Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
L 127
Offentligt
2013568_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 07-02-2019
Enhed: JURA/DAICY
Sagsbeh.: DEPANBK
Sagsnr.: 1810035
Dok. nr.: 813241
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 24. januar 2019 stillet følgende spørgs-
mål nr. 33 (L 127 - Forslag til lov om ændring af sundhedsloven m.v. (Bedre digitalt
samarbejde i sundhedsvæsenet, påmindelser til forældre vedrørende børnevaccina-
tion og bestemmelser om territorial gyldighed for Færøerne og Grønland)) til
sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pe-
der Hvelplund (EL)
Spørgsmål nr. 33:
”Lovforslaget
er bygget op om en indberetningspligt, hvor lægen ikke kan modsætte
sig indberetning og det er i henhold til det fremsatte lovforslag ministeren, der fast-
sætter regler om adgang og indberetningspligt. Det fremgår endvidere af forslaget, at
Sundhedsdatastyrelsen er den dataansvarlige for den fælles digitale infrastruktur. Mi-
nisteren bedes derfor oplyse, om det er patienten, der ejer egne helbredsdata? Og
hvorfor det ikke er patienten, som ikke er underlagt tavshedspligt, der pålægges ind-
beretning af egne data?”
Svar:
Lovforslaget fastsætter ikke, hvem der
populært sagt
har
”ejerskab”
over de hel-
bredsoplysninger m.v., der indberettes og behandles i sundhedsvæsenet, herunder i
den foreslåede fælles digitale infrastruktur.
De vigtige begreber i denne sammenhæng er dataansvar og den registreredes (patien-
tens) rettigheder.
Efter lovforslagets § 193 b, stk. 1, får Sundhedsdatastyrelsen dataansvaret for de op-
lysninger, der registreres i den fælles digitale infrastruktur til brug for direkte patient-
behandling. De kildesystemer, som bidrager med oplysninger til infrastrukturen, kan
have deres egne dataansvarlige, hvor eksempelvis den praktiserende læge har dataan-
svaret for en elektronisk patientjournal i en lægepraksis, ligesom regionsrådet har da-
taansvaret for en elektronisk patientjournal på et sygehus.
Patienten, som de pågældende helbredsoplysninger m.v. vedrører, har omvendt en
række rettigheder i forhold til de oplysninger om denne, som bliver behandlet i sund-
hedsvæsenet, f.eks. ret til indsigt i de oplysninger, der opbevares om patienten
her-
under i den fælles digitale infrastruktur.
For at få den fælles digitale infrastruktur sat i drift, vil sundhedsministeren i medfør af
den foreslåede § 193 b, stk. 3, bl.a. kunne fastsætte regler om, hvilke systemer, der
skal tilknyttes den digitale infrastruktur som kildesystemer, såvel som regler om typen
af oplysninger, der må registreres i infrastrukturen. Lovforslaget indebærer således en
pligt for den dataansvarlige (i praksis: den systemansvarlige) til at tilslutte relevante
kildesystemer og levere de omfattede oplysninger og på den måde understøtte, at op-
lysninger overføres til infrastrukturen.
L 127 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm., om det er patienten, der ejer egne helbredsdata, til sundhedsministeren
Det skal fremhæves, at der
som det også er anført i de specielle bemærkninger til
lovforslagets § 1, nr. 16, vedrørende den foreslåede § 193 b, stk. 3, nr. 1
ved fastsæt-
telsen af regler om, hvilke bestemte typer oplysninger, som vil skulle registreres og
kunne udveksles i den fælles digitale infrastruktur, vil blive lagt vægt på, om oplysnin-
gerne er relevante at indhente for andre sundhedspersoner inden for sundhedsvæse-
net til brug for fortsat patientbehandling.
Rent private oplysninger, som ikke er relevante for behandlingen, og som er givet til
en sundhedsperson (f.eks. patientens egen læge eller sygehuslægen) i fortrolighed, vil
således ikke skulle registreres i den fælles digitale infrastruktur.
Det skal ligeledes fremhæves, at der ved fastlæggelsen af, hvilke oplysninger der skal
indgå i den fælles digitale infrastruktur, vil ske inddragelse af fagligt relevante aktører.
Der vil således blive tilstræbt bred faglig enighed om relevansen og nødvendigheden
af de udvalgte oplysninger.
Afslutningsvis bemærkes det, at det allerede i dag følger af sundhedslovens regler, at
sundhedspersoner kan indhente og videregive helbredsoplysninger og andre fortrolige
oplysninger uden patientens samtykke, hvis det er nødvendigt som led i aktuel pati-
entbehandling. Det er således ikke nyt, at oplysninger, der er nødvendige for patient-
behandlingen, gerne må udveksles mellem sundhedspersoner, men lovforslaget har til
formål at forenkle denne adgang til gavn for patienten.
Adgangen til ved opslag i den fælles digitale infrastruktur at indhente oplysninger heri,
vil være omfattet af de samme regler, som gælder elektroniske systemer i øvrigt, jf.
den foreslåede § 42 a. Både den fælles digitale infrastruktur og elektroniske patient-
jour aler på sygehuse og i praksissektore er således bl.a. o fattet af begrebet ”elek-
tro iske syste er”. Udga gspu ktet er efter disse regler
(som ved dette lovforslag fo-
reslås forenklet) som nævnt ovenfor, at sundhedspersoner i fornødent omfang må ind-
hente helbredsoplysninger og andre fortrolige oplysninger, når det er nødvendigt i for-
bindelse med aktuel behandling af patienten, jf. den foreslåede § 42 a, stk. 1.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Annette Baun Knudsen
Side 2