Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
L 111
Offentligt
2003770_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 21-01-2019
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPSIST
Sagsnr.: 1803701
Dok. nr.: 791102
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 20. december 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 22 til L 111 om ændring af sundhedsloven (Betaling for akut og fortsat
sygehusbehandling af visse personer uden bopæl i Danmark) til sundhedsministeren,
som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Stine Brix (EL).
Spørgsmål nr. 22:
”Ministeren
bedes oplyse, hvorvidt sundhedspersonale efterfølgende kan stilles til
ansvar, hvis en patient afviser behandling pga. egenbetaling og som direkte følge af
den manglende behandling lider skade.”
Svar:
Efter lovforslaget skal ingen akut syge eller tilskadekomne patienter kunne afvises be-
handling i det offentlige sundhedsvæsen med henvisning til krav om betaling. Det er
forudsat, at betalingen opkræves efter behandlingen.
Lovforslaget ændrer ikke på ansvaret for den sundhedsfaglige behandling.
Det vil fortsat være den sundhedsperson, der er ansvarlig for behandlingen, der efter
sundhedslovens § 21, nr. 1, har ansvaret for at indhente et informeret samtykke til
behandlingen, jf. sundhedslovens § 15, stk. 1.
Kravet skal ses i sammenhæng med, at sundhedspersoner efter autorisationslovens §
17 har pligt til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed, herunder pligt til at give fyl-
destgørende information. Heri ligger også et ansvar for at sikre patientens ret til at få
information om sin helbredstilstand og om behandlingsmulighederne. Begreberne
helbredstilstand og behandlingsmuligheder forstås som omfattende alle de oplysnin-
ger om f.eks. helbred, sygdomsprognoser og risici, der er relevante for patienten. Så-
fremt der tilbydes en behandling, som patienten selv skal betale, skal dette indgå i in-
formationen om behandlingsmulighederne, således at dette kan indgå i patientens
samlede overvejelser inden afgivelse af informeret samtykke til behandlingen.
Det bemærkes i den forbindelse, at en sundhedsfaglig behandling er et tilbud til pati-
enten. Hvis patienten ikke ønsker at modtager behandling, kan patienten afvise be-
handlingen eller på ethvert tidspunkt tilbagekalde det samtykke, som den pågæl-
dende måtte have givet til en sådan behandling.
Patienten vil
som i andre tilfælde
kunne klage over fejlbehandling m.v. til Styrel-
sen for Patientklager, ligesom en sundhedspersons indhentelse af informeret sam-
tykke er omfattet af Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn med sundhedspersoner.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Signe Struberga