområde.
i
-
Udstyr, der opererer ved frekvenser under 9 kHz, er omfattet af
radioudstyrsdirektivets anvendelsesområde.
Radiostedbestemmelsesudstyr er med stor
radioudstyrsdirektivets anvendelsesområde.
tydelighed
omfattet
af
-
-
Rent fast teleterminaludstyr falder ikke ind under anvendelsesområdet for
radioudstyrsdirektivet.
Specialbyggede evalueringsbyggesæt for professionelle til brug udelukkende
ved forsknings- og udviklingsanlæg til sådanne formål er eksplicit ikke
omfattet af radioudstyrsdirektivet.
-
Andre ændringer (ikke-udtømmende liste), der ikke er relateret til tilpasningen til de nye
retlige rammer
-
I forbindelse med de væsentlige krav, der er fastsat i artikel 3, stk. 1, litra a),
tages der i vurderingen også hensyn til brugsbetingelser, som med rimelighed
kan forudses.
De væsentlige krav i artikel 3, stk. 2, henviser også til effektiv anvendelse af
radiofrekvenser.
Ingen offentliggørelse af offentlige grænseflader fra netoperatører (artikel 4,
stk. 2, i direktiv 1999/5/EF blev fjernet).
Fabrikanten er ikke længere forpligtet til at underrette medlemsstaterne om
radioudstyr, som benytter frekvenser, der ikke er harmoniseret i hele EU
(artikel 6, stk. 4, i direktiv 1999/5/EF blev ophævet).
-
-
-
Kommissionens beslutninger i henhold til direktiv 1999/5/EF
26
 kom (2018) 0740 - Ingen titel
De af Kommissionens beslutninger, der er vedtaget under artikel 3, stk. 3, i
direktiv 1999/5/EF, finder fortsat anvendelse under radioudstyrsdirektivet, i det omfang at de
ikke er uforenelige med radioudstyrsdirektivet. Disse beslutninger er som følger:
Kommissionens beslutning 2005/631/EF af 29. august 2005 om de væsentlige krav
som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/5/EF i forbindelse med
sikring af adgangen til nødtjenester via Cospas-Sarsat-pejlesendere (EUT L 225
af 31.8.2005, s. 28)
Kommissionens beslutning 2005/53/EF af 25. januar 2005 om anvendelse af artikel 3,
stk. 3, litra e), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/5/EF på radioudstyr,
som er beregnet til at indgå i det automatiske identifikationssystem (AIS) (EUT L 22
af 26.1.2005, s. 14)
Kommissionens afgørelse 2013/638/EU af 12. august 2013 om væsentlige krav til
radiokommunikationsudstyr, der er beregnet til anvendelse på ikke-SOLAS-skibe og
deltagelse i det globale maritime nød- og sikkerhedssystem (GMDSS) (EUT L 296 af
7.11.2013, s. 22)
Kommissionens beslutning 2001/148/EF af 21. februar 2001 om anvendelse af
artikel 3, stk. 3, litra e), i direktiv 1999/5/EF på lavinesendere/-søgere (EFT L 55 af
24.2.2001, s. 65)
Kommissionens beslutning 2000/637/EF af 22. september 2000 om anvendelse af
artikel 3, stk. 3, litra e), i direktiv 1999/5/EF på radioudstyr, der er omfattet af den
regionale ordning vedrørende radiotelefontjeneste på indre vandveje (EFT L 269 af
21.10.2000, s. 50). Kommissionens beslutning 2005/631/EF.
Desuden forbliver Kommissionens beslutning 2000/299/EF af 6. april 2000 om etablering af
en foreløbig klassificering af radio- og teleterminaludstyr samt dermed tilhørende
identifikationer (EFT L 97 af 19.4.2000, s. 13), vedtaget i henhold til artikel 4, stk. 1, i
direktiv 1999/5/EF, gyldig, med undtagelse af de bestemmelser, der vedrører "advarselstegn".
"Advarselstavlen" eller "advarselstegnet" for identifikationen af udstyrsklassen, som
påkræves i henhold til direktiv 1999/5/EF for at advare brugeren om eventuelle
begrænsninger eller krav om godkendelse i forbindelse med anvendelsen af radioudstyret i
visse medlemsstater, påkræves ikke i radioudstyrsdirektivet. I stedet er fabrikanten forpligtet
til at angive oplysninger i henhold til radioudstyrsdirektivets artikel 10, stk. 10, når der er
begrænsninger for ibrugtagning eller krav om godkendelse i forbindelse med anvendelsen i en
eller flere medlemsstater.
Kommissionen har vedtaget en gennemførelsesretsakt om, hvorledes disse oplysninger skal
angives. Gennemførelsesretsakten indeholder helt specifikt to måder, hvorpå oplysningerne
kan præsenteres på emballagen. Fabrikanten kan enten placere en, synlig og læselig, kort
skriftlig redegørelse eller et piktogram på emballagen.
Desuden fastlægges det i gennemførelsesretsakten, at der skal forelægge detaljerede
oplysninger i brugsanvisningen på et for slutbrugerne letforståeligt sprog, hvilket fastlægges
af den pågældende medlemsstat.
27