L 117 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
L 117 Bilag 1
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

21. november 2018

Formueretskontoret

Malene Lejbach

2018-709-0138

902711

KOMMENTERET OVERSIGT

over

høringssvar om forslag til lov om ændring af lov om indsamling m.v.

og lov om fonde og visse foreninger (Indsamlinger blandt juridiske

personer, testamentariske dispositioner m.v.)

1. Høringen

Et udkast til lovforslagets § 1 om ændring af lov om indsamling m.v. har

været sendt i høring i perioden fra den 29. juni 2018 til den 20. august 2018,

og et udkast til lovforslagets § 2 om ændring af lov om fonde og visse fore-

ninger har været sendt i høring i perioden fra den 26. juni 2018 til den 20.

august 2018. Der er efterfølgende foretaget en sammenskrivning af de to lo-

vudkast, hvor der er taget højde for en række af de bemærkninger, der blev

afgivet i forbindelse med høringen.

Et udkast til det sammenskrevne lovforslag har i perioden fra den 10. okto-

ber til 31. oktober 2018 været sendt i fornyet høring hos følgende myndig-

heder og organisationer mv.:

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,

Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Aarhus Retshjælp, Aalborg Universitet (Juri-

disk Institut), Aarhus Universitet (Juridisk Institut), Advokatrådet, Akade-

mikerne, Alzheimerforeningen, Amnesty International Danmark, Arbejder-

bevægelsens Erhvervsråd, BetterNow, Børnecancerfonden, Børnenes Kon-

tor, Børns Vilkår, Care Danmark, Caremaker, Centralmissionen, Copenha-

gen Business School (Juridisk Institut), Danmarks-samfundet, Danmarks

Idrætsforbund (DIF), Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk

Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Flygtnin-

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 117 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

gehjælp, Dansk Folkehjælp, Dansk Industri, Dansk IT, Dansk Revisorfore-

ning, Danske Sømands- og Udlandskirker (DSUK), Danske Advokater,

Danske Boligadvokater, Danske Regioner, Datatilsynet, De Samvirkende

Købmænd, Den Danske Dommerforening, De samvirkende menighedsple-

jer, DGI, Digitaliseringsstyrelsen, Dommerfuldmægtigforeningen, Dom-

stolsstyrelsen, Ejendomsforeningen Danmark, Ejendomsmæglernes

Landsorganisation, Finans Danmark, Finans og Leasing, Folkekirkens Nød-

hjælp, Forbrugerklagenævnet, Forbrugerrådet Tænk, Foreningen af Statsau-

toriserede Revisorer, Forsikring & Pension, Frelsens Hær, FSR – danske re-

visorer, Gigtforeningen Grænseforeningen, Grønlands Selvstyre via

Rigsombudsmanden i Grønland, Hjerteforeningen, HK-Landsklubben Dan-

marks Domstole, Håndværksrådet, Indsamlingsnævnet, Indsamlingsorgani-

sationernes Brancheorganisation ISOBRO, IT-branchen, Kirkens Korshær,

Kommunernes Landsforening (KL), Københavns Retshjælp, Københavns

Universitet (Det Juridiske Fakultet), Landbrug & Fødevarer, Landsforenin-

gen Evnesvages vel (Landsforeningen LEV), Landsforeningen for sukker-

syge (Diabetesforeningen), Landsforeningen til kræftens bekæmpelse

(Kræftens Bekæmpelse), Landsorganisationen i Danmark, Landsorganisa-

tionen Red Barnet (Red Barnet), Ledernes Hovedorganisation, Liberale Er-

hvervs Råd, Læger uden Grænser (MSF), Mellemfolkeligt Samvirke, Ox-

fam IBIS, Realkreditrådet, Røde Kors, Rådet for Socialt Udsatte, Sclerose-

foreningen, SOS Børnebyerne, Spillemyndigheden, Syddansk Universitet

(Juridisk Institut) og Ældre Sagen.

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,

Rigsadvokaten, Rigspolitiet, BetterNow, Danmarks Idrætsforbund (DIF),

Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Indu-

stri, Danske Advokater, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Dom-

merfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Finans Danmark, Forbruger-

rådet Tænk, FSR – danske revisorer, Gigtforeningen, Grønlands Selvstyre

(Departementet for Sociale Anliggender og Justitsvæsen), Indsamlingsnæv-

net, Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation (ISOBRO), Ind-

samlingsnævnet, Kommunernes Landsforening (KL), Kræftens Bekæm-

pelse, Københavns Universitet (Det Juridiske Fakultet), Ledernes Hovedor-

ganisation, Læger uden Grænser, Røde Kors, SOS Børnebyerne, Spillemyn-

digheden og Ældre Sagen.

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.

Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i

kursiv.

L 117 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Høringssvar afgivet i forbindelse med den oprindelige høring over de to se-

parate lovudkast er alene taget med i den kommenterede høringsoversigt, i

det omfang de er relevante for det sammenskrevne lovudkast.

Der er i det sammenskrevne lovforslag, som blev sendt i fornyet høring, ta-

get højde for bemærkninger fra Forbrugerrådet Tænk, Indsamlingsnævnet

og Københavns Universitet (Det Juridiske Fakultet) afgivet i forbindelse

med høringen over de to separate lovudkast, hvorfor høringssvarene ikke er

medtaget i denne høringsoversigt.

2. Høringssvarene

2.1. Generelt til lovforslaget

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byret-

ter, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk

Byggeri, Dansk Industri, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening,

Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Gigtforeningen,

Grønlands Selvstyre (Departementet for Sociale Anliggender og Ju-

stitsvæsen), Kommunernes Landsforening (KL), Ledernes Hovedorga-

nisation, Spillemyndigheden

Ældre Sagen

har ikke haft bemærkninger

til udkastet til lovforslaget.

Dansk Erhverv, Finans Danmark, Indsamlingsorganisationernes Bran-

cheorganisation (ISOBRO), Kræftens Bekæmpelse

Røde Kors

støt-

ter generelt lovforslagets formål om at styrke kontrollen med indsamlinger.

Dansk Erhverv, ISOBRO og Røde Kors bakker op om forslaget om at op-

hæve den generelle undtagelse for indsamlinger foretaget blandt juridiske

personer og støtter, at indsamlere og almennyttige organisationer mv., der

allerede er omfattet af indsamlingslovens regler, herunder af Indsam-

lingsnævnets tilsyn og kontrol, fortsat vil kunne foretage indsamling ved te-

lefonisk henvendelse blandt juridiske personer.

Danmarks Idrætsforbund (DIF)

noterer sig med glæde, at Justitsministe-

riet i forbindelse med lovforslaget har taget særligt hensyn til de lokale

idrætsforeningers forhold, og at det fortsat vil være muligt for f.eks. lokale

idrætsforeninger uden tilladelse at samle ind til fordel for foreningen blandt

juridiske personer, herunder medlemmer mv., der har en særlig tilknytning

til foreningen.

L 117 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Indsamlingsnævnet

tiltræder generelt de foreslåede ændringer af indsam-

lingsloven, og

Forbrugerrådet Tænk

tilslutter sig fuldt ud Indsam-

lingsnævnets høringssvar.

Dansk Erhverv, Danske Advokater, FSR – danske revisorer, ISOBRO

SOS Børnebyerne

hilser forslaget til ændring af fondsloven velkom-

ment og finder det positivt, at en fonds bestyrelse får valgfrihed til at be-

stemme, hvordan aktiver, som senere tilfalder fonden som arv eller gave,

skal anvendes.

Læger uden Grænser

SOS Børnebyerne

peger på, at særligt almenvel-

gørende fonde har betydelige midler bundet i kapitalen, som de ikke kan

bruge på fondens velgørende formål.

Dansk Erhverv, ISOBRO, Læger uden Grænser og SOS Børnebyerne be-

mærker desuden, at arveladere (og deres professionelle rådgivere) ikke er

opmærksomme på den nugældende regel om, at testerede aktiver kun må

anvendes til uddeling, hvis arvelader har skrevet i testamentet, at aktiverne

skal anvendes til uddeling. Ligeledes bemærker Dansk Erhverv, at reglen er

vanskelig at forstå for både arvelader og rådgiver.

Justitsministeriet noterer sig høringsparternes generelle opbakning til lov-

forslaget.

2.2. Overgang fra anmeldelsesordning til tilladelsesordning

Dansk Erhverv

ISOBRO

bakker op om forslaget om at ændre den gæl-

dende anmeldelsesordning til en tilladelsesordning

DIF

stiller spørgsmål ved, om Indsamlingsnævnet kan sikre en tilstrække-

lig hurtig behandling af en ansøgning om tilladelse til at foretage indsam-

ling.

Efter de gældende regler skal en anmeldelse om indsamling indgives skrift-

ligt eller elektronisk til Indsamlingsnævnet senest to uger før iværksættelse

af indsamlingen.

Forslaget indebærer, at den gældende anmeldelsesordning ændres til en til-

ladelsesordning. Baggrunden for forslaget er som anført i bemærkningerne,

jf. pkt. 2.2.1, at det ifølge Indsamlingsnævnet alene formodes at være 20-25

L 117 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

pct. af de indsamlinger, der efter indsamlingsloven skal anmeldes til Ind-

samlingsnævnet, der bliver det. Det betyder, at borgerne ikke i tilstrækkelig

grad har sikkerhed for, at de indsamlede midler bliver brugt til det formål,

der er angivet for indsamlingen. Hertil kommer, at den gældende anmeldel-

sesordning har store ligheder med en tilladelsesordning, og det forventes

derfor at være nemmere for mange indsamlere at forstå, hvis anmeldelses-

ordningen ændres til en tilladelsesordning.

Som det fremgår af pkt. 2.2.2 i de almindelige bemærkninger til lovforsla-

get, forudsættes det, at Indsamlingsnævnet – som det er tilfældet i dag – kan

foretage sagsbehandlingen inden for to uger fra modtagelsen af en ansøg-

ning om tilladelse, uanset at det forventes, at der vil ske en stigning i an-

tallet af ansøgninger i forhold til antallet af anmeldelser.

2.3. Pligt for indehavere af en indsamlingsplatform til at sikre, at der

foreligger tilladelse fra Indsamlingsnævnet

2.3.1. Forslagets afgrænsning

BetterNow

er positivt indstillet over for lovforslaget og oplyser, at de alle-

rede i dag kontrollerer, om en indsamling er anmeldt til Indsamlingsnævnet,

før den oprettes på platformen. Det oplyses endvidere, at størstedelen af de

indsamlere, der opretter en indsamling på platformen, er organisationer, der

allerede er godkendt af skatteministeren. BetterNow anfører imidlertid, at

de ikke kontrollerer, om anmeldelsen er udløbet, og at deres fortolkning af

lovforslaget er, at de risikerer at ifalde bødestraf, hvis de ikke fremover gør

dette.

ISOBRO

bifalder forslaget og anfører, at det i sagens natur også må om-

fatte Facebook for så vidt angår de indsamlere, der anvender Facebooks fun-

draising-side. ISOBRO er imidlertid af den opfattelse, at Facebook ikke har

mulighed for at sikre et sådant platformansvar for indsamlinger, der ikke an-

vender f.eks. Facebook Fundraiser, og at Instagram, LinkedIn m.fl. heller

ikke har mulighed herfor, da disse platforme ikke stiller lignende indsam-

lingsværktøjer til rådighed.

Røde Kors

støtter forslaget om at sikre, at også indsamlinger oprettet gen-

nem en indsamlingsplatform skal foretages i overensstemmelse med ind-

samlingsloven, men ser praktiske udfordringer med implementeringen af

loven, idet mange indsamlingsplatforme er transnationale og ofte globale,

herunder Facebook. Det er ifølge Røde Kors uklart, hvordan Facebook skal

L 117 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

opfylde den foreslåede forpligtelse. Røde Kors anfører, at det er afgørende

for Røde Kors, at organisationen kan have indsamlinger på de platforme,

hvor deres bidragsydere befinder sig.

Kræftens Bekæmpelse

tilslutter sig forslaget, men peger på, at kravet om

tilladelse til oprettelse af en indsamling på en platform alene bør gælde i de

tilfælde, hvor indsamlerens formål med indsamlingen ikke er dækket ind af

f.eks. Kræftens Bekæmpelses stående indsamlingstilladelse.

Som anført i pkt. 2.4.2 i bemærkningerne til lovforslaget indebærer forsla-

get, at indehaveren af en indsamlingsplatform pålægges en strafbelagt pligt

til at sikre, at Indsamlingsnævnet har givet tilladelse til en indsamling, der

oprettes på indsamlingsplatformen, eller at den organisation, der foretager

indsamlingen, er omfattet af lovens § 4, stk. 1, om bl.a. almennyttige og al-

menvelgørende organisationer.

Det er alene indsamlingsplatforme, der faciliterer indsamlinger, herunder

ved at stille et særligt indsamlingsværktøj til rådighed, der er omfattet af

pligten.

Som det endvidere fremgår af pkt. 2.4.1.1 i bemærkningerne til lovforslaget,

kan en indsamlingsplatform allerede i dag efter omstændighederne ifalde et

ansvar for medvirken efter straffelovens § 23, hvis indsamlingsplatformen

faciliterer indsamlinger, som ikke er anmeldt til Indsamlingsnævnet. Med

forslaget fremgår det nu direkte af indsamlingsloven, at en indehaver af en

indsamlingsplatform har pligt til at sikre, at en indsamling først oprettes på

indsamlingsplatformen, når Indsamlingsnævnet har givet tilladelse til ind-

samlingen, eller at indsamlingen foretages af en organisation omfattet af

indsamlingslovens § 4, stk. 1.

Som det fremgår af pkt. 2.4.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger,

kan en indsamlingsplatform opfylde sin forpligtelse ved f.eks. at stille krav

om, at en indsamler i forbindelse med oprettelse af en indsamling på plat-

formen skal fremsende en kopi af sin tilladelse til indsamlingen fra Indsam-

lingsnævnet. Pligten vil endvidere kunne opfyldes ved, at en indsamler ved

oprettelse af en indsamling på indsamlingsplatformen skal angive et link til

Indsamlingsnævnets hjemmeside med fortegnelsen over indsamlinger, som

har fået tilladelse fra nævnet. Indsamlingsplatformen vil herefter skulle

påse, at indsamlingen fremgår af listen.

Det bemærkes i den forbindelse, at Indsamlingsnævnet fører en offentligt

tilgængelig fortegnelse over bl.a. anmeldte indsamlinger og de organisatio-

L 117 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

ner, der er omfattet af § 4, stk. 1. Det fremgår af fortegnelsen bl.a., på hvil-

ken måde der foretages indsamling, herunder om det sker via en indsam-

lingsplatform. En organisation omfattet af indsamlingslovens § 4, stk. 1,

skal meddele Indsamlingsnævnet, hvis skatteministerens godkendelse efter

ligningslovens § 8 A eller § 12, stk. 3, bortfalder. Herefter vil organisatio-

nen skulle fjernes fra nævnets fortegnelse.

Justitsministeriet kan endvidere oplyse, at det er en forudsætning for, at der

er dansk straffemyndighed i sager om udenlandske platforme uden stedlig

tilknytning til Danmark, at den strafbare handling har virkning i Danmark,

og at platformen har forsæt til, at den strafbare handling har virkning i Dan-

mark. Der vil i denne situation efter omstændighederne være dansk straffe-

myndighed efter straffelovens § 9, stk. 2, jf. § 6. Derudover skal lovovertræ-

delser, der vedrører tekst, lyd eller billedmateriale mv., som ved handlinger

i udlandet er gjort alment tilgængeligt her i landet gennem internettet eller

et lignende system til spredning af information, have en særlig relation her

til landet, for at der er dansk straffemyndighed, jf. straffelovens § 9 a.

Det vil således bero på en konkret vurdering, om indehaveren af en indsam-

lingsplatform vil kunne straffes for overtrædelse af den foreslåede bestem-

melse om pligt for indehaveren af en indsamlingsplatform til at sikre, at Ind-

samlingsnævnet har givet tilladelse til en indsamling, der oprettes på plat-

formen, eller at den organisation, der foretager indsamlingen, er omfattet

af lovens § 4, stk. 1.

Justitsministeriet bemærker endelig, at lovforslaget ikke ændrer på de gæl-

dende regler for, hvem der har pligt til at anmelde en indsamling, som med

lovforslaget foreslås ændret til et krav om tilladelse. Kravet om tilladelse

gælder således også, selv om formålet med indsamlingen er at støtte f.eks.

en almenvelgørende organisation, som er omfattet af indsamlingslovens §

4, stk. 1, når indsamlingen foretages af en anden end organisationen selv.

Indsamleren er også underlagt kravet om efterfølgende indsendelse af regn-

skab til nævnet, jf. lovens § 3, stk. 2. Formålet med indsamlingen er således

ikke afgørende for, om der skal søges om tilladelse.

Hvis en indsamling foretages via en indsamlingsplatform, er det som ud-

gangspunkt den, der opretter indsamlingen, der skal søge Indsamlingsnæv-

net om tilladelse efter indsamlingslovens § 3, stk. 1, eller orientere om ind-

samlingen efter lovens § 4, stk. 1.

L 117 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

En indsamler omfattet af lovens § 3, stk. 1, og en organisation omfattet af

lovens § 4, stk. 1, kan imidlertid indgå en aftale med en indsamlingsplat-

form om at give privatpersoner mulighed for at oprette indsamlinger til for-

del for indsamleren eller organisationen, hvorefter de indsamlede midler

overføres direkte fra indsamlingsplatformen til den indsamler eller organi-

sation, som der samles ind til fordel for. I sådanne tilfælde vil pligten til at

søge om tilladelse eller orientere Indsamlingsnævnet om indsamlingen som

udgangspunkt påhvile indsamleren henholdsvis organisationen. Det vil

imidlertid bero på en konkret vurdering af bl.a. aftalen mellem indsamleren

henholdsvis organisationen og indsamlingsplatformen, hvem pligten til at

indhente tilladelse påhviler.

2.3.2. Overvågning og blokering af hjemmesider

BetterNow

anfører, at det er deres klare indtryk, at langt de fleste uregistre-

rede danske indsamlinger foregår på udenlandske platforme, og at dette er

stærkt konkurrenceforvridende i forhold til danske virksomheder. Det anbe-

fales i den forbindelse, at der indføres overvågning af udenlandske plat-

forme, og at der gives mulighed for at lukke eller spærre adgangen til ind-

samlingsplatforme, som gentagne gange idømmes bøder for overtrædelse af

reglerne om indsamling.

Kræftens Bekæmpelse

anbefaler, at Indsamlingsnævnet ud over den nu-

værende mulighed for politianmeldelse fremover også får adgang til at lukke

en hjemmeside, hvis hjemmesiden anvendes til ulovlige indsamlingsformål.

Som anført under pkt. 1 i lovforslagets almindelige bemærkninger indebæ-

rer lovforslaget, at den gældende anmeldelsesordning ændres til en tilladel-

sesordning, således at der fremover stilles krav om, at Indsamlingsnævnet

skal give tilladelse, før en indsamling kan iværksættes. Formålet hermed er

at sikre, at alle indsamlinger i højere grad bliver registreret hos Indsam-

lingsnævnet og dermed undergives nævnets tilsyn og kontrol.

Indsamlingsnævnet fører tilsyn med, at indsamlinger foretages i overens-

stemmelse med loven, herunder med, at indsamlede midler anvendes i over-

ensstemmelse med det formål, der er angivet i ansøgningen, og at formålet

er lovligt. Hvis Indsamlingsnævnet får mistanke om, at indsamlede midler

skal gå til et ulovligt formål, vil nævnet skulle anmelde forholdet til politiet.

Indsamlingsnævnets sekretariat har oplyst, at sekretariatet fører et risiko-

baseret tilsyn på området. Sekretariatet kan endvidere af borgere eller via

medierne blive gjort bekendt med indsamlinger, der ikke er anmeldt, men

L 117 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

sekretariatet kan også tage sager op af egen drift. Der er på nuværende tids-

punkt ikke et automatisk system til at overvåge indsamlingsplatforme. Det

gælder såvel danske som udenlandske indsamlingsplatforme.

Justitsministeriet kan i øvrigt oplyse, at der ved lov nr. 674 af 8. juni 2017

(Blokering af hjemmesider og stop af offentlige ydelser til fremmedkrigere)

blev indsat en bestemmelse i retsplejeloven om blokering af hjemmesider in-

den for strafferetsplejen. Bestemmelsen trådte i kraft den 10. juni 2017.

Efter retsplejelovens § 791 d, stk. 1, kan der ske blokering af en hjemmeside,

hvis der er grund til at antage, at der fra hjemmesiden begås en overtræ-

delse af straffelovens §§ 114-114 i (om bl.a. terrorisme, herunder udbre-

delse af terrorpropaganda), 119 eller 119 a (om trusler mod samt chikane

af offentligt ansatte og personer i offentligt hverv).

Bestemmelsen om blokering af hjemmesider i retsplejelovens § 791 d har

således et begrænset anvendelsesområde og kan ikke i almindelighed an-

vendes til at blokere hjemmesider, der anvendes til ulovlige indsamlinger.

Det blev i forbindelse med vedtagelsen af retsplejelovens § 791, stk. 1, for-

udsat, at Justitsministeriet vil foretage en evaluering af erfaringerne med

retsplejelovens § 791 d, som tilstræbes at blive gennemført 3 år efter lovens

ikrafttræden.

Justitsministeriet finder på den baggrund på nuværende tidspunkt ikke an-

ledning til at foreslå regler om blokering af hjemmesider, der anvendes til

ulovlige indsamlinger.

2.4. Ændring af navnet på indsamlingen ved risiko for forveksling

Dansk Erhverv, ISOBRO, Kræftens Bekæmpelse

Røde Kors

støtter

forslaget om, at Indsamlingsnævnet skal kunne pålægge en indsamler at æn-

dre navnet på sin indsamling eller på indsamleren bag med henblik på at

minimere risikoen for forveksling.

Røde Kors bemærker dog, at mange indsamlinger vil have enslydende

navne, når der samles ind i forbindelse med en større katastrofe, fordi der er

et begrænset antal naturligt sigende navne. Det foreslås derfor, at Indsam-

lingsnævnet i de situationer skal tillægge navnet på personen bag indsam-

lingen større værdi, idet dette anses for at være den største kilde til misbrug

og forveksling.

L 117 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Som anført i pkt. 2.5.2 i bemærkningerne til lovforslaget er det Justitsmini-

steriets opfattelse, at en indsamler ikke skal kunne lukrere på en veletable-

ret og velrenommeret indsamlers gode ry ved at anvende et navn, der for

den almindelige borger let kan forveksles hermed. Det foreslås derfor at

give Indsamlingsnævnet hjemmel til at træffe afgørelse om, at en indsamler

skal ændre navnet på indsamlingen eller angive et andet navn på indsamle-

ren bag, hvis navnet giver anledning til forveksling med en allerede eksiste-

rende indsamling.

Justitsministeriet bemærker, at lovforslaget forudsætter, at Indsam-

lingsnævnet foretager en konkret vurdering af, om der i det enkelte tilfælde

anvendes et navn til en indsamling, som let kan forveksles med en allerede

eksisterende velkendt indsamling, og som derfor kan give bidragsyderne an-

ledning til at tro, at deres bidrag går til den allerede eksisterende velkendte

indsamling.

2.5. Ændring af reglerne for fondes adgang til uddeling af arv og gave

2.5.1. Om overgangsbestemmelsen

Dansk Erhverv, ISOBRO, Læger uden Grænser

SOS Børnebyerne

bemærker, at de hensyn, der ligger bag lovforslaget, også gør sig gældende

for aktiver, der allerede på ikrafttrædelsestidspunktet er tilfaldet en fond som

arv eller gave og således ikke umiddelbart kan anvendes til uddeling uden

fondsmyndighedens samtykke.

Dansk Erhverv foreslår i den forbindelse, at der i lovforslaget gives mulig-

hed for, at aktiver, der på ikrafttrædelsestidspunktet er tilfaldet en fond som

arv eller gave, ved generel bestemmelse eller ved individuel stillingtagen

kan anvendes til uddeling.

SOS Børnebyerne bemærker i den forbindelse også, at behandlingstiden for

et dødsbo typisk er 6-12 måneder fra arveladers død. Det indebærer, at fonde

i en periode efter lovens ikrafttræden fortsat vil modtage arv, som fondene

ikke kan uddele uden fondsmyndighedens samtykke, fordi arven stammer

fra en arvelader, der er afgået ved døden før lovens ikrafttræden, men hvor

dødsboet først afsluttes efter lovens ikrafttræden.

SOS Børnebyerne foreslår på den baggrund, at lovforslaget tillægges tilba-

gevirkende kraft, således at de foreslåede regler finder anvendelse på arv,

L 117 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

som en fond modtager efter lovens ikrafttræden, uanset om arvelader er af-

gået ved døden før lovens ikrafttræden.

FSR – danske revisorer

finder derimod, at lovforslaget ikke bør have virk-

ning for testamenter, der er oprettet før lovens ikrafttræden. FSR – danske

revisorer bemærker i den forbindelse, at der vil kunne opstå situationer, hvor

testamenter ikke – eller kun vanskeligt – kan ændres, f.eks. fordi arvelader

er dement, eller der er tale om et gensidigt testamente, hvor den ene arvela-

der er afgået ved døden.

ISOBRO og SOS Børnebyerne tilskynder til, at fondsmyndigheden frem-

over vil være mindre restriktiv i behandlingen af ansøgninger fra fonde om

uddeling af kapitalaktiver. SOS Børnebyerne foreslår, at dette anføres i lov-

forslagets specielle bemærkninger.

Med lovforslaget får en fonds bestyrelse valgfrihed til at bestemme, om ak-

tiver, der tilfalder fonden som arv eller gave, skal anvendes til uddeling el-

ler henlægges til fondens formue, medmindre arvelader eller gavegiver har

truffet bestemmelse herom. Loven finder ikke anvendelse på aktiver, som

fonden har modtaget i gave før lovens ikrafttræden eller har arvet fra en ar-

velader, der er afgået ved døden før lovens ikrafttræden, jf. lovforslagets §

3, stk. 4. For sådanne aktiver finder de hidtil gældende regler fortsat anven-

delse.

Justitsministeriet finder det betænkeligt at tillægge lovforslaget tilbagevir-

kende kraft. Baggrunden herfor er bl.a., at arvelader skal have mulighed for

at indrette sig på den nye retstilstand – ved at ændre testamentet – hvis den

pågældende har haft en forventning om, at aktivet ville tilgå fondens for-

mue. En arvelader, der er afgået ved døden før lovens ikrafttræden, vil

selvsagt ikke have en sådan mulighed.

For så vidt angår en længstlevende ægtefælles testationskompetence i for-

hold til et fælles testamente bemærkes i øvrigt, at de almindelige regler i ar-

velovens §§ 81-82, som ikke foreslås ændret, gælder. Det gælder også, hvor

det fælles testamente er oprettet – og førstafdøde ægtefælle er død – før den

nye bestemmelse i lovforslagets § 2 træder i kraft. Det følger i den forbin-

delse af arvelovens § 81, at hvis ægtefæller ved en fælles testamentarisk dis-

position har truffet bestemmelse om, hvordan arven skal fordeles ved

længstlevendes død, er udgangspunktet, at den længstlevende ægtefælle

fortsat frit ved testamente kan råde over friarv i boet efter længstlevende,

L 117 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

bortset f.eks. fra nærmere angivne undtagelser om livsarvinger, jf. lovens

§§ 81-82.

Det bemærkes endelig, at de hidtil gældende regler finder anvendelse for

aktiver, der er tilfaldet fonden som arv eller gave før lovens ikrafttræden.

Det indebærer, at en fonds bestyrelse kun med fondsmyndighedens samtykke

kan uddele aktiver, der er tilfaldet fonden som arv eller gave, medmindre

arvelader eller gavegiver har bestemt, at aktiverne skal anvendes til udde-

ling, jf. fondslovens § 9, stk. 1, nr. 2. I forhold til gaver kan fondsbestyrel-

sen dog uden fondsmyndighedens samtykke uddele aktiver, der er tilfaldet

fonden som gave, hvis gaven udgør et ubetydeligt beløb efter fondens for-

hold, og det klart må antages at have været gavegivers ønske, at gaven skal

anvendes til uddeling, jf. fondslovens § 9, stk. 2.

Der er således allerede i dag mulighed for – med fondsmyndighedens

samtykke – at uddele kapitalaktiver. Fondsmyndighedens praksis på områ-

det er restriktiv. Justitsministeriet finder det imidlertid betænkeligt ved lov

at ændre fondsmyndighedens praksis for behandling af ansøgninger fra

fonde om uddeling af aktiver, der allerede før lovens ikrafttræden er tilfal-

det fonden som arv eller gave.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7 i lovforslaget almindelige bemærkninger og

bemærkningerne til § 3.

2.6. Øvrige forslag

2.6.1. Opmærksomhed omkring risikoen for hvidvask og terrorfinansi-

ering

Finans Danmark

opfordrer til, at Indsamlingsnævnet er særligt opmærk-

som på risikoen for hvidvask og terrorfinansiering i forbindelse med udste-

delse af en tilladelse til indsamling.

Indsamlingsnævnets sekretariat har oplyst, at sekretariatet er opmærksom

på risikoen for hvidvask og terrorfinansiering i forbindelse med modtagel-

sen af en anmeldelse og navnlig ved den efterfølgende kontrol af indsam-

lingsregnskabet.

2.6.2. Bedre information og kommunikation på Indsamlingsnævnets

hjemmeside

L 117 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

BetterNow

fremsætter et stærkt ønske om et bedre informationsniveau om

indsamlinger på Indsamlingsnævnets hjemmeside, herunder at der stilles en

online database til rådighed, hvor der som minimum kan søges og filtreres

på start- og udløbsdato for tilladelsen samt navn på initiativtager eller CVR-

nummer på en organisation.

Dansk Erhverv

bemærker, at det er afgørende for små og mellemstore virk-

somheder, at man nemt og overskueligt på samme sted kan se, hvorvidt en

indsamling er godkendt, eller om organisationen er godkendt af skattemini-

steren efter ligningslovens § 8 A eller § 12, stk. 3.

ISOBRO

anfører, at mange af de situationer, der opstår, hvor eksempelvis

en lille virksomhed kommer til at støtte en ulovlig indsamling, skyldes

manglende information og manglende adgang til information om lovlige

indsamlinger. ISOBRO foreslår derfor, at der ses nærmere på, hvordan man

kan lette adgangen til den nødvendige information.

Indsamlingsnævnets sekretariat har oplyst, at anmeldte § 3-indsamlinger og

orienteringer fra § 4-organisationer (der er godkendt af skatteministeren)

fremgår af en alfabetisk liste på Indsamlingsnævnets hjemmeside. Hjem-

mesiden giver imidlertid ikke mulighed for, at man særskilt kan søge på ud-

løbstid for indsamlingen eller på, hvilke indsamlinger der er aktive, men op-

lysning herom fremgår – sammen med andre oplysninger om formål og lø-

betid mv. – ved opslag på hver enkelt indsamling. Som et led i kontrollen af,

at de indsamlede midler anvendes i overensstemmelse med formålet med

indsamlingen, offentliggør sekretariatet desuden indsamlingernes regnska-

ber på hjemmesiden. For tiden arbejder sekretariatet på at forbedre bru-

gervenligheden ved at samle disse to lister over henholdsvis indsamlinger

og indsendte regnskaber, så de er tilgængelige samme sted på hjemmesiden.

2.6.3. Gave ved medlemshvervning

ISOBRO

bemærker, at indsamlingslovens regler ikke er til hinder for med-

lemshvervning ved personlig eller telefonisk henvendelse, hvis der er tale

om et reelt medlemskab, hvor medlemmet for sit kontingent modtager en

modydelse fra organisationen, men at det bør overvejes, om det bør gøres

lovligt, at der indgås aftale om en egentlig gavedonation i forbindelse med,

at der tegnes et medlemskab.

L 117 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Der gælder efter indsamlingslovens § 6, stk. 1, et generelt forbud mod ga-

deindsamlinger. Medlemshvervning er derimod ikke reguleret af indsam-

lingsloven. Det fremgår af pkt. 6.10 i betænkning nr. 1532/2012 om indsam-

linger, at Udvalget om revision af reglerne om offentlige indsamlinger (her-

efter udvalget) i forbindelse med revisionen af indsamlingsloven ifølge ud-

valgets kommissorium bl.a. skulle overveje, om der kunne være anledning

til at ændre den daværende afgrænsning mellem lovlig medlemshvervning

og den ulovlige gadehvervning. Udvalget fandt i den forbindelse ikke grund-

lag for at udvide adgangen til at hverve medlemmer, således at hvervning

af medlemmer på gaden eller ved telefonisk henvendelse også kan omfatte

opfordring til at give (yderligere) bidrag. En sådan udvidelse ville efter ud-

valgets opfattelse reelt betyde en afskaffelse af forbuddet mod gadeindsam-

linger, idet der ville kunne rettes personlig henvendelse til folk på gaden el-

ler pr. telefon med opfordring til at yde bidrag, så længe det sker i forbin-

delse med et forsøg på at hverve medlemmer til en forening.

Der foreligger efter Justitsministeriets opfattelse ikke særlige hensyn, der

taler for at gøre det lovligt i forbindelse med medlemshvervning at rette hen-

vendelse med opfordring til at yde bidrag. Baggrunden herfor er, at det vil

indebære en risiko for omgåelse af forbuddet mod gadeindsamling, som har

til formål at beskytte befolkningen mod de gener, der kan være forbundet

med at blive opsøgt på offentlige steder med opfordring til at yde bidrag til

forskellige formål.

2.6.4. Konkret fastsættelse af størrelsen af betalingen i forbindelse med

en indsamling

DIF

foreslår, at betalingen i forbindelse med indgivelse af en ansøgning om

tilladelse til indsamling fastsættes ud fra indsamlingens størrelse, således at

der betales et mindre gebyr for små indsamlinger i forhold til landsdæk-

kende indsamlinger.

Efter indsamlingslovens § 14, stk. 1, skal der i forbindelse med en indsam-

ling betales et nærmere angivet beløb afhængigt af, hvilken type indsamling

der er tale om. Beløbene reguleres årligt. For eksempel skal der betales

1.100 kr. (2018-niveau) i forbindelse med indgivelse af anmeldelse om ind-

samling, mens der skal betales 6.400 kr. (2018-niveau) i forbindelse med

indgivelse af ansøgning om landsdækkende gadeindsamling.

L 117 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Betalingsordningen blev indført med henblik på at finansiere en del af om-

kostningerne forbundet med driften af Indsamlingsnævnets Sekretariat. Be-

løbene varierer som anført afhængigt af, hvilken type indsamling der er tale

om, og der sondres således allerede efter de gældende regler mellem, om

der er tale om eksempelvis en almindelig indsamling eller en landsdækkende

hus- eller gadeindsamling.

Det bemærkes, at der efter indsamlingsbekendtgørelsens § 7, stk. 2, 2. pkt.,

kan anvendes et rimeligt beløb af de indsamlede midler til dækning af om-

kostninger i forbindelse med indsamlingen, herunder til betaling for ind-

samlingen. Det fremgår af Indsamlingsnævnets evaluering, at nævnet gene-

relt anser det for acceptabelt, hvis der anvendes maksimalt 1/3 af de ind-

samlede midler til administration, men at det beror på en konkret vurdering.

Justitsministeriet finder på den baggrund ikke grundlag for at ændre beta-

lingsordningen.

2.6.5. Fondsmyndighedens praksis for at give samtykke

Dansk Erhverv

anfører, at beskrivelsen af fondsmyndighedens eksiste-

rende praksis som værende

restriktiv

lægger op til en unødvendig og uhen-

sigtsmæssig stramning af muligheden for at bringe arv eller gaver til fonde

mv. i anvendelse til de formål, der reelt er tiltænkt fra arveladers eller gave-

givers side.

Af lovforslagets bemærkninger til § 2 fremgår, at fondsmyndigheden frem-

over, ligesom det er tilfældet i dag, efter ansøgning i særlige tilfælde kan

give fondsbestyrelsen tilladelse til anden anvendelse, selv om arvelader el-

ler gavegiver udtrykkeligt har angivet, hvad arven eller gaven skal anven-

des til. Ligeledes fremgår det, at fondsmyndighedens praksis på området,

der ikke forudsættes ændret med lovforslaget, er restriktiv.

Der lægges med lovforslaget således ikke op til at ændre praksis på områ-

det i de tilfælde, hvor arvelader eller gavegiver udtrykkeligt har angivet,

hvad arven eller gaven skal anvendes til. Efter Justitsministeriets opfattelse

bør praksis i sådanne tilfælde også fremover være restriktiv.

2.6.6. Fondsmyndighedens frist for at træffe beslutning samt uddeling

af en del af en modtaget gave

L 117 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

FSR – danske revisorer

bemærker, at en fonds bestyrelse i praksis vil be-

stemme, om et aktiv, der er tilfaldet fonden som arv eller gave, skal anven-

des til uddeling eller henlægges til fondens formue senest i forbindelse med

udarbejdelse af årsregnskabet. FSR – danske revisorer foreslår på den bag-

grund, at fondsbestyrelsens frist for at træffe beslutning skal være ved regn-

skabsaflæggelsen og ikke, som det er tilfældet i lovudkastets § 2, nr. 3, 6

måneder efter afslutningen af det regnskabsår, hvori arven eller gaven er

modtaget.

FSR – danske revisorer foreslår endvidere, at det i lovforslaget præciseres,

at bestyrelsen i en familiefond kan beslutte kun at uddele den del af en mod-

taget gave, som fonden ikke skal betale skat af.

Baggrunden for den foreslåede bestemmelse om fondsbestyrelsens frist for

at træffe beslutning er at undgå situationer, hvor der i længere tid er usik-

kerhed om, hvorvidt et aktiv, der er tilfaldet en fond som arv eller gave, skal

anvendes til uddeling eller henlægges til fondens formue. Justitsministeriet

er enig med FSR – danske revisorer i, at en fonds bestyrelse i praksis vil

træffe beslutning om et aktivs anvendelse i forbindelse med udarbejdelse af

årsregnskabet, fordi fondsbestyrelsen i regnskabet skal angive fondens

bundne og frie aktiver. På den baggrund er lovforslaget justeret i overens-

stemmelse med FSR – danske revisorers forslag.

Justitsministeriet er endvidere enig i, at det i lovforslagets bemærkninger

bør præciseres, at bestyrelsen i en familiefond – med den foreslåede æn-

dring – kan beslutte kun at uddele den del af en modtaget gave, som fonden

ikke skal betale skat af, jf. lovforslagets bemærkninger til § 2, nr. 3.

3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet

I forhold til det lovudkast, der blev sendt i høring den 10. oktober 2018, in-

deholder det fremsatte lovforslag følgende indholdsmæssige ændringer:

L 117 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Der er i lovforslagets § 1, nr. 15, indsat en bemyndigelse for justitsmi-

nisteren til at fastsætte regler om, at ansøgning om tilladelse til at fore-

tage indsamling skal indgives ved anvendelse af den digitale løsning,

som Civilstyrelsen stiller til rådighed (digital selvbetjening).

Fristen for en fonds bestyrelse til at beslutte, om aktiver, som senere til-

falder fonden som arv eller gave, skal anvendes til uddeling eller hen-

lægges til fondens formue i lovforslagets § 2, nr. 3, er ændret til senest

ved regnskabsaflæggelsen.

Herudover er der foretaget visse mindre ændringer af sproglig og lovteknisk

karakter. Der er i øvrigt i bemærkningerne til lovforslaget bl.a. i lyset af hø-

ringssvarene på en række punkter foretaget præciseringer og udbygninger

af relevante forhold.