Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
L 127
Offentligt
2013544_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 07-02-2019
Enhed: JURA/DAICY
Sagsbeh.: DEPANBK
Sagsnr.: 1810035
Dok. nr.: 813111
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 24. januar 2019 stillet følgende spørgs-
mål nr. 25 (L 127 - Forslag til lov om ændring af sundhedsloven m.v. (Bedre digitalt
samarbejde i sundhedsvæsenet, påmindelser til forældre vedrørende børnevaccina-
tion og bestemmelser om territorial gyldighed for Færøerne og Grønland)) til
sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pe-
der Hvelplund (EL).
Spørgsmål nr. 25:
”Fortrolighed
er i sundhedsloven en patientrettighed, hvor det er overladt til patienten
selv at trække grænsen for, hvilke oplysninger der skal videregives. Ministeren bedes
redegøre for, hvorfor der i lovbemærkningerne ændres på denne grundlæggende for-
ståelse?”
Svar:
Sundhedspersoners tavshedspligt og patienters ret til fortrolighed er to grundlæg-
gende principper i dansk sundhedsret. Det er således fastsat i sundhedsloven, at en
patient har krav på, at sundhedspersoner iagttager tavshed om, hvad de under udø-
velsen af deres erhverv erfarer eller får formodning om angående helbredsforhold, øv-
rige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger.
Sundhedspersoner må derfor kun indhente og videregive helbredsoplysninger og an-
dre fortrolige oplysninger, hvis der er hjemmel til det. Det ændrer lovforslaget ikke ved.
Det følger allerede i dag af sundhedslovens regler, at sundhedspersoner kan indhente
og videregive helbredsoplysninger og andre fortrolige oplysninger
uden
patientens
samtykke, hvis det er nødvendigt som led i aktuel behandling af en patient.
Lovforslaget har til formål at
forenkle
reglerne om sundhedspersoners adgang til at
indhente helbredsoplysninger i forbindelse med patientbehandling. Lovforslaget æn-
drer således ikke ved, at retten til fortrolighed er en grundlæggende patientrettighed.
Som anført er det allerede i dag muligt at indhente helbredsoplysninger m.v. uden pa-
tientens samtykke, hvis indhentningen heraf er nødvendig som led i patientbehand-
ling.
Patientens ret til selvbestemmelse i sådanne situationer, hvor loven ikke kræver pati-
entens samtykke, sikres navnlig ved, at patienten kan frabede sig, at sundhedspersoner
indhenter oplysninger i elektroniske systemer.
Patienter, der ikke ønsker, at der indhentes oplysninger fra den fælles digitale infra-
struktur, vil med lovforslaget få mulighed for at frabede sig dette gennem spærring via
patientoverblikket, f.eks. via sundhed.dk.
 L 127 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 25: Spm. om, hvorfor der i lovbemærkningerne ændres på den grundlæggende forståelse af, at fortrolighed er en patientrettighed, hvor det er overladt til patienten selv at trække grænsen for, hvilke oplysninger der skal videregives, til sundhedsministeren
Patienten vil kunne frabede sig, at en eller flere sundhedspersoner indhenter helbreds-
oplysninger fra den fælles digitale infrastruktur, at oplysninger fra en bestemt afdeling
eller lign. indhentes, eller at oplysninger fra et bestemt tidsrum indhentes.
Hvis en patient har frabedt sig indhentning af oplysninger, vil det i nogle tilfælde i rea-
liteten indebære, at patienten frabeder sig behandling. I andre tilfælde vil behandlin-
gen kunne ske, men på et begrænset
–
og ikke fuldt ud oplyst
–
grundlag. Patienten
skal derfor informeres om de mulige konsekvenser for behandlingsmulighederne, hvis
patienten frabeder sig indhentning af oplysninger.
Det er vigtigt at bemærke sig, at det ikke vil være alle oplysninger, der er fremkommet
under et lægebesøg, der vil blive registreret og opbevaret i den fælles digitale infra-
struktur. Det vil alene være udvalgte oplysninger om patienten, som er relevante for
den aktuelle patientbehandling, dvs. strukturerede oplysninger som f.eks. aktuelle di-
agnoser, laboratoriesvar, medicinallergi, livs- eller behandlingstestamente, aktuelle
kronikerforløb og lign.
Oplysninger af rent privat karakter, der f.eks. er fremkommet under en psykosocial
samtale, som ikke er relevante for behandlingen af patienten, og som er givet til lægen
i fortrolighed, skal forblive fortrolige, og vil selvfølgelig ikke skulle registreres i den fæl-
les digitale infrastruktur.
Patienten får endvidere mulighed for at holde øje med, hvem der foretager opslag i
den fælles digitale infrastruktur, da der sker en registrering af alle opslag (logning), og
man vil som patient få direkte elektronisk adgang til en overskuelig og enkel opgørelse
over de opslag, der er foretaget i den fælles digitale infrastruktur via sundhed.dk.
Patienten har også en mulighed for at klage til Styrelsen for Patientklager, hvis patien-
ten mener, at der uberettiget er indhentet helbredsoplysninger m.v. i den fælles digi-
tale infrastruktur.
Den, der indhenter helbredsoplysninger m.v. i elektroniske systemer, herunder pati-
entjournaler og den digitale infrastruktur, i strid med den foreslåede bestemmelse i §
42 a, vil kunne straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, jf. sundhedslovens §
271. Uberettiget indhentning af helbredsoplysninger m.v. vil desuden kunne medføre
ansættelsesretlige konsekvenser bl.a. i form af påtale, omflytning til andet arbejde el-
ler afskedigelse.
Som det er anført i lovforslagets bemærkninger, er det vurderingen, at patienters rets-
sikkerhed og ret til fortrolighed fortsat er sikret med de ændringer, der foreslås i lov-
forslaget.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Annette Baun Knudsen
Side 2