Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
L 1
Offentligt
1989148_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
14. december 2018
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 43 (L1) af 5. december
2018 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)
Spørgsmål
Vil ministeren opdatere svaret på FIU alm del- spørgsmål 509 (2017-18), således
at initiativerne på Finanslovsaftalen for 2019 inkluderes i oversigtstabellerne?
Svar
Dansk økonomi har taget hul på en højkonjunktur, og der er kraftig fremgang i
beskæftigelsen, som aktuelt kan vokse holdbart, fordi den reformpolitik, der er
ført gennem en årrække, har øget arbejdsudbuddet. Danmark er et af de mest
velstående lande i verden. Det skyldes først og fremmest, at produktivitetsniveauet
er højt. Det gode fundament ønsker regeringen at bygge videre på. Når den øko-
nomiske vækst øges, medfører det et bredt velstandsløft i samfundet.
I 2018 nåede beskæftigelsen det højeste niveau nogensinde, og ledigheden er på
det laveste niveau i ni år. Der er således blevet færre ledige ressourcer i dansk
økonomi, og andelen af virksomheder som melder om mangel på arbejdskraft er
allerede høj. Nye reformer som øger arbejdsudbuddet og styrker vækstpotentialet
vil kunne styrke og forlænge opsvinget i dansk økonomi og mindske risikoen for,
at der på ny opstår pres på arbejdsmarkedet, som bremser fremgangen i økonomi-
en.
Regeringen ønsker at fortsætte de senere års reformkurs, der har været til stor
gavn for dansk økonomi. Nye reformer, der øger arbejdsudbuddet og løfter pro-
duktiviteten, kan bidrage til, at det nuværende opsving bliver langt og holdbart, og
til at skabe større velstand. Dansk økonomi kan have gavn af såvel store som
mindre tiltag, som bidrager til en positiv udvikling med mere vækst og velstand.
Nye reformer kræver, at der er politisk vilje herfor i Folketinget i kommende fol-
ketingsperioder frem mod 2025.
Siden regeringsskiftet i juni 2015 er der gennemført en række initiativer, der øger
velstanden (BNP) gennem højere strukturel beskæftigelse (arbejdsudbuddet) og
øget produktivitet. I alt skønnes gennemførte initiativer siden regeringsskiftet i
juni 2015 at løfte strukturelt BNP i 2025 med 14�½ mia. kr.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
L 1 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 43: Spm. om at opdatere svaret på FIU alm del- spørgsmål 509 (2017-18), således at initiativerne på Finanslovsaftalen for 2019 inkluderes i oversigtstabellerne, til finansministeren
1989148_0002.png
Side 2 af 5
Status for tiltag, som øger arbejdsudbuddet
Siden regeringsskiftet i juni 2015 er der gennemført en række initiativer, der øger vel-
standen gennem højere strukturel beskæftigelse. Samlet set skønnes de gennemførte
initiativer at øge den strukturelle beskæftigelse med ca. 4.700 fuldtids-personer, hvil-
ket skønsmæssigt svarer til et løft i strukturelt BNP på 4 mia. kr.,
jf. tabel 1.
Den positive virkning kan blandt andet tilskrives
Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst
og større fradrag for pensionsindbetalinger
(februar 2018), der sænker skatten og blandt an-
det. øger incitamentet for seniorer til at blive længere på arbejdsmarkedet. Også
Aftale
om finanslov for 2019
øger blandt andet incitamentet til at arbejde for pensionister gen-
nem en række initiativer. Hertil kommer, at der med
Aftale om ny regulering af folkepensi-
onen og indførelse af obligatorisk opsparing for overførselsmodtagere
indføres en obligatorisk
opsparing for langt hovedparten af indkomstoverførselsmodtagere, som skønnes at
øge arbejdsudbuddet i forhold til den forudsatte beregningstekniske udvikling i de
mellemfristede fremskrivninger. Finansloven for 2019 (inkl. aftalen om obligatorisk
opsparing) øger samlet set arbejdsudbuddet med ca. 1.350 fuldtidspersoner.
Tabel 1
Gennemførte initiativer siden regeringsskiftet i juni 2015, der øger den strukturelle beskæftigelse
Fuldtidspersoner
Gennemførte initiativer siden juni 2015
Jobreform fase I
(kontanthjælpsloft)
Integrationsydelse
Aftale om et tryggere dagpengesystem
FL16 (lavere registreringsafgift)
FL17 (lavere registreringsafgift)
PSO-aftalen
Aftale om flere år på arbejdsmarkedet
Aftale om omlægning af bilafgifter
Aftale om ny ferielov
Erhvervs- og iværksætterinitiativer
FL 18 (sorgorlov)
Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for
pensionsindbetalinger
Mediepolitisk aftale for 2019-2023
Energiaftale 2018
Regelforenkling af beskæftigelsesindsatsen
FL19
I alt
BNP effekt, mia. kr.
700
500
-850
500
350
750
700
600
-1.400
350
-100
1.350
-100
200
-200
1.350
4.700
4
Anm. Enkelttiltag er afrundet til nærmeste hele antal 50 personer. Totalen er afrundet til hele antal 100 personer.
Der er ikke medtaget aftaler med en virkning på mindre end 100 personer. Der er usikkerhed om de anførte
skøn.
Kilde: Diverse aftaletekster og egne beregninger.
L 1 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 43: Spm. om at opdatere svaret på FIU alm del- spørgsmål 509 (2017-18), således at initiativerne på Finanslovsaftalen for 2019 inkluderes i oversigtstabellerne, til finansministeren
Side 3 af 5
De skønnede effekter i tabel 1 afspejler alene virkningen af de gennemførte tiltag,
hvor det er muligt at skønne over arbejdsudbudsvirkningen. For en række af regerin-
gens øvrige tiltag har det ikke været muligt at opgøre en arbejdsudbudsvirkning, selv-
om aftalen isoleret set kan have en positiv virkning på arbejdsudbuddet. Eksempelvis
er arbejdsudbudsvirkningen fra
Aftale om flere år på arbejdsmarkedet
(juni 2017) alene
baseret på forslaget om mulighed for skattefri udbetaling af efterlønsbidrag.
Der ind-
går en række yderligere forslag i aftalen, som kan have positive virkninger på ar-
bejdsudbuddet i form af senere tilbagetrækning.
Endvidere indebærer
Aftale om en ny ferielov
(VLAK, DF, S, RV, Å, SF) et negativt
bidrag på 1.400 personer. I aftalen indgår dog også retten til en individuel aftale
om udbetaling af den 5. ferieuge. Det vurderes, at denne mulighed vil betyde, at
nogle lønmodtagere vil vælge at afholde mindre ferie. Dermed vil der være en
positiv arbejdsudbudseffekt, der delvist kan modgå den opgjorte negative virkning
af aftalen. Der er imidlertid ikke tilstrækkeligt vidensgrundlag til at skønne over
størrelsen af effekten. Det bemærkes, at aftalen om en ny ferielov skal ses i sam-
menhæng med, at Danmark har modtaget en begrundet udtalelse fra EU-
Kommissionen om, at den hidtidige danske ferielov ikke er i overensstemmelse
med EU-retten.
Aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats (VLAK, S, DF, RV og SF) har et
mindre negativt bidrag, der primært følger af forlaget om
Ét krav til ret og pligt,
som
indebærer en væsentlig forenkling, der samtidig kan sikre at kommunerne fokuse-
rer på den rette indsats for den enkelte. Aftalen indeholder en række andre tiltag,
som indebærer en betydelig afbureaukratisering af beskæftigelsesindsatsen. Når
kommunerne får mulighed for under friere rammer at tilrettelægge indsatsen efter
lokale forhold og den enkelte borgers behov, kan det bidrage til en mere effektiv
beskæftigelsesindsats. Der kan således være positive og potentielt væsentlige ar-
bejdsudbudsvirkninger af udspillet, som det ikke er muligt på forhånd at skønne
over. Det er regeringens ambition, at der i praksis ikke kommer en nedgang i ar-
bejdsudbuddet. Det er tværtimod regerings forhåbning, at når kommunerne får
friere rammer til at tilrettelægge indsatsen efter lokale forhold og den enkelte bor-
ger behov, vil de gribe den mulighed til at skabe en mere effektiv indsats og få
flere i beskæftigelse.
Det samme forhold
begrænset empirisk grundlag
gjorde sig også gældende i
forhold til to- og trepartsaftalerne fra 2016, hvor der tages en række initiativer,
herunder at flygtninge som udgangspunkt mødes som jobparate i beskæftigelses-
systemet og den nye integrationsgrunduddannelse (IGU). Disse initiativer vil lige-
ledes kunne bidrage til øget beskæftigelse, men er ikke omfattet af tabel 1. Det
seneste halvandet år har andelen af integrationsydelsesmodtagerne, der er erklæret
jobparate eller åbenlyst uddannelsesparate samt er omfattet af integrationspro-
grammet, i gennemsnit ligget over 70 pct. Integrationsydelsesmodtagerne har i
stigende grad fået en tættere tilknytning til arbejdsmarkedet gennem beskæftigelse,
L 1 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 43: Spm. om at opdatere svaret på FIU alm del- spørgsmål 509 (2017-18), således at initiativerne på Finanslovsaftalen for 2019 inkluderes i oversigtstabellerne, til finansministeren
1989148_0004.png
Side 4 af 5
jf. også Økonomisk Redegørelse,
august 2018. Muligheden for praktik i forbindelse
med integrationsgrunduddannelsen kan have bidraget til den positive udvikling.
Det er ligeledes ikke muligt at fastlægge konkrete skøn for arbejdsudbudsvirknin-
gerne som følge af trepartsaftalen fra 2017 om voksen- og efteruddannelse, da der
ikke vurderes at være et tilstrækkeligt empirisk grundlag herfor
1
.
Positive arbejdsudbudseffekter, som ligger ud over det, der kan indregnes på for-
hånd, vil isoleret set styrke de offentlige finanser. Sådanne effekter vil blive afspej-
let i de løbende vurderinger i
Økonomisk Redegørelse
og de mellemfristede planer i
takt med, at de positive effekter på beskæftigelsen og de offentlige finanser kan
konstateres.
De seneste år har der været flere positive tendenser. Flere seniorer vælger at blive
længere på arbejdsmarkedet. Ligeledes er den gennemsnitlige gennemførselstid for
studerende på universiteterne nedbragt væsentligt. Hertil kommer en positiv ud-
vikling i andelen af indvandrere og flygtninge, der kommer i beskæftigelse.
Status for tiltag, som løfter produktiviteten
Regeringen og Folketinget har ligeledes gennemført en række initiativer, der øger
velstanden ved at styrke erhvervslivets rammevilkår og produktivitetsudviklingen.
Det gælder navnlig forsyningsstrategien, PSO-aftalen, fødevare- og
landbrugspakken samt løftet af rammen for de offentlige investeringer i perioden
2021-2025,
jf også nedenfor.
Samlet set vurderes de gennemførte initiativer at øge
strukturelt BNP med ca. 10�½ mia. kr. i 2025,
jf. tabel 2.
1
Med initiativerne i trepartsaftalen forventes det, at aktiviteten i efteruddannelsessystemet vil stige, hvilket umiddelbart vil
reducere det effektive arbejdsudbud, fordi en større del af arbejdsstyrken er i uddannelse frem for i beskæftigelse. Omvendt
kan en stigning i arbejdsstyrkens kompetencer og uddannelsesniveau på lidt længere sigt have positive virkninger på ar-
bejdsudbuddet i form af en højere beskæftigelsesgrad - og på BNP i form af øget produktivitet.
L 1 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 43: Spm. om at opdatere svaret på FIU alm del- spørgsmål 509 (2017-18), således at initiativerne på Finanslovsaftalen for 2019 inkluderes i oversigtstabellerne, til finansministeren
1989148_0005.png
Side 5 af 5
Tabel 2
Gennemførte initiativer siden regeringsskiftet i juni 2015, der via øget produktivitet løfter strukturelt BNP
BNP-effekt, mia. kr., 2025-virkning
Gennemførte initiativer siden juni 2015
Modernisering af planlov
Vækst i hele Danmark
øvrige initiativer
Fødevare- og landbrugspakke
Udbudslov
FL16
PSO-aftalen
Øvrige initiativer 2016
1)
Hvidvaskdirektivet
2)
Erhvervs- og iværksætterinitiativer
Delelementer af forsyningsstrategien
3)
Viking Link
4)
Løft af rammen for offentlige investeringer
Energiaftale 2018
5)
I alt
0,7
0,2
1,2
0,3
0,3
1,5
0,6
-0,7
0,7
3,4
0,3
1,7
0,4
10�½
Kilde: Diverse aftaletekster og egne beregninger.
1) Øvrige initiativer dækker over tilpasning af planer for kabellægning samt ophævelse af 60-40 ordning for solceller,
som der ikke tidligere har været skønnet over.
2) Ikke tidligere skønnet over.
3) Ny regulering af eldistributionssektoren, gasdistribution og fjernvarmesektoren.
4) Der er truffet politisk beslutning om den nye elforbindelse mellem Danmark og Storbritannien. Tidspunktet for
implementering ligger på nuværende tidspunkt ikke fast.
5) Opgjort ekskl. virkningen af støtte til vedvarende energi.
Finansloven for 2019 vurderes samlet set at være neutral for produktiviteten, men
bidrager som nævnt positivt til BNP via et øget strukturelt arbejdsudbud.
Offentlige investeringer i bygninger og anlæg øger den fremtidige produktionska-
pacitet i økonomien som helhed. Regeringen har prioriteret et løft af rammen for
de offentlige investeringer på 19�½ mia. kr. i perioden 2021-2025.
2
Løftet vurderes
at have et vækstbidrag på ca. 1¾ mia. kr.,
jf. Regneprincipper og modelanvendelse - dyna-
miske effekter af offentligt forbrug og offentlige investeringer
www.fm.dk.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister
2
I forbindelse med 2025-planen Vækst og velstand 2025 løftede regeringen de offentlige investeringer i bygninger og anlæg
med 22 mia. kr. i 2021-2025. I forbindelse med Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensions-
indbetalinger nedjusterede regeringen det oprindelige løft af de offentlige investeringer med ca. �½ mia. kr. årligt i 2021-
2025, så løftet samlet set udgjorde ca. 19�½ mia. kr., jf.
Danmarks Konvergensprogram 2018.