Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
L 111
Offentligt
2014743_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 11-02-2019
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPSIST
Sagsnr.: 1803701
Dok. nr.: 812642
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 25. januar 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 36 til L 111 om ændring af sundhedsloven (Betaling for akut og fortsat
sygehusbehandling af visse personer uden bopæl i Danmark) til sundhedsministeren,
som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peder Hvelplund (EL).
Spørgsmål nr. 36:
”Ministeren
bedes bekræfte, at en person, som er familiesammenført med en udlæn-
ding, der er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2 eller stk. 3,
er omfattet af lovforslaget som fremsat og dermed i udgangspunkt skal betale for be-
handling, indtil den pågældende bliver folkeregistreret i CPR-registret. Og i bekræf-
tende fald finder ministeren det i så fald rimeligt, at der kan opkræves betaling for
denne alene fordi, den pågældende endnu ikke er folkeregistreret i CPR-registret?
Der henvises til svar på spm. 7.”
Svar:
Personer, der har bopæl her i landet, har ret til lovens ydelser, jf. sundhedslovens § 7,
stk. 1. Ved bopæl forstås tilmelding til Folkeregisteret, jf. sundhedslovens § 7, stk. 2.
Personer, der ikke har bopæl her i landet, har under midlertidigt ophold ret til ydelser
efter bestemmelsen i § 80, jf. sundhedslovens § 8. Efter sundhedslovens § 80, stk. 1,
yder regionsrådet akut behandling til personer, som ikke har bopæl her i landet, men
som midlertidigt opholder sig i regionen, jf. § 8, ved sit eller ved andre regioners syge-
husvæsen. Herudover yder regionsrådet efter § 80, stk. 2, behandling til disse perso-
ner, når det under de foreliggende omstændigheder ikke skønnes rimeligt at henvise
personen til behandling i hjemlandet, herunder Færøerne og Grønland, eller perso-
nen ikke tåler at blive flyttet der.
Lovforslaget vedrører alene opkrævning af betaling for ydelser givet i medfør af sund-
hedslovens § 80, men ændrer ikke de ovennævnte bestemmelser i forhold til ret og
adgang til sygehusbehandling m.v. for personer, som ikke er tilmeldt CPR. Derfor er
familiesammenførte personer som udgangspunkt omfattet af lovforslaget som frem-
sat, indtil den pågældende bliver tilmeldt CPR.
Henset til, at ingen akut syge eller tilskadekomne personer skal kunne nægtes be-
handling i det offentlige sundhedsvæsen med henvisning til krav om betaling, finder
jeg det rimeligt, at de pågældende personer som udgangspunkt er omfattet af lov-
forslaget.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Signe Struberga