Europaudvalget 2018
KOM (2018) 0812
Offentligt
1987107_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 12.12.2018
SWD(2018) 487 final
ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE
RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN
Ledsagedokument til
Forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2006/112/EF for så vidt angår
indførelsen af visse krav til betalingsthenesteudbydere
og
Forslag til ændring af forordning (EU) nr. 904/2010 for så vidt angår foranstaltninger til
styrkelse af det administrative samarbejde med henblik på bekæmpelse af momssvig
{COM(2018) 812 final} - {COM(2018) 813 final} - {SEC(2018) 495 final} -
{SWD(2018) 488 final}
DA
DA
kom (2018) 0812 - Ingen titel
1987107_0002.png
Resumé
Konsekvensanalyse af
betalingsoplysninger
forslaget
om
en obligatorisk
fremsendelse
og udveksling af
momsrelevante
A. Behov for handling
Hvorfor? Hvad er problemstillingen?
Problemet er momssvig i forbindelse med e-handel. Momstab på grænseoverskridende leveringer af varer fra
virksomhed til forbruger (B2C) på EU-plan vurderes til ca. 5 mia. EUR årligt. Der er ikke nogen EU-dækkende
vurderinger af momssvig i forbindelse med grænseoverskridende B2C-leveringer af tjenesteydelser, men kun
sektorrelateret dokumentation for transmission og onlinespil. Hvis EU ikke griber ind, vil sådanne tab
sandsynligvis stige i takt med e-handelens vækst. Momssvig i forbindelse med e-handel er en reel udfordring for
medlemsstaternes skatteforvaltninger, fordi de kun ligger inde med få oplysninger til at kunne identificere
onlinevirksomheder, især når disse er etableret i et andet land. De nødvendige oplysninger til at kunne vurdere
momsforpligtelserne befinder sig hos tredjeparter (såsom betalingstjenesteudbydere), som ofte er etableret i en
anden jurisdiktion, og skatteforvaltningerne har ikke den administrative kapacitet til at behandle og udveksle den
meget store mængde oplysninger, der er nødvendig for at kunne kontrollere og bekæmpe momssvig i
forbindelse med e-handel. Momssvig i forbindelse med e-handel berører medlemsstaternes og EU's budgetter,
lovlydige virksomheder i EU, der lider under den illoyale konkurrence, og EU-borgere med hensyn til færre
ressourcer til investeringer i offentlige tjenesteydelser.
Hvilke resultater forventes der af initiativet?
Initiativets generelle mål er at mindske momstabet for medlemsstaterne og dermed bidrage til finanspolitisk
konsolidering inden for EU og at skabe lige konkurrencevilkår for lovlydige virksomheder i EU, som lider under
illoyal konkurrence fra svindlere. Det specifikke mål er at nedbringe momssvig i forbindelse med e-handel ved at
give skattemyndighederne effektive instrumenter til at afsløre virksomheder, der ikke overholder reglerne.
Hvad er merværdien ved at handle på EU-plan?
Medlemsstaterne råder ikke alene over midler til at bekæmpe momssvig i forbindelse med e-handel, der pr.
definition har en grænseoverskridende dimension. Reglerne om administrativt samarbejde om moms i EU er
fastsat i Rådets forordning (EU) nr. 904/2010 om administrativt samarbejde og bekæmpelse af svig vedrørende
merværdiafgift, og derfor skal yderligere initiativer fastlægges inden for denne forordning.
B. Løsninger
Hvilke lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige løsninger er overvejet? Foretrækkes en
bestemt løsning frem for andre? Hvorfor?
I basisscenarioet (løsning 1) følger EU-medlemsstaterne forskellige tilgange til bekæmpelsen af momssvig inden
for e-handel, og kun nogle af landene indsamler oplysninger fra onlineformidlere.
I henhold til den ikkelovgivningsmæssige løsning (løsning 2) vil Europa-Kommissionen hjælpe
skattemyndighederne med at udvikle deres administrative kapacitet til at bekæmpe momssvig inden for e-handel
og offentliggøre retningslinjer med henblik på at styrke samarbejdet mellem skattemyndighederne og
betalingsformidlerne
Den lovgivningsmæssige løsning (løsning 3) indebærer en ændring af EU's retlige ramme, således at
betalingstjenesteudbydere skal fremsende relevante betalingsoplysninger til skattemyndighederne.
Skattemyndighederne skal 1) indsamle betalingsoplysninger og gennemføre en risikoanalyse for at spore
fjerntliggende leverandører, der ikke overholder momsforpligtelserne, og 2) udveksle eller dele disse oplysninger
med andre medlemsstaters skattemyndigheder. I henhold til den lovgivningsmæssige løsning påtænkes
forskellige alternative tekniske løsninger med henblik på at få skattemyndighederne til at udveksle eller dele
relevante betalingsoplysninger. En løsning indebærer en automatiseret adgang til databaser i de andre
medlemsstater, mens de tre andre løsninger indebærer et centralt register for betalingsoplysninger på EU-plan,
som er tilgængeligt for embedsmænd i medlemsstaterne, som er beskæftiget med bekæmpelse af svig. Den
foretrukne løsning er den lovgivningsmæssige løsning med et centralt EU-register.
1
kom (2018) 0812 - Ingen titel
1987107_0003.png
Hvem støtter hvilken løsning?
18 skattemyndigheder (ud af 23 respondenter) støtter den lovgivningsmæssige løsning og især det centrale
register. Betalingstjenesteudbyderne (3 ud af 3) støtter den lovgivningsmæssige løsning.
38 respondenter i den åbne offentlige høring (ud af 52) støtter den lovgivningsmæssige løsning.
C. Den foretrukne løsnings virkninger
Hvilke fordele er der ved den foretrukne løsning (hvis en bestemt løsning foretrækkes
ellers
fordelene ved de vigtigste af de mulige løsninger)?
Medlemsstaternes og EU's budgetter vil have gavn af bekæmpelsen af momssvig i forbindelse med e-handel
med hensyn til højere momsindtægter. De højere momsindtægter udgør også en fordel for borgerne i EU, fordi
supplerende offentlige indtægter kan investeres i offentlige tjenesteydelser. Europæiske lovlydige virksomheder
vil nyde godt af mere lige konkurrencevilkår. Desværre resulterede høringen af de vigtigste interesserede parter
ikke i den nødvendige kvantitative dokumentation.
Hvilke omkostninger er der ved den foretrukne løsning (hvis en bestemt løsning foretrækkes
ellers omkostningerne ved de vigtigste af de mulige løsninger)?
Betalingstjenesteudbyderne vil stå over for administrative byrder og omkostninger i forbindelse med indberetning
af betalingsoplysninger til skattemyndighederne. Alle skatteforvaltninger vil skulle afholde engangsomkostninger
på 7,5 mio. EUR og tilbagevendende omkostninger på 2,9 mio. EUR om året. Europa-Kommissionen vil skulle
afholde engangsomkostninger på 11,8 mio. EUR og tilbagevendende omkostninger på 4,5 mio. EUR om året.
Hvordan påvirker den foretrukne løsning virksomhederne, herunder de små og mellemstore
virksomheder og mikrovirksomhederne?
Harmoniseringen af indberetningspligten vil få en gavnlig virkning på alle SMV'er, der tilbyder betalingstjenester,
og som ellers skulle håndtere forskellige regler og procedurer for indberetning til medlemsstaternes
skattemyndigheder. Endelig vil SMV'erne inden for e-handel og i den traditionelle økonomi nyde godt af de mere
lige konkurrencevilkår i forbindelse med, at medlemsstaternes skattemyndigheder er i stand til at afsløre
momssvig i forbindelse med e-handel.
Vil den foretrukne løsning få væsentlige virkninger for de nationale budgetter og myndigheder?
Betalingsoplysningerne vil gøre det muligt for skattemyndighederne at opkræve supplerende moms fra
bekæmpelsen af momssvig i forbindelse med e-handel. Der forventes en positiv indvirkning på de nationale
budgetter på kort sigt.
Vil den foretrukne løsning få andre væsentlige virkninger?
Personoplysninger vil i overensstemmelse med den generelle forordning om databeskyttelse i en vis
udstrækning blive behandlet af de nationale myndigheder med henblik på at bekæmpe momssvig i forbindelse
med e-handel.
D. Opfølgning
Hvornår vil foranstaltningen blive taget op til fornyet overvejelse?
Kommissionen vil overvåge anvendelsen af det nye system for udveksling af betalingsoplysninger gennem
Eurofiscs årsrapporter og de årlige statistikker for udveksling af oplysninger fra medlemsstaterne. Endelig vil
Kommissionen fem år efter ikrafttrædelsen aflægge rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af
systemet.
2