Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (1. samling)
L 118
Offentligt
1999352_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 10. december 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 13 til L 118 efter ønske fra Christian Langballe (DF) til udlændinge-
og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 13 til L 118:
Betragter ministeren den udtømmende opregning af tilfælde for forlængelse af
frihedsberøvelse som en stramning af udlændingelovgivningen?
Svar:
Lovforslaget indeholder forslag om, at udlændingelovens regler om varigheden af
en administrativ frihedsberøvelse præciseres. Den foreslåede ændring har til
formål at sikre en korrekt gennemførelse af EU's udsendelsesdirektiv og
indebærer, at der i udlændingeloven fastsættes en udtømmende opregning af,
hvornår en frihedsberøvelse kan forlænges ud over 6 måneder med yderligere 12
måneder til i alt 18 måneder.
Jeg betragter ikke den foreslåede ændring som en stramning af
udlændingelovgivningen. Det kan i den forbindelse oplyses, at det er ministeriets
vurdering, at den foreslåede ændring ikke medfører ændringer i bestemmelsens
anvendelsesområde, idet forlængelse af frihedsberøvelse hidtil er sket på
grundlag af de kriterier, der nu foreslås fastsat i udlændingeloven, jf. hertil
lovforslaget almindelige bemærkninger pkt. 4.2.
11. januar 2019
Udsendelse
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2018 - 21255
598345
Inger Støjberg
/
Frederik Gammeltoft
Side
1/1