Europaudvalget 2018
KOM (2018) 0761
Offentligt
1981566_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 21.11.2018
COM(2018) 761 final
UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM
BESKÆFTIGELSEN
Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse
2019
DA
DA
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
INDHOLDSFORTEGNELSE
FORORD .................................................................................................................................... 2
NØGLEBUDSKABER .............................................................................................................. 3
1.
OVERSIGT OVER ARBEJDSMARKEDET OG SOCIALE TENDENSER OG
UDFORDRINGER I DEN EUROPÆISKE UNION ....................................................... 13
1.1.
1.2
2.
2.1
2.2
3.
Tendenser på arbejdsmarkedet ............................................................................... 13
Sociale tendenser ................................................................................................... 19
En forklaring af resultattavlen ............................................................................... 23
Data fra den sociale resultattavle ........................................................................... 25
ØJEBLIKSBILLEDER FRA DEN SOCIALE RESULTATTAVLE .............................. 23
BESKÆFTIGELSESMÆSSIGE OG SOCIALPOLITISKE REFORMER
–
MEDLEMSSTATERNES RESULTATER OG INDSATS ......................................... 32
3.1
3.1.1
3.1.2
3.2.
3.2.1
3.2.2.
3.3.
3.3.1
3.3.2.
3.4.
3.4.1.
3.4.2.
Retningslinje 5: Skabe øget efterspørgsel efter arbejdskraft ................................. 32
Nøgleindikatorer ................................................................................................. 33
Politiktiltag ......................................................................................................... 47
Retningslinje 6: Styrke udbuddet af arbejdskraft og forbedre adgangen til
beskæftigelse, færdigheder og kompetencer .......................................................... 53
Nøgleindikatorer ................................................................................................. 53
Politiktiltag ......................................................................................................... 83
Retningslinje 7: Forbedre arbejdsmarkedernes funktion og effektiviteten af den
sociale dialog ......................................................................................................... 97
Nøgleindikatorer ................................................................................................. 97
Politiktiltag ....................................................................................................... 124
Retningslinje 8: Fremme lige muligheder for alle, støtte social inklusion og
bekæmpe fattigdom .............................................................................................. 139
Nøgleindikatorer ............................................................................................... 139
Politiktiltag ....................................................................................................... 163
BILAG .................................................................................................................................... 170
1
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
1981566_0003.png
FORORD
Den fælles beskæftigelsesrapport fra Europa-Kommissionen og Rådet udarbejdes i henhold til
artikel 148 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). Europa-
Kommissionens oprindelige forslag til denne rapport udgør en del af efterårspakken, der
omfatter den årlige vækstundersøgelse som indledning til det europæiske semester. Den fælles
beskæftigelsesrapport giver et årligt overblik over de vigtigste beskæftigelsesmæssige og
sociale udviklingstendenser i Europa samt medlemsstaternes reformtiltag i overensstemmelse
med retningslinjerne for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker
1
. Rapporteringen om
disse reformer følger strukturen i retningslinjerne: skabe øget efterspørgsel efter arbejdskraft
(retningslinje 5), styrke udbuddet af arbejdskraft og forbedre adgangen til beskæftigelse,
færdigheder og kompetencer (retningslinje 6), forbedre arbejdsmarkedernes funktion og
effektiviteten af den sociale dialog (retningslinje 7) og fremme af lige muligheder for alle,
støtte social inklusion og bekæmpe fattigdom (retningslinje 8).
Derudover overvåger den fælles beskæftigelsesrapport medlemsstaternes resultater i forhold
til den sociale resultattavle, som blev indført inden for rammerne af den europæiske søjle for
sociale rettigheder. Søjlen blev oprettet som en interinstitutionel proklamation af Europa-
Parlamentet, Rådet og Kommissionen den 17. november 2017. Den fastlægger principper og
rettigheder på tre områder: i) lige muligheder og adgang til arbejdsmarkedet, ii) rimelige
arbejdsvilkår og iii) social beskyttelse og inklusion. Overvågningen af fremskridtene på disse
områder understøttes af en detaljeret analyse af den sociale resultattavle, som ledsager søjlen.
Den fælles beskæftigelsesrapport er struktureret som følger: Et indledende kapitel (kapitel 1)
sætter rammerne ved at rapportere om de vigtigste arbejdsmarkedsmæssige og sociale
udviklingstendenser i den Europæiske Union. Kapitel 2 præsenterer de vigtigste resultater fra
analysen af den sociale resultattavle, som er knyttet til den europæiske søjle for sociale
rettigheder. Kapitel 3 indeholder en detaljeret tværnational redegørelse for nøgleindikatorerne
(inklusive dem fra den sociale resultattavle) og de politikker, som medlemsstaterne har
gennemført for at forholde sig til retningslinjerne for beskæftigelsespolitikken.
1
Rådet for Den Europæiske Union vedtog reviderede retningslinjer for beskæftigelsen i juli 2018, som tilpasser
retningslinjerne til den europæiske søjle for sociale rettigheder (Rådets afgørelse (EU) 2018/1215 af 16. juli
2018 om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker).
2
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
NØGLEBUDSKABER
Europa gør fremskridt, når det gælder den sociale resultattavle, der ledsager den
europæiske søjle for sociale rettigheder.
Forbedrede arbejdsmarkeder og faldende fattigdom
betød, at der for 13 ud af de 14 nøgleindikatorer på den sociale resultattavle blev konstateret
en gennemsnitlig forbedring i det seneste år. Den økonomiske genopretning gavner dog endnu
ikke alle borgere og lande på samme måde. I de fleste medlemsstater er der blevet indkredset
udfordringer i relation til specifikke principper i søjlen. Det nuværende økonomiske opsving
giver mulighed for at intensivere reformerne med henblik på at øge inklusiviteten,
modstandsdygtigheden og retfærdigheden i relation til arbejdsmarkeder og sociale
beskyttelsessystemer og dermed fremme konvergens i retning af bedre leve- og arbejdsvilkår i
EU. Der er dog også nedadgående risici i forbindelse med opsvinget, som gør det
presserende for medlemsstaterne at gribe denne mulighed.
Der skabes stadig flere arbejdspladser, og beskæftigelsen har nået et rekordhøjt niveau i
EU.
I andet kvartal af 2018 var der 239 millioner beskæftigede i EU, dvs. 14 millioner flere
end det laveste niveau i midten af 2013, da krisen toppede. Beskæftigelsesfrekvensen for
personer i alderen 20-64 år steg til 73,2 % i samme periode, og med den nuværende tendens
er EU godt på vej til at nå Europa 2020-målet om en beskæftigelsesfrekvens på 75 % i 2020.
Væksten i beskæftigelsen i 2017 og de første to kvartaler af 2018 var fordelt på de vigtigste
demografiske grupper, og ligesom i de tidligere år blev de største stigninger registreret
blandt ældre arbejdstagere (55-64 år). Betydelige forskelle i beskæftigelsesfrekvensen i hele
EU tyder dog på, at der er plads til yderligere forbedringer, navnlig for de medlemsstater, der
stadig er langt fra at nå deres nationale Europa 2020-mål.
Arbejdsløsheden er vendt tilbage til niveauet før krisen, men er fortsat høj i en række
medlemsstater.
Takket være et støt opsving på arbejdsmarkedet fortsatte arbejdsløsheden med
at falde i 2017 og nåede ned på 6,9 % i andet kvartal af 2018. Den ligger nu på det laveste
niveau i ti år, mere end 4 procentpoint under rekordniveauet i 2013. I euroområdet ligger
arbejdsløsheden på 8,3 % i 2. kvartal 2018 og er fortsat et procentpoint højere end det laveste
niveau, der blev registreret i 2008. Arbejdsløsheden er stadig meget høj i Grækenland,
Spanien, Italien, Kroatien og Cypern.
Forbedringerne i beskæftigelsen fremgår fortsat tydeligere af antallet af arbejdstagere end
antallet af arbejdstimer.
Det samlede antal arbejdstimer i EU steg fortsat i 2017
–
om end
3
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
langsommere end den samlede beskæftigelse
—
og er endnu ikke tilbage på 2008-niveauet. Et
stort antal ufrivillige deltidsansatte (dvs. arbejdstagere på deltid, som ønsker at arbejde
mere), der fortsat er 1,3 millioner flere end i 2008, er også tegn på en fortsat afmatning på
arbejdsmarkedet. Det faldende antal arbejdstimer pr. person er ikke desto mindre en del af en
strukturel tendens, der startede i begyndelsen af 2000'erne.
Husstandsindkomsterne fortsætter med at stige i næsten alle medlemsstater.
Til støtte for
processen med opadgående konvergens steg den reelle disponible husstandsindkomst pr.
indbygger mere i de medlemsstater, der senest er kommet med i EU. Disse
udviklingstendenser skyldes hovedsageligt gunstige økonomiske forhold, men også de
reformer, der førte til forbedringer af de sociale ydelsers tilstrækkelighed, herunder
mindsteindkomstordninger. I en række lande ligger den reelle disponible bruttoindkomst pr.
indbygger dog fortsat betydeligt under niveauet før krisen. Husstandsindkomsterne steg
langsommere end BNP, hvilket understreger, at indkomststigningerne fra opsvinget kun i et
vist omfang har nået husholdningerne
–
og det rejser spørgsmål om, hvorvidt den seneste
vækst er inklusiv.
Efter at der er kommet gang i økonomien og beskæftigelsen, er antallet af personer med
risiko for fattigdom eller social udstødelse faldet markant i 2017.
Mere end 5 millioner
mennesker klarede sig ud af fattigdom og social udstødelse, det største fald siden opsvinget
begyndte. Denne ændring kan først og fremmest tilskrives faldet i antallet af personer, der
lider alvorlige materielle afsavn og/eller lever i husstande med meget lav arbejdsintensitet
(indikatorerne er i forhold til toppunktet faldet med henholdsvis 15 og 8 millioner). Det
samlede antal personer, der er i risiko for fattigdom eller social udstødelse, udgjorde i 2017
113 millioner mennesker eller 22,5 % af den samlede befolkning og ligger nu under niveauet
før krisen. Det anslås, at denne tendens vil fortsætte i det kommende år. Der er imidlertid
stadig langt til Europa 2020-målet om bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse.
Risikoen for fattigdom eller social udstødelse er fortsat en udfordring, navnlig for børn,
personer med handicap og personer med migrantbaggrund.
Væksten i reallønnen aftog i 2017, men steg i 2018.
Samlet set er lønvæksten fortsat lavere
end det, der kunne forventes af det positive arbejdsmarked og de økonomiske resultater. Den
beskedne lønudvikling i de seneste år kan forklares med en svag produktivitetsvækst, fortsat
lave inflationsforventninger og de resterende reserver på arbejdsmarkedet. I reelle tal er
gennemsnitslønningerne fortsat bagud i forhold til niveauet før krisen i mange medlemsstater,
4
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
og deres vækst var i 2017 langsommere end væksten i produktiviteten. Dette stemmer overens
med en langvarig tendens: I EU steg den reale værditilvækst pr. ansat med 15,6 % i perioden
mellem 2000 og 2017, mens reallønnen pr. ansat kun steg med 11,2 %. På trods af denne
udvikling er der tegn på konvergens i arbejdsindkomstniveauet, selv om der fortsat er store
forskelle mellem og inden for medlemsstaterne.
Rammerne for lønfastsættelse (inklusive mindstelønsordninger) er begyndt at reagere på
forbedringen af arbejdsmarkedsvilkårene
.
Især blev de lovbestemte mindstelønninger hævet i
flere lande med inddragelse af arbejdsmarkedets parter. Denne udvikling er vigtig i
betragtning af den fortsat høje fattigdom blandt personer i beskæftigelse i flere
medlemsstater, hvilket også kræver en indsats i forbindelse med udformningen af
skattesystemer og ydelsernes tilstrækkelighed. På denne baggrund er det vigtigt, at
justeringen af mindstelønnen følger gennemsigtige og forudsigelige regler under hensyntagen
til deres indvirkning på konkurrenceevnen, jobskabelsen og fattigdommen blandt personer i
beskæftigelse.
Når det gælder vedvarende jobskabelse, har visse grupper stadig vanskeligt ved at høste
fordelene ved opsvinget.
Jobvæksten i 2017 har primært været drevet af kvinder, ældre
arbejdstagere og højtuddannede. På den anden side ligger beskæftigelsesfrekvensen for
lavtuddannede arbejdstagere stadig under førkriseniveauet og er fortsat næsten 30
procentpoint lavere end for højtuddannede arbejdstagere. Beskæftigelsesfrekvensen for unge
er stigende, men er dog lavere end i 2008 (med 2,7 procentpoint). Mere positivt er det, at
andelen af unge, 10,9 %, der hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse, nu er tilbage
på niveauet før krisen. Personer med migrantbaggrund står over for udfordringer med hensyn
til
beskæftigelsesegnethed:
Forskellen
i
beskæftigelsesfrekvensen
mellem
indfødte
arbejdstagere og arbejdstagere, der ikke er født i EU, udgjorde 10 procentpoint i 2017 (i
forhold til 4,5 procentpoint i 2008). Forskellen er særlig udtalt blandt kvindelige migranter.
Endelig har personer med handicap tendens til at deltage mindre på arbejdsmarkedet, og
potentialet for udnyttelse af deres talenter forbliver stort set uudnyttet.
Kvinders
deltagelse
på
arbejdsmarkedet
fortsætter
med
at
vokse
hurtigt.
Beskæftigelsesfrekvensen for kvinder var på 66,5 % i 2017, hvilket er næsten 5 procentpoint
højere end i 2008. Forskellen mellem mænds og kvinders beskæftigelsesfrekvens er dog stadig
stor, og der er betydelige forskelle mellem medlemsstaterne. Selv om kvinder generelt er
bedre kvalificeret end mænd med hensyn til uddannelsesniveau, er lønforskellen mellem
5
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
mænd og kvinder høj og kun gradvist faldende. Kvinder er overrepræsenteret i lavtlønnede
sektorer og erhverv og arbejder oftere i underkvalificerede job i forhold til deres
kvalifikationsniveau. Konsekvenserne af forældreskab og plejeansvar er fortsat den vigtigste
drivkraft for en lavere beskæftigelsesfrekvens, idet underudviklede tjenester er en stor
hindring, når det gælder om at blive i eller vende tilbage til beskæftigelse. Desuden risikerer
uformelle plejepersoner, hvoraf de fleste er kvinder, at opleve fattigdom og økonomisk
afhængighed, hvor karriereafbrydelser ofte fører til færre pensionsrettigheder. En række
medlemsstater gør en indsats for at sikre økonomisk overkommelig og lige adgang til
børnepasning og langtidspleje af høj kvalitet, men der er stadig store udfordringer. En bedre
fordeling mellem kvinder og mænd, når det gælder betalt familieorlov, vil i nogle tilfælde
være en fordel. Enkelte medlemsstater tilpasser deres skatte- og socialsikringssystemer for at
fjerne de negative incitamenter, der afholder sekundære forsørgere fra at arbejde. Der er kun
truffet konkrete foranstaltninger til at afhjælpe lønforskellen mellem mænd og kvinder i et
begrænset antal lande.
Beskæftigelsesfrekvensen for ældre arbejdstagere er vokset betydeligt i det forløbne årti.
For aldersgruppen 55-64 år steg frekvensen fra 45,5 % i 2008 til 57,1 % i 2017. Ældre
arbejdstagere var relativt bedre beskyttet mod recessionen, og deres beskæftigelsesfrekvens
fortsatte med at stige under krisen og blev derefter en vigtig drivkraft bag genskabelsen af
arbejdspladser. Arbejdslivets længere varighed kan forklares ved en række faktorer, bl.a.
stigninger i den lovbestemte pensionsalder, bedre adgang til pasningsordninger, adgang til
fleksible arbejdsordninger og strategier for aktiv aldring. Flere medlemsstater fremmer
arbejdsmarkedsdeltagelsen yderligere for ældre arbejdstagere, bl.a. ved at støtte fleksible
overgange til pensionering og tilvejebringe finansielle incitamenter for både arbejdsgivere og
arbejdstagere.
Arbejdsmarkedssituationen for unge forbedrer sig fortsat, men ungdomsarbejdsløsheden er
stadig høj i en række medlemsstater.
Ungdomsarbejdsløsheden (aldersgruppen 15-24 år)
falder støt tilbage til 2008-niveauet, men der er store forskelle landene imellem og meget høj
arbejdsløshed i nogle af disse. En væsentlig del af de unge er stadig økonomisk inaktive. På
EU-plan var næsten 6 millioner personer i alderen 15-24 år hverken i beskæftigelse eller
under uddannelse (NEET) i 2017. Hvis de unge kobles af arbejdsmarkedet over en længere
periode, kan det få negative konsekvenser for den potentielle vækst og negative virkninger for
de berørte personer som f.eks. forringelse af færdigheder og større risiko for fattigdom og
6
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
social
udstødelse
senere
i
livet.
Foranstaltninger
truffet
af
medlemsstaterne
i
overensstemmelse med Rådets henstilling om oprettelse af en ungdomsgaranti kan være
vigtige drivkræfter for forbedringer.
Ved at sikre adgang til inklusiv uddannelse af høj kvalitet får de yngre generationer
mulighed for at blive engagerede og aktive borgere, så de lettere kan integreres på
arbejdsmarkedet og i samfundet.
Europa gør fremskridt med hensyn til at nå det overordnede
2020-mål om at reducere skolefrafaldet til 10 % og har næsten nået målet om at øge andelen
af personer med tertiæruddannelse til 40 %. Der er dog stadig store forskelle på tværs af
medlemsstaterne og blandt befolkningsgrupper (f.eks. mellem mænd og kvinder og mellem
personer født i og uden for EU). Den høje andel af personer med ringe grundlæggende
færdigheder og den store sammenhæng mellem uddannelsesmæssige resultater og
socioøkonomisk status og arbejdsmarkedsresultater giver anledning til bekymring.
Medlemsstaterne træffer foranstaltninger til at forbedre deres uddannelsessystemer, navnlig
for at nedbringe frafaldsprocenten yderligere, fremme lige adgang og forbedre
uddannelsesresultaterne blandt dårligt stillede lærende. Flere (og mere effektive)
investeringer i uddannelsessystemerne er en prioritet i en række medlemsstater. At forbedre
kvaliteten af de videregående uddannelser og gøre dem mere relevante for arbejdsmarkedet
står også øverst på medlemsstaternes dagsordener, navnlig på baggrund af stigningen i
antallet af personer, der gennemfører en tertiæruddannelse.
Ny teknologi og efterfølgende forandringer på arbejdsmarkedet kræver i høj grad
opkvalificering og omskoling af befolkningen i den erhvervsaktive alder.
Det er i stigende
grad vigtigt for arbejdstagerne, at de har en arbejdsmarkedsrelevant kvalifikation for at
kunne tilpasse sig et miljø i hastig forandring. I EU er forholdet mellem lavtuddannede
voksne og antallet af job, der kræver et lavt kvalifikationsniveau, i gennemsnit tre til én.
Sandsynligheden
for,
at
lavtuddannede
og
ældre
mennesker
deltager
i
voksenuddannelsesprogrammer, er dog betydeligt mindre end gennemsnittet. Der er fortsat
store mangler, når det gælder digitale færdigheder: Mere end 40 % af de voksne i EU
mangler grundlæggende digitale færdigheder, og tallet når op på 70 % i nogle
medlemsstater. Dette indebærer, at en betydelig del af befolkningen ikke kan få adgang til en
lang række tjenester, hvilket har en negativ indvirkning på inklusion og produktivitet.
7
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
Medlemsstaterne tilpasser deres færdighedsudviklingssystemer og udvikler strategier for at
gøre uddannelserne mere relevante for arbejdsmarkedet med henblik på at lette de
lærendes overgange til og inden for arbejdsmarkedet.
Dette omfatter færdigheder og
kvalifikationer, som skal være lettere at forstå og anerkende i hele Europa, og hensyntagen til
læring uden for institutionelle sammenhænge. Erhvervsuddannelsessystemerne er ved at blive
gennemgået og ajourført med henblik på at forbedre deres arbejdsmarkedsrelevans og øge
adgangen, men der er fortsat udfordringer på disse områder. Incitamenter for ugunstigt
stillede grupper til at deltage i voksenuddannelse er sammen med passende vejledning og
ydelse af finansiel støtte til virksomheder med henblik på uddannelse af deres personale
vigtige politiske midler til at opnå bedre resultater. Medlemsstaterne øger fortsat lærings- og
kvalifikationsmulighederne for lavtuddannede voksne i overensstemmelse med initiativet
vedrørende opkvalificeringsforløb. At fremme udviklingen af digitale færdigheder har en
vigtig plads blandt medlemsstaternes prioriteter inden for uddannelse og færdigheder.
Forekomsten af atypiske arbejdsformer er nogenlunde stabil på EU-plan, men en høj grad
af segmentering af arbejdsmarkedet er stadig et problem for en række medlemsstater.
Andelen af arbejdstagere på midlertidige kontrakter har ikke ændret sig væsentligt i de
seneste år og ligger på omkring 14 % i gennemsnit. Generelt er over halvdelen af de
midlertidigt ansatte "ufrivillige", og tallet når op på 70 % eller mere i 12 medlemsstater. I
flere lande er kombinationen af en stor andel af midlertidige kontrakter og en lav overgang til
faste kontrakter symptomatisk for det todelte arbejdsmarked. Dette giver anledning til
bekymring, da atypiske arbejdstagere har lavere jobkvalitet og højere risici for fattigdom
blandt personer i beskæftigelse. Derudover kan ca. en fjerdedel af alle selvstændige
erhvervsdrivende i EU klassificeres som "sårbare" eller "skjulte". Undersøgelsesresultaterne
synes også at antyde, at andelen af personer, der tjener mere end halvdelen af deres indkomst
fra platformsarbejde, nu kan være nået op på omkring 2 % (2017) og forventes at stige,
hvilket understreger betydningen af øget politisk fokus på denne udvikling. Reformer inden for
lovgivningen om jobbeskyttelse finder sted i en række medlemsstater med det formål at opnå
en bedre balance mellem fleksibilitet og sikkerhed og undgå segmentering. Disse omfatter i
visse tilfælde strengere betingelser for anvendelse af midlertidige kontrakter eller bedre
muligheder for kollektive overenskomstforhandlinger med henblik på fastlæggelse af
rammerne for sådanne kontrakter. Der er i enkelte medlemsstater indført regulering af nye
beskæftigelsesformer, herunder platformsarbejdere og selvstændige uden ansatte.
8
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
Arbejdsløshedsunderstøttelse af passende størrelse, rimelig varighed, og som er tilgængelig
for alle arbejdstagere og ledsaget af effektive aktiveringsforanstaltninger, er afgørende for
at støtte jobsøgende i omstillingsperioder.
Udformningen af disse systemer varierer
betydeligt fra medlemsstat til medlemsstat og på tværs af alle dimensioner. De seneste
reformer på området har primært været rettet mod at styrke aktiveringskravene for
jobsøgende, som modtager ydelser, f.eks. ved at styrke jobsøgningsforpligtelserne og
betingelserne for at acceptere et nyt job. Dækningen af atypiske arbejdstagere, som ofte ikke
har fuld adgang til systemet, og den manglende dækning af selvstændige giver fortsat
anledning til bekymring
–
hvilket fremhæves i Kommissionens forslag til Rådets henstilling
om adgang til social beskyttelse for arbejdstagere og selvstændige.
Effektive aktive arbejdsmarkedspolitikker og offentlige arbejdsformidlinger er afgørende
for at sikre velfungerende og inklusive arbejdsmarkeder.
Aktive arbejdsmarkedspolitikker
forbedrer matchningen på arbejdsmarkedet og øger jobsøgendes chancer for at finde et nyt
job. De har en særlig vigtig rolle, når det gælder om at fremme integrationen af
langtidsledige. De offentlige arbejdsformidlinger er de vigtigste institutioner med ansvar for
at
støtte de arbejdsløse i
forbindelse med jobsøgningen og henvise dem til
aktiveringsforanstaltninger. Der er dog stor forskel på, hvordan der deltages og investeres i
aktive arbejdsmarkedspolitikker inden for EU. På samme måde er de offentlige
arbejdsformidlingers effektivitet, når det gælder støtte til jobsøgning, uensartet på tværs af
og, til tider, inden for medlemsstaterne. Der træffes vigtige foranstaltninger i de fleste
medlemsstater med fokus på levering af individuelt tilpassede tjenester, men i en række
medlemsstater er der stadig plads til at styrke de aktive arbejdsmarkedspolitikker.
Medlemsstaterne har gjort fremskridt med hensyn til gennemførelsen af Rådets henstilling om
integration af langtidsledige, idet der er behov for en yderligere indsats for at fremme
samarbejde på tværs af forskellige aktører og på at nå ud til inaktive personer. De offentlige
arbejdsformidlinger fortsætter deres reformprogram inden for rammerne af det europæiske
netværk af offentlige arbejdsformidlinger (PES-netværket). Selv om nogle medlemsstater traf
yderligere foranstaltninger for at fremme integrationen af migranter på arbejdsmarkedet
(med særligt fokus på flygtninge), mangler der systematiske tilgange, og der er behov for at
investere mere i opkvalificering og anerkendelse af færdigheder og kvalifikationer, effektive
arbejdsmarkedspolitikker og støtte fra offentlige arbejdsformidlinger.
9
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
For første gang siden krisen faldt indkomstuligheden i EU en anelse i 2017,
hvilket skyldtes
hurtigere stigninger i indtægterne for husholdninger med lavere indkomster. Dette tyder på,
at opsvinget begynder at nå ud til de mest sårbare. De foreliggende skøn viser, at denne
positive tendens vil fortsætte i de fleste medlemsstater. I 2017 havde de rigeste 20 % af
befolkningen dog stadig en disponibel indkomst, der var 5,1 gange højere end for de fattigste
20 % i EU (i forhold til 5,2 i 2016), med store variationer medlemsstaterne imellem. I nogle
lande ligger indkomstuligheden over førkriseniveauet, hvilket ofte skyldes ulige muligheder
for adgang til uddannelse, erhvervsuddannelse og social beskyttelse og er forbundet med
dårlige arbejdsmarkedsresultater. Nogle medlemsstater fører ulighedsreducerende politikker,
navnlig i forbindelse med udformningen af mindstelønsordninger og skatte- og
socialsikringssystemer. For at bryde overførslen af uligheder på tværs af generationer kan
medlemsstaterne træffe yderligere foranstaltninger på forskellige områder, f.eks. ved at
fremme lige muligheder på uddannelsesområdet, sikre adgang til sundhedsydelser og andre
ydelser af høj kvalitet, fremme ligestilling mellem mænd og kvinder og rette op på regionale
skævheder.
Overførselsindkomsternes
målte
indvirkning
(med
undtagelse
af
pensioner)
på
fattigdomsbekæmpelse var fortsat faldende i 2017.
Dette er i overensstemmelse med de
reducerede automatiske stabiliseringseffekter i en fase med økonomisk ekspansion, selv om
der
fortsat
er
store
forskelle
mellem
medlemsstaterne.
Overførselsindkomsternes
fattigdomsreducerende effekt mindskedes hovedsageligt i de gamle EU-medlemsstater, mens
den steg i de lande, der kom med i EU for nylig (hvilket tyder på, at der er tale om
konvergens). Det samlede resultat afhænger af de forbedrede arbejdsmarkedsvilkår (og
hermed forbundne ændringer i karakteristikaene for de fattigdomstruede) samt ændringer i
ydelsernes tilstrækkelighed og dækning, herunder det faktum, at ydelserne til tider ikke kan
følge med de generelt stigende indkomster. Mindsteindkomstydelsernes tilstrækkelighed
varierer betydeligt fra medlemsstat til medlemsstat, hvilket fremgår af resultaterne af den
tilhørende benchmarking.
Medlemsstaterne træffer
fortsat
foranstaltninger
til
at
modernisere de
sociale
beskyttelsessystemer, idet de styrker ydelsernes og tjenesternes dækning og tilstrækkelighed.
Der er taget skridt til at forbedre adgangen til social beskyttelse, navnlig for atypiske
arbejdstagere og selvstændige, som fortsat står over for betydelige mangler. Der indføres
også nyskabelser med hensyn til nye beskæftigelsesformer. Arbejdet med at forbedre
10
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
ydelsernes tilstrækkelighed fortsætter, selv om der i nogle tilfælde har været forsinkelser. En
række medlemsstater forbedrer deres mindsteindkomstordninger ved at kombinere passende
støtte med adgang til varer og tjenester, der kan understøtte dette, og med incitamenter til (re-
)integration på arbejdsmarkedet i en tilgang med aktiv inklusion. Nogle medlemsstater styrker
integreret levering af tjenester (såsom social bistand, beskæftigelse og andre sociale
tjenester). I en situation, hvor boligrelaterede udgifter udgør en betydelig andel af mange
husholdningers indkomst, og hvor udviklingen i antallet af hjemløse ikke forbedres, har nogle
medlemsstater gennemført reformer for at forbedre adgangen til boliger, enten gennem
incitamenter eller ved hjælp af forebyggende foranstaltninger.
De demografiske ændringer og den stigende forventede levealder betyder, at der er et klart
behov for, at pensions-, sundheds- og langtidsplejesystemerne tilpasser sig.
Efterspørgslen
efter langtidspleje og sundhedsydelser er stigende, og behovene ændrer sig, i takt med at
befolkningen ældes. I løbet af de næste fem årtier forventes en fordobling af antallet af
europæere på over 80 år. I 2050 vil der kun være to personer i den erhvervsaktive alder (15-
64 år) for hver person over 65 år, sammenlignet med tre i dag, og denne andel er allerede
faldende. Foranstaltninger til forbedring af den finansielle bæredygtighed står stadig højt på
mange medlemsstaters dagsordener, og det får derfor yderligere betydning at sikre
pensionernes
tilstrækkelighed.
Pensionsordningernes
kapacitet
til
at
tilvejebringe
indkomstkompensation og forebygge fattigdom varierer betydeligt fra medlemsstat til
medlemsstat. Medlemsstaterne tager i stigende grad skridt til at sikre pensionernes
tilstrækkelighed gennem minimumsgarantier og indeksregulering af ydelser, fremme af
fleksible pensionsløsninger, tilpasning af betingelserne for optjent pension til forskellige
kategorier af arbejdstagere og styrkelse af den rolle, som de supplerende pensionsordninger
spiller.
Forbedret adgang til sundhedsydelser og langtidspleje af høj kvalitet og øget effektivitet er
et ledende princip for reformer i medlemsstaterne.
For nogle europæere er udgifter og
ventetid fortsat vigtige hindringer for adgangen til sundhedsydelser. I en række medlemsstater
er reformerne af sundhedssystemerne således fokuseret på at forbedre disses effektivitet
gennem bedre koordinering og tildeling af en større rolle til primær pleje og forebyggelse.
Der træffes foranstaltninger til at forbedre sundhedsarbejderes uddannelse og arbejdsvilkår.
Hvad angår langtidspleje, ydes hjælpen stadig hovedsageligt af familiemedlemmer, hvilket
skyldes manglen på omfattende ordninger til dækning af behovet for ældrepleje i de fleste
11
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
medlemsstater. De nuværende reformer har til formål at kombinere en støtteordning for
uformelle plejere eller plejere i familien fra offentlige institutioner og et netværk af lokale og
institutionelle tjenester, med fokus på bæredygtighed i lyset af de demografiske udfordringer.
En velfungerende social dialog er et centralt element i den europæiske sociale
markedsøkonomi.
Den bidrager til at styrke den sociale samhørighed og mindske
konflikterne i samfundet til gensidig fordel for arbejdstagere, arbejdsgivere og regeringer.
Inddragelsen af arbejdsmarkedets parter i udarbejdelsen af reformer kan forbedre deres
udformning og gennemførelse, øge borgernes tilhørsforhold og i sidste ende føre til bedre
socioøkonomiske resultater. Graden og virkningen af arbejdsmarkedsparternes inddragelse
varierer imidlertid meget fra medlemsstat til medlemsstat og er i flere tilfælde ringe. Selv om
der ikke findes en standardmodel for praksis i forbindelse med den sociale dialog, er der i
nogle medlemsstater et klart behov for at forbedre arbejdsmarkedets parters kapacitet og
skabe en passende ramme for forudsigelig og rettidig høring, bl.a. i de afgørende faser af det
europæiske semester. På samme måde kan det spille/spiller det en vigtig rolle at anvende
civilsamfundsorganisationernes erfaringer for at sikre, at reformerne udformes og
gennemføres effektivt. Graden af samarbejde med samfundets interesseparter varierer dog
betydeligt blandt medlemsstaterne, og kapaciteten til at deltage aktivt i den politiske debat er
et problem i nogle af dem.
12
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
1981566_0014.png
1.
OVERSIGT OVER ARBEJDSMARKEDET OG SOCIALE TENDENSER OG
UDFORDRINGER I DEN EUROPÆISKE UNION
Dette afsnit indeholder en oversigt over arbejdsmarkedet og de sociale tendenser og
udfordringer i den Europæiske Union, ligesom det indeholder en detaljeret analytisk
redegørelse for større beskæftigelsesmæssige og socialpolitiske områder.
1.1.
Tendenser på arbejdsmarkedet
Arbejdsmarkedsvilkårene er fortsat blevet bedre, og beskæftigelsen har nået et
rekordhøjt niveau i EU.
Som følge af den stærke økonomiske vækst (2,4 %) steg antallet af
beskæftigede i EU med 1,6 % i 2017, hvilket er den største årlige stigningstakt, siden
opsvinget begyndte. Den samlede beskæftigelse fortsatte med at stige i de første to kvartaler
af 2018 og nåede op på 238,9 millioner
2
–
hvilket er 3,2 millioner arbejdspladser mere end for
et år siden og det højeste niveau nogensinde i EU. Siden beskæftigelsen begyndte at stige igen
midt i 2013, er der skabt over 14 millioner nye arbejdspladser.
Beskæftigelsesfrekvensen (for personer i alderen 20-64 år) stiger støt og kommer tættere
på Europa 2020-målet.
Frekvensen steg en smule hurtigere end i 2016 med 1,1 procentpoint
op til 72,2 % i 2017 og fortsatte med at stige i de første to kvartaler af 2018, hvor den lå på
73,2 % (figur 1). Hvis den positive tendens fortsætter i det nuværende tempo, vil EU være
godt rustet til at nå sit Europa 2020-mål om en beskæftigelsesfrekvens på 75 %. Situationen
bliver stadigt bedre, også i euroområdet, hvor beskæftigelsesfrekvensen nåede sit højeste
niveau på 71,9 % i 2. kvartal 2018. Denne positive udvikling understøttes af en fortsat tendens
med øget deltagelse på arbejdsmarkedet. I 2. kvartal 2018 nåede erhvervsfrekvensen (15-64
år) et rekordhøjt niveau på 73,8 % (73,5 % i euroområdet). Erhvervsfrekvensen i EU har
været konstant stigende, selv under krisen, hvilket indsnævrer kløften i forhold til USA. I
2017 var ældre arbejdstagere og kvinder fortsat med til at øge arbejdsmarkedsdeltagelsen.
De samlede tal for beskæftigelsen stammer fra nationalregnskaber (indenlandsk begreb), andre tal fra data fra
arbejdsstyrkeundersøgelsen. I hele dette afsnit er der brugt sæsonkorrigerede kvartalstal.
2
13
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
1981566_0015.png
Arbejdsløshedsprocenten er nu tilbage på samme niveau som før krisen.
Takket være en
støt jobskabelse faldt arbejdsløsheden fortsat til 6,9 % i 2. kvartal 2018
–
et niveau, der ikke
er registreret i EU siden 2. kvartal 2008, og som ligger over 4 procentpoint under toppunktet i
2013. Forbedringen er dog noget mindre i euroområdet, hvor arbejdsløsheden på 8,3 % i 2.
kvartal 2018 fortsat er et procentpoint højere end det laveste niveau, der blev registreret i
2008. Disse positive tendenser er forbundet med et fortsat fald i langtidsledigheden (dvs.
andelen af arbejdsløse, der har været ledige i over 12 måneder, som andel af den
erhvervsaktive befolkning), som faldt i EU med 0,5 procentpoint fra år til år til 3 % i 2.
kvartal 2018 (3,9 % i euroområdet). Selv om arbejdsløsheden (også på lang sigt) faldt i alle
medlemsstater i løbet af det seneste år, er der fortsat en betydelig spredning af
arbejdsløshedstallene (som vist i afsnit 3.1.1), og nogle af landene ligger stadig langt fra
niveauet før krisen.
Figur 1: Beskæftigelse og arbejdsløshed i EU og euroområdet
Kilde: Eurostat, LFS (arbejdsstyrkeundersøgelse). Note: sæsonkorrigerede tal for 2. kvartal 2018.
14
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
1981566_0016.png
Ungdomsarbejdsløsheden falder også fortsat hurtigt,
med 1,8 procentpoint fra år til år til
15,2 % i 2. kvartal 2018 (16,9 % i euroområdet). Dette niveau svarer til det minimum, der
blev nået lige før krisen (2. kvartal 2008), og er nu næsten 9 procentpoint under
rekordniveauet i 2013. Ungdomsarbejdsløsheden er dog stadig høj i en række medlemsstater
og er på over 30 % i Spanien, Italien og Grækenland (se afsnit 3.2.1). Der registreres løbende
forbedringer for så vidt angår personer i alderen 15-24 år, som ikke er i beskæftigelse eller
under uddannelse (NEET), hvor procentdelen er faldet med 0,6 procentpoint til 10,9 % i 2017,
hvilket svarer til niveauet i 2008.
Faldet i ungdomsarbejdsløsheden afspejles af en parallel stigning i uddannelsesniveauet
for unge:
Andelen af unge, der forlader uddannelsessystemet tidligt (i alderen 18-24 år), har
været støt faldende i løbet af det seneste årti og nåede med det seneste fald (på 0,1
procentpoint) ned på 10,6 % i 2017. Dette ligger meget tæt på Europa 2020-målet på 10 %,
selv om der er plads til yderligere reduktion
3
. Andelen af unge i alderen 30-34 år, der
gennemfører en tertiæruddannelse, har været støt stigende og udgjorde 39,9 % i 2017, hvilket
var tæt på Europa 2020-målet på 40 %.
Opsvinget mærkes fortsat tydeligere i antallet af arbejdstagere end antallet af
arbejdstimer.
Det samlede antal arbejdstimer i EU steg med 1,2 % i 2017 i forlængelse af
den positive tendens, der startede i 2015. Denne stigning er dog stadig lavere end for den
samlede beskæftigelse (der steg med 1,6 %, jf. ovenfor) og indebærer, at antallet af
arbejdstimer pr. indbygger faldt. Det samlede antal arbejdstimer er endnu ikke nået tilbage på
det højeste niveau i 2008. Dette er tegn på en fortsat afmatning på arbejdsmarkedet, hvilket
også fremgår af andre indikatorer. I 2017 var der næsten 9 millioner ufrivillige deltidsansatte
(dvs. arbejdstagere på deltid, der ønsker at arbejde mere), hvilket var en nedgang fra det
højeste niveau på 10,3 millioner i 2013, men dog stadig 1,3 millioner over niveauet i 2008. På
længere sigt er den moderate udvikling i arbejdstiden en del af et strukturelt skift, der hænger
sammen med en øget forekomst af deltidsarbejde inden for de sidste 15 år og ændrede
præferencer hos arbejdstagerne for så vidt angår arbejdstidsordninger. Som følge heraf har
antallet af arbejdstimer pr. person været gradvist nedadgående siden 2000
4
.
3
I meddelelsen "Styrkelse af den europæiske identitet gennem uddannelse og kultur" af 14. november 2017
(COM (2017) 673 final) gav Kommissionen udtryk for sin ambition om at reducere benchmarket for skolefrafald
til 5 % senest i 2025.
4
For yderligere oplysninger, se Europa-Kommissionen (2018), "Employment and Social Developments in
Europe". Annual Review 2018".
15
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
Beskæftigelsesgevinsterne var fordelt på alle de vigtigste demografiske grupper i 2017.
Som i tidligere år blev den største stigning registreret blandt ældre arbejdstagere (55-64 år)
(figur 2): Antallet af beskæftigede i denne gruppe steg med 4,3 % i 2017, hvilket bragte
beskæftigelsesfrekvensen op på 57,1 %, den højeste nogensinde (næsten 12 procentpoint
højere end i 2008). Antallet af unge (15-24 år) i beskæftigelse steg en smule hurtigere end i
2016 (1,6 % mod 1,3 %). Alligevel er beskæftigelsesfrekvensen for unge ikke helt nået op på
niveauet før krisen, eftersom den i 2017 udgjorde 34,7 % og dermed fortsat var 2,7
procentpoint lavere end i 2008. Set på baggrund af en stabil erhvervsfrekvens (41,7 % i 2017 i
forhold til 41,6 % i 2016) udmøntede beskæftigelsesgevinsterne sig dog i et fortsat fald i
arbejdsløsheden for denne aldersgruppe. Beskæftigelsen steg lidt hurtigere blandt kvinder end
blandt mænd i 2017 (1,5 % mod 1,3 %). Forskellen mellem mænds og kvinders
beskæftigelsesfrekvens er dog næsten uændret på 11,5 procentpoint, 0,1 procentpoint lavere
end i 2016 (selv om den er betydeligt lavere end førkriseniveauet på 15 procentpoint i 2008).
Selv om beskæftigelsesfrekvensen for personer i aldersgruppen 20-64 år, som ikke er født i
EU, steg med 1,7 procentpoint til 63 % i 2017, er den fortsat 10 procentpoint lavere end
beskæftigelsesfrekvensen for personer født i EU. Forskellen er højere for kvinder (ca. 14
procentpoint).
16
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
1981566_0018.png
Figur 2: Beskæftigelsesfrekvens og vækst i beskæftigelsen i forskellige grupper i EU
Kilde: Eurostat, LFS (arbejdsstyrkeundersøgelse).
Med opsvinget øges antallet af højtuddannede arbejdstagere i økonomien.
Antallet af
personer med en videregående uddannelse, som er i beskæftigelse, steg med 2,9 % i 2017
(aldersgruppen 25-64 år), mens der blev registreret en moderat stigning på 0,8 % blandt
mellemuddannede arbejdstagere (dvs. arbejdstagere med sekundæruddannelse på andet trin).
Til gengæld faldt antallet af lavtuddannede arbejdstagere (dvs. med sekundæruddannelse på
første trin eller derunder) med 0,4 %. Da den samlede befolkning af lavtuddannede
arbejdstagere i alderen 25-64 år er i tilbagegang (med 2,7 % i forhold til 2016)
–
som en del af
en tendens, der afspejler befolkningens aldring og et højere uddannelsesniveau blandt de
yngre generationer
–
er denne gruppes beskæftigelsesfrekvens faktisk steget fra 54,3 % i 2016
til 55,6 % i 2017. Forskellen mellem beskæftigelsesfrekvensen for lavt- og højtuddannede
arbejdstagere faldt en smule fra 30,5 procentpoint i 2016 til 29,7 procentpoint i 2017, men er
17
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
1981566_0019.png
stadig meget høj og tyder på, at der er behov for foranstaltninger til at øge
beskæftigelsesegnetheden for personer med lavt uddannelsesniveau. Tendenserne for hver
medlemsstat fremgår af rapportens følgende afsnit.
Den midlertidige beskæftigelse var, i procent af den samlede beskæftigelse, næsten
uændret i 2017, mens deltidsbeskæftigelsen faldt marginalt.
Svarende til tendensen inden
for de seneste år fremmer opsvinget jobskabelsen med både faste og midlertidige kontrakter,
som steg med henholdsvis ca. 2,7 millioner og 0,8 millioner i 2017 (hvilket svarer til en
procentvis stigning på 1,7 % og 2,9 %). Ikke desto mindre var andelen af midlertidigt ansatte,
i procent af den samlede beskæftigelse, næsten uændret med en mindre stigning på 0,1
procentpoint til 14,3 % (aldersgruppen 15-64 år). For andet år i træk faldt andelen af
deltidsansatte (aldersgruppen 15-64 år) marginalt (med 0,1 % til 19,4 % i 2017) og lå dermed
næsten 2 procentpoint over niveauet i 2008. I opadgående retning, som også nævnt ovenfor, er
andelen af ufrivillige deltidsansatte faldet betydeligt (fra 21,1 % i 2016 til 19,8 % i 2017), selv
om den stadig er betydelig. Selvstændig virksomhed (15-64 år) er i forhold til den samlede
beskæftigelse fortsat faldet gradvist til 13,7 % i 2017 (fra 14,0 % i 2016 og 14,4 % i 2013).
Med hensyn til sektorudviklingen rettede beskæftigelsen sig fortsat mod tjenesteydelser.
På linje med tendensen i de seneste år blev det største antal arbejdspladser skabt i
servicesektoren
5
(2,8 millioner flere beskæftigede i 2017 eller + 1,6 % i forhold til 2016;
baseret på nationalregnskaber). Fra 2008 til 2017 steg andelen af ansatte i servicesektoren i
EU støt fra 70,1 % til 73,9 %. Bygge- og anlægssektoren oplevede med en stigning på 2 % i
beskæftigelsen den største stigning siden recessionen, hvilket konsoliderede opsvinget, som
begyndte i 2015; dog er antallet af beskæftigede stadig næsten 15 % lavere end i 2008.
Industrien har også ekspanderet kraftigt (med 1,5 %, hvilket er den højeste sats siden 2007).
Endelig steg beskæftigelsen i landbruget en smule med 0,3 % i 2017 efter en lang periode
med tilbagegang.
5
Inden for servicesektoren blev den største procentuelle stigning registreret inden for "informations- og
kommunikationsvirksomhed", efterfulgt af "liberale, videnskabelige og tekniske tjenesteydelser; administrative
tjenesteydelser og hjælpetjenester "(henholdsvis 3,4 % og 2,9 % i 2017). Til gengæld blev der inden for
"finansielle tjenesteydelser og forsikringsydelser" registreret et fald på 0,7 %.
18
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
1981566_0020.png
1.2
Sociale tendenser
Antallet af personer, der er i risiko for fattigdom eller social udstødelse (AROPE
6
)
7
, er
faldet betydeligt i 2017 og ligger nu under niveauet før krisen.
Den nedadgående tendens
for denne indikator fortsatte for femte år i træk i 2017, og antallet faldt til 113 millioner
personer (eller 22,5 % af den samlede befolkning) i overensstemmelse med opsvinget i
beskæftigelsen og stigningen i den disponible indkomst. Som følge heraf var 5 millioner færre
mennesker i EU i risiko for fattigdom eller social udstødelse i 2017 end før krisen (i 2008),
mens faldet fra toppunktet i 2012 var på næsten 11 millioner. På grund af det tilbageskridt,
krisen har medført, er det overordnede mål for Europa 2020 (20 millioner færre mennesker,
der er i risiko for fattigdom eller social udstødelse, i forhold til 2008) imidlertid stadig langt
fra nået. Det nuværende samlede fald for indikatoren er drevet af dens tre underkomponenter,
dog i forskelligt omfang (se nedenfor og figur 3).
Personer, der er i risiko for fattigdom eller social udstødelse, er personer, der er i risiko for fattigdom og/eller
lider alvorlige materielle afsavn og/eller lever i husstande med meget lav arbejdsintensitet.
Personer , der er i risiko for fattigdom, er personer, der lever i husstande, hvis disponible ækvivalensindkomst
udgør mindre end 60 % af den nationale medianækvivalensindkomst (denne indikator er derfor en indikator for
indkomstfattigdom).
Personer, der lever i en husstand, som ikke har råd til mindst fire af følgende punkter, lider alvorlige materielle
afsavn: 1) betale husleje/boliglån eller forsyningsregninger til tiden 2) opvarme boligen tilstrækkeligt 3) afholde
uventede udgifter 4) spise kød, fisk eller tilsvarende proteinkilde hver anden dag 5) holde en uges ferie om året
uden for hjemmet 6) have adgang til en bil til privat brug 7) have en vaskemaskine 8) have et farve-TV og 9)
have en telefon.
Personer, der bor i husstande med meget lav arbejdsintensitet (dvs. (delvis) arbejdsløse husstande), er personer i
alderen 0-59 år, der bor i en husstand, hvor voksne i den arbejdsdygtige alder (18-59 år) i det foregående år har
udført arbejde svarende til højst 20 % af deres samlede arbejdspotentiale.
7
EU-statistikken SILC vedrører det foregående indkomstår, med undtagelse af Det Forenede Kongerige
(undersøgelsesåret) og Irland (12 måneder inden undersøgelsen).
6
19
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
1981566_0021.png
Figur 3: Procentdel af befolkningen, der lever i risiko for fattigdom eller social
udstødelse (AROPE) og underkomponenter (2005-2017).
Kilde: Eurostat, SILC. Note: Forklaringen findes i fodnote 6.
Et kraftigt fald i antallet af personer, der lider alvorlige materielle afsavn, bringer
tallene ned på det laveste niveau i nyere tid, hvilket afspejler en stigende levestandard.
Over 3 millioner mennesker undgik alvorlige materielle afsavn i året frem til 2017, hvilket
bragte det samlede antal berørte personer ned på 34,8 millioner eller 6,9 % af EU's befolkning
(0,6 procentpoint mindre end i 2017 og under 2008-niveauet). Dette fald udgør en betydelig
forbedring for femte år i træk, hvilket afspejler en forbedring af husholdningernes materielle
situation. Til trods for denne positive udvikling er der stadig store forskelle mellem
medlemsstaterne (se afsnit 3.4).
Den rekordhøje stigning i beskæftigelsesfrekvensen har bidraget til at nedbringe antallet
af personer, der lever i delvis arbejdsløse husstande,
med 3,7 millioner i 2017. Dette svarer
i procentdel af befolkningen i alderen 0-59 år til et fald fra 10,5 % i 2016 til 9,3 % i 2017
–
og
dermed under 10 % for første gang siden 2009. Men både procentdelen og antallet af berørte
personer er dog stadig højere end niveauet før krisen.
Den andel af befolkningen, der er i risiko for fattigdom, er faldet for første gang siden
krisen.
Efter en stigning i antallet af personer, som var i risiko for fattigdom frem til 2014,
stabiliserede denne indikator sig i de efterfølgende to år. I 2017 faldt andelen med 0,4
procentpoint til 16,9 % eller næsten 2 millioner mennesker
–
hvilket er det første år efter
krisen, hvor fattige husstandes indkomst er steget hurtigere end medianindkomsten. De
20
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
1981566_0022.png
seneste data fra Eurostats foreløbige skøn
8
tyder på, at dette fald i fattigdomstallene vil
fortsætte. Fattigdomsrisikoen for personer, der lever i husstande med meget lav
arbejdsintensitet, er dog steget for fjerde år i træk og er nu rekordhøj med 62,3 %. Dette peger
i retning af vedvarende forskelle i tilstrækkeligheden af sociale ydelser i flere lande og er
blevet identificeret som en tendens, der skal følges af Udvalget for Social Beskyttelse
9
.
På trods af det generelle fald i andelen af personer, der lever i risiko for fattigdom, er
fattigdom blandt personer i beskæftigelse fortsat høj.
I 2017 havde 9,6 % af den
erhvervsaktive befolkning en husstandsindkomst på under 60 % af den nationale median, et
tal, som var uændret i forhold til 2016, og som ligger et godt stykke over 2008-niveauet på
8,5 %. Stigningen til dato har påvirket både deltids- og fuldtidsansatte, selv om førstnævnte
fortsat har en væsentlig større risiko for fattigdom (15,8 % mod 8,0 %). Tendensen har især
ramt unge arbejdstagere (under 30 år), som står over for en større og stigende risiko i forhold
til arbejdstagere på 30 år og derover. Fattigdom blandt personer i beskæftigelse er af Udvalget
for Social Beskyttelse blevet identificeret som en tendens, som bør overvåges, både ud fra et
kort- og langsigtet perspektiv
10
.
Fattigdomstallene for de mest sårbare mennesker viser, at der er sket beskedne
forbedringer, og at de tidligere tendenser er vendt.
Fattigdomskløften, som måler, hvor
langt de fattigdomstruede personer befinder sig fra fattigdomsgrænsen, blev mindre i 2017.
Den mindskedes let fra 25 % til 24,7 %, men forblev et godt stykke over niveauet før krisen.
Dette tyder på, at den relative indkomstposition for de mest sårbare er blevet en anelse bedre.
For de arbejdsløse er fattigdomsrisikoen for første gang faldet siden krisen, men på 48 % er
den stadig næsten rekordhøj.
På trods af de generelle forbedringer er risikoen for fattigdom eller social udstødelse
blandt børn fortsat høj.
Andelen af personer i risiko for fattigdom eller social udstødelse
blandt børn (i alderen 0-17 år) er fortsat faldende, fra 26,4 % til 24,5 % i 2017, hvilket er et
godt stykke under niveauet før krisen. Imidlertid er 62,9 % af børnene hos lavtuddannede
forældre fortsat i risiko for fattigdom eller social udstødelse, sammenlignet med kun 9 % for
børn af højtuddannede forældre. For børn af personer født uden for EU er andelen af personer,
8
Data fra EU-SILC vedrører i de fleste medlemsstater indtægter, der blev registreret det foregående år (dvs.
indkomster fra 2016 for SILC 2017, se også fodnote 7). Foreløbige skøn offentliggjort af Eurostat viser, at
forbedringer i fattigdomsrisikoindikatoren (såvel som S80/S20-forholdet) også forventes i de fleste
medlemsstater for indkomster registreret i 2017 (dvs. for indikatorer offentliggjort i 2018).
9
SPC's årlige rapport for 2018.
10
SPC's årlige rapport for 2018.
21
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
der er i risiko for fattigdom eller social udstødelse, steget i perioden efter krisen og nåede op
på 34,5 % i 2017, hvilket er mere end dobbelt så meget som for børn af forældre født i EU. En
vigtig drivkraft bag børnefattigdom er stigningen i antallet af eneforsørgerfamilier, hvis andel
er steget fra 4,4 % af EU's befolkning i 2011 til 4,8 % i 2016 (men faldt til 4,3 % i 2017).
Fattigdomsrisikofrekvensen for børn fra husstande med én forælder er dobbelt så høj som
gennemsnittet for børn generelt, hvilket er en kløft, der fortsætter med at vokse.
Husstandsindkomsterne fortsætter med at stige, men i et langsommere tempo end
økonomien som helhed.
Den disponible bruttohusstandsindkomst (GDHI) steg for fjerde år i
træk frem til 2017 og ligger nu et godt stykke over 2008-niveauet, men den årlige stigning er
stadig lavere end BNP-væksten (GDHI steg med under 1 % om året frem til 2017, mens det
reale BNP pr. indbygger steg med 2,2 % i samme periode). Dette understreger, at
husholdningernes indkomstfremgang halter bagefter den samlede indkomstvækst i
økonomien. Som vist i afsnit 3.4 forbliver den disponible bruttohusstandsindkomst pr.
indbygger i faste priser under førkriseniveauet i en række medlemsstater.
Den stigende indkomstulighed i årene efter krisen er begyndt at aftage i 2017, uden at
dette dog kompenserer for tidligere stigninger.
I gennemsnit har de rigeste 20 % af
husstandene i medlemsstaterne en indkomst, der er over fem gange større end indkomsten for
de fattigste 20 % af husstandene. S80/S20-indikatoren steg fra 5,0 til 5,2 mellem 2008 og
2016, hvilket også skyldtes dårlige arbejdsmarkedsforhold og stagnerende indkomster,
navnlig i den nederste del af fordelingen. I 2017 begyndte indikatoren at falde tilbage til 5,1 i
gennemsnit på EU-plan. De seneste foreløbige skøn fra Eurostat tyder på, at faldet vil
fortsætte.
22
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
1981566_0024.png
2.
ØJEBLIKSBILLEDER FRA DEN SOCIALE RESULTATTAVLE
I den europæiske søjle for sociale rettigheder, oprettet som en interinstitutionel proklamation
af Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen den 17. november 2017, fastsættes en række
nøgleprincipper og rettigheder som støtte for retfærdige og velfungerende arbejdsmarkeds- og
velfærdssystemer. Den er udformet som et kompas for en fornyet konvergensproces
medlemsstaterne imellem hen imod bedre socioøkonomiske forhold.
Den europæiske søjle for sociale rettigheder ledsages af en social resultattavle med henblik på
at overvåge resultater og spore tendenser i medlemsstaterne
11
. Resultattavlen indeholder en
række indikatorer (primære og sekundære), som screener medlemsstaternes resultater inden
for det beskæftigelsesmæssige og sociale område for udvalgte indikatorer sammen med tre
overordnede dimensioner, der er identificeret i forbindelse med søjlen: i) lige muligheder og
adgang til arbejdsmarkedet, ii) dynamiske arbejdsmarkeder og rimelige arbejdsvilkår og iii)
offentlig støtte/social beskyttelse og inklusion. Siden 2018-udgaven omfatter den fælles
beskæftigelsesrapport den sociale resultattavle, hvis resultater (for så vidt angår
nøgleindikatorer) er sammenfattet i dette kapitel. Denne analyse er placeret i en bredere
reformsammenhæng, som beskrevet i kapitel 3.
2.1
En forklaring af resultattavlen
Den sociale resultattavle er et centralt værktøj til overvågning af resultater på
beskæftigelsesområdet og det sociale område og konvergens i retning af bedre leve- og
arbejdsvilkår.
Den hjælper navnlig med at overvåge medlemsstaternes situation i forhold til
målbare dimensioner af søjlen og supplere de eksisterende overvågningsværktøjer, navnlig
overvågningen af beskæftigelsesresultater og overvågningen af socialbeskyttelsesresultater
12
.
Den omfatter navnlig 14 nøgleindikatorer, der vurderer beskæftigelsen og de sociale
tendenser generelt
13
:
11
12
SWD(2017) 200 final, som ledsager meddelelsen COM(2017) 250 final af 26. april 2017.
Overvågningen af beskæftigelsesresultater (EPM) og overvågningen af socialbeskyttelsesresultater (SPPM) er
årlige rapporter, som udarbejdes af henholdsvis Beskæftigelsesudvalget og Udvalget for Social Beskyttelse. De
identificerer tendenser, der bør holdes øje med, og sociale udfordringer i medlemsstaterne og overvåger
fremskridtene hen imod Europa 2020-målene for beskæftigelse og fattigdomsnedbringelse.
13
I den fælles beskæftigelsesrapport 2018 blev der på opfordring af Beskæftigelsesudvalget og Udvalget for
Social Beskyttelse (og deres indikatorundergrupper) på grund af tekniske betænkeligheder ikke medtaget to
23
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
1981566_0025.png
-
Lige muligheder og adgang til arbejdsmarkedet:
Andelen af personer, der forlader uddannelsen for tidligt, i alderen 18-24 år
Kønsbetinget forskel i beskæftigelsesfrekvensen, i alderen 20-64 år
Indkomstulighed målt som kvintilsats - S80/S20
Andelen af personer i risiko for fattigdom eller social udstødelse (AROPE)
Unge i alderen 15-24 år (NEET-sats), som hverken er i beskæftigelse eller
under uddannelse
-
Dynamiske arbejdsmarkeder og rimelige arbejdsvilkår:
Beskæftigelsesfrekvens, i alderen 20-64 år
Arbejdsløshed, i alderen 15-74 år
Langtidsledighed, i alderen 15-74 år
Den disponible bruttohusstandsindkomst i faste priser pr. indbygger
14
Nettoindtjening for en fuldtidsansat arbejdstager uden børn, der tjener en
gennemsnitsløn
15
-
Offentlig støtte/social beskyttelse og inklusion:
Sociale
overførselsindkomsters
virkning
(bortset
fra
pensioner)
for
fattigdomsbekæmpelse
16
Børn under 3 år i formelle børnepasningsordninger
Selvrapporterede uopfyldte behov for lægebehandling
Andel af befolkningen med grundlæggende generelle eller mere end
grundlæggende generelle digitale færdigheder.
nøgleindikatorer i oversigtstabellen inden for området "dynamiske arbejdsmarkeder og rimelige arbejdsvilkår"
("deltagere i aktiverende arbejdsmarkedspolitikker pr. 100 personer, der ønsker at komme i beskæftigelse" og
"aflønning af ansatte pr. arbejdstime, i euro"), og disse blev ikke præsenteret som nøgleindikatorer på
resultattavlen i den efterfølgende analyse. På baggrund af drøftelserne i september 2018 blev udvalgene enige
om at erstatte disse indikatorer med alternative indikatorer (henholdsvis "langtidsledighed" og "nettoindtjening
for en fuldtidsansat arbejdstager uden børn, der tjener en gennemsnitsløn"). Disse indikatorer, som navnlig er
relateret til søjleprincipperne vedrørende "aktiv støtte til beskæftigelsen" og "lønninger", vil blive anvendt i
analysen af den nuværende fælles rapport om beskæftigelsen.
14
Som anmodet af udvalgene, måles denne indikator ved hjælp af den "ukorrigerede indkomst" (dvs. uden
inddragelse af sociale overførsler i naturalier), hvorfor henvisning til brugen af enheder i købekraftstandarder
udgår.
15
Niveauerne for denne indikator er udtrykt i købekraftsstandarder (KKS), mens ændringerne udtrykkes i
national valuta i faste priser. For at udjævne kortvarige udsving anvendes 3-årige gennemsnit for både niveauer
og ændringer. Denne indikator skal læses og fortolkes i sammenhæng med andre indikatorer som f.eks. andelen
af fattige i arbejde, forholdet mellem den femte og første decil af lønfordelingen (D5/D1) og andre relevante
EPM/SPPM- og JAF-indikatorer.
16
Dette måles som forskellen mellem andelen af borgere - i den samlede befolkning - der er i risiko for fattigdom
henholdsvis før og efter sociale overførsler.
24
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
1981566_0026.png
Nøgleindikatorer
analyseres
ved
hjælp
af
en
fælles
metode
vedtaget
af
Beskæftigelsesudvalget og Udvalget for Social Beskyttelse
(yderligere oplysninger findes i
bilag 3). Denne metode evaluerer situationen og udviklingen i medlemsstaterne ved at se på
niveauer og årlige ændringer
17
for hver af de nøgleindikatorer, der indgår på den sociale
resultattavle. Niveauer og ændringer klassificeres efter forskellen i forhold til de respektive
(uvægtede) gennemsnit i EU. Medlemsstaternes resultater med hensyn til niveauer og
ændringer kombineres efterfølgende (ved hjælp af en foruddefineret matrix), således at hver
medlemsstat placeres i en ud af syv kategorier ("de, der præsterer bedst", "bedre end
gennemsnittet", "god, men bør overvåges", "gennemsnitlig/neutral", "svag, men i bedring",
"bør holdes øje med" og "situationen er kritisk"). På dette grundlag giver tabel 1 en oversigt
over aflæsningerne af resultattavlen ifølge de seneste tal, som er tilgængelige for hver
indikator.
En forsigtig og ikke-mekanisk læsning af tabellen er berettiget.
Til dette formål
indeholder kapitel 3 en detaljeret analyse af de 14 indikatorer, herunder langsigtede tendenser
og yderligere indikatorer, når det er relevant. Desuden vil de kommende landerapporter give
yderligere dybtgående analyse af alle "kritiske situationer" og yderligere socio-økonomisk og
politisk kontekst, som bedre kvalificerer landespecifikke udfordringer i forbindelse med det
europæiske semester. Sammen med en yderligere analyse, der indgår i overvågningen af
beskæftigelsesresultater og overvågningen af socialbeskyttelsesresultater, vil dette danne et
analysegrundlag for Kommissionens efterfølgende forslag til landespecifikke henstillinger,
hvor det er relevant.
2.2
Data fra den sociale resultattavle
Analysen af resultattavlen peger på et fortsat opsving på arbejdsmarkedet og i de sociale
forhold for EU som helhed
18
.
I gennemsnit er der i EU
19
for 13 ud af 14 nøgleindikatorer
17
Med undtagelse af den disponible bruttohusstandsindkomst, der måles som et indekstal (2008 = 100, hvilket
afspejler en ændring i sammenligning med før krisen), og ændringerne i det seneste år; og
nettoindtjeningen
for
en fuldtidsansat arbejdstager uden børn, der tjener en gennemsnitsløn, hvor der anvendes gennemsnitssystemer
dækkende tre år, efter aftale med Beskæftigelsesudvalget og Udvalget for Social Beskyttelse.
18
Skæringsdatoen for udledningen af nøgleindikatorer på den sociale resultattavle er den 26. oktober 2018. En
ajourføring vil blive fremlagt i den endelige udgave af den fælles beskæftigelsesrapport med henblik på
vedtagelse i EPSCO-Rådet.
19
Disse resultater vedrører vægtede gennemsnit for EU, bortset fra indikatoren "nettoindtjening for en
fuldtidsansat arbejdstager uden børn, der tjener en gennemsnitsløn", hvor der anvendes et uvægtet gennemsnit.
25
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
1981566_0027.png
registreret en forbedring i løbet af det senest tilgængelige år (dvs. 2017 eller 2016, afhængigt
af
datatilgængeligheden),
og
kun
én
(overførselsindkomsters
indvirkning
på
fattigdomsbekæmpelsen) forværres en smule, selv om det er i tråd med de automatiske
stabiliseringseffekters reducerede virkning i en fase med økonomisk ekspansion. Der blev
konstateret flest fremskridt for arbejdsløshedsprocenten (samlet og langsigtet), som faldt i alle
medlemsstater i 2017, og der blev kun fremhævet én "kritisk situation". Udviklingen i
beskæftigelsesfrekvensen og risikoen for fattigdom eller social udstødelse var også positiv
over hele linjen, da langt de fleste medlemsstater registrerede en forbedring i forhold til det
foregående år.
De fleste medlemsstater står over for udfordringer med mindst én nøgleindikator, men
den samlede optælling er blevet reduceret i forhold til sidste år.
For så vidt angår de tre
mere problematiske klassificeringer, dvs. "kritisk situation", "bør holdes øje med" og "svag,
men i bedring", er de fleste medlemsstater blevet fremhævet mindst én gang
–
med undtagelse
af Tyskland, Finland, Frankrig, Nederlandene og Sverige. For så vidt angår "kritiske
situationer" (dvs. indikatorer, hvis niveau er langt dårligere end gennemsnittet, og som enten
ikke forbedres tilstrækkeligt hurtigt eller forværres yderligere) er antallet af fremhævede
medlemsstater faldet fra 14 i den fælles beskæftigelsesrapport 2018 (med et mindre sæt
indikatorer) til 13 i den nuværende undersøgelse (Estland, Malta og Portugal har forladt denne
gruppe, mens Ungarn og Letland har tilsluttet sig den). Antallet af udfordringer peger i
retning af forbedringer generelt. På de 14 områder, der er vurderet, er der i alt identificeret
117 tilfælde af "kritiske situationer", "bør holdes øje med" eller "svag, men i bedring", dvs.
ca. 31 % af det samlede antal vurderinger (sammenlignet med 33 % i den fælles
beskæftigelsesrapport 2018). Heraf er 39 "kritiske situationer", svarende til 10 % af alle
vurderinger (sammenlignet med 13 % i den fælles beskæftigelsesrapport 2018)
20
.
Hvis man ser på de tre overordnede dimensioner, som er omfattet af resultattavlen, er
problematiske markeringer, ligesom i den fælles beskæftigelsesrapport 2018, hyppigere inden
for området
"offentlig støtte/social beskyttelse og inklusion"
med et gennemsnit på 9,3
tilfælde
(hvoraf
3,5
er
"kritiske
situationer")
pr.
indikator.
Indvirkningen
af
20
Den forbedrede tendens bekræftes, hvis de to nye indikatorer ("langtidsledighed" og "nettoløn for en
fuldtidsansat arbejdstager uden børn, der tjener en gennemsnitsløn") er udelukket fra optællingen, så der kan
foretages en sammenligning ud fra det samme sæt indikatorer. I dette tilfælde udgør den samlede procentdel af
tilfælde, der vedrører med "kritiske situationer", "bør holdes øje med" eller "svag, men i bedring", stadig 31 % af
de samlede vurderinger, mens procentdelen af "kritiske situationer" stiger lidt til 11 %.
26
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
overførselsindkomster på fattigdomsbekæmpelse
er den mest udfordrende indikator med
markeringer for 11 medlemsstater (hvoraf 5 i bundkategorien).
Dimensionerne for
"lige muligheder og adgang til arbejdsmarkedet"
og "dynamiske
arbejdsmarkeder og rimelige arbejdsvilkår"
følger lige efter med et gennemsnit på
henholdsvis 8,6 og 7,4 markerede tilfælde pr. indikator (3,2 og 1,8 "kritiske situationer" for
hver). I det første område er den mest markerede indikator
personer, der har forladt skolen
tidligt
(10 gange). I sidstnævnte tilfælde har indikatoren
nettoindtjening for en
fuldtidsansat arbejdstager uden børn, der tjener en gennemsnitsløn,
flest udfordringer
(12 markeringer).
For det sidste år er der stor forskel på medlemsstaternes situation og alvoren af de
respektive udfordringer.
Grækenland, Rumænien og Italien har stadig ti eller flere
indikatorer med vurderingen "kritiske", "bør holdes øje med" eller "svage, men i bedring",
hvoraf henholdsvis 7, 4 og 6 indikatorer er markeret som "kritiske situationer" (se tabel 1).
For disse lande er udfordringerne fordelt ensartet på de tre områder (dog er resultatet én gang
fremhævet som "bedre end gennemsnittet" for Grækenland og Italien, henholdsvis for andelen
af unge, der forlader skolen for tidligt, og selverklærede udækkede behov for lægebehandling,
og to gange for Rumænien for arbejdsløshedsprocenten og væksten i den disponible
bruttohusstandsindkomst pr. indbygger). Generelt følger Kroatien og Spanien (hver med 9
udfordringer), Bulgarien (8 udfordringer), Cypern, Letland og Portugal (hver med 6
udfordringer) lige efter. I modsætning hertil er Nederlandene de "bedst præsterende" eller
"bedre end gennemsnittet" i alle 11 nøgleindikatorer, fulgt af Tjekkiet og Sverige (hver med
10 nøgleindikatorer), Østrig, Tyskland og Slovenien (hver med 8 nøgleindikatorer).
Når man ser på
lige muligheder og adgang til arbejdsmarkedet,
blev de største
forbedringer i gennemsnit registreret med hensyn til risikoen for fattigdom eller social
udstødelse og NEET-andelen, mens fremskridtene har været mere afdæmpet for så vidt angår
skolefrafald, kønsforskelle på beskæftigelsesområdet og indkomstulighed (sidstnævnte
indikator viser det første fald i perioden efter krisen). Et blik pr. indikator:
Spanien, Italien og Rumænien står over for en "kritisk situation" med hensyn til tidlige
frafald fra uddannelse, sammenlignet med Kroatien, Irland, Polen og Slovenien, som
er "de bedst præsterende".
27
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
Grækenland, Italien og Rumænien har kritiske resultater med hensyn til den
kønsbetingede forskel i beskæftigelsesfrekvens, sammenlignet med Finland, Litauen
og Sverige, som er "de bedst præsterende".
Bulgarien, Spanien, Letland og Litauen står over for en "kritisk situation" med hensyn
til indkomstulighed, sammenlignet med de bedst præsterende i Tjekkiet, Finland,
Slovenien og Slovakiet.
Situationen for så vidt angår risikoen for fattigdom eller social udstødelse er kritisk i
Bulgarien og Grækenland, sammenlignet med Tjekkiet og Finland, som er "bedst
præsterende".
Cypern, Kroatien, Grækenland og Italien står over for en "kritisk situation", når man
ser på NEET'er, mens Østrig, Tjekkiet, Tyskland, Nederlandene, Slovenien og Sverige
har de bedste resultater.
Med hensyn
til dynamiske arbejdsmarkeder og rimelige arbejdsvilkår i EU
blev
situationen i gennemsnit forbedret i løbet af det seneste år på tværs af alle indikatorer, navnlig
beskæftigelses- og arbejdsløshedsraterne (både på overordnet og lang sigt), den disponible
bruttohusstandsindkomst pr. indbygger og nettoindtjeningen for en fuldtidsansat arbejdstager
uden børn, der tjener en gennemsnitsløn. Et blik pr. indikator:
Kroatien, Grækenland, Italien og Spanien er i en "kritisk situation", når det gælder
deres beskæftigelsesfrekvens, i forhold til Tjekkiet, Estland, Tyskland, Nederlandene,
Sverige og Det Forenede Kongerige, som er "de bedst præsterende".
Ingen af landene er i en kritisk situation, når det gælder arbejdsløshed (Cypern,
Kroatien, Grækenland og Spanien er markeret som "svag, men i forbedring", mens
Italien "bør holdes øje med"), men til gengæld er Tjekkiet "de bedst præsterende".
Italien er i en kritisk situation for så vidt angår langtidsledighed (ingen "bedst
præsterende" identificeret ved hjælp af metoden), mens 14 lande er "bedre end
gennemsnittet").
Væksten pr. indbygger i den disponible bruttohusstandsindkomst opfattes som en
"kritisk situation" i Grækenland og Cypern, sammenlignet med Bulgarien og Polen,
som er "de bedst præsterende."
Situationen med hensyn til nettoindtjening for en fuldtidsansat arbejdstager uden børn,
der tjener en gennemsnitsløn, vurderes som kritisk for Ungarn og Slovakiet, mens
28
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
Østrig, Tyskland, Luxembourg, Nederlandene og Det Forenede Kongerige er "de
bedst præsterende".
Med hensyn til
offentlig støtte og social beskyttelse og inklusion
er situationen forbedret i
løbet af det sidste år, hvad angår tilgængelig børnepasning, selvrapporterede uopfyldte behov
for lægebehandling og digitale færdigheder, men den er forværret med hensyn til
overførselsindkomsters indvirkning på fattigdomsbekæmpelse, som nævnt ovenfor. Et blik pr.
indikator:
Bulgarien, Grækenland, Italien, Litauen og Rumænien befinder sig stadig i en "kritisk
situation", hvad angår deres overførselsindkomsters evne til at mindske fattigdommen.
Dette skal sammenlignes med Danmark, Finland, Ungarn og Sverige, der er "de bedst
præsterende".
Bulgarien, Tjekkiet, Grækenland, Polen og Slovakiet er i en kritisk situation, når det
gælder deltagelse af børn under 3 år i formelle børnepasningsordninger, sammenlignet
med Frankrig, Luxembourg, Nederlandene og Portugal, som er "de bedst
præsterende".
Letland er i en "kritisk situation" med hensyn til selvrapporterede uopfyldte behov for
lægebehandling (ingen "bedst præsterende" identificeret ved hjælp af metoden, mens
12 lande er "bedre end gennemsnittet").
Bulgarien, Kroatien og Rumænien befinder sig i en "kritisk situation", når man ser på
niveauer for digitale færdigheder, mens Finland, Luxembourg, Nederlandene og
Sverige har de bedste resultater.
29
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
1981566_0031.png
Tabel 1. Resumé af nøgleindikatorer på den sociale resultattavle
Lige muligheder og adgang til arbejdsmarkedet
Dynamiske arbejdsmarkeder og retfærdige arbejdsvilkår
Vækst i
Nettoindtjening for
disponibel
en fuldtidsansat
Landtidsledighed bruttohusstands- arbejdstager uden
indkomst pr.
børn, der tjener en
indbygger
gennemsnitsløn
2017
2016
BG, PL
AT, DE, CY, CZ,
DK, EE, HR, HU,
MT, NL, PL, PT,
SE, UK
2016
UK, NL, LU, AT,
DE
BE, FR, SE, DK,
IE, FI
Offentlig støtte/social beskyttelse og inklusion
Sociale
overførsels-
indkomsters
indvirkning på
fattigdoms-
bekæmpelse
2017
DK, FI, HU, SE
BE, CZ, FR, NL,
PL, SI
Skolefrafald
Kønsbetinget
forskel i
beskæftigelses-
frekvens
2017
FI, LT, SE
Kvintilsats for
indkomster
Risiko for
fattigdom eller
social udstødelse
Andel unge
NEET'er
Beskæftigelses-
frekvens
Arbejdsløshed
Børn under 3 år i
Selvrapporterede
Befolkningens
formelle
uopfyldte behov for
digitale
børnepasnings-
lægebehandling færdighedsniveau
ordninger
2016
FR, LU, NL, PT
2017
2017
FI, LU, NL, SE
AT, CZ, DE, DK, ES,
FR, HU, IT, LU, MT, AT, CZ, DE, MT, UK
NL, PL
År
Bedst præsterende
Bedre end
gennemsnittet
2017
HR, IE, PL, SI
2017
CZ, FI, SI, SK
2017
CZ, FI
CY, DE, FR, MT,
PL, SE, SI, SK
2017
AT, CZ, DE, NL,
SE, SI
IE
2017
CZ, DE, EE, NL,
SE, UK
AT, BG, LT, PT, SI
2017
CZ
AT, DE, HU, LU,
MT, NL, PL, PT,
RO, UK
AT, CZ, EL, LT, LV, DK, EE, LU, PT, SI, BE, DK, HU, MT,
NL
SK
NL, SE
BE, DE, EE, FI, FR,
SE, UK
LU
BG, MT, PT
CY, DK, HU, SK
ES, IT, RO
AT, BE, BG, CY,
DE, ES, FR, IE,
NL, UK
LV
MT
CZ, HR, HU, PL
EL, IT, RO
CY, DE, EE, FR,
HR, LU, PL
AT
EL, IT, RO
PT
BG, ES, LT, LV
DK, LT, RO, SE
EE, ES, MT, SI
Gennemsnitlig
God, men bør
overvåges
Svag, men i bedring
Bør overvåges
Situationen er kritisk
BE, EE, HU, PT
AT, DK, NL
RO
ES, HR, IT, LT, LU,
LV
BG, EL
BE, FI, FR, HU, LT,
BE, BG, DK, EE,
CY, FI, FR, HU, IE,
BE, BG, FI, FR, IE, CZ, EE, DE, FR, FI,
LV, MT, PL, PT,
FI, FR, IE, LT, LV,
LU, LV, MT, PL, SK
LT, LU, LV, RO, SI HU, LV, NL, SI, SK
SK, UK
SE, SI, SK
DK, LU
BG, RO
EE, ES
CY, EL, HR, IT
DK
RO
BE
EL, ES, HR, IT
CY, EL, ES, HR
IT
EL, ES
SK
IT
MT, IT, EL, ES
CY, DE, MT, SK
AT
CY, DE, FI, IE, IT, BE, BG, FI, HR, LT, BE, EE, ES, FR, LT,
LV, UK
PT, SE, SK
SI, SK
BE, DK, SE
RO
EE, EL
CY, RO, SI
LV
DK
CY
EL, HU, IE, LV, PL,
PT
BG, HR, RO
LT, EE, RO, BG,
LV
AT, BE, ES, IE, IT,
PT, PL, CZ, HR, SI
LU, PT, UK
CY, EL
HU, SK
EE, ES, HR, LT,
LU, PT
BG, EL, IT, LV, RO
AT, HR, HU, LT
BG, CZ, EL, PL,
SK
Note: pr. 26. oktober 2018: indkomstkvintilforhold, AROPE, overførselsindkomsters indvirkning på fattigdomsbekæmpelsen og selvrapporterede behov for lægebehandling er
ikke tilgængelige for IE og UK; vækst i disponibel bruttohusstandsindkomst pr. indbygger ikke tilgængelig for HR og MT; nettoindtjening for en fuldtidsansat arbejdstager
uden børn, der tjener en gennemsnitsløn, ikke tilgængelig for CY; niveauet for borgernes digitale færdigheder foreligger ikke for IT. Brud i serier og andre statistiske
markeringer fremgår af bilag 1 og 2.
30
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
1981566_0032.png
Boks 1. Benchmarking
–
den aktuelle situation
Betydningen af benchmarking som et redskab til at støtte strukturreformer og fremme
opadgående konvergens på beskæftigelsesområdet og det sociale område blev anerkendt i de
fem formænds rapport fra juni 2015
21
og understreget yderligere i oplægget om en dybere
ØMU i maj 2017
22
. I meddelelsen af 26. april 2017 om oprettelse af en europæisk søjle for
sociale rettigheder
23
blev benchmarking identificeret som et centralt redskab til støtte for
gennemførelsen af søjlen i det europæiske semester. Siden da er der blevet udviklet og drøftet
benchmarkingaktiviteter med medlemsstaterne inden for flere områder.
Beskæftigelsesudvalget (EMCO) og Udvalget for Social Beskyttelse (SPC) er blevet enige om
en fælles tilgang, som bygger på en tretrinsmetode: 1) identificering af nøgleudfordringer og
et sæt indikatorer for resultater på højt niveau, som er relevante for politikområdet under
overvejelse 2) resultatindikatorer, der giver mulighed for benchmarking af resultatet 3)
identificering af politiske midler, som ledsages af generelle principper for politiske
retningslinjer og, hvor det er muligt, af specifikke indikatorer. På nuværende tidspunkt er der
ikke fastsat referenceværdier for politiske løftestænger, da formålet er at muliggøre
sammenligninger mellem medlemsstaterne.
Benchmarkingrammen for arbejdsløshedsunderstøttelse og aktive arbejdsmarkedspolitikker
blev anvendt for første gang i det europæiske semester 2018. I den forbindelse blev der i den
fælles beskæftigelsesrapport og landerapporterne for 2018 foretaget en sammenlignende
analyse af arbejdsløshedsunderstøttelsessystemernes specifikke udformning og resultater,
navnlig for så vidt angår aspekter i forbindelse med støtteberettigelse og tilstrækkelighed.
Efter Beskæftigelsesudvalgets godkendelse er elementer i rammen for aktiveringsdelen af
arbejdsløshedsunderstøttelsesordningerne(f.eks. rådighedsbetingelser med henblik på at
modtage arbejdsløshedsunderstøttelse) og for arbejdsmarkedstjenester til støtte for jobsøgende
nu integreret i det europæiske semester 2019 og præsenteres i denne rapport.
Efter godkendelse fra Udvalget for Social Beskyttelse integreres benchmarkingrammen for
mindsteindkomstydelser, der omfatter tilstrækkelighed, dækning og aktiverende komponenter
i mindsteindkomstordninger, herunder for så vidt angår deres forbindelse til ydelser i
naturalier (sundhedspleje, uddannelse og boliger), fuldt ud i forbindelse med det europæiske
semester 2019. Endelig har dette semesterforløb for første gang gavn af resultaterne af
benchmarkingrammen for voksnes færdigheder og læring, som blev godkendt af
Beskæftigelsesudvalget i oktober 2018. Der pågår i øjeblikket arbejde i de relevante udvalg
om mulige yderligere benchmarkingrammer, f.eks. om pensioners tilstrækkelighed, som skal
anvendes i fremtidige semesterforløb.
21
Gennemførelse af Europas Økonomiske og Monetære Union,
rapport aflagt af Jean-Claude Juncker i tæt
samarbejde med Donald Tusk, Jeroen Dijsselbloem, Mario Draghi og Martin Schulz, den 22. juni 2015.
22
COM(2017) 291 final.
23
COM(2017) 250 final.
31
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
1981566_0033.png
3.
BESKÆFTIGELSESMÆSSIGE OG SOCIALPOLITISKE REFORMER
–
MEDLEMSSTATERNES RESULTATER OG INDSATS
Dette afsnit indeholder en oversigt over de seneste centrale beskæftigelsesmæssige og sociale
indikatorer og de foranstaltninger, som medlemsstaterne har truffet på de områder, der er
prioriteret i EU's retningslinjer for beskæftigelsen
24
, som vedtaget af Rådet i 2018. For hver
retningslinje præsenteres den seneste udvikling i en række nøgleindikatorer samt
medlemsstaternes trufne politikforanstaltninger. Med hensyn til sidstnævnte er afsnittet
baseret på medlemsstaternes nationale reformprogrammer for 2018 og kilder fra Europa-
Kommissionen
25
. Hvis andet ikke er anført, omfatter rapporten kun politikforanstaltninger,
der er gennemført efter juni 2017.
En tilbundsgående analyse af den seneste udvikling på
arbejdsmarkedet kan findes i rapporten Labour Market and Wage Developments 2018
26
og i
undersøgelsen Employment and Social Developments in Europe 2018
27
.
3.1
Retningslinje 5: Skabe øget efterspørgsel efter arbejdskraft
I dette afsnit gennemgås gennemførelsen af beskæftigelsesretningslinje nr. 5, som anbefaler
medlemsstaterne at skabe gunstige betingelser for at fremme efterspørgslen efter arbejdskraft
og jobskabelsen. Indledningsvis præsenteres en oversigt over arbejdsløsheds- og
beskæftigelsesfrekvenser pr. medlemsstat som supplement til analysen på EU-plan i kapitel 1
for at fremhæve relevansen af udfordringerne med jobskabelse i landene. Derefter ses der på
dynamikken i de selvstændige erhverv som målestok for iværksætteri og som en kilde til
vækst i beskæftigelsen som sådan (aspekter af selvstændig virksomhed i forbindelse med nye
former for arbejde drøftes i kapitel 3.3). Endelig undersøges løn og udvikling i skattekilen
som centrale makroøkonomiske faktorer for ansættelsesbeslutninger. Afsnit 3.1.2 redegør for
politikforanstaltninger, som medlemsstaterne har gennemført inden for disse områder for at
fremme efterspørgslen på arbejdskraft, herunder støtte til ansættelse.
Rådets afgørelse (EU) 2018/1215 af 16. juli 2018 om retningslinjer for medlemsstaternes
beskæftigelsespolitikker.
25
Inklusive
LABREF-databasen
der
er
tilgængelig
på
http://ec.europa.eu/social/main.jsp?catId=1143&intPageId=3193.
26
Europa-Kommissionen (2018). Labour Market and Wage Developments in Europe. Annual review 2018.
Luxembourg:
Den
Europæiske
Unions
Publikationskontor.
Findes
på:
http://ec.europa.eu/social/main.jsp?catId=738&langId=en&pubId=8139&furtherPubs=yes
27
Europa-Kommissionen (2018). Employment and Social Developments in Europe. Annual Review 2018.
Luxembourg:
Den
Europæiske
Unions
Publikationskontor.
Findes
på:
http://ec.europa.eu/social/main.jsp?catId=738&langId=en&pubId=8110&furtherPubs=yes
24
32
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
1981566_0034.png
3.1.1 Nøgleindikatorer
Nedgangen i arbejdsløsheden øgedes i 2017.
For første gang siden krisen faldt
arbejdsløsheden i alle EU's medlemsstater. Arbejdsløsheden faldt hurtigere end gennemsnittet
i visse medlemsstater med meget stor arbejdsløshed - Grækenland, Spanien, Kroatien,
Portugal, som alle oplevede et fald på 2 procentpoint eller derover, hvilket tyder på en klar
konvergens
28
i retning af lavere arbejdsløshedsniveauer. Ikke desto mindre var der et kraftigt
fald i visse lavarbejdsløshedslande
–
med mere end 1 procentpoint i Tjekkiet, Nederlandene
og Polen. Det fremgår klart af figur 4 (som ser samlet på niveauer og ændringer i henhold til
den fastsatte metode til vurdering af nøgleindikatorer på den sociale resultattavle
29
), at
spredningen i arbejdsløshedsprocenten stadig var betydelig i 2017 med tal, der varierede fra
omkring 3 % i Tjekkiet til 21,5 % i Grækenland. Arbejdsløsheden er også fortsat høj i Italien,
idet der kun er sket begrænsede forbedringer i forhold til 2016. Til trods for det konstante fald
siden 2013 er arbejdsløsheden i mange medlemsstater stadig meget højere end i 2008 (figur 5
)
—
især i Kroatien, Grækenland, Cypern, Italien og Spanien. Derimod var arbejdsløsheden i
Tyskland, Ungarn og Polen i 2017 over 2 procentpoint lavere end før krisen.
28
Når man kigger på tallene på den sociale resultattavle ved hjælp af den fælles metode, anvender rapporten
begrebet om konvergens i niveauer, eller "betakonvergens". Dette henviser til situationen, hvor indikatorerne i
landene med de dårligste resultater forbedres hurtigere end i landene med de bedste. Dette kan vurderes ved at
kigge på regressionslinjens hældning i spredningsdiagrammets niveauer i forhold til ændringer.
29
Se kapitel 2 og bilag 2 for flere oplysninger.
33
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
1981566_0035.png
Figur 4: Arbejdsløshedsprocent (15-74 år) og årlig ændring (nøgleindikator på den
sociale resultattavle)
Kilde: Eurostat, LFS (arbejdsstyrkeundersøgelse). Periode: Niveauer for 2017 og årlige ændringer i forhold til
2016. Note: Akserne er centreret omkring det uvægtede gennemsnit for EU. Forklaringen findes i bilaget.
34
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
1981566_0036.png
Figur 5: Arbejdsløshedsprocent (15-74 år), flerårig sammenligning
Kilde: Eurostat, LFS (arbejdsstyrkeundersøgelse).
Beskæftigelsen er steget kraftigt, men der er stadig store forskelle.
Alle medlemsstater
registrerede stigninger med undtagelse af Danmark
30
(et fald på 0,5 procentpoint, dog fra et
meget højt niveau). Som det fremgår af figur 6, er beskæftigelsesfrekvenserne kun delvist
konvergerende: Medlemsstater, som er kendetegnet ved lavere beskæftigelsesfrekvens, har
tendens til at opleve en noget hurtigere vækst end gennemsnittet
–
men situationen er stadig
meget forskellig. Beskæftigelsesfrekvenserne (aldersgruppen 20-64 år) varierer meget, fra
57,8 % i Grækenland til 81,8 % i Sverige i 2017. I den nedre ende ligger
beskæftigelsesfrekvensen fortsat langt under EU-gennemsnittet i nogle af de lande, der er
hårdest ramt af krisen, nemlig Grækenland, Kroatien, Italien og Spanien (markeret som
"kritiske situationer"). Ni lande ligger allerede over 75 % -målet, mens de seks lande med de
bedste resultater (Sverige, Tyskland, Estland, Tjekkiet, Det Forenede Kongerige og
Nederlandene alle er tæt på eller over 78 %).
30
Dette fald bør fortolkes med forsigtighed, da der i beskæftigelsesstatistikkerne for Danmark er brud i serien i
2017 og 2016 (se også bilag 1 og 2). Der markeres også et brud i serierne for Belgien i 2017.
35
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
1981566_0037.png
Figur 6: Beskæftigelsesfrekvens (20-64 år) og årlig ændring (nøgleindikator på den
sociale resultattavle)
Kilde: Eurostat, LFS (arbejdsstyrkeundersøgelse). Periode: Niveauer for 2017 og årlige ændringer i forhold til
2016. Note: Akserne er centreret omkring det uvægtede gennemsnit for EU. Forklaringen findes i bilaget.
De gennemsnitlige beskæftigelsesfrekvenser i EU har været i konstant stigning siden
2013 og ligger nu over højdepunktet før krisen.
Ungarn og Malta, som havde de laveste
beskæftigelsesfrekvenser i EU i 2008, har oplevet de højeste langsigtede stigninger
(henholdsvis + 11,8 procentpoint og +13,8 procentpoint i 2017) og ligger nu en anelse over
EU-gennemsnittet. Der er dog stadig store forskelle. På samme måde som for
arbejdsløshedsprocenten ligger beskæftigelsesfrekvensen under 2008-niveauet i de lande, der
er hårdest ramt af krisen, såsom Grækenland, Italien, Kroatien, Spanien, Cypern og Irland
(figur 7).
36
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
1981566_0038.png
Figur 7: Beskæftigelsesfrekvens (20-64 år), flerårig sammenligning
Kilde: Eurostat, LFS (arbejdsstyrkeundersøgelse).
Den vedvarende vækst i beskæftigelsen påvirkede ikke den faldende tendens inden for
selvstændig erhvervsvirksomhed.
I absolutte tal faldt selvstændig erhvervsvirksomhed med
0,5 % i 2017 (efter en lille stigning i 2016
31
). Den fortsatte også med at falde i relative tal,
hvilket svarer til 13,7 % af den samlede beskæftigelse i 2017 (fra 14,0 % i 2016 og 14,4 % i
2013). Andelen af selvstændige mænd i forhold til det samlede antal beskæftigede mænd er på
17,2 %, hvilket fortsat er meget højere end for kvinder (9,7 %). Tendenserne inden for
selvstændig erhvervsvirksomhed er mindre negative, hvis den primære sektor og
fremstillingssektoren udelukkes. Navnlig er selvstændig virksomhed steget støt i de seneste ti
år inden for de fleste af de sektorer, der vedrører tjenesteydelser.
De samlede tal er resultatet af forskellige udviklinger på tværs af medlemsstater,
sektorer og undergrupper.
Tendenserne inden for selvstændige erhverv synes imidlertid
ikke at være knyttet til beskæftigelsesresultater på medlemsstats- eller sektorniveau. For så
vidt angår alders- og uddannelsesgrupper, afspejler udviklingen i vid udstrækning
arbejdsstyrkens skiftende sammensætning: Selvstændig virksomhed for personer i alderen 15-
49 år var fortsat faldende, mens den steg markant for personer i alderen 50-64 år og 65 år og
derover (henholdsvis + 1,2 % og + 4,0 %). Uddannelsesniveauet er også en vigtig faktor, da
antallet af selvstændige i 2017 faldt med 3,2 % for personer med op til sekundæruddannelse
på første trin og steg med + 1 % for personer med tertiæruddannelse. Endelig registreredes der
31
Eurostat, LFS (arbejdsstyrkeundersøgelse).
37
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
en stigning i antallet af selvstændige, som er født uden for EU. Aspekter vedrørende
selvstændig virksomhed som en atypisk arbejdsform drøftes indgående i kapitel 3.3.
Lønudviklingen er fortsat moderat i de fleste medlemsstater.
Væksten i de nominelle
lønninger i EU har været afdæmpet under opsvinget, men begyndte at tage til i 2017 med en
stigning på 2,1 % i aflønningen pr. ansat. Forskellene mellem landene er betydelige, idet
lønningerne generelt stiger hurtigere i medlemsstater med lavere lønninger og i lande, der
ikke er medlemmer af euroområdet. Stigningen i den nominelle aflønning pr. ansat var den
højeste i Rumænien (16,0 %), Litauen (9,1 %), Ungarn (7,9 %), Letland (7,9 %) og Bulgarien
(7,5 %), hvilket tyder på lønkonvergens mellem Øst- og Vesteuropa. I den lave ende faldt de
nominelle lønninger i Finland (-1,1 %) og Kroatien (-1,1 %) og forblev uændret i Spanien,
Italien og Grækenland.
Reallønsvæksten aftog i 2017 i forhold til 2016.
I EU steg realforbrugslønningerne (dvs.
lønninger justeret for ændring i forbrugerpriserne) med 0,5 % i 2017 i forhold til 1,2 % i
2016. I euroområdet stagnerede reallønnen næsten (+ 0,2 %). Der blev registreret et fald i otte
lande: Spanien, Italien, Grækenland, Kroatien, Portugal, Nederlandene, Østrig og Finland.
Afmatningen i forhold til 2016 skyldtes til dels stigningen i forbrugerpriserne, som ikke blev
modsvaret af stigningen i kompensationen. Selv når man ser på reallønningerne (justeret med
BNP-deflator), er billedet imidlertid næsten uændret, med en beskeden reallønsvækst i EU i
2017 (på 0,7 %) og et registreret fald i ti lande (figur 8).
38
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
1981566_0040.png
Figur 8: Realløn pr. ansat, HICP- og BNP-deflator, årlig ændring i % 2017
Kilde: Europa-Kommissionen, AMECO-databasen.
I 2017 lå reallønsvæksten under produktivitetsvæksten i de fleste medlemsstater.
Denne
tendens bekræftes også over en treårig periode (figur 9) og i et mere langsigtet perspektiv
(figur 10). I ni lande (Belgien, Cypern, Kroatien, Finland, Grækenland, Italien, Nederlandene,
Portugal og Spanien) var reallønsvæksten negativ i perioden 2015-2017. Også på længere sigt
(2000-2017) er reallønsudviklingen bagud i forhold til produktiviteten som gennemsnit. I
Portugal og Italien ligger lønningerne stadig under 2000-niveauet i faste priser. Tendensen er
modsatrettet i de fleste central- og østeuropæiske medlemsstater, hvor reallønsvæksten
(deflateret med BNP-deflatoren) i de seneste tre år har oversteget produktivitetsvæksten,
delvist som følge af indhentningsprocessen i retning af højindkomstlande. I 2017
observeredes den største stigning i reallønnen i forhold til produktivitetsvæksten i de baltiske
medlemsstater, Bulgarien og Slovakiet.
39
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
1981566_0041.png
Figur 9: Realløn pr. ansat og produktivitet, gennemsnitlig årlig vækst 2015-2016-2017
Kilde:
Eurostat, nationalregnskaber (egne beregninger, fra Labour Market and Wage Developments in Europe,
annual review 2018).
Figur 10: Udvikling i løn og produktivitet, 2000-2017, gennemsnitlige ændringer i %
Kilde: Eurostat, nationalregnskaber (egne beregninger).
40
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
1981566_0042.png
Lønstigningerne ligger fortsat under, hvad der kan forventes på grundlag af den
nuværende arbejdsløshed.
I forbindelse med opsvinget har stigningen i lønniveauet generelt
været moderat og har ikke vist sig at reagere på faldet i arbejdsløsheden som i tidligere
økonomiske konjunkturer. Dette fænomen er blevet kaldt den tilsyneladende "udfladning" af
Phillips-lønkurven, dvs. sammenhængen mellem lønstigning og arbejdsløshed. Som vist for
euroområdet i figur 11. tyder det på, at lønningerne i mindre grad tilpasser sig den generelle
arbejdsløshed i økonomien.
Figur 11: Phillipskurven for euroområdet: vækst i lønsum pr. ansat, 2000-2017
Kilde: GD ECFIN/AMECO-databasen og Eurostat, LFS (egne beregninger, fra Labour Market and Wage
Developments in Europe, annual review 2018)
En moderat nominel vækst i lønningerne under opsvinget kan forklares ved lav
inflation, lav produktivitetsvækst, virkningen af visse arbejdsmarkedsreformer og
tilbageværende reserver på arbejdsmarkedet.
En stor del af tilbageholdenheden i de
nominelle lønninger kan forklares ved lav inflation (1,5 % i gennemsnit under opsvinget,
mellem 2010 og 2017, sammenlignet med 2,2 % i perioden 2000-2007). I mellemtiden steg
den reale produktivitetsvækst en anelse (0,7 % i gennemsnit i perioden 2010-2017
sammenlignet med 0,4 % før krisen), men blev kombineret med en betydeligt højere
arbejdsløshedsprocent (11,7 % i perioden efter krisen sammenlignet med 8,7 % før krisen).
Generelt tyder de seneste skøn på, at inflationen, produktiviteten og reserverne på
arbejdsmarkedet forklarer meget af den seneste løntilbageholdenhed (IMF 2017
32
; Europa-
Kommissionen
32
33
2018
33
).
Latente
arbejdskraftreserver,
navnlig
en
øget
andel
af
IMF (2017), World Economic Outlook, oktober 2017.
Europa-Kommissionen (2018). Labour Market and Wage Developments in Europe. Annual review 2018.
Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor.
41
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
1981566_0043.png
deltidsbeskæftigede arbejdstagere, kan bidrage til løntilbageholdenhed i en række
medlemsstater med lav arbejdsløshed.
Nettoindtjeningen konvergerer i Europa med en hurtig vækst i Central- og Østeuropa
og en langsom vækst i Vest- og Sydeuropa, navnlig i de lande, der er hårdest ramt af
krisen.
Konvergens i arbejdsindkomstniveauet er afgørende for at sikre, at alle i EU opnår en
anstændig levestandard, sådan som der slås til lyd for i den europæiske søjle for sociale
rettigheder. Der er dokumentation for, at denne konvergensproces finder sted, om end i et
langsomt tempo, da der stadig er store forskelle mellem medlemsstaterne. Med udgangspunkt
i en enlig person med en gennemsnitlig indkomst og uden børn øgedes nettolønnen
34
over en
periode på tre år (2013-2016) mest i en række lande, der er kendetegnet ved det laveste
niveau. Derfor er Bulgarien, Rumænien, Letland, Litauen og Estland klassificeret som "svage,
men i bedring". Selv om Slovakiet og Ungarn også har oplevet højere stigninger end
gennemsnittet, er de markeret som "kritiske situationer", fordi fremskridtene sker
langsommere. I den anden ende af skalaen var nettoindtjeningen moderat (fra 0,7 % til 2,1 %)
for de lande, der er "de bedst præsterende" (Luxembourg, Det Forenede Kongerige,
Nederlandene, Tyskland og Østrig). Nettoindtjeningen faldt eller voksede ikke i Portugal,
Grækenland og Belgien.
34
Nettolønniveauerne måles i købekraftstandarder (KKS), der gør det muligt at foretage en retvisende
sammenligning mellem medlemsstaterne. Ændringerne måles i national valuta og i faste priser. Denne indikator
skal læses og fortolkes i sammenhæng med andre indikatorer som f.eks. andelen af fattige i arbejde, forholdet
mellem den femte og første decil af lønfordelingen (D5/D1) og andre relevante EPM/SPPM- og JAF-indikatorer.
42
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
1981566_0044.png
Figur 12: Nettoindtjening og årlig ændring
–
gennemsnit over tre år (nøgleindikator på
den sociale resultattavle)
Kilde: OECD (egne beregninger). Periode: 2016-niveauer (3-årigt gennemsnit) og gennemsnitlige årlige
ændringer i perioden 2013-2016. Note: Akserne er centreret omkring det uvægtede gennemsnit for EU.
Forklaringen findes i bilaget. Medlemsstater, der er markeret med en asterisk, er medlemsstater, hvor de
nominelle enhedslønomkostninger oversteg den tærskel, der er fastsat i proceduren i forbindelse med
makroøkonomiske ubalancer. Indikatoren i resultattavlen for proceduren i forbindelse med makroøkonomiske
ubalancer er den procentvise ændring over tre år af de nominelle enhedslønomkostninger. Tærsklen er 9 % for
landene i euroområdet og 12 % for landene uden for euroområdet. Der foreligger ingen data for Cypern.
Fattigdom blandt personer i beskæftigelse ligger fortsat et godt stykke over niveauet før
krisen og falder kun langsomt.
Andelen af personer, der er i beskæftigelse, men som har en
ækvivalent disponibel indkomst under fattigdomstærsklen, er steget fra 8,6 % i 2008 til 9,0 %
i 2013 og til 9,6 % i 2017. Det højeste niveau blev registreret i Rumænien (17,4 %) efterfulgt
af Luxembourg, Spanien, Grækenland og Italien
–
alle over 12 %. I den anden ende af skalaen
var andelen af fattige i beskæftigelse på under 5 % i Finland, Tjekkiet og Irland.
Fattigdommen blandt personer i beskæftigelse steg fortsat i en række medlemsstater i 2017,
heriblandt (med over 0,5 procentpoint) i Ungarn, Italien, Letland, Slovenien, Belgien og
Nederlandene (se også kapitel 3.4).
43
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
1981566_0045.png
Figur 13: Risiko for fattigdom blandt personer i beskæftigelse, flerårig sammenligning
Kilde: Eurostat. Note: for HR, data fra 2010 i stedet for 2008. For IE og UK, data fra 2016 i stedet for 2017.
Lønspredningen er stort set stabil i Europa.
Lønstigningerne, især i bunden af lønskalaen,
spiller en vigtig rolle med hensyn til at mindske indkomstuligheder og fattigdom blandt
personer i beskæftigelse. Spredningen i bruttoindtjening, der blev målt som forholdet mellem
den femte og første decil (D5/D1), varierede i 2016 fra 1,43 i Finland til 1,90 i Tjekkiet.
Lønfastsættelsesinstitutionerne kan have en indvirkning på lønspredningen. Der er navnlig
tendens til, at stærkere overenskomstforhandlinger er forbundet med lavere indkomstulighed
(Europa-Kommissionen, 2018
35
). Der er stor forskel på anvendelsen af kollektive
overenskomstforhandlinger i Europa, hvilket afspejler forskellige nationale traditioner og
institutioner. I 2015 varierede procentdelen af ansatte med ret til at forhandle fra 98 % i Østrig
til 7,1 % i Litauen.
I de fleste medlemsstater udgør de lovbestemte mindstelønninger bunden af
lønfordelingen.
Mindstelønninger kan øge visse gruppers deltagelse på arbejdsmarkedet og
støtte den samlede efterspørgsel ved at øge indtægten for familier med lave indkomster, der
har en større tilbøjelighed til at forbruge. Samtidig øger mindstelønnen omkostningerne ved at
ansætte lavtlønnede arbejdstagere og skader dermed potentielt beskæftigelsesmulighederne
for grupper, der typisk tjener lave lønninger (f.eks. unge og lavtuddannede arbejdstagere),
afhængigt af økonomiens struktur og den makroøkonomiske situation. Der findes lovbestemte
35
Europa-Kommissionen (2018). Labour Market and Wage Developments in Europe. Annual review 2018.
Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor.
44
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
1981566_0046.png
mindstelønninger på nationalt plan i de fleste medlemsstater, med undtagelse af Østrig,
Cypern, Danmark, Finland, Italien og Sverige. Internationalt set er den absolutte mindsteløn
ikke en særlig nyttig foranstaltning, fordi den ikke tager højde for forskelle i
arbejdskraftproduktivitet og priser på tværs af landene. Det er derfor mere nyttigt at se på
mindstelønnen i forhold til et lands gennemsnits- eller medianløn. Figur 14 viser
mindstelønnen som en procentdel af medianlønnen i EU's medlemsstater, som beregnet af
OECD. De højeste mindstelønninger i forhold til medianen findes i Frankrig, Slovenien,
Portugal, Rumænien og Luxembourg. De laveste niveauer er konstateret i Spanien, Tjekkiet,
Estland, Nederlandene og Irland. Da den potentielle indvirkning på både beskæftigelses- og
levevilkårene er højere, når en stor del af arbejdsstyrken er omfattet af mindstelønnen, bør
denne indikator også tages i betragtning ved drøftelsen af politiske løsninger på nationalt plan.
Målrettede foranstaltninger til at mindske fattigdom blandt personer i beskæftigelse, såsom
arbejdsbetingede ydelser, bør også tages i betragtning.
Figur 14: Mindstelønninger i forhold til median- og gennemsnitsindkomsten for
fuldtidsansatte (2017)
Kilde: OECD. Noter: AT, CY, DK, FI, IT og SE har ikke nogen lovbestemt national mindsteløn. For BG, HR og
MT er der ikke fremlagt oplysninger fra OECD. Data fra Eurostat viser, at den månedlige mindsteløn i procent af
de gennemsnitlige månedslønninger i 2017 var 47,8 % i BG, 40,6 % i HR og 43,6 % i MT (industri, bygge- og
anlægsvirksomhed og tjenesteydelser; ikke sammenlignelige med tal fra OECD).
Skattebyrden på arbejde i Europa er mindsket gradvist i de seneste år, men der er
stadig betydelige forskelle på tværs af medlemsstaterne.
I 2017 lå skattekilen for en enlig
45
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
1981566_0047.png
arbejdstager, der tjener en gennemsnitsløn, på under 30 % i Irland og Malta og nåede op på
ca. 50 % i Belgien, Tyskland, Ungarn, Italien, Frankrig og Østrig. For arbejdstagere med
lavere indkomst (defineret som dem, der tjener 67 % af gennemsnitslønnen) varierede
skattekilen fra ca. 20 % i Malta og Irland til over 45 % i Belgien, Ungarn og Tyskland. Der
opstår forskellige landemønstre med hensyn til progressive skattesatser og skattesystemets
omfordelende virkning (se afsnit 3.4). I 2017 var mindskelserne af skattekilen for enlige
arbejdstagere, der tjener en gennemsnitsløn, størst i Ungarn (-2,1 procentpoint), Luxembourg
(-1,8 procentpoint) og Finland (-1,2 procentpoint), mens den største stigning fandt sted i
Bulgarien (+ 0,6 procentpoint). Fra 2013 til 2017 faldt den ikke-vægtede gennemsnitlige
skattekile med 0,5 procentpoint i EU (og med 0,8 procentpoint for lavindkomstarbejdstagere,
og der var betydelige reduktioner i Italien, Ungarn, Frankrig, Belgien, Rumænien og
Nederlandene). I samme periode har der været en vis konvergens i skattekileniveauet, idet
forskellen mellem den højeste og den laveste skattekile ved det gennemsnitlige lønniveau er
faldet med 2,1 procentpoint og med 2,9 procentpoint for lavindkomstarbejdstagere. Dette
skyldes hovedsageligt store reduktioner i nogle af de lande, der oplever de højeste satser
(Belgien,
Østrig,
Ungarn
samt
Italien
og
Frankrig,
men
begrænset
til
lavindkomstarbejdstagere). Der sås også store reduktioner af skattekilen i Rumænien og
Nederlandene. Stigningerne i skattekilen i samme periode var mindre udtalte, men berørte
særligt lavindkomstarbejdstagere i Tjekkiet, Slovenien og Portugal
36
.
36
Nærmere oplysninger om de seneste tendenser, herunder om de forskellige indkomstgrupper, kan findes i: Tax
Policies in the European Union
–
2018 Survey, Europa-Kommissionen, DG TAXUD.
46
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
1981566_0048.png
Figur 15: Skattekile på arbejde, niveau i 2017 og ændring 2013/2017
Kilde: Skatte- og socialsikringsdatabase, Europa-Kommissionen/OECD. Note: Oplysningerne er for husstande
med en enkelt indtægt (ingen børn). Der foreligger ikke nyere data for Cypern. Data opdateret den 11. april
2018.
3.1.2 Politiktiltag
Flere medlemsstater anvendte støtte til ansættelse med henblik på jobskabelse, dog i
mindre grad, efterhånden som arbejdsmarkedsforholdene forbedres.
De fleste
foranstaltninger på dette område er rettet mod specifikke grupper, der har vanskeligt ved at
blive integreret på arbejdsmarkedet (f.eks. unge, ældre, langtidsledige, migranter osv.), og
47
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
består af finansielle incitamenter til arbejdsgivere, som ansætter arbejdstagere, der er tiltænkt
støtte. Flere medlemsstater indførte eller bekræftede målrettet støtte til ansættelse (nærmere
oplysninger findes i afsnit 3.2). Nogle få lande indførte også støtte til ansættelse generelt, dvs.
uden eller med mindre strenge krav til støtteberettigelse, sædvanligvis med det formål at
fremme tidsubegrænset ansættelse. I Grækenland blev der igangsat flere offentlige bygge-og
anlægsarbejder i 2017 i 51 kommuner, og nye programmer er under forberedelse; desuden
blev der i maj 2018 lanceret et nyt offentligt arbejdsprogram til beskyttelse mod skovbrande. I
oktober 2017 vedtog Grækenland også et program, der giver løntilskud til arbejdstagere ansat
i henhold til kontrakter om levering af uafhængige tjenesteydelser, hvis de ansættes som
ansatte. Endelig blev der for nylig iværksat et tilskudsprogram for virksomheder med henblik
på beskæftigelse af 15 000 arbejdsløse i alderen 30-49 år. I Frankrig faldt antallet af
kontrakter, hvortil der ydes tilskud, yderligere i 2018 fra 310 000 til 200 000 og er nu
begrænset til de mest sårbare grupper i nonprofitsektoren, herunder unge og langtidsledige.
Fra 2018 blev de eksisterende ordninger for kontrakter, hvortil der ydes tilskud, revideret og
omdøbt til
Parcours Emploi Compétence,
med forøget rådgivning og uddannelse. I den
forbindelse er en målrettet ansættelsespræmie
Emploi franc
med henblik på ansættelse af
jobsøgende fra de socialt dårligst stillede byområder (Quartiers
politique de la ville)
siden
april 2018 blevet afprøvet i ti områder, hvor den eneste betingelse er, at de jobsøgende skal
være bosiddende i området. Inden for rammerne af den nye plan til bekæmpelse af fattigdom
er der truffet beslutning om yderligere foranstaltninger til integration på arbejdsmarkedet af
personer med sociale og beskæftigelsesmæssige vanskeligheder (Insertion
par l'activité
économique).
Italien indførte en strukturel nedsættelse af bidragene for arbejdsgivere, der
ansætter unge eller langtidsledige i de sydlige regioner på permanent basis eller i forbindelse
med lærlingeuddannelser. Portugal indførte et sæt finansielle incitamenter for tidsubegrænset
ansættelse i form af delvis fritagelse for socialsikringsbidrag for visse sårbare grupper (unge,
langtidsledige, ældre). I Ungarn bidrager Den Europæiske Socialfond til fremme af
beskæftigelsespotentialet inden for sociale virksomheder gennem incitamenter og støtte til
jobskabelse.
Nogle medlemsstater træffer foranstaltninger til at fremme iværksætteri og
virksomhedsetablering.
I Grækenland ydes der tilskud til førstegangsansættelse af
medarbejdere rettet mod unge selvstændige eller virksomheder, der drives af unge. I Letland
er de vigtigste principper og arbejdsordninger for sociale virksomheder blevet fastsat i en ny
lov. Der vil blive ydet støtte til ca. 200 sociale virksomheder. Desuden er omsætningstærsklen
48
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
for betalere af mikrovirksomhedsskat blevet nedsat fra 100 000 EUR til 40 000 EUR, idet der
fastholdes en enhedssats på 15 %, hvoraf 80 % afsættes til obligatoriske statslige
forsikringsbidrag. I Ungarn har der siden efteråret 2017 eksisteret en lånefacilitet (som kan
kombineres med flere andre tilskudsmidler) med henblik på at støtte enkeltpersoner i at blive
iværksættere eller sociale virksomheder, når det gælder om at fremme udvidelsen af deres
markedsaktiviteter. I Polen har regeringen vedtaget et lovforslag med henblik på at reducere
socialsikringsbidragene for ejere af små virksomheder, de såkaldte små bidrag til
socialsikringsfonden ZUS. I Slovakiet er der vedtaget ny lovgivning om betingelserne for
offentlig støtte til den sociale økonomi og sociale virksomheder. I Finland er det fra 2018
blevet muligt at modtage arbejdsløshedsunderstøttelse i form af et tilskud til opstart af ny
virksomhed og samtidig arbejde på deltid som iværksætter. Derudover er der igangværende
drøftelser om, hvordan man gør det lettere for arbejdsløse at starte virksomhed. I mange
medlemsstater er der ligeledes blevet taget skridt til at sikre, at selvstændige erhvervsdrivende
nyder godt af sociale rettigheder (se afsnit 3.3 om arbejdsmarkedets segmentering).
En række medlemsstater har mindsket arbejdskraftomkostningerne ved at reducere
skattekilen, ofte rettet mod de laveste indkomster.
Skattekilen blev reduceret, navnlig for
lavtlønnede, gennem reformer med fokus på den personlige indkomstbeskatning, ofte gennem
øgede skattefradrag (f.eks. skattefrit indkomstbeløb) eller ved at indføre progressivitet i det
overordnede system. Eksempelvis blev der vedtaget en større reform i Litauen om ændring af
loven om personlig indkomstskat, med indførelse af et progressivt system i stedet for den
tidligere faste sats og forhøjelse af den skattefri indkomst. På samme måde omfatter en større
skattereform i Letland, at en fast indkomstskat på 23 % erstattes med et progressivt system.
Der er også sket en stigning i antallet af skattefrie godtgørelser. I Estland er der også indført
skattefrie godtgørelser. Nederlandene har bebudet en reform af den personlige indkomstskat,
som skal gennemføres i løbet af 2019 og 2020. Dette omfatter en reduktion i antallet af
skattetrin fra fire til to sammen med en forøgelse af det generelle skattefradrag og
beskæftigelsesfradraget. Reformen forventes at mindske den samlede skattebyrde på arbejde,
navnlig for den mellemste og højeste indkomstgruppe. I Rumænien blev den faste
skatteprocent på personlig indkomst nedsat fra 16 % til 10 % fra 2018 sideløbende med større
ændringer af udformningen af socialsikringsbidrag. Portugal indførte reformer af den
personlige indkomstskat, der havde til formål at mindske skattebyrden for lav- og
mellemindkomstgrupperne; herunder en stigning i antallet af skattetrin. Andre medlemsstater
har indført reformer med et snævrere anvendelsesområde. I Malta blev der f.eks. vedtaget
49
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
indkomstskattelettelser på mellem 40 EUR og 68 EUR for personer, der tjener under 60
000 EUR om året. Det Forenede Kongerige forhøjede personfradraget til 11 850 GBP (ca. 13
400 EUR) om året og tærsklen for den højere sats fra 45 000 GBP (ca. 50 850 EUR) til 46
350 GBP (ca. 52 400 EUR). I Danmark styrker skatteaftalen fra 2018 incitamentet til at
arbejde på fuld tid, som især er rettet mod arbejdsløse og deltidsbeskæftigede.
I Cypern blev
loven om børnetilskud ændret for at øge den støtteberettigede indkomsttærskel med 5 000 EUR for
hvert yderligere barn efter de første to.
En række medlemsstater har også ændret på skattekilen gennem en nedsættelse af
socialsikringsbidrag.
I Frankrig skal der foretages en omlægning af skattelempelsen for
beskæftigelse og konkurrenceevne til en direkte nedsættelse af socialsikringsbidragene for
lønninger på op til 2,5 gange mindstelønnen i 2019 (suppleret med en øget nedsættelse for
lavere lønninger, udsat til oktober 2019). I Kroatien blev grundlaget for beregningen af
arbejdsgiverandelen af bidraget til den sociale sikringsordning nedsat med 50 % for de
arbejdstagere, der har været ansat i mere end 12 måneder på mindstelønnen. I Belgien blev det
vedtaget at nedsætte socialsikringsbidraget for visse former for skifteholdsarbejde i bygge- og
anlægssektoren. Mere generelt er ordningen for gevinstandele i den private sektor blevet
erstattet af en ny præmie (et beløb eller en procentdel af lønnen), som ikke kan overstige 30 %
af den samlede bruttoløn. Arbejdsgiveren er fritaget for sociale bidrag i forbindelse med disse
præmier, mens lønmodtageren betaler et solidaritetsbidrag på 13,07 %.
Rammerne for lønfastsættelse har været genstand for omfattende reformer i de seneste
år.
I Grækenland genindføres, efter afslutningen af ESM-programmet i august 2018, to
principper for kollektive overenskomstforhandlinger, der blev suspenderet i 2011: muligheden
for administrativt at udvide sektoraftalerne til at omfatte ikkeunderskrivende parter og
begunstigelsesprincippet (i tilfælde af modstridende kollektive overenskomster, f.eks. på
branche- og firmaniveau, har det mest gunstige for arbejdstageren forrang). I Kroatien
indeholdt udkastet til lovforslag om lønninger for tjenestemænd rammerne for lønsystem og
lønklasser samt for vurdering af arbejdseffektiviteten. Frankrig, som bygger på tidligere
reformer, har yderligere defineret omfanget af de enkelte kollektive forhandlingsniveauer. I
fremtiden vil sektorbestemte aftaler få fortrinsret frem for den nationale arbejdsret ved
fastsættelsen af rammer og betingelser for anvendelsen af tidsbegrænsede, projektbaserede
kontrakter og prøvetid (se også kapitel 3.3). En aftale på virksomhedsniveau kan være mindre
gunstig end på brancheniveau, med undtagelse af 13 definerede forhandlingsområder,
herunder sektorspecifikke mindstelønninger, mens brancheaftaler gælder, hvis der ikke opnås
50
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
1981566_0052.png
enighed på virksomhedsniveau. Derudover er de fleste aftaler på virksomhedsniveau om at
bevare beskæftigelsen (accords
de competitivité)
nu udvidet til mere end blot
arbejdstidsbestemmelser og omfatter også aflønning, hvilket også giver virksomhederne
mulighed for at afskedige ansatte, der afviser sådanne aftaler, af reelle og alvorlige årsager. I
Italien banede en aftale mellem de vigtigste fagforeninger og arbejdsgiverorganisationen i
marts 2018 vejen for en styrkelse af de kollektive overenskomstforhandlinger ved at fastlægge
kriterier for måling af arbejdsmarkedsparternes organisationers repræsentativitet. I Cypern
trådte en ny aftale om justering for leveomkostninger i kraft i 2018, hvilket førte til
begrænsede lønstigninger og fastsættelse af kriterier for hyppigheden og arten af periodiske
justeringer. I Letland fastsættes nye betingelser for overtidsbetaling med inddragelse af
arbejdsmarkedets parter sammen med forhandlinger om sektorspecifikke mindstelønninger. I
Portugal er der aftalt en række foranstaltninger med arbejdsmarkedets parter (som nu ved at
blive
drøftet
i
Parlamentet)
for
at
forbedre
mulighederne
for
kollektive
overenskomstforhandlinger. Navnlig vil "timebanker" ikke længere blive aftalt individuelt,
men som led i kollektive forhandlinger eller gruppeaftaler, der skal indgås efter høring af
arbejdstagerne (se også kapitel 3.3). I Spanien indgik arbejdsmarkedets parter i juni 2018 en
foreløbig lønaftale for 2018 med en generel lønstigning på 2 % (lidt over den forventede
inflationsrate) plus yderligere 1 % afhængigt af resultaterne, produktiviteten og fraværet i
virksomheden/sektoren.
Rumænien
gjorde
lønforhandlinger
obligatoriske
for
alle
virksomheder. Irland indførte muligheden for kollektive forhandlinger for visse kategorier af
selvstændige, mens Slovakiet genindførte udvidelsen af kollektive overenskomster på et
højere niveau, på særlige betingelser, til ikkedeltagende arbejdsgivere uden deres samtykke.
Efterhånden som arbejdsvilkårene forbedres, er minimumslønningerne steget i flere
lande, mens der også tages skridt til at gøre rammerne for fastsættelse af
mindstelønninger mere forudsigelige.
Lovbestemte mindstelønninger steg i alle de lande,
hvor der fandt ændringer sted mellem 2017 og 2018, med undtagelse af Tyskland,
Grækenland, Luxembourg og Belgien, hvor der var et realt fald
37
. I de seneste år har
ekspertgrupper været involveret i fastsættelse af mindstelønnen i et stigende antal lande,
herunder Tyskland og Irland. Malta vil oprette en sådan gruppe i 2018, og en eventuel
inddragelse af eksperter drøftes i Bulgarien og Rumænien. I Estland blev der vedtaget en
stigning på 30 EUR i mindstelønnen i 2018, som nåede op på 500 EUR, samtidig med at den
forankrer formlen for fremtidige stigninger i forhold til officielle prognoser for
37
Eurofound (2018) Statutory minimum wages 2018.
51
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
arbejdskraftens produktivitet og økonomisk vækst. Irland øgede den nationale mindsteløn
med 30 % til 9,55 EUR pr. time efter rådgivning fra lavlønskommissionen, som også tog
hensyn til udviklingen i konkurrenceevnen og indvirkningen på beskæftigelsen. I Spanien har
en lov (som er indgået med arbejdsmarkedets parter) øget mindstelønnen i 2018 med 4 % i
forhold til 2017, og der er foreslået yderligere stigninger for 2019. Ud over at hæve
mindstelønnen og nedsætte arbejdsgivernes bidrag til sundhedsforsikring fastsættes det i en ny
regulering i Kroatien, at yderligere indtægter (fra overarbejde, natarbejde eller arbejde i
forbindelse med ferie) skal udelukkes fra definitionen af mindsteløn. Letland indførte en
mindstelønsstigning fra 380 EUR til 430 EUR om måneden fra og med 2018. I Ungarn blev
mindstelønnen hævet med 8 % til 138,000 HUF, ca. 440 EUR i 2018 (+ 12 % for faglærte
arbejdstagere). I Slovakiet vil mindstelønnen pr. 1. januar 2019 blive forhøjet til 520 EUR,
hvilket er en stigning fra 480 EUR. Det Forenede Kongerige hævede den nationale løn, der
muliggør et eksistensminimum (til 7,83 GBP pr. time, ca. 6,9 EUR) i april 2018, samt den
nationale mindsteløn for unge arbejdstagere. Mindstelønnen for unge arbejdstagere blev også
øget i Nederlandene, mens Tyskland indførte en mindsteløn for vikaransatte. Endelig vedtog
Bulgarien loven om ratificering af ILO-konvention nr. 131 med henblik på at opnå enighed
med arbejdsmarkedets parter om udviklingen af en gennemsigtig mekanisme til fastsættelse af
mindstelønnen.
52
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
1981566_0054.png
3.2. Retningslinje 6: Styrke udbuddet af arbejdskraft og forbedre adgangen til
beskæftigelse, færdigheder og kompetencer
I dette afsnit gennemgås gennemførelsen af beskæftigelsesretningslinje nr. 6, som anbefaler
medlemsstaterne at skabe betingelser for at fremme udbuddet af arbejdskraft, færdigheder og
kompetencer. Der præsenteres indikatorer for uddannelsesniveau, resultater og indvirkning på
udviklingen af færdigheder og arbejdsstyrkens beskæftigelsesegnethed. Herefter gennemgås
arbejdsmarkedsresultater
for
forskellige
grupper,
der
er
underrepræsenteret
på
arbejdsmarkedet (f.eks. unge, ældre arbejdstagere, kvinder, personer med migrantbaggrund og
personer med handicap). I afsnit 3.2.2 beskrives medlemsstaternes politiktiltag inden for disse
områder og foranstaltninger, som er rettet mod disse dårligt stillede grupper.
3.2.1 Nøgleindikatorer
Andelen af unge, der forlader uddannelsessystemet tidligt, er fortsat faldet i årenes løb,
selv om den nedadgående tendens er aftaget på det seneste, og der fortsat er store
forskelle mellem medlemsstaterne.
Generelt er den gennemsnitlige frafaldsprocent i EU
faldet fra 14,7 % i 2008 til 11,9 % i 2013 og yderligere til 10,6 % i 2017. Situationen har
været næsten stabil i forhold til det foregående år, hvor EU-gennemsnittet lå på 10,7 %. 18
medlemsstater har nået EU-målet (< 10 %), hvor Tyskland (10,1 %), Det Forenede Kongerige
(10,6 %) og Estland (10,8 %) er meget tæt på at nå målet. En vis grad af konvergens mellem
medlemsstaterne med hensyn til de seneste tendenser er synlig i 2017 (figur 16), med et
betydeligt fald i andelen af elever, der forlader skolen tidligt (med mere end 1 procentpoint) i
Portugal, Malta og Bulgarien (alle markerede "svage, men i bedring"), men også nogle større
stigninger i Slovakiet (+ 1,9 procentpoint), Luxembourg (+ 1,8 procentpoint), Danmark
38
(
+ 1,6 procentpoint) og Cypern (+ 1 procentpoint). Ifølge klassificeringen på den sociale
resultattavle er situationen til trods for en vis forbedring fortsat "kritisk" i Spanien (18,3 %)
og Rumænien (18,1 %) samt i Italien (14 %), hvor satsen er steget en smule.
Denne stigning bør fortolkes med forsigtighed, da Danmark præsenterer et brud i serien i 2017 og 2016 (se
også bilag 1 og 2). Der markeres også brud i serier for Belgien og Malta i 2017.
38
53
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
1981566_0055.png
Figur 16: Unge, der forlader uddannelsessystemet tidligt (% af befolkningen i alderen
18-24 år) og årlig ændring (nøgleindikator på den sociale resultattavle)
Kilde: Eurostat. Periode: Niveauer for 2017 og årlige ændringer i forhold til 2016. Note: Akserne er centreret
omkring det uvægtede gennemsnit for EU. Forklaringen findes i bilaget.
Der er registreret markante langsigtede forbedringer i de fleste EU-medlemsstater,
navnlig i de medlemsstater, der tidligere har haft en særlig høj andel af unge, der
forlader skolen tidligt.
Fra 2008 til 2017 har både Irland og Grækenland været i stand til at
reducere andelen af unge, der forlader skolen tidligt, med henholdsvis 6,6 og 8,4 procentpoint,
og de ligger på nuværende tidspunkt et godt stykke under EU's målværdi. Samtidig har
Spanien (18,3 %) og Portugal (12,6 %) reduceret andelen af unge, der forlader skolen tidligt,
markant med henholdsvis 13,4 og 22,3 procentpoint siden 2008, selv om de endnu ikke har
nået målet. Blandt lande med en høj frekvens af unge, der forlader skolen tidligt, er det kun
Rumænien, der ikke har haft nogen nævneværdig udvikling i årenes løb, mens Slovakiet
oplevede en betydelig stigning på 3,3 procentpoint, selv om landet stadig ligger under det
overordnede EU-mål i 2017 (figur 17).
54
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
1981566_0056.png
Figur 17: Unge, der forlader uddannelsessystemet tidligt, 2008-2017 (%)
Kilde: Eurostats onlinedatakode: [edat_lfse_14].
Der er stadig store forskelle med hensyn til skolefrafald mellem mænd og kvinder og
mellem personer født i EU og personer født uden for EU.
Gennemsnitligt forlod 8,9 % af
de unge kvinder i EU skolen tidligt i 2017, mens andelen for mænd var på 12,1 %. Denne
forskel mellem kønnene er særlig udtalt i Danmark, Luxembourg, Italien, Portugal, Malta,
Estland, Letland og Spanien (over 5 procentpoint), idet Bulgarien, Ungarn og Slovakiet er de
eneste medlemsstater, hvor andelen af mænd, der forlader skolen tidligt, er lavere for mænd
end for kvinder. Samtidig er andelen af unge, der forlader skolen tidligt, langt højere blandt
personer, der ikke er født i EU, end blandt elever født i EU. I 2017 var EU-gennemsnittet
blandt indfødte 9,6 %; men for personer født uden for EU var tallet dog dobbelt så højt.
Andelen af unge, der forlader skolen tidligt, er særligt lav i Irland, Luxembourg og
Nederlandene
–
alle langt under benchmarket på 10 %
–
mens den er ekstremt høj i Spanien
(31,9 %) og Italien (30,1 %).
Efter flere års konstante fremskridt er andelen af personer med ringe grundlæggende
færdigheder
39
blandt 15-årige stigende.
OECD's PISA-undersøgelse af grundlæggende
færdigheder fra 2015 viser, at andelen af elever i EU, som klarer sig dårligere end
referenceniveauet, i gennemsnit ligger på omkring 20 %, med 19,7 % i læsning, 22,2 % i
39
PISA definerer "andelen af elever med ringe færdigheder" som de 15-årige elever, der i grundlæggende
færdigheder ligger under det kompetenceniveau, der kræves for at kunne deltage fuldt ud i det moderne samfund
(dvs. niveau 2).
55
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
1981566_0057.png
matematik og 20,6 % inden for naturvidenskab. I forhold til den tidligere PISA-runde i 2012
40
er situationen blevet forværret på alle tre områder: med 1,9 procentpoint i læsning, 0,1
procentpoint i matematik og 4 procentpoint inden for naturvidenskab. Personer, der klarer sig
dårligt, fortjener yderligere støtte, fordi de er mere udsatte for fremtidig arbejdsløshed og
social udstødelse senere i livet. I 2015 var andelen af studerende med ringe resultater i
matematik i EU på 22,2 %, med slående forskelle medlemsstaterne imellem. Estland, Finland,
Irland og Danmark tegnede sig for under 15 % af de dårlige resultater i matematik, mens over
30 % af de studerende i Cypern, Bulgarien, Rumænien, Grækenland og Kroatien ikke havde
opnået grundlæggende færdighedsniveauer i matematik (figur 18).
Figur 18: Andel af elever med ringe færdigheder inden for matematik, 2015
Kilde: OECD. Note: Landene er opstillet efter lav eller høj andel af elever med ringe færdigheder i matematik. Det vægtede
gennemsnit for EU beregnet af GD EAC.
Uddannelsesresultaterne er stærkt påvirket af elevernes socioøkonomiske status og
migrantbaggrund.
Elever med en lavere socioøkonomisk status eller med migrantbaggrund
er overrepræsenteret i gruppen af elever med ringe resultater og kæmper for at opnå
grundlæggende færdigheder inden for alle tre områder. Et nærmere blik på de elever, der har
opnået grundlæggende færdigheder inden for alle tre områder trods ugunstige situationer,
viser, at forskellen i resultaterne for indfødte og udenlandske fødte elever i gennemsnit er 23
procentpoint i EU, hvor indfødte elever klarer sig bedre i alle medlemsstater, bortset fra Malta
(som vist i figur 19). Der er meget store forskelle i Finland, Sverige, Østrig, Tyskland og
Frankrig (mellem 35 og 40 procentpoint), mens præstationsgabet er under 15 procentpoint i
Cypern, Det Forenede Kongerige og Portugal. Dårlige uddannelsesmæssige resultater og
uligheder, der er forbundet med den socioøkonomiske baggrund, udgør store hindringer for
40
OECD's PISA-undersøgelse af grundlæggende færdigheder hos 15-årige gennemføres hvert tredje år.
56
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
1981566_0058.png
forbedring af den menneskelige kapital med potentielle afsmittende virkninger på
færdighedsniveauet.
Romaernes inklusion i uddannelsessystemerne er fortsat en udfordring,
som skyldes
mange faktorer, herunder segregation i skolerne, ikkeinklusiv undervisning og hindringer som
følge af alvorlig fattigdom eller boligsegregation. På trods af bestræbelserne på at øge
deltagelsen og nedbringe antallet af elever, der forlader skolen tidligt, er der stadig betydelige
problemer med at fremme etnisk blandede skoler og foranstaltninger til bekæmpelse af
segregation. Det bør også bemærkes, at et betydeligt antal romabørn i Ungarn, Bulgarien,
Rumænien og Slovakiet lever i dyb fattigdom uden adgang til grundlæggende
forsyningsydelser.
Figur 19: Procentdel af eleverne, der opnår grundlæggende færdigheder, opdelt efter
migrantbaggrund, 2015
Kilde: OECD (2018): The Resilience of Students with an Immigrant Background: Factors that Shape Well-Being, figur 3.7.
Noter: Statistisk signifikante forskelle vises ved siden af navnet på landet/økonomien. Kun lande med gyldige værdier for
indvandrerelever vises. For EU-gennemsnittet refererer dette tal kun til delgruppen af lande/økonomier med gyldige
oplysninger om begge grupper af elever. Elever, der opnår grundlæggende akademiske færdigheder, er elever, som mindst
når op på kompetenceniveau 2 i PISA-testens tre centrale fagområder
–
matematik, læsning og naturvidenskab. Lande og
økonomier rangordnes i faldende orden efter den procentdel af førstegenerationsindvandrerelever, der når grundlæggende
færdighedsniveauer inden for PISA-kerneområderne.
Andelen af 30-34-årige, som afslutter en tertiæruddannelse, stiger fortsat i EU, og det
overordnede mål på 40 % er næsten nået.
I EU havde 39,9 % af de 30-34-årige en
tertiæruddannelse i 2017 som et resultat af en gradvis stigning i de senere år.
Gennemførelsesgraden for tertiæruddannelser steg i de fleste medlemsstater mellem 2014 og
2017. Kun i Kroatien, Ungarn og i mindre grad Spanien og Finland faldt andelen af
befolkningen med kvalifikationer på tertiært niveau i samme periode. Derimod var der en
57
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
1981566_0059.png
mærkbar vækst på 7,4, 6,5 og 6 procentpoint i henholdsvis Slovakiet, Grækenland og
Tjekkiet. Blandt de lande, hvor antallet af personer, der afslutter en tertiæruddannelse, udgør
mindre end 40 %, er det kun Rumænien, Italien og Kroatien, der ikke er nået op på 30 %
(figur 20). Samlet set har 15 ud af de 28 medlemsstater nået deres respektive nationale mål i
2017.
Figur 20: Opnåelse af tertiæruddannelse, 2008, 2013, 2017 og Europa 2020-målet
Kilde: Eurostat, LFS [edat_lfse_03].
Indikatorerne dækker andelen af den samlede befolkning i alderen 30-34 år, der har
opnået en tertiæruddannelse (ISCED 5-8). Brud i serien i 2014 som følge af indførelsen af den nye ISCED-klassifikation;
2017-data for LU er upålidelige på grund af den lille stikprøvestørrelse.
Flere kvinder end mænd har en tertiæruddannelse, og der er store forskelle mellem
personer født i EU og personer født uden for EU.
I 2017 havde 44,9 % af kvinderne i
aldersgruppen 30-34 år en kvalifikation på videregående uddannelsesniveau sammenlignet
med 34,9 % af mændene. Denne kløft er blevet større i løbet af de sidste 15 år, navnlig i
Letland, Litauen og Slovenien, hvor gennemførelsesprocenten for tertiæruddannelser er over
20 procentpoint højere blandt kvinder end blandt mænd. Samtidigt er andelen af personer født
i landet i næsten alle medlemsstater højere end andelen af personer født uden for EU. I
gennemsnit er denne forskel på omkring 5,5 procentpoint, hvilket tyder på vedvarende
udfordringer med hensyn til lighed, adgang og den sociale dimension af de videregående
uddannelser.
58
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
1981566_0060.png
Omkring en tredjedel af de unge i EU har erhvervsrettede kvalifikationer.
I 2016 fik
33 % af de unge i aldersgruppen 30-34 år en erhvervsrettet sekundæruddannelse på andet trin.
Som vist i figur 21 udgjorde denne andel over 40 % i lande som Slovakiet, Ungarn, Østrig,
Rumænien, Tyskland, Tjekkiet og Kroatien, hvis model for overgangen fra uddannelse til
beskæftigelse er fast forankret i erhvervsuddannelsessystemet. Derimod var andelen
forholdsvis lavere (mindre end 20 %) i lande, hvor modellen er mere centreret omkring
videregående uddannelse (f.eks. Litauen, Sverige, Cypern og Irland), eller hvor der er en
relativt lavere udbredelse af kvalifikationer, som er direkte relevante for arbejdsmarkedet
(f.eks. Malta, Portugal, Spanien, Luxembourg og Grækenland).
Figur 21: Uddannelse til beskæftigelse: overgangsveje og -systemer, 2016
Kilde: Eurostat, LFS (arbejdsstyrkeundersøgelse). Onlinedatakode: [lfso_16feduc].
Note: Ikke-erhvervsmæssige kvalifikationer omfatter kvalifikationer på ISCED-niveau 0-2 eller kvalifikationer
på mellemhøjt niveau (ISCED 3-4) af generel orientering; ISCED 3-4 VOC er kvalifikationer på mellemhøjt
niveau (ISCED 3-4) med erhvervsorientering; ISCED 5-8 der omfatter et højt uddannelsesniveau.
Ikke alle har lige muligheder for at opnå de færdigheder og kvalifikationer, der er
værdifulde på arbejdsmarkedet.
I nogle lande oplyser mere end halvdelen af de unge i
alderen 30-34 år, at de ikke har nogen kvalifikationer
–
hverken erhvervsfaglige eller
akademiske
–
som er tydeligt knyttet til arbejdsmarkedet. Dette har indvirkning med hensyn
til integrering på arbejdsmarkedet. Eksempelvis opnår personer med en erhvervsuddannelse
eller videregående uddannelse en beskæftigelsesfrekvens på omkring eller over 80 % (som
vist i figur 22), mens under 70 % af de personer, der har afsluttet en almen
sekundæruddannelse på andet trin, er i beskæftigelse efter det fyldte 25. år. Personer uden en
59
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
sekundæruddannelse på andet trin er endnu dårligere stillet, idet under 60 % er i beskæftigelse
efter det fyldte 25. år.
Det er i stigende grad vigtigt at have en arbejdsmarkedsrelevant kvalifikation
–
hvad
enten den er akademisk eller erhvervsfaglig
–
for at kunne tilpasse sig en økonomi i
hastig forandring og imødekomme efterspørgslen efter avancerede færdigheder.
Beskæftigelsesfrekvensen for nyuddannede med en tertiæruddannelse i 2017 var 84,9 % og
var 0,9 procentpoint højere end den samlede beskæftigelsesfrekvens for voksne i den
erhvervsaktive alder med samme uddannelsesniveau. Kun i nogle få medlemsstater (Italien,
Grækenland, Kroatien, Cypern, Slovenien og Spanien) er nyuddannede med en
tertiæruddannelse fortsat dårligt stillet, selv om situationen i alle disse lande er blevet bedre,
med undtagelse af Kroatien. Ikke langt bagefter var beskæftigelsesfrekvensen for
nyuddannede med en erhvervsuddannelse på mellemniveau 76,6 %, dvs. 5,7 procentpoint
højere end den samlede beskæftigelsesfrekvens for voksne i den erhvervsaktive alder med et
middelhøjt uddannelsesniveau, hvilket tyder på en beskæftigelsespræmie for nyuddannede fra
erhvervsuddannelser. Omvendt var beskæftigelsesfrekvensen for personer, der kun havde en
generel uddannelse på mellemniveau, på 64,1 %. Unge voksne, der kun havde kvalifikationer
på lavt niveau, var endnu dårligere stillet på arbejdsmarkedet med en beskæftigelsesfrekvens
på 56,4 % i 2017.
60
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
1981566_0062.png
Figur 22: Beskæftigelsesfrekvensen for nyuddannede efter uddannelsesniveau, 2017
Kilde: Eurostat LFS (arbejdsstyrkeundersøgelse). Note: unge voksne i alderen 20-34 år. Data for lavtuddannede
omfatter alle unge voksne, der ikke er tilmeldt en uddannelse, uanset hvornår de afsluttede deres uddannelse.
Data for personer, der er højtuddannede eller har en mellemlang uddannelse, omfatter kun personer, der har
afsluttet deres uddannelse 1-3 år inden undersøgelsen.
En måde at forbedre unges arbejdsmarkedsresultater på er at give dem mulighed for at
opleve et rigtigt arbejdsmiljø
–
enten gennem arbejdsbaseret læring i virksomheden eller
lærlingeuddannelser, som er knyttet til deres uddannelsesprogram. Personer med en sådan
erfaring under deres studier kan lettere finde et job og endda få mulighed for at ansøge om
mere avancerede stillinger. Men som det fremgår af figur 23, havde under 50 % af dem, der
var i besiddelse af en erhvervsuddannelse, fået sådanne arbejdsmæssige erfaringer under deres
studier. En endnu mindre del havde fået en mere omfattende arbejdsbaseret læring gennem en
lærlingeuddannelse. Den største andel af studerende på erhvervsuddannelser med adgang til
arbejdsbaseret læring (mere end 90 %) findes i Ungarn, Nederlandene, Finland og Sverige.
61
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
1981566_0063.png
Figur 23: Adgang til arbejdsbaseret læring og erhvervsfaglige lærlingeuddannelser,
2016
Kilde:
Eurostat, LFS (arbejdsstyrkeundersøgelse). Onlinedatakode: [lfso_16feduc].
Noter: unge voksne i alderen
15-34 år med en erhvervsrettet sekundæruddannelse på andet trin eller postsekundært ikketertiært niveau. Data
for LU foreligger ikke. Data for "lærlingeuddannelser" i BG, LV, LT og PT er ikke tilgængelige. Data for DE er
muligvis ikke repræsentative på grund af et stort antal manglende svar.
Lavtuddannede voksne er også ofte væsentligt ringere stillet på arbejdsmarkedet i
forhold til andre voksne med et længere uddannelsesforløb.
I EU er forholdet mellem
lavtuddannede voksne og antallet af job, der kræver et lavt kvalifikationsniveau, i gennemsnit
tre til én (tabel 2). Med andre ord er der tre gange flere lavtuddannede voksne i forhold til de
job, der kun kræver et lavt kvalifikationsniveau. Problemet synes mere presserende i lande
som Malta, Portugal, Grækenland, Italien og Spanien med et forhold, der er større end 4.
Dette kan i sidste ende føre til en svagere tilknytning til arbejdsmarkedet, en højere forekomst
af usikre ansættelsesforhold, høj arbejdsløshed og risiko for at bevæge sig helt væk fra
arbejdsmarkedet.
Tabel 2: Antal lavtuddannede voksne og lavtkvalificerede job i EU.
Antal lavtuddannede
voksne 25-64 år (i
tusinde)
EU28
Malta
Portugal
Grækenland
61 353,0
125,8
2 897,3
1 583,2
Antal elementære job
(i tusinde)
20 210,6
17,6
490,0
268,0
Forhold
3,0
7,1
5,9
5,9
62
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
1981566_0064.png
Italien
Spanien
Sverige
Rumænien
Belgien
Kroatien
Frankrig
Luxembourg
Nederlandene
Det Forenede Kongerige
Irland
Finland
Østrig
Slovenien
Bulgarien
Tyskland
Ungarn
Danmark
Cypern
Estland
Polen
Tjekkiet
Slovakiet
Letland
12 834,9
10 654,1
751,0
2 417,4
1 386,0
366,5
7 200,6
64,8
1 902,2
6 744,3
443,0
329,0
728,4
140,7
677,2
6 116,8
857,9
527,3
88,1
80,4
1 617,0
367,2
272,2
100,7
2 517,8
2 409,0
231,1
776,4
449,6
119,4
2 692,9
24,6
742,0
2 641,3
176,3
148,3
337,3
67,5
333,0
3 154,2
460,4
302,3
53,5
51,5
1 041,6
266,3
217,3
106,7
115,1
5,1
4,4
3,2
3,1
3,1
3,1
2,7
2,6
2,6
2,6
2,5
2,2
2,2
2,1
2,0
1,9
1,9
1,7
1,6
1,6
1,6
1,4
1,3
0,9
0,7
Litauen
79,4
Kilde: Eurostat, LFS (arbejdsstyrkeundersøgelsen 2017).
Der
er
mindre
sandsynlighed
for,
at
lavtuddannede
og
ældre
deltager
i
voksenuddannelsesprogrammer.
I 2017 har deltagelsen i voksenuddannelse i EU for
lavtuddannede og ældre været dobbelt så høj som den samlede deltagelsesprocent på 10,9 %
(figur 24). Selv de arbejdsløse, som bør være en særlig relevant målgruppe for omskoling, er
mindre tilbøjelige end en gennemsnitsansat til at deltage i læringsaktiviteter. Denne tendens
ses også i lande, hvor den samlede deltagelse i voksenuddannelse ligger tæt på eller over EU-
gennemsnittet.
63
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
1981566_0065.png
Figur 24: Deltagelse i voksenuddannelse opdelt efter demografisk gruppe
Kilde: EU-LFS, 2017
Niveauet for digitale færdigheder er ikke hurtigt stigende, og den fortsatte kløft mellem
højt og lavt præsterende peger i retning af et digitalt Europa i to hastigheder.
I EU havde
gennemsnitligt 57 % af befolkningen i aldersgruppen 16-64 år som minimum grundlæggende
digitale færdigheder i 2017. Få digitale færdigheder kan have en indvirkning på produktivitet
og vækstpotentiale, men også på social udstødelse for en betydelig del af befolkningen, i
betragtning af de ændrede vilkår for udførelsen af tjenesteydelser og teknologiens virkninger
for arbejdsverdenen. Niveauet er særligt lavt i Bulgarien, Rumænien og Kroatien ("kritiske
situationer"). I seks andre lande (Grækenland, Polen, Portugal, Letland, Irland og Ungarn, der
alle er markeret "bør holdes øje med") er niveauet forholdsvis højere (ca. 50 %), men stadig
lavt i forhold til gennemsnittet. De bedste resultater findes i Luxembourg, Nederlandene,
Sverige og Finland, hvor tallet ligger over 75 %.
64
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
1981566_0066.png
Figur 25: Andel af befolkningen, der som minimum har grundlæggende digitale
færdigheder, og årlig ændring (nøgleindikator på den sociale resultattavle)
Kilde: Eurostat. Periode: Niveauer for 2017 og årlige ændringer i forhold til 2016. Note: Akserne er centreret
omkring det uvægtede gennemsnit for EU. Forklaringen findes i bilaget. Data for IT foreligger ikke.
Vejledning om læringsmuligheder kan effektivt stimulere den enkeltes ønske om og
deltagelse i uddannelse.
Inden for benchmarkingrammen for voksnes læring og
færdigheder
41
er der peget på, at vejledning om læringsmuligheder er en vigtig politisk
løftestang, som skal tilskynde voksne til at deltage i uddannelse. Ifølge de seneste data (2016)
41
GD EMPL arbejdede sammen med medlemsstaterne (i samråd med GD EAC) for at udvikle en bred ramme
for benchmarking af voksnes færdigheder og voksenuddannelsessystemer i EU for så vidt angår de enkelte
lande. Rammen er baseret på en tretrinstilgang, som Beskæftigelsesudvalget og Udvalget for Social Beskyttelse
godkendte i juni 2017. I første omgang drøftes de store centrale udfordringer på området for voksnes
færdigheder og læring, og der er fastlagt et sæt af resultatindikatorer på højt niveau (beskæftigelsesfrekvens,
produktivitet og misforhold mellem udbudte og efterspurgte kvalifikationer). I anden omgang identificeres der et
sæt resultatindikatorer, herunder andelen af voksne med mellemhøjt og højt kvalifikationsniveau, voksnes
deltagelse i læring, digitale færdigheder og andelen af job, der kræver mellemhøjt og højt kvalifikationsniveau. I
tredje omgang følges en tematisk tilgang til identificering af de vigtigste politiske løftestænger, som effektivt kan
forbedre voksnes færdigheder og voksenuddannelsessystemerne: vejledning om læringsmuligheder, initiativer,
der har til formål at få dårligt stillede grupper til at lære, f.eks. arbejdsløse og lavtuddannede, og foranstaltninger
til at støtte/tilskynde virksomheder til at uddanne deres personale. De sidstnævnte indikatorer præsenteres i dette
afsnit.
65
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
1981566_0067.png
om adgang til vejledningstjenester inden for læring er der, som dokumenteret i
voksenundervisningsundersøgelsen
42
, et stærkt positivt forhold mellem andelen af voksne (i
alderen 25-64 år), der modtager vejledning, og andelen af personer, der i sidste ende deltager i
læring.
43
Mens offentlige vejledningstjenester udgør et fælles politisk redskab i de fleste
medlemsstater, varierer dækningen med hensyn til opsøgende arbejde betydeligt fra land til
land. Som vist i figur 26 varierede andelen af voksne, der i 2016 inden for de seneste 12
måneder havde modtaget gratis information eller rådgivning om læringsmuligheder fra
institutioner eller organisationer, fra 1,5 % i Rumænien til næsten 56 % i Sverige (EU-
gennemsnit: 24,3 %). I lande som Bulgarien, Grækenland, Litauen og Italien har under 10 %
af de voksne nydt godt af denne type gratis tjenester, mens deltagelsen i læring også er relativt
lille i samme referenceperiode (29 % mod et EU-gennemsnit på 43 %). På den anden side
modtog over 40 % af alle voksne i Sverige, Østrig, Nederlandene, Luxembourg og Danmark
vejledning om læringsmuligheder. Dette kan betragtes som en af de afgørende faktorer for
den relativt høje deltagelsesfrekvens for voksenuddannelse i disse lande (57 % mod et EU-
gennemsnit på 43 %).
Figur 26. Andel af voksne, der modtager vejledning om voksenuddannelsesmuligheder,
2016
Kilde: Eurostat, Voksenundervisningsundersøgelsen. Dataene svarer til 2016. Der mangler data for Irland og
Ungarn.
42
Dataene dækker en række tjenester (såsom tilvejebringelse af oplysninger, vurdering,
karriereplanlægningsfærdigheder, orientering og rådgivning) med henblik på at hjælpe lærende og/eller
potentielle lærende med at træffe valg, når det gælder uddannelsesmuligheder.
43
Europa-Kommissionen (2015), An in-depth analysis of adult learning policies and their effectiveness in
Europe.
66
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
1981566_0068.png
Uddannelsesforanstaltninger, som skal integrere dårligt stillede i samfundet, er især
relevante.
De kan antage forskellige former, bl.a. formel eller ikkeformel erhvervsuddannelse
eller programmer for udvikling af grundlæggende færdigheder.
44
Lavtuddannede og
arbejdsløse voksne står over for særlige udfordringer, når det gælder adgang til læring. I
henhold til LFS-data varierer andelen af voksne arbejdsløse, der deltog i en
uddannelsesaktivitet i løbet af de sidste fire uger inden undersøgelsen (som procentdel af
samtlige voksne arbejdsløse) i 2017, fra næsten 1,5 % in Slovakiet til næsten 45 % i Sverige
(EU-gennemsnit: 10,1 %) (figur 27). Bortset fra Slovakiet deltager mindre end 10 % af de
arbejdsløse voksne i læring i lande som Kroatien, Ungarn, Bulgarien, Polen, Grækenland,
Italien, Tjekkiet, Cypern, Letland og Tyskland. Derimod overstiger andelen af deltagere i
Danmark, Luxembourg og Finland 20 %. Ser man på andelen af lavtuddannede
45
voksne, som
deltog i en uddannelsesaktivitet i de sidste fire uger inden undersøgelsen (som procentdel af
samtlige
lavtuddannede
voksne),
opstår
der
også
betydelige
forskelle
mellem
medlemsstaterne (figur 28). Mindre end 1 % af de lavtuddannede voksne deltager i læring i
Cypern, Grækenland og Kroatien, mens mere end 10 % gør det i Sverige, Danmark og
Finland (EU-gennemsnit: 4,3 %).
Se f.eks. ESRI (2012) "Literacy, Numeracy and Activation among the Unemployed"; Shaw, N., Armistead, C.
(2002) "Evaluation of the Union Learning Fund Year 4", London: Department for Education and Skills; Casey,
H. et al (2006) "You wouldn’t expect a maths teacher to teach plastering:
Embedding literacy, language and
numeracy in post-16 vocational programmes
–
the impact on learning and achievement", NRDC.
45
Lavtuddannede defineres
her som personer, der højst har sekundæruddannelse på første trin (ISCED-niveau 0-
2).
44
67
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
1981566_0069.png
Figur 27. Andel af voksne arbejdsløse, der deltager i læring (som procentdel af samtlige
voksne arbejdsløse), 2017
Kilde: EU's arbejdsstyrkeundersøgelse. Dataene svarer til 2017. Der mangler data for LT og RO.
Figur 28. Andel af lavtuddannede voksne, der deltager i læring (som procentdel af
samtlige lavtuddannede voksne), 2017
Kilde: EU's arbejdsstyrkeundersøgelse. Dataene svarer til 2017. Data for RO, BG, LT og SK foreligger ikke.
Økonomiske incitamenter til arbejdsgiverne kan fremme deres investeringer i
personaleuddannelse.
Det er i de fleste tilfælde arbejdsgiverne, der tilbyder eller finansierer
videreuddannelse af deres personale, da de sponsorerer mere end to tredjedele af de voksne,
68
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
1981566_0070.png
der deltager i arbejdsrelateret uddannelse. På trods af den lave samlede dækning er offentlige
midler til arbejdsgiverne et udbredt politisk værktøj i medlemsstaterne. Incitamenterne kan i
store træk tage form af skatteincitamenter (skattefradrag eller -godtgørelser), direkte støtte til
uddannelse
(herunder
EU-støtte)
eller
afgiftsbaserede
finansieringsordninger
(uddannelsesfonde). Der er også tegn på, at direkte støtte til virksomhederne (f.eks. i form af
tilskud) kan være mere effektivt til at styre medarbejdernes deltagelse i læring sammenlignet
med andre former for finansielle incitamenter. Den passende målretning af finansiel støtte til
uddannelse er vigtig, f.eks. ved at fokusere på virksomheder, der står over for finansielle og
kapacitetsmæssige begrænsninger, navnlig SMV'er, for at undgå dødvægtseffekter
(finansiering af investeringer, der alligevel ville have fundet sted). Det er rent faktisk
dokumenteret, at dækningen snarere end størrelsen af den finansielle støtte er tæt forbundet
med voksnes deltagelse i læring. Ifølge de seneste data (2015) vedrørende finansiel støtte fra
undersøgelsen af erhvervsfaglig videre- og efteruddannelse
46
varierer andelen af
virksomheder, der rapporterer, at de har modtaget offentlig medfinansiering af
uddannelsesaktiviteter inden for de seneste 12 måneder (svarende til finansiel støtte), fra
0,1 % i Rumænien til næsten 64 % i Spanien (figur 29). Andelen af virksomheder, der
modtager denne type finansiel støtte, er, bortset fra Rumænien, også lavere end 1 % i
Portugal, Slovakiet og Bulgarien. I Cypern, Belgien, Frankrig og Spanien overstiger denne
andel til gengæld 20 %.
46
Dataene indgår i de europæiske statistikker om livslang læring og omfatter alle tre typer af finansielle
incitamenter, nemlig direkte støtte til uddannelse, skatteincitamenter og indtægter fra afgiftsbaserede
uddannelsesfonde. Undersøgelsen omfatter bl.a. data om virksomhedernes indtægter fra kollektive, gensidige
eller andre uddannelsesfonde og enhver anden økonomisk støtte fra den offentlige sektor til erhvervsrettet efter-
og videreuddannelse.
69
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
1981566_0071.png
Figur 29. Finansiel uddannelsesstøtte til virksomheder, 2015
Kilde: Eurostat, Undersøgelsen af erhvervsfaglig videre- og efteruddannelse. Dataene vedrører 2015 og viser,
hvor stor en andel af virksomhederne med 10 eller flere ansatte der har modtaget finansiel støtte fra det
offentlige til uddannelse i referenceåret (2015). Der mangler data for Irland.
Arbejdsmarkedssituationen forbedres fortsat for de unge, samtidig med at de
makroøkonomiske forhold styrkes.
I EU faldt ungdomsarbejdsløsheden fra toppunktet på
23,7 % i 2013 til 16,8 % i 2017. Den er dog stadig højere end i 2008 og ligger fortsat over
30 % i en række medlemsstater (Italien, Spanien og Grækenland). Spredningen i
ungdomsarbejdsløsheden falder over tid (se figur 30), og der ses større fald i lande med højere
niveauer, dog med visse undtagelser (Italien, Frankrig, Belgien), hvor faldet sker i et ret
langsomt tempo. I den anden ende af skalaen er der opnået betydelige reduktioner i Tjekkiet,
Ungarn, Slovenien, Bulgarien, Irland og Polen, som lå et godt stykke under EU-gennemsnittet
i 2017. Arbejdsløshedsniveauet og -tendenserne er tilsvarende for unge mænd og kvinder
(16,1 % for kvinder og 17,4 % for mænd i 2017). Opsvinget i beskæftigelsen fører ikke altid
til skabelse af kvalitetsjob, da unge oftere er ansat under ikke-standardiserede og atypiske
former for ansættelse, herunder midlertidige job, ufrivilligt deltidsarbejde og lavtlønnede job.
I 2017 var 43,9 % af de unge arbejdstagere (en stigning fra 42,2 % i 2013) ansat på
midlertidig kontrakt (i forhold til 12,2 % af de 25-54-årige arbejdstagere)
–
og der var tale om
mere end 7 ud af 10 i Slovenien og Spanien.
70
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
1981566_0072.png
Figur 30: Ungdomsarbejdsløshed (15-24 år), flerårig sammenligning
Kilde: Eurostat, LFS (arbejdsstyrkeundersøgelse).
Ud over de beskæftigede eller jobsøgende er en betydelig del af de unge i alderen 15-24
økonomisk inaktive.
I EU var i alt næsten 6 millioner mennesker i alderen 15-24 år hverken i
beskæftigelse eller under uddannelse (NEET) i 2017. Dette svarer til 10,9 % af befolkningen i
denne aldersgruppe, et fald fra toppunktet på 13,2 % i 2012 og tilbage til niveauet i 2008
(10,9 %). Faldet skyldtes hovedsageligt arbejdsløse NEET'ers overgang til beskæftigelse.
Som vist i figur 31 udgør NEET-andelen stadig over 15 % i flere lande (Italien, Cypern,
Bulgarien, Kroatien, Grækenland og Rumænien). Antallet af personer, der hverken er i
beskæftigelse eller under uddannelse, er stigende i Danmark
47
, Luxembourg, Estland og, hvad
der er mere bekymrende, i de to lande med de højeste tal (Cypern og Italien, der begge har
"kritiske situationer"). Af denne grund er der en begrænset konvergens, således som det
antydes af den let negative hældning på regressionslinjen. Mere positivt er det, at der
observeres markante reduktioner i Bulgarien og Rumænien ("svag, men i bedring"), der lå på
et højt niveau.
47
Denne stigning bør fortolkes med forsigtighed, da Danmark præsenterer et brud i serien i 2017 og 2016 (se
også bilag 1 og 2). Der markeres også brud i serier for Belgien, Irland og Malta i 2017.
71
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
1981566_0073.png
Figur 31: NEET-andelen (15-24 år) og årlig ændring (nøgleindikator på den sociale
resultattavle)
Kilde: Eurostat. Periode: Niveauer for 2017 og årlige ændringer i forhold til 2016. Note: Akserne er centreret
omkring det uvægtede gennemsnit for EU. Forklaringen findes i bilaget.
Efter nedbringelsen af ungdomsarbejdsløsheden er størsteparten af NEET'erne
inaktive, men med betydelige forskelle medlemsstaterne imellem.
Inaktiviteten er særlig
høj i Bulgarien, Rumænien og Italien, mens arbejdsløsheden er fremherskende i Spanien,
Kroatien og Grækenland. Et lavt uddannelsesniveau er blevet identificeret som den vigtigste
risikofaktor for at være NEET
48
. For unge kvinder, der hverken er i beskæftigelse eller under
uddannelse, er inaktivitet hyppigere end arbejdsløshed, mens det modsatte gør sig gældende
for mænd.
Beskæftigelsesfrekvensen for ældre arbejdstagere er vokset betydeligt i det forløbne årti.
Ældre arbejdstagere (i alderen 55-64 år) har klaret krisen forholdsvis bedre end andre
48
Eurofound (2016), 'Exploring the Diversity of NEETs'. Luxembourg: Den Europæiske Unions
Publikationskontor.
72
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
1981566_0074.png
aldersgrupper og har stået for størstedelen af jobskabelsen i forbindelse med opsvinget, og
næsten 7 millioner flere mennesker var i beskæftigelse mellem 2. kvartal 2013 og 2. kvartal
2018. Som allerede påvist i afsnit 1 er aldersgruppen 55-64 år en meget vigtig drivkraft for
den samlede stigning i beskæftigelsesfrekvensen i de seneste ti år. I 2017 steg
beskæftigelsesfrekvensen for personer i alderen 55-64 år til 55,3 %, hvilket er 1,8
procentpoint højere end i det foregående år, og den konstante stigning forventes at fortsætte
som følge af de demografiske ændringer. Beskæftigelsesfrekvensen for ældre arbejdstagere
varierer meget fra medlemsstat til medlemsstat, fra 76,4 % i Sverige til 38,3 % i Grækenland,
hvor tallet ligger under eller tæt på 50 % i Spanien, Belgien, Polen og Malta.
Beskæftigelsesfrekvensen for kvinder i alderen 55-64 år vokser hurtigere end for mænd og lå
på 50,9 % i 2016.
Siden 2008 er arbejdslivets gennemsnitlige varighed steget i næsten alle medlemsstater
og der ses betydelige stigninger (med mere end to år) i Estland, Litauen, Tjekkiet, Malta,
Ungarn, Polen og Luxembourg. Den kønsbestemte forskel i arbejdslivets varighed er
faldende, men stadig betydelig, idet kvinder i gennemsnit deltager 4,9 år mindre end mænd
(33,4 mod 38,3 år i 2017). Dette gennemsnit er resultatet af store forskelle mellem
medlemsstaterne og styres af flere faktorer, såsom utilstrækkelig adgang til pasningsordninger
samt lavere pensionsalder for kvinder i visse medlemsstater.
Figur 32: Arbejdslivets gennemsnitlige varighed, sammenligning 2008-2017
Kilde: Eurostat, LFS (arbejdsstyrkeundersøgelse).
73
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
I 2017 fortsatte beskæftigelsesfrekvensen for kvinder med at stige.
Den nåede op på
66,5 % sammenlignet med 65,3 % året før. Kvinders beskæftigelsesfrekvens er blevet
forbedret i alle medlemsstater med undtagelse af Danmark (hvor den ikke desto mindre er
meget høj). Den ligger på mellem 79,9 % i Sverige og 48,0 % i Grækenland, og tallet er også
lavt (under 60 %) i Spanien, Malta, Kroatien og Italien. Trods fremskridt er kvinder fortsat
mindre repræsenteret på arbejdsmarkedet i forhold til mænd. Den kønsbetingede forskel i
beskæftigelsesfrekvensen
–
en nøgleindikator på den sociale resultattavle
–
forbliver høj med
11,5 procentpoint. I en situation med ringe variation i forhold til sidste år er konvergensen
mellem medlemsstaterne begrænset. Italien, Grækenland og Rumænien er markeret som
"kritiske situationer", mens Malta, der stadig oplever den største forskel i mænds og kvinders
beskæftigelsesfrekvens, oplevede en bemærkelsesværdig forbedring i 2017. Der blev
registreret betydelige stigninger (på 1 procentpoint eller mere) i Letland, Ungarn og Kroatien,
selv om beskæftigelsesfrekvensen i disse medlemsstater steg for begge køn, men meget
hurtigere for mænd end for kvinder. Letland, herunder Litauen, Finland og Sverige, har fortsat
de bedste resultater, når det gælder forskellen i mænds og kvinders beskæftigelsesfrekvens.
74
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
1981566_0076.png
Figur 33: Kønsbetinget forskel i beskæftigelsesfrekvens
(nøgleindikator på den sociale resultattavle)
og
årlig
ændring
Kilde: Eurostat, LFS (arbejdsstyrkeundersøgelse). Periode: Niveauer for 2017 og årlige ændringer i forhold til
2016. Note: Akserne er centreret omkring det uvægtede gennemsnit for EU. Forklaringen findes i bilaget.
Den kønsbetingede forskel i beskæftigelsesfrekvens er større, når man ser på
fuldtidsækvivalenter,
idet
kvinder
har
højere
deltidsbeskæftigelsessatser.
Den
gennemsnitlige kønsbestemte forskel i deltidsbeskæftigelse faldt kun lidt i forhold til 2016 og
var på 23 procentpoint i 2017. Samlet set arbejdede 31,1 % af kvinderne i EU på deltid i 2017
sammenlignet med 8,2 % af mændene. Der er imidlertid store forskelle medlemsstaterne
imellem. Andelen af kvinder, der arbejder på deltid, er traditionelt lav i de fleste
østeuropæiske medlemsstater (under 10 % i Bulgarien, Kroatien, Litauen, Ungarn, Polen,
Rumænien og Letland), mens tallet nåede op på 74,1 % i Nederlandene (22,6 % for mænd),
49,9 % i Østrig (10,5 % for mænd) og 46,8 % i Tyskland (9,3 % for mænd). Adgangen til
deltidsarbejde er en vigtig faktor for at holde kvinderne tilknyttet arbejdsmarkedet, navnlig
når de har børn. Lange perioder med nedsat arbejdstid kan imidlertid give anledning til
kønsbestemte forskelle i lønninger og pensioner, idet deltidsarbejde normalt også er forbundet
75
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
1981566_0077.png
med en lavere timeløn og lavere socialsikringsbidrag. Selv om tallet er faldende, var 22,5 %
af den kvindelige deltidsbeskæftigelse ufrivillig i 2017.
Ud over de lavere beskæftigelsesfrekvenser lider kvinder også ofte under en betydelig
lønforskel.
Selv om kvinder generelt er bedre kvalificeret end mænd
49
, ligger den
kønsbestemte lønforskel stabilt på 16,2 %
50
i 2016 og er kun reduceret lidt i forhold til 2013
(16,8 %). Kvinder har tendens til at være overrepræsenteret i lavtlønnede sektorer og erhverv
og arbejder ofte i underkvalificerede job i forhold til deres kvalifikationer. En del af
lønforskellen ses dog stadig, selv ved udligning af faktorer som f.eks. forskelle i erfaring,
uddannelsesniveau, kontrakttype osv. Der er store forskelle mellem landene. Den
kønsbestemte lønforskel er fortsat på over 20 % i Estland, Tjekkiet, Tyskland, Det Forenede
Kongerige og Østrig, mens de mindste værdier (lidt over 5 %) er registreret i Rumænien,
Italien og Luxembourg. Siden 2013 er situationen forbedret betydeligt i Estland, Ungarn og
Spanien, mens den kønsbestemte lønforskel er steget med over 2 procentpoint i Portugal og
Litauen. Den kønsbestemte lønforskel resulterer ofte i en pensionsforskel mellem kvinder og
mænd, som lå på omkring 37,2 % i 2016 (et fald på 1,1 procentpoint i forhold til 2015). Den
kønsbestemte forskel i pension var højest i Cypern, Nederlandene og Malta (over 44 %), mens
de mindste forskelle (under 10 %) blev registreret i Estland, Danmark og Slovakiet.
49
I 2017 havde 44,9 % af kvinderne i alderen 30-34 år i EU en tertiæruddannelse sammenlignet med 34,9 % af
mændene (se også tidligere i dette afsnit). I alle medlemsstater er gennemførelsesprocenten for
tertiæruddannelser højere for kvinder end for mænd.
50
Referenceindikatoren for den sociale resultattavle er den ukorrigerede kønsbestemte lønforskel (dvs. ikke
korrigeret for individuelle egenskaber, som eventuelt kan forklare en del af lønforskellen), der bør give et
overordnet billede af kønsbestemte uligheder med hensyn til løn. Forskning viser, at de fleste forskelle
fortsætter, selv når der tages hensyn til forskelle i uddannelsesniveau, erhvervsmæssige valg, arbejdstid og andre
observerbare
attributter
(f.eks.
http://ec.europa.eu/justice/gender-
equality/files/gender_pay_gap/2016_factors_gpg_en.pdf).
76
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
1981566_0078.png
Figur 34: Ukorrigerede lønforskelle mellem mænd og kvinder i 2013 og 2016
Kilde: Eurostat. Note: Den ukorrigerede kønsbestemte lønforskel måles som forskellen mellem den
gennemsnitlige bruttotimeløn for mandlige og kvindelige ansatte som en procentdel af den gennemsnitlige
bruttotimeløn for mandlige lønmodtagere. Der foreligger ikke nyere data for Kroatien, Grækenland og Irland.
Der er en tendens til, at forskellene i beskæftigelsesfrekvens er større for kvinder med
omsorgsforpligtelser.
For eksempel er forældreskab en af de vigtigste faktorer, der hæmmer
kvinders fulde deltagelse på arbejdsmarkedet. I alle medlemsstater øges den kønsbetingede
forskel i beskæftigelsesfrekvensen betydeligt, når der tages hensyn til forældreskab. I 2017
var beskæftigelsesfrekvensen for kvinder (20-49 år) med et barn under 6 år gennemsnitligt 9,2
procentpoint lavere end for kvinder uden børn. I Tjekkiet, Ungarn og Slovakiet er de negative
konsekvenser af forældreskab særligt høje (over 40 procentpoint), mens virkningen er positiv
–
men mindre end for mænd
–
i Portugal, Luxembourg, Sverige og Kroatien. Omvendt har
forældreskab en positiv indvirkning på mænds deltagelse på arbejdsmarkedet i alle EU-
medlemsstater (+ 12,4 procentpoint i gennemsnit).
77
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
1981566_0079.png
Figur 35: Beskæftigelsesmæssige virkninger af forældreskab for mænd og kvinder (i
alderen 20-49 år) i 2017
Kilde: Eurostat. Note: De beskæftigelsesmæssige konsekvenser af forældreskab måles som forskellen (i
procentpoint) af beskæftigelsesfrekvensen for kvinder (mænd) med mindst ét barn under 6 år og
beskæftigelsesfrekvensen for kvinder (mænd) uden børn.
Ulige adgang til økonomisk overkommelig børnepasning og langtidspleje af høj kvalitet
bidrager til den negative indvirkning, som forældreskab har på kvinders beskæftigelse.
Som det fremgår af nøgleindikatoren på den sociale resultattavle for deltagelse i formel
børnepasning, var ca. 33 % af alle børn i aldersgruppen 0-3 år tilmeldt formelle
børnepasningsordninger i 2016. Det betyder, at
Barcelonamålet om adgang til
børnepasningsfaciliteter (af høj kvalitet og til overkommelige priser) for børn i denne
aldersgruppe nominelt er nået. Der er dog stadig store forskelle landene imellem. Mens
tilmeldingsprocenten i Danmark var på 70 % og på omkring 50 % i Portugal, Luxembourg,
Sverige og Nederlandene, var den i Slovakiet, Tjekkiet, Polen og Grækenland et godt stykke
under 10 % (sidstnævnte lande er sammen med Bulgarien fremhævet som "kritiske
situationer"). I disse medlemsstater fører manglen på formelle børnepasningsordninger også
til dårlige arbejdsmarkedsresultater for kvinder (i alle medlemsstater ligger den kønsbetingede
forskel i beskæftigelsesfrekvens over EU-gennemsnittet, og forældreskab har en negativ
indvirkning
på
beskæftigelsesfrekvensen).
I
2017
var
21,6 %
af
kvinder
med
78
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
1981566_0080.png
omsorgsforpligtelser i EU inaktive eller arbejdede på deltid på grund af manglende adgang til
børnepasning og langtidspleje. I Grækenland, Spanien, Kroatien og Cypern var denne andel et
godt stykke over 50 % og nåede et rekordhøjt niveau i Rumænien og Letland (over 89 %).
Figur 36: Børn i alderen 0-3 år i formelle pasningsordninger og årlig ændring
(nøgleindikator på den sociale resultattavle)
Kilde: Eurostat, EU-SILC. Periode: Niveauer for 2017 og årlige ændringer i forhold til 2016. Note: Akserne er
centreret omkring det uvægtede gennemsnit for EU. Forklaringen findes i bilaget.
Adgangen til formelle, tilgængelige og bæredygtige langtidsplejeydelser af høj kvalitet er
fortsat en udfordring i flere medlemsstater.
Underudviklede langtidsplejeydelser kan være
en væsentlig hindring for, at kvinder bliver i arbejde, da uformel pleje ofte er den eneste
mulighed for mange familier. De demografiske forandringer vil forværre denne udfordring,
idet antallet af omsorgskrævende ældre skønnes at stige med 13 millioner mellem 2016 og
2070
51
. Endvidere er uformelle plejere, hvoraf de fleste er kvinder, mere udsatte for fattigdom
og økonomisk afhængighed, især når de tvinges til at nedsætte deres arbejdstid eller trække
51
Europa-Kommissionen (2018), "Rapporten om befolkningsaldringen 2018", European Economy Institutional
Paper 079.
79
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
1981566_0081.png
sig fra arbejde for at passe deres slægtninge, hvorved deres indkomst og pensionsrettigheder
sænkes.
Kvinder støder også ofte på stærke økonomiske ulemper, når de kommer ud på
arbejdsmarkedet eller ønsker at arbejde mere.
Navnlig kan ikkearbejdende partnere og
sekundære forsørgere (ofte kvinder) stå over for stærke negative incitamenter til at deltage på
arbejdsmarkedet eller arbejde flere timer, når skatten beregnes af husstandens indkomst frem
for den individuelle indkomst. Andre aspekter af skatte- og socialsikringssystemet kan også
lægge hindringer i vejen for udbuddet af arbejdskraft, herunder familiebaserede fradrag,
fradrag for ægtefælle, der forsørges, og overførbare fradrag. I 2016 var inaktivitetsfælden for
husstandens anden indtægt særlig høj i Danmark, Tyskland, Belgien og Frankrig, mens
lavtlønsfælden var høj i Belgien, Tyskland og Luxembourg
52
. Store udgifter til
pasningsfaciliteter øger inaktivitetsfælder og virker som et negativt incitament til at tage
arbejde eller øge antallet af arbejdstimer.
Personer med migrantbaggrund drager kun delvis fordel af den generelle forbedring af
forholdene på arbejdsmarkedet.
Personer født uden for EU udgør en stigende andel af
befolkningen i EU (7,2 % i 2017 i forhold til 6,6 % i 2014), men er mindre tilbøjelige til at
være i beskæftigelse end personer født i EU. I 2017 var 63 % af personer, som ikke er født i
EU, i den arbejdsdygtige alder (20-64 år) i beskæftigelse, hvilket er et meget lavere niveau
end før krisen (66,2 % i 2008). Den kønsbetingede forskel i beskæftigelsesfrekvensen mellem
de to grupper var på 10 procentpoint i 2017, lidt bedre end i 2016 (10,5 procentpoint), men
meget værre end i 2008 (4,5 procentpoint). I nogle medlemsstater (Finland, Sverige,
Nederlandene og Belgien) lå denne forskel på omkring eller tæt på 20 procentpoint i 2017.
Situationen er endnu mere problematisk for kvinder født uden for EU. Deres
beskæftigelsesfrekvens var på 54,1 % i 2017, med en forskel på 13,6 % i forhold til indfødte
kvinder. Hertil kommer, at personer, der er født uden for EU, er mere tilbøjelige til at blive
ramt af fattigdom blandt personer i beskæftigelse end indenlandsk fødte.
Inaktivitetsfælden for husstandens anden
indtægt
måler marginalskatten på arbejdsindtægter for den anden
part i et parforhold ved overgang fra social bistand til arbejde. Lavtlønsfælden beregnes for par uden børn, hvor
en sekundær indtægt øger indtjeningen fra 33 % til 67 % af gennemsnitslønnen, og hvor den primære forsørger
tjener 100 % af gennemsnitslønnen.
52
80
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
1981566_0082.png
Figur 37: Beskæftigelsesfrekvens for personer født uden for EU, flerårig sammenligning
Kilde: Eurostat. Note: der foreligger ingen data for Tyskland for 2008 og 2013.
Figur 38: Beskæftigelsesfrekvens efter fødeland, 20-64 år, 2017
Kilde: Eurostat.
De udfordringer, som personer med migrantbaggrund står over for, har en tendens til
at blive væltet over på flere generationer.
Andelen af personer med migrantbaggrund er
81
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
1981566_0083.png
stigende, især blandt unge
53
, og der er tegn på, at indfødte med udenlandsk fødte forældre har
en lavere beskæftigelsesfrekvens end personer med indfødte forældre
54
. Dette bidrager igen til
at
øge
arbejdsløsheden
blandt
visse
grupper
af
dårligt
stillede
unge.
Arbejdsmarkedsresultaterne afviger også markant som følge af migration
55
. Mens den lavere
beskæftigelsesfrekvens for migranter til dels skyldes en højere andel af personer med lavt
uddannelsesniveau, fører et stigende uddannelsesniveau
56
dog ikke nødvendigvis til bedre
resultater på arbejdsmarkedet, og der er en markant underudnyttelse af migranternes
færdigheder og kvalifikationer
57
.
Den forskel i beskæftigelsesfrekvens, som opleves af personer med handicap, viser, at
der er et uudnyttet potentiale for udnyttelse af deres talenter.
I EU i 2016 var forskellen i
beskæftigelsesfrekvensen
58
mellem personer med handicap og personer uden handicap stor,
med en beskæftigelsesfrekvens på 48,1 % for personer med handicap over for 73,9 % for
personer uden handicap. Forskellen varierer imidlertid meget medlemsstaterne imellem
59
, fra
14,7 procentpoint (Italien) til over 45 procentpoint (Irland). Desuden er kun 59,7 % af
personer med handicap i EU økonomisk aktive sammenlignet med 82,2 % af personerne uden
handicap, hvilket tyder på, at der findes væsentlige hindringer for, at personer med handicap
kan få adgang til arbejdsmarkedet
60
. Lande med en tilsvarende erhvervsfrekvens for personer
uden handicap kan have en meget forskellig erhvervsfrekvens for personer med handicap.
Kvaliteten af arbejdet er også et vigtigt spørgsmål, da der i 2016 var større sandsynlighed for,
at personer med handicap i EU risikerede fattigdom i beskæftigelse end den almindelige
53
I 2014 havde ca. 20 % af befolkningen i aldersgruppen 15-29 år migrantbaggrund og var enten udenlandsk
fødte eller indfødte med mindst én udenlandsk født forælder. Kilde: Eurostat.
54
OECD (2017), Catching Up? Intergenerational Mobility and Children of Immigrants.
55
Beskæftigelsesfrekvensen for personer, der ikke er født i EU, er højere for dem, der er ankommet af studie-
eller beskæftigelsesmæssige grunde (71 % i 2014, højere end for personer født i EU), og lavere for dem, der er
ankommet af familiemæssige årsager, og for flygtninge. Personer, som er indvandret af familiemæssige årsager,
udgjorde i 2014 den største andel af personer, der er født uden for EU (52 %). Deres beskæftigelsesfrekvens lå
på 53 % i 2014, lavere end frekvensen blandt flygtninge (56 %).
56
Med hensyn til uddannelsesniveau var der større sandsynlighed for, at tredjelandsstatsborgere (i alderen 25-54
år) havde et lavt uddannelsesniveau i 2017 (43,6 %) sammenlignet med værtslandets egne statsborgere (21,2 %)
og var mindre tilbøjelige til at have gennemført en tertiæruddannelse (henholdsvis 26,3 % og 31,6 %).
57
Forskellen i beskæftigelsesfrekvens blandt personer født uden for EU og personer født i EU er mest markant
blandt dem med tertiæruddannelse, hvilket understreger, at migranter oplever et lavere afkast af deres
uddannelse i forhold til personer født i EU (se også Employment and Social Developments in Europe 2015). I
2017 var ca. 42 % af tredjelandsstatsborgere med et højt uddannelsesniveau overkvalificerede: dvs. i arbejde,
men i lavt- eller mellemkvalificerede erhverv sammenlignet med ca. 20 % blandt værtslandets egne statsborgere.
Forskellen mellem de to grupper er dog mindsket i de seneste år, nemlig fra 25 procentpoint i 2012 til 20
procentpoint
i 2017.
58
Dataene stammer fra EU-SILC 2015, som er analyseret af det akademiske netværk af europæiske
handicapeksperter (ANED).
59
Forekomsten af handicap varierer også betydeligt fra medlemsstat til medlemsstat.
60
Ibid.
82
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
1981566_0084.png
befolkning
61
.
I forhold til ligestilling var beskæftigelsesfrekvensen for kvinder med handicap
(45,9 %) kun en smule lavere end for mænd med handicap (50,6 %), og forskellen blev
indhentet i nogle medlemsstater. Når man ser på handicappedes opfattelse af den generelle
livskvalitet, fremgår det af Eurofounds undersøgelse
62
, at disse personers opfattelse af at være
udelukket af samfundet varierer betydeligt, alt efter om de er i arbejde eller ej. Personer med
handicap, der har et arbejde, er langt mindre tilbøjelige til at føle sig holdt uden for samfundet
end langtidsledige respondenter i undersøgelsen eller personer, som er ude af stand til at
arbejde på grund af deres handicap.
3.2.2. Politiktiltag
Der er brug for sammenhængende strategier, der fokuserer på de grundlæggende
årsager til skolefrafald for at nedbringe frafaldsprocenten, forebygge social udstødelse
og hjælpe de unge i forbindelse med overgangen til arbejdsmarkedet.
Mange
medlemsstater har i de senere år indført foranstaltninger for at reducere antallet af personer,
der forlader skolen tidligt, fra politikker for sprogstøtte til elever med et andet modersmål til
uddannelse og erhvervsvejledning i skoler eller foranstaltninger til støtte for personer, der
forlader skolen tidligt, så de kan komme tilbage i uddannelsessystemet. I Bulgarien
finansierer "Your class"-projektet f.eks. ekstra pædagogisk støtte til elever, der risikerer at
droppe ud; det kan f.eks. være sprogundervisning, yderligere kurser for at overvinde
læringskløften eller aktiviteter efter skoletid for at øge elevernes motivation. I Sverige får
skolerne økonomisk støtte i henhold til elevernes socioøkonomiske baggrund for at fremme
en afbalanceret social sammensætning og forebygge skolefrafald. I Spanien fremmer
Proeducar-planen politikker, der fremmer kvaliteten og ligheden i uddannelsessystemet og
støtter programmer, der tilbyder en ny chance.
Det er afgørende at sikre adgang til økonomisk overkommelig uddannelse af høj kvalitet
og at støtte lærernes løbende faglige udvikling for at forbedre elevernes
uddannelsesmæssige resultater.
Irlands handlingsplan for uddannelse fokuserer på at
fremme og skabe kvalitet, ekspertise og innovation, tackle kritiske færdighedskløfter, og på at
være førende vedrørende centrale støtteteknologier og være forkæmper for inklusion. En nylig
reform af sekundæruddannelsen i Luxembourg har til formål at tilpasse uddannelserne til
elevernes behov, give skolerne større frihed til at tilrettelægge læseplanen i overensstemmelse
61
62
EU-SILC (2017) In-work at-risk-of-poverty rate by level of activity limitation, sex and age (hlth_dpe050)
Eurofound (2018), The social and employment situation of people with disabilities, Den Europæiske Unions
Publikationskontor, Luxembourg,
kommende.
83
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
med den profil, de vælger, diversificere udbuddet af sprog og indføre treårige
skoleudviklingsplaner, der dækker aspekter som f.eks. vejledning, uddannelsesmæssig succes,
aktiviteter efter skoletid, psykosocial hjælp og forbedring af digitale færdigheder. I Kroatien
indføres der med "School for Life" -initiativet nye læseplaner, der er baseret på en
læringsresultattilgang, som flytter fokus i undervisningen til elevernes erfaringer, anerkender
betydningen af lærernes forberedelse og indfører tværfaglig undervisning i nøglekompetencer
som f.eks. iværksætteri, læringskompetencer eller undervisning i medborgerkundskab.
"Samarbejde for den bedst mulige skole" ("Samverkan för bästa skola") er Sveriges initiativ
til at tackle uligheder. Det omfatter skræddersyet støtte, som er praktisk orienteret og ledsages
af faglig udvikling for lærere på skoler, der står over for de største udfordringer i forbindelse
med undervisning af høj kvalitet, og hvor en stor andel af eleverne ikke fuldfører deres
skolegang. Cypern er ved at gennemføre en ny faglig læringsramme for lærere, som skal
udvide deres efter- og videreuddannelse, og er begyndt at opgradere førskoleundervisningen
på grundlag af succeskriterier og indikatorer for tilstrækkelighed. I Litauen defineres der med
den nye forordning om læreruddannelse en række kvalitetskrav til studieprogrammer og
praktikophold for lærere; samtidig fastsættes der også en række muligheder for uddannelse og
faglig efter- og videreuddannelse af lærere, og desuden fastlægges der kriterier for de
nationale læreruddannelsescentre.
Det er fortsat vigtigt at sikre en effektiv håndhævelse af lovændringer vedrørende
romaernes integration på uddannelsesområdet.
I Bulgarien omfatter de foranstaltninger,
som i øjeblikket er gældende for romaelever, stipendier og fritidsaktiviteter, yderligere
undervisning i bulgarsk sprog og aktiviteter med forældrene. I juli 2017 ændrede Ungarn sin
lov om ligebehandling og de offentlige uddannelsessystemer for at sikre forbud mod
segregering. Desuden blev skoler med ringe resultater, høj skolefrafaldsprocent og høj risiko
for segregering i 2017 udvalgt til at modtage uddannelse og omfattende udviklingsstøtte med
henblik på indførelse af differentierede undervisningsformer. Der nedsættes i øjeblikket
arbejdsgrupper og udpeges medarbejdere inden for bekæmpelse af segregering i de forskellige
uddannelsesdistrikter. I Rumænien har man givet skoletilsynet og kvalitetssikringsagenturet
(ARACIP) større ansvar for at overvåge segregeringen. Den reviderede handlingsplan for
integration af romaer, der blev godkendt af den slovakiske regering i februar 2017, er ved at
blive gennemført, men har endnu ikke kastet resultater af sig. Slovakiet har vedtaget en 10-
årig national udviklingsplan for uddannelsesområdet, som også vil tage fat på aspekter som
inklusion og kvalitet i uddannelsen, også for romabørn.
84
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
1981566_0086.png
Det er af afgørende betydning at øge kvaliteten af de videregående uddannelser, navnlig
i forbindelse med løbende at øge gennemførelsesprocenten for tertiæruddannelser.
I
Kommissionens meddelelse fra 2017 om en ny EU-dagsorden for videregående uddannelse
63
understreges betydningen af foranstaltninger, der har til formål at øge deltagelsen i
videregående uddannelser, øge gennemførelsesprocenten, udstyre de studerende med
færdigheder og kompetencer, der er relevante for arbejdsmarkedet, eller forbedre
effektiviteten af finansieringsordningen for videregående uddannelser. Flere medlemsstater
har bebudet reformer i tråd med disse principper. Frankrig har for nylig vedtaget en lov, der
skal støtte de studerendes resultater inden for videregående uddannelse, navnlig gennem øget
vejledning om adgang, støtte gennem hele uddannelsesforløbet og offentliggørelse af de
forventede kompetencer på forskellige studieområder forud for adgangen. Østrig og Tjekkiet
indførte for nylig nye finansieringsordninger for videregående uddannelse for at fremme
diversificering og kvalitet. I Polen har man med den nyligt vedtagne lov om forskning,
videnskab
og
videregående
uddannelse
("Ustawa
2.0")
foretaget
en
omfattende
modernisering, der har til formål at øge kvaliteten i den videregående uddannelsessektor.
Portugal indførte foranstaltninger for at øge optagelsen på videregående uddannelser, f.eks.
ved at styrke de sociale støttemekanismer for studerende fra dårligt stillede miljøer gennem en
betydelig stigning i antallet af stipendier, en social ordning for betaling af studieafgifter i flere
rater og gennemførelse af et omdefineret program "+ Superior" med henblik på at fremme og
støtte optagelsen i mindre tætbefolkede områder med lavere efterspørgsel.
Medlemsstaterne gør det fortsat nemmere at forstå færdigheder og kvalifikationer
overalt i Europa.
Alle medlemsstater har nationale kvalifikationsrammer, der er tilrettelagt
omkring
princippet
om
læringsresultater.
Næsten
alle
(27)
har
fastlagt
deres
kvalifikationsniveauer i forhold til den europæiske referenceramme for kvalifikationer, og 19
angiver EQF-niveauet på deres kvalifikationer, hvilket gør dem klarere og lettere at
sammenligne (Belgien, Tjekkiet, Danmark, Tyskland, Estland, Grækenland, Frankrig, Irland,
Italien, Letland, Litauen, Luxembourg, Ungarn, Malta, Nederlandene, Østrig, Portugal,
Slovenien og Det Forenede Kongerige).
Stadig flere medlemsstater tager hensyn til læring uden for institutionel uddannelse.
I 15
lande er der oprettet en koordineringsmekanisme for at fremme udveksling og konsekvens i
valideringsindsatsen på tværs af uddannelsessektorer, arbejdsmarkedet og servicesektoren
63 COM(2017) 247 final.
85
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
(Belgien, Danmark, Frankrig, Grækenland, Irland, Italien, Letland, Malta, Nederlandene,
Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Spanien og Sverige). Forbindelserne mellem nationale
kvalifikationsrammer og validering intensiveres i de fleste lande. Validering kan føre til
kvalifikationer, der indgår i rammen i 11 lande (Belgien, Frankrig, Irland, Letland, Malta,
Nederlandene, Polen, Portugal, Rumænien og Det Forenede Kongerige), og til meritpoint med
henblik på opnåelse af kvalifikationer i yderligere fire lande (Danmark, Estland, Spanien og
Slovenien).
Medlemsstaterne bevæger sig i retning af en omfattende strategisk tilgang til forvaltning
af færdigheder.
I 2016 vedtog Rådet som en del af pakken om dagsordenen for færdigheder
en henstilling om opkvalificeringsforløb, der skal bidrage til at afhjælpe manglen på
færdigheder, uligheder og nye behov på arbejdsmarkedet, som kræver et stadig højere
færdighedsniveau. Gennem opkvalificeringsforløb vil de politiske beslutningstagere udforme
og gennemføre politikker, der er skræddersyet til behovene hos lavtuddannede voksne. Flere
medlemsstater har arbejdet hen imod nationale færdighedsstrategier med støtte fra
Kommissionen i samarbejde med OECD (Spanien, Italien, Portugal, Slovenien og senest i
Belgien/Flandern). Efter at have afsluttet diagnosticeringsfasen og have fundet frem til de
vigtigste udfordringer for så vidt angår færdigheder er Italien og Slovenien i færd med at
gennemføre projektets aktionsfase. Portugal har gennemført både diagnosticerings- og
aktionsfasen og iværksatte sin handlingsplan i maj i år. Letland og Polen vil iværksætte deres
færdighedsstrategier på et senere tidspunkt i 2018.
Der arbejdes i øjeblikket på at fremme og lette adgangen til og deltagelsen i
erhvervsuddannelse.
Luxembourg har ændret sin lovgivning om støtte til og udvikling af
livslang læring med henblik på at forbedre effektiviteten af udgifterne gennem
samfinansiering af livslang læring inden for erhvervsuddannelse. Frankrig har afsat yderligere
midler til erhvervsuddannelse og lærlingeuddannelse via den såkaldte Plan d'Investissement
Competence, som indebærer en gennemsnitlig årlig stigning på næsten 10 % i de offentlige
udgifter til erhvervsuddannelse og lærlingeuddannelse. Maltas ordning "Get Qualified" har til
formål at forbedre den finansielle støtte til studerende, der ønsker at tage en
erhvervsuddannelse.
Medlemsstaterne tilpasser deres erhvervsuddannelsessystemer med henblik på at
forbedre deres arbejdsmarkedsrelevans.
Slovenien har indført et tillæg til et certifikat, der
giver arbejdsgiverne detaljerede, ensartede og internationalt sammenlignelige oplysninger om
86
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
erhvervskvalifikationer. Inden for rammerne af den tekniske uddannelsesreform har Det
Forenede Kongerige meddelt, at der vil blive indført T-niveauer, tekniske kvalifikationer, som
16- til 19-årige kan tage som et alternativ til A-niveauer, det vigtigste eksamensbevis.
Grækenland har udvidet sin støtte til lærlingeuddannelser for færdiguddannede på
erhvervsrettede sekundæruddannelser på andet trin, som giver adgang til kvalifikationer på
EQF-niveau 5 og har til formål at lette overgangen til arbejdsmarkedet. Kroatien har ændret
erhvervsuddannelsesloven, der indeholder bestemmelser om udvikling og udformning af nye
læseplaner for erhvervelse af erhvervsfaglige kvalifikationer, som er nødvendige på
arbejdsmarkedet. Erhvervsuddannelsesloven indfører også et bedre kvalitetssikringssystem og
regionale kompetencecentre. I Cypern har regeringen indført foranstaltninger, der har til
formål at forbedre kvaliteten af erhvervsuddannelserne og erhvervelsen af færdigheder og
kompetencer, der er nødvendige på arbejdsmarkedet, navnlig gennem fremme af samarbejdet
mellem udbydere af erhvervsuddannelser og erhvervslivet om praktisk uddannelse (gennem
erhvervspraktik). I Finland er målet med reformen af erhvervsuddannelserne desuden at
udvikle lærlingeuddannelsen og at fremme fleksible læringsforløb og en praktisk tilgang til
opnåelse af en kvalifikation.
Flere medlemsstater har vedtaget forskellige foranstaltninger med henblik på at fremme
udviklingen af digitale færdigheder.
I Bulgarien er man ved at iværksætte et EU-finansieret
projekt "Education for Tomorrow" for at bidrage til at gøre uddannelser mere modtagelige
overfor digitale teknologier og for at indføre innovative undervisningsmetoder samt at øge
motivationen til at lære og overvinde vanskeligheder med hensyn til læringsindhold. I Det
Forenede Kongerige har man iværksat ordningen National Retraining Scheme (en efter- og
videreuddannelsesordning), som vil få tilført yderligere 30 mio. GBP (34 mio. EUR) til
dækning
af
særlige
behov
for
digitale
færdigheder.
Spanien
har
vedtaget
et
uddannelsesprogram vedrørende digitale færdigheder for unge fagfolk, som tilbyder
uddannelse til arbejdsløse unge under den nationale ungdomsgarantiordning, der er rettet mod
den digitale industri og nye forretningsmodeller. Malta har nedsat et underudvalg i sit
nationale råd for færdigheder, som skal udføre forskning og fremsætte anbefalinger med
henblik på at løse problemet med manglende overensstemmelse mellem udbudte og
efterspurgte digitale færdigheder.
Det er fortsat en vigtig prioritet at forbedre ungdomsbeskæftigelsen og støtte unges
overgang mellem uddannelse og arbejdsmarked.
I 2017 blev over 5 mio. unge registreret
under ungdomsgarantien, og 3,5 mio. tog imod et tilbud om beskæftigelse, videreuddannelse,
87
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
praktikophold eller læreplads, og næsten halvdelen af de unge var stadig i beskæftigelse,
under
uddannelse
eller
erhvervsuddannelse
6
måneder
efter
at
have
forladt
ungdomsgarantiregistret. I mange medlemsstater er den anslåede andel af unge, der ikke er i
beskæftigelse eller under uddannelse ("NEET"), der er registreret under ordningen i løbet af
året, dog stadig under 50 %. I en situation, hvor arbejdsmarkedsforholdene for unge er blevet
væsentligt forbedret, bliver de politiske foranstaltninger, der ligger til grund for
ungdomsgarantien, mere målrettede.
Medlemsstaterne optrapper deres opsøgende arbejde, gør tjenesterne mere tilgængelige
for unge og sikrer en bedre identifikation af dem, der har behov for hjælp.
I Finland blev
vejledningscentrene for unge i form af kvikskranker (Ohjaamo, der oprindeligt opererede med
ESF-finansiering) gjort permanente, og de vil modtage omfattende finansiel støtte med det
formål at nå ud til i alt 10 000 unge. I Tyskland er man i færd med at åbne
ungdomsarbejdsformidlingskontorer i hele landet. Cypern har iværksat et opsøgende projekt
med støtte fra undervisningsministeriet i samarbejde med arbejdsministeriet og Cyperns
ungdomsråd med det formål at nå ud til 4 000 inaktive NEET'er og give dem aktiveringsstøtte
gennem rådgivning og skræddersyet uddannelse. I Kroatien indførte man i november 2017 et
system til kortlægning af NEET'er med henblik på at identificere ikke-registrerede NEET'er
og deres karakteristika for bedre at målrette foranstaltninger til denne gruppe.
Der blev også indført nye foranstaltninger for bedre at støtte unge, der står over for
flere vanskeligheder, bl.a. gennem bedre samarbejde mellem arbejdsformidlinger,
sociale tjenester og uddannelsessektoren.
I Østrig hjælper ungdomscoaching med at
fastholde unge i uddannelsessystemet så længe som muligt eller alternativt at reintegrere dem
i systemet. I Irland blev Youth Employment Support Scheme (støtteordningen for
ungdomsbeskæftigelse) meddelt i 2018. Den tilbyder praktikophold til unge jobsøgende, som
er langtidsledige, eller som står over for betydelige hindringer for beskæftigelsen. Deltagerne
lærer grundlæggende arbejdsmæssige og sociale færdigheder i et understøttende miljø og
modtager en ugentlig betaling svarende til nettomindstelønnen.
Medlemsstaterne
støtter
fortsat
efterspørgslen
på
arbejdsmarkedet
gennem
incitamenter til beskæftigelse og iværksætteri, navnlig i form af målrettede løn- og
ansættelsestilskud.
I marts 2018 vedtog Belgien en ny lov til støtte for nye "Starter Jobs",
som endnu ikke er trådt i kraft, og som gør ansættelse af uerfarne unge mellem 18 og 21 år
mindre omkostningskrævende, uden at deres nettoløn bliver mindre. Spanien iværksatte en ny
88
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
1981566_0090.png
løntilskudsordning for 10 000 arbejdsløse i alderen 18-29 år med fokus på nyuddannede fra
videregående uddannelser (6 000 pladser). Der anvendes en længere tilskudsperiode ved
ansættelse af langtidsledige og modtagere af mindsteindkomst. Spanien vedtog også en
reduktion
i
socialsikringsbidragene
i
3
år
for
virksomheder,
der
omdanner
uddannelseskontrakter til tidsubegrænsede kontrakter, og nye løntilskud til unge
iværksætteres førstegangsansættelse (op til 35 år). Der er fastsat en længere tilskudsperiode
for unge arbejdsløse (op til 29 år). Italien tilbyder en række incitamenter i forbindelse med
socialsikringsbidrag, f.eks. et reduceret bidrag i tre år for private virksomheder, der ansætter
unge på tidsubegrænsede kontrakter, eller fuld fritagelse i tre år for arbejdsgivere, der ansætter
unge på tidsubegrænsede kontrakter efter et praktikophold eller et vekseluddannelsesforløb,
og for arbejdsgivere, der ansætter unge, der er tilmeldt ungdomsgarantien. Rumænien
planlægger at øge beskæftigelsestilskuddet til ansættelse af unge NEET'er og unge
nyuddannede fra 1 125 lei pr. måned (ca. 245 EUR) til 2 250 lei pr. måned (ca. 490 EUR).
I flere medlemsstater er der et vigtigt fokus på opkvalificering og omskoling af unge
gennem aktive arbejdsmarkedspolitikker.
I Kroatien vedtog ministeriet for beskæftigelse
og pension og den kroatiske arbejdsformidlings bestyrelse en ny pakke af aktive
arbejdsmarkedsforanstaltninger med særligt fokus på uddannelse og oplæring på
arbejdspladsen,
herunder
for
unge.
Siden
2017
har
Spanien
gennemført
et
uddannelsesprogram vedrørende digitale færdigheder for unge fagfolk, som tilbyder
uddannelse til unge arbejdsløse under den nationale ungdomsgarantiordning, der er rettet mod
den digitale industri og nye forretningsmodeller.
Medlemsstaterne har også fortsat bestræbelserne på at tilpasse deres lovgivning om
praktikophold til kvalitetsrammen for praktikophold
64
og desuden udarbejdet
finansielle incitamenter til praktikophold.
I Litauen skelnes der i en ny lov om
beskæftigelse, som trådte i kraft den 1. juli 2017, mellem to typer praktikophold, nemlig
"frivillig praktik" (artikel 10) og "avanceret uddannelse" (artikel 39), og der fastsættes en
klarere ramme for ulønnede og lønnede praktikophold. I Spanien omfatter finansloven for
2018 en budgetramme til at lancere en uddannelsesbonus under ungdomsgarantien (
bono de
formacion garantia juvenil
), en finansiel støtte på 430 EUR i højst 18 måneder for unge, der
ansættes på uddannelses- og lærlingekontrakter. I juli 2018 vedtog Rumænien en lov om
praktikophold, der støtter personer over 16 år. Loven gør det obligatorisk for arbejdsgivere at
tilbyde en månedlig ydelse på mindst 50 % af bruttomindstelønnen i højst 720 timer (inden
64
Rådets henstilling af 10. marts 2014 om en kvalitetsramme for praktikophold, (2014/C 88/01).
89
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
for 6 måneder). Der vil blive tilbudt en bonus i forbindelse med ansættelsen af praktikanter
ved afslutningen af deres praktikophold.
90
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
1981566_0092.png
Boks 2. Gøre fuld brug af Den Europæiske Socialfond (ESF)
Med et budget på 86,4 mia. EUR for perioden 2014-2020 er Den Europæiske Socialfond
(ESF) et af EU's centrale instrumenter til at imødegå de udfordringer, der er udpeget i de
landespecifikke henstillinger. De operationelle programmer bidrager direkte til at fremme
bæredygtig beskæftigelse af høj kvalitet, fremme social inklusion, investere i uddannelse og
styrke institutionel kapacitetsopbygning.
En af de vigtigste politiske prioriteter er ungdomsbeskæftigelsen, som tackles gennem både
ESF's
egne
indtægter
og
ungdomsbeskæftigelsesinitiativet.
Budgettet
for
ungdomsbeskæftigelsesinitiativet blev i 2017 forhøjet til 8,9 mia. EUR for hele
programmeringsperioden 2014-2020. Ungdomsbeskæftigelsesinitiativet er specifikt målrettet
mod unge, som ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse (NEET'er), og er målrettet mod
de EU-regioner, der havde den højeste ungdomsarbejdsløshed i 2012.
Over 15 mio. deltagere har modtaget støtte fra ESF og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet
mellem 2014 og 2017, herunder næsten 3 millioner langtidsledige (17 %). Unge under 25 år
(42 % af det samlede antal deltagere) og lavtuddannede med en primær- eller
sekundæruddannelse på første trin (44 % af det samlede antal deltagere) er de vigtigste
målgrupper for disse interventioner. Gennemførelsen viste en kraftig stigning i 2017 og vil
fortsætte støt i de kommende år.
Over 2,4 mio. unge NEET'er modtog støtte under ungdomsbeskæftigelsesinitiativet mellem
2014 og 2017, hvoraf:
-
-
1,5 mio. unge har afsluttet det støttede tiltag under ungdomsbeskæftigelsesinitiativet
780 000 unge arbejdsløse deltagere var under uddannelse, i gang med at opnå formelle
kvalifikationer eller var i beskæftigelse, herunder som selvstændige erhvervsdrivende,
umiddelbart efter deltagelsen
550 000 unge fik tilbudt beskæftigelse,
praktikophold umiddelbart efter deltagelsen.
videreuddannelse,
læreplads
eller
-
Den 30. maj 2018 vedtog Europa-Kommissionen et forslag til Den Europæiske Socialfond
Plus (ESF+) for perioden 2021-2027. Inden for de bredere rammer af struktur- og
investeringsfondene vil ESF+ gøre det muligt at fokusere yderligere på de udfordringer, der er
identificeret i det europæiske semester. ESF+ vil i den forbindelse sammenlægge følgende:
•
•
•
•
Den Europæiske Socialfond (ESF) og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet (UBI)
Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede (FEAD)
EU-programmet for beskæftigelse og social innovation, og
EU's sundhedsprogram.
91
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
1981566_0093.png
Formålet med forordningen om ESF+ er at sikre, at midlerne fra indsatsområdet under delt
forvaltning fokuserer på de vigtigste identificerede udfordringer, og navnlig vil ESF+:
•
•
•
•
•
•
støtte principperne i den europæiske søjle for sociale rettigheder og gennemførelsen af
henstillinger inden for rammerne af det europæiske semester
fortsat yde støtte til unge med en minimumstildeling til medlemsstater med høj
ungdomsarbejdsløshed
fremme social inklusion med en minimumsandel på 25 %
støtte EU-foranstaltninger til fremme af social innovation, mobilitet og sundhed
støtte langsigtet integration af tredjelandsstatsborgere som et supplement til Asyl- og
Migrationsfonden (AMF)
gennemgå en forenkling for at mindske den administrative byrde for de nationale
myndigheder eller organisationer, der drager fordel af foranstaltninger under ESF+.
Flere medlemsstater fortsætter deres bestræbelser på at fremme ældres deltagelse på
arbejdsmarkedet.
I Danmark styrker pensionsaftalen incitamenterne for ældre arbejdstagere
til at blive længere på arbejdsmarkedet. En række initiativer øger fleksibiliteten i
pensionssystemet, herunder større finansielle incitamenter til at udskyde pensionering og til at
etablere private pensionsordninger. Grækenland vedtog en støtteordning for offentlige og
lokale virksomheder, enheder og organisationer med det mål at ansætte 10 000 langtidsledige
i alderen 55-67 år. I Malta vil pensionister under 65 år, som er selvstændige eller arbejder på
deltid, kunne betale det nationale socialsikringsbidrag pro rata til en indbetalingssats på 15 %
i stedet for den fulde sats. Slovenien indførte subsidier med henblik på permanent ansættelse
af personer over 58 år med fortrinsret til modtagere af arbejdsløshedsunderstøttelse og
kontanthjælpsmodtagere. Tilskuddet beløber sig til 11 000 EUR og udbetales til
arbejdsgiveren i to dele (halvdelen ved ansættelsen og halvdelen efter den 18. månedsløn).
Desuden blev der iværksat et projekt for at yde omfattende støtte til virksomheder med
henblik på en aktiv aldring af arbejdsstyrken. Begge disse foranstaltninger samfinansieres af
ESF. Endelig blev der i marts 2018 i overensstemmelse med strategien for aktiv aldring
oprettet et regeringsråd for aktiv aldring og samarbejde mellem generationerne bestående af
ministre og repræsentanter for faglige institutioner, ngo'er og erhvervslivet.
Mange medlemsstater fortsætter deres bestræbelser vedrørende børnepasning og
langtidspleje for at fjerne hindringer for kvinders beskæftigelse.
I juni 2018 vedtog
92
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
Tyskland et program "Finansiering af børnepasning", der støtter udvidelsen af
børnepasningspladser til meget små børn for at øge antallet af kvinder, der arbejder på fuld
tid. Med et budget på 3,28 mia. EUR har programmet til formål at tilvejebringe yderligere
100 000 børnepasningspladser. Irland har foreslået en ordning med førskoleuddannelse til
børn
i
førskolealderen.
Siden
september
2018
har
børn
kunnet
starte
i
børnepasningsordningen i en alder af 2 år og 8 måneder og fortsætte, indtil de når den
skolepligtige alder. Grækenland har også udvidet den obligatoriske førskoleuddannelse fra 1
til 2 år og har tilvejebragt 15 mio. EUR til yderligere 10 000 børnepasningspladser. Nogle
medlemsstater har taget skridt til at tilvejebringe børnepasning til en mere overkommelig pris.
I Spanien er loven om personlig indkomstskat blevet ændret for at give mulighed for at
fratrække udgifter til børnepasning for børn op til 3 år. Finland har sænket gebyrerne for
førskoleundervisning for lav- og mellemindkomstfamilier. Det skønnes, at omkring 6 700
familier dermed vil blive berettiget til gratis førskoleuddannelse og børnepasning. Irland har
bebudet en økonomisk overkommelig børnepasningsordning, som vil yde økonomisk støtte til
pasning af børn i førskole- og skolealderen. Bulgarien har vedtaget foranstaltninger med
henblik på at tilbyde ældre og handicappede flere langtidsplejefaciliteter. Enkelte
medlemsstater traf også foranstaltninger til fordel for betalt uformel pleje. Tjekkiet vedtog en
lov om særlig orlov til omsorgspersoner (betalt orlov i op til tre måneder til uformelle
omsorgspersoner for afhængige familiemedlemmer). Irland planlægger at forlænge retten til
forældreorlov til 26 uger (6 måneder) for hvert barn. Hvis forslaget vedtages, vil de yderligere
8 uger, der er fastsat i lovgivningen, blive tilbudt de forældre, som allerede har gjort brug
deres ret til 18 ugers orlov. Endelig indførte Estland 5 ekstra omsorgsdage (lønnet med
mindsteløn).
En afbalanceret fordeling af betalt orlov på kvinder og mænd kan være særdeles
effektiv til at fremme kvinders beskæftigelse, efter at de har fået børn.
I den forbindelse
vedtog Spanien en ny lov, som forlænger fædrenes ret til at betalt fædreorlov fra 4 til 5 uger.
Tjekkiet indførte en uges betalt fædreorlov. Slovenien har reduceret længden af fædreorlov fra
90 til 30 dage, men har i betydelig grad øget beløbet for fædreorlovsydelsen til 100 % af
lønnen. I Nederlandene er der blevet fremsat et lovforslag i Parlamentet om forlængelse af
fædreorlov fra 2 til 5 dage og om tildeling af yderligere 5 ugers forældreorlov. Estland har
planer om at gøre forældreorlovsordningen mere fleksibel, så begge forældre får mulighed for
at tage orlov samtidig.
93
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
Nogle medlemsstater tilpasser deres skatte- og socialsikringssystemer for at fjerne de
negative incitamenter, der afholder sekundære forsørgere fra at arbejde.
I 2018 vedtog
Danmark skatteaftalen, der styrkede incitamenterne til at arbejde på fuld tid, navnlig for
arbejdsløse og deltidsansatte. Spanien ændrede finansloven for 2018 med henblik på at
indføre et personskattefradrag for en forsørget partner med lav indkomst. Letland udvidede
dækningen for ikke-skattepligtig indkomst til at omfatte ikke-arbejdende ægtefæller, der tager
sig af et barn på op til 3 år, eller mindst 3 børn op til 18 år.
Kun et begrænset antal medlemsstater har taget skridt til at afhjælpe den kønsbestemte
lønforskel.
Sverige oprettede et nyt agentur for arbejdsmiljø, som skal indsamle og formidle
oplysninger om arbejdsmiljøpolitikker, herunder om kønsopdelingen i forskellige erhverv.
Estland planlægger at skabe større løngennemsigtighed i den offentlige sektor og vil udvikle
et IT-redskab til at analysere lønforskelle mellem mænd og kvinder. Frankrig har bebudet 10
foranstaltninger, der skal mindske lønforskellen mellem mænd og kvinder. I august 2018
indførte Portugal en række foranstaltninger, som skal fremme lige løn til mænd og kvinder,
der udfører samme arbejde eller udfører arbejde af samme værdi. Foranstaltningerne omfatter
en årlig rapport med generelle og sektorspecifikke oplysninger om kønsbestemte lønforskelle
og en vurdering pr. virksomhed, erhverv og kvalifikationsniveau. Der er planer om særlige
foranstaltninger fra arbejdstilsynet og sanktioner over for arbejdsgivere på grundlag af
diskriminerende behandling.
Mange medlemsstater træffer foranstaltninger for at fremme integrationen af personer
med migrantbaggrund gennem strategiske planer, finansiering, lovgivning og
nyskabende foranstaltninger.
I Finland blev der indført nye modeller for finansiering af
integration, som fremskynder integrationsprocessen og giver migranter mulighed for at
kombinere uddannelse og arbejde på en fleksibel måde. I Malta blev strategien og
handlingsplanen for integration af migranter (Vision 2020) iværksat i december 2017 som en
ramme for en vellykket integration. I Belgien blev integrationsprogrammet for det tyske
sprogfællesskab gjort obligatorisk for udlændinge over 18 år, der er registreret i en kommune
fra januar 2018 og har en opholdstilladelse, der er gyldig i mindst tre måneder. I Østrig trådte
to nye integrationslove i kraft i sommeren 2017 som led i en større indsats for at fremme
integrationen. Integrationsloven stiller krav om, at flygtninge og personer med subsidiær
beskyttelsesstatus skal underskrive en "integrationserklæring" og deltage i integrationskurser.
Med virkning fra den 1. januar 2018 blev den føderale asyllov tilpasset og giver personer med
94
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
subsidiær beskyttelse og asylansøgere ret til integrationsstøtte, forudsat at det er meget
sandsynligt, at der ydes international beskyttelse.
Bedre integration af migranter på arbejdsmarkedet er en prioritet i mange
medlemsstater.
I Belgien gennemførte den offentlige arbejdsformidling i Flandern (VDAB)
sin handlingsplan for 2017 med titlen "Integration gennem arbejde". Sverige har vedtaget nye
foranstaltninger
for
at
lette
integrationen
af
nytilkomne
migranter,
navnlig
på
arbejdsmarkedet, gennem bl.a. målrettet uddannelse. Det svenske agentur for økonomisk og
regional vækst fremmer kontakter og netværkssamarbejde mellem kvinder født i udlandet,
især
nytilkomne
kvinder,
og
arbejdsgivere.
I
Estland
blev
der
iværksat
en
oplysningskampagne for at fremme anden- og tredjegenerationsindvandreres adgang til
beskæftigelse i den offentlige sektor. Der blev også iværksat et pilotmentorprogram for at
gøre det lettere for tredjelandsstatsborgere at få adgang til arbejdsmarkedet.
Fremme af adgang til uddannelse kan være en vigtig drivkraft for integration på
arbejdsmarkedet og i samfundet som helhed.
I henhold til uddannelsesforpligtelsen i
Sverige kan alle nytilkomne indvandrere fra tredjelande, som deltager i den offentlige
arbejdsformidlings introduktionsprogram, og som anses for at have behov for en uddannelse
for at få et job, indsende en ansøgning om uddannelsesforløb. I Estland blev onlineplatformen
for indvandrere til at lære estisk videreudviklet i 2017. I Finland havde reformen af grund- og
erhvervsuddannelsen til formål at fremme udviklingen af migranters sproglige kompetencer.
Desuden blev der vedtaget en lovændring for at give indvandrere læse- og skrivefærdigheder
som led i voksenuddannelse. Kroatien har forbedret sit system for anerkendelse af
kvalifikationer for personer under international beskyttelse, og har gjort det muligt for dem at
afslutte en uddannelse, der er påbegyndt i oprindelseslandet, gratis. I Tyskland blev der
gennemført foranstaltninger for at hjælpe tredjelandsstatsborgere med at blive integreret på
arbejdsmarkedet gennem anerkendelse af deres erhvervsmæssige og uddannelsesmæssige
kvalifikationer samt deres ikkeformelle færdigheder.
Medlemsstaterne træffer også særlige foranstaltninger for flygtninge og asylansøgere.
I
Belgien er der indgået et strukturelt samarbejde mellem det føderale agentur for modtagelse af
asylansøgere (Fedasil) og den vallonske offentlige arbejdsformidling (Forem), hovedsagelig
for at gøre det nemmere for asylansøgere at finde beskæftigelse. I Estland udvidede
arbejdsløshedsforsikringsagenturet
projektet
"Mit
første
job
i
Estland"
under
ungdomsgarantiordningen, som medfinansieres af Den Europæiske Socialfond, til at omfatte
95
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
personer under international beskyttelse. I Luxembourg oprettede arbejdsformidlingen en
tjeneste til integration af personer under international beskyttelse på arbejdsmarkedet. I
Nederlandene blev der iværksat et program for personer under international beskyttelse og
indfødte med migrantbaggrund for at forbedre adgangen til beskæftigelse. Frankrig iværksatte
"vejen for 1 000 flygtninge", der tilbyder 1 000 personer under international beskyttelse et
otte måneders integrationsforløb, herunder indkvartering, sprogindlæring og certificeret
erhvervsuddannelse.
Flere medlemsstater fremmer beskæftigelsen af personer med handicap.
Siden september
2017 har den græske regering støttet beskæftigelsen af personer med handicap og tilpasning af
arbejdspladser i de lokale myndigheder og i private virksomheder. Tilsvarende har Sverige
hævet loftet for støtte til beskæftigelse af personer med handicap. Polen er i færd med at
gennemføre et projekt finansieret af Den Europæiske Socialfond med henblik på at mindske
hindringerne for beskæftigelse af personer med handicap. Bulgarien investerer i uddannelse
for at øge beskæftigelsesegnetheden for personer med handicap ("uddannelse og
beskæftigelse") med prioritet til personer med alvorlige handicap. Frankrig har vedtaget loven
Liberté de Choisir son Avenir Professionnel
("frihed til at vælge sin professionelle fremtid"),
der har til formål at fremme beskæftigelsen af personer med handicap. Denne lov omfatter en
opskalering af sociomedicinske tilgange til hjælp i jobsøgning, en overførsel af kravet om at
sikre 6 % af rekrutteringen blandt personer med handicap fra arbejdsenheden til
virksomhedsniveau samt indførelsen af en obligatorisk virksomhedserklæring (fra januar
2020) om de foranstaltninger, der er truffet for at integrere handicappede arbejdstagere.
Portugal indførte nye sociale ydelser til personer med en handicapprocent på over 60 for at
tilskynde dem til at fortsætte med at arbejde eller søge job (i øjeblikket er personer med
handicap ikke berettiget til at modtage invaliditetsydelser, hvis de modtager nogen form for
vederlag). Malta er ved at indføre en ny budgetforanstaltning, som vil give personer med
handicap mulighed for at bevare den fulde invalidepension, mens de arbejder/eller når de får
et job.
96
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
3.3. Retningslinje 7: Forbedre arbejdsmarkedernes funktion og effektiviteten af den
sociale dialog
I dette afsnit gennemgås gennemførelsen af beskæftigelsesretningslinje nr. 7, som anbefaler
medlemsstaterne at forbedre arbejdsmarkedets funktion og effektiviteten af den sociale dialog.
Dette omfatter en afbalancering af fleksibilitet og sikkerhed i arbejdsmarkedspolitikker,
forebyggelse af arbejdsmarkedssegmentering og fremme af overgang til tidsubegrænsede
ansættelsesforhold, sikring af effektive aktive arbejdsmarkedspolitikker og offentlige
arbejdsformidlinger, tilvejebringelse af passende arbejdsløshedsunderstøttelse, som tilskynder
til en hurtig tilbagevenden til beskæftigelse, og fremme af mobiliteten for arbejdstagere og
lærende. Desuden anbefales det i retningslinjen, at medlemsstaterne sikrer rettidig og
meningsfuld inddragelse af arbejdsmarkedets parter i udformningen og gennemførelsen af
politikker, herunder gennem støtte til øget kapacitet hos arbejdsmarkedets parter. Kapitlet
begynder med en kort præsentation af nøgleindikatorer, der peger på udfordringer på dette
område, navnlig for så vidt angår segmenteringen mellem permanente og midlertidige job (og
dermed forbundne jobkvalitetsspørgsmål), deltagelse i aktive arbejdsmarkedspolitikker og
offentlige
arbejdsformidlinger,
arbejdsløshedsunderstøttelsens
funktion
(gennem
en
opdatering af benchmarket forelagt i 2018) og forbedret mobilitet for arbejdstagere og
lærende. Endelig præsenterer afsnit 3.3.2 medlemsstaternes politiske foranstaltninger inden
for disse områder.
3.3.1 Nøgleindikatorer
Selv om arbejdsmarkedssegmenteringen stort set er stabil på EU-plan, er den et
problem for en række medlemsstater.
Segmentering er den situation, hvor (mindst) to
"segmenter" af arbejdstagere, der er kendetegnet ved forskellige rettigheder og/eller
arbejdsvilkår, eksisterer side om side på arbejdsmarkedet. Navnlig når dette er forbundet med
begrænsede muligheder for at flytte fra atypiske til faste job, kan det hæmme
arbejdsmarkedets funktion og retfærdighed. En høj andel af midlertidigt ansatte kan være en
grov indikator for segmenteringen af arbejdsmarkedet i en medlemsstat. På EU-niveau (figur
39) har andelen af midlertidige kontrakter i forhold til det samlede antal ansatte ikke ændret
sig væsentligt i de seneste år og har ligget på omkring 14 % i gennemsnit i de seneste ti år.
Nogle medlemsstater oplever imidlertid meget højere niveauer: Dette er navnlig tilfældet i
Spanien, Polen, Portugal, Nederlandene og Kroatien, som alle registrerede niveauer på over
97
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
1981566_0099.png
20 % i 2017; efterfulgt af seks andre medlemsstater (Slovenien, Frankrig, Sverige, Finland,
Italien og Cypern) på mellem 15 % og 20 %. Nogle af disse lande oplevede betydelige
stigninger mellem 2008 og 2017, navnlig Kroatien (med 8 procentpoint), Slovakiet (med 5
procentpoint), Nederlandene (med ca. 4 procentpoint) og Italien (med 2 procentpoint).
Danmark har også registreret en betydelig stigning (fra 8,5 % i 2008 til 12,9 % i 2017). Et
særligt tilfælde er Spanien, hvor andelen af midlertidige kontrakter faldt betydeligt under
krisen (fra 29,2 % i 2008 til 23,2 % i 2013), men steg igen med opsvinget (op til 26,8 % i
2017).
Figur 39: Andel af midlertidigt ansatte i forhold til det samlede antal ansatte (15-64 år).
Kilde: Eurostat, LFS (arbejdsstyrkeundersøgelsen).
Midlertidige kontrakter kan fungere som et springbræt til faste stillinger, men er ofte
"blindgyder".
Figur 40 viser overgangsfrekvensen fra midlertidige til faste kontrakter (som
gennemsnit over tre år for at minimere virkningen af kortvarige udsving) sammenlignet med
andelen af midlertidige kontrakter i forhold til det samlede antal ansatte. Gennemsnitligt
overgår 24 % af arbejdstagerne med en midlertidig kontrakt til en fast kontrakt i det følgende
år. I en række medlemsstater er overgangsfrekvensen imidlertid betydeligt lavere end EU-
gennemsnittet. Dette er navnlig tilfældet for Spanien, Frankrig, Polen og Italien, som
kombinerer en lav overgangsfrekvens (ca. 11 % for de to første lande, 20 % for Italien og
22 % for Polen) med en høj andel af midlertidige kontrakter, hvilket er et tegn på
98
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
1981566_0100.png
segmentering. Overgangsfrekvenserne er forholdsvis højere i medlemsstater med en lav andel
af tidsbegrænsede kontrakter. I lande med en høj andel af tidsbegrænsede kontrakter er der
derimod en tendens til, at arbejdstagerne sidder fast i midlertidige job. Nogle
bemærkelsesværdige undtagelser er Sverige og Slovenien, der til trods for en høj andel af
midlertidigt ansatte, har overgangsfrekvenser, der ligger tæt på eller over 40 %.
Figur 40: Andelen af midlertidigt ansatte i forhold til det samlede antal ansatte mellem
15-64 år (2017) og overgangen fra midlertidig til fast beskæftigelse, 3-års gennemsnit
(2016).
Kilde: Eurostat, AKU (arbejdsstyrkeundersøgelsen), SILC.
Note: Overgangsfrekvensen for IE og MT vedrører 2015.
På EU-plan er størstedelen af de midlertidigt ansatte på tidsbegrænsede kontrakter,
fordi de ikke kan finde et fast job.
Andelen af "ufrivillige" midlertidigt ansatte er en
yderligere indikation af segmentering på arbejdsmarkedet; i EU er omkring 54 % af alle
midlertidigt ansatte i alderen 15-64 år i denne situation (2 procentpoint mere end i 2008), men
andelen er over 70 % i 12 medlemsstater. I dette perspektiv er situationen for medlemsstater
som Portugal, Kroatien og Spanien, som kombinerer en høj andel af midlertidigt ansatte med
en procentdel af "ufrivillighed" på over 80 %, særligt udfordrende (figur 41 ). Situationen i
Cypern kræver også en vis overvågning: Selv om andelen af midlertidigt ansatte kun ligger en
smule over EU-gennemsnittet, befinder 91,9 % af disse ansatte sig i denne situation, fordi de
ikke kunne finde et fast job. Unge arbejdstagere er normalt mere villige til at acceptere
99
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
1981566_0101.png
midlertidige job. Som det fremgår af figur 41, er andelen af arbejdstagere i aldersgruppen 25-
64 år, der ufrivilligt er midlertidigt ansatte, højere i alle medlemsstater. Det er interessant, at
forskellen mellem aldersgrupperne 15-64 år og 25-64 år er lavest, når andelen af
arbejdstagere, der ufrivilligt er midlertidigt ansatte, er størst, hvilket viser, at unge
arbejdstagere på mere segmenterede arbejdsmarkeder også har en streng præference for
tidsubegrænsede kontrakter. Andelen af ældre arbejdstagere (55-64-år), der ufrivilligt er ansat
på midlertidige kontrakter, er steget betydeligt siden krisen, fra 51,9 % i 2008 til 60,6 % i
2017.
Figur 41: Ufrivilligt midlertidigt ansatte som andel af det samlede antal midlertidigt
ansatte, 2017.
Kilde: Eurostat, LFS (arbejdsstyrkeundersøgelsen).
En stor andel af selvstændige erhvervsdrivende kan også være et tegn på
arbejdsmarkedssegmentering.
Selv om selvstændig virksomhed normalt er frivillig, kan den
skjule økonomisk afhængige ansættelsesforhold (såkaldt "proformaselvstændige"). Hertil
kommer, at de sociale sikringsordninger ofte ikke er tilpasset til at omfatte selvstændige (dette
aspekt behandles i kapitel 3.4). Selvstændiges grad af selvbestemmelse kan ikke måles ud fra
sammenlignelige Eurostat-statistikker på tværs af medlemsstaterne
65
. Der kan imidlertid
indhentes indirekte oplysninger ved at se på andelen af selvstændige uden ansatte i forhold til
65
Et kommende ad hoc-LFS-modul
fra
Eurostat om selvstændig erhvervsvirksomhed, hvis resultater forventes at
foreligge i 2019, vil bidrage til at kaste lys over emnet.
100
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
1981566_0102.png
den samlede beskæftigelse - når den er høj, kan det indikere, at der er behov for yderligere
landespecifik vurdering. Ranglisten viser, at Grækenland (22,3 %), Rumænien (15,3 %) og
Italien (15,1 %) lå i toppen i 2017, efterfulgt af Polen, Tjekkiet, Slovakiet, Det Forenede
Kongerige og Nederlandene med procentsatser på over 11 % (figur 42). I den lave ende har
Danmark, Tyskland, Sverige og Ungarn procentsatser under eller tæt på 5 %. Siden 2008 har
andelen af selvstændige generelt været stabil i EU, men der blev registreret betydelige
stigninger i nogle lande, navnlig i Nederlandene (fra 8,4 % i 2008 til 11,5 % i 2017) og i Det
Forenede Kongerige (fra 9,8 % til 11,8 %). Andelen er derimod faldet markant i Kroatien (fra
11,7 % til 5,7 %) og i Portugal (fra 13,5 % til 8,9 %). Ifølge Eurofound
66
kunne ca. en
fjerdedel af alle selvstændige arbejdstagere i EU i 2015 klassificeres som "sårbare" eller
"skjulte"
67
, med betydelige forskelle mellem medlemsstaterne. Disse arbejdstagere er
kendetegnet ved økonomisk afhængighed, lav grad af autonomi og finansiel sårbarhed; der er
derfor stor sandsynlighed for, at der findes "proformaselvstændige" i disse grupper. Figur 43
viser fordelingen af selvstændige arbejdstagere i disse to kategorier som andel af den samlede
beskæftigelse pr. medlemsstat.
66
Eurofound (2017), Exploring self-employment in the European Union, Den Europæiske Unions
Publikationskontor, Luxembourg.
67
Baseret på data fra 2015 fra den sjette europæiske undersøgelse af arbejdsvilkårene (EWCS) identificeres fem
særskilte klynger af selvstændige ("arbejdsgivere", "selvstændige uden ansatte", "små virksomheder og
landbrugere", "sårbare" og "skjulte"). Klyngerne er resultatet af en statistisk model (latent klasseanalyse), som
kontrollerer variabler for økonomisk afhængighed (f.eks. antal kunder, muligheder for at finde nye kunder),
operationel afhængighed (f.eks. mulighed for at tage fri med kort varsel) og iværksætterånd (f.eks. med flere
virksomheder og grunden til at blive selvstændig). Yderligere oplysninger findes i Eurofound (2017), ibid.
101
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
1981566_0103.png
Figur 42: Selvstændige uden ansatte i procent af den samlede beskæftigelse
Kilde: Eurostat, AKU (egne beregninger).
Figur 43: "Sårbare" og "skjulte" selvstændige arbejdstagere i procent af den samlede
beskæftigelse.
Kilde: Eurofound (2017)
–
baseret på den sjette europæiske undersøgelse af arbejdsvilkårene (2015).
"Arbejde på onlineplatforme" kan have en betydelig indvirkning på arbejdsvilkår og -
mønstre, selv om det i øjeblikket er begrænset til små dele af arbejdsstyrken.
Europa-
102
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
1981566_0104.png
Kommissionens COLLEEM-onlineundersøgelse
68
har for nylig undersøgt, hvordan
onlineplatforme anvendes blandt hyppige internetbrugere i alderen 16-74 år i 14 EU-lande, og
fremlagde indledningsvis en foreløbig gennemgang af situationen for arbejdstagere på
onlineplatforme.
Ifølge
Europa-Kommissionen
(2018)
69
og
på
grundlag
af
undersøgelsesresultaterne lå andelen af personer, der tjener over halvdelen af deres indkomst
fra arbejde på onlineplatforme lidt over 2 % i 2017, og de højeste niveauer blev registreret i
Det Forenede Kongerige (4,3 %) og Nederlandene (2,9 %). Omkring halvdelen af de
personer, hvis primære aktivitet er arbejde på onlineplatforme, betragter sig selv som helt eller
delvist selvstændige, selv om en betydelig del (38 %) ser sig selv som ansatte. Dette tyder på,
at mange ansatte på onlineplatforme ikke er omfattet af social beskyttelse
–
et problem, der
kompliceres af, at deres ansættelsesstatus ofte ikke er klar i reguleringsøjemed.
Midlertidigt ansatte oplever en lavere jobkvalitet baseret på en række aspekter.
Den
sjette europæiske undersøgelse af arbejdsvilkårene (2015) indeholder oplysninger om en
række vigtige aspekter af jobkvaliteten. Baseret på denne undersøgelse har Eurofound
70
beregnet syv indikatorer for jobkvaliteten (vedrørende henholdsvis fysisk miljø, socialt miljø,
arbejdsintensitet,
færdigheder
og selvstændig
beslutningstagning,
arbejdstidskvalitet,
fremtidsmuligheder og indtjening). Når man ser på forskellene i resultaterne for seks af de syv
kvalitetsindikatorer
71
(tabel 3), ligger arbejdstagere på kortvarige midlertidige kontrakter
under gennemsnittet i fire af dem, hvoraf
fremtidsmuligheder
(herunder jobsikkerhed og
karriereudvikling) og
færdigheder og selvstændig beslutningstagning
(som f.eks. adgang til
uddannelse og selvstændige beslutninger) omfatter de største udfordringer. På den anden side
ligger de, for så vidt angår det sociale miljø, lidt over gennemsnittet. Der viser sig et lignende
mønster for ansatte med længerevarende midlertidige kontrakter, men de ligger tættere på
gennemsnittet. Desuden befinder de sig i et mindre favorabelt
socialt miljø
sammenlignet med
gennemsnittet. Der ses stadig forskelle efter en statistisk kontrol for faktorer som f.eks.
individuelle eller jobrelaterede karakteristika (figur 44 ). Arbejdstagere med midlertidige
kontrakter har også mere end tre gange så høj risiko for fattigdom som arbejdstagere med
68
COLLEEM-undersøgelsen
("Collaborative Economy and Employment")
er en onlinepanelundersøgelse af
digitale platforme bestilt af GD EMPL og koordineret af JRC. Den blev gennemført i 14 EU-medlemsstater: DE,
ES, FI, FR, HR, HU, IT, LT, NL, PT, RO, SE, SK og UK. Undersøgelsen blev gennemført i juni 2017. Se Pesole
m.fl., (2018).
69
Europa-Kommissionen (2018). Employment and Social Developments in Europe. Annual Review 2018.
Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor.
70
Eurofound (2018), "Does employment Status matter for job quality?", offentliggøres snarest.
71
Den syvende indikator, dvs. indtjening, er udelukket på grund af lav pålidelighed.
103
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
1981566_0105.png
permanent ansættelse (16,3 % af de midlertidigt ansatte mod 5,8 % af de fastansatte i 2017).
Denne forskel har været støt stigende siden krisen.
Tabel
3: Resultater vedrørende jobkvalitet efter beskæftigelsesstatus (2015)
Kilde: Eurofounds beregning af EWCS 2015. Grønne markeringer er "bedre end gennemsnittet", og røde er
"værre end gennemsnittet". Farvens nuance viser, at der er en vis afvigelse fra gennemsnittet (mørkere
farvenuancer har en større afstand til gennemsnittet).
Figur 44: Beskæftigelsesstatussens indvirkning på specifikke aspekter af jobkvalitet,
kontrolleret for individuelle og jobrelaterede karakteristika (2015)
Kilde: Eurofounds beregning af EWCS, 2015
Note: Farverne repræsenterer den relative sammenhæng mellem hver jobkvalitetsindikator og
beskæftigelsesstatussen i forhold til referencegruppen for ansatte med tidsubegrænsede kontrakter. Resultaterne
stammer fra regressioner på flere niveauer til kontrol af bl.a. individuelle karakteristika, erhverv og sektor.
Effektive, aktive arbejdsmarkedspolitikker (ALMP'er) er et centralt element for
velfungerende arbejdsmarkeder.
De øger de arbejdssøgendes muligheder for at finde et nyt
104
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
1981566_0106.png
job og forbedrer matchningen på arbejdsmarkedet. Den største udfordring, som de aktive
arbejdsmarkedspolitikker søger at løse, er arbejdsløshed, navnlig langtidsledighed (dvs.
ledighed på over et år). Erfaringen viser, at jo længere den jobsøgende er arbejdsløs, jo større
er risikoen for, at der er tale om forringelse af færdigheder, manglende motivation og en
generel løsrivelse fra arbejdsmarkedet. Langtidsledighed er således både en indikator for de
aktive arbejdsmarkedspolitikkers effektivitet og en målestok for den udfordring, som et land
står over for med hensyn til aktivering af den arbejdsløse befolkning
72
. Figur 45 viser tallene
for langtidsledigheden (dvs. forholdet mellem antallet af arbejdsløse i mere end et år og den
erhvervsaktive befolkning) i 2017 og ændringen i forhold til 2016. Som det også fremgår af
kapitel 1, har langtidsledigheden været faldende i alle medlemsstater i 2017 som følge af
opsvinget på arbejdsmarkedet. På trods af en stort set konvergerende tendens (som fremhævet
af
regressionslinjens negative hældning) er der fortsat betydelige forskelle mellem
medlemsstaterne, idet tallene i 2017 varierede fra 1 % i Tjekkiet til 15,6 % i Grækenland.
Sammen med Spanien (som har en langtidsledighed på 7,7 %) er Grækenland markeret som
"svag, men i bedring", da landet kombinerer et niveau, der er meget højere end gennemsnittet,
med et hurtigt fald i løbet af det seneste år. Italien registrerede en forholdsvis lavere
langtidsledighed (6,5 %) og betegnes som "situationen er kritisk" i betragtning af den
begrænsede forbedring i 2017 i forhold til det foregående år. Situationen i Slovakiet markeres
som "bør holdes øje med" med en langtidsledighedsprocent på 5,1 %. Blandt de lande, der er
markeret som "bedre end gennemsnittet", er det værd at nævne Cypern, Portugal og Kroatien,
som er klassificeret i denne gruppe på grund af deres resultater med hensyn til de årlige
ændringer, hvilket tyder på en betydelig forbedring i 2017 (niveauet ligger tæt på EU-
gennemsnittet, men dog stadig over).
72
Af disse årsager har Beskæftigelsesudvalget opnået enighed om langtidsledigheden som en nøgleindikator i
den sociale resultattavle for at overvåge aktiv støtte til beskæftigelsen.
105
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
1981566_0107.png
Figur 45: Langtidsledighed (nøgleindikator på den sociale resultattavle)
Kilde: Eurostat, LFS (arbejdsstyrkeundersøgelsen). Periode: Niveauer for 2017 og årlige ændringer i forhold til
2016. Note: Akserne er centreret omkring det uvægtede gennemsnit for EU. Forklaringen findes i bilaget.
I de fleste medlemsstater er langtidsledigheden endnu ikke nået op på niveauet før
krisen.
Forbedringen i forhold til 2013 (det højeste år for krisen) har været særlig relevant
(med mere end 4 procentpoint) i Kroatien, Spanien, Slovakiet, Portugal, Irland og Bulgarien. I
nogle få medlemsstater er langtidsledigheden i 2017 dog stadig den samme som i 2013 eller
højere, navnlig for Frankrig (ingen ændring), Østrig (+ 0,5 procentpoint), Finland (+ 0,4
procentpoint) og Luxembourg (+ 0,3 procentpoint). Desuden er langtidsledigheden i 21
medlemsstater højere end i 2008, og de største forskelle registreres for Grækenland (+ 11,9
procentpoint), Spanien (+ 5,7 procentpoint), Cypern (+ 4 procentpoint) og Italien (+ 3,5
procentpoint). Dette er et tegn på intensiteten af den recession, som disse lande har været
udsat for i de seneste år, og den indvirkning, den har på resultaterne på arbejdsmarkedet
–
og
samtidig et tegn på udfordringerne for de offentlige arbejdsformidlinger og de aktive
106
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
1981566_0108.png
arbejdsmarkedspolitikker, som i mange tilfælde blev sat under alvorligt pres af det pludseligt
stigende antal arbejdssøgende.
Figur 46: Langtidsledighed i procent af den erhvervsaktive befolkning
Kilde: Eurostat, LFS (arbejdsstyrkeundersøgelsen).
Deltagelsen i aktive arbejdsmarkedspolitikker varierer stadig meget i EU-landene.
Aktive arbejdsmarkedspolitikker er en af hjørnestenene i bestræbelserne på at sikre effektive
overgange på arbejdsmarkedet og velfungerende arbejdsmarkeder. Sammen med en effektiv
infrastruktur for livslang læring udgør aktive arbejdsmarkedspolitikker den faktiske støtte (og
sikkerhed) i en afbalanceret flexicurity-struktur, der er anerkendt som en faktor, der skaber
bedre arbejdsmarkedsresultater. På denne baggrund er forskellene mellem medlemsstaterne
med hensyn til deltagelse i aktiveringsforanstaltninger slående. På den ene side er der en stor
gruppe af medlemsstater (Grækenland, Rumænien, Bulgarien, Letland, Slovenien, Kroatien,
Cypern og Malta), hvor færre end 10 % af dem, der ønskede at arbejde, deltog i aktive
arbejdsmarkedspolitikker i 2016. Desuden er denne andel i de fleste tilfælde faldet i de senere
år. På den anden side er der en anden gruppe lande, der registrerer andele på over 40 %
(Sverige, Frankrig, Danmark, Ungarn, Luxembourg og Belgien). For denne gruppe af lande
har tendensen generelt set været positiv eller konstant siden 2013. Dette tyder på, at der ikke
107
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
1981566_0109.png
er tale om konvergens i forbindelse med denne politiske indikator
73
. I de fleste lande er
deltagelsesprocenten faldet efter krisen (med bemærkelsesværdige undtagelser i Belgien,
Ungarn, Sverige, Tjekkiet og Estland), som viser, at stigningen i antallet af personer, der
søger arbejde, ikke er blevet fulgt af en forholdsmæssig stigning i deltagelsen i aktive
arbejdsmarkedspolitikker.
Figur 47: Deltagere i aktive arbejdsmarkedspolitikker pr. 100 personer, der ønsker at
komme i beskæftigelse
Kilde: Eurostat, LMP-database og LFS. Der foreligger ikke nyere data for UK. Der foreligger ingen tal for 2016
for IT.
De samlede investeringer i aktive arbejdsmarkedspolitikker ser også ud til at variere
markant medlemsstaterne imellem.
Selv om andelen af langtidsledige er et løst overslag
over de aktive arbejdsmarkedspolitikkers effektivitet, giver denne forskel også anledning til
bekymring. Selv om udgifterne til arbejdsmarkedstjenester og -foranstaltninger til en vis grad
hænger sammen med arbejdsløsheden og konkurrenceevnen i en given medlemsstat, viser
tallene store forskelle i indsatsen for at opbygge effektive ordninger med henblik på aktive
arbejdsmarkedspolitikker. Udgifterne til arbejdsmarkedstjenester og -foranstaltninger varierer
fra 1,5 % af BNP til under 0,1 % i nogle af de mindre engagerede medlemsstater (figur 48).
Desuden er de medlemsstater, der investerer mindst i aktive arbejdsmarkedspolitikker, ofte
også de lande, hvor en betydelig del af den aktive arbejdsmarkedspolitik er medfinansieret af
ESF, og hvor systemets langsigtede bæredygtighed er i fare.
73
Ikke desto mindre skal denne indikator fortolkes med forsigtighed, da den kun måler deltagelsen i
arbejdsmarkedspolitikker (og ikke deres effektivitet), og at den for en række lande medfører spørgsmål om den
statistiske pålidelig i forbindelse med dataindsamlingsprocessen.
108
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
1981566_0110.png
Figur 48: Udgifter til arbejdsmarkedstjenester og -foranstaltninger (2016) og andel af
langtidsledige (2017)
De offentlige arbejdsformidlinger er de vigtigste institutioner på arbejdsmarkedet med
ansvar
for
støtte
til
jobsøgning
og
henvisning
af
jobsøgende
til
aktiveringsforanstaltninger.
Selv de offentlige arbejdsformidlinger er struktureret forskelligt
i de enkelte lande, tager de alle sigte på at matche udbud og efterspørgsel på arbejdsmarkedet
ved at levere tjenester til både registrerede arbejdsløse og arbejdsgivere. De har navnlig
ansvaret for at profilere kunderne, yde rådgivning og individuel støtte, henvise dem til
uddannelses-
og
aktiveringsforanstaltninger
og
(i
mange
lande)
udbetale
arbejdsløshedsunderstøttelse og/eller sociale ydelser.
Ikke desto mindre varierer de offentlige arbejdsformidlingers effektivitet med hensyn til
at yde støtte til jobsøgning fra medlemsstat til medlemsstat,
bl.a. afhængigt af deres
kapacitet, kvaliteten af de udbudte tjenester, koordineringen med andre aktører. Sådanne
uoverensstemmelser afspejler i mange tilfælde de arbejdsløses anvendelse af de offentlige
arbejdsformidlinger i forbindelse med jobsøgning (ud over de formelle registreringskrav, som
generelt er nødvendige for at få adgang til arbejdsløshedsunderstøttelse og andre sociale
ydelser). Figur 49 viser andelen af ledige, der benytter offentlige arbejdsformidlinger til
jobsøgning. Tallene adskiller sig ikke væsentligt fra dem, der blev offentliggjort i den fælles
rapport om beskæftigelsen 2018. I den lave ende viser Spanien, Italien og Rumænien de
109
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
1981566_0111.png
laveste andele i 2017 (under 30 %), efterfulgt af Nederlandene, Det Forenede Kongerige og
Portugal (med en andel på mellem 30 % og 40 %). I medlemsstater som Litauen, Slovakiet,
Tjekkiet, Østrig, Slovenien, Tyskland og Grækenland er andelen af arbejdsløse, som oplyser,
at de benytter den offentlige arbejdsformidling til jobsøgning, derimod tæt på 70 %. I
gennemsnit har antallet af arbejdsløse, der benytter de offentlige arbejdsformidlinger, været
konstant faldet siden krisens begyndelse, nemlig fra 58,1 % i 2008 til 45,2 % i 2017 (1
procentpoint mindre end i 2016). Ikke desto mindre er der registreret en modsatrettet tendens i
nogle få medlemsstater, med markante stigninger i Letland og Cypern (med over 30
procentpoint), Estland og Grækenland (med ca. 15 procentpoint), Rumænien og Slovenien
(med ca. 9 procentpoint). I nogle af disse lande kan en stigning dog skyldes, at der er indført
skrappere forpligtelser vedrørende registrering med henblik på at få adgang til ydelser. Figur
50 viser, at arbejdsløse benytter alternative jobsøgningsmetoder, herunder private
arbejdsformidlinger, direkte ansøgninger til arbejdsgivere og uformelle metoder som f.eks. at
spørge venner, slægtninge og fagforeninger. Selv om det er vanskeligt at finde generelle
mønstre, ser det ud til, at uformelle metoder hyppigst anvendes i medlemsstater, hvor brugen
af offentlige arbejdsformidlinger er ringe.
Figur 49: Andelen af arbejdsløse, der benytter offentlige arbejdsformidlinger til
jobsøgning
Kilde: Eurostat, LFS (arbejdsstyrkeundersøgelsen).
110
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
1981566_0112.png
Figur 50: Andel af arbejdsløse, der anvender udvalgte jobsøgningsmetoder (2017)
Kilde: Eurostat, LFS (arbejdsstyrkeundersøgelsen).
Tilvejebringelsen af passende arbejdsløshedsunderstøttelse af en rimelig varighed, som
er
tilgængelig
for
alle
arbejdstagere
og
ledsages
af
effektive
aktive
arbejdsmarkedspolitikker, er afgørende for at støtte jobsøgende i forbindelse med
omstilling på arbejdsmarkedet.
Den fælles beskæftigelsesrapport 2018 indeholdt en
omfattende
sammenlignende
analyse
i
af
EU,
de
baseret
vigtigste
på
træk
resultaterne
ved
af
arbejdsløshedsunderstøttelsessystemerne
Beskæftigelsesudvalgets (EMCO) benchmarking af arbejdsløshedsunderstøttelse og aktive
arbejdsmarkedspolitikker. Analysen fokuserede på en række resultatindikatorer og indikatorer
for den politiske løftestang (for 2016 eller 2017 afhængigt af de tilgængelige data) og er
generelt gyldig set i lyset af de begrænsede politiske ændringer, der fandt sted i
referenceperioden for denne rapport (nærmere oplysninger om de reformer, som
medlemsstaterne har gennemført på dette område, findes i afsnit 3.3.2; en langsigtet oversigt
over reformer i medlemsstaterne findes i Europa-Kommissionens udgivelse fra 2018
74
). I
dette afsnit gives der en opdatering af arbejdet, navnlig for så vidt angår indikatorer for den
politiske løftestang. Desuden ses der nærmere på de yderligere indikatorer for omfanget af
kravene til jobsøgning for arbejdsløse jobsøgende. Disse krav blev godkendt af
Beskæftigelsesudvalget i løbet af 2018.
74
Europa-Kommissionen (2018). Labour Market and Wage Developments in Europe. Annual review 2018.
Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor.
111
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
1981566_0113.png
Andelen af korttidsledige
75
, som modtager arbejdsløshedsunderstøttelse, udgør i
gennemsnit ca. en tredjedel.
Denne andel faldt en anelse i kølvandet på krisen (fra 34,4 % i
2008 til 32,7 % i 2017), og har været stabil i de seneste år. Der er dog stadig betydelige
forskelle mellem landene (figur 51). Disse forskelle afhænger af den politiske udformning af
arbejdsløshedsunderstøttelsesordningerne (navnlig vedrørende betingelserne for at opnå
understøttelse, maksimal varighed, strenge krav til jobsøgning, overlapning med andre sociale
beskyttelsesordninger) samt forskellige landes konjunkturbestemte situation. I et langsigtet
perspektiv blev den største stigning i dækningen mellem 2008 og 2017 registreret i Letland
(næsten 16 procentpoint), Italien (10 procentpoint) og Frankrig (9 procentpoint). På den anden
side blev de største fald registreret i Ungarn (-15 procentpoint), Luxembourg (-12
procentpoint), Kroatien og Tyskland (-10 procentpoint). Sidstnævnte har dog stadig den
højeste dækningsgrad (62,8 %) - efterfulgt af Finland, Østrig, Belgien og Frankrig med andele
på over 50 %. Derimod observeres den laveste dækning i Malta, Kroatien, Polen, Rumænien
og Bulgarien, med andele på under 15 % og ingen tegn på forbedring.
Figur 51: Arbejdsløshedsunderstøttelsens dækning for korttidsledige
Kilde: beregning på grundlag af oplysninger fra Eurostat, LFS-data (arbejdsstyrkeundersøgelsen) Note: der
foreligger ikke data for IE og NL.
75
Personer, der har været ledige i mindre end et år.
112
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
1981566_0114.png
Der har ikke været nogen større ændringer mellem 2016 og 2018 i medlemsstaternes
udformning
af
arbejdsløshedsunderstøttelsen.
skal
arbejdsløse
For
generelt
at
være
kunne
berettiget
fremvise
til
en
arbejdsløshedsunderstøttelse
minimumsarbejdsperiode og/eller have betalt arbejdsløshedsforsikringsbidrag i en bestemt
periode. Som vist i figur 52 varierer denne minimumsperiode fra mindre end 20 uger i
Frankrig og Italien til et år (52 uger) eller mere i Polen, Rumænien og Slovakiet. Der ses
næsten ingen variationer mellem 2016 og 2018, dog med tre undtagelser. For Østrigs
vedkommende kræves der stadig en forsikringsperiode på 52 uger inden for de seneste 24
måneder for førstegangsansøgninger. For efterfølgende ansøgninger er denne periode dog
blevet reduceret til 28 uger. I Bulgarien er længden af den påkrævede optjeningsperiode
blevet øget fra 9 måneders forsikring i de sidste 15 måneder før ledighedsperioden til mindst
12 måneders forsikring i de sidste 18 måneder før ledighedsperioden. En lignende reduktion
har fundet sted i Letland, hvor kravet er steget fra at have indbetalt mindst 9 måneders bidrag
i de sidste 12 måneder inden ledighedsperioden til at have indbetalt mindst 12 måneders
forsikring i de 16 måneder, der går forud for ledighedsperioden. Hvad angår understøttelsens
maksimale varighed (figur 53), er der ikke sket nogen ændring mellem 2017 og 2018. Belgien
er fortsat i den højeste ende med ubegrænset varighed, hvilket bør ses i lyset af, at der ikke
findes en ordning for arbejdsløshedsbistand. Situationen er helt modsat i Ungarn og Malta.
Den maksimale varighed er fortsat kortere end understøttelsesperioderne i de fleste
medlemsstater. Kun i fire medlemsstater ses ingen ændring (Frankrig, Nederlandene,
Grækenland, Luxembourg) og i tre tilfælde er perioderne længere (Finland, Danmark,
Belgien).
For
så
vidt
angår
niveauet
for
og
tilstrækkeligheden
af
arbejdsløshedsunderstøttelsen, ses der også betydelige forskelle mellem medlemsstaterne.
Nettokompensationsgraden for en lavtlønnet arbejdstager med en kort arbejdshistorie (1 år)
varierer fra under 20 % af den tidligere (netto-)lønindkomst i Ungarn til ca. 90 % i
Luxembourg (figur 54). Sammenligningen mellem nettokompensationsgraden i den 2. og den
12. måned af arbejdsløshedsperioden viser virkningen af enten ydelsens udløb (hvor
arbejdstagerne overgår til andre bistandsordninger, f.eks. arbejdsløshedsbistand eller social
bistand), eller en reduktion i ydelsens størrelse over tid
76
.
76
De OECD-modeller, der anvendes til denne indikator, er blevet forbedret siden Rådets vedtagelse af den fælles
beskæftigelsesrapport for 2018, navnlig for AT, DK, EE, FI, DE, ES, IE, IT og UK.
113
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
1981566_0115.png
Figur 52: Varigheden af den fornødne optjeningsperiode, 2016 og 2018 (i uger)
Kilde: MISSOC-databasen (gensidigt informationssystem om social beskyttelse) og nationale kilder. Note: I
Malta (2018) er minimumskriterierne for optjening 50 uger med indbetalt bidrag, hvoraf mindst 20 er indbetalt
eller krediteret i de foregående 2 kalenderår. I Irland (2016 og 2018) skal mindst 104 ugentlige bidrag være
indbetalt, siden personen først kom i beskæftigelse.
114
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
1981566_0116.png
Figur 53: Understøttelsens maksimale varighed med et beskæftigelsesforløb på 1 år,
2017 og 2018
Kilde: MISSOC-databasen (gensidigt informationssystem om social beskyttelse) og national lovgivning (januar
2017 og januar 2018). Note: I Belgien er understøttelsesperioden ubegrænset. I Cypern beregnes uger på
grundlag af 6 arbejdsdage om ugen. I Irland udbetales der kun understøttelse i 39 uger (234 dage) for personer
med mindst 260 ugentligt indbetalte PRSI-bidrag (sociale bidrag). I Slovakiet er en person med et års
beskæftigelse ikke berettiget til arbejdsløshedsunderstøttelse (der kræves mindst 2 års bidrag til
arbejdsløshedsforsikring i de seneste 3 år). I Polen afhænger varigheden af arbejdsløshedsprocenten i regionen i
forhold til det nationale gennemsnit.
Figur 54: Nettokompensationsgrad for arbejdsløshedsunderstøttelse, ved 67 % af den
gennemsnitlige løn, i den 2. og 12. måned af ledighedsperioden (2018)
115
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
1981566_0117.png
Kilde: Europa-Kommissionen baseret på OECD's modeller for skatte-og understøttelsessystemer. Note:
Indikatoren beregnes for en 20-årig enlig uden børn med en kort arbejdshistorie (1 år). Yderligere metodologiske
oplysninger i fodnote 76.
Medlemsstaterne har udviklet en række strategier for aktivering af modtagere af
arbejdsløshedsunderstøttelse.
De vedtagne politiske instrumenter følger princippet om
gensidig forpligtelse. Navnlig skal modtagere af arbejdsløshedsunderstøttelse deltage i
jobsøgningsaktiviteter. Samtidig skal de offentlige myndigheder støtte dem i deres jobsøgning
og i at overvinde de hindringer, der kan afholde dem fra at komme i beskæftigelse igen,
samtidig med at de overvåger, at betingelserne om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet
overholdes (og indfører sanktioner, når det er nødvendigt). Medlemsstaterne benytter også i
vidt omfang princippet om tidlig indgriben og skræddersyede tjenester til arbejdsløse
jobsøgende med det formål at afkorte arbejdsløshedsperioder, fremme kvalitet i matchning og
forebygge langtidsledighed og manglende motivation. I de fleste medlemsstater findes der
faktisk obligatoriske krav til de offentlige arbejdsformidlinger om at yde visse former for
tidlig støtte til jobsøgende (profilering, udarbejdelse af individuelle handlingsplaner, personlig
rådgivning).
Der er stor forskel på omfanget af rådigheds- og jobsøgningskravene
77
i forbindelse med
arbejdsløshedsunderstøttelse.
Figur 55 viser omfanget af rådighedskravene de passende for
modtagere af arbejdsløshedsunderstøttelse. Kravene synes at være strengest i Polen, Danmark,
Malta og Kroatien, mens de er mest lempelige i Belgien, Litauen, Bulgarien, Cypern, Finland
og Spanien. Figur 56 viser en stor variation med hensyn til omfanget i kravene til jobsøgning
og overvågning. Der stilles navnlig strenge krav i Malta, Det Forenede Kongerige og
Luxembourg, mens de mest lempelige findes i Cypern, Grækenland og Polen. Endelig viser
figur 57 også, at der er stor forskel på omfanget af de sanktioner, der anvendes, når
modtagerne af arbejdsløshedsunderstøttelse ikke opfylder rådigheds- og jobsøgningskravet.
Sanktionerne synes at være strengest i Slovenien, Rumænien, Luxembourg, Grækenland,
Kroatien og Portugal, mens de er mest lempelige i Østrig, Ungarn, Cypern, Irland, Danmark
og Tyskland (i nogle tilfælde gælder dette dog med en kort understøttelsesperiode). Malta,
Kroatien og Estland synes at have strengere bestemmelser for samtlige aspekter. Flere
77
Disse indikatorer blev udviklet af OECD ved hjælp af data indsamlet gennem omfattende
ekspertundersøgelser. De indeholder oplysninger om lovgivningsmæssige (dvs. retlige) betingelser, men ikke om
dens effektive gennemførelse (som kan variere fra land til land med de samme regler). Disse indikatorer kan ikke
fortolkes på en forenklet måde, da det ikke er muligt at identificere en "optimal" grad af strenghed for
jobsøgnings- og rådighedskrav.
116
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
1981566_0118.png
medlemsstater har dog en kombination af strenge bestemmelser for visse aspekter og mere
lempelige for andre. For eksempel har Danmark de næststrengeste bestemmelser for
rådighedskrav og passende arbejdskriterier, men nogle af de mest lempelige bestemmelser om
sanktioner. Disse forskellige tilgange giver et indblik i, hvordan de nationale ordninger tackler
problemet med moralsk risiko, der er forbundet med arbejdsløshedsunderstøttelse. For
eksempel forventes strengere rådigheds- og jobsøgningskrav at tilskynde til en øget
jobsøgningsindsats og hurtigere accept af jobtilbud, hvilket dermed opvejer de mulige
manglende
økonomiske
incitamenter,
der
opstår
som
følge
af
arbejdsløshedsunderstøttelsesordninger, og begrænser ledighedsperioden. Samtidig kan
overdrevent strenge krav give bagslag, for eksempel for så vidt angår en reduktion i en
ydelses dækning eller en forringelse af matchningens kvalitet, som måske ikke holder på
længere sigt (med flere personer, der oftere bliver arbejdsløse).
Figur 55: Rådighedskrav og passende arbejdskriterier, 2017
Kilde: OECD. Note: Resultater fra 1 (de mest lempelige) til 5 (de strengeste).
117
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
1981566_0119.png
Figur 56: Jobsøgnings- og overvågningskrav, 2017
Kilde: OECD. Note: Resultater fra 1 (de mest lempelige) til 5 (de strengeste).
Figur 57: Strenghed for sanktioner, 2017
Kilde: OECD. Note: Resultater fra 1 (de mest lempelige) til 5 (de strengeste).
118
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
1981566_0120.png
Ved at fjerne hindringer for arbejdstageres og lærendes mobilitet kan man forbedre
beskæftigelsesegnetheden og udviklingen af færdigheder og dermed bidrage til fuldt ud
at udnytte potentialet på det europæiske arbejdsmarked.
I 2017 var der omkring 12,4
millioner EU-borgere i den arbejdsdygtige alder (20-64 år), som boede i et andet land end
deres statsborgerskabsland
78
. Dette tal er steget med 5 % i forhold til 2016, i samme takt som i
de foregående år. Tyskland og Det Forenede Kongerige var de største bopælslande i 2017
med henholdsvis 3 mio. og 2,6 mio. personer, efterfulgt af Spanien (1,4 mio.), Italien (1,2
mio.) og Frankrig (ca. 1 mio.). Mens Tyskland og Det Forenede Kongerige viser en stigende
tendens helt tilbage fra 2015, udviser Italien og Frankrig en mere moderat vækst (lavere end
gennemsnittet). Spanien havde derimod et absolut lavere antal tilflyttere fra EU 28 med et fald
på 1 % i forhold til 2016. Dette fortsætter den (aftagende) nedadgående tendens, der er
observeret siden 2014. De vigtigste oprindelseslande er de samme som i 2016, idet rumænske,
polske, portugisiske, italienske og bulgarske statsborgere udgør de største grupper på EU-
plan. De udgør i alt ca. 6,6 mio. mennesker og tegner sig for over halvdelen af de samlede
EU-28-tilflyttere i EU. I forhold til befolkningen registreres de største udrejsestrømme i
Litauen, Rumænien og Letland; der kunne konstateres en stigende tendens i Litauen,
Rumænien, Letland, Estland og Kroatien. De største oprindelses- og værtslande var de
samme, når der fokuseres på økonomisk aktive borgere (dvs. arbejdstagere og jobsøgende).
Studier i udlandet gavner udviklingen af færdigheder og bedre fremtidsudsigter på
arbejdsmarkedet.
Mobile studerende bidrager til vidensudvikling, øget kulturel bevidsthed,
teknologisk opgradering og kapacitetsopbygning i deres hjemland, når de vender tilbage efter
deres studier i udlandet. Desuden skaber de studerendes udvekslinger mellem lande bedre
muligheder for samarbejde mellem akademiske institutioner, hvilket bidrager til det
europæiske mål om at åbne og modernisere uddannelsessystemerne. Alligevel var kun små
grupper af europæiske studerende mobile. I 2016 var det kun 10,7 % af de studerende på
videregående uddannelser fra EU's
medlemsstater, som
var
mobile. 3,1 % var
uddannelsesmobile og tog eksamen i et andet land end det land, hvor de fik deres
eksamensbevis, mens 7,6 % havde et mobilitetsophold med meritoverførsel og gennemførte
en midlertidig studieperiode og/eller et praktikophold i udlandet. De medlemsstater, der har
78
Dette antal henviser til "langsigtede" EU-28-tilflyttere i den arbejdsdygtige alder, som bor i EU-28, baseret på
Eurostats demografiske statistikker. Nærmere oplysninger findes i Europa-Kommissionens kommende
årsrapport for 2018 om arbejdskraftmobilitet inden for EU, Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale
Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion.
119
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
de højeste andele af udrejsende uddannelsesmobile studerende, er Luxembourg (84,4 %),
Nederlandene (23,2 %) og Finland (19,5 %). Fire andre EU-medlemsstater har en
studentermobilitet
på
over
15 %
(Tyskland,
Frankrig,
Cypern
og
Litauen).
Mobilitetsmønstrene mellem landene kan forklares ved en række faktorer, som f.eks.
geografisk nærhed, sproglige forbindelser eller udbuddet af engelsksprogede programmer i
ikke-engelsktalende lande. Universiteternes undervisningskvalitet og deres omdømme er også
en stærk tiltrækningsfaktor.
En social dialog med deltagelse af to eller tre parter er et centralt element i den
europæiske sociale markedsøkonomi.
Den gør det muligt at fremme aftaler og politiske
foranstaltninger, der skaber balance mellem interesserne hos arbejdsmarkedets parter. Med en
effektiv social dialog findes der løsninger, som de involverede partnere kan acceptere, og
dermed mindskes konflikterne i samfundet og den sociale samhørighed styrkes. Et vigtigt
element i en sådan dialog er den gensidige respekt og tillid mellem partnerne, der hænger
sammen med erfaringerne fra tidligere års gode samarbejde og merværdien af sådanne
forhandlede resultater. For at åbne mulighed for disse forhandlinger skal arbejdsmarkedets
parter
være
uafhængige
af
hinanden
og
af
regeringen
(arbejdsmarkedsparternes
uafhængighed). Den sociale dialog er således til fordel for arbejdstagere, arbejdsgivere og
regeringer. Initiativet "En ny start for arbejdsmarkedsdialog", der blev lanceret i marts 2015,
Rådets konklusioner og firepartserklæringen, der blev undertegnet af de europæiske
arbejdsmarkedsparter, Kommissionen og det nederlandske formandskab på Rådets vegne om
"En ny start for en stærk arbejdsmarkedsdialog", der begge blev vedtaget i juni 2016,
opfordrer medlemsstaterne til at inddrage arbejdsmarkedets parter tæt i udformningen og
gennemførelsen af relevante reformer og politikker i overensstemmelse med national praksis.
Den europæiske søjle for sociale rettigheder og den nye beskæftigelsesretningslinje 7
gentager, at den sociale dialog er en central værdi i Den Europæiske Union.
Den Europæiske Union står over for en mangfoldighed af nationale ordninger for social
dialog.
Disse forskelle skyldes hovedsagelig forskellige institutionelle rammer og
arbejdsmarkedsparternes uensartede operationelle kapacitet, hvilket bidrager til store forskelle
i kvaliteten af den sociale dialog. Da der ikke findes en standardmodel for alle, bør rettidig og
meningsfuld inddragelse af arbejdsmarkedets parter i udformningen og gennemførelsen af
politikker, herunder ved at yde støtte til øget kapacitet hos arbejdsmarkedets parter, bør
betragtes som en fællesnævner for velfungerende og effektive sociale trepartsdialogsystemer.
Dette gælder ligeledes topartsdialogen.
120
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
1981566_0122.png
Arbejdsmarkedsparternes kapacitet spiller en vigtig rolle i forbindelse med
udformningen af den sociale dialog.
Medlemstallene for arbejdsmarkedets parter giver en
indikation af deres evne til at repræsentere erhvervslivets respektive kollektive interesser
(figur 58). Jo flere medlemmer de har, og jo mere repræsentative de er, desto stærkere er deres
stemme og mandat. Disse tal giver dog ikke det fulde billede. I visse medlemsstater med en
lav organisationsprocent (f.eks. Frankrig) kan fagforeninger f.eks. også have ret bred støtte fra
ikke-medlemmer (se Eurobarometerdata om tillid til fagforeninger) og have stor kapacitet til
at deltage i den politiske udvikling. I de fleste medlemsstater har organisationsprocenten
været i tilbagegang siden 1980'erne, og samtidig er organisationsprocenten blandt
arbejdsgivere noget mere stabil. Ud over at påvirke de samlede medlemstal kan en mere eller
mindre fragmenteret repræsentationsstruktur også påvirke kapaciteten hos arbejdsmarkedets
parter, især når den fragmenterede repræsentation er ringe koordineret.
Figur 58: Organisationsprocent
Kilde: OECD og ICTWSS-databasen (kilde med nyere data pr. medlemsstat blev anvendt). Note: beregnet som andel af de
ansatte, der er fagforeningsmedlemmer. Dataår: 2017 for SE, 2016 for AT, CZ, DK, FI, DE, HU, IE, IT, LT, NL, UK; 2015
for BE, EE, FR, LV, LU, PT, SK, SI, ES; 2014 for PL; 2013 for CY, EL; 2012 for HR, MT, BG og RO. I en række
medlemsstater er oplysningerne om organisationsprocenten blandt arbejdsgivere blevet sjældnere opdateret i de senere år. De
præsenteres derfor ikke i et diagram.
De europæiske struktur- og investeringsfonde yder støtte til kapacitetsopbyggende
foranstaltninger i en række medlemsstater.
Der er ydet finansiel støtte til bl.a. Bulgarien,
Cypern, Tjekkiet, Grækenland, Frankrig, Litauen, Letland, Polen, Slovakiet og Portugal. I
Portugal støtter Den Europæiske Socialfond (ESF) den institutionelle kapacitetsopbygning
121
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
1981566_0123.png
hos arbejdsmarkedets parter i betragtning af deres vigtige rolle i forbindelse med at
modernisere arbejdsmarkedsinstitutionerne, herunder forvaltningen og gennemførelsen af
aktive arbejdsmarkedspolitikker og erhvervsuddannelse. I Letland yder ESF støtte til en
styrkelse af topartsdialogen. Målet med projekterne er at udvikle en retlig ramme for at
fremme den sociale dialog i forskellige sektorer. Der er dog plads til at forbedre udnyttelsen
af de disponible EU-midler i flere medlemsstater for at øge kapaciteten hos arbejdsmarkedets
parter.
Det omskiftelige arbejdsunivers skaber nye muligheder for arbejdsmarkedets parter,
men medfører også nye trusler.
Allerede nu optræder der meget forskellige
repræsentationsmønstre for arbejdstagere, der er omfattet af forskellige kontrakter. Navnlig er
arbejdstagere med tidsubegrænsede kontrakter i langt højere grad tilknyttet en fagforening end
arbejdstagere på tidsbegrænsede kontrakter. Hertil kommer, at de fleste af de nyere former for
beskæftigelse lider under manglende repræsentation. Forskning fra Nederlandene tyder på, at
denne udvikling kan påvirke resultatet af de kollektive forhandlinger med lavere lønstigninger
i sektorer med mange selvstændige (og færre medlemmer) sammenlignet med andre
sektorer
79
. Samtidig er det mindre sandsynligt, at virksomheder i den ekspanderende
servicesektor vil være medlemmer af arbejdsgiverorganisationer end virksomheder i
industrien. I de seneste år har arbejdsmarkedets parter taget initiativer til at tiltrække nye
medlemmer eller styrke visse underrepræsenterede grupper (ungdomsarbejdere og
arbejdstagere på onlineplatforme) gennem målrettede strategier og rekrutteringsbestræbelser
og ved at oprette specifikke strukturer inden for organisationen
80
.
I EU vurderes arbejdsmarkedets parters repræsentativitet typisk ved hjælp af to
forskellige principper.
På den ene side anvender en række lande hovedsageligt "lovkrav",
hvilket betyder, at der er tale om en række retlige krav, der regulerer arbejdsmarkedsparternes
repræsentativitet
og
fastsætter
forudsætningerne
for
deltagelse
i
kollektive
overenskomstforhandlinger og bindende kollektive overenskomster (f.eks. valg og
organisationsprocent eller medlemstal på fagforeningssiden, arbejdstagerdækning eller
organisationsprocent blandt arbejdsgivere). På den anden side anvender andre medlemsstater
princippet om "gensidig anerkendelse", som indebærer selvregulering fra arbejdsmarkedets
parters side. Endelig anvender en række lande en blanding af disse to principper. I praksis kan
79
DNB (2018), "DNBulletin: Flexibilisering arbeidsmarkt gaat gepaard met daling arbeidsinkomensquote",
offentliggjort den 1. februar 2018.
80
Se "Employment and Social Developments in Europe," udgaven for 2017 og 2018, kapitel 5.
122
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
1981566_0124.png
manglende gennemsigtighed gøre det vanskeligt entydigt at vurdere de forskellige
organisationers repræsentativitet
81
.
I det europæiske semester sættes der stadig større fokus på den sociale dialog.
I 2017
blev der i Beskæftigelsesudvalget afholdt en første fuldt udbygget multilateral overvågning af
inddragelsen af arbejdsmarkedets parter i reformer og politikker, som blev institutionelt
understøttet af beskæftigelsesretningslinjerne, med 14 undersøgte medlemsstater og
landespecifikke konklusioner. De nationale repræsentanter for arbejdsmarkedets parter var til
stede og gav deres mening til kende om den aktuelle situation. Den sociale dialog fungerer
forskelligt i de enkelte lande, og gennemgangen afslørede en række udfordringer, som er
fælles
for
flere
af
de
undersøgte
medlemsstater.
Disse
udfordringer
omfatter
kapacitetsspørgsmål blandt arbejdsmarkedets parter og behovet for mere forudsigelige,
meningsfulde og rettidige høringer af arbejdsmarkedets parter i de forskellige reformfaser.
Konklusionerne af den multilaterale overvågning sammen med den yderligere analyse, der
indgik i landerapporterne, udmøntede sig i høj grad i en understregning af den sociale dialogs
rolle i de landespecifikke henstillinger, som blev foreslået af Kommissionen i maj og vedtaget
af Rådet i juli 2018. For to medlemsstater (Ungarn og Rumænien) opfordres der i
henstillingerne udtrykkeligt til en forbedring af den sociale dialog, mens man i
betragtningerne for flere andre medlemsstaters vedkommende minder om den rolle, som
arbejdsmarkedets parter spiller, herunder i nogle tilfælde eksisterende udfordringer. I nogle
tilfælde er der mulighed for at forbedre kapaciteten hos arbejdsmarkedets parter og give dem
en passende ramme for forudsigelige og rettidige høringer om politikudformning og især
reformer, i alle vigtige faser af det europæiske semester.
Høringen af civilsamfundsorganisationerne spiller også en vigtig rolle med henblik på at
sikre, at reformerne udformes og gennemføres effektivt.
Som fremhævet i de reviderede
retningslinjer for beskæftigelsen, der blev vedtaget i juli 2018, bør medlemsstaterne tage
hensyn til civilsamfundsorganisationernes erfaringer vedrørende beskæftigelse og sociale
spørgsmål, hvor det er relevant og bygger på eksisterende national praksis. Hvis deres
inddragelse skal bære frugt i bestræbelserne på at udpege politiske udfordringer og
afhjælpende foranstaltninger, er det vigtigt, at dialogen tager udgangspunkt i principperne om
åbenhed, pluralisme og gennemsigtighed. De foreløbige resultater
82
tyder på, at
81
82
Eurofound (2016), 'The concept of representativeness at national, international and European level'.
Som det f.eks. blev indsamlet under seminaret "The Social Pillar and European Semester as tools for
delivering social Europe
–
a reflection with civil society", der blev afholdt den 2. oktober 2018 i Bruxelles.
123
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
civilsamfundets inddragelse varierer betydeligt fra medlemsstat til medlemsstat, både hvad
angår det europæiske semester og mere generelt høringen om planlagte reformer. Høring af
interessenter kan være en udfordring i lande, hvor civilsamfundet er mindre organiseret:
navnlig kan utilstrækkelig kapacitet til aktivt at engagere sig i den politiske debat være et
problem i nogle medlemsstater.
3.3.2. Politiktiltag
I en række medlemsstater gennemføres der reformer inden for lovgivningen om
jobbeskyttelse med det formål at opnå en bedre balance mellem fleksibilitet og
sikkerhed og undgå segmentering.
Frankrig indførte som led i en bredere reform af
arbejdsretten i januar 2018 en obligatorisk aldersbaseret anciennitetsreference for godtgørelse
til ansatte i tilfælde af ulovlige afskedigelser af økonomiske årsager, med henblik på at øge
sammenhængen mellem de beløb, der vedrører lignende sager, og på at lette bilæggelsen af
tvister i forligsfasen. Som kompensation forhøjes afskedigelsesgodtgørelse ved økonomisk
begrundede afskedigelser med 25 %. Desuden kan virksomhederne gennem en flertalsaftale
gennemføre "Rupture Conventionnelle Collective" (RCC), dvs. en procedure for opsigelse,
der er vedtaget efter fælles overenskomst, til gengæld for en kompensation til den ansatte
(som ikke kan være mindre end individuel afskedigelsesgodtgørelse) efter forhandling med
fagforeningerne. Anvendelsen af denne mekanisme skal godkendes af de offentlige
myndigheder, navnlig for at undgå misbrug. Fristen for at indlede en retssag for at anfægte en
afskedigelse (undtagen i tilfælde af chikane og forskelsbehandling) blev reduceret fra 2 til 1
år. Desuden blev reglerne for kollektive overenskomstforhandlinger revideret i december
2017 for at begrænse omfanget af vurderingen af de finansielle vanskeligheder, der berettiger
til kollektiv afskedigelse; vurderingen af de økonomiske vanskeligheder for en virksomhed er
nu begrænset til det nationale område, og udelukker altså det globale område, og giver
virksomhederne et større råderum til at retfærdiggøre kollektive afskedigelser. I Belgien blev
opsigelsesperioderne afkortet i 2018 i begyndelsen af hver ny ansættelseskontrakt (fra 2 til 1
uge i de første 3 måneder, fra 4 til 3 uger i den fjerde måned). I Kroatien har en ændring af
arbejdsloven i 2017 på ny givet arbejdsgiveren en mulighed, som var blevet afskaffet i 2014,
for at indbringe en anmodning for retten om tilsidesættelse af samarbejdsudvalgets afslag på
samtykke til afskedigelse af beskyttede medarbejdere (f.eks. ansatte, der er medlemmer af
124
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
samarbejdsudvalget, handicappede arbejdstagere, ældre arbejdstagere mv.). I Italien er
arbejdstagernes kompensation i tilfælde af uberettigede afskedigelser for nylig blevet forhøjet.
En række medlemsstater planlægger yderligere foranstaltninger på dette område, som
muligvis vil blive vedtaget i den nærmeste fremtid.
I Nederlandene blev et (udkast til) en
pakke af omfattende foranstaltninger sendt til offentlig høring i april 2018 med henblik på at
opnå en bedre balance i jobbeskyttelseslovgivningen. Pakken omfatter indførelse af et
yderligere grundlag (såkaldt "akkumuleringsgrundlag") for afskedigelse af ansatte med en
permanent kontrakt; en eventuel forlængelse af prøvetiden vedrørende tidsubegrænsede
kontrakter (fra 2 til 5 måneder); forlængelse af varigheden af flere på hinanden følgende
midlertidige kontrakter til 3 år (i stedet for kun 2 år som tidligere) og muligheden for at
differentiere arbejdsløshedsbidragene afhængigt af kontrakttypen. I Finland er regeringen i
færd med at udarbejde en ændring af loven om ansættelseskontrakter med det formål at lempe
kriterierne for individuel afskedigelse i virksomheder med 10 ansatte eller derunder. Målet er
at sænke tærsklen for ansættelse af nye medarbejdere. Dette vil blive kombineret med lettere
ansættelse af unge arbejdsløse (under 30 år) på tidsbegrænsede kontrakter. Udkastet blev
rundsendt til gennemlæsning og indsendelse af bemærkninger i sommeren 2018. På grundlag
af de fremsatte bemærkninger ændrede regeringen størrelsen fra virksomheder, der
beskæftiger 20 personer, til virksomheder, der beskæftiger 10 personer. Ændringsforslaget har
hidtil fået en blandet modtagelse i lyset af det brede anvendelsesområde for begge
foranstaltninger, som af nogle ikke anses for tilstrækkeligt målrettet.
Hvad angår midlertidige kontrakter, søger nogle medlemsstater at fastsætte strengere
betingelser for deres anvendelse (for at forhindre misbrug) eller give større frihed til
kollektive aftaler i forbindelse med forhandlingerne om deres rammer.
I Tjekkiet blev en
række foranstaltninger, der har til formål at forhindre misbrug af vikarbureauer, taget i brug i
juli 2017. Foranstaltningerne omfatter strengere sanktioner over for den ansvarlige
repræsentant for et vikarbureau, der mistede sin tilladelse på grund af misligholdelse af
forpligtelser. I Slovenien har ændringerne af loven om arbejdsinspektioner til formål at
forhindre ulovlig brug af atypiske arbejdsformer, herunder arbejde på grundlag af civilretlige
kontrakter, og at straffe de arbejdsgivere, der ikke rettidigt udbetaler løn. Når en inspektør
konstaterer, at arbejdet udføres ulovligt på grundlag af en civilretlig kontrakt, skal
arbejdsgiveren navnlig tilbyde arbejdstageren en passende ansættelseskontrakt inden for tre
dage. Frankrig gjorde det muligt, at sektorbestemte aftaler får fortrinsret frem for den
nationale arbejdsret ved fastsættelsen af rammerne for anvendelsen af tidsbegrænsede og
125
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
midlertidige kontrakter (se kapitel 3.1). Aftaler på virksomhedsniveau kan være mindre
gunstige end dem, der gælder på brancheniveau, da muligheden for at indføre
"lockdownklausuler" fjernes for sidstnævnte. I Portugal blev der i juni 2018 indgået en aftale
med arbejdsmarkedets parter om en omfattende pakke af foranstaltninger til at tackle
segmenteringen af arbejdsmarkedet (pakken forventes at blive vedtaget ved udgangen af
2018). Ændringerne omfatter: en nedsættelse af den maksimale varighed af tidsbegrænsede
kontrakter fra tre til to år (inklusive forlængelser) med en samlet varighed af forlængelser, der
ikke overstiger den indledende periodes varighed; en reduktion af den maksimale varighed af
ikke tidsubestemte kontrakter ("contratos de trabalho a termo incerto") fra seks til fire år; en
begrænsning af begrundelserne for brug af midlertidige kontrakter for unge arbejdstagere og
langtidsledige. Samtidig vil prøvetiden blive forlænget til 180 dage for førstegangskontrakter
og for nyansatte langtidsledige. Trepartsaftalen opfordrer også til at beskatte overdreven
arbejdskraftomsætning, hvilket indebærer, at definitionen af overdreven (efter sektor)
fastsættes i et dekret med inddragelse af arbejdsmarkedets parter. Endelig har Grækenland
planer om at øge beskyttelsen af arbejdstagere, der udfører kontraktarbejde. For første gang
vil der blive indført et integreret regelsæt, som fastlægger den ordregivende myndigheds,
kontrahentens og underkontrahentens fælles ansvar for arbejdstagerne i forbindelse med
udførelsen af det arbejde, der er indgået kontrakt om. Dette udvider beskyttelsen af
arbejdstagernes rettigheder med hensyn til løn, forsikringsbidrag, afskedigelsesgodtgørelser
og erstatning i tilfælde af en arbejdsulykke. I Italien blev den maksimale varighed af
midlertidige kontrakter reduceret fra 36 til 24 måneder. Det maksimale antal forlængelser blev
nedsat fra 5 til 4, og forlængelser efter den 12. måned er kun tilladt, hvis der formelt gives en
begrundelse herfor. Loven øgede også de supplerende sociale bidrag, som arbejdsgiverne skal
betale ved forlængelsen af midlertidige kontrakter, med 0,5 procentpoint. Endelig er antallet
af ansatte, der er omfattet af midlertidige kontrakter, blevet forhøjet fra 20 % til 30 % af det
samlede antal ansatte, men den omfatter nu også vikaransatte.
Der indføres visse nyskabelser med hensyn til nye former for arbejde, herunder
arbejdstagere på onlineplatforme og selvstændige.
I Frankrig fik onlineplatforme mulighed
for frivilligt at anvende et socialt charter for så vidt angår selvstændige arbejdstagere. Dette
charter bør bestå af et sæt principper, der gælder for selvstændige arbejdstagere, der er
registreret på onlineplatforme, herunder platformens bidrag til arbejdsulykkesforsikring og
platformenes obligatoriske finansiering af uddannelse for selvstændige arbejdstagere. I
Belgien er brugen af "fleksjob" (som allerede fandtes i hotel-, restaurant- og cateringsektoren)
126
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
udvidet til at omfatte andre sektorer, navnlig detailhandel; pensionister og arbejdstagere, der
har indgået kontrakt på mindst fire femtedele af fuld tid, kan ansøge om et fleksjob. Indtægter
fra fleksjob er ikke underlagt beskatning og bidrag til sociale sikringsordninger på
medarbejdersiden, og arbejdsgiveren betaler et lavere bidrag til sociale sikringsordninger. I
Spanien søger 2017-reformen af loven om selvstændige arbejdstagere at forbedre
jobkvaliteten for selvstændige, herunder social beskyttelse og sikkerhed på arbejdspladsen.
De nye foranstaltninger udvider betalingen af et fast socialt bidrag på 50 EUR fra 6 til 12
måneder og indfører en højere grad af fleksibilitet i forbindelse med fastsættelsen af beløbene.
Reformen gør også pensionsbetalinger forenelige med freelance-arbejde, fremmer en bedre
balance mellem arbejds- og privatliv og giver bedre adgang til uddannelse. I Irland omhandler
forslaget til beskæftigelsesloven fra 2017 en række områder i den nuværende
beskæftigelseslovgivning, for så vidt angår lavtlønnede, mere udsatte arbejdstagere. Formålet
med lovforslaget er at sikre, at medarbejderne på et tidligt tidspunkt informeres bedre om
deres ansættelsesordninger (og deres kernevilkår)
–
arbejdsgiverens manglende overholdelse
af kernevilkårene inden for en fastlagt periode betragtes nu som en ny lovovertrædelse.
Desuden forbydes kontrakter uden et fast timetal nu i de fleste tilfælde; der indføres en
bestemmelse om "intervaltimer", således at ansatte på kontrakter med lavt timetal, der
konsekvent arbejder over i forhold til, hvad der er fastsat i deres kontrakter, har ret til at blive
placeret i et interval af timer, som bedre afspejler virkeligheden; der indføres en højere
minimumsbetaling for ansatte, der indkaldes til at arbejde i en periode, men som rent faktisk
ikke udfører arbejde. I Portugal omfatter den planlagte indførelse af "Contrato Geracao" to
aspekter: indførelse af finansiel støtte til virksomheder, der på samme tid ansætter en ung
arbejdsløs (eller en ung person, der søger et første job) og en ældre langtidsledig og støtte til
ungdomsbeskæftigelse kombineret med en ældre arbejdstageres delvise pensionering.
Nogle medlemsstater har truffet foranstaltninger vedrørende tilrettelæggelsen af
arbejdstiden, dog ikke altid med henblik på større tilpasningsevne.
I Belgien blev en
række forpligtelser vedrørende deltidsarbejde moderniseret og forenklet i 2017, navnlig ved at
begrænse formaliteterne i forbindelse med fastlæggelsen af faste eller fleksible arbejdstider,
anmeldelsen og overvågningen af afvigelser. Desuden trådte den retlige ramme for
"karriereopsparing" i kraft i februar 2018. Hvis der foreligger en aftale herom på sektorniveau
eller virksomhedsniveau, har den ansatte mulighed for at opspare en vis "ferietid", som kan
bruges på et senere tidspunkt. Endelig er proceduren for indførelse af natarbejde og
søndagsarbejde i forbindelse med e-handel blevet forenklet. I Frankrig er anvendelsesområdet
127
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
for
accords de competitivité
("aftaler om konkurrenceevne") blevet udvidet (se kapitel 3.1).
Som led i trepartsaftalen med arbejdsmarkedets parter om reform af arbejdsretten har Portugal
planer om at fjerne den individuelle "timebank" og de kollektive overenskomster baseret på
individuelle aftaler. De aftaler, der allerede er indgået, udløber senest et år efter
gennemførelsen af de nye regler. De nye aftaler vil blive indgået i henhold til kollektive
overenskomster eller koncernaftaler, der skal indgås efter høring af arbejdstagerne.
Foranstaltningen specificerer det daglige antal arbejdstimer, satser for arbejdstagernes
godkendelse og anvendelsen af princippet om den mest fordelagtige behandling.
Flere medlemsstater har vedtaget foranstaltninger til forebyggelse af sort arbejde,
forbedring af sikkerheden på arbejdspladsen og/eller styrkelse af arbejdstilsynet.
I
Bulgarien har en ændring af loven om offentlige udbud siden slutningen af 2017 reguleret
udelukkelsen af en deltager i en offentlig udbudsprocedure, hvis den pågældende i den
foregående treårsperiode er blevet pålagt en sanktion for anvendelse af sort arbejde. Dette
krav gælder også for underleverandører, som hovedsagelig er små virksomheder og
mikrovirksomheder
(ofte
i
bygge-
og
anlægssektoren).
Der
gennemføres
også
oplysningskampagner for at øge risikogruppernes bevidsthed om ulemperne ved
kuvertlønninger, navnlig med hensyn til lavere socialsikringsbidrag. Grækenland har i 2018
afsluttet den automatiske udveksling af oplysninger mellem forskellige ministeriers og
arbejdsmarkedsinstitutioners samt politiets databaser. Desuden blev ordningen med bøder, der
pålægges arbejdsgivere, som ikke har registreret en økonomisk afhængig arbejdstager,
gennemgået med en væsentlig reduktion, hvis arbejdsgiveren ansætter en arbejdstager, der
arbejder sort, på en fuldtidskontrakt inden for 10 dage fra inspektionen (foranstaltningen har
til formål at fremme omdannelsen af sort arbejde til formelt arbejde). I Spanien har den
strategiske plan for 2018-2020, som er aftalt med de selvstyrende regioner og i samråd med
arbejdsmarkedets parter, til formål at styrke arbejdstilsynenes kapacitet og at strukturere deres
aktioner på en konkret og målbar måde. Den lægger også vægt på de udfordringer, der opstår
som følge af de nye former for arbejde, arbejdsvilkårene og forbuddet mod
forskelsbehandling på arbejdspladsen. I Estland forbedrer en ændring af loven om sundhed og
sikkerhed på arbejdspladsen, der blev vedtaget i maj 2018, beskyttelsen mod sundhedsrisici
på arbejdspladsen og sikrer, at sikkerhedsinstrukser og førstehjælpskurser tilpasses
virksomhedens særlige forhold. Som nævnt ovenfor er Slovenien i færd med at træffe
foranstaltninger for at forhindre ulovlig anvendelse af atypiske arbejdsformer. Desuden får
arbejdstilsynet ekstra beføjelser til at undersøge tilfælde af manglende lønudbetaling (en af de
128
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
hyppigste overtrædelser siden 2009). I Cypern vil man fremme en gennemgang af
arbejdstilsynet for at forbedre dets effektivitet med hensyn til at bekæmpe sort arbejde. Dette
omfatter større bødebeløb og indførelse af en elektronisk erklæring om påbegyndelse af
beskæftigelse. Desuden er et nyt lovforslag om oprettelse af et centraliseret arbejdstilsyn
blevet fremsendt til godkendelse i løbet af de kommende måneder. I Portugal er
ansættelsesproceduren for arbejdsinspektører i gang, og der er indledt nye udvælgelsesprøver.
Med henblik på at modvirke sort arbejde eller manglende opgivelse af arbejde har Portugal
desuden planer om at forlænge den maksimale varighed af meget korte arbejdskontrakter fra
15 til 35 dage (med en maksimal årlig varighed på 70 dage hos den samme arbejdsgiver).
Gennemsigtigheden i brugen af vikararbejde vil blive styrket, og det gøres obligatorisk at
oplyse arbejdstageren om årsagen til ophævelsen af en kontrakt mellem brugervirksomheden
og vikarbureauet.
På trods af vedvarende udfordringer har medlemsstaterne kun truffet relativt få
politiske foranstaltninger for at styrke deres aktive arbejdsmarkedspolitikker.
Grækenland er i færd med at indføre et nyt system for gennemførelse af aktive
arbejdsmarkedspolitikker med henblik på at øge effektiviteten af aktiveringspolitikker
gennem bedre profilerings- og matchningsaktiviteter. En bedre målretning af de aktive
arbejdsmarkedspolitikker er fortsat afgørende for at opnå bedre resultater af disse reformer, og
indtil videre er et pilotprojekt for over 2000 arbejdsløse blevet iværksat på ét lokalt
arbejdsformidlingskontor. Cypern har iværksat pilotfasen for et nyligt udviklet overvågnings-
og evalueringssystem for aktive arbejdsmarkedspolitikker, der skal gøre det muligt at gøre
arbejdsmarkedsforanstaltninger mere effektive. Dette vil give de politiske beslutningstagere
mulighed for bedre at udforme og revidere de igangværende arbejdsmarkedsprogrammer. I
Spanien er der udviklet en bred strategisk ramme for koordinering af det nationale
beskæftigelsessystem. Denne foranstaltning fastlægger de organisatoriske rammer for alle
foranstaltninger, der gennemføres i Spaniens nationale beskæftigelsessystem i perioden 2017-
2020,
og
tjener
som
grundlag
for
udformning
og
forvaltning
af
aktive
arbejdsmarkedspolitikker, uddannelsestiltag og mange andre strategier under de regionale
offentlige arbejdsformidlinger og indeholder desuden rammerne for fastlæggelse af
principper, mål, instrumenter og finansielle ressourcer.
Medlemsstaterne prioriterer fortsat tilvejebringelse af mere individuelle tjenester.
I
Estland er man ved at udvide anvendelsesområdet for aktive arbejdsmarkedspolitikker til også
at omfatte visse arbejdstagere for at forebygge arbejdsløshed. Målgruppen omfatter personer,
129
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
der er ansat på tjenesteydelseskontrakter eller autorisationsaftaler, og personer, der tjener
nationale
gennemsnitslønninger.
og
Med
stabile
niveauer
af
udgifter
de
til
aktive
arbejdsmarkedspolitikker
menneskelige
ressourcer
forventes
offentlige
arbejdsformidlinger at tage fat på de vedvarende udfordringer. Ungarn har taget yderligere
skridt til at tackle udfordringerne i forbindelse med den offentlige beskæftigelsesordning ved
at gennemføre ordninger, der styrker overgangen fra disse ordninger til det primære
arbejdsmarked. En jobskabelsesordning kvalificerer beskæftigelsen af en person i offentlige
arbejder som en kategori af primær støtte, mens to andre ordninger enten omfatter
ansættelsesincitamenter eller bonusser eller opretter en mentorordning for personer, der
kommer fra offentlige beskæftigelsesordninger, for at lette deres integration på det primære
arbejdsmarked.
Medlemsstaterne fremmer også stadig foranstaltninger, der har til formål at forbedre
uddannelseselementerne i aktive arbejdsmarkedspolitikker.
I Kroatien har man vedtaget
en ny pakke bestående af ni aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger. I den nye pakke fokuseres
der mere på uddannelse og oplæring på arbejdspladsen, især for unge, ældre arbejdstagere og
langtidsledige. Der vil også blive lagt større vægt på tilskud til selvstændig
erhvervsvirksomhed. Derudover vil der blive ydet tilskud til arbejdsgivere som støtte til at
ansætte af arbejdstagere i alderskategori 50+. Frankrig investerer fortsat i erhvervsuddannelse
og lærlingeuddannelse gennem
Plan d'Investissement dans les compétences
("plan for
investering i kompetencer", se kapitel 3.2). Målet er at give kvalificeret uddannelse til 1 mio.
arbejdsløse med et lavt kvalifikationsniveau og til 800 000 unge NEET'er, til dels gennem
forberedelse til lærlingeuddannelser.
De offentlige arbejdsformidlinger følger deres reformprogram, der har til formål at øge
den institutionelle kapacitet i tider med faldende arbejdsløshed.
I dette øjemed nyder de
offentlige
offentlige
er
behov
arbejdsformidlinger
arbejdsformidlinger.
for
yderligere
i
stigende
grad
har
godt
siden
på
af
deres
deltagelse
i
"benchlearningprojektet", som gennemføres inden for rammerne af det europæiske netværk af
Benchlearning
med
2015
at
støttet
give
de
offentlige
offentlige
arbejdsformidlinger i bestræbelserne på at øge bevidstheden om styrker og områder, hvor der
forbedringer,
henblik
arbejdsformidlingers kunders en bedre service. Da antallet af registrerede jobsøgende er faldet
støt i løbet af de seneste år, har de offentlige arbejdsformidlinger nu til opgave strategisk at
omfordele deres ressourcer ud fra kundernes behov. Visse målgrupper såsom langtidsledige
og et stigende antal ældre arbejdstagere kræver fortsat intensiv støtte, da de fleste offentlige
130
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
arbejdsformidlinger står over for en aldrende kundegruppe. Litauen er i gang med at ændre de
offentlige arbejdsformidlingers arbejde ved at optimere ressourcerne med henblik på at
forbedre arbejdet med kunderne og reducere antallet af sager fra mere end 400 sager til under
300 pr. sagsbehandler. I Cypern fortsætter man med at forbedre og modernisere de offentlige
arbejdsformidlinger i perioden 2014-2020 ved at gennemføre reformforanstaltninger, som
skal styrke de offentlige arbejdsformidlinger. Der er for nylig blevet ansat 20 nye
rådgivere/vejledere for at kunne varetage arbejdsformidlingernes nuværende mandat mere
effektivt i forbindelse med gennemførelsen af ungdomsgarantien og Rådets henstilling om
integration af langtidsledige på arbejdsmarkedet. Yderligere foranstaltninger omfatter
uddannelse af beskæftigelsesrådgivere, uddannelse af sagsbehandlere i de offentlige
arbejdsformidlinger, forbedring af de offentlige arbejdsformidlingers formidlingssystem
(CPS) og oprettelse af en IT-platform, forbedring af tjenester for både jobsøgende og
arbejdsgivere. Spanien har indledt en forbedring af ansættelses- og arbejdsvilkårene i den
offentlige sektor i 2018. Ministeriet og arbejdsmarkedets parter undertegnede et dokument,
der forpligter dem til at fremme foranstaltninger, der giver offentligt ansatte mulighed for at
genvinde deres købekraft, og forbedrer deres arbejdsvilkår. Denne foranstaltning går forud for
en aftale fra april 2017 om at reducere den samlede andel af midlertidige kontrakter i den
offentlige sektor til 8 % i 2020 ved hjælp af udvælgelsesprøver til faste stillinger (ca. 250
000). I Grækenland fortsatte arbejdet med at omstrukturere de offentlige arbejdsformidlinger i
perioden 2017-2018 med henblik på at forbedre de offentlige arbejdsformidlingers virkemåde.
En ny profileringsmetode blev afprøvet i efteråret 2017 og blev generelt indført i 2018. Et nyt
værktøj til vurdering af færdigheder er under udvikling. Ansættelsen af flere
beskæftigelsesrådgivere, der blev indledt i første halvår af 2018, forventes at føre til næsten
en fordobling af antallet af rådgiverne inden udgangen af 2018. Endelig har Østrig indledt
bestræbelser på at evaluere og udforme en mere effektiv forvaltning af de offentlige
arbejdsformidlinger, navnlig ved at gennemgå og revidere alle offentlige arbejdsformidlingers
instrumenter for at sikre en effektiv reintegration på arbejdsmarkedet. Man prioriterer
jobspecifik uddannelse og jobspecifikke kvalifikationer i samarbejde med arbejdsgiverne og
øgede beskæftigelsesincitamenter.
De offentlige arbejdsformidlinger anmodes om at intensivere deres samarbejde med
arbejdsgivere og lokale myndigheder for bedre at kunne opfylde kravene på de
strammere arbejdsmarkeder.
I den forbindelse er de offentlige arbejdsformidlinger i gang
med at udforme omfattende strategier for inddragelse af arbejdsgivere, der definerer
131
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
1981566_0133.png
forskellige tilgange til arbejdsgiversegmentering og tilrettelæggelse af tjenesteydelser til
arbejdsgivere. De fleste offentlige arbejdsformidlinger har indført en central koordinering af
deres tjenesteydelser til arbejdsgiverne, selv om de også yder tjenester for arbejdsgivere på
regionalt og lokalt plan. Derudover bør de offentlige arbejdsformidlinger fastlægge fælles
minimumsstandarder
for
levering
I
Italien
af
og
tjenesteydelser
Spanien
til
arbejdsgiverne,
de
centrale
herunder
offentlige
tilfredshedsundersøgelser.
fremmer
arbejdsformidlinger, ANPAL og SEPE, gensidige læringsaktiviteter mellem regionerne med
henblik på udveksling af god praksis, der gør det muligt at forbedre servicen over for
arbejdsgiverne. I Litauen har de offentlige arbejdsformidlinger planer om at skabe en model
for samarbejde mellem kommunerne og de offentlige arbejdsformidlinger om fælles
foranstaltninger til aktivering af modtagere af social bistand. Denne model skal suppleres med
en gennemførelsesplan.
Medlemsstaterne har fortsat bestræbelserne på at gennemføre Rådets henstilling om
langtidsledighed
83
.
En selvevaluering foretaget af medlemsstaterne i 2018 viste generelt en
stigning på 15 % i forhold til 2016, idet der er opnået de største fremskridt i medlemsstater
med mindre udviklede systemer. Med hensyn til registreringen af de arbejdsløse har landene
vedtaget forskellige tilgange og incitamenter til at tilskynde til registrering. De mest effektive
er tilgange, hvor registrering er knyttet sammen med retten til visse former for fordele eller
ydelser. Der er dog stadig plads til forbedringer i indsatsen over for inaktive i flere
medlemsstater (f.eks. Bulgarien, Estland og Rumænien). Der er også mange tilgange til
oprettelsen af et enkelt kontaktpunkt for tjenester: Nogle lande har forsøgt at integrere alle
tjenester i et enkelt kontaktpunkt (f.eks. Finland, Tyskland og Irland), andre har et
"forbindelsespunkt", der forbinder forskellige institutioner eller myndigheder (f.eks. Cypern
og Nederlandene).
En effektiv koordinering mellem de sociale myndigheder og
beskæftigelsesmyndighederne og arbejdsformidlingerne er stadig en udfordring i mange
medlemsstater (f.eks. Kroatien, Grækenland, Ungarn, Letland, Rumænien og Spanien), som
ofte kompliceres af udfordringer i forbindelse med databeskyttelse og ressourcer. Selv om der
er planlagt foranstaltninger til at forbedre dette, er den praktiske gennemførelse endnu ikke sat
i værk. Der er indgået forskellige aftaler om integration i næsten alle medlemsstater, men der
mangler visse elementer, navnlig de dybtgående analyser, hvor dette er påkrævet. Nogle
medlemsstater (f.eks. Tjekkiet, Grækenland og Slovakiet) har endnu ikke indført
83
Dette afsnit er baseret på konklusionerne i Beskæftigelsesudvalgets tematiske gennemgang af gennemførelsen
af Rådets henstilling om integration af langtidsledige på arbejdsmarkedet af 3. oktober 2018.
En dybtgående
evaluering er pågående og vil blive offentliggjort i begyndelsen af 2019 sammen med en rapport til Rådet.
132
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
foranstaltninger om en mere målrettet/individualiseret tilgang til sagsbehandlingen, som er
forbeholdt de langtidsledige. Der gennemføres en række forskellige aktiviteter som led i
samarbejdet med arbejdsgiverne. Der er generelt indgået aftaler med arbejdsmarkedets parter,
selv om de ikke altid gennemføres på det lokale niveau. Nogle medlemsstater (f.eks.
Grækenland, Portugal, Slovenien og Sverige) har særligt personale i de offentlige
arbejdsformidlinger, som samarbejder med arbejdsgiverne: dette synes at være en god tilgang;
ikke desto mindre er der stadig behov for forbedringer, navnlig i form af mere strategiske
partnerskaber og tilgange, i nogle medlemsstater (f.eks. Kroatien, Frankrig og Italien).
Medlemsstaterne yder mere individualiseret støtte til langtidsledige og bedre integrerede
tjenester.
I Bulgarien indgås der nu aftaler om jobintegration mellem den langtidsledige og
arbejdsformidlingen, som omfatter forslag til specifikke tjenester fra arbejdsformidlingen og
en henvisning til tjenester ydet af andre institutioner. Siden januar 2018 har personale fra
familie- og arbejdsrådgivningen og fra de fælles mobile teams af arbejdsformidlinger og
socialformidlinger leveret omfattende og integrerede tjenester til arbejdsløse i fjerntliggende
områder. I Rumænien har man indledt et pilotprojekt, som har til formål at skabe integrerede
teams, der kan håndtere en række udfordringer på samme tid: sociale, uddannelsesmæssige og
medicinske, også i samarbejde med de offentlige arbejdsformidlinger. Projektet vil anvende
denne tilgang i 139 af de mest ugunstigt stillede lokalområder, der er udvalgt på grundlag af
fattigdomskort og de kriterier, som regeringen har fastlagt. Senere vil projektet efter planen
blive landsdækkende. Slovenien vedtog et socialt aktiveringsprogram for 2017-2020, der har
til formål at fremme social og arbejdsmarkedsmæssig inklusion af de 12 500 personer, der har
vanskeligst ved at finde arbejde, og som er udsatte. Målet er at give disse personer
kompetencer, som vil bringe dem tættere på integrationen på arbejdsmarkedet. I Irland
henvender den frivillige ordning YESS ("Youth Employment Support Scheme" - ordning til
støtte for ungdomsbeskæftigelse) sig til unge jobsøgende, som er langtidsledige, eller som står
over for betydelige hindringer for at finde arbejde. YESS skal give dem mulighed for at lære
grundlæggende arbejdsmæssige færdigheder og sociale færdigheder i et understøttende miljø,
mens de er på et praktikophold. Standardvarigheden for praktikophold er tre måneder, selv om
det vil være muligt at forlænge den til seks eller ni måneder, når en sagsbehandler har
vurderet de fremskridt, der er gjort.
Tilskud og incitamenter er blevet en udbredt politisk foranstaltning til integration af
langtidsledige på arbejdsmarkedet.
Cypern har iværksat et program med incitamenter til
ansættelse af arbejdsløse i den private sektor. Tilskuddet ydes kun for de første 6 måneders
133
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
beskæftigelse. 946 virksomheder deltog i programmet, og omkring 2 472 deltagere kom i
beskæftigelse. I Luxembourg sigter nye foranstaltninger mod at skabe tilskudsbaserede
permanente job til langtidsledige, som matcher arbejdsgivernes nye behov; foranstaltningerne
er rettet mod langtidsledige over 30 år, og ordningen indeholder en specifik bestemmelse for
personer over 50 år, der giver mulighed for en samlet godtgørelse af lønomkostningerne indtil
pensioneringen.
På
den
anden
side
har
Frankrig
i
lyset
af
den
forbedrede
arbejdsmarkedssituation reduceret omfanget af tilskudsbaserede jobordninger (se også afsnit
3.1.2). I Østrig er der truffet foranstaltninger for at nedbringe langtidsledigheden ved at
indføre strammere sanktioner, strenge forpligtelser for de arbejdsløses til at acceptere
jobtilbud, selv ved længere transporttid på op til 2,5 timer pr. dag og ved at kombinere
arbejdsløshedsunderstøttelse og social bistand. Generelt er målet at skabe stærkere
incitamenter for arbejdsløse til at tage imod et jobtilbud og dermed nedbringe arbejdsløsheden
og øge arbejdsmarkedspolitikkens effektivitet. Sverige indførte "introduktionsjob", der er
rettet mod langtidsledige eller nytilkomne indvandrere, som kan kombineres fleksibelt med en
uddannelse. Løntilskuddet til introduktionsjob er begrænset til en bruttoløn på 20 000 SEK pr.
måned (ca. 1 950 EUR), med en grænse på 80 %. I Slovenien er tilskud beregnet til
tidsubegrænset ansættelse af personer over 58 år, indtil de opfylder pensionsbetingelserne.
Der er planlagt prioriteret inklusion for modtagere af arbejdsløshedsunderstøttelse og
kontanthjælpsmodtagere. Tilskuddet beløber sig til 11 000 EUR og udbetales til
arbejdsgiveren i to dele (halvdelen ved ansættelsen og halvdelen efter den 18. månedsløn).
Samarbejdet med den private sektor styrker fortsat overgangen til det primære
arbejdsmarked.
Man er ved at afprøve en række startaftaler i Sverige, som gør det muligt for
langtidsledige, med særlig fokus på udenlandskfødte kvinder, at opnå beskæftigelse hos en
arbejdsgiver, der er omfattet af en kollektiv overenskomst om indgåelse af startaftaler. Disse
aftaler er baseret på et forslag fra arbejdsmarkedets parter og sigter mod at opbygge en ny
model for at få flere mennesker ud på arbejdsmarkedet og for at give arbejdsgiverne et større
udbud af færdigheder fremover, også gennem svenskkurser og andre kortvarige
uddannelsesprogrammer. I Malta er man ved at reviderede den statslige arbejdsordning, der
bringer langtidsledige i arbejde, for at sikre, at personer, der er i fare for at blive udelukket fra
arbejdsmarkedet, er i formel beskæftigelse og er aktive.
De seneste reformer vedrørende arbejdsløshedsunderstøttelse har for det meste haft
fokus på at styrke aktiveringskravene.
I Finland har arbejdsløse jobsøgende siden januar
2018 kun ret til det fulde beløb af arbejdsløshedsunderstøttelsen, hvis de også får betalt
134
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
arbejdsindkomst eller deltager i programmer, der forbedrer deres beskæftigelsesmuligheder
(med visse tærskler). Hvis en jobsøgende ikke udviser den nødvendige aktivitet i
overvågningsperioden på 65 dage, nedsættes den arbejdsløshedsunderstøttelse, der udbetales
for de efterfølgende 65 dage, med 4,65 %. Regeringen er desuden i færd med at udarbejde
lovgivning med krav om, at arbejdsløse jobsøgende skal ansøge om ét job om ugen, da de
ellers vil se en reduktion i deres arbejdsløshedsunderstøttelse. Forslaget er i øjeblikket til
høring blandt arbejdsmarkedets parter, men både arbejdstagere og arbejdsgivere har udtrykt
forbehold over for forslaget, da det kan få arbejdstageren til at forberede ansøgninger uden
intention om at blive ansat. I Slovenien har afskedigede arbejdstagere siden oktober 2017 haft
pligt til at rapportere til arbejdsformidlingen allerede inden for opsigelsesperioden, hvis
ansættelseskontrakten blev opsagt af forretningsmæssige grunde eller på grund af
utilstrækkelig faglig indsats. Hvis dette ikke sker, vil arbejdsløshedsunderstøttelsen i de første
tre måneder af arbejdsløshedsperioden blive nedsat (60 % i stedet for 80 % af
referencelønnen). Derudover har lavtuddannede, hvis erhverv ikke er i stor efterspørgsel,
mulighed for at beholde 20 % af deres arbejdsløshedsunderstøttelse i højst 12 måneder, når de
finder et job. Frankrig vil som en del af loven
Liberté de Choisir son Avenir Professionnel
("frihed til at vælge sin professionelle fremtid") anvende en strengere kontrol med jobsøgning,
som opvejes af øgede skræddersyede foranstaltninger. Erhvervslivet opfordres til at forhandle
om aftaler med henblik på at fremme mere bæredygtige former for arbejde, men hvis de
kollektive forhandlinger slår fejl, kan regeringen gribe ind. Personer, der modtager
arbejdsløshedsunderstøttelse, vil også kunne udøve en deltidsaktivitet på mere restriktive
vilkår. Desuden suppleres arbejdsløshedsunderstøttelsen, som tidligere udelukkende
finansieredes af bidrag til sociale sikringsordninger, med en forhøjelse af det bredere bidrag
"CSG-Contribution sociale généralisée". Fra og med den 1. januar 2019 vil regeringen indlede
forhandlinger
om
arbejdsløshedsforsikring,
som
skal
fastlægge
den
samlede
finansieringsramme og de mål, der skal nås. Selvstændige arbejdstagere og arbejdstagere, som
siger op, vil også få adgang til ydelser på visse betingelser. Spanien har planer om at indføre
et "universelt socialt kort" med det formål at indsamle oplysninger om sociale ydelser, som
alle enkeltpersoner modtager, samt potentielle situationer, der giver ret til sociale ydelser
(f.eks. økonomisk afhængighed, handicap, arbejdsløshed eller storfamilier). Kortet forventes
at forbedre koordineringen mellem forvaltningerne, øge effektiviteten af de sociale ydelser og
i sidste ende bidrage til at udpege sårbare situationer. Udformningen og udviklingen af det
universelle sociale kortsystem blev afsluttet ved udgangen af 2017 med forventet godkendelse
fra 4. kvartal 2018.
135
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
Som en del af de igangværende reformer er betingelserne for berettigelse til
arbejdsløshedsunderstøttelse i nogle tilfælde blevet ændret og ofte gjort strengere.
I
Bulgarien steg den laveste arbejdsløshedsunderstøttelse i 2018 fra 7,2 BGN (ca. 3,7 EUR) til
9 BGN (4,6 EUR) om dagen, med et maksimum på 74,3 BGN (38 EUR). Samtidig er kravene
for at opnå arbejdsløshedsunderstøttelse blevet skærpet
–
den forsikrede skal have arbejdet i
mindst 15 måneder i løbet af de seneste 18 måneder og ikke 9 måneder af de sidste 15, som
det var før. Denne stramning vil sandsynligvis berøre yngre arbejdstagere og personer, som
har større sandsynlighed for at have afbrud i deres beskæftigelse
–
navnlig sæsonarbejdere og
arbejdstagere i usikre ansættelsesforhold. Portugal har valgt en anden tilgang og har reduceret
garantiperioden for adgang til den første arbejdsløshedsunderstøttelse efter udløbet af en
tidsbegrænset kontrakt fra 180 til 120 dage. I Østrig er der planlagt en pakke af
foranstaltninger med henblik på at nedbringe langtidsledigheden ved at stramme
mobilitetsreglerne for modtagere af arbejdsløshedsunderstøttelse (accept af jobtilbud selv med
længere transporttid op til 2,5 timer pr. dag), afskaffe forlængelsen af retten til
arbejdsløshedsunderstøttelse som følge af sygdom (bortset fra indlæggelse) og begrænse
varigheden af den marginale beskæftigelse ved modtagelse af arbejdsløshedsunderstøttelse.
Generelt er målet at skabe stærkere incitamenter for arbejdsløse til at tage imod et jobtilbud
og dermed reducere arbejdsløsheden og øge arbejdsmarkedspolitikkens effektivitet.
Nogle medlemsstater traf foranstaltninger til at fremme arbejdstagernes og de lærendes
mobilitet (både internt og eksternt) med henblik på at øge beskæftigelsesegnetheden og
forbedre færdighedsudvikling og/eller tiltrække udenlandske arbejdstagere i sektorer,
hvor der er mangel på arbejdskraft.
I 2018 indførte Finland foranstaltninger, som skal
støtte regional mobilitet og transporttid blandt arbejdsløse jobsøgende, herunder ydelse af
mobilitetstillæg (der nu også gælder for deltidsarbejde med en arbejdstid på under 18 timer
om ugen, arbejdsrelateret uddannelse) og målrettede oplysninger om økonomisk støtte til
mobilitet. Der kan ydes et højere mobilitetstillæg i tilfælde af usædvanlig lang transporttid.
Arbejdsmarkedets parter blev hørt om reformen. I Letland blev de mobilitetsfremmende
foranstaltninger for arbejdsløse udvidet i 2018 til også at omfatte hovedstaden (Riga, tidligere
udelukket).
jobtilbud
i
Foranstaltningen omfatter regional mobilitet for personer, der accepterer et
andre
regioner,
men
også
personer,
der
er
omfattet
af
aktive
foranstaltninger,
herunder
ungdomsgarantien,
tilskudsbaseret
arbejdsmarkedspolitiske
beskæftigelse og erhvervsuddannelse. Formålet med støtteforanstaltningerne er at tiltrække
fagfolk fra sundhedssektoren (læger og sygeplejersker) til at arbejde i regioner uden for Riga,
136
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
1981566_0138.png
og foranstaltningerne blev iværksat i december 2017. Desuden blev der i Letland godkendt en
liste over 237 erhverv med høje færdigheder, hvor der i øjeblikket er stor mangel på
arbejdskraft, og som kunne tiltrække tredjelandsstatsborgere. Der gælder en række
præferencebetingelser for arbejdstagere, der ønsker at modtage et blåt EU-kort i disse tilfælde.
I Polen forventes oprettelsen af det nationale agentur for akademisk udveksling i 2017 at
fremme de polske universiteters internationalisering gennem kvalitetsstøtte til akademisk
mobilitet. I Bulgarien har man godkendt en forenklet procedure for godkendelse af det blå
kort til tredjelandsstatsborgere for at afhjælpe den konstaterede mangel på kvalificerede
specialister inden for informations- og kommunikationsteknologi, ingeniører inden for
industriproduktion og andre relevante områder. Ændringerne vil også gøre det muligt at
udstede det blå kort i en periode på op til 4 år, hvor det tidligere blev udstedt for et år. I
Estland fritager en ændring af "udlændingeloven" højkvalificerede specialister fra
immigrationskvoter og forlænger den maksimale varighed af kortvarig ansættelse til 12
måneder, samtidig med at immigrationskvoten forbliver uændret.
Inddragelsen af de nationale arbejdsmarkedsparter i udformningen og gennemførelsen
af beskæftigelsesmæssige og sociale reformer og politikker varierer fra medlemsstat til
medlemsstat.
Kvaliteten af og rammerne for denne inddragelse afspejler mangfoldigheden i
de nationale institutionelle rammer og den sociale dialog med en markant mangel på rettidig
og meningsfuld dialog i adskillige medlemsstater. Samtidig har arbejdsmarkedets parter i de
seneste 18 måneder været involveret i udformningen af relevante politiske reformer i flere
medlemsstater
84
. Ny lovgivning og nye foranstaltninger vedrørende arbejdsmarkedets
funktion er blevet drøftet eller aftalt i lande som Bulgarien, Kroatien, Danmark, Finland,
Nederlandene, Portugal og Sverige (integration af migranter). Som det også fremgår af afsnit
3.1, har arbejdsmarkedets parter forhandlet om reformer af rammerne for lønfastsættelse i en
række lande. I Estland har regeringen besluttet at genoptage de regelmæssige trepartsmøder
med arbejdsmarkedets parter, som har været afbrudt siden 2002. I lande som Bulgarien,
Estland, Polen, Portugal og Spanien har man ført forhandlinger om fastsættelse eller
forhøjelse af mindstelønninger. Arbejdsmarkedets parter deltog i debatten om reformer af
social beskyttelse og/eller arbejdsløshedsunderstøttelse i bl.a. Kroatien, Frankrig, Finland,
Tyskland,
Portugal
og
Slovenien.
Uddannelses-
og
erhvervsuddannelsespolitikker,
lærlingeuddannelse og reformer samt nye politikker vedrørende livslang læring er blevet
84
En detaljeret analyse af inddragelsen af arbejdsmarkedets parter i de seneste reformer findes i Eurofound
(2019), "Social dialogue practices within the context of the EU Semester", som offentliggøres snarest.
137
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
drøftet med deltagelse af arbejdsmarkedets parter i Tjekkiet, Danmark, Frankrig, Letland,
Nederlandene og Polen.
138
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
1981566_0140.png
3.4. Retningslinje 8: Fremme lige muligheder for alle, støtte social inklusion og
bekæmpe fattigdom
I dette afsnit gennemgås gennemførelsen af beskæftigelsesretningslinje nr. 8, som anbefaler
medlemsstaterne at modernisere deres socialsikringssystemer for at fremme lige muligheder
og bekæmpe fattigdom og social udstødelse. Det giver indledningsvis et overblik over den
sociale situation i medlemsstaterne ved hjælp af nøgleindikatorer, herunder disponibel
indkomst, ulighed, fattigdom og social inklusion, tilstrækkelige pensioner, adgang til boliger,
sundhedsydelser
og
langtidspleje.
inden
I
afsnit
for
3.4.2
berettes
om
medlemsstaternes
herunder
langtidspleje,
politikforanstaltninger
mindsteindkomstordninger,
socialsikringssystemerne,
boligpolitikker,
pensioner,
familieydelser,
sundhedsydelser og integrering af personer med handicap.
3.4.1. Nøgleindikatorer
Husstandsindkomsterne fortsatte deres stigning i næsten alle EU-lande i 2016
85
.
Husholdningernes disponible realindkomst (GDHI) pr. indbygger
86
steg i alle medlemsstater
med undtagelse af Grækenland, hvor der blev registreret et mindre fald. Generelt skete
forbedringerne hurtigere i lande, der for nylig er blevet optaget i EU, såsom Bulgarien, Polen,
Rumænien og Litauen, og langsommere for lande, der har været medlemmer i længere tid,
såsom Østrig, Italien, Frankrig, Belgien og Luxembourg, og udviklingen var endda negativ
for Grækenland og Det Forenede Kongerige. Dette afspejler den vedvarende konvergens, idet
Bulgarien og Polen i øjeblikket klarer sig bedst i denne henseende. I en række lande ligger
husholdningernes reale disponible bruttoindkomst pr. indbygger dog fortsat betydeligt under
niveauet før krisen. Dette er navnlig tilfældet for Grækenland og Cypern, hvor niveauerne i
2016 var på henholdsvis ca. 69 % og 82 % af de niveauer, der blev registreret i 2008 (begge
lande er markeret som "situationen er kritisk"). I Italien, Irland, Spanien, Østrig, Belgien,
Portugal (lande, som "bør holdes øje med" ) og Slovenien ("gennemsnitlig") lå den reale
GDHI pr. indbygger på mellem 90 % og 100 % af 2008-værdien. I alle disse lande, med
Pr. 26. oktober 2018 var data for 2017 kun tilgængelige for 18 medlemsstater. En ajourføring vil blive
fremlagt i den endelige udgave af den fælles beskæftigelsesrapport.
86
Husholdningernes disponible realindkomst måles ved hjælp af den "ukorrigerede indkomst" (dvs. uden
inddragelse af sociale overførsler i naturalier) i faste priser. Data var ikke tilgængelige for HR, og MT den 26.
oktober 2018.
85
139
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
1981566_0141.png
undtagelse af Slovenien, haltede vækstraten i 2016 bagefter (det uvægtede) EU-gennemsnit,
og den var endda negativ for Grækenlands vedkommende.
Figur 59: Husholdningernes reale disponible bruttoindkomst (GDHI) pr. indbygger,
indeks 2008 = 100 og årlig ændring (nøgleindikator på den sociale resultattavle)
Kilde: Eurostat, nationalregnskaber [nasq_10_nf_tr and namq_10_gdp], egne beregninger. Periode: Niveauer for
2016 og årlige ændringer i forhold til 2015. Note: Akserne er centreret omkring det uvægtede gennemsnit for
EU. Forklaringen findes i bilaget. Data for HR og MT ikke tilgængelige den 26. oktober 2018.
De fleste lande oplevede en yderligere væsentlig forbedring i andelen af personer, der er
i risiko for fattigdom eller social udstødelse (AROPE) i 2017
87
.
Virkningerne af det
økonomiske opsving er blevet synlige med en faldende risiko for fattigdom eller social
udstødelse, hvilket nu ses i alle medlemsstater, dog med undtagelse af en håndfuld
medlemsstater (se også afsnit 1.2). Forbedringerne er især synlige i Rumænien, Cypern og
Polen, hvor AROPE-tallene faldt med mere end 2 %. I modsætning hertil ses der i AROPE-
tallene for Danmark, Nederlandene og Østrig en beskeden stigning i løbet af året, om end
Se kapitel 1.2 for definitioner af risiko for fattigdom eller social udstødelse og dens underkomponenter. Note:
EU-indkomststatistikken SILC gælder for det foregående indkomstår. Derfor henviser EU SILC-tal 2017 for
AROP, S80/S20 osv. til indkomståret 2016.
87
140
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
1981566_0142.png
udgangspunktet var lavt. Situationen er fortsat "kritisk" i Bulgarien og Grækenland i
betragtning af det stadig meget høje niveau med kun et moderat fald i løbet af det seneste år.
Den negative korrelation mellem tendenser og niveauer (se figur 60) tyder på, at der fortsat er
konvergens mellem medlemsstaterne. Blandt de forskellige aldersgrupper har unge i alderen
18-24 år størst risiko for fattigdom eller social udstødelse med en procentsats på 29,1 %.
Denne indikator var i bedring i de fleste medlemsstater, hvilket afspejler en faldende
ungdomsarbejdsløshed.
Figur 60: Procentdel af befolkningen, der er i risiko for fattigdom eller social udstødelse,
2017 og ændring i forhold til det foregående år (nøgleindikator på den sociale
resultattavle)
Kilde: Eurostat, SILC. Periode: Niveauer for 2017 og årlige ændringer i forhold til 2016. Note: Akserne er
centreret omkring det uvægtede gennemsnit for EU. Forklaringen findes i bilaget. Data for IE og UK forelå ikke
den 26. oktober 2018.
Selv om andelen af børn (0-17 år), der er i risiko for fattigdom og sociale udstødelse, er
faldende, ligger den fortsat et godt stykke over tallene for den almindelige befolkning i
141
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
de fleste medlemsstater.
I 2017 faldt AROPE-tallet i alle de medlemsstater, som ligger over
EU-gennemsnittet (24,5 %). Det er dog stadig særlig højt i Rumænien (41,7 %), Bulgarien
(41,6 %) og Grækenland (36,2 %). I nogle medlemsstater, hvor børnefattigdommen ligger
under gennemsnittet, har tendensen derimod været meget fladere, og afspejler i høj grad
migrantbørns situation. Dette er tilfældet i Østrig, Belgien, Frankrig og Sverige. I
aldersgruppen 25-54 år faldt andelen med 1 procentpoint til 21,9 %. Personer på 55 år og
derover er fortsat den gruppe, der er mindst tilbøjelig til at blive ramt af fattigdom eller
udstødelse med en procentsats på 20,5 %.
Personer med migrantbaggrund oplever en betydeligt højere risiko for fattigdom eller
social udstødelse.
I 2017 var AROPE-andelen mere end dobbelt så høj blandt personer, der er
født uden for EU, som blandt indfødte (41 % sammenlignet med 20,7 %). Denne forskel var
særligt udtalt i Belgien (37,1 procentpoint), Sverige (29,6 procentpoint) og Danmark (25,8
procentpoint), men var mindre i Polen (4,6 procentpoint), Portugal (6,8 procentpoint) og
Tjekkiet (7,8 procentpoint).
142
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
1981566_0144.png
Figur 61: Underindikatorer for fattigdomsrisiko eller social udstødelse
Kilde: Eurostat, SILC. Note: Indikatorerne er rangordnet af AROPE i 2017. Data for IE og UK for
2017 forelå ikke den 26. oktober 2018. EU27-værdier anvendt for 2008 (data for HR ikke
tilgængelige).
Andelen af EU's befolkning, der er i risiko for fattigdom, faldt i 2017 i de fleste
medlemsstater efter tre års stabilitet.
De største fald blev registreret i (Polen -2,3
procentpoint), Rumænien (1,7 procentpoint) og Ungarn (-1,1 procentpoint). Derimod steg
indikatoren i Luxembourg (+ 2,2 procentpoint), Litauen (+1,0 procentpoint), Bulgarien (+0,5)
og Nederlandene (+0,5). I alle undtagen seks medlemsstater var andelen af personer, der er i
risiko for fattigdom, fortsat højere i 2017 end i perioden før krisen (2008) (figur 61).
Eurostatsforeløbige skøn peger i retning af yderligere fald i AROP i Grækenland, Rumænien
og Portugal og en stigning i Det Forenede Kongerige.
Andelen af personer, der lider alvorlige materielle afsavn, nåede det hidtil laveste
niveau.
Næsten alle medlemsstater oplevede et fald i 2017. Rumænien oplevede den største
årlige tilbagegang med 4,1 procentpoint. Der er fortsat betydelige forskelle mellem
143
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
1981566_0145.png
medlemsstaterne, hvor Finland og Nederlandene registrerer procentsatser for alvorlige
materielle afsavn på under 3 %, mens Bulgarien i den anden ende af spektret har en andel på
30 % efterfulgt af Grækenland (21,1 %) og Rumænien (19,4 %). En lidt større andel af
kvinder (6,9 %) oplever alvorlige materielle afsavn sammenlignet med mænd (6,4 %). Der
registreredes et fald på tværs af alle aldersgrupper, hvor unge 18-24-årige stadig havde størst
sandsynlighed for at lide alvorlige materielle afsavn (7,9 %), efterfulgt af børn i alderen 0-17
år (7,2 %), den største aldersgruppe (25-54 år) (6,7 %) og ældre; dvs. over 65 (6,3 %).
Andelen af personer, som lever i næsten arbejdsløse husstande, er faldet.
I 20
medlemsstater er andelen af befolkningen i alderen 0-59 år, der lever i husstande, hvor voksne
arbejder under 20 % af arbejdspotentialet, faldet i 2017. På trods af forbedringerne har kun 9
medlemsstater andele, der ligger under niveauet før krisen. De største fald fra år til år blev
registreret i Spanien (-2,1 procentpoint), Grækenland (-1,6 procentpoint) og Rumænien (-1,3
procentpoint). Samtidig stiger fattigdomsrisikoen for dem, der bor i næsten arbejdsløse
husstande, i et flertal af medlemsstaterne og nåede op på 79,9 % i Slovakiet, 78,2 % i Litauen
og 77,8 % i Letland.
Det er fortsat en udfordring at nedbringe fattigdommen blandt personer i beskæftigelse.
Som det også fremgår af afsnit 3.1, forblev andelen af fattigdomstruede personer i
beskæftigelse stabil i 2017 på trods af et generelt fald i andelen af personer, der er i risiko for
fattigdom. I syv medlemsstater var mere end én ud af ti personer i arbejde i risiko for
fattigdom. Selv om den er faldende, var andelen af fattige i beskæftigelse højest i Rumænien
(17,4 % i 2017, et fald fra 19,7 % i 2014), hvor usikker beskæftigelse er et vigtigt element.
Der blev også registreret høje procentsatser i Luxembourg (13,7 %) og Spanien (13,1 %),
hvor et vigtigt element var fattigdomsrisikoen for arbejdstagere med midlertidige kontrakter.
På den anden side var andelen af fattige i beskæftigelse under 5 % i tre lande (Finland,
Tjekkiet og Irland).
Fattigdomsgraden er faldet for første gang siden 2008, men er dog stadig høj i forhold til
niveauet fra før krisen.
Den relative fattigdomsrisikokløft, der måler den gennemsnitlige
afstand fra fattigdomstærsklen for dem, der er truet af fattigdom
88
, har været stigende i de
fleste medlemsstater i perioden efter krisen. I året frem til 2017 faldt tallet dog i 11
medlemsstater og forblev stort set uændret i 5 medlemsstater med et gennemsnitligt fald fra
88
Den relative medianfattigdomsrisikokløft beregnes som forskellen mellem den ækvivalerede indkomst for
personer under fattigdomsrisikotærsklen og ved fattigdomsrisikotærsklen udtrykt som en procentdel af
fattigdomsrisikotærsklen (60 % af den nationale ækvivalerede indkomst).
144
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
1981566_0146.png
26,2 % til 25,4 %. Ændringen skyldtes forbedringer i fattigdomsgraden for befolkningen i den
erhvervsaktive alder og især for børn. Tallet er fortsat højt (over 30 %), navnlig i Rumænien,
Spanien, Bulgarien og Grækenland. Til gengæld var fattigdomsgraden blandt personer på 65
år og derover stabil. De største forbedringer blev observeret i Italien, Ungarn og Rumænien.
Personer med handicap har væsentligt større sandsynlighed for at leve i risiko for
fattigdom eller social udstødelse end personer uden handicap.
I 2016 var 30,1 % af de
handicappede i EU i risiko for fattigdom eller social udstødelse, sammenlignet med 20,9 % af
personer uden handicap
89
, hvilket svarer til en forskel på 9,2 procentpoint. Denne forskel er
mere udtalt for personer i den erhvervsaktive alder (16-64), idet 37,6 % af de handicappede i
denne gruppe er i risiko for fattigdom eller social udstødelse i 2016 i forhold til 21 % af de
handicappede over 65 år
90
. Graden af handicap er en meget vigtig forklarende faktor, idet
36,1 % af de personer i EU på 16 år eller derover, som havde et alvorligt handicap i 2015, var
i risiko for fattigdom eller social udstødelse, sammenlignet med 27,4 % for personer med et
moderat handicap og 20,8 % for personer uden handicap.
Indkomstuligheden faldt en anelse i 2017 for første gang siden krisen.
Andelen af
indkomsterne for de rigeste 20 % faldt i et flertal af medlemsstaterne sammenlignet med
andelen af indkomsterne for de fattigste 20 % (figur 62), selv om kvintilsatserne for
indkomsterne i 2017 stadig var højere end niveauet fra 2008 i de fleste af medlemsstaterne. I
2017 blev de højeste niveauer af indkomstulighed med S80/S20-indikatorer over 6, observeret
i Letland, Estland, Litauen og Bulgarien (alle markeret som "situationen er kritisk" med en
betydelig stigning i sidstnævnte land). Selv om niveauerne stadig er høje, er der dog
observeret betydelige fald i Rumænien, Grækenland og Italien ("svag, men i bedring").
Forbedringerne har skyldtes hurtigere stigninger i de fattigere husholdningers indkomster i
forhold til medianen i 10 medlemsstater, hvilket tyder på, at opsvinget var begyndt at nå ud til
de mest udsatte.
89
EU-SILC (2017),
people
at risk of poverty or social exclusion by level of activity limitation, sex and age
[hlth_dpe010].
90
ibid.
145
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
1981566_0147.png
Figur 62: Kvintilsatsen for indkomster og årlig ændring (nøgleindikator på den sociale
resultattavle)
Kilde: Eurostat, SILC. Periode: Niveauer for 2017 og årlige ændringer i forhold til 2016. Note: Akserne er
centreret omkring det uvægtede gennemsnit for EU. Forklaringen findes i bilaget. Data for IE og UK forelå ikke
den 26. oktober 2018.
Udgifterne til social beskyttelse fortsatte med at stige i samtlige medlemsstater, men der
er dog stadig store forskelle medlemsstaterne imellem
91
.
I faste priser steg udgifterne til
social beskyttelse i alle medlemsstaterne fra 2014 til 2015
92
. I procent af BNP steg udgifterne
til social beskyttelse imidlertid kun i 7 lande, mens de faldt i 16 lande. Dette skyldtes
hovedsagelig et fald i andelen af udgifter til arbejdsløshedsunderstøttelse i overensstemmelse
med forbedringen af vilkårene på arbejdsmarkedet. Derimod steg udgifterne til sygdom og
sundhedspleje i procent af BNP i 10 lande og faldt i 12 lande. Udgifterne til social beskyttelse
i procent af BNP var generelt højest i Frankrig (31,9 %), Danmark (31,1 %) og Finland
91
92
Baseret på ESSPROS-data. Der foreligger ikke nyere data for PL.
Se
også
Europa-Kommissionen (2018), Employment and Social Developments in Europe. Annual Review
2018. Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor.
146
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
(31,1 %). På den anden side udgjorde de mindre end 15 % af BNP i Litauen (14,8 %), Letland
(14,7 %) og Rumænien (14,3 %).
De sociale overførselsindkomsters indvirkning på fattigdomsnedbringelsen er faldet i
beskedent omfang i tråd med de reducerede automatiske stabiliseringseffekter i en fase
med økonomisk ekspansion.
Der er dog stadig betydelige forskelle mellem medlemsstaterne
(figur 63). Sociale overførselsindkomster ekskl. pensioner reducerede fattigdomsrisikoen med
32,4 % i 2017 mod 33,2 % i 2016, hvilket er en videreførelse af en tendens præget af
forbedrede arbejdsmarkedsforhold og tilsvarende mere dynamiske beskæftigelsesindkomster
end sociale overførsler. Omfanget af overførselsindkomster, der mindsker fattigdommen,
varierer betydeligt fra medlemsstat til medlemsstat, og i mange lande med den højeste
fattigdomsrisiko er virkningen af de sociale overførselsindkomster også svagest (Grækenland,
Rumænien, Italien, Bulgarien og Letland).
147
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
1981566_0149.png
Figur 63: De sociale overførselsindkomsters indvirkning (med undtagelse af pensioner)
på fattigdomsnedbringelsen og årlig ændring (nøgleindikator på den sociale
resultattavle)
Kilde: Eurostat, SILC. Periode: Niveauer for 2017 og årlige ændringer i forhold til 2016. Note: Akserne er
centreret omkring det uvægtede gennemsnit for EU. Forklaringen findes i bilaget. Data for IE og UK forelå ikke
den 26. oktober 2018.
Selvstændige og atypiske arbejdstagere er udsat for større økonomisk usikkerhed med
begrænset adgang til social beskyttelse
93
.
I 2017 havde selvstændige erhvervsdrivende ikke
adgang til arbejdsløshedsunderstøttelse i elleve lande, ingen obligatorisk sygdomsbeskyttelse i
tre lande, og ingen beskyttelse mod arbejdsulykker og arbejdsskader i ti lande
94
. Atypiske
arbejdstagere har normalt samme formelle dækning i de fleste sociale ydelsesordninger, selv
om dette ofte ikke gælder for visse kategorier af arbejdstagere (f.eks. lejlighedsvise
arbejdstagere eller sæsonarbejdere, arbejdstagere med tilkaldekontrakter og arbejdstagere med
93
94
Dette emne er til dels også behandlet i kapitel 3.3.
Dokumentation i dette og følgende afsnit er baseret på Europa-Kommissionen, SWD (2018) 70 final - "Impact
Assessment Accompanying the Proposal for a Council recommendation on access to social protection for
workers and the self-employed".
148
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
1981566_0150.png
vikarkontrakter, kontrakter på civilretligt grundlag og nultimerskontrakter er ofte udelukket
fra deltagelse i de relevante ordninger). Generelt oplever atypiske arbejdstagere og
selvstændige erhvervsdrivende hindringer i forbindelse med effektiv dækning, nemlig evnen
til at opbygge og gøre brug af passende rettigheder i tilfælde af behov, i mindst 24
medlemsstater
95
(minimumsoptjeningsperioder, ventetider, manglende mulighed for at
overføre socialsikringsrettigheder).
Det er fortsat vanskeligt at bevare og overføre optjente rettigheder til en anden ordning
efter erhvervsskift.
I takt med at arbejdslivet ændrer sig, får denne fleksibilitet stadig større
betydning, og en manglende mulighed for overførsel kan hindre dynamikken på
arbejdsmarkedet og matchningen af udbud og efterspørgsel. For arbejdstagere, der flytter
mellem sektorer eller arbejdsformer, gør manglende regulering arbejdsskift vanskelige i
mindst fire medlemsstater, mens ekstremt høje omkostninger og forskellige regler for de
forskellige ordninger også er blevet udpeget som en hindring for disse overgange i flere
medlemsstater.
Endelig
forhindrer
manglen
på
gennemsigtige
oplysninger
om
socialsikringsrettigheder borgerne i at træffe informerede beslutninger i mange lande. Selv om
der findes generelle oplysninger om socialsikringsordninger i alle medlemsstater, undtagen
fem, findes der kun personlige oplysninger i ca. halvdelen af dem (f.eks. findes der en
simulering af pensioner i Tyskland, Frankrig, Spanien, Det Forenede Kongerige og Polen).
Mindsteindkomstordninger bør kombinere en passende støtte med adgang til at gøre det
muligt for varer og tjenester og incitamenter til at (gen)integrere sig på
arbejdsmarkedet for dem, der kan arbejde,
som det understreges i den europæiske søjle for
sociale
rettigheder.
Den
sammenlignende
analyse
af
særlige
træk
ved
mindsteindkomstordninger og deres samspil med andre ydelsesordninger og aktiverings- og
støtteforanstaltninger kan give en nyttig viden om deres effekt. Analysen i de følgende afsnit
bygger på benchmarkingen af mindsteindkomstydelser, der blev gennemført i 2017-18 i
Udvalget
for
Social
Beskyttelse
96
.
Denne
benchmarkingramme
fokuserer
på
mindsteindkomstydelser for den erhvervsaktive befolkning, som er arbejdsdygtige men ikke
er i beskæftigelse, og som hverken er berettigede til eller har fået tildelt sociale
forsikringsydelser.
95
96
AT, BE, BG, CZ, DE, DK, EE, EL, ES, FI, FR, HU, HR, IT, LU, MT, NL, PL, PT, SE, SI, RO, SK og UK.
Godkendt af Udvalget for Social Beskyttelse i juni 2018.
149
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
1981566_0151.png
Tilstrækkeligheden af mindsteindkomstydelser varierer betydeligt fra medlemsstat til
medlemsstat.
Mindsteindkomstydelsernes tilstrækkelighed kan måles ved at sammenligne
modtagernes indkomst med den nationale fattigdomsgrænse (som et tegn på, om ordningerne
afhjælper fattigdom) og med modtagernes indkomst i forhold til en lavtlønnet arbejdstager
97
(for at give en indikation af ordningernes aktiveringsdimension og eventuelle afskrækkende
virkninger). De to indikatorer giver næsten de samme resultater for så vidt angår
mindsteindkomstens tilstrækkelighed i medlemsstaterne i 2016
98
(figur 64). Når man ser på
husstande med én person, var tilstrækkeligheden i 2016 højest i Nederlandene, Irland,
Danmark og Luxembourg. I disse medlemsstater oversteg ydelsesniveauet 80 % af den
nationale fattigdomsgrænse (fastsat til 60 % af den nationale median for ækvivaleret
disponibel indkomst efter overførselsindkomster). Navnlig for Nederlandenes vedkommende
udgjorde ydelsen 106 % af fattigdomstærsklen og hjalp faktisk modtagerne ud af fattigdom. I
den lave ende er mindsteindkomsten i Bulgarien, Rumænien, Ungarn, Slovakiet og Litauen på
under 40 % af fattigdomsgrænsen eller en tredjedel af indkomsten for en lavtlønnet
arbejdstager i 2016.
97
En "lavtlønnet arbejdstager" defineres i benchmarkingrammen som en person, der tjener 50 % af den
gennemsnitlige nationale bruttoløn.
98
Indikatorerne er baseret på de seneste tilgængelige oplysninger i OECD's skattemodel. Der foreligger ikke
oplysninger for CY. Oplysningerne om IT og EL omfatter ikke de nyligt indførte mindsteindkomstordninger, og
de er ikke medtaget i denne analyse.
150
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
1981566_0152.png
Figur 64: Modtagere af nettomindsteindkomst i % af fattigdomsgrænsen (udjævnet over
tre år) og i procent af en lavtlønsmodtagerindkomst (2016).
Kilde: Eurostat, OECD. Note: Der foreligger ikke oplysninger for CY. Oplysningerne om IT og EL omfatter
ikke de nyligt indførte mindsteindkomstordninger i 2017. De seneste tilgængelige oplysninger om
fattigdomsgrænser i IE, HR og UK er for indkomståret 2015.
Mindsteindkomstydelsernes tilstrækkelighed påvirker navnlig fattigdomsgraden blandt
modtagerne.
Den relative fattigdomsrisikokløft
99
for befolkningen i den arbejdsdygtige alder
(16-64 år) faldt for første gang marginalt i 2017 i tråd med den samlede indikator, men ligger
fortsat et godt stykke over niveauet før krisen. Fattigdomsrisikokløften er betydeligt større for
personer i alderen 18-59 år, der bor i næsten arbejdsløse husstande (figur 65). Data fra EU
SILC 2016 viser, at fattigdommen var størst blandt personer fra (næsten) arbejdsløse
husstande i Litauen, Bulgarien, Letland, Italien og Rumænien (over 50 %). Kløften var
derimod mindst i Finland, Nederlandene og Irland (under 20 %). Fattigdomskløften for
personer, der bor i næsten arbejdsløse husstande, peger i retning af svagheder i ydelsernes
tilstrækkelighed og velfærdssystemets dækning (som også anført i årsrapporten for 2018 fra
Udvalget for Social Beskyttelse).
99
Se fodnote 88 for en definition af den relative fattigdomsrisikokløft.
151
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
1981566_0153.png
Figur 65: Relativ fattigdomsrisikokløft for personer i aldersgruppen 18-59 år fra næsten
arbejdsløse husstande (2016)
Kilde: Eurostat, SILC.
Alle medlemsstater gør brug af trangsvurdering sammen med andre adgangskrav i
forbindelse med mindsteindkomstordninger.
Strengere adgangskrav
100
indebærer en lavere
dækning og omvendt. En indtægtskontrol er den mest almindeligt anvendte metode til
målrettet af udpege dem, der lever i fattigdom
101
. En indtægtskontrol omfatter alle
husstandsmedlemmers ressourcer (dvs. indkomst, aktiver, fast ejendom eller løsøre) og ikke
kun ansøgerens. I de fleste medlemsstater er den tærskel, der anvendes til kontrol af indtægter,
det maksimale beløb, der kan ydes (og den faktiske støtte udgør forskellen mellem det
maksimale niveau for ydelsen og en persons eller husstandens indtægter), mens flere
medlemsstater også ser bort fra en del af den personlige indtjening, hvilket har en positiv
indvirkning på ordningernes dækning og bidrager til at mindske fattigdom blandt personer i
beskæftigelse. Andre krav såsom dem, der vedrører bopæl, påvirker også ordningernes
dækning (da dette kan mindske dækningen for personer, der er udsat for mobilitet i
hjemlandet eller hjemløshed).
100
101
Antal personer, der opfylder kravene og kan få fordel af en ordning.
Dette adskiller sig fra det teoretiske begreb "universel basisindkomst", hvor alle borgere får en vis indkomst
uanset deres situation. For yderligere oplysninger, se Europa-Kommissionen (2018), Employment and Social
Developments in Europe,
Annual Review
2018, s. 142.
152
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
1981566_0154.png
Modtagere af mindsteindkomster har større vanskeligheder med at få adgang til
forskellige naturalydelser.
Adgang til tjenester (målt på dækning af uopfyldte behov for
lægebehandling, høje boligudgifter og manglende deltagelse i uddannelse i forbindelse med
erhvervsmæssig aktivitet
102
) er et væsentligt element i integrerede strategier for aktiv
integration. I 2016 var adgangen til disse ydelser for personer i alderen 18-59 år, der var i
risiko for fattigdom, og som boede i næsten arbejdsløse husstande, generelt lavere end for
personer i samme aldersgruppe, som ikke var i risiko for fattigdom og ikke boede i næsten
arbejdsløse husstande. Når man ser på de resultater på tværs af tjenesterne, er Finland, Ungarn
og Det Forenede Kongerige de eneste medlemsstater, hvor forskellen i adgang til
tjenesteydelser ligger under EU-gennemsnittet i 2016 på alle tre områder. Til gengæld synes
forskellen i adgangen at ligge over EU-gennemsnittet på alle tre områder i Grækenland og
Letland. Nærmere bestemt opleves de største forskelle i uopfyldte behov for lægehjælp i
Letland (14,8 procentpoint) og Grækenland (34,1 procentpoint), mens de laveste var i
Danmark, Spanien, Nederlandene og Det Forenede Kongerige (mindre end 1 procentpoint).
På boligområdet blev de største forskelle i høje boligudgifter observeret i Danmark,
Grækenland, Østrig og Italien (over 50 procentpoint), mens de mindste forskelle sås i Malta,
Cypern, Irland og Finland (under 20 procentpoint)
103
. Inden for voksenuddannelse var der i
2016 negative forskelle i Sverige og Danmark, hvor der var bedre adgang for personer med
risiko for fattigdom fra husstande med meget lav arbejdsintensitet, og i Malta og Det
Forenede Kongerige var der ingen forskelle. De største forskelle blev observeret i Letland,
Spanien og Litauen (over 16 procentpoint).
Adgangen til boliger af god kvalitet er blevet forbedret siden 2008, men i nogle lande
rapporterer en væsentlig del af befolkningen, at den støder på problemer med kvaliteten
af boligen.
I EU boede 13,1 % af befolkningen i en bolig med utæt tag, fugtige vægge, gulve
eller fundamenter eller råd i vinduesrammer eller gulv i 2017. Det er 2,3 procentpoint færre
end i 2016
104
. Denne del af de dårlige boligforhold
105
er et særligt problem i 5 medlemsstater
(Cypern, Portugal, Ungarn, Letland og Slovenien), hvor mere end 20 % af befolkningen
beretter, at den oplever dette problem med kvaliteten af boligen. I 2017 oplevede Rumænien
Fra EU SILC-ad hoc-modulet for 2016 om adgang til tjenester. Årsager, der tages i betragtning i forbindelse
med benchmarking: "der er ingen tilgængelige kurser eller programmer" og "har ikke råd til det".
103
I dette afsnit præsenteres nedenfor en mere omfattende drøftelse af spørgsmålet om uopfyldte behov for
lægehjælp og adgang til en bolig.
104
Data i dette afsnit stammer fra EU-SILC.
105
Andelen af dårlige boligforhold er et mål for dårlige faciliteter i en bolig og beregnes ved at henvise til de
husholdninger, der oplever mindst en af følgende: i) et utæt tag, ii) intet badekar eller bruser i boligen, iii) intet
indendørs toilet, iv) en bolig, der anses for at være for mørk.
102
153
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
en betydelig forbedring, idet den andel af befolkningen, der ikke havde et badekar, et
brusebad eller et indendørs skylletoilet i deres bolig, var faldende, men dog stadig var så høj
som 27,2 %. I Letland, Bulgarien og Litauen lever omkring 10 % af befolkningen uden
badekar, et brusebad og indendørs skylletoilet forbeholdt husstanden.
Den andel af husholdningernes disponible indkomst, der bruges til boligrelaterede
udgifter, er fortsat betydelig i en række medlemsstater.
Når der tages hensyn til
boligudgifter, risikerer 156 mio. mennesker at blive ramt af fattigdom, sammenlignet med 85
mio. mennesker, inden boligudgifterne tages i betragtning. Disse forhold er særlig vanskelige
for husholdninger med lavere indkomst. I 2017 brugte 10,2 % af husholdningerne i EU over
40 % af deres disponible indkomst på boligudgifter, men denne andel stiger til 37,8 %, når der
tages højde for husstande, der er i risiko for fattigdom. Selv om der er sket en mindre
forbedring i forhold til tidligere år, er andelen af høje boligudgifter fortsat højest i
Grækenland, nemlig 39,6 % i 2017. Efter Grækenland har Bulgarien, Danmark og Tyskland
den største befolkningsandel med høje boligudgifter (over 15 % af befolkningen i hver).
Virkningen er især mærkbar i Danmark og Tyskland, hvor andelen af personer, der er i risiko
for fattigdom, ligger under EU-gennemsnittet, før boligudgifterne, men over EU-
gennemsnittet, når der tages hensyn til boligudgifter. I modsætning hertil bor under 5 % af
befolkningen i Estland, Irland, Finland, Cypern og Malta i husholdninger, der er
overbebyrdede af boligrelaterede udgifter. I de fleste lande er lejere, der lejer til markedspris,
betydeligt mere overbebyrdede med boligrelaterede udgifter end ejere med et realkreditlån
eller et banklån (EU-gennemsnit på 25,1 % for lejere, der betaler markedsleje, sammenlignet
med ca. 5 % for ejere).
I nogle medlemsstater udgør stigende huslejer en stigende byrde for de fattige.
I 2016
steg de beregnede huslejer i faste priser i 7 lande (Irland, Estland, Litauen, Slovenien, Ungarn,
Østrig og Polen) med mere end 5 % siden 2015. Høje huslejer kan indebære risiko for
fattigdom eller social udstødelse, navnlig i lande som Slovenien, Irland, Østrig og Litauen,
hvor risikoen for fattigdom blandt lejere er betydeligt større end for husejere. Nationale tal
kan også skjule udfordringer for bestemte byer.
Den seneste udvikling i hjemløsheden viser, at situationen ikke er i bedring.
Skøn over
antallet af hjemløse kan ikke sammenlignes land for land, da der mangler officielle kilder, og
da der anvendes forskellige metoder til optælling af hjemløse. De tilgængelige data gør det
kun muligt at overvåge udviklingen over tid (i de fleste tilfælde med 2017 eller 2016 som det
154
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
1981566_0156.png
seneste år). De viser ikke desto mindre, at hjemløsheden på det seneste er steget i alle 25
omfattede medlemsstater med undtagelse af Finland, hvor situationen er blevet bedre
106
.
Pensionsindkomst giver ældre mennesker en relativ beskyttelse mod risikoen for
fattigdom.
På EU-plan er andelen af ældre, der er udsat for fattigdomsrisiko (AROP), lavere
end for personer i den erhvervsaktive alder (14,6 % sammenlignet med 16,7 % i 2017). I løbet
af de sidste ti år er dette forhold blevet ændret sammenlignet med perioden før krisen, hvilket
delvis
skyldes,
at
krisen
reducerede
husholdningernes
gennemsnitlige
disponible
realindkomst, især blandt befolkningen i den erhvervsaktive alder i næsten alle europæiske
lande, mens pensionerne fortsat er mere modstandsdygtige. Alvorlige materielle afsavn faldt
imidlertid også blandt ældre (fra 7,4 % i 2008 til 6,3 % i 2017), hvilket tyder på, at faldet i
fattigdom og social udstødelse ikke blot var en relativ effekt.
Figur 66: Procentdel af befolkningen på 65 år og derover, som er i risiko for fattigdom
eller social udstødelse, i forhold til EU-gennemsnittet, 2017
Kilde: Eurostat, EU-SILC. Note: Standardiserede data (EU28=0). Data for IE, UK vedrører 2016.
Risikoen for fattigdom og social udstødelse blandt ældre har været støt faldende i de
fleste medlemsstater.
I alt 148 000 færre personer i alderen 65 år og derover var i risiko for
fattigdom eller social udstødelse i 2017 i forhold til niveauet før krisen (2008). Den samlede
forbedring omfatter markante forskelle mellem medlemsstaterne, med betydelige fald i
risikoen for fattigdom eller social udstødelse blandt ældre i Cypern (-24,7 procentpoint siden
106
Data indsamlet af FEANTSA, det europæiske forbund af nationale organisationer, der arbejder med hjemløse.
Se FEANTSA (2018), Third overview of housing exclusion in Europe.
155
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
1981566_0157.png
2008), Bulgarien (-16,6 procentpoint), Rumænien (-16,2 procentpoint) og Letland (-14,9
procentpoint), mens der var stigninger i Luxembourg (+ 6,4 procentpoint) og Tyskland (+ 2,2
procentpoint).
Der er dog særlig bekymring for ældre kvinders situation,
idet en ud af fem kvinder på 65
år eller derover er i risiko for fattigdom eller social udstødelse i EU. I 2017 varierede
AROPE-andelen for kvinder fra omkring 10 % i Danmark, Frankrig og Nederlandene til over
50 % i Bulgarien og over 40 % i de baltiske lande. De største kønsbetingede forskelle i
AROPE-andelen blev observeret i Litauen (19,9 procentpoint), Estland (19,7 procentpoint)
efterfulgt af Letland (16,6 procentpoint) og Bulgarien (16,2 procentpoint). Ældre kvinder har
lavere indkomster end ældre mænd: I 2016 var medianindkomsten for ældre kvinder 6
procentpoint lavere end for mænd i EU i forhold til yngre mennesker af samme køn (90 % for
kvinder og 96 % for mænd). Kvinder har således ikke blot lavere indkomster i deres
arbejdsliv, men de har også en lavere indkomst som pensionister, hvilket bidrager til
kønsbestemte uligheder i ældreindkomsten.
I gennemsnit har personer på 65 år og derover i EU en lidt lavere indkomst end yngre
aldersgrupper.
Den disponible medianindkomst for personer på 65 år og derover var 92 % af
den yngre befolknings indkomst i 2017. Den samlede relative medianindkomst var under
75 % i fem lande (Danmark, Malta, Litauen, Letland og Estland) og under 80 % i yderligere
fire lande (Belgien, Sverige, Cypern og Tjekkiet). Derimod havde ældre mænd i ni
medlemsstater (Luxembourg, Grækenland, Frankrig, Spanien, Ungarn, Italien, Østrig, Polen
og Rumænien) og ældre kvinder i to medlemsstater (Luxembourg og Grækenland) en højere
medianindkomst end personer under 65 år i 2017.
Selv om pensionerne gennemsnitligt beløber sig til over halvdelen af arbejdsindkomsten
i slutningen af karrieren, varierer pensionernes kompensationskapacitet betydeligt
blandt medlemsstaterne.
I 2017 var den samlede kompensationsgrad
107
i gennemsnit på
59 % i EU med betydelige forskelle medlemsstaterne imellem. Kompensationsgraden
varierede fra over 80 % i Luxembourg til under 40 % i Irland, Bulgarien og Kroatien
108
.
I lyset af den stigende forventede levetid skal pensionssystemerne tilpasses; arbejdslivet
begynder senere og bliver længere, mens folk generelt lever længere.
Ud over
107
Satsen for individuelle medianbruttopensioner for alderen 65-74 i forhold til den individuelle
medianbruttoindkomst for alderen 50-59.
108
Data for Kroatien og Irland vedrører 2016.
156
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
1981566_0158.png
fattigdomsbekæmpelse og lønkompensation er den tredje relevante dimension af pensionernes
tilstrækkelighed varigheden af pensioneringen. I øjeblikket er forholdet mellem den tid, der
bruges på pensionering, og den tid, der bruges på at arbejde, i gennemsnit på 51 % i EU. Figur
67 giver et overblik over den gennemsnitlige levetid, der er brugt før arbejde, under arbejde
og efter pensionering i medlemsstaterne (på grundlag af et skøn over ansættelsesforholdets
start/indtræden på arbejdsmarkedet, et skøn over den gennemsnitlige alder for tilbagetrækning
fra arbejdsmarkedet og den forventede levetid ved 60 år).
Figur 67: Levetid brugt på forskellige aktivitetsfaser, 2017
Kilde: Ageing Report 2018 for labour market entry and exit ages; Eurostat for life expectancy projections. Note:
"i aktivitet" betyder mellem alderen for indtræden på og tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.
Personer i atypisk beskæftigelse eller selvstændige har desuden ofte mindre gunstige
betingelser for adgang til og optjening af pensionsrettigheder end personer med
157
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
1981566_0159.png
tidsubegrænset fuldtidsarbejde.
Udveksling af data fra SHARE
109
(undersøgelsen af
sundhed, aldring og pension i Europa) gør det muligt at måle virkningen af selvstændig
virksomhed på pensionsindkomst og levestandard ved at sammenligne situationen for
pensionerede selvstændige
110
og pensionerede arbejdstagere i de fleste medlemsstater
111
. De
pensionerede selvstændige rapporterer lavere indtægter end pensionerede arbejdstagere i
næsten alle de lande, der er omfattet af undersøgelsen. De største indkomstforskelle kan
konstateres i Luxembourg, Danmark og Frankrig, og i ni lande er forskellen på over 20 %.
Kun i Ungarn og Estland har de pensionerede selvstændige en lidt højere indkomst end
pensionerede arbejdstagere (se figur 68 nedenfor). Sammen med større indkomstulighed
112
fører indkomstforskellen til væsentligt højere niveauer af fattigdomsrisiko for pensionerede
selvstændige, ca. dobbelt så høj som for pensionerede arbejdstagere i gennemsnit. De
pensionerede selvstændige har lavere pensioner end pensionerede arbejdstagere i alle
undersøgte lande, og de er til trods for en højere indkomst i højere grad udsat for økonomiske
vanskeligheder i alderdommen. Indekset for økonomiske vanskeligheder, der viser, hvor
vanskeligt det er at få pengene til at slå til på en skala fra 1 til 4, er i gennemsnit på 2,3 for
pensionerede selvstændige og 2,1 for pensionerede arbejdstagere i de undersøgte
medlemsstater
113
.
Undersøgelse vedrørende sundhed, aldring og pensionering i Europa. Datakilde: SHARE-undersøgelse 7,
2017.
110
I denne sammenligning defineres "pensionerede selvstændige" som pensionister, der har tilbragt 50 % eller
mere af deres arbejdsliv som selvstændige.
111
Undersøgelsen af sundhed, aldring og pensionering i Europa (SHARE) er en tværfaglig og tværnational
paneldatabase med mikrodata om sundhed, socioøkonomisk status og sociale netværk samt familienetværk af
over 120 000 personer på 50 år eller derover (mere end 297 000 interviews). Share dækker 27 europæiske lande.
SHARE-undersøgelse 7 omfattede ikke IE, NL og UK. I nogle medlemsstater giver stikprøvestørrelser ikke
mulighed for at foretage en sammenligning.
112
S80/S20-andelen er en tredjedel højere blandt pensionerede selvstændige end blandt pensionerede
arbejdstagere.
113
EU-28, undtagen IE, NL og UK.
109
158
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
1981566_0160.png
Figur 68: Relativ forskel i den ækvivalerede disponible medianindkomst mellem
pensionerede arbejdstagere og pensionerede selvstændige, 2017, i %
Kilde: SHARE. Note: EU* omfatter ikke IE, NL og UK. Stikprøvestørrelserne i BG, LV, LT, PT, RO, SI og SK
giver ikke mulighed for at skelne mellem pensionister.
159
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
1981566_0161.png
Figur 69: Selvrapporterede uopfyldte behov for lægebehandling (nøgleindikator på den
sociale resultattavle)
Kilde: Eurostat, SILC. Periode: Niveauer for 2017 og årlige ændringer i forhold til 2016. Note: Akserne er centreret omkring
det uvægtede gennemsnit for EU. Forklaringen findes i bilaget. Data for IE og UK forelå ikke den 26. oktober 2018.
Der er tegn på konvergens i den andel af befolkningen, der beretter om uopfyldte behov
for lægebehandling
114
. Den tidligere tendens er blevet vendt, hvorved der er opstået en svag
negativ korrelation mellem niveau og ændringer i uopfyldte behov for lægebehandling, og de
lande, hvor de uopfyldte behov er størst, viser den mest positive tendens (se figur 69). I nogle
medlemsstater er udgifter og ventetid fortsat vigtige hindringer for adgangen til
sundhedspleje. Ikke desto mindre faldt den andel af EU's befolkning, som selvrapporterede
uopfyldte behov for lægebehandling på grund af for høje omkostninger, for lang ventetid eller
transportafstand, i gennemsnit i 2017 til 1,6 %. Andelen af berørte personer var stadig over
114
Selvrapporterede uopfyldte behov for lægebehandling vedrører en persons egen vurdering af, om han eller
hun har haft behov for lægeundersøgelse eller -behandling for en specifik type sundhedsydelser, men ikke fik
den eller ikke opsøgte den af følgende tre grunde: "økonomiske grunde", "venteliste" og "for langt at rejse".
Problemerne, som personerne rapporterer i forbindelse med at opnå sundhedspleje, når de bliver syge, afspejler
betydelige hindringer.
160
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
1981566_0162.png
5 % i Estland og Grækenland (over 10 %) og Letland. Der blev kun registreret stigninger til
2017 for Slovenien, Cypern og Slovakiet.
Aktivitetsstatus kan også spille en vigtig rolle med hensyn til at forklare problematisk
adgang til lægebehandling i visse lande.
Selv om de fleste lande ikke udviser betydelige
forskelle i forhold til aktivitetsstatus, kan det i nogle af landene være vanskeligt for
arbejdsløse (og i mindre grad pensionister) at få adgang til sundhedspleje (se figur 70). Selv i
lande, hvor procentdelen af uopfyldte behov for hele befolkningen ligger under EU-
gennemsnittet, tyder tallene på, at arbejdsløse kan have problemer med at få adgang til
lægebehandling (f.eks. Belgien, Frankrig, Italien og Ungarn).
Figur 70: Selvrapporterede uopfyldte behov for lægebehandling i henhold til
beskæftigelsesstatus (2016)
Kilde: Eurostat [hlth_silc_13].
De sunde leveår (ved det fyldte 65. år) steg yderligere i EU for mænd til 9,8 år og for
kvinder til 10,1 år.
Mens det højeste antal sunde leveår ved det fyldte 65. år kan forventes i
Sverige, Malta og Irland (ca. 12 år for begge køn), er antallet af sunde leveår særligt lavt i
Letland, Slovakiet og Kroatien (ca. 5 år).
Sundhedsydelser finansieres gennem forskellige ordninger, mens ordningernes relative
betydning varierer meget blandt medlemsstaterne.
I 2016 lå egenbetalingerne
115
, dvs.
hustandens udgifter til sundhed (herunder lægemidler), der ikke blev refunderet under nogen
115
Egenbetaling henviser til direkte betaling fra husstandens primære indkomst eller opsparing, hvor betalingen
foretages af brugeren på tidspunktet for købet af varerne eller brugen af tjenesteydelserne og uden nogen anden
form for godtgørelse eller udgiftsdeling inden for en fastsat ordning.
161
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
1981566_0163.png
ordning eller betalt som omkostningsdeling, målt som en andel af de nuværende
sundhedsudgifter på over 30 % i Bulgarien, Grækenland, Cypern, Letland og Litauen (figur
71).
Figur 71: Udgifter til sundhedspleje pr. finansieringskilde, 2016
Kilde: Eurostat [hlth_sha11_hf]. Noter: Data indsamles i henhold til Kommissionens forordning (EU) 2015/359
for så vidt angår statistikker om udgifter til og finansiering af sundhedspleje (2011-manualen "System of Health
Accounts").
Behovet for langtidspleje er stigende, efterhånden som befolkningen i EU bliver ældre.
I
løbet af de næste seks årtier (indtil 2070) forventes antallet af europæere på 80 år og derover
at blive fordoblet, og ældrekvoten (personer i alderen 65 og derover i forhold til 15-64-årige)
forventes at stige fra 29,6 % i 2016 til 51,2 % i 2070
116
(EU går fra 3,3 til kun 2 personer i den
arbejdsdygtige alder for hver person på 65 år og derover). Risikoen for at blive afhængig er
større i de ældre aldersgrupper, hvor der er større sandsynlighed for, at folk bliver skrøbelige
(60 % personer i alderen 75-84 år og 70 % over 85 år rapporterede et handicap).
Der forventes en betydelig stigning i behovet for langtidspleje.
Langtidsplejen udviser den
hurtigste stigning i de sociale udgifter i forhold til sundhed og pensioner. De offentlige
udgifter i EU til langtidspleje forventes at stige fra 1,6 % til 2,7 % af BNP mellem 2016 og
2070 med markante udsving i EU (se figur 72).
116
Ageing Report 2018,Europa-Kommissionen.
162
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
1981566_0164.png
Figur 72: Fremskrevne offentlige udgifter til langtidspleje i% af BNP i 2016 og 2070
Kilde: Baseret på data fra rapporten om befolkningsaldringen 2018. Note: Grundscenarie fra Gruppen
vedrørende Befolkningens Aldring.
Bæredygtig langtidspleje vil også blive en udfordring for de medlemsstater, der nu er
stærkt afhængige af uformel pleje.
Antallet af uformelle plejere svinder ind på grund af
ændrede familiemønstre (færre børn, familiemedlemmer, der lever længere væk), med
stigende beskæftigelse for kvinder og en stigning i pensionsalderen. Uformel pleje medfører
også betydelige omkostninger for økonomien, da uformelle plejere nedsætter eller forlader
den formelle beskæftigelse og dermed kun betaler lidt eller intet i skatter og bidrag. Der er
også udfordringer med hensyn til rekruttering og fastholdelse af plejere. Denne sektor
påvirkes af forekomsten af deltidsarbejde og midlertidige kontrakter, hvilket gør sektoren
mindre attraktiv.
3.4.2. Politiktiltag
Reformer i flere medlemsstater har til formål at styrke tilgangen til aktiv integration.
Nogle medlemsstater styrker integreret levering af tjenester (såsom social bistand,
arbejdsformidlinger og andre sociale tjenester), navnlig ved at gennemføre en personorienteret
tilgang, der tager sigte på at håndtere de mest udsatte personers komplekse behov. I Bulgarien
er man stadig i gang med indførelsen af centrene for beskæftigelse og social bistand, som
163
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
1981566_0165.png
leverer integrerede og mobile tjenester
117
. I februar 2018 var 73 af disse centre, som blev
oprettet med støtte fra ESF, operationelle
118
og leverede ydelser inden for beskæftigelse og
social bistand. Fra og med 2018 tilbyder centrene en jobintegrationsaftale for langtidsledige,
der forbinder langtidsledige med specifikke arbejdsformidlinger og henviser til tjenester, der
leveres af andre institutioner. I Irland udvider
Action Plan for Jobless Households
(handlingsplanen for arbejdsløse husstande) aktiveringstjenester til personer, der ikke er i
arbejde, men som ikke er defineret som arbejdsløse under de traditionelle foranstaltninger.
Handlingsplanen fokuserer især på at forbedre beskæftigelsesfrekvensen for husstande med
børn
–-
både den traditionelle "kernefamilie" og familier med enlige forældre og personer
med handicap. I Finland er vejledningscentrene for unge i form af kvikskranker ("Ohjaamo"),
der oprindeligt opererede med ESF-finansiering, blevet til en permanent foranstaltning og er
ved at blive udvidet med netværket for psykosocial støtte. I Grækenland åbnede de lokale
centre, der fungerer som kvikskranker for sociale tjenester på kommunalt niveau, i 2017.
Centrene støtter gennemførelsen af den sociale og solidariske indkomstordning (SSI), som
forbinder modtagerne med supplerende sociale tjenester. I februar 2018 var 203 af de 240
planlagte centre operationelle. Derudover leverer flere og flere kommuner i hele EU
integrerede sociale tjenester, der fokuserer på de udsatte gruppers komplekse behov (f.eks.
kvikskranker i Athen eller sundhedsfremmetjenester i Essen). Disse operationer blev støttet af
ESF.
Moderniseringen og den øgede tilstrækkelighed af visse ydelser fortsætter i flere
medlemsstater, selv om der i nogle tilfælde har været forsinkelser.
I Litauen er den
statsstøttede indtægt og familieydelserne blevet forhøjet i 2018. I Bulgarien kommer en
stigning på 15 % i mindsteindkomsten i 2018 efter en fastfrysning over 9 år. I
overensstemmelse med den flerårige plan for bekæmpelse af fattigdom, der blev iværksat i
2013, blev mindsteindkomsten (Revenu
de solidarité active - RSA socle)
i Frankrig øget med
1,6 % i september 2017, efterfulgt af en stigning på 1 % i april 2018. Disse stigninger er de
sidste af en række, der har muliggjort en stigning i mindsteindkomsten i forhold til
inflationen, og de suppleres med et fornyet fokus på aktivering af modtagere af
mindsteindkomsten ("Garantie
d'activité" - aktivitetsgaranti)
som led i den nyligt bebudede
plan for bekæmpelse af fattigdom. I Rumænien er den planlagte konsolidering af de
eksisterende sociale ydelser imidlertid blevet udskudt til april 2019, mens gennemførelsen af
117
Kombinerede teams af kontorer for social bistand og arbejdsformidlinger tilbyder omfattende integrerede
tjenester til arbejdsløse i fjerntliggende områder i Bulgarien.
118
Støttet af ESF.
164
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
den nye lov om social velfærd i Kroatien først vil træde i kraft i december 2019. Letlands
planlagte plan for forbedring af mindsteindkomsten (forelagt i maj 2018 og træder i kraft i
2020) er endnu ikke blevet vedtaget af regeringen. Et lovforslag i Luxembourg har til formål
at reorganisere mekanismen for den garanterede mindsteindkomst ("RMG") med det formål at
reducere de høje inaktivitetsfælder, der genereres af den nuværende ordning, og tage fat på
problemerne med høje boligudgifter og en utilstrækkelig indkomst for eneforsørgerfamilier.
Dækningen af den sociale beskyttelse udvides i flere medlemsstater.
Belgien har vedtaget
en lov, der fjerner begrænsninger for adgangen til erhvervspensionsordninger for unge og
personer med kortvarige kontrakter. Andre lande har planer om at indføre eller har vedtaget
foranstaltninger til fordel for selvstændige eller ejere af små virksomheder. Disse
foranstaltninger omfatter reducerede bidrag under en vis tærskel (Letland, Polen),
medtagelsen af selvstændige arbejdstagere i arbejdsløshedsordningen (Frankrig) eller
muligheden for at inkludere selvstændige arbejdstagere i en arbejdsulykkesforsikring via et
socialt charter for onlineplatforme (Frankrig, se også afsnit 3.3.2).
Foranstaltninger, der tager sigte på at tackle indkomstulighed og fattigdom blandt
personer i beskæftigelse, tager fat på både udformningen af skattesystemet og
ydelsernes tilstrækkelighed.
Ud over fastsættelsen af en mindsteløn kan en række politikker
til nedbringelse af uligheder i forbindelse med skatte- og understøttelsessystemet bidrage til at
mindske fattigdom blandt personer i beskæftigelse. I Litauen blev der i juni 2018 vedtaget en
reform af indkomstskatteordningen med fast sats, som indfører en gradvis, todelt struktur,
som skal bidrage til at mindske indkomstuligheden. I Letland ledsages indførelsen af en
progressiv personlig indkomstskat af ikke-skattepligtige justeringer af den personlige
indkomstskat og for personer, over for hvem der består forsørgerpligt. En foreslået reform i
Tjekkiet om en modernisering af ordningen for personlig indkomstskat vil tilføje endnu en
grad af progressivitet, navnlig ved at tilføje en ny skattesats på 23 % for højere indkomster.
Nogle medlemsstater har truffet foranstaltninger, der specifikt er rettet mod
børnefattigdom.
I Spanien er der på det nationale budget for 2018 afsat 100 mio. EUR til
bekæmpelse af alvorlig fattigdom med særligt fokus på familier med børn. Litauens lov om
ydelser til børn indfører en universel børneydelsesordning. Dertil kommer, at børneydelsen til
familier med tre eller flere børn og/eller plejebørn skal udbetales uden hensyntagen til
familiens indkomst. Der er blevet indført et tillæg til den statslige ydelse for familier med to
eller flere børn i Letland. Grækenland har indført en reform af børneydelsesordningen og har
165
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
erstattet de to foregående ydelser ("enhedsbørneydelse" og "storfamilieydelse") med en enkelt
indtægtsbestemt børneydelse. Denne reform havde til formål at gøre ydelsen mere målrettet
og øge ligheden blandt de børn, der modtager ydelsen.
Der er truffet foranstaltninger til social inklusion af personer med handicap med
henblik på at supplere beskæftigelsespolitikken og forebygge, at folk rammes af
fattigdom.
For at forbedre effektiviteten og sikre, at folk modtager de ydelser, de har ret til,
har Spanien gennemført en testfase af det universelle sociale kort, hvilket giver mulighed for
at indsamle oplysninger om alle de ydelser, som en person modtager, på et sted, samt angive,
hvilke andre ydelser personen kan være berettiget til. I 2018 er arbejdsevneydelsen for
personer, der ikke er i stand til at arbejde, eller hvis arbejdsevne er begrænset, blevet hævet i
Estland. I 2017 gennemførte Malta en yderligere reform af invalidepensioner, hvorved der
blev indført et tredelt betalingssystem, hvor personer, der ikke kan arbejde på grund af
handicap, modtager et støt stigende beløb pr. måned, indtil deres pension når op på
mindstelønnen. En polsk lov fra
2016 giver et tilskud på 4 000 złoty (ca. 940
EUR) til
forældre til et alvorligt handicappet barn i dets første leveår. I Portugal blev der i 2017
vedtaget en ny støttemodel for en uafhængig tilværelse (MAVI), som finansieres gennem
ESF, hvor personer med en invaliditetsgrad på 60 % eller derover har ret til 40 timers støtte
om ugen fra en særlig støttemedarbejder, der hjælper dem med personlig pleje, sundhed,
ernæring, rejser, videregående uddannelse, erhvervsuddannelse, kulturelle aktiviteter, sport,
jobsøgning, deltagelse i samfundslivet og medborgerskabsaktiviteter. Hertil kommer, at den
portugisiske regering i 2017 samlede tre invaliditetsydelser, nemlig invaliditetsydelser, den
sociale invalidepension og invalidepension, i en enkelt ydelse, nemlig den sociale
inklusionsydelse. Rumænien er gået over til at anvende den sociale referenceindikator til at
beregne invaliditetsydelsen i stedet for forbrugerprisindekset, hvilket har medført en stigning i
ydelsen til handicappede voksne.
En række medlemsstater har iværksat reformer inden for adgang til boliger.
Danmark
har vedtaget en handlingsplan for bekæmpelse af hjemløshed baseret på en styrkelse af de
forebyggende foranstaltninger og en bedre vejledning i, hvordan man kommer ud af
hjemløshed.
Grækenland
har
indført
en
ny
indtægtsbestemt
boligydelse
til
lavindkomstfamilier, som bor i lejeboliger, og til dem, der betaler et realkreditlån. Spanien har
vedtaget en national plan, som omfatter hjælp til lavindkomstfamilier til at betale husleje og
forebygge udsættelse, finansiel støtte til unge, der køber huse i tyndt befolkede områder, og
støtte til renovering af boliger til særligt udsatte grupper. Den svenske regering har bevilget
166
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
1981566_0168.png
yderligere midler til støtte for nonprofitorganisationer med henblik på bekæmpelse af
hjemløshed blandt unge voksne.
Dynamikken i pensionsreformerne er ved at gå over til at tackle udfordringerne i
forbindelse med pensionernes tilstrækkelig.
Selv om foranstaltninger til at forbedre den
finansielle bæredygtighed stadig står højt på mange medlemsstaters pensionsdagsordener, er
denne proces blevet kombineret med foranstaltninger, der justerer pensionssammensætningen
for at imødegå visse udfordringer på arbejdsmarkedet og i pensionssystemet: sikring af
pensionernes tilstrækkelighed, kombination af arbejde og pensioner og tilpasning af de
pensionsgivende rettigheder til bestemte kategorier af arbejdstagere.
Nogle medlemsstater fokuserer fortsat på at afbalancere pensionsvarigheden med den
forventede levetid.
F.eks. blev den igangværende forhøjelse af pensionsalderen i Tjekkiet i
2017 fastsat til 65, som skal nås i 2030, og skal derefter kædes sammen med den forventede
levetid, selv om der dog vil være behov for yderligere lovgivning for at gennemføre
sammenkædning. Andre lande øger kravene om karrierens længde. I Litauen vil
bidragsperioden f.eks. gradvist stige fra 30 år i 2017 til 35 år i 2027. I modsætning hertil
genindførte Polen en lavere, differentieret pensionsalder for mænd og kvinder (henholdsvis 65
og 60 år) pr. oktober 2017. Dette udløste en kraftig stigning i pensionsudbetalingerne, idet de
hidtil tildelte pensioner for kvinder i gennemsnit var langt lavere end for mænd
119
.
Flere
pensionsreformer
har
til
formål
at
mindske
fattigdommen
(f.eks.
minimumsgarantier) og
forbedre indkomstsikringen
( f.eks. en gunstig indeksregulering og
styrkelse af de supplerende pensioner). Letland, Malta og Rumænien har hævet de ikke-
afgiftspligtige minimumssatser, hvilket bør være til fordel for modtagere af lavere pensioner.
Minimumspensionen blev forhøjet i Bulgarien, Polen og Rumænien, hvor der blev givet en
betydelig stigning på 30 % i 2017. Der blev indført andre foranstaltninger, såsom yderligere
garantier for pensionister med lang karriere; f.eks. hævede Østrig i 2017 minimumspensionen
fra 883 EUR til 1 000 EUR pr. måned for personer med mindst 30 års bidrag
120
.
Det er blevet et ledende princip i en række medlemsstater at forbedre
sundhedsydelsernes effektivitet gennem en bedre koordinering og give den primære
pleje en større rolle.
I Estland søger man med de nuværende planer for sundhedscentre og
119
Europa-Kommissionen og Udvalget for Social Beskyttelse (2018). 2018 Pension Adequacy Report: current
and future income adequacy in old age in the EU.
120
Ibidem.
167
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
hospitalsnetværk at oprette tværfaglige team, som skal omdefinere huslægernes roller i
forhold
til
specialister
og
forbedre
uddannelsen.
Irland
er
ved
at
optrappe
kapitalinvesteringerne med bl.a. oprettelsen af centre for primær pleje i hele landet. Bulgarien
og Frankrig fremlagde i efteråret 2018 forslag til grundlæggende reformer af
sundhedssystemet, herunder mere effektiv hospitalsbehandling og bedre integration af pleje. I
Slovakiet fortsættes indsatsen for at styrke de praktiserende lægers svage kontrolrolle og
undgå unødvendige henvisninger til speciallæger. I Letland er man ved at omdanne den
primære sundhedspleje til større sundhedscentre med teams bestående af 3-6 huslæger, mindst
to sygeplejersker, og eventuelt specialister, og reformerne med henblik på at nytænke
indlæggelsesafdelingerne på hospitalerne. I Kroatien skal den funktionelle integration af
hospitaler (stadig i pilotfasen) og en forbedret primær sundhedspleje efter planen forbedre
kvaliteten af tjenesterne, opnå besparelser og finansiel stabilitet samt øge sikkerhedsniveauet
og patienternes tilfredshed. I Østrig vil der inden 2021 blive åbnet 75 centre baseret på
tværfaglige teams.
Der træffes foranstaltninger til at forbedre sundhedsarbejderes uddannelse og
arbejdsvilkår.
I Italien har man kombineret alment praktiserende lægers, specialisters og
sygeplejerskers kompetencer for at sikre pleje i lokalområdet. Ungarn og Sverige har også et
stort fokus på at styrke udbuddet af færdigheder i sundhedssektoren og forbedre
arbejdsvilkårene og lønningerne. I Rumænien steg bruttolønningerne for læger og
sygeplejersker betydeligt (med 70-172 %) pr. 1. marts 2018. I Letland planlægger regeringen
betydelige (næsten tredobbelte) stigninger i sundhedspersonalets lønninger inden 2023.
Støtteforanstaltninger rettet mod at tiltrække læger og sygeplejersker til at arbejde i perifere
byområder eller landdistrikter er undervejs i Letland, Polen, Portugal og Rumænien.
Specifikke foranstaltninger til forbedring af adgangen til sundhedsydelser omfatter bl.a.
en nedsættelse af egenbetalinger,
særlig udlæg, i visse medlemsstater. Et eksempel er
Cypern, der i 2017 vedtog en omfattende reform, der bl.a. skal sikre universel adgang til
sundhedsydelser inden 2020. I Estland blev den supplerende godtgørelse af udgifter til
receptpligtige lægemidler udvidet fra 2018. I Litauen blev der i 2017 truffet en række
foranstaltninger for at begrænse egenbetaling for lægemidler og øge lægemiddelpolitikkens
gennemsigtighed. Foranstaltningerne omfattede en nedsættelse af momsen på dyre lægemidler
og lofter på forskellen mellem de priser, hvortil lægemidler udbydes på apoteker, og deres
referencepriser, fremme af generiske lægemidler og rationel anvendelse af lægemidler.
168
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
Nogle medlemsstater sigter mod en holistisk tilgang til langtidspleje.
Bulgarien har
vedtaget en handlingsplan for gennemførelsen af den nationale strategi for langtidspleje, som
omfatter en styrkelse af de institutionelle rammer for levering og udvikling af integrerede
sociale tjenester. Polen har udformet en socialpolitik for ældre afhængige personer baseret på
et system med støtte fra offentlige institutioner til uformelle plejere og et netværk af lokale og
institutionelle tjenester.
For at øge antallet af plejere foreslår medlemsstaterne forskellige politiske
løsningsmodeller.
Tjekkiet vedtog en særlig orlov (betalt i op til tre måneder) for uformelle
omsorgspersoner med plejekrævende familiemedlemmer). Estland giver mulighed for 5
yderligere betalte omsorgsdage til plejere med beskæftigelse (pårørende, ægtefælle, registreret
partner eller omsorgsperson) pr. kalenderår. I Tyskland er der ved at blive gennemført en
reform af sygeplejerskeuddannelsen med henblik på indførelse af et fælles pensum og en
fælles uddannelse for sygeplejersker i sundhedssektoren, barnepleje og langtidspleje og
nedbringe manglen på arbejdskraft.
169
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
1981566_0171.png
BILAG
Bilag 1. Nøgleindikatorer på den sociale resultattavle, niveauer
Lige muligheder og adgang til arbejdsmarkedet
Unge, der forlader
uddannelsessystemet tidligt
(% af befolkningen i alderen
18-24)
Kønsbetinget forskel i
beskæftigelsesfrekvensen
(procentpoint)
Kvintilsats for indkomster
(S80/S20)
I risiko for fattigdom eller
social udstødelse (%)
Unge NEET'er (% af
befolkningen i alderen 15-24)
År
EU28
EA19
EUnw
EAnw
BE
BG
CZ
DK
DE
EE
IE
EL
ES
FR
HR
IT
CY
LV
LT
LU
HU
MT
NL
AT
PL
PT
RO
SI
SK
FI
SE
UK
2015
11,0
11,6
9,8
10,1
10,1
13,4
6,2
7,8
10,1
12,2
7,0
7,9
20,0
9,2
2.8 u
14,7
5,2
9,9
5,5
9.3 b
11.6 b
20,2
8,2
7,3
5,3
13,7
19,1
5,0
6,9
9,2
7,0
10,8
2016
10,7
11,1
9,5
9,5
8,8
13,8
6,6
7.2 b
10,3
10,9
6,2
6,2
19,0
8,8
2.8 u
13,8
7,6
10,0
4,8
5,5
12,4
19,2
8,0
6,9
5,2
14,0
18,5
4,9
7,4
7,9
7,4
11,2
2017
10,6
11,0
9,4
9,4
8.9 b
12,7
6,7
8.8 b
10,1
10,8
5.1 b
6,0
18,3
8,9
3,1
14,0
8,5
8,6
5,4
7,3
12,5
17.7 b
7,1
7,4
5,0
12,6
18,1
4,3
9,3
8,2
7,7
10,6
2015
11,6
11,2
10,7
10,4
8,3
6,6
16,6
7,6
8,7
7,9
12,3
18,0
11,2
7,2
9,5
20,0
8,3
4,1
2,4
11.7 b
13,7
26,8
11,1
8,2
13,8
6,7
17,5
8,6
14,7
2,1
4,2
11,2
2016
11,6
11,2
10,6
10,3
9,3
7,3
16,0
6.7 b
8,2
8,2
12,1
19,0
11,5
7,5
9,6
20,1
9,7
2,9
1,9
11,0
14,0
25,5
11,0
7,8
14,2
6,8
17,6
6,6
14,2
3,3
3,8
11,0
2017
11,5
11,2
10,5
10,1
9.8 b
8,0
15,8
6.5 b
7,9
7,3
12,1
19,7
11,9
7,9
10,6
19,8
9,5
4,3
1,0
7,9
15,3
24,1
10,5
8,0
14,6
7,5
17,1
7,2
12,8
3,5
4,0
10,3
2015
5,2
5,2
5,1
5,0
3,8
7,1
3,5
4,1
4,8
6,2
4,5
6,5
6,9
4,3
5,2
5,8
5,2
6,5
7,5
4,3
4,3
4,2
3,8
4,0
4,9
6,0
8,3
3,6
3,5
3,6
4,1
5,2
2016
5,2
5,2
5,0
5,0
3,8
7.7 b
3,5
4,1
4,6
5,6
4,4
6,6
6,6
4,3
5,0
6,3
4,9
6,2
7,1
5.0 b
4,3
4,2
3.9 b
4,1
4,8
5,9
7,2
3,6
3,6
3,6
4,3
5,1
2017
5,1
5,1
5,0
4,9
3,8
8,2
3,4
4,1
4,5
5,4
:
6,1
6,6
4,4
5,0
5,9
4,6
6,3
7,3
5,0
4,3
4,2
4,0
4,3
4,6
5,7
6,5
3,4
3,5
3,5
4,3
:
2015
23,8
23,1
24,3
23,6
21,1
41,3
14,0
17,7
20,0
24,2
26,0
35,7
28,6
17,7
29,1
28,7
28,9
30,9
29,3
18,5
28,2
22,4
16,4
18,3
23,4
26,6
37,4
19,2
18,4
16,8
18,6
23,5
2016
23,5
23,1
23,8
23,1
20,7
40.4 b
13,3
16,8
19,7
24,4
24,2
35,6
27,9
18,2
27,9
30,0
27,7
28,5
30,1
19.8 b
26,3
20,1
16.7 b
18,0
21,9
25,1
38,8
18,4
18,1
16,6
18,3
22,2
2017
22.5 e
22.1 e
22,9
22,3
20,3
38,9
12,2
17,2
19,0
23,4
:
34,8
26,6
17,1
26,4
28,9
25,2
28,2
29,6
21,5
25,6
19,2
17,0
18,1
19,5
23,3
35,7
17,1
16,3
15,7
17,7
:
2015
12,0
12,2
11,7
11,5
12,2
19,3
7,5
6,2
6,2
10,8
14,3
17,2
15,6
12,0
18,1
21,4
15,3
10,5
9,2
6.2 b
11.6 b
10,5
4,7
7,5
11,0
11,3
18,1
9,5
13,7
10,6
6,7
11,1
2016
11,6
11,7
11,0
10,8
9,9
18,2
7,0
5.8 b
6,7
9,1
12,6
15,8
14,6
11,9
16,9
19,9
16,0
11,2
9,4
5,4
11,0
8,8
4,6
7,7
10,5
10,6
17,4
8,0
12,3
9,9
6,5
10,9
2017
10,9
11,2
10,4
10,2
9.3 b
15,3
6,3
7.0 b
6,3
9,4
10.9 b
15,3
13,3
11,5
15,4
20,1
16,1
10,3
9,1
5,9
11,0
8.6 b
4,0
6,5
9,5
9,3
15,2
6,5
12,1
9,4
6,2
10,3
Kilde: Eurostat.
Note: EUnw og EAnw henviser til uvægtede gennemsnit for EU og euroområdet.
Markeret
–
b: brud i tidsserier; e: estimeret; p: midlertidig; u: lav pålidelighed (lille antal observationer).
170
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
1981566_0172.png
Bilag 1 (fortsat). Nøgleindikatorer på den sociale resultattavle, niveauer
Dynamiske arbejdsmarkeder og rimelige arbejdsvilkår
Beskæftigelsesfrekvens
(% af befolkningen i alderen
20-64)
Arbejdsløshed
(% af den erhvervsaktive
befolkning i alderen 15-74)
Langtidsledighed (% af den
erhvervsaktive befolkning i
alderen 15-74)
Real disponibel
bruttohusstandsindkomst
(2008 = 100)
Nettoindtjening for en
fuldtidsansat arbejdstager uden
børn, der tjener en
gennemsnitsløn (KKS)
År
EU28
EA19
EUnw
EAnw
BE
BG
CZ
DK
DE
EE
IE
EL
ES
FR
HR
IT
CY
LV
LT
LU
HU
MT
NL
AT
PL
PT
RO
SI
SK
FI
SE
UK
2015
70,1
69,0
70,0
69,6
67,2
67,1
74,8
76,5
78,0
76,5
69,9
54,9
62,0
69,5
60,6
60,5
67,9
72,5
73,3
70.9 b
68,9
69,0
76,4
74,3
67,8
69,1
66,0
69,1
67,7
72,9
80,5
76,8
2016
71,1
70,0
71,1
70,6
67,7
67,7
76,7
77.4 b
78,6
76,6
71,4
56,2
63,9
70,0
61,4
61,6
68,7
73,2
75,2
70,7
71,5
71,1
77,1
74,8
69,3
70,6
66,3
70,1
69,8
73,4
81,2
77,5
2017
72,2
71,0
72,5
72,0
68.5 b
71,3
78,5
76.9 b
79,2
78,7
73,0
57,8
65,5
70,6
63,6
62,3
70,8
74,8
76,0
71,5
73,3
73,0
78,0
75,4
70,9
73,4
68,8
73,4
71,1
74,2
81,8
78,2
2015
9,4
10,9
9,7
10,5
8,5
9,2
5,1
6,2
4,6
6,2
10,0
24,9
22,1
10,4
16,1
11,9
15,0
9,9
9,1
6,5
6,8
5,9
6,9
5,7
7,5
12,6
6,8
9,0
11,5
9,4
7,4
5,3
2016
8,6
10,0
8,7
9,7
7,8
7,6
4,0
6,2
4,1
6,8
8,4
23,6
19,6
10,1
13,4
11,7
13,0
9,6
7,9
6,3
5,1
5,2
6,0
6,0
6,2
11,2
5,9
8,0
9,7
8,8
6,9
4,8
2017
7,6
9,1
7,6
8,6
7.1 b
6,2
2,9
5,7
3,8
5,8
6,7
21,5
17,2
9,4
11,1
11,2
11,1
8,7
7,1
5,6
4,2
4,6
4,9
5,5
4,9
9,0
4,9
6,6
8,1
8,6
6,7
4,4
2015
4,5
5,5
4,8
5,3
4,4
5,6
2,4
1,7
2,0
2,4
5,3
18,2
11,4
4,6
10,2
6,9
6,8
4,5
3,9
1.9 b
3,1
2,4
3,0
1,7
3,0
7,2
3,0
4,7
7,6
2,3
1,5
1,6
2016
4,0
5,0
4,1
4,7
4,0
4,5
1,7
1.4 b
1,7
2,1
4,2
17,0
9,5
4,6
6,6
6,7
5,8
4,0
3,0
2,2
2,4
1,9
2,5
1,9
2,2
6,2
3,0
4,3
5,8
2,3
1,3
1,3
2017
3,4
4,4
3,4
4,0
3.5 b
3,4
1,0
1.3 b
1,6
1,9
3,0
15,6
7,7
4,2
4,6
6,5
4,5
3,3
2,7
2,1
1,7
1,6
1,9
1,8
1,5
4,5
2,0
3,1
5,1
2,1
1,2
1,1
2014
98,7
96,7
97,7
94,4
96,7
110,4
100,9
104,1
104,2
101,0
89,8
70,4
90,3
100,3
:
88,5
75,9
91,6
103,5
103,1
101,2
:
98,9
96,4
113,4
92,0
100,4
92,8
101,8
101,4
111,6
100,0
2015
100,7
98,0
100,2
96,2
96,3
120,1
104,9
107,5
105,3
105,7
92,0
69,4
92,7
100,8
:
89,6
78,0
98,5
108,2
102,5
103,4
:
100,1
95,2
117,7
94,7
102,8
94,6
105,8
102,6
113,3
104,4
2016
102,5
99,5
103,5
98,4
97,0
133,6
108,2
110,9
106,9
109,4
93,7
68,7
94,3
102,3
:
90,7
82,1
103,9
114,6
101,5
109,8
:
101,5
96,3
124,8
97,0
114,2
99,1
108,6
103,5
115,9
103,5
2014
:
:
19063
20118
24355
8164
13496
25491
25935
13048
24726
18169
21999
23761
:
20597
:
6994
9912
31367
11256
21284
27800
25379
12606
16207
8621
14741
11698
24154
25612
28255
2015
:
:
19267
20574
24772
8742
13809
26170
26528
13741
24994
18447
22584
24291
12789
20762
:
8502
10517
31922
11480
21218
28570
26039
13221
16043
8987
14958
12106
24346
25892
28770
2016
:
:
19671
20987
25082
9329
14111
26568
27040
14373
25510
18577
23077
24579
13113
21070
:
10082
11151
32320
11712
21243
28768
26859
13757
15984
9609
15049
12446
24545
25992
29177
Kilde: Eurostat, OECD.
Note: EUnw og EAnw henviser til uvægtede gennemsnit for EU og euroområdet. Disponibel
realbruttohusstandsindkomst måles med "ukorrigeret indkomst" (dvs. uden inddragelse af sociale overførsler i
naturalier) og med korrekt korrektion for købekraftstandarder. Indikatoren for nettoindtjeningen for en
fuldtidsansat arbejdstager uden børn, der tjener en gennemsnitsløn skal læses og fortolkes i sammenhæng med
andre indikatorer som f.eks. andelen af fattige i beskæftigelse, forholdet mellem den femte og første decil af
lønfordelingen (D5/D1) og andre relevante EPM/SPPM- og JAF-indikatorer. For denne indikator anvendes
gennemsnit for 3 år til at udjævne kortvarige udsving.
Markeret
–
b: brud i tidsserier; e: estimeret; p: midlertidig; u: lav pålidelighed (lille antal observationer).
171
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
1981566_0173.png
Bilag 1 (fortsat). Nøgleindikatorer på den sociale resultattavle, niveauer
Offentlig støtte, social beskyttelse og inklusion
Sociale overførslers virkning
Børn under 3 år i formelle
(bortset fra pensioner) på
børnepasningsordninger (%)
fattigdomsbekæmpelse (%)
Personer med
Selvrapporterede uopfyldte grundlæggende eller højere
behov for lægebehandling end grundlæggende generelle
digitale færdigheder (% af
(%)
befolkningen i alderen 16-74)
År
EU28
EA19
EUnw
EAnw
BE
BG
CZ
DK
DE
EE
IE
EL
ES
FR
HR
IT
CY
LV
LT
LU
HU
MT
NL
AT
PL
PT
RO
SI
SK
FI
SE
UK
2015
33,7
33,1
35,2
35,0
44,2
22,5
42,3
52,7
33,5
22,3
55,0
16,1
26,6
43,1
35,5
21,7
36,2
17,6
22,4
43,8
42,0
31,2
48,0
45,7
23,1
26,1
13,3
42,3
35,3
53,7
45,3
43,3
2016
33,2
32,3
34,3
34,2
41,1
17.9 b
40,5
52,2
34,8
24,9
52,2
15,9
24,4
42,4
28,6
21,4
35,6
21,6
21,5
39.1 b
43,8
30,7
42.5 b
46,4
24,5
24,0
14,2
42,8
31,0
57,0
45,8
43,4
2017
32.4 e
31.3 e
33,4
32,5
39,5
19,9
42,4
51,0
33,2
27,3
:
15,8
23,9
44,8
24,8
19,4
35,9
21,9
23,2
35,5
46,4
29,1
39,7
42,2
37,5
22,5
16,6
44,6
29,1
56,9
46,1
:
2014
28,4
32,3
27,3
29,2
48,8
11,2
4,4
69,6
27,5
19,5
27,4
12,8
37,0
39,5
17,1
22,9
25,5
21,6
22,9
49,0
14,3
18,2
44,6
16,0
5,6
44,9
2,6
37,3
6,5
33,2
56,7
28,9
2015
30,3
33,9
28,0
29,4
50,1
9,0
2,9
77,3
25,9
21,5
30,6
11,4
39,7
41,8
11,8
27,3
20,8
22,8
9,7
51,9
15,3
17,9
46,3
22,2
5,4
47,2
9,4
37,4
1,1
32,6
64,0
30,4
2016
32,9
38,2
29,9
32,3
43,8
12,5
4,7
70,0
32,6
30,2
28,6
8,9
39,3
48,9
15,6
34,4
24,9
28,3
15,2
50,9
15,6
31,4
53,0
20,5
7,8
49,9
17,4
39,5
0,5
32,6
51,0
28,5
2015
3,2
2,6
3,4
3,4
2,4
4,7
0,8
1,3
0,5
12,7
2,8
12,3
0,6
1,2
1,9
7,2
1,5
8.4 b
2,9
0,9
2,6
0,8
0,1
0,1
7,3
3,0
9,4
0,2
2,1
4.3 b
1,3
2,8
2016
2,5
2,3
3,1
3,4
2,4
2.8 b
0,7
1,3
0,3
15,3
2,6
13,1
0,5
1,3
1,7
5,5
0,6
8,2
3,1
0.4 b
1,3
1,0
0.2 b
0,2
6,6
2,4
6,5
0,4
2,3
4,1
1,6
1,0
2017
1.6 e
1.3 e
2,5
2,7
2,1
2,1
0,5
1,0
0,3
11,8
:
10,0
0,1
1,0
1,6
1,8
1,5
6,2
1,5
0,3
1,0
0,2
0,1
0,2
3.3 b
2,3
4,7
3,5
2,4
3,6
1,4
:
2015
55,0
:
55,2
56,7
60,0
31,0
57,0
75,0
67,0
65,0
44,0
44,0
54,0
57,0
51,0
43,0
43,0
49,0
51,0
86,0
50,0
52,0
72,0
64,0
40,0
48,0
26,0
51,0
53,0
74,0
72,0
67,0
2016
56,0
:
55,6
57,0
61,0
26,0
54,0
78,0
68,0
60,0
44,0
46,0
53,0
56,0
55,0
44,0
43,0
50.0 b
52,0
86,0
51,0
49,0
77,0
65,0
44,0
48,0
28,0
53,0
55,0
73,0
69.0 b
69,0
2017
57,0
:
57,3
59,7
61,0
29,0
60,0
71,0
68,0
60,0
48,0
46,0
55,0
57,0
41,0
:u
50,0
48,0
55,0
85,0
50,0
56,0
79,0
67,0
46,0
50,0
29,0
54,0
59,0
76,0
77,0
71,0
Kilde: Eurostat.
Note: EUnw og EAnw henviser til uvægtede gennemsnit for EU og euroområdet.
Markeret
–
b: brud i tidsserier; e: estimeret; p: midlertidig; u: lav pålidelighed (lille antal observationer).
172
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
1981566_0174.png
Bilag 2. Nøgleindikatorer på den sociale resultattavle, ændringer og afstand til EU
Lige muligheder og adgang til arbejdsmarkedet
Unge, der forlader
uddannelsessystemet tidligt
(% af befolkningen i alderen 18-24)
År
Ændring
pr. år
EU28
EA19
EUnw
EAnw
BE
BG
CZ
DK
DE
EE
IE
EL
ES
FR
HR
IT
CY
LV
LT
LU
HU
MT
NL
AT
PL
PT
RO
SI
SK
FI
SE
UK
-0,1
-0,1
-0,1
-0,1
0.1 b
-1,1
0,1
1.6 b
-0,2
-0,1
-1.1 b
-0,2
-0,7
0,1
0,3
0,2
0,9
-1,4
0,6
1,8
0,1
-1.5 b
-0,9
0,5
-0,2
-1,4
-0,4
-0,6
1,9
0,3
0,3
-0,6
Kønsbetinget forskel i
beskæftigelsesfrekvensen
(procentpoint)
2017
Afvigelse
fra EU-
gennem-
snittet
1,0
0,7
0,0
-0,4
-0,7
-2,5
5,3
-4,0
-2,6
-3,2
1,6
9,2
1,4
-2,6
0,1
9,3
-1,0
-6,2
-9,5
-2,6
4,8
13,6
0,0
-2,5
4,1
-3,0
6,6
-3,3
2,3
-7,0
-6,5
-0,2
Kvintilsats for indkomster
(S80/S20)
2017
Afvigelse
fra EU-
gennem-
snittet
0,1
0,1
0,0
0,0
-1,2
3,2
-1,6
-0,9
-0,5
0,4
:
1,1
1,6
-0,6
0,0
0,9
-0,4
1,3
2,3
0,0
-0,7
-0,8
-1,0
-0,7
-0,4
0,7
1,5
-1,6
-1,5
-1,5
-0,7
:
I risiko for fattigdom eller social Unge NEET'er (% af befolkningen i
udstødelse (%)
alderen 15-24)
2017
Afvigelse
fra EU-
gennem-
snittet
-0,4
-0,8
0,0
-0,6
-2,6
16,0
-10,7
-5,7
-3,9
0,5
:
11,9
3,7
-5,8
3,5
6,0
2,3
5,3
6,7
-1,4
2,7
-3,7
-5,9
-4,8
-3,4
0,4
12,8
-5,8
-6,6
-7,2
-5,2
:
2017
Afvigelse
fra EU-
gennem-
snittet
1,2
1,6
0,0
0,0
-0,5
3,3
-2,7
-0,6
0,7
1,4
-4,3
-3,4
8,9
-0,5
-6,3
4,6
-0,9
-0,8
-4,0
-2,1
3,1
8,3
-2,3
-2,0
-4,4
3,2
8,7
-5,1
-0,1
-1,2
-1,7
1,2
Ændring
pr. år,
MS:EU
0,0
0,0
0,0
0,0
0,2
-1,0
0,2
1,7
-0,1
0,0
-1,0
-0,1
-0,6
0,2
0,4
0,3
1,0
-1,3
0,7
1,9
0,2
-1,4
-0,8
0,6
-0,1
-1,3
-0,3
-0,5
2,0
0,4
0,4
-0,5
Ændring
pr. år
-0,1
0,0
-0,1
-0,2
0.5 b
0,7
-0,2
-0.2 b
-0,3
-0,9
0,0
0,7
0,4
0,4
1,0
-0,3
-0,2
1,4
-0,9
-3,1
1,3
-1,4
-0,5
0,2
0,4
0,7
-0,5
0,6
-1,4
0,2
0,2
-0,7
Ændring
pr. år,
MS:EU
0,0
0,1
0,0
-0,1
0,6
0,8
-0,1
-0,1
-0,2
-0,8
0,1
0,8
0,5
0,5
1,1
-0,2
-0,1
1,5
-0,8
-3,0
1,4
-1,3
-0,4
0,3
0,5
0,8
-0,4
0,7
-1,3
0,3
0,3
-0,6
Ændring
pr. år
-0,1
-0,1
-0,1
-0,1
0,0
0,5
-0,1
0,0
-0,1
-0,2
:
-0,5
0,0
0,1
0,0
-0,4
-0,3
0,1
0,2
0,0
0,0
0,0
0,1
0,2
-0,2
-0,2
-0,7
-0,2
-0,1
-0,1
0,0
:
Ændring
pr. år,
MS:EU
0,0
0,0
0,0
0,0
0,1
0,6
0,0
0,1
0,0
-0,1
:
-0,4
0,1
0,2
0,1
-0,3
-0,2
0,2
0,3
0,1
0,1
0,1
0,2
0,3
-0,1
-0,1
-0,6
-0,1
0,0
0,0
0,1
:
Ændring
pr. år
-1,0
-1,0
-1,0
-0,8
-0,4
-1,5
-1,1
0,4
-0,7
-1,0
:
-0,8
-1,3
-1,1
-1,5
-1,1
-2,5
-0,3
-0,5
1,7
-0,7
-0,9
0,3
0,1
-2,4
-1,8
-3,1
-1,3
-1,8
-0,9
-0,6
:
Ændring
pr. år,
MS:EU
0,0
0,0
0,0
0,2
0,6
-0,5
-0,1
1,4
0,3
0,0
:
0,2
-0,3
-0,1
-0,5
-0,1
-1,5
0,7
0,5
2,7
0,3
0,1
1,3
1,1
-1,4
-0,8
-2,1
-0,3
-0,8
0,1
0,4
:
Ændring
pr. år
-0,7
-0,5
-0,7
-0,6
-0.6 b
-2,9
-0,7
1.2 b
-0,4
0,3
-1.7 b
-0,5
-1,3
-0,4
-1,5
0,2
0,1
-0,9
-0,3
0,5
0,0
-0.2 b
-0,6
-1,2
-1,0
-1,3
-2,2
-1,5
-0,2
-0,5
-0,3
-0,6
2017
Afvigelse
fra EU-
gennem-
snittet
0,5
0,8
0,0
-0,2
-1,1
4,9
-4,1
-3,4
-4,1
-1,0
0,5
4,9
2,9
1,1
5,0
9,7
5,7
-0,1
-1,3
-4,5
0,6
-1,8
-6,4
-3,9
-0,9
-1,1
4,8
-3,9
1,7
-1,0
-4,2
-0,1
Ændring
pr. år,
MS:EU
0,0
0,2
0,0
0,1
0,1
-2,2
0,0
1,9
0,3
1,0
-1,0
0,2
-0,6
0,3
-0,8
0,9
0,8
-0,2
0,4
1,2
0,7
0,5
0,1
-0,5
-0,3
-0,6
-1,5
-0,8
0,5
0,2
0,4
0,1
Kilde: Eurostat.
Note: EUnw og EAnw henviser til uvægtede gennemsnit for EU og euroområdet. Statistiske betydningsestimater
for ændringer og forskelle i forhold til arbejdsstyrkeundersøgelsen og SILC-baserede indikatorer var endnu ikke
tilgængelige pr. 26. oktober 2018.
Markeret
–
b: brud i tidsserier; e: estimeret; p: midlertidig; u: lav pålidelighed (lille antal observationer).
173
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
1981566_0175.png
Bilag 2 (fortsat). Nøgleindikatorer på den sociale resultattavle, ændringer og afstand til
EU
Dynamiske arbejdsmarkeder og rimelige arbejdsvilkår
Beskæftigelsesfrekvens
(% af befolkningen i alderen 20-64)
År
Ændring
pr. år
EU28
EA19
EUnw
EAnw
BE
BG
CZ
DK
DE
EE
IE
EL
ES
FR
HR
IT
CY
LV
LT
LU
HU
MT
NL
AT
PL
PT
RO
SI
SK
FI
SE
UK
1,1
1,0
1,5
1,4
0.8 b
3,6
1,8
-0.5 b
0,6
2,1
1,6
1,6
1,6
0,6
2,2
0,7
2,1
1,6
0,8
0,8
1,8
1,9
0,9
0,6
1,6
2,8
2,5
3,3
1,3
0,8
0,6
0,7
Arbejdsløshed
(% af den erhvervsaktive
befolkning i alderen 15-74)
2017
Afvigelse
fra EU-
gennem-
snittet
0,0
1,5
0,0
0,9
-0,5
-1,4
-4,7
-1,9
-3,8
-1,8
-0,9
13,9
9,6
1,8
3,5
3,6
3,5
1,1
-0,5
-2,0
-3,4
-3,0
-2,7
-2,1
-2,7
1,4
-2,7
-1,0
0,5
1,0
-0,9
-3,2
Langtidsledighed (% af den
erhvervsaktive befolkning i
alderen 15-74)
2017
Afvigelse
fra EU-
gennem-
snittet
0,0
1,0
0,0
0,7
0,1
0,0
-2,4
-2,1
-1,8
-1,5
-0,4
12,2
4,3
0,8
1,2
3,1
1,1
-0,1
-0,7
-1,3
-1,7
-1,8
-1,5
-1,6
-1,9
1,1
-1,4
-0,3
1,7
-1,3
-2,2
-2,3
Real disponibel
bruttohusstandsindkomst
(2008 = 100)
Nettoindtjening for en
fuldtidsansat arbejdstager
uden børn, der tjener en
gennemsnitsløn (KKS)
2017
Afvigelse
fra EU-
gennem-
snittet
-0,3
-1,5
0,0
-0,6
-4,0
-1,2
6,0
4,4
6,7
6,2
0,5
-14,7
-7,0
-1,9
-8,9
-10,2
-1,7
2,3
3,5
-1,0
0,8
0,5
5,5
2,9
-1,6
0,9
-3,7
0,9
-1,4
1,7
9,3
5,7
Ændring
pr. år,
MS:EU
-0,4
-0,5
0,0
-0,1
-0,7
2,1
0,3
-2,0
-0,9
0,6
0,1
0,1
0,1
-0,9
0,7
-0,8
0,6
0,1
-0,7
-0,7
0,3
0,4
-0,6
-0,9
0,1
1,3
1,0
1,8
-0,2
-0,7
-0,9
-0,8
Ændring
pr. år
-1,0
-0,9
-1,1
-1,1
-0.7 b
-1,4
-1,1
-0,5
-0,3
-1,0
-1,7
-2,1
-2,4
-0,7
-2,3
-0,5
-1,9
-0,9
-0,8
-0,7
-0,9
-0,6
-1,1
-0,5
-1,3
-2,2
-1,0
-1,4
-1,6
-0,2
-0,2
-0,4
Ændring
pr. år,
MS:EU
0,1
0,2
0,0
0,0
0,4
-0,3
0,0
0,6
0,8
0,1
-0,6
-1,0
-1,3
0,4
-1,2
0,6
-0,8
0,2
0,3
0,4
0,2
0,5
0,0
0,6
-0,2
-1,1
0,1
-0,3
-0,5
0,9
0,9
0,7
Ændring
pr. år
-0,6
-0,6
-0,7
-0,7
-0.5 b
-1,1
-0,7
-0.1 b
-0,1
-0,2
-1,2
-1,4
-1,8
-0,4
-2,0
-0,2
-1,3
-0,7
-0,3
-0,1
-0,7
-0,3
-0,6
-0,1
-0,7
-1,7
-1,0
-1,2
-0,7
-0,2
-0,1
-0,2
2016
2016
Afvigelse
Afvigelse
Ændring
Ændring
Ændring
Ændring fra EU-
Ændring fra EU-
pr. år,
pr. år,
pr. år,
pr. år gennem-
pr. år gennem-
MS:EU
MS:EU
MS:EU
snittet
snittet
0,1
0,1
0,0
0,0
0,2
-0,4
0,0
0,6
0,6
0,5
-0,5
-0,7
-1,1
0,3
-1,3
0,5
-0,6
0,0
0,4
0,6
0,0
0,4
0,1
0,6
0,0
-1,0
-0,3
-0,5
0,0
0,5
0,6
0,5
1,9
1,5
3,3
2,3
0,7
11,2
3,1
3,2
1,5
3,6
1,9
-1,1
1,8
1,4
:
1,2
5,3
5,6
6,0
-1,0
6,1
:
1,4
1,1
6,1
2,5
11,1
4,8
2,6
0,9
2,3
-0,9
-1,0
-4,1
0,0
-5,1
-6,5
30,0
4,6
7,4
3,4
5,9
-9,9
-34,9
-9,2
-1,3
:
-12,8
-21,4
0,4
11,1
-2,1
6,2
:
-2,0
-7,3
21,3
-6,5
10,7
-4,4
5,0
0,0
12,4
0,0
-1,4
-1,8
0,0
-1,0
-2,6
7,9
-0,2
-0,1
-1,8
0,3
-1,5
-4,4
-1,5
-1,9
:
-2,1
2,0
2,2
2,7
-4,3
2,8
:
-1,9
-2,2
2,8
-0,8
7,8
1,5
-0,7
-2,4
-1,0
-4,2
:
:
2,6
1,9
0,1
8,6
2,2
1,3
1,7
5,2
2,0
0,0
1,9
0,6
2,3
0,7
:
7,4
6,5
0,7
4,5
0,4
1,2
2,1
4,9
-0,6
8,5
1,2
3,1
0,3
1,5
0,9
:
:
0,0
1315
5411
-10342
-5560
6896
7369
-5298
5839
-1094
3406
4908
-6558
1399
:
-9590
-8521
12649
-7960
1572
9097
7188
-5915
-3688
-10063
-4622
-7225
4874
6321
9506
:
:
0,0
-0,6
-2,4
6,0
-0,3
-1,3
-0,9
2,7
-0,6
-2,5
-0,6
-2,0
-0,3
-1,9
:
4,8
4,0
-1,8
1,9
-2,2
-1,4
-0,4
2,3
-3,2
6,0
-1,4
0,5
-2,3
-1,1
-1,6
Kilde: Eurostat, OECD.
Note: EUnw og EAnw henviser til uvægtede gennemsnit for EU og euroområdet. Disponibel
realbruttohusstandsindkomst måles med "ukorrigeret indkomst" (dvs. uden inddragelse af sociale overførsler i
naturalier) og med korrekt korrektion for købekraftstandarder. Indikatoren for nettoindtjeningen for en
fuldtidsansat arbejdstager uden børn, der tjener en gennemsnitsløn skal læses og fortolkes i sammenhæng med
andre indikatorer som f.eks. andelen af fattige i beskæftigelse, forholdet mellem den femte og første decil af
lønfordelingen (D5/D1) og andre relevante EPM/SPPM- og JAF-indikatorer. For denne indikator udtrykkes
afstanden til EU-gennemsnittet i købekraftstandarder, mens ændringerne udtrykkes i faste priser i national
valuta. Der anvendes gennemsnit over 3 år for både niveauer og ændringer for at udjævne kortvarige udsving.
Statistiske betydningsestimater for ændringer og forskelle i forhold til EU-gennemsnittet er endnu ikke
tilgængelige for SILC-baserede indikatorer pr. 31. oktober 2017.
Markeret
–
b: brud i tidsserier; e: estimeret; p: midlertidig; u: lav pålidelighed (lille antal observationer).
174
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
1981566_0176.png
Bilag 2 (fortsat). Nøgleindikatorer på den sociale resultattavle, ændringer og afstand til
EU
Offentlig støtte, social beskyttelse og inklusion
Sociale overførslers virkning
(bortset fra pensioner) på
fattigdomsbekæmpelse (%)
År
Ændring
pr. år
EU28
EA19
EUnw
EAnw
BE
BG
CZ
DK
DE
EE
IE
EL
ES
FR
HR
IT
CY
LV
LT
LU
HU
MT
NL
AT
PL
PT
RO
SI
SK
FI
SE
UK
-0,8
-1,0
0,2
-0,7
-1,5
1,9
1,9
-1,2
-1,6
2,4
:
0,0
-0,5
2,4
-3,8
-1,9
0,3
0,3
1,6
-3,6
2,6
-1,6
-2,8
-4,2
13,1
-1,5
2,4
1,8
-1,8
-0,1
0,3
:
Børn under 3 år i formelle
børnepasningsordninger (%)
2016
Afvigelse
fra EU-
gennem-
snittet
3,0
8,3
0,0
2,4
13,9
-17,4
-25,2
40,1
2,7
0,3
-1,3
-21,0
9,4
19,0
-14,3
4,5
-5,0
-1,6
-14,7
21,0
-14,3
1,5
23,1
-9,4
-22,1
20,0
-12,5
9,6
-29,4
2,7
21,1
-1,4
Personer med grundlæggende
Selvrapporterede uopfyldte behov eller højere end grundlæggende
for lægebehandling (%)
generelle digitale færdigheder (%
af befolkningen i alderen 16-74)
2017
Afvigelse
fra EU-
gennem-
snittet
-0,9
-1,2
0,0
0,2
-0,4
-0,4
-2,0
-1,5
-2,2
9,3
:
7,5
-2,4
-1,5
-0,9
-0,7
-1,0
3,7
-1,0
-2,2
-1,5
-2,3
-2,4
-2,3
0,8
-0,2
2,2
1,0
-0,1
1,1
-1,1
:
2017
Afvigelse
fra EU-
gennem-
snittet
-1,0
-2,1
0,0
-1,0
6,1
-13,6
9,0
17,6
-0,2
-6,1
:
-17,6
-9,5
11,4
-8,6
-14,0
2,5
-11,5
-10,3
2,1
13,0
-4,3
6,3
8,7
4,1
-11,0
-16,8
11,1
-4,3
23,5
12,6
:
Ændring
pr. år,
MS:EU
-1,0
-1,2
0,0
-0,9
-1,7
1,8
1,7
-1,4
-1,8
2,2
:
-0,2
-0,7
2,3
-3,9
-2,1
0,1
0,1
1,5
-3,8
2,4
-1,7
-3,0
-4,4
12,9
-1,7
2,2
1,6
-2,0
-0,3
0,1
:
Ændring
pr. år
2,6
4,3
1,9
2,9
-6,3
3,5
1,8
-7,3
6,7
8,7
-2,0
-2,5
-0,4
7,1
3,8
7,1
4,1
5,5
5,5
-1,0
0,3
13,5
6,7
-1,7
2,4
2,7
8,0
2,1
-0,6
0,0
-13,0
-1,9
Ændring
pr. år,
MS:EU
0,7
2,4
0,0
1,0
-8,2
1,6
-0,1
-9,2
4,8
6,8
-3,9
-4,4
-2,3
5,2
1,9
5,2
2,2
3,6
3,6
-2,9
-1,6
11,6
4,8
-3,6
0,5
0,8
6,1
0,2
-2,5
-1,9
-14,9
-3,8
Ændring
pr. år
-0,9
-1,0
-0,7
-0,7
-0,3
-0,7
-0,2
-0,3
0,0
-3,5
:
-3,1
-0,4
-0,3
-0,1
-3,7
0,9
-2,0
-1,6
-0,1
-0,3
-0,8
-0,1
0,0
-3.3 b
-0,1
-1,8
3,1
0,1
-0,5
-0,2
:
Ændring
pr. år,
MS:EU
-0,2
-0,3
0,0
0,1
0,4
0,0
0,5
0,4
0,7
-2,8
:
-2,4
0,3
0,4
0,6
-3,0
1,6
-1,3
-0,9
0,6
0,4
-0,1
0,6
0,7
-2,6
0,6
-1,1
3,8
0,8
0,2
0,5
:
Ændring
pr. år
1,0
:
1,3
1,9
0,0
3,0
6,0
-7,0
0,0
0,0
4,0
0,0
2,0
1,0
-14,0
:
7,0
-2,0
3,0
-1,0
-1,0
7,0
2,0
2,0
2,0
2,0
1,0
1,0
4,0
3,0
8,0
2,0
2017
Afvigelse
fra EU-
gennem-
snittet
-0,3
:
0,0
2,3
3,7
-28,3
2,7
13,7
10,7
2,7
-9,3
-11,3
-2,3
-0,3
-16,3
:
-7,3
-9,3
-2,3
27,7
-7,3
-1,3
21,7
9,7
-11,3
-7,3
-28,3
-3,3
1,7
18,7
19,7
13,7
Ændring
pr. år,
MS:EU
-0,3
:
0,0
0,6
-1,3
1,7
4,7
-8,3
-1,3
-1,3
2,7
-1,3
0,7
-0,3
-15,3
:
5,7
-3,3
1,7
-2,3
-2,3
5,7
0,7
0,7
0,7
0,7
-0,3
-0,3
2,7
1,7
6,7
0,7
Kilde: Eurostat.
Note: EUnw og EAnw henviser til uvægtede gennemsnit for EU og euroområdet.
Markeret
–
b: brud i tidsserier; e: estimeret; p: midlertidig; u: lav pålidelighed (lille antal observationer).
Statistiske betydningsestimater for ændringer og forskelle i forhold til arbejdsstyrkeundersøgelsen og SILC-
baserede indikatorer var endnu ikke tilgængelige pr. 26. oktober 2018.
175
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
1981566_0177.png
Bilag 3. Metode til identifikation af tendenser og niveauer i resultattavlen
I midten af 2015 blev Europa-Kommissionen, Beskæftigelsesudvalget og Udvalget for Social Beskyttelse enige
om en metode til vurdering af medlemsstaternes resultater på resultattavlen for de beskæftigelsesmæssige og
sociale nøgleindikatorer. Der blev opnået enighed om, at den metode, der skal anvendes, skal være i stand til, for
hver indikator, at give et mål for, hvordan hver enkelt medlemsstat ud fra sin indikatorværdi (score) er placeret i
forhold til EU's indikatorværdier. Metoden skal anvendes både på år-niveauer (niveauer) og på år-til-år
ændringer (ændringer), hvilket giver mulighed for en samlet vurdering af medlemsstaternes præstationer
121
.
I 2017 vedtog Kommissionen efter aftale med Beskæftigelsesudvalget og Udvalget for Social Beskyttelse at
anvende metoden for den sociale resultattavle, som ledsager den europæiske søjle for sociale rettigheder.
For hver enkelt indikator konverteres niveauer og ændringer til en standardscore (også kendt som z-score) for at
anvende den samme parameter for alle indikatorerne. Dette opnås for hver enkelt indikator gennem
standardisering af de rå værdier for både niveauer og ændringer efter følgende formel:
���� −
��������
����
=
[��������
����
����
���� ����
���� ����
−
���� ��������
���� �������� ���� ���� ����
�������� ���� ���� ����
]
Derefter foretages en fordeling og analyse af scorerne (separat for niveauer og ændringer). Denne tilgang giver
mulighed for, at der for hver medlemsstat kan udtrykkes en rå indikatorværdi i betydningen, hvor mange
standardafvigelser, som den afviger fra det (uvægtede) gennemsnit. Resultaterne vurderes for hver medlemsstat
og klassificeres på baggrund af de resulterende z-score holdt op mod et sæt af foruddefinerede tærskler, der er
fastsat som multiplikatorer for standardafvigelsen.
Det vigtigste i denne tilgang er at fastsætte afskæringspunkter. Da der ikke kan gøres nogen parametriske
antagelser om fordelingen af de observerede rå værdier
122
, er det almindeligt at anvende en "tommelfingerregel"
med henblik på at udvælge tærsklerne. I henhold til den analyse af nøgleindikatorerne, der er anvendt i
resultattavlen, blev det besluttet at betragte:
1.
2.
3.
4.
5.
en score på under -1 som en virkelig god præstation
en score på mellem -1 og -0,5 som en god præstation
en score på mellem -0,5 og 0,5 som en neutral præstation
en score på mellem 0,5 og 1 som en dårlig præstation
en score på over 1 som en virkelig dårlig præstation
123
.
Tabel 4: Tærskelværdier for z-score
tærskelværdier for z-score
-1,0
(lavere end)
Niveauer
Meget lav
- 0.5
(lavere end)
Lav
0
(mellem)
Vurdering
Gennemsnitlig
0,5
(højere end)
Høj
1,0
(højere end)
Meget høj
121
Med undtagelse af den nye indikator "nettoindtjeningen for en fuldtidsansat arbejdstager uden børn, der tjener
en gennemsnitsløn", for hvilken der anvendes 3 års gennemsnit for både niveauer og ændringer for at udjævne
kortvarige udsving.
122
Der blev foretaget både normalitets- og t-fordelingstest, på grundlag af hvilke fordelingsantagelsen blev
forkastet.
123
I tilfælde af normalitet svarer de valgte afskæringspunkter stort set til 15 %, 30 %, 50 %, 70 % og 85 % af den
kumulative fordeling.
176
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
1981566_0178.png
Ændringer
Meget lavere
end
gennemsnit
Lavere end
gennemsnit
Gennemsnitlig
Højere end
gennemsnit
Meget højere
end
gennemsnit
177
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
1981566_0179.png
Ved at kombinere evalueringen af niveauer og ændringer er det derefter muligt at placere et lands overordnede
præstation i henhold til hver enkelt indikator i en af følgende syv kategorier. Farvekoden er afspejlet i de
respektive figurer i selve rapporten.
Tabellerne herunder angiver klassificeringen, som er baseret på z-score for de indikatorer, for hvilke en lav
værdi er knyttet til et godt resultat (f.eks. arbejdsløshed, AROPE osv.).
De, der præsterer bedst
score på under -1,0, for så vidt angår
niveauer, og under 1,0, for så vidt
angår ændringer
score på mellem -1,0 og -0,5, for så
vidt angår niveauer, og på under 1, for
så vidt angår ændringer, eller score på
mellem -0,5 og 0,5, for så vidt angår
niveauer, og på under -1,0, for så vidt
angår ændringer
score på under -0,5, for så vidt angår
niveauer, og på over 1,0, for så vidt
angår ændringer,
og
med en ændring
på over nul
124
score på mellem -0,5 og 0,5, for så vidt
angår niveauer, og på mellem -1,0 og
1,0, for så vidt angår ændringer
score på over 0,5, for så vidt angår
niveauer, og på under -1,0, for så vidt
angår ændringer
score på mellem 0,5 og 1,0, for så vidt
angår niveauer, og på over -1,0, for så
vidt angår ændringer, eller score på
mellem -0,5 og 0,5, for så vidt angår
niveauer, og på over 1,0, for så vidt
angår ændringer, (og med en ændring
på over nul
125
)
Medlemsstater, hvor niveauerne er langt
bedre end EU-gennemsnittet, og hvor
situationen bedres eller ikke forværres
langt hurtigere end EU-gennemsnittet
Medlemsstater, hvor niveauerne er bedre
end
EU-gennemsnittet,
og
hvor
situationen bedres eller ikke forværres
langt hurtigere end EU-gennemsnittet
Medlemsstater, hvor niveauerne er bedre
eller langt bedre end EU-gennemsnittet,
men hvor situationen forværres langt
hurtigere end EU-gennemsnittet
Medlemsstater, hvor niveauerne er
gennemsnitlige, og hvor situationen
hverken forbedres eller forværres langt
hurtigere end EU-gennemsnittet
Medlemsstater, hvor niveauerne er
dårligere eller langt dårligere end EU-
gennemsnittet, men hvor situationen
bedres langt hurtigere end EU-
gennemsnittet
I denne kategori finder man to forskellige
tilfælde:
i)
medlemsstater,
hvor
niveauerne er dårligere end EU-
gennemsnittet, og hvor situationen
forværres eller ikke bedres tilstrækkeligt
hurtigt,
ii)
medlemsstater,
hvor
niveauerne er på linje med EU-
gennemsnittet, men hvor situationen
forværres langt hurtigere end EU-
gennemsnittet
Medlemsstater, hvor niveauerne er langt
dårligere end EU-gennemsnittet, og hvor
situationen forværres eller ikke bedres
tilstrækkelig hurtigt
Bedre end
gennemsnittet
God, men bør overvåges
Gennemsnitlig/neutral
Svag, men i bedring
Bør holdes øje med
Situationen er kritisk
score på over 1,0 for så vidt angår
niveauer, og på over -1,0, for så vidt
angår ændringer
Sidstnævnte betingelse forhindrer en medlemsstat, som har "lavt" eller "meget lavt" niveau fra at blive
markeret som "i forværring", når der fremstår en ændring, som er "meget højere end gennemsnittet", men stadig i
bedring.
125
Sidstnævnte betingelse forhindrer en medlemsstat, som har "gennemsnitligt" niveau i at blive markeret som
"bør holdes øje med", når der fremstår en ændring, som er "meget højere end gennemsnittet", men stadig i
bedring.
124
178
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
1981566_0180.png
Ændring
Niveau
Meget lavt
Lavt
Gennemsnitligt
Højt
Meget højt
Langt under
gennemsnittet
Under
gennemsnittet
Gennemsnitligt
Over gennemsnittet
Langt over
gennemsnittet
Tabellerne herunder angiver klassificeringen, som er baseret på z-score for de indikatorer, for hvilke en høj
værdi er knyttet til et godt resultat (f.eks. beskæftigelsesfrekvens, deltagelse i børnepasning osv.).
De, der præsterer bedst
score på over 1,0 for så vidt angår
niveauer, og på over -1,0, for så vidt
angår ændringer
score på mellem 1,0 og 0,5, for så vidt
angår niveauer, og på over -1,0, for så
vidt angår ændringer, eller score på
mellem -0,5 og 0,5, for så vidt angår
niveauer, og på over 1,0, for så vidt
angår ændringer
score på over 0,5, for så vidt angår
niveauer, og på under -1,0, for så vidt
angår ændringer,
og
med en ændring
på under nul
126
score på mellem -0,5 og 0,5, for så vidt
angår niveauer, og på mellem -1,0 og
1,0, for så vidt angår ændringer
score på under -0,5, for så vidt angår
niveauer, og på over 1,0, for så vidt
angår ændringer
score på mellem -0,5 og -1,0, for så
vidt angår niveauer, og på under 1,0,
for så vidt angår ændringer, eller score
på mellem -0,5 og 0,5, for så vidt angår
niveauer, og på under -1,0, for så vidt
angår ændringer, (og med en ændring
på under nul
127
)
Medlemsstater, hvor niveauerne er langt
bedre end EU-gennemsnittet, og hvor
situationen bedres eller ikke forværres
langt hurtigere end EU-gennemsnittet
Medlemsstater, hvor niveauerne er bedre
end
EU-gennemsnittet,
og
hvor
situationen bedres eller ikke forværres
langt hurtigere end EU-gennemsnittet
Medlemsstater, hvor niveauerne er bedre
eller langt bedre end EU-gennemsnittet,
men hvor situationen forværres langt
hurtigere end EU-gennemsnittet
Medlemsstater, hvor niveauerne er
gennemsnitlige, og hvor situationen
hverken forbedres eller forværres langt
hurtigere end EU-gennemsnittet
Medlemsstater, hvor niveauerne er
dårligere eller langt dårligere end EU-
gennemsnittet, men hvor situationen
bedres langt hurtigere end EU-
gennemsnittet
I denne kategori finder man to forskellige
tilfælde:
i)
medlemsstater,
hvor
niveauerne er dårligere end EU-
gennemsnittet, og hvor situationen
forværres eller ikke bedres tilstrækkeligt
hurtigt,
ii)
medlemsstater,
hvor
niveauerne er på linje med EU-
gennemsnittet, men hvor situationen
forværres langt hurtigere end EU-
gennemsnittet
Medlemsstater, hvor niveauerne er langt
dårligere end EU-gennemsnittet, og hvor
situationen forværres eller ikke bedres
tilstrækkelig hurtigt
Bedre end
gennemsnittet
God, men bør overvåges
Gennemsnitlig/neutral
Svag, men i bedring
Bør holdes øje med
Situationen er kritisk
score på under 1,0, for så vidt angår
niveauer, og under 1,0, for så vidt
angår ændringer
126
Sidstnævnte betingelse forhindrer en medlemsstat, som har "højt" eller "meget højt" niveau i at blive markeret
som "i forværring", når der fremstår en ændring, som er "meget lavere end gennemsnittet", men stadig i bedring.
127
Sidstnævnte betingelse forhindrer en medlemsstat, som har "gennemsnitligt" niveau i at blive markeret som
"bør holdes øje med", når der fremstår en ændring, som er "meget lavere end gennemsnittet", men stadig i
bedring.
179
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
1981566_0181.png
Ændring
Niveau
Meget lavt
Lavt
Gennemsnitligt
Højt
Meget højt
Langt under
gennemsnittet
Under
gennemsnittet
Gennemsnitligt
Over gennemsnittet
Langt over
gennemsnittet
180
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
1981566_0182.png
Sammenfattende tabel over afskæringspunkter
Meget lav
Uddannelsesfrafald
(% af befolkningen i alderen 18-24 år)
Kønsbestemt forskel i beskæftigelsesfrekvens
(procentpoint)
Indkomstkvintilforholdet (S80/S20)
I risiko for fattigdom eller social udstødelse (%)
Unge NEET'er (% af den samlede befolkning i alderen 15-
24 år)
Beskæftigelsesfrekvens (% af befolkningen i alderen 20-64
år)
Arbejdsløshed (% af den erhvervsaktive befolkning i
alderen 15-74 år)
Langtidsledighed (% af den erhvervsaktive befolkning i
alderen 15-74 år)
Disponibel realbruttohusstandsindkomst pr. indbygger
(2008 = 100)
Nettolønindkomst for en fuldtidsansat, der tjener en
gennemsnitlig løn (niveauer i procentpoint, ændringer i
national valuta i faste priser)
Sociale overførselsindkomsters virkning (bortset fra
pensioner) for fattigdomsbekæmpelse (%)
Børn under 3 år i formelle børnepasningsordninger (%)
Selvrapporterede uopfyldte behov for lægebehandling (%)
Personer med grundlæggende eller højere end
grundlæggende generelle digitale færdigheder (% af
befolkningen i alderen 16-74 år)
Niveauer
Ændringer
Niveauer
Ændringer
Niveauer
Ændringer
Niveauer
Ændringer
Niveauer
Ændringer
Niveauer
Ændringer
Niveauer
Ændringer
Niveauer
Ændringer
Niveauer
Ændringer
Niveauer
Ændringer
Niveauer
Ændringer
Niveauer
Ændringer
Niveauer
Ændringer
Niveauer
Ændringer
under 5,4 %
under -1,0
procentpoint
under 5,2
procentpoint
under -1,0
procentpoint
under 3,7
under -0,3
under 16,1 %
under -1,9
procentpoint
under 6,5 %
under -1,5
procentpoint
under 67,0 %
under 0,5
procentpoint
under 3,6 %
under -1,7
procentpoint
under 0,5 %
under -1,3
procentpoint
under 90,7
under 0,0
procentpoint
under 12 559
under -0,1 %
under 22,0 %
under -3,1
procentpoint
under 12,8 %
under -3,6
procentpoint
under 0,4 %
under -2,1
procentpoint
under 43,4 %
under -3,0
procentpoint
Lav
under 7,4 %
under -0,5
procentpoint
under 7,8
procentpoint
under -0,5
procentpoint
under 4,3
under -0,2
under 19,5 %
under -1,4
procentpoint
under 8,4 %
under -1,1
procentpoint
under 69,8 %
under 1,0
procentpoint
under 5,6 %
under -1,4
procentpoint
under 1,9 %
under -1,0
procentpoint
under 97,1
under 1,6
procentpoint
under 16 115
under 1,2 %
under 27,7 %
under -1,5
procentpoint
under 21,4 %
under -0,9
procentpoint
under 1,0 %
under -1,5
procentpoint
under 50,4 %
under -0,9
procentpoint
Gennemsnitlig
mellem 7,4 % og 11,4 %
mellem -0,5 procentpoint og
0,4 procentpoint
mellem 7,8 og 13,2
mellem procentpoint
-0,5 procentpoint og
0,4 procentpoint
mellem 4,3 og 5,6
mellem -0,2 og 0,0
mellem 19,5 % og 26,3 %
mellem -1,4 procentpoint og -
0,5 procentpoint
mellem 8,4 % og 12,3 %
mellem -1,1 og -0,2
procentpoint
mellem 69,8 % og 75,3 %
mellem 1,0 og 1,9
procentpoint
mellem 5,6 % og 9,6 %
mellem -1,4 procentpoint og -
0,8 procentpoint
mellem 1,9 % og 4,8 %
mellem -1,0 og -0,4
procentpoint
mellem 97,1 % og 110,0 %
mellem 1,6 og 4,8
procentpoint
mellem 16 115 og 23 228
mellem 1,2 % og 3,9 %
mellem 27,7 % og 39,2 %
mellem -1,5 og 1,9
procentpoint
mellem 21,4 % og 38,4 %
mellem -0,9 og 4,6
procentpoint
mellem 1,0 % og 3,9 %
mellem -1,5 og 0,0
procentpoint
mellem 50,4 % og 64,3 %
mellem -0,9 og 3,5
procentpoint
Høj
over 11,4 %
over 0,4
procentpoint
over 13,2
procentpoint
over 0,4
procentpoint
over 5,6
over 0,0
over 26,3 %
over -0,5
procentpoint
over 12,3 %
over -0,2
procentpoint
over 75,3 %
over 1,9
procentpoint
over 9,6 %
over -0,8
procentpoint
over 4,8 %
over -0,4
procentpoint
over 110,0
over 4,8
procentpoint
over 23 228
over 3,9 %
over 39,2 %
over 1,9
procentpoint
over 38,4 %
over 4,6
procentpoint
over 3,9 %
over 0,0
procentpoint
over 64,3 %
over 3,5
procentpoint
Meget høj
over 13,4 %
over 0,8
procentpoint
over 15,9
procentpoint
over 0,9
procentpoint
over 6,2
over 0,2
over 29,7 %
over 0,0
procentpoint
over 14,2 %
over 0,2
procentpoint
over 78,0 %
over 2,4
procentpoint
over 11,7 %
over -0,4
procentpoint
over 6,3 %
over -0,1
procentpoint
over 116,4
over 6,3
procentpoint
over 26 784
over 5,2 %
over 44,2 %
over 3,5
procentpoint
over 46,9 %
over 7,4
procentpoint
over 5,4 %
over 0,7
procentpoint
over 71,3 %
over 5,6
procentpoint
181
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
1981566_0183.png
Bilag 4: Oversigt over "sociale tendenser, der bør holdes øje med" og antal
medlemsstater med forværringer og forbedringer, jf. overvågningen af
socialbeskyttelsesresultater 2018 (SPPM)
Note: Ændringer i 2016-2017, dog 2015-2016 for ledige i risiko for fattigdom, ledighedsfælde og kønsbestemt
lønforskel.
182
 kom (2018) 0761 (forslag) - UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019
1981566_0184.png
Bilag 5: Oversigt over "sociale tendenser, der bør holdes øje med", og antal
medlemsstater med forværringer og forbedringer over 2015-2016 som udpeget i
opdateringen af overvågningen af socialbeskyttelsesresultater fra august 2018 (SPPM)
Note: For EU-SILC-baserede indikatorer henviser ændringerne faktisk for 2015-2016 generelt til 2014-2015 for
så vidt angår indikatorerne for indkomst og arbejdsintensitet i husstanden, hvilket også gælder uopfyldte behov
for lægebehandling. For LFS-baserede indikatorer (langtidsledighed, unge, der forlader skolen tidligt,
ungdomsarbejdsløshed, NEET'er (15-24), ER (55-64)) og alvorlige materielle afsavn (endnu ikke endelig for
2017 for en række medlemsstater i august 2018) henviser ændringerne til perioden 2016-2017.
183