Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
L 111 Bilag 1
Offentligt
1969136_0001.png
HØRINGSNOTAT
Sundheds- og Ældremini-
steriet
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPSIST
Koordineret med:
Sagsnr.: 1803701
Dok. nr.: 703864
Dato: 30-10-2018
Kommenteret høringsnotat om udkast til lov om ændring af sundhedsloven (Betaling for
akut og fortsat sygehusbehandling af visse personer uden bopæl i Danmark)
1. Høring over lovforslaget
Et udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven (betaling for akut og anden
sygehusbehandling af visse personer uden bopæl i Danmark) har i perioden 24. august –
21. september 2018 været sendt i offentlig høring hos Advokatrådet, Ankestyrelsen, Bedre
psykiatri – Landsforeningen for Pårørende, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv,
Dansk Handicapforbund, Dansk Industri, Dansk IT – Råd for IT- og persondatasikkerhed,
Dansk Kiropraktor Forening, Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Selskab for Patientsikkerhed,
Dansk Psykolog Forening, Dansk Selskab for Almen Medicin, Dansk Selskab for
Retsmedicin, Dansk Sygeplejeråd, Dansk Tandlægeforening, Dansk Tandplejerforening,
Danske Bandagister, Danske Bioanalytikere, Danske Fysioterapeuter, Danske
Handicaporganisationer, Danske Patienter, Danske Regioner, Datatilsynet, De Offentlige
Tandlæger, Det Centrale Handicapråd, Det Etiske Råd, Det Sociale Netværk,
Erhvervsstyrelsen, Ergoterapeutforeningen, Fagligt Selskab for Psykiatriske Sygeplejersker,
Finanstilsynet, FOA, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Foreningen af Kliniske
Diætister, Foreningen af Radiografer i Danmark, Foreningen af Speciallæger, Forsikring og
Pension, Færøernes Landsstyre, Grønlands Selvstyre, Institut for Menneskerettigheder,
Jordemoderforeningen, KL, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kristelig
Arbejdsgiverforening, Kristelig fagbevægelse, Landsforeningen af Kliniske Tandteknikere,
Landsforeningen af Statsautoriserede Fodterapeuter, LAP – Landsforeningen af
nuværende og tidligere Psykiatribrugere, Landsforeningen SIND, Lægeforeningen,
Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber, Patientforeningen i Danmark,
Patientforeningernes Samvirke, Patienterstatningen, Praktiserende Lægers Organisation,
Praktiserende Tandlægers Organisation, Psykiatrifonden, Psykolognævnet, Radiograf
Rådet, Region Hovedstaden, Region Midtjylland, Region Nordjylland, Region Sjælland,
Region Syddanmark, Regionernes Lønnings- og Takstnævn, Retspolitisk Forening,
Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigsombudsmanden på Grønland, Rigspolitiet, Rådet
for Socialt Udsatte, Statsforvaltningen, Sundhed Danmark, Yngre Læger, 3F og Ældresagen.
L 111 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
2. Høringssvar og ministeriets kommentarer
Sundheds- og Ældreministeriet har modtaget høringssvar fra Danske Regioner, Danske
Fysioterapeuter, Dansk Pædiatrisk Selskab, Datatilsynet, Dansk Arbejdsgiverforening,
Dansk Kiropraktorforening, FOA, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet Tænk,
Grønlands Selvstyre, Institut for Menneskerettigheder, KL, Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen, Lægeforeningen, Patienterstatningen, Politi, Psykolognævnet, Rådet
for Socialt Udsatte, Statsforvaltningen og Ældre Sagen.
Danske Regioner, Dansk Pædiatrisk Selskab, Institut for Menneskerettigheder,
Lægeforeningen, Patienterstatningen og Rådet for Socialt Udsatte har afgivet
indholdsmæssige bemærkninger til lovforslaget.
I det følgende gennemgås hovedbetragtninger i forhold til lovforslaget og dets
bemærkninger. Ministeriets kommentarer hertil er
kursiverede.
2.1. Generelt
Danske Regioner
giver på vegne af regionerne opbakning til lovforslaget, og oplyser, at
regionerne umiddelbart er indstillede på at påtage sig opgaven med at opkræve de ekstra
udgifter. Danske Regioner vurderer dog, at lovforslaget kræver en omstilling af
sundhedsvæsenet og den måde, patienter fra udlandet modtages på, da der er stor forskel
på at modtage en patient med behov for planlagt behandling med et betalingskrav i
forhold til at modtage en akut patient med et betalingskrav.
Lægeforeningen
kan bakke op om forslaget under forudsætning af, at ingen akut syge
eller tilskadekomne patienter kan afvises behandling i det offentlige sundhedsvæsen med
henvisning til krav om betaling, og at sundhedspersoner ikke pålægges nye opgaver i
forbindelse med administration af ordningen.
Institut for Menneskerettigheder
finder, at der som udgangspunkt ikke er noget til hinder
for, at der opkræves betaling for behandling af personer på midlertidigt ophold, såfremt
de er i stand til at betale herfor. Det bør klargøres, hvilke personer der som udgangspunkt
skal betale, og hvilke personer der generelt skal være undtaget fra betalingskravet.
Rådet for Socialt Udsatte
sætter spørgsmålstegn ved, om lovforslaget ikke også rammer
en meget sårbar gruppe i form af hjemløse med grønlandsk, færøsk eller udenlandsk
baggrund, så de fremover afskæres fra nødvendig sygehusbehandling eller bringes i en
situation, hvor de ikke tør søge hjælp af frygt for en ubetalelig regning.
Dansk Pædiatrisk Selskab
(DPS) finder lovforslaget meget bekymrende og fraråder at
vedtage det. Hvis lovforslaget vedtages, foreslår DPS, at det præciseres, at akut lægehjælp
altid skal ydes og ikke må forsinkes af administrative og økonomiske hensyn, og at børn
under 18 år og gravide undtages. DPS finder, at den bærende tanke om vores
velfærdssamfund anfægtes, når økonomiske og nationale hensyn kan afgøre, om patienter
har mulighed for at få akut og potentielt livsreddende lægehjælp i Danmark. DPS frygter,
at akut syge patienter, som ikke har råd til behandling, afvises eller tilbydes en dårligere
akutbehandling, hvis de kun har råd til dele af behandlingen, og at udsigten til at betale
kan få nogle akut syge til at undlade at søge læge af frygt for økonomiske konsekvenser.
Side 2
L 111 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
Sundheds- og Ældreministeriet takker høringsparterne for deres høringssvar og henviser til
ministeriets bemærkninger til de enkelte elementer nedenfor.
2.2. Persongrupper
2.2.1 Personer med manglende betalingsevne
Institut for Menneskerettigheder
henviser til, at retten til den højest opnåelige standard
af fysisk og mental sundhed er omfattet af en række internationale menneskerettigheds-
konventioner, herunder FN’s Konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettighe-
der, Kvindekonventionen, Børnekonventionen og Handicapkonventionen. Forskelsbehand-
ling kan være tilladt, hvis den er sagligt begrundet. Instituttet henviser til s. 44 i sin rapport
”Uregistrerede migranters sundhedsrettigheder – fokus på gravide kvinder og børn,
2016”, hvoraf bl.a. fremgår, at ”et eventuelt betalingskrav ikke må udelukke nogen fra at
modtage behandling, herunder socialt udsatte grupper. Det vil sige, at hvis der fastsættes
betalingskrav for modtagelse af ydelserne, skal betalingen være økonomisk overkomme-
lig”.
Institut for Menneskerettigheder finder, at det bør klargøres, hvilke grupper, der som
udgangspunkt skal være omfattet af betalingskravet, og hvilke hensyn der skal tages til de
pågældendes (manglende) betalingsevne, herunder via forsikringsdækning m.v. Det bør
endvidere klargøres, hvilke grupper, der generelt skal være undtaget fra betalingskravet,
herunder børn, gravide kvinder, udlændinge uden lovligt ophold og personer uden retlig
handleevne. Instituttet bemærker, at bemærkningerne ikke berører spørgsmålet om
betalingsevnen. Undladelse af betalingsevneproblemet og bemærkningerne om, at
patienter kan undtages efter skøn ud fra en rimelighedsvurdering, kan efter instituttets
opfattelse gøre den foreslåede betalingsordning vanskeligt at overskue og formentlig også
vanskelig at administrere for hospitalerne/regionerne.
Sundheds- og Ældreministeriet præciserer lovforslagets bemærkninger, så ingen akut syge
eller tilskadekomne patienter skal kunne afvises behandling i det offentlige
sundhedsvæsen med henvisning til krav om betaling. Det præciseres endvidere, så det
mere tydeligt fremgår, hvilke persongrupper der som udgangspunkt opkræves betaling fra,
og hvilke persongrupper der generelt ikke kan opkræves betaling fra. Endvidere beskrives
forholdet til de internationale konventioner, som Danmark har ratificeret.
2.2.2 Hjemløse
Rådet for Socialt Udsatte
bemærker, at hjemløse grønlændere og færinger med
lovændringen stilles dårligere på trods af, at det i bemærkningerne til loven bemærkes, at
det ikke er hensigten at ændre disses ret til at modtage vederlagsfri sygehusbehandling,
når de har bopæl i Grønland eller på Færøerne. Rådet finder, at de EU-borgere eller andre
udenlandske borgere, som lovligt opholder sig i Danmark, og som efterfølgende ender i
hjemløshed, med lovforslaget vil blive opkrævet betaling, hvis disse ikke har tilstrækkelige
papirer, eller de ikke kan identificeres af hjemlandet. Mangel på en rejseforsikring eller
lign. må ikke blive en barriere for, at hjemløse opsøger eller kan få den nødvendige
sygehusbehandling. Rådet opfordrer til, at hjemløse (uden bopæl) indskrives som
undtagelsestilfælde i en særlig undtagelsesbestemmelse, eller hvis det ikke er muligt, så i
bemærkningerne til loven.
Sundheds- og Ældreministeriet bemærker, at opkrævning af betaling skal ske under
hensyntagen til, at ingen akut syge eller tilskadekomne patienter skal kunne afvises
Side 3
L 111 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
behandling i det offentlige sundhedsvæsen med henvisning til krav om betaling. Endvidere
er det ikke hensigten med lovforslaget at ændre sundhedslovens § 81, stk. 2, 2. pkt., om at
regionen undtagelsesvist kan yde behandlingen vederlagsfrit, når regionen under de
foreliggende omstændigheder skønner det rimeligt. Det præciseres i lovbemærkningerne,
at sådanne undtagelsestilfælde kan f.eks. være akut og fortsat sygehusbehandling af bl.a.
hjemløse.
2.2.3 Børn og gravide
Danske Regioner
påpeger behovet for at få præciseret, hvordan der kan opkræves for
akut behandling af børn, herunder uledsagede børn, som ikke selv har mulighed for at
betale samt en præcisering af, at der er taget højde for samspillet med de
børnekonventioner, som Danmark har tilsluttet sig.
Dansk Pædiatrisk Selskab
anfører, at det ikke klart fremgår, at børn undtages fra at
betale. Danmark har ifølge Børnekonventionen pligt til at yde alle børn under 18 år den
samme behandling uanset opholdsstatus og uanset forældrenes evne til at betale. Og at
gravide bør nyde samme beskyttelse som børn.
Sundheds- og Ældreministeriet præciserer lovforslaget således, at børn under 18 år ikke
direkte kan opkræves betaling fra. Det præciseres, at gravide har adgang til vederlagsfri
hjælp til akut fødsel, dvs. fødsel uden for termin. En fødsel betragtes til termin, når den
finder sted fra uge 37 + 0 til uge 41 + 6. I situationer, hvor fødslen sker til termin og således
ikke er akut, opkræver regionen betaling, medmindre det under de foreliggende
omstændigheder skønnes rimeligt at yde behandlingen vederlagsfrit.
2.2.4 Asylansøgere, personer med ulovligt ophold og uregistrerede migranter
Danske Regioner
bemærker, at i dag dækker den behandlende region udgiften til akut be-
handling af asylansøgere, mens udgiften til opfølgende behandling dækkes af Udlændinge-
styrelsen. I og med at regionen fremover skal opkræve betaling for akut behandling, anta-
ges det, at regionen fremover også skal opkræve betaling for den akutte behandling af
asylansøgere hos Udlændingestyrelsen.
Danske Regioner bemærker endvidere, at det kan være problematisk at få afklaret, hvem
der skal afholde udgifterne til planlagt sygehusbehandling af personer med ulovligt op-
hold, da de i sagens natur ikke ønsker, at udlændingemyndigheden kontaktes mhp. kau-
tion til planlagt behandling. Hidtil har man alene ydet disse personer den akutte sygehus-
behandling på regionens regning. Forholdet mellem det nye forslag og reglerne i udlæn-
dingeloven klarificerer ikke, hvem der skal betale for behandlingen af asylansøgere og an-
dre med ulovligt ophold.
Sundheds- og Ældreministeriet bemærker, at lovforslaget faslægger rammerne for, hvem
betaling kan opkræves fra, mens spørgsmål om selve den praktiske del af afregningen med
Udlændingestyrelsen vil kunne fastlægges i en vejledning.
For så vidt angår asylansøgere og udlændinge uden lovligt ophold, som er under
Udlændingestyrelsens forsørgelse, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 1-2, jf. stk. 3-4, er det
ikke hensigten med lovforslaget at ændre på disse udlændinges rettigheder.
Side 4
L 111 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
For så vidt angår uregistrerede migranter skal ministeriet bemærke, at disse personer kan
være et undtagelsestilfælde, hvor der ikke opkræves betaling, når personerne ikke er i
stand til at betale for den akutte behandling.
2.2.5 Diplomater og ansatte ved internationale organisationer og 3. lands ambassader
Danske Regioner
bemærker, at der formentlig er en del herboende udlændinge fra
tredjelande, der har opholdstilladelse, men som har valgt ikke at være omfattet af
kildeskattelovens § 1. Det er ansatte ved internationale organisationer (fx FN, Unicef mv.)
og ved tredjelandes ambassader. De er i dag dækket af en sundhedsforsikring, der dækker
planlagt behandling, men vil efter lovforslaget skulle ændre deres forsikringer til også at
dække akut sygehusbehandling.
Sundheds- og Ældreministeriet bemærker, at udenlandske statsborgere, der er beskæftiget
her i landet af en udenlandsk stat eller en international organisation, og som har fået
opholdstilladelse fra Udenrigsministeriet, ikke har ret til ydelser efter sundhedsloven,
bortset fra akut og fortsat sygehusbehandling, medmindre de er omfattet af
kildeskattelovens § 1 (fuldt skattepligtige til Danmark), jf. bekendtgørelse nr. 279 af 20.
marts 2017 om adgang til ydelser efter sundhedsloven for udenlandske statsborgere, der
er beskæftiget her i landet af en udenlandsk stat eller en international organisation.
Sundheds- og Ældreministeriet kan oplyse, at ansatte hos internationale organisationer vil
være fuldt skattepligtige efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller nr. 2, hvis de har
bopæl (i skattemæssig henseende) i Danmark eller opholder sig i Danmark i et
sammenhængende tidsrum på 6 måneder, heri medregnet kortvarige ophold i udlandet på
grund af ferie eller lignende.
Det samme gælder personale ved ambassader i Danmark i det omfang, at de pågældende
ikke er omfattet af kildeskattelovens § 3, hvorefter en række personer er undtaget fra
skattepligten. Det gælder bl.a. personer, der beskattes i overensstemmelse med reglerne i
Wienerkonventionen om diplomatiske forbindelser, fx diplomatiske repræsentanter,
repræsentationernes personale mv. Det gælder endvidere personer, der beskattes i
overensstemmelse med reglerne i Wienerkonventionen om konsulære forbindelser, fx.
konsulære repræsentanter, repræsentationernes personale mv. Lokalt ansatte ved
ambassader er ikke omfattet af kildeskattelovens § 3 og dermed ikke undtaget fra
skattepligten efter kildeskattelovens § 1.
I praksis vil skattepligten efter bopælskriteriet, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, være
opfyldt, hvis personen har rådighed over en helårsbolig her i landet. Tilmelding til
Folkeregisteret spiller ikke nogen selvstændig rolle i forhold til det skatteretlige
bopælsbegreb.
De ansatte hos internationale organisationer samt lokalt ansatte ved ambassader i
Danmark kan således være omfattet af fuld dansk skattepligt efter kildeskattelovens § 1
som følge af bopæl eller ophold. De ansatte kan dog være fritaget for at betale
indkomstskat og arbejdsmarkedsbidrag af de lønninger og ydelser m.v., der betales dem af
den internationale organisation eller ambassaden efter en evt. værtskabsaftale. Andre
skattepligtige indkomster, som de ansatte erhverver, er derimod ikke fritaget for dansk
beskatning.
Side 5
L 111 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
2.3. Sundhedslovens § 80
Danske Regioner
ønsker en stillingtagen til, om behandling efter sundhedslovens § 80, stk.
2, forudsætter, at der forinden er udført akut behandling efter § 80, stk. 1. Hvis dette ikke
er forudsat, ønskes det afklaret, om det er tiltænkt, at der skal være hjemmel til at
behandle fx kronikere, som ikke har haft et behov for akut behandling, og selvbetalere,
som ikke har en tilknytning til Danmark eller EU.
Sundheds- og Ældreministeriet bemærker, at lovforslaget ikke ændrer på den gældende
fortolkning af behandling efter hhv. sundhedslovens § 80, stk. 1 og stk. 2.
Efter sundhedslovens § 80, stk. 2, jf. § 8, samt sygehusbekendtgørelsens § 5, stk. 2, har
personer, som ikke har bopæl i Danmark, ret til behandling ud over akut behandling, når
det efter de foreliggende omstændigheder ikke skønnes rimeligt at henvise personen til
behandling i hjemlandet, eller personen ikke tåler at blive flyttet til et sygehus i
hjemlandet. Bestemmelsen omfatter efter fast fortolkning fortsat behandling ud over det
akutte stadie.
Ministeriet har på baggrund heraf præciseret lovforslaget således, at ”akut og anden
sygehusbehandling” ændres til ”akut og fortsat sygehusbehandling”.
2.4. Informeret samtykke
Danske Regioner
er ikke enige i, at informeret samtykke indeholder kravet om oplysning
om eventuel egenbetaling. I gældende lovgivning har den enkelte sundhedsperson ansva-
ret for at informere patienterne i forhold til behandlingen, men det er ikke hensigtsmæs-
sigt, at det skal være den enkelte læge, der herudover også skal informere om betalings-
forpligtelsen eller inddrages i vurderingen af, hvorvidt patienten skal betale. Der skal såle-
des tages stilling til, om der fortsat skal være et informationskrav til patienterne i forbin-
delse med opkrævning, og hvordan dette skal håndteres. Hvis dette er tilfældet, skal det
tydeligt fremgå, hvor meget information der er tilstrækkelig for, at opkrævningen kan gen-
nemføres.
Dansk Pædiatrisk Selskab
har anført, at hvis det informerede samtykke skal være reel, må
det indebære, at der udarbejdes prislister for, hvad forskellige dele af en behandling
koster, så patienterne kan tage stilling til, hvad de har råd til. Dette vil medføre en
fundamental ændring af måden, de danske akutmodtagelser arbejder på. Det kan i sidste
ende betyde, at behandlingsniveauet inddeles i forskellige prisklasser afhængigt af, hvad
patienterne kan betale. Dansk Pædiatrisk Selskab frygter, at akutmodtagelserne og
skadestuerne vil skulle bruge tid på at udrede, om akut syge er berettiget til gratis akut
behandling, undersøge om deres forsikring dækker og skrive regninger, og at det er en
stor administrativ byrde et i forvejen presset akutberedskab pålægges. Det er en forkert
prioritering. Derudover kan det i praksis vise sig svært eller umuligt at udrede, om folk kan
betale, hvis de for eksempel indlægges bevidstløse klokken to om natten.
Institut for Menneskerettigheder
finder ordningen, hvorefter patienterne i en
akutsituation skal have mulighed for at give informeret samtykke til en beregnet betaling
for sygehusbehandling, herunder om behandlingen kan vælges til eller fra ud fra en
økonomisk vurdering, vanskelig at overskue og formentlig også vanskelig at administrere
for hospitalerne/regionerne.
Side 6
L 111 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
Sundheds- og Ældreministeriet præciserer i lovforslaget om sundhedslovens § 15, stk. 3,
vedrørende patientens ret til at få information om sin helbredstilstand og om
behandlingsmulighederne således, at begreberne helbredstilstand og
behandlingsmuligheder forstås som omfattende alle de oplysninger om f.eks. helbred,
sygdomsprognoser og risici, der er relevante for patienten. Såfremt der tilbydes
iværksættelse af en behandling, som patienten selv skal betale, skal dette indgå i
informationen om behandlingsmulighederne, således at dette kan indgå i patientens
samlede overvejelser inden afgivelse af informeret samtykke til behandlingen.
Med lovforslaget er det forudsat, at betalingen opkræves efter behandlingen. Ministeriet
bemærker, at ingen akut syge eller tilskadekomne patienter skal kunne afvises behandling i
det offentlige sundhedsvæsen med henvisning til krav om betaling.
2.4. Klage- og erstatningsadgang
Patienterstatningen
bemærker, at personer, der får behandling under midlertidigt ophold
i Danmark, er omfattet af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet.
Patienterstatningen er ikke bekendt med, om og i givet fald i hvilket omfang regionernes
opkrævning takstmæssigt omfatter de udgifter, der er forbundet dels med finansieringen
af selve erstatningen, dels med administration af erstatningsordningen.
Patienterstatningen forstår, at fx DRG-taksten omfatter udgifterne til erstatningerne, men
ikke udgifterne til administration af erstatningsordningen, dvs. Patienterstatningen og
Ankenævnet for Patienterstatningen.
Sundheds- og Ældreministeriet bemærker, at lovforslaget hverken ændrer
erstatningsadgang for patienter eller efterladte til patienter, som påføres skade i
forbindelse med behandling i Danmark, eller patienterstatningsordningens finansiering.
Danske Regioner
har vedr. informeret samtykke tilkendegivet, at det bør præciseres, om
der er en klageadgang, og efter hvilke bestemmelser i klage- og erstatningsloven den
manglende information vil kunne påklages.
Sundheds- og Ældreministeriet bemærker, at det fremgår af lovbemærkningerne, at regio-
nens afgørelser m.v. kan påklages til Styrelsen for Patientklager, når de bl.a. vedrører vil-
kår for en persons ret til sygehusbehandling efter sundhedslovens § 81 og regler fastsat
med hjemmel heri, jf. § 6, stk. 1, nr. 3, i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sund-
hedsvæsenet.
Ministeriet tilføjer i lovbemærkningerne, at Styrelsen for Patientklager endvidere behand-
ler klager fra patienter over sundhedsvæsenets sundhedsfaglige virksomhed og forhold
omfattet af sundhedslovens kapitel 4-9, herunder om informeret samtykke, med undta-
gelse af klager, hvor der i den øvrige lovgivning er foreskrevet en anden klageadgang, jf. §
1, stk. 1, i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet.
2.5. Administrativ byrde
Danske Regioner
vurderer, at det er en betydelig administrativ byrde, der pålægges
regionerne, idet opkrævningen for akut sygehusbehandling stiller helt andre krav til
systemer og bemanding end opkrævning for planlagt behandling. Omstillingen kræver en
Side 7
L 111 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
ændring af praksis i forhold til opkrævning på hospitalet, og lovforslaget åbner op for en
del spørgsmål, som bør besvares gennem præcisering af lovforslaget, bemærkninger,
sygehusbekendtgørelse og /eller en vejledning til brug for opkrævning.
Sundheds- og Ældreministeriet vurderer, at nogle af spørgsmålene vil kunne besvares
inden for rammerne af en vejledning og ændring af sygehusbekendtgørelsen, mens andre
spørgsmål skal regionerne selv tage stilling til.
2.5.1. Opkrævning af betaling
Danske Regioner
påpeger, at der skal tages stilling til fastsættelse af betalingen. Danske
Regioner bemærker, at afregningen efter DRG-takst baserer sig på, at diagnosen er kendt,
og det er kendt, hvilke procedurer der skal udføres på patienten, inden der kan udregnes
en pris. Det er ikke nødvendigvis muligt at forudse diagnose eller behandlingsbehovet og
dermed den forventede udgift på det tidspunkt, hvor patienten indbringes på hospitalet
og behandlingen påbegyndes, da dette vil afhænge af en række konkrete forhold. Ifølge
Danske Regioner skal der endvidere tages stilling til, om afregningen skal ske direkte med
patienten, eller et forsikringsselskab inddrages. Endvidere skal der ifølge Danske Regioner
tages stilling til, om hvordan opkrævningen skal foregå.
Sundheds- og Ældreministeriet bemærker, at det med lovforslaget forudsættes, at
betalingen opkræves efter behandling, at afregning kan enten ske fra patienten direkte
eller dennes forsikringsselskab, og at ingen akut syge eller tilskadekomne patienter skal
kunne afvises behandling i det offentlige sundhedsvæsen med henvisning til krav om
betaling.
Ministeriet vurderer desuden, at nogle af spørgsmålene vil kunne besvares inden for ram-
merne af en vejledning og ændring af sygehusbekendtgørelsen, mens andre spørgsmål
skal regionerne selv tage stilling til.
2.5.2. Tilfælde, hvor patienten ikke ønsker eller kan betale
Danske Regioner
påpeger behovet for at præcisere, hvordan hospitalet skal forholde sig,
hvis borgeren selv skal betale, men ingen penge har eller nægter at betale.
Sundheds- og Ældreministeriet bemærker, at det med lovforslaget forudsættes, at
betalingen opkræves efter behandling, og det præciseres i lovforslaget, at ingen akut syge
eller tilskadekomne patienter skal kunne afvises behandling i det offentlige
sundhedsvæsen med henvisning til krav om betaling.
2.5.3. Afregning med Udlændingestyrelsen
Danske Regioner
bemærker, at opkrævning af betaling for akut behandling af asylansø-
gere medfører en praktisk problemstilling i og med, at regionen i dag kun yder (planlagt)
behandling til asylansøgere, når de kan fremvise en kautionserklæring fra Udlændingesty-
relsen. Det vil være vanskeligt at fremvise en kautionserklæring i akutte tilfælde, og det
bør derfor overvejes at tildele asylansøgere en form for sygesikringsbevis, der kan bevise,
at regionerne kan få dækket udgiften til behandling hos Udlændingestyrelsen. Alternativt
bør det overvejes, om sygehusene månedsvis/kvartalsvis kan afregne med Udlændingesty-
relsen for asylansøgere, der har modtaget akut sygebehandling.
Side 8
L 111 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
Sundheds- og Ældreministeriet bemærker, at lovforslaget faslægger rammerne for, hvem
betaling kan opkræves fra, mens spørgsmål om selve den praktiske del af afregningen med
Udlændingestyrelsen vil kunne fastlægges i en vejledning.
For så vidt angår asylansøgere og udlændinge uden lovligt ophold, som er under
Udlændingestyrelsens forsørgelse, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 1-2, jf. stk. 3-4, er det
ikke hensigten med lovforslaget at ændre på disse udlændinges rettigheder.
2.5.4. Overflytning af udenlandske patienter under et behandlingsforløb
Danske Regioner
påpeger, at det ikke fremgår af lovforslaget, hvordan opkrævningen skal
foregå i de tilfælde, hvor en person uden bopæl i Danmark starter behandlingen i en
region og overføres under behandlingsforløbet til anden region.
Sundheds- og Ældreministeriet bemærker, at lovforslaget fastlægger rammerne for, hvem
betaling kan opkræves fra, mens spørgsmål om selve den praktiske del af afregningen vil
kunne fastlægges i en vejledning.
2.5.5. Betaling for præhospital indsats
Danske Regioner
bemærker, at personer bosat i Danmark i dag mødes af betalingskrav i
udlandet for den præhospitale indsats, herunder navnlig transport med ambulance, heli-
kopter eller ”banan” på et skisportssted m.v. Det fremgår ikke af lovforslaget eller af be-
mærkningerne hertil, hvorvidt man ønsker, at der skal opkræves betaling for ambulance-
transport svarende til den faktiske afstand, som patienten er blevet befordret med den
akutte transport.
Sundheds- og Ældreministeriet bemærker, at den præhospitale indsats ikke er omfattet af
lovændringen.
2.5.6.
Særligt vedrørende EU-sygesikringskort
Danske Regioner
henviser til ministeriets overvejelser i forbindelse med den foreslåede
ordning, hvoraf det fremgår, at regionen bør forsøge at indhente erstatningsattest for EU-
sygesikringskort, når EU- borgeren ikke har et gyldigt EU-sygesikringskort på sig.
Danske Regioner bemærker, at indhentning af en erstatningsattest er forbundet med sær-
deles store udfordringer. En anmodning om erstatningsattest i et andet EU-land bliver of-
test ikke besvaret eller også modtages erstatningsattesten først adskillige måneder se-
nere. Såfremt erstatningsattesten modtages efter den halvårlige indberetningsperiode
(april/oktober), afskæres regionen fra at foretage indberetning i E-125-systemet. Det har
den konsekvens, at regionen ikke modtager refusion for akut såvel som planlagt behand-
ling for alle EU-borgere med et EU-sygesikringskort.
Det er derfor regionernes opfattelse, at betaling for akut og anden behandling bør kunne
opkræves fra patienten, inden patienten udskrives fra sygehuset. Såfremt patienten efter-
følgende kan dokumentere et EU-sygesikringskort, vil sygehusene kunne udstede kredit-
nota eller annullere fakturaen.
Sundheds- og Ældreministeriet præciserer overvejelserne således, at afregning enten kan
ske fra patienten direkte eller fra dennes forsikringsselskab, medmindre den pågældende
Side 9
L 111 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
kan fremvise et gyldigt EU-sygesikringskort. Dette ud fra betragtningen om, at den
pågældende patient kan søge refusion af udgifterne fra sit hjemland, såfremt disse måtte
være refusionsberettigende.
2.5.7.
Administrative og økonomiske hensyn
Danske Regioner
oplyser, at regionerne umiddelbart er indstillede at påtage sig opgaven
med at opkræve de ekstra udgifter, der følger af lovforslaget. Det forventes dog også, at
det vil være en ressourcekrævende opgave, som vil have implikationer for både det klini-
ske og administrative personale.
Ministeriet vurderer, at nogle af spørgsmålene vil kunne besvares inden for rammerne af
en vejledning og ændring af sygehusbekendtgørelsen, mens andre spørgsmål skal regio-
nerne selv tage stilling til.
2.5.7.1 Døgnbemanding
Danske Regioner
bemærker, at der vil skulle kunne opkræves betaling eller betalingstil-
sagn døgnet rundt, mens det juridiske og administrative personale, der kan yde support,
foretage beregningerne og forestå selve opkrævning normalt ikke er tilgængelig uden for
dagtimerne. Skal disse være tilgængelige døgnet rundt, vil dette medføre en administrativ
og sikkerhedsmæssig byrde, der ikke eksisterer i dag, hvor opkrævningen primært vedrø-
rer planlagt behandling, som kan tilrettelægges i dagtimerne.
Sundheds- og Ældreministeriet forudsætter med lovforslaget, at betalingen opkræves efter
behandlingen, og at opkrævning af betaling er en administrativ opgave, som holdes adskilt
fra den sundhedsfaglige behandling.
2.5.7.2 Ingen penge mellem behandling og patient
Det er
Danske Regioners
opfattelse, at den økonomiske opgave ikke bør varetages af
sundhedspersonalet i akutmodtagelsen, men derimod af administrativt personale placeret
i akutmodtagelsen eller i tilknytning hertil. Der påhviler sundhedspersonalet en skærpet
pligt til at sikre, at alle med behov kan få akut sygehusbehandling. Bringes spørgsmålet om
økonomi og betaling op i forbindelse med en akut behandlingssituation, kan der være en
risiko for en forsinkelse i behandlingen, ligesom der kan være risiko for manglende samar-
bejdsvillighed fra patientens side i forhold til at sikre en nødvendig hurtig indsats. Begge
situationer er med uheldige konsekvenser til følge – først og fremmest for patienten, men
også for sundhedspersonalets retssikkerhed.
Sundheds- og Ældreministeriet forudsætter med lovforslaget, at opkrævning af betaling er
en administrativ opgave, som holdes adskilt fra den sundhedsfaglige behandling.
2.5.7.3 Sikkerhed
Såfremt det forudsættes, at betaling for behandling kan ske kontant, bemærker
Danske
Regioner,
at dette vil kunne udgøre en sikkerhedsrisiko, idet opbevaring af kontanter i
akutmodtagelsen vurderes at være forbundet med en vis risiko for personalets sikkerhed.
Sundheds- og Ældreministeriet forudsætter med lovforslaget, at opkrævning af betaling er
en administrativ opgave, som holdes adskilt fra den sundhedsfaglige behandling.
Side 10
L 111 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
2.5.7.4 Indfasning
Danske Regioner
bemærker, at der i det første år efter lovforslagets ikrafttræden må
forventes betydelige udgifter til oplæring af personale, systemtilpasninger og øget
bemanding.
Sundheds- og Ældreministeriet tager Danske Regioners vurdering til efterretning.
2.5.7.5 Systemunderstøttelse
Danske Regioner
opfordrer til, at der igangsættes et arbejde med henblik på udvikling af
bedre systemunderstøttelse med inddragelse af alle relevante parter.
Danske Regioner finder, at lovforslaget ikke løser problemer ift. til at sikre, at personer
med tilsyneladende gyldigt særligt sundhedsbevis eller dansk sygesikringsbevis kan møde
op og med dette som dokumentation modtage vederlagsfri behandling – til trods for, at
de ikke er berettiget til det pga. deres aktuelle bopæls- eller beskæftigelsesstatus, og at
dette bør kunne afhjælpes ved bedre systemunderstøttelse. Desuden kunne det ifølge
Danske Regioner overvejes, om der også skal være systemunderstøttelse fra immigrations-
og udlændingemyndighederne, som har overblik over, hvem der har indrejsetilladelse på
diverse visa.
Danske Regioner vurderer, at det desuden vil være nødvendigt at udvikle et system, der
kan beregne en takst for patientens forløb allerede ved udskrivning, så patienten kan op-
kræves beløbet inden vedkommende forlader hospitalet.
Sundheds- og Ældreministeriet bemærker, at lovforslaget faslægger rammerne for, hvem
betaling kan opkræves fra. Nogle spørgsmål om selve den praktiske del af afregningen vil
eventuelt kunne fastlægges i en vejledning, mens andre vil regionerne selv skulle løse.
En evt. systemunderstøttelse er efter ministeriets vurdering en regional opgave, men
ministeriet tager Danske Regioners opfordring til efterretning.
Ministeriet bemærker, at problemstillingen vedrørende sundhedskortets sikkerhed ligger
uden for lovforslagets rammer.
2.6. Vejledning og ændring af bekendtgørelser
Danske Regioner
gør opmærksom på, at den foreslåede lovændring også kræver en æn-
dring af sygehusbekendtgørelsen. Danske Regioner ønsker også en klar vejledning, som
kan give personalet et klart overblik over, hvilket regelsæt der er gældende for den en-
kelte patientgruppe og hvilken dokumentation m.v., der er nødvendig i forbindelse med
opkrævning af betaling.
Sundheds- og Ældreministeriet bemærker, at lovændringen naturligvis påkræver en
ændring af sygehusbekendtgørelsen, ligesom ministeriet vil udarbejde en vejledning i
samarbejde med Danske Regioner og regionerne.
Ministeriet bemærker, at lovforslaget faslægger rammerne for, hvem betaling kan
opkræves fra. Spørgsmål om selve den praktiske del af afregningen vil eventuelt kunne
fastlægges i en vejledning. I nogle tilfælde vil regionerne dog skulle foretage en konkret
rimelighedsvurdering i konkrete situationer.
Side 11