Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
L 127
Offentligt
2010144_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 04-02-2019
Enhed: DAICY/JURA
Sagsbeh.: DEPESL
Sagsnr.: 1810035
Dok. nr.: 813110
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 18. januar 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 24 (L 127 - Forslag til lov om ændring af sundhedsloven m.v. (Bedre di-
gitalt samarbejde i sundhedsvæsenet, påmindelser til forældre vedrørende børnevac-
cination og bestemmelser om territorial gyldighed for Færøerne og Grønland)) til
sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kir-
sten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 24:
”Ministeren
bedes redegøre for lovforslagets betydning for borgere, der skal have ud-
betalt erstatning og hvorvidt disse også fremover og i den nye infrastruktur vil kunne
anmode selskaberne om hjælp?”
Svar:
Lovforslaget ændrer ikke på gældende regler og muligheder herfor.
Helbredsoplysninger og andre fortrolige oplysninger kan i dag med patientens sam-
tykke videregives til forsikringsselskaber til brug for behandlingen af forsikringssagen.
Lovforslaget (L 127) ændrer ikke ved disse regler, og lovforslaget ændrer dermed ikke
på borgernes mulighed for at tilvejebringe de helbredsoplysninger mv., der kan doku-
mentere deres ret til en evt. erstatning eller forsikringssum.
Det følger således allerede af sundhedslovens § 43, stk. 1, at sundhedspersoner - med
patientens samtykke - til
andre formål end behandling
kan videregive oplysninger om
patientens helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysnin-
ger til sundhedspersoner, myndigheder, organisationer, private personer m.fl.
Samtykket skal som udgangspunkt være skriftligt, og bortfalder senest 1 år efter, at
det er givet, jf. sundhedslovens § 44, stk. 1.
Formålet med lovforslaget om bedre digitalt samarbejde (L127) er at understøtte et
bedre digitalt samarbejde om patientbehandling på tværs af sundhedsvæsenet. Som
følge heraf er formålet begrænset til at omfatte deling af oplysninger
til brug for pati-
entbehandling.
For de oplysninger, der opbevares i den fælles digitale infrastruktur, er der derfor
fastsat en lovbestemt formålsbegrænsning. Det betyder, at der kun kan behandles
helbredsoplysninger m.v. i den fælles digitale infrastruktur til brug for patientbehand-
ling. Og det gælder, uanset om patienten måtte ønske at give samtykke til, at oplys-
ninger opbevaret i den fælles digitale infrastruktur anvendes til et andet formål.
Forslaget om, at den fælles digitale infrastruktur udelukkende vil kunne anvendes til
patientbehandlingsformål
–
og dermed ikke andre (såkaldte sekundære) formål, som
 L 127 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 24: Spm. om lovforslagets betydning for borgere, der skal have udbetalt erstatning, og hvorvidt disse også fremover og i den nye infrastruktur vil kunne anmode selskaberne om hjælp, til sundhedsministeren
eksempelvis forskning eller forsikringssager
–
har ophæng i den politiske aftale om
bedre brug af sundhedsdata, som alle Folketingets partier vedtog i juni 2018.
De sikkerhedsforanstaltninger
–
herunder brugeradgangsstyring m.v.
–
som Sund-
hedsdatastyrelsen skal træffe i forbindelse med etablering af den fælles digitale infra-
struktur, vil blive iværksat med henblik på at sikre, at sundhedspersoner kan indhente
helbredsoplysninger til brug for patientbehandling.
Den fælles digitale infrastruktur vil således ikke blive designet til at opdele patientens
helbredsoplysninger og andre fortrolige oplysninger på en sådan måde, at der skabes
sikkerhed for, at et forsikringsselskab kun får adgang til de specifikke oplysninger,
som forsikringsselskabet har brug for i den konkrete forsikringssag.
Det skal i den forbindelse understreges, at de oplysninger, der findes i infrastrukturen
med henblik på deling til patientbehandling, altid vil være et udtræk af oplysninger,
som også findes i de underliggende kildesystemer.
Det er ligeledes vigtigt at understrege, at formålsbegrænsningen udelukkende vil
gælde for de oplysninger, der opbevares i den fælles digitale infrastruktur. Formåls-
begrænsningen gælder ikke for de underliggende kildesystemer som eksempelvis
elektroniske patientjournaler.
En borger vil derfor fortsat efter den gældende bestemmelse i sundhedslovens § 43,
stk. 1, som lovforslaget ikke ændrer ved, kunne give samtykke til videregivelse af hel-
bredsoplysninger og andre fortrolige oplysninger til eksempelvis et forsikringsselskab
til brug for behandling af en forsikringssag.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Esther Løffler
Side 2