Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
18. december 2018
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 108 (L 1 - § 7.
Finansministeriet) af 14. december 2018 stillet efter ønske fra
Rune Lund (EL)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse provenuvirkningen umiddelbart og efter tilbageløb af skatter
og afgifter år for år i perioden 2020-2025 ved at lade alle overførselsindkomster
regulere med lønudviklingen (samme lønbegreb som i lov om en satsregulerings-
procent)?
Svar
I de mellemfristede fremskrivninger reguleres overførselsindkomsterne bereg-
ningsteknisk med lønreguleringen fra 2020.
Set i forhold til dette grundforløb er der ikke nogen provenuvirkning af at lade
overførselsindkomsterne regulere med lønudviklingen.
Set i forhold til et nyt grundforløb for de mellemfristede fremskrivninger med
obligatorisk opsparing, uden fradrag til satspuljen og med et fast fradrag på 0,3
pct.-point i reguleringen af overførselsindkomsterne, vil regulering med lønudvik-
lingen svare til, at overførselsindkomsterne reguleres 0,3 pct.-point højere hvert år.
Ved 0,3 pct.-point højere satsregulering, vil det indebære en årlig merudgift til
overførselsindkomster på i størrelsesordenen ca. ¾ mia. kr. (for overførselsind-
komster som hidtil har bidraget til satspuljen). Folkepension, som fremover
reguleres uden fradrag på 0,3 pct.-point som følge af
Aftale om ny regulering af
folkepensionen og indførelse af obligatorisk opsparing for overførselsmodtagere,
udgør ca. halv-
delen af merudgiften.
Merudgiften ved at lade de øvrige overførselsindkomster (som hidtil har bidraget
til satspuljen) ekskl. folkepension følge lønudviklingen uden fradrag på fast 0,3
pct.-point er således knap �½ mia. kr. Merudgiften udgør illustrativt ca. ¼ mia. kr.
efter skat tilbageløb og adfærd i 2020 stigende til ca. 1 mia. kr. i 2025,
jf. tabel 1.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk