Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
L 115 Bilag 1
Offentligt
1978886_0001.png
30. november 2018
J.nr. 2018 - 1147
Til Folketinget
Skatteudvalget
Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrø-
rende forslag til ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Viderefø-
relse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykning af be-
skatningsgrundlaget m.v.).
Karsten Lauritzen
/ Camilla Christensen
L 115 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1978886_0002.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Bygningsstyrelsen
Ingen bemærkninger
Danske Advokater
Ingen bemærkninger
Dansk Ejendomsmægler-
forening
Dansk Ejendomsmæglerforening
er ær-
gerlig over, at de nye vurderinger
ikke bliver udrullet som planlagt,
men finder dog ikke ræson i at
modsætte sig forslaget om den
planlagte udskydelse. Der henstil-
les dog til, at den fremtidige regu-
lering på beskatningsområdet så
vidt muligt fremskyndes og offent-
liggøres hurtigst muligt, således at
de relevante aktører får tid til at
implementere og de personer og
virksomheder, ændringerne vil
vedrøre, får vished og tryghed.
Dansk Ejendomsmægler forening
bemærker, at ændringen af ejen-
domsværdiskattelovens § 4 a i
kombination med fastsættelse af
vurderingstermin pr. 1. januar, for-
mentlig vil give en praktisk udfor-
dring i relation til nybyg. Det vil
for foreningen at se ikke være mu-
ligt at vide, hvilken ejendomsvær-
diskat der skal betales første år ef-
ter opførelse, da vurderingen pr. 1.
januar ikke vil kunne foreligge på
det tidspunkt, der skal forskudsop-
gøres eller budgetlægges i øvrigt.
Således risikeres efter foreningens
opfattelse
et ”efterslæb”, når vur-
deringen og dermed beskatnings-
grundlaget offentliggøres i løbet af
indkomståret.
Det er fortsat forventningen, at
den nye boligbeskatning, herunder
omlægningen til nye, lavere skatte-
satser, gennemføres for ejerboliger
i 2021. Lovforslagene vedrørende
udmøntningen af forliget om
Tryg-
hed om boligbeskatningen
er derfor på
lovprogrammet til foråret.
Det er korrekt, at det vil være en
konsekvens af den foreslåede op-
hævelse af ejendomsværdisskatte-
lovens § 4 a, stk. 2 og 3, at vurde-
ringen ikke er meddelt ejeren på
det tidspunkt, hvor forskudsopgø-
relsen foretages.
Forslaget skal imidlertid ses i lyset
af, at bestemmelsen indebærer, at
der for ejendomme, hvor der er
foretaget en om- eller tilbygning,
nybygning m.v., der første gang
indgår i ansættelsen pr. 1. oktober i
indkomståret, ikke skal betales
ejendomsværdiskat på grundlag af
den nye ansættelse, men i stedet af
ansættelsen pr. 1. oktober i året før
indkomståret. Hvis bestemmelsen
ikke ophæves som foreslået, vil det
således betyde, at visse ejendoms-
Side 2 af 35
L 115 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1978886_0003.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
ejere ikke vil skulle betale ejen-
domsværdiskat i op mod to år af
ændringer på deres ejendom.
Bestemmelsen blev oprindeligt
indsat, pga. at vurderingsterminen
blev flyttet fra 1. januar til 1. okto-
ber. Dermed ville nogle ejen-
domme blive beskattet i hele ind-
komståret af f.eks. en nybygning,
selvom ejeren ikke havde haft
glæde af nybygningen i hele ind-
komståret. Det vil ikke længere
være tilfældet, når terminen flyttes
tilbage til 1. januar.
Ejendomsejeren vil selv kunne æn-
dre forskudsopgørelsen af ejen-
domsværdiskatten, f.eks. således at
ejendomsværdiskatten forskudsop-
gøres ud fra byggeprisen. Når vur-
deringen foreligger, kan forskuds-
opgørelsen endvidere justeres, så
der ved årets udløb er betalt den
rigtige ejendomsværdiskat.
Datatilsynet
Datatilsynet
peger navnlig på føl-
gende regler i forordningen og lo-
ven:
- Grundbetingelserne i forord-
ningens artikel 5 om lovlighed,
rimelighed og gennemsigtig,
formålsbegrænsning, datami-
nimering, rigtighed, opbeva-
ringsbegrænsning samt integri-
tet og fortrolighed
- Behandlingsbetingelserne i
forordningens artikel 6 om al-
mindelige personoplysninger,
artikel 9 om følsomme per-
sonoplysninger samt lovens §
8 om strafbare forhold og § 11
om personnumre
Det kan bekræftes, at behandling
af personoplysninger vil ske under
iagttagelse af databeskyttelsesfor-
ordningens og databeskyttelseslo-
vens regler.
Side 3 af 35
L 115 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1978886_0004.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
- Reglerne om de registreredes
personers rettigheder i forord-
ningens kapitel 3, herunder
den dataansvarliges oplys-
ningspligt ved modta-
gelse/indsamling af oplysnin-
ger, jf. forordningens artikel
13 og 14 samt den registrere-
des ret til indsigt og øvrige ret-
tigheder
- Reglerne om den dataansvar-
lige og databehandlere i for-
ordningens kapitel 4, afdeling
1
herunder kravet om skrift-
lig databehandleraftale og
kontrol med databehandleren
- Reglerne om personoplys-
ningssikkerhed i forordnin-
gens kapitel 4, afdeling 2
herunder kravet om tilstræk-
kelig behandlingssikkerhed i
forordningens artikel 32.
Endvidere bemærker Datatilsynet,
at det i udkastet i en række be-
stemmelser, herunder § 4, stk. 11, i
tinglysningsafgiftsloven, foreslås,
at skatteministeren kan fastsætte
nærmere regler. Datatilsynet skal
for god ordens skyld bemærke, at
tilsynet forventer at blive hørt
forud for udstedelse af eventuelle
bekendtgørelser, som indebærer
behandling af personoplysninger,
jf. databeskyttelseslovens § 28.
Datatilsynets bemærkning tages til
efterretning. Skatteministeriet vil
sende fremtidige udkast til ændring
af tinglysningsafgiftsbekendtgørel-
sen i høring til Datatilsynet.
DI
DI
bemærker, at Skatteministeriet i
bemærkningerne til lovforslaget
understreger, at der fortsat er tale
om et højrisikoprojekt, og at der er
særlig stor usikkerhed forbundet
Som det ligeledes fremgår af be-
mærkningerne til lovforslaget, be-
tyder de risici, der knytter sig til it-
udviklingen af det nye ejendoms-
vurderingssystem, at der fortsat er
tale om et højrisikoprojekt, og it-
Side 4 af 35
L 115 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1978886_0005.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
med tidsplanen for erhvervsejen-
dommene, samt at det ikke kan
udelukkes, at der senere vil skulle
fremsættes et nyt lovforslag, der
udskyder vurderingerne yderligere.
DI anfører, at nærværende lov-
forslag imidlertid for erhvervsejen-
dommene betyder, at de nye vur-
deringer først foretages pr. 1. ja-
nuar 2021 i stedet for som planlagt
pr. 1. september 2019. Skattemini-
steriet angiver, at de nye vurderin-
ger herefter vil blive udsendt lø-
bende i takt med, at de færdiggøres
af vurderingsmyndigheden. DI be-
der Skatteministeriet bekræfte, at
det ikke kan udelukkes, at enkelte
skatteydere først vil modtage vur-
deringen af deres erhvervsejendom
den 31. december 2021.
udviklingen vil derfor fortsat blive
fulgt tæt.
Lovforslaget indebærer, at de nu-
værende vurderinger videreføres i
yderligere to år, samt at vurde-
ringsterminen for de nye vurderin-
ger af erhvervsejendomme ændres
til 1. januar 2021. Vurderingerne
udsendes segmentvis fra 1. januar i
vurderingsåret i takt med, at vur-
deringerne af ejendommene i de
enkelte ejendomssegmenter fær-
diggøres. Tidsplanen for vurderin-
gerne af erhvervsejendomme er,
som det fremgår af bemærknin-
gerne til lovforslaget, imidlertid
forbundet med usikkerhed og vil
blive konsolideret.
Det nye beskatningssystem (nye
satser m.v.) sættes i kraft for er-
hvervsejendomme, når de nye vur-
deringer udgør beskatningsgrund-
lag, hvilket som udgangspunkt er
fra 2022. Indtil da betales for er-
hvervsejendomme ejendomsskat
efter gældende regler (nuværende
satser på nuværende vurderinger).
Forsigtighedsprincippet vil ligele-
des gælde med virkning fra det
første år, hvor de nye vurderinger
danner grundlag for beskatningen.
Den gældende stigningsbegræns-
ning i den kommunale ejendoms-
skattelov omfatter ikke erhvervs-
dækningsafgiften. Virksomhederne
er dermed ikke i dag sikret mod, at
dækningsafgiften af erhvervsejen-
domme vil kunne stige med mere
DI anfører, at 2021-vuderingen vil
danne grundlag for erhvervsejen-
dommenes betaling af grundskyld
og dækningsafgift i 2022. Det be-
tyder også, at de nye skatteregler
for grundskyld og dækningsafgift
samt det såkaldte forsigtigheds-
princip først kan træde i kraft i
2022.
DI støtter ambitionen om en re-
form af ejendomsskatterne, men
ønsker endnu engang at påpege, at
det private erhvervsliv planlægger
deres økonomi og foretager deres
dispositioner i tiltro til et stabilt og
forudsigeligt skattesystem. Derfor
Side 5 af 35
L 115 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1978886_0006.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
vil DI endnu engang beklage, at
forliget ”Tryghed om boligbeskat-
ningen” ikke indeholder en meka-
nisme, der begrænser år-til-år stig-
ningen i dækningsafgiften. I ”Af-
tale om tryghed for boligejerne”
indgår der således alene mekanis-
mer, der holder hånden over den
enkelte skatteyders år-til-år stig-
ning i grundskyld og ejendomsvær-
diskat.
DI anfører, at behovet for en me-
kanisme, der også begrænser år-til-
år stigningen i dækningsafgiften
ikke bliver mindre med lovforsla-
get, og henviser til, at det skyldes,
at de kommunale skatteindtægter
fra dækningsafgiften
i kraft af vi-
dereførelsen af de gamle vurderin-
ger
vil være fastfrosset fra 2014
til 2021. Endvidere henvises til, at
aftaleparterne samtidig er blevet
enige om at fastlægge provenuet
fra dækningsafgiften under det nye
system med udgangspunkt i prove-
nuet fra dækningsafgiften i 2014,
korrigeret for satsnedsætteler fra
2017 og fremskrevet med udviklin-
gen i BNP fra 2014, indtil systemet
træder i kraft i 2022. Det betyder
ifølge DI helt konkret, at kommu-
nerne under ét kan se frem til at få
lov til at hæve deres indtægt fra
dækningsafgiften med mere end 25
pct., når de nye satser skal fastsæt-
tes.
DI anfører, at uden et loft over år-
til-år-stigningen i dækningsafgiften
kan overgangen til det nye ejen-
domsskattesystem få store, nega-
tive konsekvenser for enkelte virk-
somheder, hvilket ifølge DI ikke
end 7 pct. årligt, hvilket tilsvarende
vil være tilfældet efter de nye bo-
ligskatteregler, der vil udmønte bo-
ligforliget
Tryghed om boligbeskatnin-
gen.
Det skal ses i sammenhæng
med, at det følger af boligforliget,
at dækningsafgiftssatserne vil blive
fastsat ved lov ved overgangen til
de nye vurderinger for erhvervs-
ejendomme.
Videreførelsen af ejendomsvurde-
ringerne fra 2012, indtil de nye
vurderinger træder i kraft, indebæ-
rer, at provenuet fra erhvervsdæk-
ningsafgiften udhules. Det har ikke
været intentionen, og derfor fast-
sættes dækningsafgiftssatserne så-
ledes, at det samlede provenu fra
erhvervsdækningsafgiften i 2020
svarer til provenuet i 2014 (2017-
niveau) justeret for ændringer i er-
hvervsdækningsafgiftssatserne fra
og med skatteår 2017.
Det sikrer, at betalerne af er-
hvervsdækningsafgift under ét for-
sikres mod virkningen af de nye
beskatningsgrundlag for erhvervs-
dækningsafgift.
Side 6 af 35
L 115 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1978886_0007.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
mindst skyldes, at dækningsafgif-
ten også skal betales i de år, hvor
virksomheden giver underskud.
Endelig beklager DI, at aftalepar-
terne ikke har fundet anledning til
at sikre, at der først skal fastsættes
nye dækningsafgiftssatser, når kon-
sekvenserne for den enkelte skatte-
yder af de nye vurderingsprincip-
per er kendt. DI henviser til, at
virksomhederne med lovforslaget
kan forvente i løbet af 2021 at
modtage de vurderinger, som dæk-
ningsafgiften skal opkræves af i
2022 sideløbende med, at kommu-
nalbestyrelserne i efteråret 2021
skal blive enige om, hvor stor dæk-
ningsafgiftspromillen skal være i
2022. Det er
DI’s opfattelse
ikke
hensigtsmæssigt.
Det fremgår af forliget
Tryghed om
boligbeskatningen,
at der ved lov fast-
sættes en ny erhvervsdækningsaf-
giftssats pr. kommune, der i 2019
opkræver erhvervsdækningsafgift.
Dækningsafgiftssatserne for 2022
vil skulle fastsættes som en del af
lovforslaget, der udmønter bolig-
forliget, der efter planen skal frem-
sættes i foråret 2019, og vil som
udgangspunkt skulle fastsættes en-
deligt i 2021. Det bemærkes at,
dækningsafgiftssatserne i over-
gangsperioden ikke fastsættes af
kommunerne men fastsættes ved
lov.
Digitaliseringsstyrelsen
Digitaliseringsstyrelsen
bemærker, at
det fremgår af lovforslaget, at
Skatteministeriet ikke har angivet
en vurdering af, om forslaget er i
overensstemmelse med de syv
principper for digitaliseringsklar
lovgivning, og hvorvidt forslaget
har implementeringskonsekvenser
for det offentlige.
Sekretariatet noterer sig dette og
har på denne baggrund ingen
kommentarer.
Lovforslaget vurderes at overholde
principperne for digitaliseringsklar
lovgivning.
Som det fremgår af pkt. 3 i de al-
mindelige bemærkninger til lov-
forslaget, vil de administrative om-
kostninger i tilknytning til forslaget
blive håndteret i forbindelse med
fremadrettede bevillingslove.
Ejendomsforeningen
Danmark
Ejendomsforeningen Danmark
anfører,
at det er vigtigt med så præcise
ejendomsvurderinger som muligt,
Side 7 af 35
L 115 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1978886_0008.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
så byrderne ved efterfølgende kla-
geprocesser minimeres. Set i for-
hold hertil er det ifølge foreningen
af mindre betydning, om vurderin-
gerne rulles ud et år før eller se-
nere. Ejendomsforeningen bakker
derfor op om beslutningen om at
udskyde introduktionen af de nye
vurderinger og de afledte foran-
staltninger.
Ejendomsforeningen vil dog gerne
igen understrege, at det er til stor
skade for erhvervslivet, at der ikke
er fundet en passende overgangs-
ordning for dækningsafgiften. For-
eningen henviser til, at private fir-
maer planlægger deres økonomi og
foretager deres dispositioner i til-
tro til et stabilt og forudsigeligt
skattesystem. Ejendomsforeningen
anfører, at den nuværende løsning
med en pludselig overgang vil
medføre voldsomme skattestignin-
ger for ejendomsejere og lejere,
hvilket vil skade deres forudsæt-
ninger for at drive virksomhed,
hvilket ifølge Ejendomsforeningen
specielt vil gå ud over nyopstar-
tede virksomheder fx små butik-
ker, der har lejet lokaler med god
beliggenhed, eller IT-virksomhe-
der, som har brug for fleksible
kontorlokaler.
Ejendomsforeningen anfører, at
det ligeledes er uforståeligt, at dæk-
ningsafgiften ikke er omfattet af en
tilbagebetalingsordning af for me-
get betalte ejendomsskatter som
følge af for høje vurderinger på
lige fod med de øvrige skatter be-
talt på baggrund af forkerte vurde-
ringer.
Der henvises til kommentaren til
DI’s
høringssvar.
Som ligeledes anført i høringsske-
maet til forslaget til ejendomsvur-
deringsloven og i høringsskemaet
til forslaget til ændring af lov om
lån til betaling af ejendomsskatter,
ejendomsvurderingsloven og for-
skellige andre love (L 211, FT
2016-17, og L 171, FT 2017-2018),
kan kommunerne opkræve en
Side 8 af 35
L 115 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1978886_0009.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
dækningsafgift af forskelsværdien
(forskellen mellem ejendomsværdi
og grundværdi) for ejendomme,
der anvendes til kontor, forretning,
hotel, fabrik, værksted og lignende
formål, jf. § 23 A i lov om kom-
munal ejendomsskat. Anvendes
kun en del af en ejendom til dæk-
ningsafgiftspligtige formål, betales
der kun dækningsafgift af denne
del. Der betales kun dækningsaf-
gift af en ejendom, hvis mere end
halvdelen af ejendommens sam-
lede forskelsværdi kan henføres til
formål, hvoraf der skal betales af-
gift. Dækningsafgiften kan udgøre
op til 10 promille af forskelsvær-
dien.
Dækningsafgiftspligten beror såle-
des ikke alene på, om kommunen
har valgt at opkræve denne afgift.
Dækningsafgiftspligten beror også
på, hvordan den enkelte ejendom
over tid er blevet anvendt.
Det vil ikke være praktisk muligt at
indrette tilbagebetalingsordningen
sådan, at der automatisk vil kunne
foretages udbetaling af dæknings-
afgift.
Dertil kommer, at dækningsafgif-
ten primært opkræves i bykommu-
ner. Det forventes ikke, at vurde-
ringerne i disse områder generelt
vil være lavere i den kommende
vurderingsordning, end de var un-
der den hidtidige. De lavere vurde-
ringer vil primært forekomme i
kommunerne uden for de større
byer, hvor der ikke opkræves dæk-
ningsafgift.
Side 9 af 35
L 115 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1978886_0010.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Det vil endvidere fortsat være mu-
ligt at klage over de videreførte
vurderinger mhp. nedsættelse af
dækningsafgiften.
Ejendomsforeningen Danmark
gør opmærksom på en særlig pro-
blemstilling, når de nye offentlige
vurderinger skal udsendes, vedrø-
rende andelsboliger. Da den of-
fentlige vurdering kan anvendes i
andelskroneberegningen, vil det ef-
ter foreningens opfattelse være
hensigtsmæssigt, at ejendomsadmi-
nistratorerne og foreningerne hø-
res, før en udsendelsesplan færdig-
gøres. Ejendomsforeningen anfø-
rer, at ejendomsadministratorerne
og foreningerne bør inddrages i en
praktisk løsning vedrørende ud-
sendelsestidspunkterne, idet det
kan det få uhensigtsmæssige kon-
sekvenser, hvis en ny offentlig vur-
dering overraskende modtages fx i
forbindelse med en andelsoverdra-
gelse.
Det er centralt, at der i kommuni-
kationen med interessenter sker en
løbende afstemning af forventnin-
gerne til, hvornår og i hvilken ræk-
kefølge vurderingerne udsendes.
Det er også baggrunden for, at
Vurderingsstyrelsen vil sikre en
åben dialog med Ejendomsfor-
eningen Danmark samt andre inte-
ressenter ifm. udsendelsen af de
nye ejendomsvurderinger. Det
vurderes dog ikke praktisk muligt
at etablere en høringsproces for
alle andelsboligejere, administrato-
rer m.v., da en sådan opgave vil
være yderst ressourcekrævende.
Erhvervsstyrelsens Team
Effektiv regulering
Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regu-
lering (TER)
vurderer, at udkastet
ikke medfører løbende administra-
tive konsekvenser for erhvervslivet
og har dermed ikke yderligere
kommentarer.
FSR
danske revisorer
FSR
anfører, at der under hensyn-
tagen til, at forslaget er komplice-
ret og den meget korte hørings-
frist, alene er tale om foreløbige
bemærkninger. FSR bemærker, at
der umiddelbart er der tale om et
temmelig komplekst lovforslag,
hvor der er henvisninger til både
De væsentligste ændringer vedrø-
rende udskydelsen foreslås med
lovforslaget foretaget ved ændring
af allerede eksisterende overgangs-
regler i ejendomsvurderingsloven.
Det er endvidere ikke muligt at
ophæve den nuværende ejendoms-
vurderingslov, da loven trådte i
Side 10 af 35
L 115 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1978886_0011.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
gældende ejendomsvurderingslov
samt tidligere vurderingslov. FSR
havde på denne baggrund gerne
set, at der i stedet forelå en om-
skrivning af den gældende ejen-
domsvurderingslov, således at
denne i stedet var blevet ophævet.
FSR ser positivt på, at der nu kom-
mer en klarhed på Skatteministeri-
ets udmelding om en udsættelse af
ejendomsvurderingerne
FSR er derudover enig med Skat-
teministeriet i, at der bør skabes
tryghed omkring den fremtidige
boligbeskatning, men anfører, at
det ikke skaber tryghed, at der ikke
i lovforslaget er taget stilling til op-
hævelse af det nuværende skatte-
stop, som tidligere meddelt i forlig
om de nye boligskatter, hvor de
nye boligskatteregler skal erstatte
det nuværende skattestop i 2021.
FSR finder, at der fortsat er stor
usikkerhed om konsekvenserne af
de nye ejendomsvurderinger uan-
set de tidligere udmeldinger om, at
der med forsigtighedsprincippet,
nedsatte skattesatser og indefrys-
ningsordning ikke vil ske højere
skatteopkrævninger end på nuvæ-
rende tidspunkt.
FSR anfører, at indefrysningsord-
ningen kommer nuværende bolig-
ejere til gode i form af en kredit,
der dog ikke kan forveksles med
en rabat, så det reelle indhold kan
være en stigende boligskat. Desu-
den anfører FSR, at usikkerheden
er endnu større for de, der er på
vej ind på boligmarkedet, da stig-
ningen i boligbeskatningen kan
kraft den 1. januar 2018, og udvik-
lingen af de nye it-systemer sker på
grundlag af denne lov.
Lovforslag vedrørende udmønt-
ningen af forliget
Tryghed om boligbe-
skatningen
er på lovprogrammet til
foråret. Lovforslaget vil indeholde
en række initiativer, der skal sikre
tryghed for boligejerne, bl.a. en ra-
batordning for nuværende bolig-
ejere, en moderniseret stigningsbe-
grænsning for erhvervsejendomme
og en permanent indefrysnings-
ordning for ejerboliger for stignin-
ger i ejendomsværdiskatten og
grundskylden.
Side 11 af 35
L 115 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1978886_0012.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
være betydelig. FSR finder, at
uklarhederne i forhold til det eksi-
sterende skattestop derfor stadig
skaber betydelig usikkerhed.
Specifikke bemærkninger
§ 1, nr. 22
FSR bemærker, at det fremgår af
den nye § 87, stk. 1, at ”vurderin-
ger af ejendomme, der skulle vur-
deres som ejerboliger ... foretages i
2018 og 2019 efter reglerne i stk.
2-5”.
Endvidere bemærker FSR, at det
fremgår af den nye § 87, stk. 2, at
”Der foretages almindelig vurde-
ring pr. 1. oktober 2018 af ejen-
domme omfattet af stk. 1. Vurde-
ring efter 1. pkt. sker ved viderefø-
relse af den seneste af den seneste
af følgende ansættelser, jf. dog stk.
3 og 5”.
FSR bemærker desuden, at det af
bemærkningerne fremgår, at 2019-
vurderingen ikke skal anvendes
som grundlag for grundskyldsop-
krævningen af ejerboliger (side 35).
Vurderingen skal dog anvendes i
forhold til ejendomsværdiskatteop-
krævningen, jf. ejendomsværdi-
skattelovens § 4 a. Det er FSRs
opfattelse, at lovforslaget ikke klart
indeholder en beskrivelse af, om
2019-vurderingen for ejerboliger er
en videreførelse af de tidligere vur-
deringer, samt at der umiddelbart
på baggrund af det foreliggende
ikke foreligger et grundlag for
ejendomsværdiskatteopkrævningen
for 2019.
Som det fremgår af bemærknin-
gerne til lovforslagets § 1, nr. 22-
28, er hensigten med udformnin-
gen af forslaget til § 87 at fastholde
systematikken med alene at have
almindelige vurderinger hvert an-
det år. Ifølge lovforslaget vil 2019
derfor som udgangspunkt være et
vurderingsfrit år (omvurderingsår)
for ejendomme, der efter den tidli-
gere gældende vurderingslov var
ejerboliger, der blev vurderet i lige
år.
Som hidtil skal omvurderingerne
pr. 1. oktober 2019 af ejerboliger,
der skulle have været vurderet i
lige år efter den tidligere gældende
vurderingslov, ikke betragtes som
almindelige vurderinger, da de fo-
retages i et vurderingsfrit år (om-
vurderingsår). Det vil endvidere
som hidtil være ejendomsværdien
fra den seneste almindelige vurde-
ring, som fremføres og anvendes
til fastsættelse af ejendomsværdien
i indkomståret. Til brug for bereg-
ningen af ejendomsværdiskatten i
2019 vil det derfor som udgangs-
punkt være ejendomsværdien fast-
sat ved den almindelige vurdering
pr. 1. oktober 2018, der anvendes
som ejendomsværdi i indkomståret
Side 12 af 35
L 115 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1978886_0013.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Det bør derfor ifølge FSR præcise-
res i § 87, stk. 2, at ”Der foretages
almindelig vurdering pr. 1. oktober
2018 og pr. 1. oktober 2019 af
ejendomme.
…”.
§ 1, nr. 22 - 35
FSR bemærker, at forslaget inde-
holder ændringer til gældende
ejendomsvurderingslovs
overgangsbestemmelser, jf. §§ 87-
88, hvor der foretages betydelige
justeringer, jf. de nye vurderings-
terminer.
FSR bemærker videre, at tidligere
overgangsbestemmelser indehol-
der oplysning om, hvornår en
ejendom, der ændrer kategori på
baggrund af de nye bestemmelser
om ejendomskategori, jf. den gæl-
dende ejendomsvurderingslov § 3
og § 5, skal vurderes.
FSR spørger herefter, om det er
korrekt forstået, at forslagets § 1,
nr. 26, medfører følgende vurde-
ringer?
- 1. januar 2020 (ejerbolig)
- 1. oktober 2020 (omvurdering
anvendelsen er erhverv)
- 1. oktober 2021 (anden ejen-
dom)
Umiddelbart er det FSRs opfat-
telse, at det ikke fremgår klart af
forslagets § 1, nr. 29, hvornår en
ejendom, som i den tidligere vur-
deringslov blev anset for en anden
ejendom, med den nye lov skal
vurderes som ”ejerbolig”. Men på
baggrund af systematikken for
ejerboliger, beder FSR skattemini-
steriet bekræfte, om det er korrekt
i 2019, og som der hermed betales
ejendomsværdiskat af.
Lovforslagets § 1, nr. 26, medfører
i samspil med lovforslagets § 1, nr.
22-25 og 27-35, og de almindelige
bestemmelser om vurdering i ejen-
domsvurderingsloven, at der fore-
tages følgende vurderinger:
- 1. januar 2020 (ejerboliger).
- 1. oktober 2020 (evt. omvur-
dering af ejendomme der ikke
er vurderet pr. 1. januar 2020).
- 1. januar 2021 (almindelig vur-
dering af andre ejendomme og
evt. omvurdering af ejerboli-
ger).
Vurderingerne pr. 1. januar 2020
(ejerboliger) og pr. 1. januar 2021
(almindelig vurdering af andre
ejendomme og omvurdering af
Side 13 af 35
L 115 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1978886_0014.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
forstået, at en ejendom, som i den
tidligere lov blev anset for ”anden
ejendom”, men med den nye lov
skal vurderes som ”ejerbolig”, vil
få følgende vurderinger med lov-
forslaget:
- 1. januar 2021 (anden ejen-
dom)
- 1. oktober 2021 (omvurdering
anvendelse ejerbolig)
- 1. januar 2022 (ejerbolig)
ejerboliger) vil skulle foretages ef-
ter det nye ejendomsvurderingssy-
stem, mens omvurderingen pr. 1.
oktober 2020 (andre ejendomme)
foretages efter det gamle vurde-
ringssystem.
Der kan være ejendomme, der
mellem 1. januar 2020 og 1. okto-
ber 2020 ændrer anvendelse fra
ejerbolig efter ejendomsvurde-
ringsloven til erhvervsejendom ef-
ter den tidligere gældende vurde-
ringslov. For så vidt angår de til-
fælde, vil der blive fremsat æn-
dringsforslag, så det klart kommer
til at fremgå, at ejendomme, der
får en almindelig vurdering pr. 1.
januar 2020, ikke skal omvurderes
pr. 1. oktober 2020, uanset om be-
tingelserne i § 88, stk. 3, er opfyldt.
I forbindelse med vurderingen pr.
1. januar 2020 vil Vurderingsstyrel-
sen skulle foretage en kategorise-
ring af alle ejendomme efter ejen-
domsvurderingslovens § 3.
Efter lovforslaget vil ejendomme,
der pr. 1. januar 2020 bliver kate-
goriseret som ejerboliger, der vur-
deres i lige år, jf. ejendomsvurde-
ringslovens § 5, stk. 2, skulle vur-
deres i det nye ejendomsvurde-
ringssystem med vurderingstermin
1. januar 2020. Ejendomme, der
ikke skal vurderes pr. 1. januar
2020, vil modtage en vurdering ef-
ter det nye ejendomsvurderingssy-
stem i 2021, med vurderingstermin
pr. 1. januar 2021.
FSR stiller spørgsmålet, hvordan
omvurderingsgrunden
Ӿndret an-
vendelse”
vil komme til at fungere
i praksis. Det er FSRs forståelse, at
en ændret anvendelse i den gæl-
dende ejendomsvurderingslov set i
forhold til tidligere vurderingslov
ikke nødvendigvis følger en bygge-
sag, men kan være en vurdering på
baggrund af flere elementer. FSR
spørger desuden, om denne æn-
drede vurdering i forbindelse med
deklarationen af ejerboliger sker
forud for den nye vurdering pr. 1.
januar 2020 og for andre ejen-
domme forud for vurderingen pr.
1. januar 2021, og hvorledes be-
dømmelsen af anvendelsen skal fo-
regå fremadrettet.
Side 14 af 35
L 115 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1978886_0015.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
§ 3, nr. 12 og 15
FSR henviser til, at forslagets
punkt 12 indeholder ændringer til
ejendomsværdiskattelovens § 4 a
og punkt 15 indeholder en ny § 16
til ejendomsværdiskatteloven. I
begge ændringsforslag benævnes
”oplysningsfristen for indkomst-
året 2019”. Det bør
ifølge FSR i
loven eller i det mindste i bemærk-
ningerne præciseres, hvilken oplys-
ningsfrist, der er tale om.
§ 4, nr. 3
FSR bemærker, at efter forslagets §
4, nr. 3, indsættes bl.a. et nyt stk. 5
i § 9 i lov om lån til betaling af
grundskyld m.v., hvoraf det frem-
går, at
Ӯndrer en ejendom
an-
vendelse
vil lånet skulle opgø-
res som stigningen i grundskylden
for skatteåret i forhold til skatte-
året efter det skatteår, hvor æn-
dringen indgår i grundlaget for be-
regning af ejendomsværdiskat.”
En
ejendom, der efter de tidligere kri-
terier blev vurderet som andre
ejendomme, men som efter de nye
kriterier bliver vurderet som ejer-
bolig, må ifølge FSR forventes at
få en væsentlig højere vurdering og
højere grundskyld alene på bag-
grund af den ændrede kategorise-
ring.
FSR spørger, om det er korrekt
forstået, at ejendomsejerne ikke vil
kunne opnå grundskyldslån af for-
skellen mellem den hidtidige be-
skatning og den nye beskatning,
men alene på baggrund af den
fremtidige stigning i grundskylden
i forhold til ændringsåret.
Dette vil ved et ændringsforslag
blive præciseret, så henvisning til
de relevante bestemmelser i skatte-
kontrolloven kommer til at
fremgå.
Overgår en ejendom fra at være en
ejendom, der ikke er nævnt i ejen-
domsværdiskattelovens § 4, nr. 1-
10, til at være det, vil det beløb,
der skal indefryses, som anført af
FSR, skulle opgøres som stignin-
gen i grundskylden for skatteåret i
forhold til grundskylden for skatte-
året efter det skatteår, hvor æn-
dringen indgår i grundlaget for be-
regning af ejendomsværdiskat. Der
vil dermed ikke skulle sammenlig-
nes med grundskylden for et skat-
teår, hvor ejendommen ikke er en
ejendomstype som nævnt i ejen-
domsværdiskattelovens § 4, nr. 1-
10.
Vurderinger efter det nye ejen-
domsvurderingssystem vil tidligst
have betydning for grundskylden i
2021, hvorfor de foreslåede æn-
dringer ikke vil have betydning for
den midlertidige indefrysningsord-
ning, der omfatter perioden 2018-
2020.
Side 15 af 35
L 115 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1978886_0016.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Geodatastyrelsen
Ingen bemærkninger
KL
KL
bemærker, at tilbagebetalings-
ordningen med forslaget fortsætter
i yderligere to år, hvilket skønnes
at medføre højere tilbagebetalinger
og forøgede renter. KL forudsæt-
ter fortsat, at staten forestår den
fulde administration af ordningen
samt eventuelle tilbagebetalinger.
Justering af den midlertidige indefrys-
ningsordning
KL bemærker, at KL har modtaget
meget foreløbige vurderinger ved-
rørende tekniske justeringer af den
midlertidige indefrysningsordning,
fra kommuner, som bl.a. påpeger,
at nogle bobestyrere har gjort
SKAT opmærksomme på, at en af-
død ikke kan stifte gæld. Derfor
bør indefrysning ifølge KL
”stop-
pes”, når en person afgår, fx mel-
lem to rater, så indefrysningsdelen
på efterfølgende rater opkræves.
Tilbagebetalingsordningen håndte-
res af staten, der ligeledes finansie-
rer mindreprovenuet.
Efter reglerne i grundskyldslånelo-
ven indefryses stigninger i grund-
skylden for fysiske ejere af ejerbo-
liger for skatteårene 2018-2020.
De indefrosne beløb forfalder ved
ejerskifte, men ikke ved ejerskifte
mellem ægtefæller. Overtager eje-
rens ægtefælle ejerens ejendom,
forbliver de indefrosne beløb såle-
des indestående, og der sker fort-
sat indefrysning. En ægtefælles
overtagelse af ejendommen omfat-
ter eksempelvis salg, gave og skifte
i forbindelse med ejernes død.
Den rejste problemstilling giver
derfor ikke anledning til at ændre
reglerne for den midlertidige inde-
frysningsordning.
KMD, der forestår den it-mæssige
håndtering af den midlertidige in-
defrysningsordning, er endvidere
opmærksom på den problemstil-
ling, som KL peger på, og er sam-
men med kommunerne i gang med
at analysere problemstillingen og
finde løsninger, så det sikres, at der
Side 16 af 35
L 115 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1978886_0017.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
ikke sker indefrysning for en ejen-
dom ejet af en afdød person, at det
indefrosne beløb ikke forfalder til
betaling, og at der fortsat sker in-
defrysning, hvis en efterlevende
ægtefælle overtager ejendommen.
Økonomiske konsekvenser og implemen-
teringskonsekvenser for det offentlige
KL bemærker, at det ikke fremgår
af lovforslaget, hvorvidt de forud-
satte 550 mio. kr. i merindtægter
fra ejendomsskatter var forudsat i
forbindelse med aftalen om kom-
munernes økonomi i 2019. KL an-
fører, at det er væsentligt at af-
klare, hvorvidt lovforslaget inde-
bærer ændringer til de forudsæt-
ninger, der ligger til grund for
kommunernes økonomi i 2019,
idet der ellers vil være behov for at
drøfte det opgjorte beløb nær-
mere. KL bemærker generelt, at
lovforslaget uanset kompensation
via bloktilskuddet har fordelings-
mæssige konsekvenser mellem
kommunerne.
KL bemærker herudover, at der
med lovforslaget bl.a. igangsættes:
Udsendelse af ikke-jurdisk bin-
dende vurderinger for udvalgte
enfamiliehuse med henblik på at
teste en række af processerne ved-
rørende udarbejdelsen af de nye
vurderinger
En række overgangsordninger
En generel forlængelse af arbejdet
med de nye vurderinger
Budgetteringsgrundlaget for afta-
lerne om kommunernes økonomi
for 2019 udgøres af videreførte,
eksisterende vurderinger. Med lov-
forslaget videreføres de eksiste-
rende vurderinger i yderligere to
år. Dermed giver lovforslaget ikke
anledning til at justere bloktilskud-
det for 2019.
Side 17 af 35
L 115 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1978886_0018.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
KL bemærker, at der udestår afkla-
ring af, i hvilket omfang ovenstå-
ende og andre dele af lovforslaget
medfører kommunale merudgifter.
KMD
KMD
bemærker ift. § 4, nr. 1, at
i det nuværende IT system omreg-
nes til helårsniveau, når det drejer
sig om fritagelser, samt at indefrys-
ningssystemet skal tilrettes. KMD
bemærker, at virkningstiden såle-
des fejlagtigt er sat til 2018. Imple-
mentering i IT systemet vil kunne
ske fra 1/1 2019. Det betragtes,
som en mindre rettelse.
Skatteministeriet har hidtil forstået,
at der i den it-mæssige håndtering
af den midlertidige indefrysnings-
ordning er taget højde for omreg-
ning til helårsniveauer ved ophør
af fritagelser for grundskyld, hvil-
ket imidlertid i forbindelse med
høringen har vist sig ikke at være
tilfældet. Der vil derfor blive frem-
sat ændringsforslag til lovforslagets
§ 13, stk. 4, således, at den foreslå-
ede ændring, hvorefter der ved op-
hør af fritagelser skal ske omreg-
ning til helårsniveau, tillægges virk-
ning fra den 1. januar 2019, dvs.
med fremadrettet virkning.
Det kan bekræftes, at der er fejl i
årstallene i afsnit 14 i bemærknin-
gerne til det foreslåede stk. 4 i
grundskyldslånelovens § 9, jf. lov-
forslagets § 4, nr. 3, der retteligt
have følgende indhold:
”Det vil eksempelvis
betyde, at så-
fremt en ejendom ophører med at
være fritaget for grundskyld fra og
med 2017 med det resultat, at eje-
ren skal betale grundskyld af ejen-
dommen fra og med 2018, vil in-
defrysning skulle ske fra 2021. Æn-
dringen vil således blive registreret
ved den vurdering, der skal foreta-
ges pr. 1. oktober 2018, jf. lov-
forslagets § 1, nr. 22-35, hvorefter
ændringen vil fremgå af den data-
fil, Skatteforvaltningen leverer til
KMD bemærker, at der må være
sket en tastefejl i årstal i bemærk-
ningerne.
Side 18 af 35
L 115 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1978886_0019.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
KMD senest den 15. marts 2019,
og ændringen vil indgå i grundlaget
for beregning af grundskyld for
2020. Der vil derfor først kunne
være en stigning i grundskylden i
forhold til grundskylden beregnet
efter ophøret af fritagelsen i 2021.
Det bemærkes i den forbindelse, at
den midlertidige indefrysningsord-
ning gælder for perioden 2018-
2020, og at der derfor vil skulle ske
indefrysning af stigninger i grund-
skylden efter den permanente in-
defrysningsordning, der efter forli-
get Tryghed om boligbeskatningen
skal gælde fra 2021.”
Endvidere skal det sidste afsnit i
bemærkningerne til det foreslåede
stk. 5 i grundskyldslånelovens § 9,
jf. lovforslagets § 4, nr. 3, retteligt
have følgende indhold:
”Det vil eksempelvis betyde, at så-
fremt en ejendom ændrer anven-
delse i november 2017 og derved
overgår til at være en ejendoms-
type som nævnt i ejendomsværdi-
skattelovens § 4, nr. 1-10, vil der
ske indefrysning fra 2021. Ændrin-
gen vil således blive registreret ved
den vurdering, der efter lovforsla-
gets § 1, nr. 22-35, foretages pr. 1.
oktober 2018, hvorefter ændringen
vil fremgå af den datafil, Skattefor-
valtningen leverer til KMD senest
den 15. marts 2019, og vil indgå i
grundlaget for beregning af grund-
skyld for 2020. Der vil derfor først
kunne være en stigning i grund-
skylden i forhold til grundskylden
beregnet efter ændringen i 2021.
Det bemærkes i den forbindelse, at
Side 19 af 35
L 115 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1978886_0020.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
den midlertidige indefrysningsord-
ning gælder for perioden 2018-
2020, og at der derfor vil skulle ske
indefrysning af stigninger i grund-
skylden efter den permanente in-
defrysningsordning, der efter forli-
get Tryghed om boligbeskatningen
skal gælde fra 2021.”
Konkurrence- og Forbru-
gerstyrelsen
Ingen bemærkninger
Landbrug & Fødevarer
Landbrug & Fødevarer
(herefter
L&F) bemærker, at høringsfristen
har været meget kort, og at det er
et omfattende og kompliceret lov-
forslag. L&F henviser til, at ejen-
domsvurderingerne og ejendoms-
beskatningen er af meget stor be-
tydning for det danske fødevareer-
hverv, og det derfor er beklageligt,
at fristen er så kort, hvilket gør det
vanskeligt at give en fyldestgø-
rende behandling, der kan garan-
tere en høj lovkvalitet.
Genindførelse af periodiske vurderinger
af landbrugsejendomme
L&F anfører, at når forligskredsen
bag ejendomsvurderingsloven nu
reviderer loven, er det ærgerligt, at
der ikke i den sammenhæng gen-
nemføres de nødvendige tilpasnin-
ger af loven.
L&F ser med stigende bekymring
på, at der ikke i fremtiden foreta-
ges periodiske ejendomsvurderin-
ger for landbrugsejendomme. L&F
henviser til, at der indtil vedtagel-
sen af den nye ejendomsvurde-
På grund af arbejdet med konsoli-
deringen af tidsplanen og udarbej-
delsen af lovforslaget har det des-
værre ikke været muligt at sende
lovforslaget i høring på et tidligere
tidspunkt. Samtidig vil lovforslaget
skulle vedtages hurtigst muligt, af
hensyn til at de foreslåede ændrin-
ger vedrører det aktuelle vurde-
ringsår, hvilket er baggrunden for,
at høringsfristen desværre har væ-
ret så kort.
Forslaget om, at der også fremover
skal foretages periodiske vurderin-
ger af bl.a. landbrugsejendomme,
vil blive forelagt forligskredsen bag
forliget om et nyt ejendomsvurde-
ringssystem. Det vil i den forbin-
delse skulle undersøges, hvad de
administrative konsekvenser vil
være ved en genindførelse af de
periodiske vurderinger, og der vil
skulle findes den nødvendige fi-
nansiering hertil.
Side 20 af 35
L 115 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1978886_0021.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
ringslov i juni 2017 blev gennem-
ført periodiske vurderinger af alle
ejendomme i Danmark, herunder
landbrugsejendomme. L&F anfø-
rer, at dette princip ligeledes var
udgangspunktet i Aftalen om et
nyt ejendomssystem fra november
2016, der i pkt. 1.1 fastslår:
”Der
ansættes fortsat en selvstændig
ejendomsværdi og en selvstændig
grundværdi” og ”Ved ejendoms-
værdien forstås værdien af ejen-
dommen i dens helhed, dvs. den
samlede værdi af grundareal og
bygninger”. Endvidere: ”Ejen-
dommene vurderes ved alminde-
lige vurderinger hvert andet år pr.
1. september. Ejerboliger vurderes
i lige år og øvrige ejendomme i
ulige”.
De løbende vurderinger har ifølge
L&F hidtil været med til at skabe
stor tryghed omkring generations-
skifter i landbruget, fordi vurderin-
gerne danner grundlag for den
værdi, virksomheden kan overdra-
ges til. L&F henviser til, at land-
brugsejendomme i den vedtagne
ejendomsvurderingslov imidlertid
blev undtaget fra de periodiske
vurderinger, da vurderingerne ikke
tjener et ”beskatningsmæssigt for-
mål”.
L&F anfører, at ophøret med peri-
odiske vurderinger vil udgøre et
retssikkerhedsmæssigt problem for
familievirksomhederne. Ifølge
L&F vil virksomhederne miste
trygheden og forudberegnelighe-
den omkring værdiansættelsen.
Samtidig er der ifølge L&F risiko
for, at ad hoc-vurderinger baseres
Side 21 af 35
L 115 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1978886_0022.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
på et skønsmæssigt grundlag frem
for statistiske principper, hvilket
kan medføre en utilsigtet øget ge-
nerationsskifteskat.
L&F vurderer, at ressourcebespa-
relsen ved at undlade periodiske
vurderinger af landbrugsejen-
domme er meget beskeden, samt
at den potentielle besparelse ikke
forekommer at stå mål med den
usikkerhed, der opstår.
L&F foreslår derfor, at der genind-
føres periodiske vurderinger af
landbrugsejendomme.
Ændring af overgangsordningen i ejen-
domsvurderingslovens § 83
L&F anfører, at det vil være meget
hensigtsmæssigt, når nu loven æn-
dres, at gennemføre en ændring af
overgangsordningen i ejendoms-
vurderingslovens § 83, stk. 4, 5.
pkt., som er affattet således:
”Hvis ejendommen efterfølgende
ændres på en sådan måde, at betin-
gelserne for omvurdering efter
§ 6, stk. 1, nr. 2-7, er opfyldt, skal
ejendommen vurderes efter denne
lov, medmindre der er tale om æn-
dringer, der ikke sker på ejerens el-
ler ejernes foranledning, og hvor
ejeren eller ejerne ikke har indfly-
delse på ændringen.”
L&F henviser til, at det fremgår af
ejendomsvurderingslovens § 6, stk.
1, nr. 2, at der skal foretages om-
vurdering, hvis en ejendoms
grundareal ændres med mindst 25
m
2
. L&F ønsker, at ejendomsvur-
deringslovens § 83, stk. 4, 5. pkt.
Regeringen ser positivt på en æn-
dring af overgangsordningen som
foreslået af L&F, der vil få betyd-
ning, når der foretages vurderinger
efter det nye ejendomsvurderings-
system, hvilket efter lovforslaget
vil være pr. 1. januar 2021 for
landbrugsejendomme m.v. Der vil
derfor blive set på en ændring af
overgangsreglerne i ejendomsvur-
deringslovens § 83, stk. 4, 5. pkt., i
forbindelse med det videre arbejde
med de nye ejendomsvurderinger
og analysen af behovet for yderli-
gere justeringer af ejendomsvurde-
ringsloven, med henblik på at æn-
dringen kan gennemføres snarest
muligt næste år.
Side 22 af 35
L 115 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1978886_0023.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
ændres, så de ejere af mindre land-
ejendomme, der har valgt over-
gangsordningen, kan fortsætte i
ordningen, selv om de aftaler/del-
tager i jordfordelinger, såvel efter
jordfordelingsloven som privat ar-
rangerede jordbytter/jordfordelin-
ger. Overgangsordningen bør end-
videre ifølge L&F gælde for mage-
skifter mellem en eller flere parter,
hvor ejerne deltager i mage-
skifte/bytning af jord.
Problemet med de gældende regler
er
efter L&F’s opfattelse,
at der
ikke kan afstås arealer
f.eks. i en
jordfordeling
hvis der er tale om
mere end 24 m
2
, og ejeren gerne
vil fastholde overgangsordningen.
Det er
L&F’s
opfattelse, at der er
en betydelig risiko for, at jordfor-
delinger, bytning af jord, mageskif-
ter m.v. vil gå helt stå, hvis bare én
af ejerne har valgt overgangsord-
ningen. L&F anfører, at selvom
der f.eks. er 20 andre ejere af ejen-
domme, der gerne vil deltage i
jordfordelinger, bytning af jord,
mageskifter mv., kan en enkelt ejer
således spærre for en ellers fornuf-
tig jordfordeling.
Det er
L&F’s
opfattelse, at Folke-
tinget ud fra et samfunds-, natur-,
arronderingsmæssigt og økono-
misk synspunkt bør lave en æn-
dring af overgangsreglen i ejen-
domsvurderingslovens § 83,
stk. 4, 5. pkt. L&F henviser til, at
der som en del af regeringens
Hjælpepakke til Landbruget fra
den 28. september 2018 afsættes
samlet 160 mio. kr. til jordforde-
lingsprojekter, samt at regeringens
Side 23 af 35
L 115 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1978886_0024.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
og aftalepartiernes ambitioner på
området nok ikke vil være gen-
nemførbare uden den foreslåede
ændring.
SEGES
SEGES
bemærker, at høringsfri-
sten på kun 1 uge er for kort. Hvis
der fra ministeriets side ønskes hø-
ringssvar af tilstrækkelig høj kvali-
tet, bør høringsfristen være læn-
gere, når der som her er tale om
omfattende og komplicerede lov-
ændringer.
Videreførelse af vurderingerne med to år
og værdiansættelsescirkulæret
SEGES henviser til, at det af be-
mærkningerne til lovforslaget om
den nye ejendomsvurderingslov
fremgik, at det er hensigten at æn-
dre værdiansættelsescirkulæret, så-
ledes at spændet på plus/minus 15
pct. ændres til et spænd på
plus/minus 20 pct. SEGES henvi-
ser endvidere til, at det fremgik af
et svar den 22. marts 2018 til Skat-
teudvalget, at et nyt cirkulære for-
ventes udstedt inden sommerfe-
rien 2018.
Idet der på nuværende tidspunkt
ikke er udstedt et nyt cirkulære,
ønsker SEGES oplyst, hvornår et
nyt værdiansættelsescirkulære for-
ventes udstedt.
SEGES ønsker endvidere oplyst,
om det gamle værdiansættelsescir-
kulære fra 1982 er gældende, indtil
der foreligger en offentliggjort vur-
dering af ejendommen efter den
nye ejendomsvurderingslov. I den
forbindelse ønsker SEGES det
Der henvises til kommentaren til
høringssvaret fra L&F.
Det kan bekræftes, at de nuvæ-
rende regler i værdiansættelsescir-
kulæret fra 1982 vil finde anven-
delse, indtil der foreligger en vur-
dering af den pågældende ejendom
efter det nye ejendomsvurderings-
system, dvs. tidligst i 2020 for ejer-
boliger og i 2021 for erhvervsejen-
domme m.v. Det reviderede cirku-
lære er pt. under udarbejdelse. Det
forventes, at et udkast til revideret
Side 24 af 35
L 115 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1978886_0025.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
præciseret, om det gamle værdian-
sættelsescirkulære vil være gæl-
dende ved overdragelse af f.eks. en
landbrugsejendom i perioden fra
nu af og frem til offentliggørelsen
af den første vurdering af land-
brugsejendommen efter ejendoms-
vurderingsloven, dvs. indtil et tids-
punkt efter 1. januar 2021.
Udskydelse af fremrykningen af beskat-
ningsgrundlaget
SEGES bemærker, at forslaget om
at udskyde fremrykningen af be-
skatningsgrundlaget betyder, at
2020-vurderingen ikke kommer til
at danne grundlag for grundskyl-
den for erhvervsejendomme m.v.,
og anfører, at det derfor ikke er
klart, hvordan de foreslåede regler
skal forstås.
SEGES antager, at en 2020-vurde-
ring af en landbrugsejendom kan
være en videreført 2012-vurdering
eller en omvurdering.
Selv om 2020-vurderingen af en
landbrugsejendom ikke skal anven-
des som grundlag for grundskyld,
antager SEGES, at vurderingen
skal anvendes i forbindelse med
beregningen af ejendomsværdiskat
af boligen på landbrugsejendom-
men, ligesom den anvendes som
udgangspunkt for beregning af
overdragelsessum ifølge det gamle
værdiansættelsescirkulære.
SEGES ønsker oplyst, i hvilket
omfang 2020-vurderingen af en
landbrugsejendom skal anvendes
som grundlag for beregning af
ejendomsværdiskat.
cirkulære kan drøftes med interes-
senter m.v. i starten af det nye år.
Der er ikke i lovforslaget foreslået
ændringer af, hvilken vurdering
der skal danne grundlag for bereg-
ningen af ejendomsværdiskat for
landbrugsejendomme i 2020.
Fastsættelsen af ejendomsværdi-
skat for landbrugsejendomme i
2020, vil derfor blive fastsat på
baggrund af den laveste af:
1. Ejendomsværdien i 2020.
2. Ejendomsværdien ansat pr. 1.
januar 2001 med tillæg af 5 pct.
3. Ejendomsværdien ansat pr. 1.
januar 2002.
Hvis der i forbindelse med vurde-
ringen pr. 1. oktober 2020 er med-
taget om- eller tilbygning, nybyg-
ning m.v., som ikke var medtaget i
vurderingen pr. 1. oktober 2019,
vil det efter ejendomsværdiskatte-
lovens § 4 a, stk. 2 og 3, være ejen-
domsværdien fra 2019, der anven-
des til beregning af ejendomsvær-
diskatten i 2020.
Vurderingerne i 2019 og 2020 vil
med lovforslaget være videreførte
vurderinger, og de vil dermed som
udgangspunkt være identiske.
Side 25 af 35
L 115 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1978886_0026.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Det vil dermed alene være ejen-
domme, hvor der foretages en om-
vurdering pr. 1. oktober 2020, og
hvor grundværdien nedsættes i
forbindelse med omvurderingen,
der evt. vil kunne have glæde af at
vælge 2020-vurderingen i stedet
for 2019-vurderingen.
Fremrykningen af beskatnings-
grundlaget skal efter lovforslaget
have virkning fra og med det år,
hvor de nye vurderinger første
gang danner grundlag for beskat-
ningen, hvilket også har været for-
udsat, da fremrykningen af beskat-
ningsgrundlaget blev indført. Med
udskydelsen af de nye vurderinger
med dette lovforslag vil fremryk-
ningen for så vidt angår grund-
skyld af erhvervsejendomme have
virkning fra og med den 1. januar
2022.
SEGES bemærker, at det af lov-
forslagets bemærkninger fremgår,
at grundskylden for 2021 beregnes
på grundlag af 2019-vurderingen.
Hvis 2020-vurderingen for en er-
hvervsejendom er mindre end
2019-vurderingen, burde 2020-
vurderingen ifølge SEGES kunne
lægges til grund for beregningen af
grundskylden for 2021.
Hvis 2020-vurderingen skulle
kunne anvendes som beregnings-
grundlag for grundskylden for
2021, ville det i realiteten betyde,
at fremrykning af beskatnings-
grundlaget ville gælde allerede året
inden, de nye vurderinger danner
grundlag for beskatningen, hvilket
ikke er tilsigtet.
Overgangsregel ved visse ejendomsover-
dragelser i perioden 1. januar til og med
27. februar 2018
SEGES bemærker, at der ved lov
nr. 278 af 17. april 2018 blev ind-
ført en overgangsregel gældende
for visse ejendomsoverdragelser i
Side 26 af 35
L 115 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1978886_0027.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
perioden 1. januar til og med 27.
februar 2018. Reglen fremgår af
lovens § 10.
SEGES ønsker oplyst, i hvilket
omfang nærværende lovforslag
ændrer på denne overgangsregel,
samt om fristen for anmodning
om vurdering i henhold til over-
gangsreglen uændret er lig med fri-
sterne i skattekontrollovens § 10,
dvs. den 21. januar 2019.
Endelig ønsker SEGES oplyst, om
overgangsreglen er en valgfri regel,
hvor ejeren
efter at have anmo-
det om at få foretaget en vurdering
efter ejendomsvurderingsloven
kan vælge at benytte overgangsreg-
len eller lade være.
Lovforslaget ændrer ikke på denne
overgangsregel. Fristen er sam-
menfaldende med oplysningsfri-
sten for indkomståret 2018 efter §
10 i den nye skattekontrollov.
Det kan bekræftes.
Skatteankestyrelsen
Skatteankestyrelsen
(herefter
SANST) bemærker til forslagets §
1, nr. 38 og 41, at det i bemærknin-
gerne til de foreslåede bestemmel-
ser angives, at formålet er at sikre,
at det ikke skal være muligt at på-
klage den samme vurdering to
gange.
Det bemærkes, at undtagelsesbestem-
melserne med den foreslåede ordlyd
umiddelbart bedst vil kunne forstås
sådan, at de alene er tiltænkt at
ramme videreførte vurderinger og
dermed ikke vurderinger, det har væ-
ret muligt at påklage tidligere.
Det bemærkes i forlængelse heraf, at
de foreslåede bestemmelsers ordlyd
synes at forudsætte, at en klagemulig-
hed er blevet udnyttet, idet der skal
foreligge en afgørelse truffet af et
De foreslåede bestemmelser har til
formål at sikre, at det ikke skal
være muligt at påklage den samme
vurdering to gange. Det vurderes,
at der kan være behov for justerin-
ger i de foreslåede bestemmelser i
lovforslaget § 1, nr. 38 og 41, hvil-
ket undersøges nærmere i samar-
bejde med Skatteankestyrelsen.
Side 27 af 35
L 115 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1978886_0028.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
vurderingsankenævn, Landsskatteret-
ten eller domstolene, førend undta-
gelsesbestemmelsen kan bringes i an-
vendelse. Når det i bemærkningerne
til bestemmelserne angives, at det er
formålet, at en vurdering ikke skal
kunne påklages to gange, synes det
ikke i bemærkningerne forudsat, at en
klagemulighed på et tidligere tids-
punkt skal være udnyttet.
Ifølge SANST synes bestemmelsens
ordlyd derfor ikke umiddelbart at
kunne siges fuldt ud at sikre det for-
mål, der angives i bemærkningerne til
forslaget. SANST bemærker, at det
ved en eventuel ændring af det frem-
sendte udkast til lovforslag kan over-
vejes, hvilke typer af afgørelser, der
skal omfattes af bestemmelsen.
Bestemmelsen i ejendomsvurderings-
lovens § 89, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2,
1. pkt., regulerer udgangspunktet,
som de foreslåede bestemmelser skal
fungere som undtagelse fra. Disse be-
stemmelser åbner for adgangen til at
påklage almindelige vurderinger fore-
taget for ejerboliger pr. 1. oktober
2013, 2015, og 2017 (samt 2018 efter
det fremsendte forslag) og for andre
ejendomme pr. 1. oktober 2014 og
2016 (samt 2018, 2019 og 2020 efter
det fremsendte forslag).
Pr. de nævnte datoer er der foretaget
almindelige vurderinger i form af vi-
dereførelser, som ikke på noget tids-
punkt har været mulige at påklage. Pr.
de nævnte datoer er der dog desuden
- i det omfang, betingelserne for om-
vurdering efter § 3 i vurderingsloven
har været opfyldt - foretaget omvur-
Side 28 af 35
L 115 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1978886_0029.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
deringer, som betragtes som alminde-
lige vurderinger. Disse har modsat de
videreførte vurderinger været mulige
at påklage enten efter fristen angivet i
vurderingslovens § 44, stk. 2 og 4, el-
ler i ejendomsvurderingslovens § 87,
stk. 5, og § 88, stk. 5, eller i det frem-
sendte forslags affattelse af ejen-
domsvurderingslovens § 89, stk. 4,
som erstatter § 87, stk. 5 og § 88, stk.
5.
SANST bemærker, at det synes mest
oplagt, at undtagelsesbestemmelsen i
udkastet skal ramme disse omvurde-
ringer specifikt, idet disse umiddel-
bart er de eneste vurderinger omfat-
tet af ordlyden af EVL § 89, stk. 1. 1.
pkt., og stk. 2, 1. pkt., som det tidli-
gere har været muligt at påklage.
SANST anfører, at dette formål
umiddelbart opnås bedst ved at lade
benævnelsen af videreførelser af af-
gørelser udgå af de foreslåede be-
stemmelser for i stedet at angive vur-
deringer som nævnt i 1. pkt.
SANST bemærker desuden, at det
med fordel kan overvejes, om undta-
gelsesbestemmelsernes anvendelse
skal forudsætte, at en afgørelse tidli-
gere
er blevet påklaget
eller alene tidli-
gere
har været mulig
at påklage.
Endvidere bemærker SANST, at for-
målet med § 89, stk. 1, 1. pkt., og stk.
2, 1. pkt., umiddelbart først og frem-
mest synes at være at sikre, at det bli-
ver muligt for første gang at påklage
almindelige vurderinger. Hvis dette
hensyn tillægges afgørende betyd-
ning, vil det ifølge SANST umiddel-
Side 29 af 35
L 115 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1978886_0030.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
bart være mest oplagt, at undtagelses-
bestemmelsens angivelse af afgørelser
truffet af et vurderingsankenævn,
Landsskatteretten og domstolene ud-
går af det fremsendte forslag og er-
stattes af eksempelvis afgørelser, som
har været mulige at påklage.
Forslagets § 1, nr. 42
SANST bemærker, at efter ejendoms-
vurderingslovens § 87, stk. 5 og § 88,
stk. 5, kan omvurderinger efter § 87,
stk. 2 og § 88, stk. 2, påklages indtil 3
måneder efter udsendelse af særskilt
meddelelse herom. SANST henviser
endvidere til, at det af forslaget til stk.
4 i ejendomsvurderingslovens § 89,
fremgår, at denne frist fremover vil
reguleres af skatteforvaltningslovens
§ 35 a, stk. 3. Det angives i bemærk-
ningerne, at dette skal forstås som
den 1. juli i året efter vurderingsåret.
Ifølge SANST kan der umiddelbart
opstå et vist overlap mellem fristerne
i forslaget til ejendomsvurderingslo-
vens § 89, stk., stk. 1, 1. pkt., og stk.
2, 1. pkt., hvorefter almindelige vur-
deringer i 2017 og 2018 for ejerboli-
ger og 2016, 2018 og 2019 for andre
ejendomme
foretaget efter forslaget
til §§ 87 og 88
kan påklages tre må-
neder efter udsendelsen af meddelel-
ser om vurderinger pr. disse datoer.
Forslagets § 10, nr. 2
SANST bemærker, at der vist forelig-
ger en korrekturfejl i bemærkningen
til nr. 2, andet afsnit på side 126 i for-
slaget, idet datoen 30. juni 2020 ikke
stemmer overens med forslagets øv-
rige indhold, samt at det for at undgå
Der vil blive fremsat ændringsfor-
slag mhp. at præcisere, at både
omvurderinger, som skal anses for
værende almindelige vurderinger,
og omvurderinger, der ikke skal
anses for værende almindelige vur-
deringer, er omfattet af fristen i
skatteforvaltningslovens § 35 a,
stk. 3.
Det er korrekt, at der i de specielle
bemærkninger til § 10, stk. 2, be-
klageligvis er en korrekturfejl, idet
forlængelsen af den ordinære funk-
tionsperiode for medlemmer og
suppleanter i vurderingsankenævn,
skatteankenævn og de fælles anke-
nævn, jf. skatteforvaltningslovens
Side 30 af 35
L 115 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1978886_0031.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
misforståelser vil være hensigtsmæs-
sigt at rette datoen til 31. december
2020.
Forslagets § 10, nr. 3
SANST bemærker, at det foreslås, at
skatteforvaltningslovens § 22, stk. 9,
1. pkt., ændres således, at henvisnin-
gen til §§ 87-89 i ejendomsvurde-
ringsloven ændres til §§ 87, 88, 89,
samt at det angives i bemærkningerne
til § 10, nr. 3, at der er tale om en
konsekvensændring som følge af for-
slagets § 1, nr. 22-35. Der indsættes
med ændringerne i § 1, nr. 22-35,
ikke umiddelbart bestemmelser, der
ikke også efter hensigten bliver om-
fattet af den allerede eksisterende
henvisning til ejendomsvurderingslo-
vens §§ 87-89. Det kan derfor over-
vejes, om den foreslåede ændring i
skatteforvaltningslovens § 22, stk. 9,
med fordel kan udgå af forslaget.
Klagegebyr
SANST bemærker, at der med de fo-
reslåede ændringer i ejendomsvurde-
ringslovens §§ 87-89 umiddelbart vil
blive udsendt flere vurderinger efter
de nævnte bestemmelser end forven-
tet ved vedtagelsen af ejendomsvur-
deringsloven. I henhold til § 22, stk.
9, i lov nr. 688 af 8. juni 2017 skal der
ved klager over vurderinger omfattet
af ejendomsvurderingslovens § 87-89
også efter den foreslåede ændring
af § 22, stk. 9 i lov nr. 688
betales
et klagegebyr, som beløbsmæssigt er
anderledes end de klagegebyr, der
skatteforvaltningslovens almindelige
regler skal betales ved indgivelsen af
en klage. SANST undersøger de
praktiske implikationer heraf nær-
mere.
§ 8, stk. 2, i overensstemmelse
med forslagets lovtekst er til og
med den 31. december 2019.
Det er korrekt, at henvisningen
ikke skal med. Henvisningen er så-
ledes også taget ud inden fremsæt-
telsen af lovforslaget.
Side 31 af 35
L 115 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1978886_0032.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Tinglysningsretten
Ingen bemærkninger
Vurderingsankenævns-
foreningen
Ingen bemærkninger
Ældre Sagen
Ældre Sagen
bemærker, at forslaget
er begrundet i forsinkelser i udvik-
lingen af det nye ejendomsvurde-
ringssystem, der betyder, at nye
ejendomsvurderinger for ejerboli-
ger først kan udsendes i løbet af
2020 og måske først i 2021. Endvi-
dere anfører Ældre Sagen, at det
har været kendt, at udviklingen af
ejendomsvurderingssystemet var et
”højrisikoprojekt”, og det fremgår
af bemærkningerne, at det, selv
med de nye tidsfrister for vurde-
ringen, fortsat er et højrisikopro-
jekt.
Hvis
overskriften ”Tryghed om
boligbeskatningen” skal tages al-
vorligt, bør den ændrede frist for
vurderingerne efter Ældre Sagens
opfattelse føre til, at hele tidspla-
nen rykkes med et år, dvs. at de
nye vurderinger først finder anven-
delse ved ejendomsbeskatningen
fra 2022 og ikke, som nu planlagt,
fra 2021. Tilsvarende bør loftet
over ejendomsværdiskatten ifølge
Ældre Sagen videreføres i 2021.
Ældre Sagen bemærker, at den nye,
udskudte frist for vurderingerne
som der lægges op til i lovforslaget
vil bl.a. have betydning for de
boligejere, der oplever en stigning,
der udløser en ”rabat”,
da denne
Formålet med boligforliget er at
sikre tryghed om boligbeskatnin-
gen.
Skatterabatten sikrer, at ingen bo-
ligejere skal betale mere i boligskat
i 2021 med de nye skatteregler end
efter de hidtidige regler for ejen-
domme erhvervet før 2021.
Trygheden sikres netop ved, at bo-
ligejerne ved, hvor meget der skal
betales i samlet boligskat i ejerperi-
oden
og det er sikret med den
forudsatte indfasning af de nye
skatteregler, herunder skatterabat-
ten. Forudgående kendskab til den
præcise størrelse på skatterabatten
Side 32 af 35
L 115 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1978886_0033.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
rabat bortfalder, når ejendommen
handles, og de vil komme til at stå
i en situation, hvor de ikke kender
størrelsen af denne rabat, hvis de
sætter huset til salg i 2020.
Der må derfor ifølge Ældre Sagen
formodes at blive forskel i prisen
på huse, der handles før 1. januar
2021, hvor den nye køber kan
være berettiget til rabat på ejen-
domsbeskatningen, hvis vurderin-
gen pr. 1. januar stiger, og boliger,
der handles efter 1. januar 2021,
hvor køber ikke overtager rabat-
ten. Ældre Sagen anfører, at det i
den situation vil skabe usikkerhed
om den ”rigtige pris”, hvis bolig-
ejer skal tage beslutning om at
sælge sit hus/et hus handles på et
tidspunkt, hvor den nye vurdering
endnu ikke er kendt.
Ældre Sagen bemærker, at be-
mærkningerne til § 3, nr. 12, må
forstås således, at det ikke kan
udelukkes, at nogle vurderinger
først udsendes til ejerne i 2021,
selv om vurderingen sker pr. 1. ja-
nuar 2020.
Ifølge Ældre Sagen vil forslaget
om en ”segmenteret” udsendelse
af de nye vurderinger yderligere
føre til forskelsbehandling af bolig-
ejerne. Ældre Sagen anfører, at
nogle vil kende den nye vurdering
relativt tidligt i 2020 og vil evt.
kunne disponere på grundlag af
den nye vurdering, mens andre
først får vurderingen sent i 2020
eller først i 2021 og vil derfor ikke
kunne disponere efter den. Hvis
må således være af mindre betyd-
ning for boligejeren end viden om
den samlede beskatnings størrelse.
Endelig bemærkes, at en ændret
tidsplan for indfasning af de nye
ejendomsskattesystem ikke vil æn-
dre på, at skatterabatten ikke vil
være kendt i 2020.
Det kan bekræftes, at bemærknin-
gerne skal forstås på den måde, at
det ikke kan udelukkes, at nogle
vurderingerne pr. 1. januar 2020
kan blive udsendt til ejerne i 2021.
Det er korrekt, at nogle boligejere
vil kende den nye vurdering før
andre boligejere. Ved almindelige
overdragelser vil vurderingen være
en blandt flere parametre, der ind-
går i prisfastsættelen af en ejen-
dom. De seneste handelspriser for
lignede ejendomme vil indgå med
betydelig vægt ved prisfastsættel-
sen, og ejendomsvurderingerne vil
endvidere også skulle afspejle han-
delsværdien. De tidsmæssige for-
skelle vil endvidere primært opstå i
forhold til de forskellige segmen-
Side 33 af 35
L 115 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1978886_0034.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
hele tidsplanen for den nye beskat-
ning rykkes et år, sikres det ifølge
Ældre Sagen, at boligejerne kender
den vurdering, der skal betales skat
af efter de nye regler, inden de nye
regler træder i kraft. Derfor anbe-
faler Ældre Sagen som nævnt en
udskydelse med et år.
ter, der f.eks. vil kunne være som-
merhuse, enfamiliehuse og ejerlej-
ligheder, mens ejere af f.eks. to na-
boejendomme, som begge er enfa-
miliehus, vil kunne forvente at få
deres vurdering relativt tæt på hin-
anden. Samlet set er det herefter
vurderingen, at den segmentvise
udsendelse vil have meget begræn-
set betydning ved en ejendoms-
handel.
Et lignende ønske blev rejst af Æl-
dre Sagen under høringen over
forslaget til en ny ejendomsvurde-
ringslov i foråret 2017. Som det
fremgår af kommentaren til hø-
ringssvaret fra Ældre Sagen i hø-
ringsskemaet til L 211, FT 2016-
17, vil tilbagebetaling til et dødsbo
forudsætte, at dødsboet ikke er af-
sluttet, eller at boet er genoptaget.
Genoptagelse kan besluttes af skif-
teretten, der herefter skal opgøre
boet på ny. En åbning af boet kan
medføre udgifter, der ikke står mål
med de tilbudte beløb fra tilbage-
betalingsordningen. Som det lige-
ledes videre fremgår af oven-
nævnte høringsskema, sikres det,
ved ikke at påtvinge åbninger af af-
sluttede dødsboer, at arvingerne
ikke påtvinges udgifter til genopta-
gelse, medmindre det konkret
vurderes, at tilbagebetalingen står
mål hermed.
En ordning som foreslået af Ældre
Sagen, hvorefter skifteretten vil
skulle tage stilling til, om der ud
fra størrelsen af det tilbagebetalte
beløb skulle ske genoptagelse, ville
kræve nærmere regler for, hvornår
Ældre Sagen henviser til tidligere
høringssvar vedrørende LF 211 fra
april 2017 om tilbagebetalingsord-
ningen for afsluttede dødsboer og
til, at der efter de regler, der blev
vedtaget i juni 2017, ikke sker til-
bagebetaling af for meget betalt
ejendomsskat til afsluttede døds-
boer. Ældre Sagen anfører, at når
de nye vurderinger
og dermed
også den periode, der er omfattet
af tilbagebetalingen
forlænges,
vil antallet af afsluttede dødsboer
stige, og tilbagebetalingsbeløbene
vil også stige, dels fordi tilbagebe-
talingen kan vedrøre et år mere,
dels fordi forrentningen af tilbage-
betaling ændres. Samlet forventer
Ældre Sagen, at det beløb, der skal
tilbagebetales, vil stige med ca. 2
mia. kr. i forhold til skønnet i lov-
forslaget til ejendomsvurderingslo-
ven fra maj 2017 (uden tilbagebe-
taling til afsluttede dødsboer). Æl-
dre Sagen skal derfor igen foreslå,
at der også kan ske tilbagebetaling
til afsluttede dødsboer, evt. således
at beløbet, der skal tilbagebetales,
sendes til skifteretten, der kan tage
Side 34 af 35
L 115 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1978886_0035.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
stilling til, om beløbet har en stør-
relse, så boet skal genoptages, og
pengene udbetales til arvingerne.
genoptagelse da skulle ske. Genop-
tagelse af dødsboer ville desuden
pålægge skifteretterne administra-
tive omkostninger. Det bemærkes i
øvrigt, at skifteretten efter gæl-
dende regler i dødsboskiftloven
kan betinge genoptagelse af, at der
helt eller delvis stilles sikkerhed for
de omkostninger, der er forbundet
hermed. Det er tilstræbt, at tilbage-
betalingsordningen skal ske auto-
matisk til ejerne. Dette vil ikke
kunne opnås, hvis arvingerne evt.
vil skulle vurdere, om omkostnin-
gerne ved tilbagebetalingen står
mål med det tilbagebetalte beløb.
Side 35 af 35