L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 18: Betænkning afgivet af Udlændinge- og Integrationsudvalget den 5. februar 2019

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (1. samling)
L 140 Bilag 18
Offentligt

Til lovforslag nr.

L 140

Folketinget 2018-19

Betænkning afgivet af Udlændinge- og Integrationsudvalget den 5. februar 2019

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven,

repatrieringsloven og forskellige andre love

(Videre adgang til inddragelse af opholdstilladelser for flygtninge, loft over antallet af familiesammenføringer, skærpet straf

for overtrædelse af indrejseforbud og overtrædelse af opholds-, underretnings- og meldepligt, ydelsesnedsættelse for forsørgere

m.v.)

[af udlændinge- og integrationsministeren (Inger Støjberg)]

1. Ændringsforslag

Der er stillet 18 ændringsforslag til lovforslaget. Udlæn‐

dinge- og integrationsministeren har stillet ændringsforslag

nr. 10 og 16-18. Radikale Venstres og Socialistisk Folkepar‐

tis medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1,

3 og 4. Enhedslistens og Radikale Venstres medlemmer af

udvalget har stillet ændringsforslag nr. 2, 6, 11-13 og 15.

Enhedslistens medlemmer af udvalget har stillet ændrings‐

forslag nr. 5, 7-9 og 14.

2. Indstillinger

flertal

i udvalget (DF, V, LA og KF) indstiller lovfor‐

slaget til

vedtagelse

med de af ministeren stillede ændrings‐

forslag.

mindretal

i udvalget (EL, ALT, RV og SF) indstiller

lovforslaget til

forkastelse

ved 3. behandling. Mindretallet

stemmer for de stillede ændringsforslag.

andet mindretal

i udvalget (S) indstiller lovforslaget til

vedtagelse

med de under nr. 9, 10, 13, 14 og 16-18 stillede

ændringsforslag. Mindretallet vil stemme hverken for eller

imod ændringsforslag nr. 1-4, 6, 11, 12 og 15. Mindretallet

vil stemme imod ændringsforslag nr. 5, 7 og 8.

Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og

Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke

medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme

med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin‐

gen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i betænkningen.

3. Politiske bemærkninger

Dansk Folkeparti, Venstre, Liberal Alliance og

Konservative Folkeparti

Dansk Folkepartis, Venstres, Liberal Alliances og Det

Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget finder, at

den omlægning af tilgangen til flygtninge- og asylområdet,

som lovforslaget er udtryk for, er både nødvendig og ønske‐

lig. Lovforslaget er udtryk for en ny hjemsendelsespolitik,

hvor fokus på midlertidigheden af den beskyttelse, som er

grundlaget for retten til asyl, styrkes markant.

Partierne forudsætter, at de muligheder, som lovforslaget

giver, bliver udnyttet, når muligheden for at nægte forlæn‐

gelse af eller at inddrage en opholdstilladelse vurderes. Dan‐

mark skal gå til grænsen af vores internationale forpligtel‐

ser. Det er vigtigt, at udviklingen i retspraksis med hensyn

til vores internationale forpligtelser følges tæt, således at det

sikres, at der fremover altid sker inddragelse og nægtelse af

forlængelse, medmindre det vil være i strid med Danmarks

internationale forpligtelser.

Partierne vil fortsat følge udviklingen på området med

henblik på at vurdere, om der er behov for yderligere juste‐

ringer. Partierne opfordrer regeringen til ligeledes at have

særlig opmærksomhed på, om mulighederne bliver brugt i

den udstrækning, som det var tilsigtet af partierne bag para‐

digmeskiftet og finanslovsaftalen for 2019.

Dansk Folkeparti, Venstre, Liberal Alliance og Det Kon‐

servative Folkeparti støtter ligeledes de øvrige elementer i

lovforslaget, som er nødvendige ændringer af udlændinge‐

politikken, og som bl.a. styrker kontrollen med udlændinge,

der opholder sig uønsket her i landet.

AX022715

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 18: Betænkning afgivet af Udlændinge- og Integrationsudvalget den 5. februar 2019

Socialdemokratiet

Socialdemokratiets medlemmer af udvalget finder, at pa‐

radigmeskiftet grundlæggende er udtryk for sund fornuft. Vi

skal hjælpe mennesker, der er på flugt, og som har brug for

beskyttelse. Det er og bliver vores medmenneskelige for‐

pligtelse. Flygtninge bør så vende hjem igen, når forholdene

i deres hjemlande tillader det. I praksis er det dog desværre

ikke sådan, det forholder sig i dag. Når vi i dag giver flygt‐

ninge beskyttelse, er virkeligheden den, at de stort set alle

sammen bliver i Danmark resten af deres liv. Det gælder for

ni ud af ti flygtninge. Det har aldrig været meningen med

asylpolitikken, og det betyder, at vi kan hjælpe færre. Når

der er fred, skal Danmark hjælpe flygtninge hjem at deltage

i genopbygningen af deres eget land. Sådan bliver der plads

til at hjælpe dem, som bliver drevet på flugt fra den næste

krig.

Det var årsagen til, at den daværende SR-regering indfør‐

te en helt ny bestemmelse om midlertidig beskyttelse i ud‐

lændingeloven og dermed lagde grundstenen for et

paradigmeskifte i dansk asylpolitik. Flere tusind syriske

flygtninge har efterfølgende fået opholdstilladelse på denne

baggrund. Dette lovforslag har til formål at videreføre para‐

digmeskiftet og ligger dermed i naturlig forlængelse af den

midlertidighed, som Socialdemokratiet indførte. Det støtter

Socialdemokratiet derfor op om.

Socialdemokratiet støtter derimod ikke den del af lovfor‐

slaget, som sænker integrationsydelsen med op til 2.000 kr.

om måneden for børnefamilier. Det er Socialdemokratiet

imod, fordi vi er bekymrede for, hvordan de lave ydelser

rammer særlig børnene. Fattiggørelse af børn løser ingen

flygtningeudfordringer, men forværrer integrationsudfor‐

dringerne. Samtidig er det ikke holdbart, at de laveste ydel‐

ser hele tiden ændres. Der er brug for en holdbar løsning på

de laveste ydelser.

Derfor vil Socialdemokratiet nedsætte en ydelseskom‐

mission, som senest 12 måneder efter valget skal komme

med et bud på, hvordan vi får skabt et bredt og stabilt flertal

om ydelserne. Det tror vi er en bedre måde at finde de rigti‐

ge balancer på end gennem konstante ændringer vedtaget af

små flertal i Folketinget. Indtil det nye ydelsessystem er på

plads, vil vi kompensere de berørte familier og investere

målrettet i daginstitutioner og skoler i udsatte områder.

Socialdemokratiet har på den baggrund ønsket at dele

lovforslaget op, da ydelsesnedsættelsen ikke har noget at gø‐

re med paradigmeskiftet og bør behandles for sig selv. Det

har desværre ikke været muligt, da regeringen har været me‐

re optaget af taktiske hensyn.

Med det forbehold og ud fra en samlet vurdering kan So‐

cialdemokratiets medlemmer af udvalget støtte lovforslaget.

Enhedslisten

Enhedslistens medlemmer af udvalget kan ikke støtte

lovforslaget, der på alle væsentlige områder går i den forker‐

te retning. Lovændringerne har først og fremmest til formål

at signalere til omverdenen, at flygtninge er uønskede her i

landet, og at Danmark ikke ønsker at tage medansvar for at

løse den største globale flygtningekrise siden anden ver‐

denskrig.

De lovændringer, der foreslås, skal sende signal om, at en

flygtning opholder sig midlertidigt i asyllandet. Det bygger

på en fiktion om, at krig og forfølgelse typisk ophører inden

for en kort årrække. Erfaringen fra talrige konflikter og un‐

dertrykkende regimer fortæller, at der ofte går mange år, før

flugtårsagen er væk. Enhedslisten er enig i, at en flygtning,

når der efter en kortere årrække bliver fred og forfølgelsen

ophører i flygtningens hjemland, skal kunne miste opholds‐

tilladelsen. Men efter nogle år har flygtninge – og ikke

mindst deres eventuelle børn – typisk slået rod i asyllandet.

Når flygtninge har boet i en årrække i asyllandet, vil det væ‐

re forkert at inddrage opholdstilladelsen. Enhedslisten stem‐

te imod L 72 (2014-15, 1. samling), som banede vej for, at

flygtninge med opholdstilladelse efter udlændingelovens §

7, stk. 2 og 3, og § 8, stk. 2, kan få inddraget opholdstilla‐

delsen, med henvisning til at de kan sendes til oprindelses‐

landet til »skrøbelige og uforudsigelige forhold«. Enhedsli‐

sten ønsker, at alle flygtninge – herunder flygtninge med be‐

skyttelsesstatus og midlertidig beskyttelsesstatus – kun kan

få inddraget opholdstilladelsen, hvis der, jf. flygtningekon‐

ventionens artikel 1, litra c, er indtrådt fundamentale, stabile

og varige ændringer i hjemlandet.

Det foreliggende lovforslag indebærer, at flygtninges op‐

holdstilladelser fremover gives med henblik på midlertidigt

ophold frem for som hidtil med mulighed for varigt ophold.

Denne ændring har ikke i sig selv nogen effekt på varighe‐

den eller omfanget af konflikter eller forfølgelse i hjemlan‐

det, men kan bidrage til en generel usikkerhed og frygt hos

den enkelte flygtning – til skade for integrationen.

Lovforslaget indeholder en række sproglige ændringer,

som peger i retning af, at integration ikke længere er et mål i

dansk flygtningepolitik. Integration er efter Enhedslistens

opfattelse et vigtigt mål for flygtningepolitikken, og Enheds‐

listen kan på denne baggrund ikke støtte de sproglige æn‐

dringer.

Enhedslisten har fra starten været modstander af indførel‐

sen af den særlig lave integrationsydelse, hvis vigtigste ef‐

fekt er, at flygtninge – og ikke mindst flygtningebørn – lever

i fattigdom. Enhedslisten kan naturligvis ikke støtte en yder‐

ligere nedsættelse af satserne for integrationsydelsen og vil

arbejde for, at de persongrupper, der i dag er omfattet af

ydelsen, modtager en ydelse på kontanthjælpsniveau.

Lovforslaget vil afskaffe kommunernes pligt til at stille

en permanent bolig til rådighed for flygtninge. En god og

tryg bolig af rimelig standard og størrelse er en vigtig forud‐

sætning for en vellykket integration. Derfor kan Enhedsli‐

sten ikke støtte denne del af lovforslaget.

Lovforslaget indebærer, at al statsrefusion af kommuner‐

nes hjælp til flygtninge i særlige tilfælde afskaffes. Denne

ændring kan føre til, at kommunerne bliver mere tilbagehol‐

dende med at yde nødvendig hjælp i særlige tilfælde, og på

den baggrund kan Enhedslisten ikke støtte denne del af for‐

slaget.

Endelig indebærer lovforslaget, at tredjelandsstatsborge‐

res opnåelse af kommunal og regional valgret og valgbarhed

først opnås efter 4 år mod hidtil 3. Uanset hvor længe en

person forventer at opholde sig her i landet, er det vigtigt, at

vedkommende har indflydelse på lokale og regionale beslut‐

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 18: Betænkning afgivet af Udlændinge- og Integrationsudvalget den 5. februar 2019

ninger. Så også dette element er medvirkende til Enhedsli‐

stens samlede afvisning af lovforslaget.

Radikale Venstre

Radikale Venstres medlemmer af udvalget anser lovfor‐

slaget for at være et egentligt opgør med enhver form for

sund fornuft. Ingen høringssvar kan påvise, at det kommer

til at løse nogen problemer. Mange kan til gengæld påvise,

at det skaber en lang række nye problemer.

Og så er det tilmed dyrt. Det er symbollovgivning, der

bl.a. sender 750 mio. kr. ud af vinduet til en øde ø i Stege

Bugt. Nu skal beboerne i Kalvehave og omegn overtage pro‐

blemerne med at stuve en gruppe mennesker, der har opgi‐

vet alt håb, sammen et sted. Det virker uigennemtænkt.

Nedsættelsen af ydelser til flygtninge til et eksistensmini‐

mum er Radikale Venstre lodret imod. Der synes at blive

spekuleret i forarmelse og fattiggørelse af en helt bestemt

gruppe. Det fører til yderligere fattigdom blandt børnefami‐

lier, og det er skadeligt for Danmark.

I Radikale Venstre er vi ligeledes stærke modstandere af,

at ordet integration slettes alle de steder, man kan komme til

det i loven. Integration er forudsætningen for at klare sig

godt i Danmark, og det underminerer regeringen og flertallet

ved nu at slette ambitionen om integration. Både arbejdsgi‐

vere og arbejdstagere advarer om, at det vil betyde proble‐

mer i forhold til at få flygtninge i arbejde.

Det er for Radikale Venstre ubegribeligt, at kommunerne

ikke længere kan hjælpe de familier, der ikke har råd, eks‐

traordinært ved behov for lægehjælp, tandlægehjælp eller

hjælp til børn med vanskeligheder. Endelig er Radikale

Venstre helt uenige i, at kvoteflygtninge skal have ophold

som midlertidige. Det er i strid med selve ideen i kvoteflygt‐

ningeordningen, som handler om genplacering af de mest

udsatte flygtninge. Det risikerer at underminere selve ord‐

ningen og den kontrol med fordeling af flygtninge i verden,

som denne ordning giver.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af et

mindretal

(RV og SF), tiltrådt af et

mindretal

(EL og

ALT):

nr. 1

udgår »og § 8, stk. 1 og 2,«

[Kvoteflygtninge undtages for midlertidighed]

Af et

mindretal

(EL og RV), tiltrådt af et

mindretal

(ALT og

SF):

Nr. 2

udgår.

[Fastholdelse af betegnelserne integrationsprogram, integra‐

tionsydelse og integrationskontrakt samt erklæring om inte‐

gration og aktivt medborgerskab]

Af et

mindretal

(RV og SF), tiltrådt af et

mindretal

(EL og

ALT):

Nr. 4

affattes således:

»4.

§ 11, stk. 2, 2. pkt.,

udgår », stk. 3«.«

[Kvoteflygtninge undtages for midlertidighed]

I den under

nr. 6

foreslåede

§ 19 a

ændres i

1. pkt.

»§§

7 og 8, stk. 1 og 2,« til: »§ 7«, og i

2. pkt.

udgår »eller § 8,

stk. 1 eller 2«.

[Kvoteflygtninge undtages for midlertidighed]

Af et

mindretal

(EL), tiltrådt af et

mindretal

(ALT, RV og

SF):

Nr. 12

udgår.

[Loft over antallet af familiesammenføringer til herboende

flygtninge fjernes]

Til § 2

Af et

mindretal

(EL og RV), tiltrådt af et

mindretal

(ALT og

SF):

Nr. 1-3, 15, 20

udgår.

[Fastholdelse af betegnelserne integrationsprogram, integra‐

tionsydelse og integrationskontrakt samt erklæring om inte‐

gration og aktivt medborgerskab]

Af et

mindretal

(EL), tiltrådt af et

mindretal

(ALT, RV og

SF):

Nr. 4

udgår.

[Uændret formålsbestemmelse i integrationsloven]

Nr. 10-14

udgår.

[Uændret anvisningspligt til permanente boliger for flygt‐

ninge]

Af et

mindretal

(EL), tiltrådt af et

mindretal

(S, ALT, RV og

SF):

Nr. 29, 32, 33, 35

udgår.

[Opretholdelse af den eksisterende statsrefusion for kommu‐

nernes udgifter til hjælp i særlige tilfælde]

udlændinge- og integrationsministeren,

tiltrådt af

udval‐

get:

10)

Nr. 40

udgår, og i stedet indsættes:

»40.

§ 57, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »§ 2, stk. 2-4« til: »§ 2,

stk. 2-4 og 6«, og i

stk. 2, 1. pkt.,

ændres »§ 16, stk. 7« til:

»§ 16, stk. 8«.

01.

§ 57, stk. 4,

indsættes efter »ikke anvises«: »et midler‐

tidigt opholdssted eller«.«

[Teknisk ændring]

Af et

mindretal

(EL og RV), tiltrådt af et

mindretal

(ALT og

SF):

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 18: Betænkning afgivet af Udlændinge- og Integrationsudvalget den 5. februar 2019

Til § 5

11)

Nr. 1-3

udgår.

[Fastholdelse af betegnelserne integrationsprogram, integra‐

tionsydelse og integrationskontrakt samt erklæring om inte‐

gration og aktivt medborgerskab]

Til § 6

12)

Nr. 1-3, 5, 6, 8-10, 12

16-20

udgår.

[Fastholdelse af betegnelserne integrationsprogram, integra‐

tionsydelse og integrationskontrakt samt erklæring om inte‐

gration og aktivt medborgerskab]

Af et

mindretal

(EL og RV), tiltrådt af et

mindretal

(S, ALT

og SF):

13)

Nr. 11

13-15

udgår.

[Fastholdelse af integrationsydelse på det eksisterende ni‐

veau]

Af et

mindretal

(EL), tiltrådt af et

mindretal

(S, ALT, RV og

SF):

Til § 7

14)

Paragraffen udgår.

[Tredjelandsstatsborgere opretholder valgret og valgbarhed]

Af et

mindretal

(EL og RV), tiltrådt af et

mindretal

(ALT og

SF):

Til § 10

15)

Paragraffen udgår.

[Fastholdelse af betegnelserne integrationsprogram, integra‐

tionsydelse og integrationskontrakt samt erklæring om inte‐

gration og aktivt medborgerskab]

udlændinge- og integrationsministeren,

tiltrådt af

udval‐

get:

Til § 11

16)

stk. 1

ændres »stk. 2-7« til: »stk. 2-8«.

[Konsekvensrettelse]

17)

Efter stk. 3 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 4.

§ 2, nr. 1, 5-9, 15-17, 21-26, 30, 31, 34, 39 og 40,

§ 5, nr. 1, § 6, nr. 1 og 8, og § 10 træder i kraft den 1. juli

2019.«

Stk. 4-11 bliver herefter stk. 5-12.

[Udskydelse af lovens ikrafttræden, for så vidt angår de nye

benævnelser af programmet og den nye opdeling af integra‐

tionslovens målgruppe]

18)

stk. 7,

der bliver stk. 8, ændres »§ 6, nr. 1, 3-7, og

9-22,« til: »§ 6, nr. 2-7 og 9-21,«.

[Teknisk ændring]

Bemærkninger

Til nr. 1, 3 og 4

Med ændringsforslagene sikres det, at kvoteflygtninge

undtages fra bestemmelserne om midlertidighed. Kvote‐

flygtninge opnår deres beskyttelse gennem en særskilt aftale

med UNHCR, der betoner, at kvoteflygtninges genbosættel‐

se skal indbefatte en varig løsning på deres beskyttelsesbe‐

hov. Derfor er det uhensigtsmæssigt og i strid med ordnin‐

gens nuværende rammer at betone kvoteflygtninges midler‐

tidige beskyttelsesbehov.

Til nr. 2, 6, 11, 12 og 15

Med lovforslaget foreslås integrationsprogram, integrati‐

onsydelse og integrationskontrakt omdøbt, så de fremover

ikke henviser til integration. I stedet ønskes med lovforsla‐

get at sætte fokus på hjemrejse. Ændringsforslaget tilbage‐

ruller det signal, som ændringen af sprogbrugen medfører,

så det fremover fortsat er integrationen, der skal være grund‐

stenen i den danske tilgang til flygtninge. Integration er det

bedste grundlag for en vellykket eventuel repatriering eller

alternativt for et godt liv i Danmark i de tilfælde, hvor for‐

følgelse eller krig ikke ophører i hjemlandet inden for en

overskuelig årrække, og det er derfor vigtigt, at termer og

indsatser understøtter dette. Ændringsforslaget fastholder de

nugældende termer.

Hvis ændringsforslagene vedtages, vil forslagsstiller stil‐

le yderligere konsekvensændringsforslag til 3. behandling,

herunder til undertitel og ikrafttrædelsesbestemmelser.

Til nr. 5

I lovforslaget foreslås, at ministeren skal have mulighed

for at fastsætte et loft over antallet af familiesammenførin‐

ger, hvis absorptionskapaciteten i kommunerne og håndte‐

ringsevnen i Udlændingestyrelsen m.m. er under pres. Æn‐

dringsforslaget fastholder reglerne, som de er i dag uden et

fastsat loft. Flygtninge har ikke mulighed for at udøve deres

ret til familieliv i hjemlandet, jf. Den Europæiske Menne‐

skerettighedskonventions artikel 8. Derfor ønsker forslags‐

stillerne, at familiesammenføring kan ske hurtigst muligt i

asyllandet, så retten til familieliv respekteres uden ind‐

skrænkninger.

Til nr. 7

I regeringens lovforslag ændres formålsbestemmelsen i

integrationsloven, så integration ikke fremgår direkte af for‐

målsbeskrivelsen. Ændringsforslaget sikrer, at den nuværen‐

de formulering med vægt på integration fastholdes.

Til nr. 8

Med lovforslaget ønsker regeringen at fjerne kommuner‐

nes anvisningspligt til permanente boliger for flygtninge og

erstatte det med en pligt til at anvise en midlertidig bolig.

Formålet med ændringsforslaget er at sikre, at der også

fremover vil være pligt til at anvise en permanent bolig til

flygtninge, idet en god, permanent bolig efter forslagsstiller‐

nes opfattelse er et vigtigt element i en god start på flygtnin‐

ges liv i Danmark.

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 18: Betænkning afgivet af Udlændinge- og Integrationsudvalget den 5. februar 2019

Til nr. 9

I lovforslaget afskaffes statens refusion til kommunerne

for de ydelser, der afholdes til hjælp i særlige tilfælde efter

integrationsloven. Ændringsforslaget sikrer, at der fortsat vil

være statslig refusion på 50 pct. af kommunernes udgifter,

idet en uændret gennemførelse af regeringens lovforslag ef‐

ter forslagsstillernes opfattelse vil skabe en risiko for, at

kommunerne vil være tilbageholdende med at bevilge helt

nødvendig hjælp i særlige tilfælde.

Hvis ændringsforslaget vedtages, vil forslagsstiller stille

yderligere konsekvensændringsforslag til 3. behandling, her‐

under til undertitel og ikrafttrædelsesbestemmelser.

Til nr. 10

Der er tale om et teknisk ændringsforslag.

Til nr. 13

Med ændringsforslaget fastholdes satserne for den nuvæ‐

rende integrationsydelse uændret i forhold til i dag. For‐

slagsstillerne henviser til, at Institut for Menneskerettighe‐

der i oktober 2018 på baggrund af en undersøgelse påpege‐

de, at der er god grund til at antage, at der er familier på den

eksisterende integrationsydelse, der falder under grundlo‐

vens eksistensminimum. Forslagsstillerne ønsker på denne

baggrund at forhindre, at satserne sænkes yderligere.

Hvis ændringsforslagene vedtages, vil forslagsstiller stil‐

le yderligere konsekvensændringsforslag til 3. behandling,

herunder til undertitel og ikrafttrædelsesbestemmelser.

Til nr. 14

Med ændringsforslaget fastholdes de nugældende regler

for valgret og valgbarhed ved kommunale og regionale valg.

Udlændinge skal have opholdt sig i Danmark i 3 år, før man

er valgbar og har valgret. Uanset om en tredjelandsstatsbor‐

ger opholder sig i Danmark i en kortere årrække eller resten

af livet, er vedkommendes mulighed for indflydelse på loka‐

le og regionale valg og beslutninger efter forslagsstillernes

opfattelse vigtig for sammenhængskraften i det danske sam‐

fund. Derfor er det uhensigtsmæssigt at kræve mere end 3

års ophold inden opnåelse af kommunal og regional valgret

og valgbarhed.

Hvis ændringsforslaget vedtages, vil forslagstiller stille

yderligere ændringsforslag til ikrafttrædelsesbestemmelsen.

Til nr. 16

Der er tale om en konsekvensrettelse, da der med æn‐

dringsforslag nr. 17 indsættes et nyt stykke i lovforslagets §

11.

Til nr. 17

Med forslaget præciseres det, at de foreslåede nye be‐

nævnelser af integrationsprogrammet og den nye opdeling

af integrationslovens målgruppe først skal træde i kraft den

1. juli 2019.

Baggrunden for forslaget er, at KL i sit høringssvar til

lovforslaget har gjort opmærksom på, at den foreslåede

ikrafttrædelsesdato den 1. marts 2019, der gælder for væ‐

sentlige dele af de foreslåede ændringer, er for kort tid til at

forberede de administrative og tekniske ændringer, der føl‐

ger af lovforslaget i kommunerne. Dette gælder især for de

foreslåede nye benævnelser af integrationsprogrammet og

målgruppeændringer i integrationsloven.

På baggrund af KL�½s høringssvar har ministeriet efter

fornyede overvejelser fundet, at der er behov for en justering

af ikrafttrædelsesbestemmelsen, således at kommunerne har

den fornødne tid til at forberede implementeringen af de

foreslåede nye benævnelser af integrationsprogrammet og

den foreslåede nye opdeling af integrationslovens målgrup‐

pe.

Det bemærkes, at den samtidig foreslåede ændring af be‐

nævnelserne af ydelserne implementeres parallelt med ned‐

sættelsen af ydelsen og først træder i kraft den 1. januar

2020. Der henvises herved til lovforslagets § 11, stk. 4.

Til nr. 18

Med ændringsforslaget præciseres det, at den nye benæv‐

nelse af integrationsydelse, som ændres til selvforsørgelses-

og hjemrejseydelse eller overgangsydelse i integrationslo‐

ven, træder i kraft i lov om aktiv socialpolitik den 1. januar

2020.

I lovforslagets § 11, stk. 7, henvises til, at bestemmelser‐

ne i lovforslagets § 6, nr. 1, 3-7 og 9-22 træder i kraft den 1.

januar 2020. Der er fejlagtigt henvist til § 6, nr. 1, som ve‐

drører de nye benævnelser af integrationsprogrammet. Der

burde rettelig i stedet – i overensstemmelse med lovforsla‐

gets afsnit 18.2 – have været henvist til § 6, nr. 2, der vedrø‐

rer de nye benævnelser af integrationsydelse. Endvidere har

§ 6 ikke 22, men alene 21 numre, hvorfor henvisningen til

nr. 22 slettes.

Bestemmelserne i § 6, nr. 1 og 8, der vedrører de nye be‐

nævnelser af programmet, træder således i kraft den 1. juli

2019, jf. ændringsforslag nr. 17, mens de resterende bestem‐

melser i § 6, nr. 2-7 og 9-21, om ydelser træder i kraft den 1.

januar 2020.

Der er således tale om en teknisk ændring og en præcise‐

ring af, at benævnelserne af ydelserne implementeres paral‐

lelt med nedsættelsen af ydelsen og først træder i kraft den

1. januar 2020. Der henvises herved til lovforslagets § 11,

stk. 4.

5. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 15. januar 2019 og var til

1. behandling den 24. januar 2019. Lovforslaget blev efter 1.

behandling henvist til behandling i Udlændinge- og Integra‐

tionsudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud‐

valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin‐

gets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været

sendt i høring, og udlændige- og integrationsministeren

sendte den 21. december 2018 dette udkast til udvalget, jf.

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 18: Betænkning afgivet af Udlændinge- og Integrationsudvalget den 5. februar 2019

UUI alm. del – bilag 80. Den 18. og 19. januar 2019 sendte

ministeren de modtagne høringssvar til udvalget, og den 21.

januar 2019 sendte ministeren et høringsnotat til udvalget.

Ministeren har efterfølgende sendt supplerende høringssvar

og kommenteret høringsoversigter til udvalget den 22., 23.,

25., 29. og 31. januar 2019.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 16 bilag på lovfor‐

slaget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 2 skriftlige

henvendelser om lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 38 spørgsmål

til udlændinge- og integrationsministeren til skriftlig besva‐

relse, som ministeren har besvaret, undtagen spørgsmål 38,

der ventes bevaret inden 2. behandling.

Martin Henriksen (DF)

fmd.

Peter Skaarup (DF) Christian Langballe (DF) Marie Krarup (DF) Peter Kofod (DF)

Pernille Bendixen (DF) Mads Fuglede (V) Britt Bager (V) Preben Bang Henriksen (V) Martin Geertsen (V)

Erling Bonnesen (V) Carsten Kissmeyer (V) Laura Lindahl (LA) Joachim B. Olsen (LA) Naser Khader (KF)

Dan Jørgensen (S) Kaare Dybvad (S) Thomas Jensen (S) Karen J. Klint (S) Astrid Krag (S)

nfmd.

Mattias Tesfaye (S)

Rosa Lund (EL) Søren Søndergaard (EL) Carolina Magdalene Maier (ALT) Julius Graakjær Grantzau (ALT)

Andreas Steenberg (RV) Sofie Carsten Nielsen (RV) Jacob Mark (SF) Holger K. Nielsen (SF)

Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)

Dansk Folkeparti (DF)

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Enhedslisten (EL)

Liberal Alliance (LA)

Alternativet (ALT)

Radikale Venstre (RV)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Nunatta Qitornai (NQ)

Tjóðveldi (T)

Javnaðarflokkurin (JF)