Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
L 11
Offentligt
1975189_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Lennart Damsbo-Andersen
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
26. november 2018
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 21. november 2018 stillet følgende spørgsmål
nr. 4 (L 11), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Lennart
Damsbo-Andersen (S).
Spørgsmål nr. 4:
”Ministeren
bedes redegøre for, om det er nødvendigt, at LG skal afvise at dække
lønmodtageres tilgodehavender, såfremt lønmodtageren har overdraget sit krav til
fagforening/statsanerkendt arbejdsløshedskasse?”
Svar:
Hvis en fagforening eller en statsanerkendt arbejdsløshedskasse allerede har lagt ud
for et lønmodtagertilgodehavende, er der ikke samme behov for, at Lønmodtager-
nes Garantifond lægger ud. Formålet med lovforslaget er at hjælpe lønmodtagere,
der konkret står og mangler et beløb, som de har til gode.
For en ordens skyld skal det understreges, at Lønmodtagernes Garantifond eller en
erhverver ved virksomhedsoverdragelse skal dække et krav, som lønmodtageren
har overdraget til en fagforening eller statsanerkendt arbejdsløshedskasse. Men der
lægges ikke med lovforslaget op til, at et sådant krav skal dækkes, før det er af-
gjort, om det er Lønmodtagernes Garantifond eller en erhverver, der skal dække det
pågældende krav.
Venlig hilsen
J.nr.
2018 - 2276
Troels Lund Poulsen