Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
L 11
Offentligt
1974902_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Finn Sørensen EL)
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 21. november 2018 stillet følgende spørgsmål
nr. 1 (L 11), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Sø-
rensen EL).
Spørgsmål nr. 1:
”I
følge høringsnotat af 28. august 2018 er ministeren enig i den fortolkning af lo-
ven, som fremgår af ATP´s høringssvar, og at lovforslaget er ændret i overens-
stemmelse hermed. Vil ministeren kommentere hver enkelt af ATP´s fortolknings-
bidrag og redegøre for, hvilke konsekvenser det i hvert enkelt tilfælde vil have for
lønmodtagerens mulighed for at få indfriet sit tilgodehavende? Vil ministeren rede-
gøre for, om der herudover er andre situationer end de af ATP nævnte, hvor loven
ikke vil kunne bruges til at sikre lønmodtagerens tilgodehavende?”
Svar:
Helt overordnet kan det anføres, at ændringerne ikke har ændret eller forringet rets-
tilstanden for lønmodtagerne.
De
ændringer af lovforslaget, der blev foretaget på baggrund af ATP’s høringssvar,
var ikke af indholdsmæssig karakter.
Der var i stedet tale om præciseringer, så det fremgik endnu klarere af bemærknin-
gerne, hvad intentionen med lovforslaget har været.
De fortolkningsspørgsmål, som ATP forholder sig til i høringssvaret, drejer sig
især om anvendelsen af § 6 i lov om Lønmodtagernes Garantifond.
Det fremgår af § 6, at hvis et krav bestrides af arbejdsgiveren eller dennes bo, eller
hvis fonden finder, at et krav er utilstrækkeligt dokumenteret, kan fonden henvise
lønmodtageren til at søge kravet fastslået ved domstolene.
I høringssvaret beskriver ATP forskellige tilfælde, hvor Lønmodtagernes Garanti-
fond under henvisning til § 6 kan afvise et krav, og det ønskes præciseret, at dette
også gælder, når Lønmodtagernes Garantifond anmodes om at lægge ud for et krav.
Det har på intet tidspunkt været intentionen med lovforslaget, at der skal lægges ud
for lønmodtagertilgodehavender i situationer, hvor et krav er utilstrækkeligt doku-
menteret efter § 6, og derfor blev lovforslaget præciseret, så dette står klart.
23. november 2018
J.nr.
2018 - 2276
 L 11 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om ministerens kommentar til ATP´s høringssvar og om konsekvenserne for lønmodtagerens mulighed for indfrielse af tilgodehavende, til beskæftigelsesministeren
Der er også tilfælde efter § 6, som ikke er nævnt i ATP’s høringssvar, og hvor der
ikke ved vedtagelse af lovforslaget skal lægges ud. Det gælder fx i situationer, hvor
lønmodtageren er nærtstående, og et krav afvises med den begrundelse.
I ATP’s høringssvar nævnes også situationen, hvor et krav allerede er overdraget
i
medfør af den gældende § 8. Hvis et krav allerede er overdraget helt eller delvist til
en lønmodtager- eller arbejdsgiverorganisation eller til en statsanerkendt arbejds-
løshedskasse, vil der ikke være samme behov for, at Lønmodtagernes Garantifond
lægger ud.
I det hele taget har hensigten med lovforslaget været, at omkostningerne ved, at
Lønmodtagernes Garantifond lægger ud for lønmodtagerkrav, skulle begrænses
mest muligt, så private arbejdsgiveres bidrag, der finansierer Lønmodtagernes Ga-
rantifond, ikke øges mere end højst nødvendigt.
Derfor fremgår det af bemærkningerne til lovforslaget, at Lønmodtagernes Garanti-
fond alene skal udbetale beløb, som med sikkerhed vil kunne opkræves hos en er-
hverver, hvilket ATP også nævner i høringssvaret.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
2