Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
L 115
Offentligt
1986909_0001.png
12. december 2018
J.nr. 2018 - 1147
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Vedrørende L 115 - Forslag til ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre
love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af frem-
rykning af beskatningsgrundlaget m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 1 af 5. december 2018. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Julius Graakjær Grantzau (ALT).
Karsten Lauritzen
/ Camilla Christensen
 L 115 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm., om lovforslaget generelt vil have negative konsekvenser for den enkelte boligejer, til skatteministeren
1986909_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, om lovforslaget generelt vil have negative konsekvenser for
den enkelte boligejer? Ministeren bedes endvidere specifikt forholde sig til, om nedenstå-
ende dele af lovforslaget vil have negative konsekvenser for den enkelte boligejer.
- de særlige overgangsregler for vurderinger og omvurderinger af henholdsvis ejerboli-
ger for årene 2018 og 2019 og erhvervsejendomme m.v. for årene 2018-2020,
- de særlige overgangsregler for ejendomme, der ændrer kategori fra ejerbolig til er-
hvervsejendom m.v. og
- justeringen af den midlertidige indefrysningsordning vil have negative konsekvenser
for den enkelte boligejer?
Svar
Lovforslagets hovedelement er at forlænge de nuværende vurderinger som beskatnings-
grundlag i et år mere end hidtil forventet, dvs. i alt to år mere end forudsat i forliget om et
nyt ejendomsvurderingssystem og i boligforliget.
Det vil for rigtig mange boligejere betyde, at de fortsætter med at betale ejendomsskatter
af en
for lav vurdering
i i alt to år mere end forudsat.
Der vil også være boligejere, for hvem lovforslaget vil betyde, at de i en lidt længere peri-
ode vil betale ejendomsskatter af en
for høj vurdering.
Disse boligejere vil dog, når de nye
vurderinger kommer, blive kompenseret ved tilbagebetalingsordningen, som sikrer, at de
boligejere, der har betalt ejendomsskatter af et for højt beskatningsgrundlag, vil få diffe-
rencen tilbage med renter svarende til forrentningen af overskydende skat.
Boligejere, der betaler ejendomsskatter af en for høj vurdering, vil alternativt kunne vælge
at påklage en eller flere af de for høje vurderinger i perioden efter 2011, hvilket kan ske
samtidig med klage over de nye vurderinger. I så fald vil de(n) påklagede vurdering(er)
ikke være omfattet af tilbagebetalingsordningen. Behandlingen af klager over de videre-
førte vurderinger vil skulle foregå på samme måde, som hvis vurderingerne i de pågæl-
dende år var blevet foretaget som egentlige vurderinger. Der vil således blive foretaget
samme tilbundsgående realitetsprøvelse ved klager over disse vurderinger, som foretages i
forbindelse med klager over andre vurderinger. Der vil desuden også som hidtil løbende
kunne klages over de omvurderinger, der foretages i perioden indtil de nye vurderinger.
Set over hele perioden frem til 2021 vil forslaget om at forlænge vurderingerne således
samlet set ikke have negative konsekvenser for boligejere, der betaler skat af en for høj
vurdering.
Med hensyn til
de særlige overgangsregler for vurderinger og omvurderinger
af henholdsvis ejerboli-
ger (2018 og 2019) og erhvervsejendomme mv. (2018-2020) er det netop de regler, der
skal sikre, at vurderingerne videreføres, indtil det nye ejendomsvurderingssystem er klart.
De overgangsregler vil derfor overordnet have de konsekvenser, som er gennemgået
ovenfor.
Side 2 af 3
 L 115 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm., om lovforslaget generelt vil have negative konsekvenser for den enkelte boligejer, til skatteministeren
1986909_0003.png
Herudover giver overgangen mellem det gamle og det nye vurderingssystem anledning til
særlige overgangsregler. De
særlige overgangsregler for ejendomme, der ændrer kategori,
er et ek-
sempel herpå. Disse regler skal bidrage til at sikre, at der i alle år vil være et grundlag at
beskatte ud fra
–
også i tilfælde, hvor en ejendom ændrer kategori fra ejerbolig til er-
hvervsejendom mv. i overgangen fra det gamle til det nye vurderingssystem pga. forskelle
i kategoriseringen mellem vurderingsloven og ejendomsvurderingsloven, og hvor der der-
for kan komme til at ”mangle” en vurdering et år.
Der foreslås desuden indført særlige overgangsregler, der skal sikre, at ændringen af vur-
deringsterminen fra den 1. september 2018 til den 1. oktober 2018 ikke vil få negative
konsekvenser for boligejere, der i 2018 har indrettet sig efter en vurderingstermin den 1.
september 2018.
De foreslåede justeringer af
den midlertidige indefrysningsordning
skal bl.a. sikre, at der gen-
nemføres nødvendige tekniske ændringer, så lovgivningen stemmer helt overens med det
system, der er udviklet af KMD til håndtering af ordningen, og så lovgivningen om inde-
frysningsordningen konsekvensændres i forhold til forslaget om at videreføre vurderin-
gerne. Disse justeringer er af teknisk karakter og vil ikke ændre boligejernes indefrysning.
De vil derfor efter forslaget have virkning fra den 1. januar 2018.
Herudover foreslås det, at der gennemføres mindre justeringer for at bringe lovgivningen
helt i overensstemmelse med intentionen med den midlertidige indefrysningsordning og
give et grundlag for at indrette systemet herefter. Det drejer sig bl.a. om forslaget om, at
ejeren af en ejendom ikke skal have indefrosset hele grundskylden i forbindelse med op-
hør af fritagelse for grundskyld, og at ejeren af en ejendom, der ændrer anvendelse, så den
går fra ikke at være omfattet af indefrysningsordning til at være det, ikke vil få indefrosset
stigninger i grundskylden, som vedrører en periode, inden ejendommen overhovedet var
en ejendom omfattet af ordningen. Da justeringerne vil kunne have indflydelse på bolig-
ejernes indefrysning, vil de efter forslaget først få virkning fra den 1. januar 2019.
Side 3 af 3