Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (1. samling)
L 118
Offentligt
1998933_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 5. december 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 8 til L 118 efter ønske fra Søren Søndergaard (EL) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
10. januar 2019
Spørgsmål nr. 8 til L 118:
Er ministeren enig i, at en legemsundersøgelse alene bør gennemføres, hvis der er
en konkret mistanke?
Svar:
Det er jeg ikke helt enig i. De foreslåede ændringer indebærer jo, at der kan
foretages legemsundersøgelse i forbindelse med iværksættelse af
frihedsberøvelsen (svarende til reglerne i retsplejeloven om visitation af personer,
der anholdes) og umiddelbart inden gennemførelse af en udsendelse, uden at der
foreligger en konkret og nærliggende fare eller er bestemte grunde til at antage,
at udlændingen uretmæssigt er i besiddelse af genstande, jf. de foreslåede
bestemmelser i § 37 a, stk. 3 og stk. 7, 2. pkt. Der henvises til pkt. 5.3 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Under en frihedsberøvelse, der er opretholdt af retten, jf. udlændingelovens § 37,
kan legemsundersøgelse derimod alene foretages, hvis der foreligger en konkret
og nærliggende fare, eller hvis der er bestemte grunde til at antage, at
udlændingen uretmæssigt er i besiddelse af genstande. Det gælder også i tilfælde,
hvor udlændingen er varetægtsfængslet efter § 35, jf. den foreslåede
bestemmelse i § 35, stk. 3, 4. pkt., hvilket følger af de specielle bemærkninger til
lovforslagets § 1, nr. 15.
Politiet skal dog altid iagttage proportionalitets- og skånsomhedsprincippet, jf. de
foreslåede bestemmelser i stk. 4 og 5. Dette indebærer, at politiet i hvert enkelt
tilfælde skal kunne godtgøre, at indgrebene er rimelige og sagligt begrundede.
Udsendelse
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2018 - 20868
594517
Inger Støjberg
/
Frederik Gammeltoft
Side
1/1