Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling), Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling), Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling), Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
L 106 Bilag 1, L 106 A Bilag 1, L 106 B Bilag 1, L 106 C Bilag 1
Offentligt
1969397_0001.png
NOTAT
Natur og Klimatilpasning
J.nr. 2018-9780
Ref. niher
Den 18. oktober 2018
Høringsnotat om forslag til lov om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om jagt og
vildtforvaltning og straffeloven
(Kommunal adgang til at begrænse sejlads med visse hurtigtsejlende fartøjer ved udlagte
badeområder, strafskærpelse for visse overtrædelser af CITES-regler og udvidet bemyndigelse til at
fastsætte regler om hold af hjemmehørende rovfugle og ugler)
Miljø- og Fødevareministeriet sendte den 17. september 2018 forslag til lov om ændring af lov om
naturbeskyttelse, lov om jagt og vildtforvaltning og straffeloven i offentlig høring med frist for afgivelse
af høringssvar den 15. oktober 2018.
Miljø- og Fødevareministeriet har modtaget i alt 21 høringssvar fra eksterne parter. Heraf oplyser 4
høringssvar, at de ikke har bemærkninger til lovforslaget (Institut for Menneskerettigheder,
Københavns Byret, Østre Landsret, Vestre Landsret, Den Danske Dommerforening og
Politiforbundet). De øvrige 15 organisationer, foreninger og borgere har afgivet bemærkninger til
lovforslaget.
Høringssvarene og Miljø- og Fødevareministeriets kommentarer hertil grupperes således:
1. Ændring af naturbeskyttelsesloven
–
begrænsning af sejlads med visse hurtigtsejlende fartøjer
ved udlagte badeområder.
2. Ændring af naturbeskyttelsesloven
–
bemyndigelse til at fastsætte regler om højere
strafferamme for overtrædelse af
EU’s forordninger
om beskyttelse af vilde dyr og planter ved
kontrol af handelen hermed.
3. Ændring af jagt- og vildtforvaltningsloven
–
udvidet bemyndigelse til at fastsætte regler om
hold af rovfugle og ugler.
4. Ændring af straffeloven
–
strafferamme for ulovlig handel med truede dyr og planter.
I det følgende gøres der rede for hovedindholdet af høringssvarene, og med kursiv er angivet, hvorvidt
høringssvarene har givet anledning til ændringer i lovforslaget.
1. Begrænsning af sejlads med visse hurtigtsejlende fartøjer ved udlagte
badeområder
En del af høringssvarene bifalder forslaget eller har ingen bemærkninger til denne del af lovforslaget.
Dansk Vandski og Wakeboard Forbund ønsker, at det sikres, at der ikke sker en begrænsning i
fredelige, foreningsbaserede vandskiaktiviteter, som er afhængige af, at der kan sejles inden for 300
meter fra kysten. Forbundet vil gerne inddrages i forarbejdet til den kommende bekendtgørelse.
Dansk Sejlunion bemærker, at forslaget kan føre til, at en lang række motordrevne fritidsfartøjer kan
blive ramt af vidtrækkende restriktioner for at praktisere rekreativ sejlads, ligesom lystsejlere inden for
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf.
38 14 21 42 •
Fax
33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
 L 106c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
1969397_0002.png
300 meter fra kysten kan blive forhindret i at udøve kapsejlads, der er afhængig af motordrevne
følgebåde. Det vil nedtone sikkerheden ved sejladsaktiviteter, herunder mulighederne for træning i
ungdomsarbejde og afholdelse af kapsejlads. Den nuværende lovgivning, jf. ordensbekendtgørelsen, og
politiets adgang til at iværksætte midlertidige foranstaltninger er allerede udmærkede muligheder for
lokal og regional regulering og forbud.
Dansk Idrætsforbund vil gerne sikre sig, at der ikke med forslaget kommer til at ske en begrænsning i
fredelige, foreningsbaserede vandaktiviteter. En lang række foreningers muligheder for at praktisere
f.eks. børne- og ungdomsarbejde med anvendelse af følgebåde, som falder inden for definitionerne i
speedbådsførerbekendtgørelsen, kan risikere at blive begrænset. Det gælder f.eks. Dansk Sejlunion,
Dansk Kano- og Kajak Forbund og Dansk Forening for Rosport. Målgruppen for de foreslåede
skærpelser skal derfor beskrives mere specifikt.
Foreningen Rejsearbejdere.dk bemærker, at forslaget ikke bør indbefatte speedbåde med
påhængsmotor, da isætning og udsejling fra land eller fra badebro bliver begrænset for campister og
for ejere eller lejere af sommerhuse i og nær ved et badeområde.
Friluftsrådet anbefaler, at der i lovforslaget redegøres nærmere for, hvad der menes med
”hurtigsejlende fartøjer som vandscootere, jetski og visse speedbåde” og ”visse hurtigsejlende fartøjer”.
Derudover anbefales, at det kommer til at fremgå, at motorbåde kan benyttes i badeområder i
forbindelse med undervisningssituationer og lignende. Endelig opfordrer Friluftsrådet til, at der
efterstræbes ensartethed mellem de enkelte kommuners beslutninger.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
De regler, som miljø- og fødevareministeren forventer at fastsætte efter den foreslåede § 29, stk. 5,
vil bl.a. indeholde regler om indholdet af lokale forskrifter, herunder om afgrænsning af reglernes
mulige anvendelsesområde, om forudgående høring af politiet og inddragelse af offentligheden, om
evt. skiltning og om straf for overtrædelse af en kommunal forskrift. Den forudgående høring af
politiet skal sikre, at der etableres en dialog mellem de to myndigheder med henblik på at undgå en
uhensigtsmæssig dobbeltregulering på området. Det vil være op til kommunalbestyrelsen at vurdere,
om visse former for sejlads fortsat skal være tilladt i området
–
evt. i et afgrænset tidsrum - for at
tilgodese modstående hensyn. Et modstående hensyn kan f.eks. være hensyn til en sejlklubs mulighed
for at anvende følgebåde og lignende ved undervisning, træning og stævner. Kommunalbestyrelsen
kan dog ikke herved fravige vandscooterbekendtgørelsens forbud.
Dette vil blive tydeliggjort i bemærkningerne til lovforslaget.
Det er hensigten, at den kommende bekendtgørelse skal sikre, at der opnås en vis ensartethed i de
kommunale forskrifter.
Hvad angår en objektiv afgrænsning af de omfattede fartøjstyper fremgår det af lovforslaget i
bemærkningerne til lovforslagets § 1, at der forventes fastsat regler, hvorefter forbuddet mod sejlads
skal kunne gælde vandscootere m.v., som de er defineret i vandscooterbekendtgørelsen og visse
speedbåde, som de er defineret i lovgivningen om sikkerhed til søs, dvs. i bekendtgørelse nr. 1724 af
18. december 2017 om beviskrav til førere af visse motordrevne fritidsfartøjer med en skroglængde
under 15 meter (speedbådsførerbekendtgørelsen).
Danmarks Naturfredningsforening anbefaler forslaget og gør opmærksom på, at mange badestrande
ved fjorde og kyster er lavvandede, hvorfor man med fordel kunne give kommunerne adgang til at
overveje en zone på mere end 300 meter.
2
 L 106c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
1969397_0003.png
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
For at sikre en vis ensartethed landet over er valgt en zone på 300 meter, hvilket er samme afstand
fra kysten, som benyttes i vandscooterbekendtgørelsen og i en række af de sejladsregulativer, som
politikredsene har fastsat. Bemærkningerne giver ikke Miljø- og Fødevareministeriet anledning til at
ændre lovforslaget.
Duelighedsklubben anfører, at de kommunale forskrifter bør omfatte alle maskin- og sejldrevne
fartøjer og ikke en særlig gruppe fartøjer, der er udvalgt alene på et populistisk og følelsesmæssigt
grundlag. Det anføres, at alle forbudsområder bør afmærkes med specialafmærkninger til søs, og at et
forbud ikke bør have retsvirkning, før zonen er tydeligt afmærket og forbuddet er offentliggjort i
Efterretninger for Søfarende samt indføjet i de officielle søkort.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Det er ikke hensigten, at kommunerne skal kunne fastsætte sejladsbegrænsninger for alle former for
maskin- og sejldrevne fartøjer, men alene for de fartøjer, der vurderes at kunne være til størst risiko
eller gene for badegæsterne og de øvrige fritidssejlere ved de mest besøgte badestrande i
badesæsonen. Det er heller ikke hensigten, at der skal stilles krav om fysisk afmærkning til søs af de
pågældende områder. Det vil være op til den enkelte kommunalbestyrelse at vurdere på hvilken
måde, der skal informeres om områdets udstrækning. Bemærkningerne giver ikke Miljø- og
Fødevareministeriet anledning til at ændre lovforslaget.
Jet-Trade bemærker, at forslaget i sin helhed er unødvendigt, fordi vandscootere ikke kan isættes fra
vandkanten, og det efter gældende regler allerede er forbudt at sejle tættere på kysten end 300 meter,
medmindre sejladsen foregår i tomgang og vinkelret på kysten. Jet-Trade bemærker endvidere, at det
skal være pålagt kommunalbestyrelsen at sikre, at der er fri adgang til havne i nærheden af
badeområder ved udpegning af sejlrender, kanaler eller lignende, som lovligt kan anvendes til sejlads
gennem et forbudsbelagt område ved anløb af en havn. Det foreslås, at en forbudszone skal markeres
med bøjer, og at lovforslaget bør indeholde en objektiv afgrænsning af de omfattede fartøjstyper, da
forslaget ikke giver et sikkert grundlag for at udlede, hvilke fartøjer der er omfattet.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Lovforslaget har ikke til formål at sikre fri adgang til havne, ligesom det ikke er hensigten, at der
skal stilles krav om fysisk afmærkning til søs af de pågældende områder. Det vil være op til den
enkelte kommunalbestyrelse at vurdere på hvilken måde, der skal informeres om områdets
udstrækning. Hvad angår en objektiv afgrænsning af de omfattede fartøjstyper fremgår det af
lovforslaget i bemærkningerne til lovforslagets § 1, at der forventes fastsat regler, hvorefter
forbuddet mod sejlads skal kunne gælde vandscootere m.v., som de er defineret i
vandscooterbekendtgørelsen og visse speedbåde, som de er defineret i regler om lovgivningen om
sikkerhed til søs, dvs. for tiden i Erhvervsministeriets bekendtgørelse nr. 1724 af 18. december 2017
om beviskrav til førere af visse motordrevne fritidsfartøjer med en skroglængde under 15 meter
(speedbådsførerbekendtgørelsen). Bemærkningerne giver ikke Miljø- og Fødevareministeriet
anledning til at ændre lovforslaget.
2. Ændring af naturbeskyttelsesloven
–
bemyndigelse til at fastsætte regler om
højere strafferamme for overtrædelse af EU’s forordninger om beskyttelse af
vilde dyr og planter ved kontrol af handelen hermed
3
 L 106c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
1969397_0004.png
De høringssvar, der har bemærkninger til forslaget, bifalder stort set alle, at det bliver muligt at hæve
strafferammen i naturbeskyttelsesloven for overtrædelse af
EU’s forordninger
om beskyttelse af vilde
dyr og planter fra 1 års til 2 års fængsel.
Dansk Ornitologisk Forening (DOF) mener derudover, at en forhøjelse af strafferammen bør overvejes
i natur- og miljølovgivningen i øvrigt og ikke mindst i naturbeskyttelsesloven og jagt- og
vildtforvaltningsloven.
Dansk Land- og Strandjagt mener, at strafferammen ikke bør hæves undtagen måske i
gentagelsestilfælde.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Bemærkningerne giver ikke Miljø- og Fødevareministeriet anledning til at ændre lovforslaget.
3. Ændring af jagt- og vildtforvaltningsloven
–
udvidet bemyndigelse til at fastsætte
regler om hold af rovfugle og ugler
Dansk Falkejagt Klub og Foreningen af Danske Akvarier og Zoologiske Anlæg (DAZA) støtter forslaget
og de påtænkte ændringer af fugleholdsbekendtgørelsen.
Friluftsrådet (FR) finder det fornuftigt at sidestille godkendte, private zoologiske anlæg med offentligt
ejede eller støttede anlæg. FR støtter brugen af hjemmehørende arter til jagt eller regulering frem for
brugen af ikke-hjemmehørende arter. FR ønsker en forenkling af fugleholdsbekendtgørelsen, så der
kan etableres en hurtigere og smidigere sagsbehandling og ønsker at erstatte den nugældende
dispensationsordning med en anmeldeordning.
Dyrenes Beskyttelse
(DB) er bekymret for, om det bliver for let at ”hvidvaske” æg
og unger fra vilde
danske rovfugle ved at lægge dem til eksisterende hold og påstå, at de er egen produktion. Den
foreslåede ændring vil medføre øget faunakriminalitet, og DB vil gerne have indført obligatorisk DNA-
test af alle rovfugle og ugler. DB fremhæver, at det er svært at holde rovfugle og ugler under forhold,
der tilgodeser fuglenes velfærd.
Dansk Ornitologisk Forening (DOF) er meget imod ophævelse af forbuddet mod at etablere nye hold af
hjemmehørende rovfugle og ugler, der vil øge interessen for hold af fugle, som også kan skaffes ulovligt
i naturen. Der mangler kontrol med de holdte rovfugle til sikring af, at de ikke er ulovlige. Der bør
derfor gennemføres en undersøgelse af eksisterende og tidligere hold og fugle. Der er ikke behov for, at
den nu indførte ordning med jagt med rovfugle udføres med danske arter.
Danmarks Naturfredningsforening (DN) er imod hold og jagt med rovfugle og fremhæver risikoen for,
at fuglene indfanges og bruges ulovligt. Der er ikke behov for, at den nu indførte ordning med jagt med
rovfugle udføres med danske arter. Fugleholdsbekendtgørelsen bør indebære sikkerhed for, at man
ikke ulovligt kan indfange rovfugle i den danske natur. DN ønsker rutinemæssig undersøgelse af de
holdte fugle for at sikre, at de er lovlige.
Det Dyreetiske Råd (DDR) anfører, at når det er tilladt at holde rovfugle og ugler, kan DDR tilslutte
sig, at der er regler herom. Det er dog afgørende, hvordan det nye forslag udmøntes og hvilke
konsekvenser, det har i praksis, herunder mulighederne for kontrol, ligesom dyrevelfærd bør
prioriteres.
4
 L 106c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
1969397_0005.png
Dansk Land- og Strandjagt (DLS) nævner, at det i sin tid var formålet, at hold af hjemmehørende
rovfugle og ugler over tid skulle udfases helt, hvilket blandt andet blev begrundet med, at hold af
hjemmehørende rovfugle medfører risiko for ulovlig indfangning af disse rovfugle i naturen
(faunakriminalitet) og medfører risiko for, at undslupne rovfugle parrer sig med vilde rovfugle
(faunaforurening). DLS spørger, hvad begrundelsen er for, at den anførte risiko ikke findes mere.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
DB’s, DOF’s, DN’s og DDR’s bemærkninger om behov for mere kontrol med fuglehold vil indgå i
overvejelserne, når fugleholdsbekendtgørelsen skal ændres. Til DLS’s spørgsmål om
faunakriminalitet og faunaforurening bemærkes, at der nu er ønske om at give godkendte, private
zoologiske anlæg og falkonerer, der har opnået ret til jagt med rovfugle, adgang til at etablere nyt
hold af hjemmehørende fugle.
Bemærkningerne giver ikke Miljø- og Fødevareministeriet anledning til at ændre lovforslaget.
Nordjysk Falkonertjeneste støtter forslaget og bemærker desuden, at der ønskes en stærk forenkling af
ansøgningsproceduren, når der skal købes rovfugle, og foreslår, at ansøgning erstattes med en
registreringsordning.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Bemærkningerne vil indgå i overvejelserne, når fugleholdsbekendtgørelsen skal ændres.
Bemærkningerne giver ikke Miljø- og Fødevareministeriet anledning til at ændre lovforslaget.
4. Ændring af straffeloven
–
strafferamme for ulovlig handel med truede dyr og
planter
De høringssvar, der har bemærkninger til forslaget, bifalder, at det bliver muligt at indsætte en
strafferamme på 6 års fængsel i straffeloven for ulovlig handel med truede dyr og planter.
5