Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
L 111
Offentligt
2003778_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 21-01-2019
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPSIST
Sagsnr.: 1803701
Dok. nr.: 791057
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 20. december 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 7 til L 111 om ændring af sundhedsloven (Betaling for akut og fortsat
sygehusbehandling af visse personer uden bopæl i Danmark) til sundhedsministeren,
som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Stine Brix (EL).
Spørgsmål nr. 7:
”Ministeren
bedes redegøre for, i hvilke situationer familiesammenførte til personer
med ophold efter udlændingelovens § 7, stk. 2 og 3, vil blive berørt af forslaget som
fremsat.”
Svar:
Jeg har til brug for besvarelse af spørgsmålet anmodet Udlændinge- og Integrations-
ministeriet om at oplyse, hvilke personer der er omfattet af udlændingelovens § 7,
stk. 2 og 3, da udlændingeloven hører under deres ressortområde. Udlændinge- og
Integrationsministeriet har oplyst følgende:
"Udlændinge- og Integrationsministeriet kan oplyse, at der efter udlændingelovens §
7, stk. 1, gives opholdstilladelse til en udlænding, hvis udlændingen er omfattet af
flygtningekonventionen af 28. juli 1951. Det vil sige, at den pågældende har en velbe-
grundet frygt for forfølgelse på grund af sin race, religion, nationalitet, tilhørsforhold
til en social gruppe eller politiske anskuelser (konventionsstatus).
Efter udlændingelovens § 7, stk. 2, gives der opholdstilladelse til en udlænding, hvis
udlændingen ved en tilbagevenden til sit hjemland risikerer dødsstraf eller at blive
underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf (be-
skyttelsesstatus).
Efter udlændingelovens § 7, stk. 3, gives der opholdstilladelse til en udlænding, hvis
udlændingen risikerer dødsstraf eller risikerer at blive underkastet tortur eller umen-
neskelig eller nedværdigende behandling eller straf, hvis den pågældende vender til-
bage til sit hjemland, og hvis denne risiko har baggrund i en særlig alvorlig situation i
hjemlandet præget af vilkårlig voldsudøvelse og overgreb på civile (midlertidig be-
skyttelsesstatus).
En udlænding med en familiemæssig tilknytning til en udlænding, der er meddelt op-
holdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1-3, vil kunne opnå opholdstilladelse
her i landet, hvis betingelserne i udlændingelovens § 9 (familiesammenføring) eller §
9 c, stk. 1 (ganske særlige grunde), er opfyldt."
Jeg kan henholde mig til Udlændinge- og Integrationsministeriets bidrag.
L 111 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om, i hvilke situationer familiesammenførte til personer med ophold efter udlændingelovens § 7, stk. 2 og 3, vil blive berørt af forslaget, til sundhedsministeren
Det skal i forlængelse heraf bemærkes, at en person, som er familiesammenført med
en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, el-
ler 3, vurderes at være omfattet af lovforslaget som fremsat, indtil den pågældende
bliver folkeregistreret i CPR-registeret.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Signe Struberga
Side 2