kom (2018) 0830 - Ingen titel

Europaudvalget 2018
KOM (2018) 0830
Offentligt

EUROPA-

KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 14.12.2018

COM(2018) 830 final

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

om anvendelsen af bilag XI til vedtægten for tjenestemænd, særlig artikel 66a

kom (2018) 0830 - Ingen titel

KOMMISSIONENS FORELØBIGE RAPPORT TIL EUROPA-PARLAMENTET OG

RÅDET

om anvendelsen af bilag XI til vedtægten for tjenestemænd, særlig artikel 66a

NDLEDNING

I artikel 15, stk. 4, i bilag XI til vedtægten som senest ændret i 2013

fastsættes det, at

Kommissionen i slutningen af 2018 forelægger en foreløbig rapport til Europa-Parlamentet og

Rådet om anvendelsen af bilag XI og artikel 66a i vedtægten for tjenestemænd.

Med denne foreløbige rapport gennemføres den ovennævnte lovbestemmelse ved en

beskrivelse af processen og resultatet af gennemførelsen af bestemmelserne for tilpasning af

vederlag og pensioner i henhold til vedtægtens bilag XI (i det følgende benævnt "metoden")

samt solidaritetsbidraget i henhold til artikel 66a for perioden 2014-2018.

RUNDLÆGGENDE MÅLSÆTNINGER OG PRINCIPPER AF METODEN VEDTAGET I

2013

Den nuværende metodes bestemmelser

for tilpasning af vederlag og pensioner blev vedtaget

som en del af 2013-reformen af EU's vedtægt for tjenestemænd. De finder anvendelse fra den

1. januar 2014 til den 31. december 2023 som minimum.

Metodens tilfredsstillende virkemåde er baseret på to underliggende principper, der blev

bekræftet på ny i 2013:

parallelitetsprincippet for udviklingen af købekraften for EU-tjenestemænd og

nationale tjenestemænd i centraladministrationer (artikel 65 og bilag XI SR), og

princippet om lighed for købekraft mellem EU-tjenestemænd på forskellige

tjenestesteder (artikel 64 og bilag XI SR).

2.1.1.

Parallelitetsprincippet

Dette tilpasningsprincip for købekraften betyder, at EU-tjenestemænds købekraft både følger

udviklingen i den gennemsnitlige købekraft for embedsmænd i nationale centrale regeringer

opad og nedad.

Derfor afspejler tilpasningen af vederlag og pensioner den årlige udvikling mellem den 1. juli

forrige år og den 1. juli i det indeværende år

, jf. artikel 65, stk. 1, i vedtægten:

Reallønningerne for tjenestemænd i centraladministrationer for et udsnit af 11

medlemsstater

, som repræsenterer mindst 75 % af EU's bruttonationalprodukt.

For hver af disse medlemsstater beregnes den årlige ændring i reallønnen renset

for inflation og kaldes for den specifikke indikator. Den

samlede specifikke

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1023/2013 af 22. oktober 2013.

Dette er hovedsageligt vedtægtens artikel 64, 65 og 65a og bilag XI.

Metoden er baseret på sammenligningen mellem et øjebliksbillede af en medlemsstats nationale

aflønningssystem i juli måned i indeværende år med det tilsvarende øjebliksbillede i den samme

medlemsstat i juli sidste år.

Belgien, Tyskland, Spanien, Frankrig, Italien, Luxembourg, Nederlandene, Østrig, Polen, Sverige og Det

Forenede Kongerige.

kom (2018) 0830 - Ingen titel

indikator

er et gennemsnit for samtlige specifikke indikatorer, som vægtes i

forhold til BNP.

Den årlige inflation i Bruxelles og Luxembourg (i samme forhold som

fordelingen af EU-ansatte mellem de to byer). Dette kaldes

det fælles indeks.

Den samlede specifikke indikator og det fælles indeks multipliceres for at beregne værdien af

tilpasningen. Værdien af tilpasningen er udtrykt som en procentdel, der anvendes generelt på

EU-ansattes nettovederlag og -pensioner med virkning pr. 1. juli

Det er i den forbindelse vigtigt at gøre opmærksom på, at metoden ikke gør det muligt at

medregne inflationen to gange, men sikrer en parallel udvikling af EU-tjenestemænds og

nationale tjenestemænds lønninger renset for inflation. Med henblik herpå beregnes den

samlede specifikke indikator først renset for inflation for et udsnit af 11 medlemsstater og

kombineres derefter med det fælles indeks.

Der fremlægges detaljerede oplysninger om udviklingen i den samlede specifikke indikator og

det fælles indeks, hhv. i del 3 og 4.

2.1.2.

Særlige fravigelser af parallelitetsprincippet, vedtaget i 2013: lønstop og

solidaritetsbidrag

Metoden blev vedtaget i 2013 som følge af resultatet af forhandlinger mellem EU-

institutionerne, deres administrationer og personalerepræsentanterne.

Kommissionen var med hensyn til sin initiativret involveret i den almindelige

lovgivningsprocedure til ændring af vedtægten og Europa-Parlamentet og Rådet som

medlovgivere, jf. artikel 336 i TEUF, efter høring af andre berørte institutioner og deres

administration, navnlig Domstolen og Revisionsretten. Forud for fremsættelsen af

Kommissionens forslag fandt en omfattende høring af personalerepræsentanterne i samtlige

institutioner sted. Rådet gennemførte ligeledes i løbet af den almindelige

lovgivningsprocedure sin procedure for høring af personalerepræsentanterne.

Endvidere blev der for at tage hensyn til den særlige vanskelige økonomiske og sociale

situation i EU i denne periode og efterfølgende Det Europæiske Råds konklusioner, der blev

vedtaget i februar 2013 som del af reformen, besluttet følgende:

at tilpasningen af vederlag og pensioner for hele personalet i EU-institutionerne, -

organerne og -agenturerne ved hjælp af metoden suspenderes i 2013 og 2014 (se

afsnit 3.4.1 om det toårige lønstop), og

at de mulige fordele, som metodens anvendelse vil have for Den Europæiske

Unions tjenestemænd og øvrige ansatte, opvejes gennem en genindførelse pr.

1. januar 2014 af systemet med et solidaritetsbidrag, der fratrækkes EU-

personalets lønninger med en forhøjet sats (se afsnit 3.4.2 om

solidaritetsbidraget).

For at tage hensyn til væsentlige ændringer i leveomkostningerne i Bruxelles og Luxembourg kan der foretages

en foreløbig tilpasning pr. 1. januar, jf. artikel 4 til 7 i bilag XI i vedtægten. Den mærkbarhedstærskel,

der henvises til i disse bestemmelser, er ikke blevet nået i Bruxelles og Luxembourg siden

ikrafttrædelsen af 2013-metoden.

kom (2018) 0830 - Ingen titel

2.1.3.

Generelle

fravigelser

undtagelsesklausuler

parallelitetsprincippet:

moderations-

Som en fravigelse af det almindelige princip om parallelitet hvad angår udviklingen i

købekraften begrænser en moderationsklausul høje stigninger i købekraften samt store tab i

købekraften for et givet år. Såfremt den beregnede stigning i købekraften overstiger 2 % eller

i tilfælde af en nedgang i købekraften på mere end 2 %, begrænses udviklingen af købekraften

for EU-tjenestemænd til 2 %. Den del af stigningen eller nedgangen i købekraften, der

overstiger 2 %, anvendes ni måneder senere med virkning fra den 1. april det følgende år.

Undtagelsesklausulen begrænser stigninger i købekraften for EU-tjenestemænd i tilfælde af et

økonomisk tilbageslag for EU's økonomi. I tilfælde af et forventet fald i EU's BNP og en

stigning i købekraften som målt af den specifikke indikator udsættes stigningen i købekraften

afhængigt af omfanget af faldet i BNP til det følgende år i henhold til nedenstående tabel:

Virkninger med hensyn til

opdelingen af den samlede

specifikke indikator

33 % ; 67 %

0 %; 100 %

Dato for betaling af den

anden del

1. april i år n + 1

Bruttonationalprodukt

[-0,1 % ; -1 %]

[-1 % ; -3 %]

under -3 %

Såfremt EU's BNP falder med mere end 3 %, ydes stigningen i købekraft på grundlag af

førnævnte metode når økonomien retter sig, dvs. når EU's bruttonationalprodukt er tilbage på

samme niveau som før tilbageslaget (undtagelsesklausulen).

Hvis endelige data fra Kommissionen om EU's BNP adskiller sig fra de forventede tal i en

sådan grad, at det påvirker virkningerne med hensyn til anvendelsen af undtagelsesklausulen,

foretages de fornødne korrektioner

, herunder tilpasninger med tilbagevirkende kraft, hvad

enten de er positive eller negative.

2.1.4.

Princippet

lighed

justeringskoefficienter

for

købekraft

mellem

EU-tjenestemænd

–

Justeringskoefficienten udmønter i praksis det almindelige princip om ligebehandling, som i

dette tilfælde svarer til lige købekraft mellem alle ansatte i EU's institutioner, organer og

agenturer uanset tjenestested.

Arbejdsgruppen om artikel 64 og 65 i vedtægten har besluttet, at der ved de "endelige data" fra Kommissionen

om EU's BNP for et givet år forstås de data, der er tilgængelige den 30. september det følgende år.

Denne præcisering blev anset som værende nødvendig, eftersom BNP-data ofte revideres mange år efter

referenceåret.

kom (2018) 0830 - Ingen titel

Selv om de samme lønskalaer og basisbeløb gælder for alle EU-tjenestemænd, finder

justeringskoefficienter anvendelse med hensyn til tjenestemænd på tjenestesteder uden for

Bruxelles og Luxembourg, som hverken skal lide finansielt under højere leveomkostninger på

det pågældende tjenestested eller drage fordel af lavere leveomkostninger.

Justeringskoefficienten fungerer derfor som en procentvis tilpasning af lønnen med henblik på

at tage højde for forskellene mellem leveomkostningerne (hvad enten disse er positive eller

negative) på de respektive tjenestesteder. Korrektionerne i henhold til justeringskoefficienten

foretages efter følgende formel:

Justeringskoefficient

Løn i

Bruxelles

(i euro)

(= Købekraftsparitet /

vekselkurs)

Vekselkurs

(= 1 for medlemsstater

i euroområdet)

Løn på

tjenestesteder

(i euro for

medlemsstater i

euroområdet)

Justeringskoefficienterne tilpasses mindst en gang om året med virkning fra den 1. juli

. En

detaljeret beskrivelse af udviklingen af justeringskoefficienterne i løbet af referenceperioden

findes i del 5.

2.2.

2.2.1.

Retlige rammer for den årlige gennemførelse af metoden, der blev vedtaget i

2013

Metodens gennemførelsesprocedure

–

arbejdsgang for tilpasningen

I henhold til vedtægtens artikel 65 finder den årlige tilpasning af vederlag og pensioner sted

inden årets udgang på grundlag af en rapport om statistiske oplysninger fra Eurostat. Det er

endvidere fastsat, at de beløb og koefficienter (justeringskoefficienterne), der er omhandlet i

artikel 64 og 65, stk. 1, skal forstås som beløb og koefficienter, hvis værdi på et givet

tidspunkt kan tilpasses, "uden at der kræves en ny retsakt". Kommissionen offentliggør til

orientering de tilpassede beløb og koefficienter senest to uger efter ajourføringen i C-udgaven

Den Europæiske Unions Tidende.

I bilag XI til vedtægten fastlægges desuden de detaljerede regler vedrørende beregningen af

tilpasningen samt Eurostats og de nationale statistiske kontorers rolle med hensyn til tilsyn

med kvaliteten af de grundlæggende data og de anvendte statistiske metoder.

Det fremgår af en samlet gennemgang af ovennævnte bestemmelser som bekræftet af

betragtningerne til forordning nr. 1023/2013, at tilpasningen defineres som en "automatisk"

eller "mekanisk" hændelse, der finder sted uden nogen som helst beslutningsproces mellem

EU's institutioner og er baseret på en klart defineret metode til behandling af de relevante

statistiske data med hensyn til beregning af beløb og koefficienter.

Hvad angår proceduren har Kommissionen internt fastsat en administrativ arbejdsgang, der

omfatter en række af Kommissionens tjenestegrene, med henblik på at sikre den korrekte

gennemførelse af tilpasningen når først de underliggende statistiske data er blevet beregnet og

fremsendt af Eurostat. Hovedmålet med den nævnte arbejdsgang er at indføre de nødvendige

tilsyn og kvalitetskontroller for at sikre den nødvendige budgetmæssige koordinering og

rettidige oplysninger fra Kommissionen til EU's institutioner, organer og agenturer.

En foreløbig tilpasning kan eventuelt finde sted med virkning fra den 1. januar i tilfælde af væsentlige

ændringer i leveomkostningerne mellem juni og december.

kom (2018) 0830 - Ingen titel

Kommissionens tjenestegrene har siden 2014 uden problemer anvendt denne arbejdsgang,

som i høj grad har lettet metodens vellykkede tekniske gennemførelse. Som følge heraf blev

alle forfaldne betalinger og korrektioner, der fulgte af tilpasningerne for 2014-2018 og havde

virkninger for vederlag og pensioner til tjenestemænd i EU's institutioner og agenturer,

gennemført inden for den lovbestemte frist.

2.2.2.

Et sæt af strenge indberetningsforpligtelser

Selv om at den årlige gennemførelse af tilpasningen ikke nødvendiggør vedtagelsen af nogen

retsakter, har medlovgiverne fastsat strenge indberetningsforpligtelser:

I henhold til vedtægtens artikel 65, stk. 1, skal Kommissionen hvert år forelægge

en rapport

til Europa-Parlamentet og Rådet om de data, der vedrører de

budgetmæssige virkninger af EU-tjenestemændenes vederlag og pensioner.

I henhold til artikel 15 i bilag XI til vedtægten skal Kommissionen i 2018

forelægge en foreløbig rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen

af bilag XI og artikel 66a i vedtægten.

Kommissionen skal også i henhold til artikel 15 i bilag XI til vedtægten inden

den 31. marts 2022 forelægge en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet, hvori

det navnlig vurderes, om udviklingen i EU-tjenestemænds vederlags og

pensioners købekraft svarer til de ændringer, der er sket med købekraften for

vederlagene til nationale tjenestemænd i centraladministrationerne. Hvis det er

relevant, skal Kommissionen på grundlag af den pågældende rapport forelægge et

forslag til ændring af bilag XI samt artikel 66a i vedtægten med hjemmel i

artikel 336 i traktaten om Den Europæiske Funktionsmåde.

SPECIFIK INDIKATOR

købekraftsændringer

for

tjenestemænd

Med den specifikke indikator måles

medlemsstaternes centraladministrationer.

3.1.

Tendenser i den specifikke indikator for de enkelte medlemsstater

Beregningerne og tallene vedrørende de specifikke indikatorer er baseret på data fremsendt og

valideret af de ansvarlige statistiske myndigheder i medlemsstaterne. Med henblik herpå er

der med tiden blevet udviklet og ajourført et årligt vederlagsspørgeskema. Et sæt af

landespecifikke metodevejledninger og vurderingsrapporter vil endvidere blive offentliggjort

med henblik på at hæve gennemsigtighedsniveauet

Tabel 1 indeholder de data, der foreligger for de enkelte medlemsstater for perioden 2014-

2018, samt et enkelt aritmetisk gennemsnit for perioden. Tabel 2 indeholder de samme data,

men udtrykt som et kumuleret indeks (2012=100).

COM(2015) 597 final, COM(2016) 717 final, COM(2017) 699 final.

Den generelle metodevejledning til beregningen af specifikke indikatorer findes på Eurostats websted.

Endvidere blev 13 landespecifikke vurderinger allerede offentliggjort i slutningen af 2018, og der

arbejdes med andre nationale myndigheder på at øge antallet af offentliggjorte vurderinger (se på

følgende

link:)

https://ec.europa.eu/eurostat/web/civil-servants-remuneration/specific-

indicators/country-assessments).

kom (2018) 0830 - Ingen titel

3.2.

Udviklingstendensen for den samlede specifikke indikator som defineret i

henhold til 2013-metoden

I henhold til 2013-metoden beregnes den samlede specifikke indikator fra 2015 ved hjælp af

stikprøver fra elleve medlemsstater (vægtet i forhold til BNP): Belgien, Tyskland, Spanien,

Frankrig, Italien, Luxembourg, Nederlandene, Østrig, Polen, Sverige og Det Forenede

Kongerige.

Årlige og kumulerede data pr. medlemsstat fra den pågældende stikprøve

TABEL 3 viser tidsintervallerne for de specifikke indikatorer i den pågældende stikprøve på

elleve medlemsstater siden 2015, samt et enkelt aritmetisk gennemsnit for perioden. TABEL

4 indeholder de samme data, men udtrykt som et kumuleret indeks (2014=100).

Samlet specifik indikator for den pågældende stikprøve

Den kumulative virkning af den samlede specifikke indikator siden 2015 fremgår af FIGUR

5. Dette svarer til udviklingen i købekraften for embedsmænd i stikprøven på elleve

medlemsstater i perioden (vægtet i forhold til BNP udtrykt i købekraftsstandarder). I

overensstemmelse med parallelitetsprincippet (se afsnit 2.1.1) fulgte EU-tjenestemændenes

købekraft samme udviklingstendens.

FIGUR 6 viser tidsrækkerne siden 2015 for den samlede specifikke indikator sammen med

det fælles indeks og den deraf følgende årlige opdatering for EU-tjenestemænd.

Tabel 7 viser de samme tidsrækker, men udtrykt som et kumuleret indeks for perioden. Den

samlede specifikke indikator, sammensat som et simpelt gennemsnit for 4-års perioden, er på

100,5. Den kumulative virkning har indtil juli 2014 (2014=100) været på 102,1. Den

gennemsnitlige årlige inflation i overensstemmelse med det fælles indeks for Bruxelles og

Luxembourg i denne periode er 101,5. Den kumulative virkning er på 105,9. Den årlige

tilpasning af vederlag og pensioner har i gennemsnit været på 102,2. Den kumulative virkning

er på 109,2.

3.3.

Den samlede specifikke indikator som defineret i henhold til tidligere metoder

Det har ikke altid været lovgivernes tilgang at anvende stikprøver fra medlemsstaterne til

beregning af den samlede specifikke indikator. Den samlede specifikke indikator blev forud

for 2004 beregnet ud fra de statistiske data for samtlige medlemsstater (f.eks. 15

medlemsstater i 2003).

Endvidere besluttede Rådet sig under de drøftelser, der førte til reformen i 2004, at anvende

en stikprøve på otte medlemsstater. Denne beslutning blev begrundet i en efterfølgende

dataanalyse under antagelse af, at udviklingen i denne prøve nøje ville afspejle den

gennemsnitlige udvikling i samtlige medlemsstater. Det skal imidlertid bemærkes, at en

efterfølgende analyse viste, at den faktiske udvikling i købekraften i den udvalgte stikprøve

efter 2004 var lavere end gennemsnittet for samtlige medlemsstater.

Medlovgiveren bibeholdte i 2013 princippet om en stikprøve af medlemsstater, men øgede

antallet fra otte til elleve.

Med stikprøven på otte medlemsstater ved den tidligere metode (2004-2013) ville det simple

gennemsnit af de årlige samlede specifikke indikatorer for perioden 2015-2018 være på 100,7,

og den kumulative virkning (2014=100) ville være på 102,5.

Med samtlige 28 medlemsstater ville det simple gennemsnit af de årlige samlede specifikke

indikatorer for perioden 2015-2018 være på 101,4 og den kumulative virkning (2014=100) på

105,4.

kom (2018) 0830 - Ingen titel

3.4.

3.4.1.

Opgivelse af det generelle princip om parallelitet

Suspension af løntilpasningerne i to år (2013-2014)

Som led i reformen af tjenestemandsvedtægten i 2013 anmodede Det Europæiske Råd om, at

tilpasningen af vederlag og pensioner for hele personalet i EU-institutionerne suspenderes i to

år ved hjælp af metoden. Hermed fandt igen tilpasning af vederlag og pensioner sted i 2013

og 2014

, og den generelle specifikke indikator kunne derfor ikke beregnes for samme

periode i henhold til vedtægtens klare ordlyd.

Selv om anvendelsen af parallelitetsprincippet ophørte i perioden 2013-2014 ved suspension

af tilpasningen, blev justeringskoefficienterne fortsat tilpasset for at sikre

købekraftsækvivalensen mellem de forskellige tjenestesteder.

3.4.2.

Virkningen af EU's solidaritetsbidrag

Solidaritetsbidraget er et fradrag, der fratrækkes EU-personalets vederlag, og som den 1.

januar 2014 blev genindført med en forhøjet sats. Satsen for solidaritetsbidraget, der anvendes

på det afgiftsgrundlag, som defineres i vedtægtens artikel 66a, stk. 3, er på 6 %. Det forhøjes

til 7 % for ansatte i lønklasse AD 15, løntrin 2, og opefter.

I forslaget til budgettet for 2019

forventes indtægterne fra solidaritetsbidraget at nå op på 93

mio. EUR. FIGUR 8 viser udviklingen i disse indtægter siden 2012.

3.4.3.

Anvendelsen af moderations- og undtagelsesklausuler

Mellem 2015 og 2018 efterprøvede Eurostat behørigt tallene for tilpasningerne i forhold til de

kriterier for moderations- og undtagelsesklausuler, som er fastsat i artikel 10 og 11 i bilag XI

til vedtægten.

Den generelle specifikke indikator oversteg hverken den øvre grænse på +2 % eller den nedre

grænse på -2 % (se FIGUR 5). Moderationsklausulen fandt derfor ikke anvendelse.

Den årlige prognose for væksten i BNP, der forelå på tidspunktet for de enkelte årlige

Eurostat-rapporter, var positiv. Undtagelsesklausulen i artikel 11, stk. 1, i bilag XI til

vedtægten fandt derfor ikke anvendelse.

De endelige data om EU's årlige BNP-vækst var positive. Der blev derfor ikke foretaget

nogen justeringer i henhold til artikel 11, stk. 2, i bilag XI til vedtægten.

ET FÆLLES INDEKS

Det fælles indeks udtrykker ændringer i leveomkostningerne i Belgien og Luxembourg for

EU-tjenestemænd på baggrund af fordelingen af det personale, der har tjenestested i disse to

medlemsstater, som målt ved det harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) for Belgiens

vedkommende og ved forbrugerprisindekset (CPI) for Luxembourgs vedkommende, jf.

artikel 1 bilag XI til vedtægten.

Der kan som følge af de specifikke vægtninger af forbrug, der anvendes til aggregeringen af

det fælles indeks

, for et givet år være forskelle mellem udviklingsmønsteret herfor og for

henholdsvis HICP for Belgien og CPI for Luxembourg

I henhold til vedtægtens artikel 65, stk. 4.

COM(2018) 300.

kom (2018) 0830 - Ingen titel

FIGUR 9 viser tidsrækkerne for det fælles indeks (årlige stigninger fra juni til juni i forhold til

det foregående år) og tilsvarende oplysninger for Belgiens HICP og Luxembourgs CPI.

Det gennemsnitlige fælles indeks for perioden 2015-2018 er på 101,5. Det kumulerede indeks

for hele perioden frem til juni 2018 (juni 2014 = 100) er på 105,9.

Til sammenligning kan det oplyses, at det gennemsnitlige HICP i Belgien i samme periode

var på 101,7, og det kumulerede indeks var på 107,0. Det gennemsnitlige CPI i Luxembourg i

samme periode var på 100,8, og det kumulerede indeks var på 103,0.

USTERINGSKOEFFICIENTER

I henhold til vedtægtens artikel 64 får tjenestemænd med tjenestested uden for Bruxelles og

Luxembourg deres vederlag udbetalt i euro tilpasset med en justeringskoefficient for det

pågældende sted, dvs. enten over, under eller lig med 100 %. Formålet med

justeringskoefficienterne er at sikre, at købekraften på et bestemt tjenestested afspejler den

tilsvarende situation i Bruxelles.

Justeringskoefficienterne er matematiske faktorer, der ved hjælp af euroens officielle

valutakurs (med henblik på bestemte tjenestesteder) anvendes på beløb i euro til at bestemme

den økonomiske paritet. Dette er den statistiske værdi for forskellen i leveomkostningerne

(dvs. mellem tjenestestedet og Bruxelles) og svarer til det gennemsnitlige prisforhold. Den er

således udtryk for, hvor et stort et beløb der er brug for i den nationale valuta på et bestemt

sted til at købe den samme kurv af varer og tjenesteydelser, som kan købes for en euro i

Bruxelles.

Metoden til beregning af justeringskoefficienterne fastlægges og forbedres løbende af

Eurostat i samarbejde med de nationale statistiske kontorer. Det er for den periode, der tages i

betragtning, værd at nævne følgende udviklinger:

Gennemførelsen af en mere veludviklet metode til sammenligning af

omkostninger på sundheds- og uddannelsesområdet i de forskellige

medlemsstater

En stigning i antallet af organisationer, som er villige til at samarbejde med

Eurostat

og til at anvende data fra Eurostat til forskellige formål (f.eks.

besluttede De Forenede Nationer for nylig at anvende data om

justeringskoefficienterne til at tilpasse lønninger til deres ansatte i EU på

grundlag af leveomkostninger).

Ved sammenligning med de vægtninger, der almindeligvis anvendes hvad angår prisstatistikker, er

hovedforskellen med hensyn til aggregeringen af det fælles indeks anvendelsen af vægtninger for

huslejeposter, der omfatter boligejere (i stedet for udelukkende at tage lejere i betragtning).

De anførte værdier er for det samlede aggregerede indeks; de faktiske beregninger er udført på detaljeret

niveau.

Eksempelvis er de "undersøgelser af familiebudgetterne", som foretages med henblik på at fastsætte

vægtningerne af forbrug, blevet fuldt ud harmoniseret med de samordnede organisationer (f.eks. OECD,

Europarådet) og De Forenede Nationer.

kom (2018) 0830 - Ingen titel

5.1.

Udviklingstendenserne for justeringskoefficienterne

TABEL 10 indeholder en oversigt over justeringskoefficienterne for de enkelte tjenestesteder

i EU

i perioden 2013-2018

Af tabellen fremgår det, at justeringskoefficienterne for de forskellige tjenestesteder har

udviklet sig forskelligt i periodens løb. På 19 tjenestesteder er de faldet, hvorimod de er steget

på 12 tjenesteder.

Det bør bemærkes, at en ny procedure for at fastsætte eller tilbagetrække

justeringskoefficienter har været i kraft siden ikrafttrædelsen af det ændrede bilag XI til

vedtægten, jf. vedtægtens artikel 9

. I perioden 2014-2018 er ingen formel anmodning blevet

indgivet til Kommissionen, og listen over gældende justeringskoefficienter er forblevet stabil.

5.2.

De problematikker, som Kommissionen er stødt på med hensyn til

justeringskoefficienterne

En opfattelse af, at justeringskoefficienterne har negativ indvirkning på købekraften

og tiltrækningskraften af EU's offentlige tjeneste

5.2.1.

Justeringskoefficienterne opfattes ofte fejlagtigt som drivkraften bag faldet i EU-

tjenestemænds købekraft, og Kommissionens administration modtager ofte spørgsmål

vedrørende justeringskoefficienterne rolle og den beregningsmetode, der anvendes. Disse

spørgsmål bliver stillet af interessenterne, bl.a. tjenestemænd, personalerepræsentanter,

værtsstatens repræsentanter, osv., og det sker navnlig i sager vedrørende ansatte, hvis

tjenestested er underlagt en justeringskoefficient på mindre end 100, især når den pågældende

koefficient justeres nedad.

Justeringskoefficienterne har kun til formål at bevare ækvivalens i købekraften mellem

tjenestemænd med tjenestested i de forskellige medlemsstater og i Bruxelles over tid.

Omvendt har justeringskoefficienterne ikke til formål at opretholde købekraften på et bestemt

niveau. Eftersom købekraften for tjenestemænd i Bruxelles faldt (en reduktion på 10,5 %

mellem 2004 og 2018), faldt købekraften i samme forhold for tjenestemænd på samtlige

tjenestesteder.

Ovennævnte opfattelse af justeringskoefficienterne er også fortsat et problem vedrørende

tiltrækningskraften af EU's offentlige tjeneste i visse medlemsstater. En række EU-agenturer

har i denne forbindelse meddelt Kommissionen en synlig negativ indvirkning på deres evne til

at rekruttere og fastholde et højt kvalificeret og geografisk afbalanceret personale.

5.2.2.

Manglende hensyntagen til udgifter uden for tjenestestedet

Den eksisterende metode udviklet af Eurostat i samarbejde med de nationale statistiske

kontorer er baseret på den antagelse, at tjenestemænds udgifter udelukkende afholdes på

I overensstemmelse med artikel 12 og 13 i bilaget til vedtægten kan specifikke vægtninger også finder

anvendelse på vederlag til tjenestemænd med tjenestested uden for EU. Den tilpassede værdi af disse

justeringer er knyttet som bilag til de årlige rapporter, der er vedtaget af Kommissionen om data

vedrørende tilpasningernes indvirkning på budgettet. En særlig metode er blevet udviklet af Eurostat i

fællesskab med de nationale statistikmyndigheder.

TABEL 12 viser kun de justeringskoefficienter, der følger af efterfølgende årlige tilpasninger. Foreløbige

tilpasninger, der finder anvendelse den 1. januar, er ikke angivet.

Den nævnte procedure indebærer navnlig Kommissionens vedtagelse af en delegeret retsakt efter en formel

anmodning fra de relevante myndigheder i de berørte medlemsstater, administrationen i en af EU-

institutionerne eller repræsentanterne for EU-tjenestemænd på et bestemt tjenestested.

kom (2018) 0830 - Ingen titel

tjenestestedet. Denne forenkling har været genstand for nogle spørgsmål, da den kan betragtes

som ikke fuldt ud at afspejle tjenestemænds overordnede forbrugsmønstre, der også omfatter

udgifter uden for tjenestestedet. Eurostat og de nationale statistiske kontorer har indledt

drøftelser om muligheden for ajourføring af den statistiske metode til beregning af

justeringskoefficienten for at tage hensyn til udgifter, der afholdes uden for tjenestestedet.

5.2.3.

Leveomkostningerne i Luxembourg

Ved sidste reform af vedtægten bibeholdt Europa-Parlamentet og Rådet den langvarige

lovgivningsmæssige løsning, hvorved ingen justeringskoefficient anvendes på vederlag til

tjenestemænd i Bruxelles og Luxembourg på grund af disse tjenestesteders særlige

referencerolle som hovedsæde og hjemsted for de fleste af institutionerne. Europa-

Parlamentet og Rådet besluttede samtidig at tage behørigt højde for inflation i Luxembourg

ved at oprette det fælles indeks (se afsnit 4).

Denne lovgivningsmæssige løsning har været genstand for kritik fra nogle tjenestemænd med

tjenestested i Luxembourg, som har fremført, at den ikke korrekt afspejler forskelle i

leveomkostningerne mellem Bruxelles og Luxembourg. Nogle tjenestemænd har for nyligt

henvist til, at Den Europæiske Frihandelssammenslutning, som har sin egen vedtægt, har

indført en specifik justeringskoefficient for Luxembourg.

Denne mangel på en justeringskoefficient for Luxembourg i henhold til EU's

personalevedtægt har også været genstand for flere prøvelser ved EU's retsinstanser. På

grundlag af den seneste dom afsagt af Den Europæiske Unions Ret i oktober 2018 bekræftes

denne lovgivningsmæssige løsning

, så længe vedtægten som ændret i 2013 forbliver i kraft.

ONKLUSIONER

Bilag XI til vedtægten og artikel 66a er siden indførelsen i 2014 med succes blevet

gennemført af Kommissionen. Metoden til tilpasning af vederlag og pensioner, som Europa

Parlamentet og Rådet har fastsat deri, har i løbet af de fem årlige cyklusser for sin

gennemførelse (2014-2018) bevist sin effektivitet. Metoden har nået sine mål til trods for

tidligere interinstitutionelle spændinger og retssager.

Der kan på grundlag af gennemførelsen af bilag XI til vedtægten og artikel 66a for perioden

2014-2018 navnlig drages følgende konklusioner:

(1)

I 2013 og 2014 blev EU-tjenestemændenes vederlag og pensioner nominelt

"fastfrosset". Dette kom oven i en begrænset løntilpasning i 2012 (0,8 %) og

ingen løntilpasning i 2011.

Fra den 1. januar 2014 blev der genindført et solidaritetsbidrag med forhøjet

sats. Denne indsats i solidaritet gav sig udslag i et øget bidrag fra EU-

tjenestemændene til EU's almindelige budget i kølvandet på den økonomiske

krise. Dette bidrag har været stigende i hele perioden, også selv om den

økonomiske og sociale situation i Unionen blev betydeligt bedre.

De nationale embedsmænd i de 11 referencemedlemsstater har siden 2015

oplevet, at deres løns købekraft er steget med 2,1 %. På grund af

parallelitetsprincippet, som er en del af metoden, er EU's tjenestemænds

købekraft siden 2015 steget sideløbende med købekraften af de nationale

(2)

(3)

I Rettens dom (Ottende Afdeling) af 4. oktober 2018 i sag T-546/16

Marina Tataram mod Europa-

Kommissionen

blev sagen afvist.

kom (2018) 0830 - Ingen titel

embedsmænd i de pågældende 11 referencemedlemsstater. Brug af data for

samtlige 28 medlemsstater ville imidlertid producere andre tal (+ 5,4 %).

(4)

Efter en første fase med stigninger på over gennemsnittet i tallene for

tilpasningerne i 2015 og 2016, som kan kvalificeres som en "indhentning" i

medlemsstaterne efter den økonomiske og sociale krise, har de efterfølgende

årlige beregninger i 2017 og 2018 resulteret i moderate nominelle

lønstigninger.

I 2018 resulterede metoden i nettotal i et fald i købekraften af EU's

tjenestemænd på 0,4 %.

Eftersom metoden indeholder en automatisk årlig tilpasning og automatiske

kriseklausuler, afhjalp den effektivt de problematikker, der var forbundet med

gennemførelsen af tidligere metoder. Den er samtidig konstant blevet

kontrolleret af Europa-Parlamentet og Rådet via de årlige rapporter, der er

forelagt af Kommissionen.

Metoden har også med vellykkede resultater været igennem juridisk kontrol

ved de europæiske domstole i forbindelse med de få individuelle sager anlagt

mod den. Endvidere er der ved metoden undgået sociale spændinger,

eftersom ingen større strejker har fundet sted i institutionerne i den

pågældende periode.

Hvad angår den fulde gennemførelse af princippet om lighed med hensyn til

købekraft blandt EU's tjenestemænd på forskellige tjenestesteder via

ordningen med justeringskoefficienter, er der identificeret et par spørgsmål,

som i den kommende gennemførelsesperiode vil skulle følges nøje.

(5)

(6)

(7)

(8)

kom (2018) 0830 - Ingen titel

BILAG

TABEL 1: Den årlige specifikke indikator - samtlige medlemsstater

[1]

[2]

[3]

[4]

[5]

[6]

[7]

[8]

[9]

[10]

[11]

[12]

[13]

[14]

[15]

[16]

[17]

[18]

[19]

[20]

[21]

[22]

[23]

[24]

[25]

[26]

[27]

[28]

2013

2014

2015

2016

2017

2018

102,3

100,2

100,5

103,0

102,0

101,8

100,6

98,5

101,2

103,9

103,6

120,8

104,4

101,7

102,1

134,8

109,5

113,4

99,3

105,0

100,1

100,8

101,4

103,1

100,9

103,0

101,0

103,7

102,8

124,3

105,1

105,7

113,3

101,8

104,4

98,8

100,5

101,3

103,7

103,1

103,4

94,6

100,0

99,9

95,1

107,9

101,2

104,9

100,9

99,0

100,0

101,6

100,6

100,4

102,3

99,8

100,0

102,3

103,5

111,1

100,0

101,4

100,6

100,0

100,7

103,8

94,1

94,3

100,0

101,2

101,7

100,3

110,5

109,6

105,7

97,9

106,5

101,2

105,2

102,2

103,1

102,8

100,3

102,0

101,7

98,8

103,8

101,0

99,3

101,5

101,3

101,8

111,3

103,7

102,6

102,1

102,2

102,8

102,1

104,2

100,5

102,8

101,2

106,0

98,5

103,0

99,8

101,8

101,7

104,9

101,1

101,9

102,8

99,9

101,1

107,3

103,0

100,6

98,7

112,7

97,5

102,6

102,0

101,2

114,4

106,8

103,8

111,9

111,8

114,3

102,4

98,0

99,9

102,0

101,4

100,9

105,0

106,3

100,9

107,7

110,3

116,8

101,1

99,5

100,1

100,6

100,0

101,1

101,9

102,6

102,3

104,1

100,4

102,7

100,3

102,0

100,5

101,1

101,4

101,1

simpelt gnms.

101,6

104,8

111,0

101,6

102,1

109,1

101,8

99,1

101,5

100,8

102,8

101,1

98,6

105,1

102,9

101,3

103,2

102,7

102,0

101,9

102,5

110,5

100,8

107,8

100,4

102,3

101,1

TABEL 2: Den årlige specifikke indikator - samtlige medlemsstater (kumulerede data: 2012 = 100)

[1]

[2]

[3]

[4]

[5]

[6]

[7]

[8]

[9]

[10]

[11]

[12]

[13]

[14]

[15]

[16]

[17]

[18]

[19]

[20]

[21]

[22]

[23]

[24]

[25]

[26]

[27]

[28]

2013

2014

2015

2016

2017

2018

102,3

102,5

103,0

106,1

108,2

110,1

100,6

99,1

100,3

104,2

108,0

130,5

104,4

106,2

108,4

146,1

160,0

181,4

99,3

104,3

104,4

105,2

106,7

110,0

100,9

101,8

104,9

105,9

109,8

112,9

124,3

130,6

138,0

156,4

159,2

166,2

98,8

99,3

100,6

104,3

107,5

111,2

94,6

94,5

95,1

102,6

103,8

108,9

109,9

108,8

100,0

101,6

102,2

102,6

105,0

104,8

100,0

102,3

105,9

117,7

100,0

101,4

102,0

102,7

106,6

94,1

88,7

89,8

91,3

100,3

110,8

121,4

128,3

125,6

133,8

101,2

106,5

108,8

112,2

115,3

118,5

100,3

102,3

104,0

102,8

106,7

107,8

99,3

100,8

102,1

103,9

115,6

119,9

102,6

104,8

107,1

110,1

112,4

117,1

100,5

103,3

104,5

110,8

109,1

112,4

99,8

101,6

103,3

108,4

109,6

111,7

102,8

102,7

103,8

111,4

114,7

115,4

98,7

111,2

108,4

111,2

113,4

114,8

114,4

122,2

126,8

141,9

158,6

181,3

102,4

100,4

100,3

102,3

103,7

104,6

105,0

111,6

112,6

121,3

133,8

156,3

101,1

100,6

100,7

101,3

102,4

101,9

104,5

106,9

111,3

111,7

114,7

100,3

102,3

102,8

103,9

105,4

106,6

kom (2018) 0830 - Ingen titel

TABEL 3: Den årlige specifikke indikator - stikprøve på 11 medlemsstater

[1]

[2]

[3]

[4]

[5]

[6]

[7]

[8]

[9]

[10]

[11]

2015

2016

2017

2018

100,5

103,0

102,0

101,8

103,0

101,0

103,7

102,8

101,2

104,9

100,9

99,0

100,6

100,4

102,3

99,8

100,6

100,0

100,7

103,8

101,7

98,8

103,8

101,0

101,2

106,0

98,5

103,0

101,7

104,9

101,1

101,9

101,1

107,3

103,0

100,6

102,3

104,1

100,4

102,7

100,5

101,1

101,4

101,1

simpelt gnms.

101,8

102,6

101,5

100,8

101,3

102,2

102,4

103,0

102,4

101,0

TABEL 4: Den årlig specifikke indikator for et udsnit af 11 medlemsstater (kumulerede data: 2014=100)

[1]

[2]

[3]

[4]

[5]

[6]

[7]

[8]

[9]

[10]

[11]

2015

2016

2017

2018

100,5

103,5

105,6

107,5

103,0

104,0

107,8

110,8

101,2

106,2

107,2

106,1

100,6

101,0

103,3

103,1

100,6

101,3

105,1

101,7

100,5

104,3

105,3

101,2

107,3

105,7

108,9

101,7

106,7

107,9

110,0

101,1

108,5

111,8

112,5

102,3

106,5

106,9

109,8

100,5

101,6

103,0

104,1

FIGUR 5: Den samlede specifikke indikator, det fælles indeks og den årlige

tilpasning, 2015-2018

104

103,3

103

102

102,4

101,9

101,2

101,4

100,4

99,6

101,5

101,1

102,1

101,7

Den samlede specifikke indikator

101

100,2

100

2015

2016

2017

2018

Det fælles indeks

Den årlige tilpasning

År

kom (2018) 0830 - Ingen titel

103

FIGUR 6: Den samlede specifikke indikator (udvikling i

købekraften), kumulerede data: 2014=100

"Den samlede specifikke indikator (kumulerede data)"

102,5

102

101,5

101

100,5

100

2014

2015

2016

2017

2018

TABEL 7: Den samlede specifikke indikator, det fælles indeks og

den årlige tilpasning

Den

kumulativ

samlede

virkning

specifikke

2014=100

indikator

2015

2016

2017

2018

100,2

101,9

100,4

99,6

100,2

102,1

102,5

102,1

kumulativ

Årlig

virkning

tilpasning

2014=100

101,2

102,6

103,7

105,9

102,4

103,3

101,5

101,7

102,4

105,8

107,4

109,2

Fælles

indeks

101,2

101,4

101,1

102,1

Simpelt

gnms.

2015-2018

100,5

Simpelt

gnms.

2015-2018

101,5

Simpelt

gnms.

2015-2018

102,2

FIGUR 8: Indtægter fra solidaritetsbidraget mellem

2012 og 2019

100 000 000,00

€

90 000 000,00

€

80 000 000,00

€

70 000 000,00

€

60 000 000,00

€

50 000 000,00

€

40 000 000,00

€

30 000 000,00

€

20 000 000,00

€

10 000 000,00

€

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

kom (2018) 0830 - Ingen titel

FIGUR 9: Det fælles indeks for Belgien og Luxembourg (=JBLI),

Belgiens harmoniserede forbrugerprisindeks (=BEhicp) og

Luxembourgs forbrugerprisindeks (=LUcpi)

103

102,5

102

101,5

101

100,5

100

99,6

101,2

100,9

100,5

101,8

101,4

101,1

101,5 101,5

102,1

101,4

102,6

JBLI

BEhicp

LUcpi

99,5

98,5

2015

2016

2017

2018

År (juni t, juni t-1 = 100)

kom (2018) 0830 - Ingen titel

TABEL 10: Justeringskoefficienter på alle EU's tjenestesteder

mellem 2013 og 2018

Land og

tjenestested

Sofia

Prag

København

Berlin

Bonn

Karlsruhe

München

Tallinn

Dublin

Athen

Madrid

Paris

Zagreb

Rom

Varese

Nicosia

Riga

Vilnius

Budapest

Valletta

Haag

Wien

Warszawa

Lissabon

Bukarest

Ljubljana

Bratislava

Helsingfors

Stockholm

London

Culham

1.7.2013

57,5

80,0

134,8

96,8

94,9

92,8

108,2

78,9

113,0

91,2

96,3

117,4

80,0

104,4

92,8

83,7

76,1

71,9

76,1

84,4

108,9

108,3

73,0

83,1

69,8

85,4

80,2

123,7

132,9

139,2

107,6

1.7.2014

55,1

75,0

133,0

97,2

94,6

95,0

107,7

78,6

115,9

86,8

94,5

116,8

77,6

100,4

93,1

81,2

76,5

71,4

83,4

107,8

107,2

74,1

82,2

69,5

84,7

79,0

123,0

127,5

150,7

116,7

1.7.2015

52,1

73,4

131,8

96,6

93,4

93,8

106,0

78,0

116,6

79,9

90,2

114,6

74,6

99,4

92,2

77,3

74,2

69,0

84,5

107,8

105,9

71,8

79,2

64,8

81,2

76,4

119,7

127,9

166,9

127,7

1.7.2016

51,1

73,2

133,1

96,1

92,6

93,0

105,5

77,6

118,3

79,3

88,1

113,8

73,5

97,9

90,4

74,3

73,0

69,7

70,0

85,7

108,0

104,7

66,7

80,6

63,8

80,7

75,7

118,6

127,4

141,8

107,3

1.7.2017

53,4

78,3

133,9

97,5

93,9

94,6

107,5

80,3

119,8

79,9

88,7

114,8

74,9

97,3

90,9

74,4

74,9

74,3

74,5

86,5

108,3

106,3

70,6

82,4

63,9

81,5

77,3

119,9

127,9

133,5

100,5

1.7.2018

55,2

83,0

131,9

99,3

95,6

96,7

110,0

82,2

117,7

81,8

91,7

116,7

76,4

96,5

90,9

77,9

77,6

73,6

71,9

90,2

109,9

106,3

68,6

85,7

64,0

84,6

78,5

118,5

122,0

134,7

102,6