L 151b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (1. samling), Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (1. samling), Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (1. samling), Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (1. samling), Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (1. samling)
L 151 Bilag 1, L 151 A Bilag 1, L 151 B Bilag 1, L 151 C Bilag 1, L 151 D Bilag 1
Offentligt

Notat

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

vedrørende

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven

(Udmøntning af regeringens udspil om styrket rekruttering af udenlandsk arbejds-

kraft m.v.)

1. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Høringsnotatet angår lovforslag om ændring af udlændingeloven (Udmøntning af

regeringens udspil om styrket rekruttering af udenlandsk arbejdskraft m.v.). Lov-

forslaget blev fremsat den 6. februar 2019 og har været sendt i høring i perioden

fra den 10. december 2018 til den 7. januar 2019 hos følgende myndigheder og

organisationer m.v.:

Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen,

Advokatrådet (Advokatsamfundet), Akademikernes Centralorganisation, Amnesty

International, Ansatte Tandlægers Organisation, Arbejderbevægelsens Erhvervs-

råd, Beskæftigelsesrådet, Business Danmark, Bygge-, Anlægs- og Trækartellet,

Center for Frivilligt Socialt Arbejde, Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU,

CEPOS, Cevea, Copenhagen Business Academy, Copenhagen Business School

–

Handelshøjskolen, Danes Worldwide, Danmarks Biblioteksforening, Danmarks

Idrætsforbund, Danmarks Rederiforening, Danmarks Rejsebureau Forening, Dan-

marks Skibsmæglerforening, Danmarks Tekniske Universitet, Dansk Arbejdsgiver-

forening, Dansk Artist Forbund, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Danske Advokater,

Danske A-kasser, Danske Dramatikeres Forbund, Danske Erhvervsakademier, Dan-

ske Forlag, Danske Havne, Danske Professionshøjskoler, Danske Regioner, Danske

Skønlitterære Forfattere, Danske Studerendes Fællesråd, Danske Universiteter,

Dansk Firmaidrætsforbund, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Forfatterforening,

Dansk Kunstnerråd, Dansk Musiker Forbund, Dansk Pen, Dansk Skuespillerfor-

bund, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Sygeplejerråd, Dansk Tandplejerfor-

ening, Dansk Teater, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Den Danske Hel-

sinki-Komité for Menneskerettigheder, Den Danske Filmskole, Den Danske Scene-

kunstskole, Den Katolske Kirke i Danmark, Den Kongelige Ballet, Den Kooperative

Arbejdsgiver og interesseorganisation i Danmark, Danske Ensembler, Orkestre og

Operainstitutioner (DEOO), De Regionale Arbejdsmarkedsråd, Det Faglige Hus, Det

Fynske Kunstakademi, Det Jyske Kunstakademi, Det Jyske Musikkonservatorium,

6. februar 2019

International rekruttering

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

Sagsbehandler

Louise Vedel Ellborg

Sags nr.

2018-12534

Side

1/41

L 151b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, DGI, DI, DIGNITY

–

Dansk Institut

Mod Tortur, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination,

Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Erhverv Aarhus, Erhvervsaka-

demi Midtvest, Erhvervsakademi Sjælland, Erhvervsakademi Sydvest, Erhvervs-

akademi Århus, FinansDanmark, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, FOA Fol-

kehøjskolernes Forening i Danmark, Foreningen af Udlændingeretsadvokater,

Foreningen Danske Revisorer, Forfatterskolen, Forhandlingsfællesskabet, Frie

Funktionærer, Frise (Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark), Frivilligrådet, FSR

–

danske revisorer, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Færø-

ernes Landsstyre, Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere, Naalakkersuisut

(Grønlands Selvstyre), HK, HORESTA, IDA, Indvandrermedicinsk klinik - Odense

Universitetshospital, Indvandrerrådgivningen, Institut for Menneskerettigheder,

International Business College, International Community, IT-Universitetet i Kø-

benhavn,

KFUM’s so iale ar ejde,

Kirkernes Integrationstjeneste, KL, Knud Vilby

(på vegne af Fredsfonden), Kraka, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbe-

vægelse, Kunstakademiets Billedkunstskoler, Københavns Erhvervsakademi, Kø-

benhavns Universitet, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen Adoption & Sam-

fund, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsorganisationen i Danmark,

Landsskatteretten, Lederne, Lægeforeningen, Mellemfolkeligt Samvirke, NEXT

Uddannelse København, Niels Brock, Plums Fond for fred, økologi og bæredygtig-

hed (Tidl. Fredsfonden), Politiforbundet i Danmark, Praktiserende Tandlægers

Organisation, Producentforeningen

–

The Danish Producers Association, Professi-

onshøjskolernes Rektorkollegium, Professionshøjskolen UCN, PROSA

–

Forbundet

af It-professionelle, PRO-Vest, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for

Østre Landsret, Refugees Welcome, Regionernes Lønnings- og Takstnævn, Region

Hovedstaden, Region Sjælland, Region Syddanmark, Region Midtjylland, Region

Nordjylland, Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten, Roskilde Universitet, Rytmisk

Musikkonservatorium, Røde Kors, Rådet for Etniske Minoriteter, Samtlige byret-

ter, SMVdanmark

–

det nye Håndværksråd, SOS mod Racisme, Syddansk Musik-

konservatorium, Syddansk Universitet, Sundhedskartellet, Sø- og Handelsretten,

Udlændingenævnet, University College Lillebælt, Tandlæge Foreningen, Team

Danmark, Work-live-stay southern denmark, Ægteskab uden grænser, Ældresagen

og 3F.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har pr. 25. januar 2019 modtaget svar fra:

Arbejdsgiverforeningen KA, Danske Ensembler, Orkestre og Operainstitutioner

(DEOO), Dansk Teater, Danmarks Idrætsforbund (DIF), Gartneri-, Land- og Skov-

brugets Arbejdsgivere (GLS-A), Foreningen af Udlændingeretsadvokater (FAU),

Dansk Artist Forbund, Landbrug & Fødevarer, Københavns Universitet (KU), Fi-

nanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), Lederne, Dansk Arbejdsgiverforening

(DA), Danske Universiteter, Fagbevægelsens Hovedorganisation (Tidligere LO og

FTF), 3F, Retspolitisk Forening, SOS Racisme, Akademikerne, Danske Rederier,

Danske Erhvervsakademier, Aarhus Universitet (AU), Aalborg Universitet (AAU),

Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Copenhagen Business School (CBS), Syd-

dansk Universitet (SDU), Datatilsynet, Udlændingenævnet, Ansattes Tandlægers

Organisation (ATO), Danske Regioner, Tandlæge Foreningen, Dansk Musiker For-

bund og Den Danske Dommerforening.

Side

2/41

L 151b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsministeriet har endvidere modtaget høringssvar fra

Politiforbundet, Ældre Sagen, Rigsadvokaten, Datatilsynet, Færøernes Landsstyre,

Sø- og Handelsretten, Kunstakademiets Billedkunstskoler, Institut for Menneske-

rettigheder og Den katolske Kirke, der har oplyst ikke at have bemærkninger til

lovforslaget.

Det bemærkes, at præsidenten for Østre Landsret og præsidenten for Vestre

Landsret ikke har ønsket at udtale sig om lovforslaget. Præsidenten for Køben-

havns Byret har ligeledes oplyst, at byretterne ikke har ønsket at udtale sig om

lovforslaget.

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar. Udlæn-

dinge- og Integrationsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i kur-

siv.

Bemærkninger af generel politisk karakter, gengivelse af de foreslåede regelæn-

dringer og bemærkninger, der ikke vedrører lovforslaget, herunder bemærkninger

om forslag fra Virksomhedsforum for Enklere Regler fra efteråret 2017, om geby-

rer, om familiesammenføringsreglerne mv. indgår ikke i høringsnotatet.

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan for en fuldstændig gennemgang af

samtlige synspunkter henvise til høringssvarene, som er sendt til Folketingets

Udvalg for Udlændinge og Integration.

2. Generelle bemærkninger til lovforslaget

Arbejdsgiverforeningen KA

ser generelt meget positivt på lovforslaget og påskøn-

ner at regeringen tager sigte på at forbedre danske virksomheders muligheder for

at tiltrække og ansætte kvalificeret arbejdskraft fra tredjelande. KA organiserer

primært små- og mellemstore virksomheder, og for dem er det ligeledes positivt,

at der tages skridt til at forenkle regler og administrative rutiner i relation til re-

kruttering fra tredjelande, da det betyder rigtig meget for små virksomheder, at

det er let at få godkendelser og tilladelser på plads, når man skal hente arbejds-

kraft i udlandet.

Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A)

er meget positive over, at

regeringen adresserer manglen på arbejdskraft ved at foreslå justeringer af lov-

givningen vedrørende udenlandsk arbejdskraft. GLS-A deler regeringens opfattel-

se af, at udenlandsk arbejdskraft er en god forretning for Danmark, og at det er

særdeles vigtigt og påtrængende at sikre, at økonomien ikke rammes af overop-

hedning som følge af mangel på arbejdskraft.

SOS Racisme

anfører, at der er mange gode ting i lovforslaget.

Danske Rederier

anfører, at manglen på arbejdskraft er udbredt i dansk erhvervs-

liv, og at muligheden for smidigt og fleksibelt at sikre udenlandsk arbejdskraft til

danske virksomheder derfor er en mærkesag for Danske Rederier. Danske Rederi-

er anfører videre, at de bakker op om lovforslagets konkrete regelforenklinger og

afbureaukratisering.

Side

3/41

L 151b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Danske Rederier

bakker op om forslaget om øget fleksibilitet ved stillingsskifte

internt i en virksomhed, da det baner vejen for, at danske virksomheder hurtigt og

nemt kan rekruttere den nødvendige udenlandske arbejdskraft.

Foreningen af Udlændingeretsadvokater (FAU)

ser positivt på en række af de

tiltag, lovforslaget indeholder, der har til formål at forenkle reglerne med henblik

på at styrke de danske virksomheders muligheder for let og hurtigt at ansætte

udenlandsk arbejdskraft.

Landbrug & Fødevarer

er grundlæggende enige med regeringen i, at kvalificeret

international arbejdskraft gør Danmark rigere, og at kvalificeret international ar-

bejdskraft giver opsvinget flyvelængde og flyvehøjde, og dermed er med til at

reducere risikoen for overophedning af dansk økonomi. Landbrug & Fødevarer

sætter derfor stor pris på regeringens arbejde for at sikre bedre adgang til kvalifi-

ceret international arbejdskraft under ordnede forhold.

Danske Regioner

påpeger, at det er en forudsætning for at kunne drive et effek-

tivt sundhedsvæsen til gavn for alle borgere, at der kan rekrutteres de nødvendige

kompetencer, og at der er områder, hvor der kan være udfordringer inden for

specialer og inden for visse geografiske områder, hvorfor det har været og fortsat

kan være nødvendigt at rekruttere såvel læger som sygeplejersker fra udlandet.

Derfor er det positivt, at de foreslåede ændringer af udlændingeloven vil under-

støtte processen ved rekruttering af udenlandsk arbejdskraft.

Syddansk Universitet (SDU)

er overordnet positivt indstillet over for lovforslagets

elementer, der indeholder en række forbedringer og forenklinger af reglerne i

forhold til international rekruttering.

Copenhagen Business School (CBS)

er overordnet positivt indstillet over for rege-

ringens udspil, der generelt indeholder en række tiltag, der vil lette sagsbehand-

lingen i forbindelse med rekrutteringen af international arbejdskraft. CBS ser det

som meget positivt, at der lægges op til, at international rekruttering i stigende

grad skal være en opgave, der skal løses mellem den enkelte ansøger, arbejdsgiver

og myndighederne. CBS er især glade for, at lovforslaget bærer præg af, at rege-

ringen også har lyttet til de særlige behov som universiteterne har.

Danmarks Tekniske Universitet (DTU)

finder, at der overordnet set er mange

positive elementer i det pågældende udkast til lovændringer, der vil medvirke til

at give bedre rammevilkår for international rekruttering. DTU peger på de ele-

menter i forslaget, der letter de administrative barrierer ved rekruttering af uden-

landsk arbejdskraft samt en tilpasning af fast track-ordningen, og at det i den for-

bindelse er positivt, at lovforslaget bærer præg af, at regeringen har lyttet til de

særlige behov som universiteterne har.

Aalborg Universitet (AAU)

støtter generelt regeringens udspil i lovforslaget, og

finder størstedelen af tiltagene relevante, da de vil medvirke til øget fleksibilitet i

rammevilkårene for international rekruttering.

Side

4/41

L 151b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Aarhus Universitet (AU)

er overordnet set positivt indstillet over for regeringens

forslag, som indeholder en række forbedringer generelt for international rekrutte-

ring, men også specifikt for universiteterne. AU mener, at lovforslaget afspejler, at

international rekruttering i stigende grad er en opgave, som løses i samarbejde

mellem ansøger, arbejdsgiverne og myndighederne i mere fleksible rammer, og

denne udvikling mener AU er positiv.

Københavns Universitet (KU)

ser positivt på regeringens ønske om at smidiggøre

de opholdsretlige krav, så danske virksomheder og institutioner får lettere adgang

til at rekruttere højtkvalificeret udenlandsk arbejdskraft, der ønsker at bo og ar-

bejde i Danmark.

Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA)

anfører, at virksomhederne på det

finansielle arbejdsmarked oplever mangel på arbejdskraft, og at deres egne tal

viser, at 31 pct. af virksomhederne har svært ved at rekruttere og fastholde IT-

medarbejdere, og 26 pct. af virksomhederne har svært ved at rekruttere og fast-

holde compliance medarbejdere. FA har derfor været aktiv i debatten om at skabe

bedre rammer for rekruttering af udenlandsk arbejdskraft og har tidligere foreslå-

et, at beløbsordningen sænkes, og at der tages et kig på de bureaukratiske barrie-

rer, der findes i lovgivningen.

DA og Lederne

finder det meget positivt, at regeringen lancerer en række forslag

til at styrke virksomhedernes mulighed for rekruttering af kvalificeret udenlandsk

arbejdskraft, da det er et nødvendigt bidrag til at afhjælpe de rekrutteringsudfor-

dringer, som virksomhederne har lige nu på det danske arbejdsmarked. Det er

derfor vigtigt, at et ansvarligt politisk flertal når til enighed om nogle af tiltagene i

lovforslaget. Alle forbedringer på området vil være skridt i den rigtige retning.

Danske Universiteter

finder det positivt, at der er taget hensyn til tidligere frem-

sendte høringssvar samt til universiteternes særlige behov. Det bemærkes også,

at forslaget indeholder mange relevante tiltag, som vil skabe mere fleksible ram-

mevilkår.

Akademikerne

er enige med de overordnede intentioner i lovforslaget og anfører,

at Danmark er og skal være et åbent land, der hviler på gode internationale relati-

oner og arbejdskraftens frie bevægelighed både ind og ud af landet. Men det er

afgørende, at arbejdskraftens frie bevægelighed ikke underminerer forholdene på

det danske arbejdsmarked. Den frie bevægelighed også uden for EU skal derfor

ske på ordnede vilkår, da det er en af grundpillerne til Danmarks nuværende og

fremtidige udvikling og succes. Akademikerne er meget enige i, at Danmark skal

være åbent for velkvalificerede udlændinge, som kommer med lyst, evner og ap-

petit på at gøre en positiv forskel i det danske samfund. Akademikerne mener

dog, at forslaget indeholder en række initiativer, som vil skade et sammenhæn-

gende nationalt arbejdsmarked og en tværgående beskæftigelsesindsats.

Akademikerne

anfører endvidere, at de gerne ser en øget international mobilitet,

men at en af de største barrierer for, at dette sker, er, at landets virksomheder i

udpræget grad rekrutterer dansktalende medarbejdere. Akademikerne oplever, at

internationale dimittender, dimittender med anden etniskbaggrund og alle de

Side

5/41

L 151b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

mange dygtige ledige talenter i EU kun i ringe grad forsøges rekrutteret, selvom

nogle danske virksomheder giver udtryk for en oplevet mangel på arbejdskraft,

hvorfor Akademikerne ikke forventer, at dette udspil vil have den ønskede effekt

med mindre, at det følges op af en styrket indsats for tiltrækning og velkomst af

international arbejdskraft inklusiv deres familier. Akademikerne anfører også, at

indsatsen for fastholdelse og bedre integration af både internationale studerende

i landet og international arbejdskraft, som kommer til landet for at arbejde, sam-

tidig skal styrkes for at sikre den ønskede effekt.

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH)

er overordnet af den opfattelse, at der

ikke er generel mangel på arbejdskraft, og at der er gode muligheder for rekrutte-

ring af arbejdskraft med den nuværende beløbsordning og den nuværende posi-

tivliste, ligesom der er rige muligheder for at rekruttere ledig arbejdskraft fra hele

Europa. FH anfører videre, at kvalificeret arbejdskraft desuden kan tilvejebringes

ved at efteruddanne de ca. 100.000 ledige, ved at der oprettes flere praktikplad-

ser, og at virksomhederne derudover i større grad end i dag kan benytte videre-

og efteruddannelse af deres ansatte. FH er positivt indstillet over for at fjerne rent

administrative barrierer, som besværliggør arbejdsgivernes rekruttering, men

tilføjer også, FH mener, at arbejdet burde blive ledsaget af en styrket indsats for

at undgå social dumping.

Danske Erhvervsakademier

anfører, at udenlandske selvbetalere i sagens natur

ikke udgør en nationaløkonomisk belastning for Danmark, men at de ikke desto

mindre regnes med i den årlige dimensionering af erhvervsakademiernes uddan-

nelser. Danske Erhvervsakademier anfører videre, at optaget af udenlandske selv-

betalere på akademierne er reduceret markant, og at erhvervsakademisektoren

efter politisk ønske herom har måtte reducere optaget på de engelsksprogede

uddannelser betydeligt. Danske Erhvervsakademier vurderer, at de foreslåede

lovæ dri ger derfor ikke vil føre til et øget optag af USB’ere på erhvervsakade i-

erne på de områder, hvor der er mangel på arbejdskraft.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig de generelle tilkendegivel-

ser.

3. Generelle bemærkninger om det danske arbejdsmarked

DA og Lederne

anfører, at det danske arbejdsmarked er præget af stor mangel på

arbejdskraft inden for en række brancher og geografiske områder, og at Beskæfti-

gelsesministeriets rekrutteringsundersøgelse viste, at der i 2. halvår 2018 var tabt

mere end 30.000 jobs, fordi virksomhederne ikke kunne finde medarbejdere. Det

anføres videre, at det derfor er væsentligt, at virksomhederne i Danmark får bed-

re adgang til at rekruttere medarbejdere, så de seneste 5 års store jobskabelse i

den private sektor kan fortsætte, da virksomhederne alternativt fremover i højere

grad vil skabe arbejdspladser uden for Danmark. DA og Lederne påpeger, at kvali-

ficerede udenlandske medarbejdere er en god forretning, både for den enkelte

virksomhed og for de fælles kasser, og at hver person på beløbsordningen i gen-

nemsnit årligt bidrager netto med 280.000 kr. til de offentlige kasser.

Side

6/41

L 151b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Akademikerne

deler ikke den udlægning, at det begyndende opsving i Danmark

og i EU betyder, at den nuværende beløbsgrænse på 417.793 kr. (2018-niveau)

udgør en rekrutteringsbarriere for danske virksomheder, som oplever mangel på

arbejdskraft. Det bemærkes i den sammenhæng, at der fortsat er omkring 20 mio.

ledige i EU, hvoraf 3.3 mio. er ledige under 25 år, og det påpeges, at en del af dem

både er højtuddannede og højtkvalificerede og har den nødvendige lyst, evner og

appetit på at gøre en positiv forskel her i landet. Akademikerne anfører videre, at

der også nationalt stadig er en del velkvalificerede ledige, som ikke finder vej til

arbejdsmarkedet fx efter endt uddannelse, hvorfor Akademikerne ikke kan gen-

kende det billede, som regeringen tegner af en udbredt mangel på arbejdskraft.

Akademikerne

finder snarere, at beskæftigelsessystemet i Danmark ikke er godt

nok gearet til at håndtere højtkvalificeret arbejdskraft, at fremdriftsreformen be-

tyder, at flere dimitterer på samme tidspunkt, og at centraliseringen af uddannel-

sesinstitutionerne har skabt nationale ubalancer i forhold til arbejdskraftens efter-

spørgsel og udbud. Akademikerne mener, at et af problemerne ved den oplevede

mangel på højkvalificeret arbejdskraft bl.a. synes at være virksomhedernes mang-

lende evne til at tænke langsigtet i forhold til at sikre den rette kompetenceforsy-

ning. Akademikerne anfører i den forbindelse, at der stadig er for få lærepladser

samtidig med, at der er mangel på faglærte, at der er mangel på erfarne medar-

bejdere med højtuddannede kompetencer samtidig med, at der findes ledige di-

mittender i de store universitetsbyer. Akademikerne mener ikke, at dette mis-

match mellem efterspørgsel og udbud løses ved at forsøge at åbne op for mere

international rekruttering uden for EU til en lavere løn. Desuden er Akademikerne

skeptiske overfor intentionen om at sikre mere international mobilitet ved samti-

dig at gøre det muligt at ansatte international arbejdskraft til en lavere løn.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig de generelle tilkendegivel-

ser om det danske arbejdsmarked.

4. Forslag om en ny landespecifik beløbsordning

4.1. Generelle bemærkninger til forslaget

Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A)

mener, at det er påtræn-

gende og særdeles positivet, at der foreslås en ny landespecifik beløbsordning.

Landbrug & Fødevarer

sætter stor pris på forslaget om at indføre en landespecifik

beløbsgrænse, som tager hensyn til balancen mellem adgang til kvalificeret inter-

national arbejdskraft og Danmarks interesser i verdenen.

Arbejdsgiverforeningen KA

finder det særligt positivt, at beløbsordningen lempes

og gøres landespecifik, men havde gerne set, at endnu flere landet blev omfattet

af ordningen.

DA og Lederne

anfører, at forslaget vil betyde, at det vil være muligt for virksom-

hederne at rekruttere faglærte medarbejdere gennem beløbsordningen, og at det

er manglen på faglærte, der er en af Danmarks største udfordringer aktuelt og

sandsynligvis også de kommende år, hvorfor den lavere beløbsgrænse vil give

private virksomheder mulighed for at udvikle sig i Danmark, som de ikke har i

Side

7/41

L 151b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

samme omfang med den nuværende beløbsgrænse. I den sammenhæng påpeges

det, at der i alt er ca. 7.500 personer på beløbsordningen, så selvom det er meget

vigtige og produktive medarbejdere, vil en reduceret beløbsgrænsen på 350.000

kr. fra 12 udvalget lande ikke føre til den åbne ladeport, som kritikere af forslaget

har hævdet.

Københavns Universitet (KU)

anfører, at de i forbindelse med høring af L 168 og L

189 om ændring af beløbsordningen argumenterede for, at beløbskravet skulle

sænkes, da det nuværende beløbskrav afskærer muligheden for at rekruttere især

højtkvalificeret forskningsunderstøttende personale til større forskningsgrupper,

og at forslaget om en ny landespecifik beløbsordning derfor delvist vil imøde-

komme problematikken i forhold til den nuværende beløbsordning. I den forbin-

delse påpeger KU, at de fortsat gerne ser, at muligheden for at rekruttere forsk-

ningsunderstøttende personale ikke begrænses på grund af nationalitet, men

udelukkende beror på universiteternes vurdering af kvalifikationer.

Danske Universiteter

anfører, at en ny landespecifik beløbsgrænse vil smidiggøre

reglerne, men øge kompleksiteten og administrationen for arbejdsgiverne.

Aalborg Universitet (AAU)

anfører, at de primært anvender forsker- og ph.d.-

ordningerne, men dog benytter beløbsordningen i særtilfælde, fx når der ansæt-

tes tekniske administrativt personale i støttefunktioner til forskerne. AAU er posi-

tivt stemt over for hensigten med forslaget, men er bekymrede for den øgede

kompleksitet og administration dette kan medføre.

Syddansk Universitet (SDU)

anvender fortrinsvis forsker- og ph.d.- ordningerne og

anvender beløbsordningen i mindre omfang i forbindelse med ansættelse af tek-

nisk administrativt personale fra udlandet. SDU anfører, at indførelse af en lande-

specifik beløbsordning umiddelbart vil smidiggøre reglerne i forhold til de perso-

ner, der kan omfattes heraf, men et yderligere spor på beløbsordningen kan med-

føre øget grad af kompleksitet og administration for universitetet.

Aarhus Universitet (AU)

anfører, at de rekrutterer de fleste af deres internationa-

le medarbejdere gennem forsker- og ph.d.- ordningerne. I enkelte tilfælde bruges

beløbsordningen dog, og selvom forslaget smidiggør beløbsgrænserne, så øger

forslaget også kompleksiteten i ordningen, hvilket vil føre til øget administration i

virksomhederne. AU anfører endvidere, at medarbejdere fra forskellige lande vil

skulle ansættes på forskellige vilkår, og medarbejdere fra et land vil kunne rekrut-

teres ét år, men ikke året efter, da hjemlandet ikke er på listen over de 30 lande

længere etc. AU værdsætter forsøget og intentionerne bag den landespecifikke

beløbsordningen, men en ekstra kategori gør området unødigt komplekst.

Danmarks Tekniske Universitet (DTU)

anfører, at de er en international arbejds-

plads med tæt på 100 nationaliteter. DTU anvender i høj grad forskerordningen,

når de rekrutterer forskere til videnskabelige stillinger fra udlandet. DTU rekrutte-

rer også teknisk administrative medarbejdere fra udlandet, der ansættes i specia-

liststillinger i støttefunktioner til forskerne, og disse medarbejdere vil i reglen skul-

Side

8/41

L 151b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

le søge om arbejdstilladelse efter beløbsordningen. DTU finder, at, forslaget om

ny landespecifik beløbsgrænse smidiggør reglerne, hvilket er positivt, men at det

samtidig øger kompleksiteten i form af to beløbsordninger, hvilket giver øget ad-

ministration for arbejdsgiverne.

Copenhagen Business School (CBS)

anfører, at de er en international arbejdsplads

og anvender i høj grad forskerordningen, når der rekrutteres forskere til de viden-

skabelige stillinger, og kun i meget begrænsede og sjældne tilfælde beløbsordnin-

gen. CBS ser positivt på forsøget på at smidiggøre reglerne ved at indføre en lan-

despecifik beløbsgrænse, dog ønsker CBS at understrege at i praksis, vil håndte-

ringen af to beløbsordninger for arbejdsgiver øge kompleksiteten, hvilket vil læg-

ge unødig mere administration over på den enkelte arbejdsgiver.

Akademikerne

ser ikke på nuværende tidspunkt grund til at ændre beløbsgræn-

sen. Hvis der er behov for velkvalificeret arbejdskraft, som hverken kan findes i

landet eller inden for EU, så må det være muligt at aflønne denne arbejdskraft

efter den nuværende beløbsgrænse uden at dette er konkurrencehæmmende.

Akademikerne

ser ikke nogen grund til at etablere en ny landespecifik beløbsord-

ning, og de finder også, at ordningens udformning er problematisk, da den kun

tager hensyn til summen af investeringen, hvilket betyder, at ordningen favorise-

rer større lande som f.eks. Kina og Indien, selvom handlen med disse lande er

begrænset i forhold til landenes samlede økonomi. Akademikerne anfører, at for-

slaget kan tolkes i den retning, at den reelle intention er at åbne op for adgang til

billig arbejdskraft fremfor at skabe mere fri bevægelighed for arbejdskraften.

Akademikerne anfører videre, at det samtidig fremgår af forslaget, at der her er

tale om adgang til kvalificeret arbejdskraft og ikke velkvalificeret arbejdskraft, som

det fremgår af indledningen til lovforslaget. Akademikerne kan derfor ikke bakke

op om en landespecifik beløbsordning, som den ser ud i dette forslag.

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH)

finder ikke, at der er behov for at lempe

på beløbsordningen, da der allerede er gode adgangsveje, og da forskning viser, at

udenlandsk arbejdskraft aflønnes væsentlig lavere end den danske, og at det i den

sammenhæng vil være formålstjenligt, hvis arbejdsgiverne ville begynde at afløn-

ne udenlandsk arbejdskraft på linje med den danske, da det må tænkes at kunne

tiltrække flere. FH mener desuden, at beløbsordningen i dag er på et niveau, der

svarer til gennemsnitslønnen for elektrikere og smede. FH vil gerne have uden-

landsk arbejdskraft til Danmark, men de skal ikke underbyde de danske kolleger.

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH)

henviser til, at det af lovforslagets al-

mindelige bemærkninger fremgår, at lønmodtagerne på beløbsordningen i gen-

nemsnit bidrager med 300.000 til samfundsøkonomien, og at dette tal i sagens

natur må bero på, at det inkluderer de højeste kvalifikationsniveauer (dvs. eksper-

ter og specialister), som beløbsordningen i sin tid blev forudsat at være rettet

imod, og at deres lønninger allerede i dag ligger væsentlig højere end den aktuelle

beløbsgrænses minimumsløn. FH påpeger, at et samfundsbidrag på 300.000 til

samfundsøkonomien oplagt ikke vil gælde for dem, der tjener mellem 350-

417.000 om året.

I de sa

e hæ g he viser FH til DA’s lø statistik, hvoraf føl-

Side

9/41

L 151b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

ger, at der er et stort antal stillingskategorier med en gennemsnitsløn mellem

330.000 til 417.000 om året, hvilket bl.a. er: arbejdere i fiskeindustri, receptioni-

ster, tjenere, lagerarbejdere, chauffører (i enhver form), bagere, renovationsar-

bejdere, fitnessinstruktører, kokke, omsorgsarbejdere inden for sundhed, frisører,

kundeservicemedarbejdere, postbude, sikkerhedsvagter, gartnere, glarmestre,

malere, mejerister og montører.

er entydigt imod at nedsætte beløbsgrænsen, da den foreslåede nedsættelse

vil konkurrenceudsætte store dele af LO-o

rådet og i særdeleshed 3F’er es ar-

bejdsmarked og føre til øget voldsomt pres på løn- og ansættelsesvilkår. 3F påpe-

ger, at alle, der i dag tjener 27.500 kroner inklusive pension og feriepenge

–

sva-

rende til en månedsløn omkring 22.000-23.000 kroner (gælder fra 2020 når ferie-

lovens bestemmelser om samtidighed træder i kraft)

–

i fremtiden vil risikere at

skulle konkurrere om deres job med mennesker fra eks. Kina, Thailand og Indien. I

den forbindelse viser 3Fs gennemgang af lønninger, at bl.a. følgende jobfunktio-

ner vil komme i spil, hvis beløbsgrænse nedsættes fra nuværende 418.000 kroner

til 330.000 kr.: Lagerarbejder, Buschauffør, Truckfører, Lastbilchauffør, Asfaltar-

bejder, Postbud, Kloakarbejder, Anlægsgartner, Tømrer, Murer.

mener, at regeringen, i stedet for at sænke beløbsgrænsen, burde fokusere på

fx at få de over 100.000 ledige danskere ud på arbejdsmarkedet, finde plads til de

over 10.000 lærlinge, der mangler en praktikplads, og på at sikre, at flere af de

knap 200.000 mennesker i Danmark, der gerne vil arbejde mere, rent faktisk kan

få flere timer.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig de generelle tilkendegivel-

ser om forslaget om en ny landespecifik beløbsordning.

4.2. Udvælgelsen af tredjelande

Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A)

anfører, at ordningen kun

vil få praktisk betydning i forhold til rekruttering fra 12 tredjelande, og at listen

burde udarbejdes, således at den omfatter et antal lande eksklusiv EU/EØS for at

få den største praktiske betydning.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at top 30 landene

består af både EU/EØS-lande og tredjelande. Landene repræsenterer langt den

overvejende del af de ind- og udadgående investeringer og dermed en gruppe

lande, hvor der aktuelt er gensidigt store økonomiske interesser. Top 30 landene

repræsenterer mere end 93 pct. af de samlede ind- og udgående investeringer i

2017. Da formålet er at sikre, at danske virksomheder kan rekruttere arbejdskraft

fra de lande, hvor der er store økonomiske interesser, vurderes målet således op-

nået med en afgrænsning til top 30 landene.

Danske Erhvervsakademier

anfører, at 18 ud af de 30 lande på positivlisten er

EU/EØS-lande, hvorfor lovændringen ikke synes at have nogen materiel betydning

for studerende herfra.

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan bekræfte, at forslaget om en ny lan-

despecifik beløbsordning ikke er relevant for EU/EØS-lande. Forslaget giver ud-

Side

10/41

L 151b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

lændinge, der er statsborgere i et tredjeland, der fremgår af listen over top 30

lande målt på summen af danske investeringer i udlandet og udenlandske investe-

ringer i Danmark, adgang til Danmark, hvis de er tilbudt et job med en løn på mi-

nimum 350.000 kr.

4.3. Forskelsbehandling i udvælgesen af tredjelande

Foreningen af Udlændingeretsadvokater (FAU)

er af den opfattelse, at forslaget

om indførelse af en ny landespecifik beløbsordning, hvor beløbsgrænsen nedsæt-

tes til 350.000 for udlændinge fra 12 udvalgte tredjelande, er i strid med grund-

læggende principper om, at der ikke må forskelsbehandles på grund af nationali-

tet. FAU anfører, at det afgørende for virksomhedernes rekrutteringsmuligheder

må være de enkelte medarbejders kvalifikationer, og ikke hvilke nationaliteter

vedkommende har. FAU anfører i forlængelse heraf, at det ikke er sagligt, at der

stilles forskellige krav for meddelelse af opholdstilladelse til udenlandske medar-

bejdere fra forskellige tredjelande, alene på baggrund af deres nationalitet. FAU

anfører endvidere, at forslaget om en landespecifik beløbsordning parallelt med

den gældende beløbsordning vil betyde, at en arbejdsgiver, der ansætter uden-

landske medarbejdere fra to forskellige tredjelande (fx fra Kina og Tyrkiet) med

samme kvalifikationer, vil komme til at betale løn med væsentlig lønforskel

–

ale-

ne på grund af medarbejderens nationalitet

–

og derfor vil komme i risiko for at

overtræde lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet.

SOS Racisme

anfører, at forslaget om at personer fra lande på top 30-listen kun

skal tjene 350.000 kr. om året, mens personer fra andre lande skal have en ansæt-

telse i job, hvor de skal tjene mindst 417.000 kr. om året, er diskriminerende,

uden at samhandel og investeringer i hjemlandet og fra hjemlandet i Danmark

egentlig lyder som en fornuftig forklaring, der kan forsvare dette. SOS Racisme

anfører videre, at diskriminationen ikke kun vedrører det at få et arbejde, men

også det at kunne få sin familie hertil uden at skulle opfylde hele den store sam-

ling af krav, der findes i reglerne om familiesammenføring. Det anføres videre, at

man kunne forestille sig at en internationalt orienteret virksomhed gerne ville

kunne rekruttere de bedste medarbejdere uanset nationalitet, - eller kunne have

behov for personer med kendskab til et land uden for top 30-listen for at øge

samhandlen med dette land. SOS Racisme anfører i den forbindelse, at de spansk-

talende lande i Sydamerika, de arabiske og de afrikanske lande helt er uden for

top 30-listen, og at det ville være enklere, hvis man valgte en beløbsgrænse der lå

mellem de to beløb og gjorde den ens for alle, og lod virksomhederne ansætte de

folk, de foretrak.

Retspolitisk Forening

anfører, at det helt nye med lovforslaget er, at det foreslås,

at elø sord i ge ku ka fi de a ve delse for ar ejdskraft/a søgere fra ”Top

30-la

de”, og at det er la de, so er valgt af regeri ge ale e ud fra su

e af

ind- og udgående investeringer mellem Danmark og de pågældende lande, og ikke

et ord om hensyntagen til fx gensidig handel eller andet økonomisk samkvem.

Retspolitisk Forening

a fører e dvidere, at liste foreko

er ”ekskludere de”

over for kvalificeret arbejdskraft/ansøgere fra andre lande

–

hvorfor bør fx. en

argentiner ikke lige så vel som en brasilianer kunne få arbejde/ophold her, eller

tilsvarende en sydafrikaner osv.

Side

11/41

L 151b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal henvise til lovforslagets afsnit 2.1,

hvoraf det bl.a. fremgår, at regeringen med forslaget om en ny landespecifik be-

løbsordning ønsker at sikre virksomhederne styrkede muligheder for rekruttering

af kvalificeret arbejdskraft, og at forslaget vil være med til at fremme investerin-

ger i Danmark og danske investeringer i udlandet. Såvel udenlandske investeringer

i Danmark som danske investeringer i udlandet har en positiv effekt på dansk øko-

nomi. Det skaber både arbejdspladser og gavner produktiviteten.

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at forslaget kan gen-

nemføres inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser.

Det vil i øvrigt

–

som det gælder for alle udlændinge, der søger opholdstilladelse

med henblik på beskæftigelse

–

være en grundlæggende betingelse for at få op-

holdstilladelse efter den foreslåede landespecifikke beløbsordning, at det tilbudte

job er på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår. En arbejdstager, der får opholdstil-

ladelse efter den foreslåede landespecifikke beløbsordning, vil få adgang til at få

medfølgende familie med til Danmark på samme vilkår som alle andre udlændinge

med opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse, herunder udlændinge med

opholdstilladelse efter positivlisten og den gældende beløbsordning.

Der lægges med lovforslaget ikke op til at afskaffe den nuværende beløbsordning.

Retspolitisk Forening

anfører, at positivlisten over jobkategorier bør være styren-

de og tillægges større vægt e d ”Top-30”.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at positivlisten, be-

løbsordningen og den forslåede landespecifikke beløbsordning er forskellige side-

løbende opholdsordninger, hvorefter en udlænding kan få opholds- og arbejdstil-

ladelse med henblik på beskæftigelse i Danmark, hvis betingelserne opfyldes.

4.4. Beregningsmetoden af kravet om minimumsløn på 350.000 kr.

Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A)

finder det uhensigtsmæs-

sigt, at kun løn, feriepenge og pensionsbidrag udbetalt i det enkelte år medregnes

i forhold til at opgøre, om betingelserne for lønnens størrelse er opfyldt. Det anfø-

res i den forbindelse, at hvis medarbejderen afholder ferie, bør denne periode

udgå af beregningen, og at reglen i praksis har den utilsigtede virkning, at arbejds-

giveren i tiltrædelsesåret skal udbetale en højere løn end beløbsordningen egent-

lig tilsiger.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at feriereglernes ind-

retning i dag har betydning for nogle tredjelandsborgeres mulighed for at opfylde

beløbsgrænsen i beløbsordningen. Betydningen afhænger af, hvornår på året den

enkelte ansættes, og hvad der aftales om afholdelse af ferie med arbejdsgiver,

herunder om virksomheden holder helt lukket med tvungen ferie. Det skyldes, at

de gældende ferieregler indebærer, at der kan konstrueres eksempler, hvorefter en

tredjelandsborger vil være tvunget til at afholde 5 ugers ferie uden løn, hvorfor

vedkommende skal have en årsløn, der gør vedkommende i stand til at opfylde

beløbsgrænsen med blot 47 ugers arbejde.

Side

12/41

L 151b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Der er imidlertid vedtaget nye regler om samtidighedsferie, som træder i kraft den

1. september 2020. Reglerne indebærer, at nye personer på arbejdsmarkedet kan

afholde betalt ferie allerede det første år af deres ansættelse. De nye regler vil

også få betydning for tredjelandsborgere, som har ophold efter beløbsordningen.

Generelt bliver det nemmere at opfylde beløbsgrænsen, idet alle tredjelandsborge-

re vil kunne holde ferie med løn det første arbejdsår i Danmark, hvorfor beløbs-

grænsen altid vil kunne opfyldes med en årsløn svarende til beløbsgrænsen, uan-

set om vedkommende afholder fem ugers ferie det første år eller ej.

5. Forslag om en moderniseret positivliste

5.1. Generelle bemærkninger til forslaget

Arbejdsgiverforeningen KA

støtter fuldt ud, at positivlisten moderniseres, og ser

mulighed for, at praksis kan gøres mindre rigid, idet beslægtede stillinger nu kan

komme på tale.

Foreningen af Udlændingeretsadvokater (FAU)

ser positivt på modernisering og

udvidelse af positivlisten.

Danske Regioner

vurderer, at de foreslåede ændringer vil understøtte området

ved at skabe øget fleksibilitet og stabilitet i rekrutteringsprocessen.

Landbrug & Fødevarer

fremhæver forslaget om en moderniseret positivliste, hvor

faglært arbejdskraft vil indgå og anfører, at faglærte er en bærende del af fødeva-

rebranchen, som oplever stor mangel på arbejdskraft, hvorfor virksomheder går

glip af ordre, som ville gavne dansk økonomi.

DA og Lederne

mener, at forslaget om, at de fagligt afgrænsede a-kasser eller et

enigt regionalt arbejdsmarkedsråd skal have mulighed for at tilføje faglærte stil-

lingsbetegnelser, er et skridt i den rigtige retning og påpeger i den forbindelse, at

det er svært at forstå, hvis der ikke er flertal for forslaget, da a-kasserne og fagbe-

vægelsen og kommunalbestyrelsernes repræsentanter i RAR har håndsret over

evt. ændringer af positivlisten.

Akademikerne

er ikke enige i forslaget om at udvide positivlisten til også at kunne

omfatte regional mangel, da udvidelsen kun vil vanskeliggøre realiseringen af et

sammenhængende nationalt arbejdsmarked, og da det ikke vil være hensigts-

mæssigt, at danske virksomheder støttes i at rekruttere international arbejdskraft

i en situation, hvor der er højtkvalificerede ledige i landets største byer. Akademi-

kerne frygter, at etableringen af en regional mangel på positivlisten vil skubbe de

ledige dimittender fra de store byer længere ned i rekrutteringskøen og dermed

medvirke til øget ungdomsledighed i landet. Akademikerne er også bekymrede for

tidsudvidelsen af positivlisten til to år, da situationen på det danske arbejdsmar-

ked kan ændre sig hurtigt og samtidig følger en cyklisk efterspørgsel. Akademiker-

ne er positive overfor forslaget om at udvide positivlisten med beslægtede stil-

lingsbetegnelser, dog må det ikke være sådan, at de beslægtede stillingsbetegnel-

ser omfatter grupper, hvor der er større national ledighed end den oprindelige

stillingsbetegnelse.

Side

13/41

L 151b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

er af den generelle opfattelse, at udfordringen med mangel på kvalificeret ar-

bejdskraft er stærkt overvurderet. 3F anfører i den forbindelse, at med over

100.000 ledige i Danmark, heraf ca. 10.000 alene i 3F, og 16 mio. ledige i hele EU

er det svært at se, at der pt. skulle være mangel på kvalificeret arbejdskraft. 3F

anfører videre, at de systematisk har undersøgt alle mediehistorier på deres om-

råder, hvor virksomheder har tilkendegivet, at de mangler medarbejdere, og med

en enkelt undtagelse har virksomhederne hverken slået stillingerne op, søgt hjælp

i 3F eller i Jobcenteret. 3F anfører videre, at det i en række tilfælde viser sig, at

virksomhederne slet ikke mangler folk. 3F ønsker et bud på en klar strategi for,

hvordan det sikres, at en øget import af udenlandsk arbejdskraft ikke fører til en

yderligere marginalisering af de ledige, som endnu ikke har fået glæde af opsvin-

get, og de mener også, at der mangler en vurdering af, hvilken indvirkning en øget

import af faglært arbejdskraft vil have på virksomhedernes villighed til at påtage

sig et uddannelsesansvar og uddanne lærlinge og/eller sikre uddannelsesløft af

ufaglærte til faglært niveau. 3F ønsker at påpege, at regeringens intension med

arbejdet oprindeligt var at fjerne administrativt bøvl, hvorimod forslaget er en

udvidelse af en eksisterende erhvervsordning, og at det samtidig er bemærkelses-

værdigt, at regeringen vil overføre kompetence over udlændingepolitikken fra

Centraladministrationen til de fagligt afgrænsede a-kasser.

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH)

er skeptisk over for det konkrete for-

slag, da det kan medføre social dumping. FH henviser også til, at der allerede er en

positivliste, som er baseret på en række mangelindikatorer, og at dette som ud-

gangspunkt sammen med de øvrige adgangsveje bør være dækkende. FFH anfører

videre, at de er uforstående over for, at alle stillingkategorier skal være på listen i

en periode på minimum 2 år, da arbejdsmarkedet hurtigt kan ændre sig, og at det

kan virke kontraproduktivt i forhold til at få relevante stillinger på listen. FH anfø-

rer endelig, at arbejdsmarkedsbalancen opdateres normalt hvert halve år, og den

nye rekrutteringssurvey endnu oftere, hvorfor kadencen bør fastsættes herefter.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig de generelle tilkendegivel-

ser om forslaget om en moderniseret positivliste.

5.2. Arbejdsmarkedsbalancen

DA og Lederne

finder, at faglærte stillinger bør kunne indgå på positivlisten, når

der er mangel på arbejdskraft ifølge Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings

arbejdsmarkedsbalance, da virksomheder i stigende grad har svært ved at finde

faglærte medarbejdere.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at den gældende

positivliste består af en række stillingsbetegnelser inden for forskellige erhvervs-

områder, hvor der nationalt er mangel på kvalificeret arbejdskraft. Den gældende

positivliste opgøres på baggrund af den såkaldte arbejdsmarkedsbalance, som

udarbejdes af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. For at en stillingsbe-

tegnelse kan indføres på den gældende positivlisten kræves et uddannelsesniveau

svarende til mindst bachelor eller professionsbachelor. Lovforslaget lægger ikke op

til en ændring af dette uddannelseskrav.

Side

14/41

L 151b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Lovforslaget lægger op til at udvide den gældende positivliste, så de regionale

arbejdsmarkedsråd ved enighed skal kunne indføre supplerende stillingsbetegnel-

ser uanset fagligt niveau på positivlisten, ligesom der lægges op til, at de fagligt

afgrænsede a-kasser efter en drøftelse med den eller de relevante arbejdsgiveror-

ganisationer skal kunne indføre supplerende stillingsbetegnelser på positivlisten

på alle uddannelsesniveauer inden for den enkelte a-kasses faglige område.

5.3. De regionale arbejdsmarkedsråd

Landbrug & Fødevarer

opfordrer regeringen til at genoverveje, hvorvidt der skal

være enighed i et regionalt arbejdsmarkedsråd for at kunne meddele opholds- og

arbejdstilladelse, da det giver vetoret til samtlige medlemmer af et regionalt ar-

bejdsmarkedsråd, hvilket ikke vurderes hensigtsmæssigt. Landbrug og Fødevarer

foreslår i stedet, at et simpelt flertal bør kunne træffe sådan en afgørelse.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at det af regeringens

udspil om styrket rekruttering af udenlandsk arbejdskraft fremgår, at regeringen

foreslår, at de regionale arbejdsmarkedsråd i enighed skal kunne indføre supple-

rende stillingsbetegnelser på positivlisten. Lovforslaget udmønter de dele af rege-

ringens udspil, der forudsætter ændring af udlændingeloven.

Aalborg Universitet (AAU)

anfører, at de ikke anvender positivlisten, men såfremt

dette skulle blive relevant, kan det undre om den internationale medarbejder

mister sin opholds- og arbejdstilladelse, hvis arbejdspladsen flytter til et nyt om-

råde hvor dennes stilling ikke er på en positivliste.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at en opholds- og

arbejdstilladelse efter den gældende positivliste stedfæstes til en virksomheds

CVR-nr. Sådan vil det også være fremadrettet. En opholdstilladelse efter positivli-

sten vil ikke blive inddraget, hvis virksomheden flytter til et nyt område.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal videre bemærke, at det af udlændin-

gelovens § 9 a, stk. 11, følger, at en opholds- og arbejdstilladelse efter positivlisten

kan forlænges, uanset at fagområdet på tidspunktet for afgørelsen om forlængel-

se ikke er omfattet af positivlisten, hvis udlændingen er i samme ansættelsesfor-

hold, som lå til grund for meddelelse af opholdstilladelsen.

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH)

er skeptiske over for forslaget. FH øn-

sker, at det tilføjes, at overenskomstbærende fagforeninger, der ikke er repræ-

senteret i RAR, skal høres, hvis det vedrører deres område. FH mener også, at RAR

bør høres i forhold til de stillinger, som allerede er på listen, om der reelt set er

arbejdskraftsmangel.

Akademikerne

finder desuden, at det bør tilføjes, at overenskomstbærende fagli-

ge organisationer, der ikke er repræsenteret i RAR, skal høres, hvis det vedrører

deres område. Akademikerne bemærker, at de har en plads i det regionale ar-

bejdsråd, hvorfor den pågældende faglige organisation typisk ikke vil være repræ-

senteret i rådet. Akademikerne mener også, at RAR bør høres i forhold til de stil-

linger, som allerede er på listen, om der reelt set er arbejdskraftsmangel.

Side

15/41

L 151b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at det af regeringens

udspil om styrket rekruttering af udenlandsk arbejdskraft fremgår, at regeringen

foreslår, at de regionale arbejdsmarkedsråd i enighed skal kunne indføre stillings-

betegnelser på positivlisten. Der foreslås med regeringens udspil ikke at ændre på

den gældende nationale positivliste. Lovforslaget udmønter de dele af regeringens

udspil, der forudsætter ændring af udlændingeloven.

5.4. De fagligt afgrænsede a-kasser

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH)

er skeptiske over for det konkrete for-

slag og finder ikke, at formuleringen

”stilli gs eteg elser e på alle udda elses-

niveauer inden for den enkelte a-kasses

faglige o råde” er klart afgræ set.

FH er i

tvivl om, hvorvidt en stillingsbetegnelse, der rammer et uddannelsesniveau inden

for det faglige område, men ikke det faglige område i sig selv, kan føres på listen

af a-kassen.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at forslaget indebæ-

rer, at de fagligt afgrænsede a-kasser, som har et tæt kendskab til en bestemt del

af arbejdsmarkedet, får mulighed for at supplere positivlisten med stillingsbeteg-

nelser på alle uddannelsesniveauer inden for den enkelte a-kasses faglige område.

Den pågældende a-kasse vil således få mulighed for at supplere positivlisten med

alle typer af stillingebetegnelser, som a-kassens medlemmer på baggrund af deres

uddannelsesretning er beskæftigede indenfor. Det er a-kassens faglige område,

der betinger retten til at supplere positivlisten og ikke uddannelsesniveauet.

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH)

mener også, at det bør være et krav, at

udlændingen kan dokumentere sin uddannelse på den pågældende stillingsbe-

tegnelse, og at vedkommende indhenter dansk autorisation, hvis der er tale om

lovregulerede erhverv. FH påpeger, at godkendelsen af uddannelsen bør gives ud

fra en international anerkendt uddannelsesmæssig klassifikation. Videre mener

FH, at stillinger, tilføjet af a-kasserne, bør tilføjes et regionalt område

–

ikke

landsdækkende, og uanset om der er tale om en beslægtet stillingskategori, skal

den pågældende DISCO-kode/arbejdsfunktion anvendes fx i lønfastsættelsen for

det pågældende job.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at det af lovforslaget

afsnit 2.2.2.1. fremgår, at regeringen med forslaget om en moderniseret positivli-

ste ønsker at udvide positivlisten, da den kritiseres for ikke i tilstrækkelig grad at

afspejle det aktuelle behov for arbejdskraft, og at den kun er målrettet fagområ-

der med mangel på højtkvalificeret arbejdskraft, selvom der også i stigende grad

er mangel på arbejdskraft på faglært niveau.

Det skal endvidere bemærkes, at en udlænding, der søger om opholds- og arbejds-

tilladelse efter positivlisten, også fremadrettet skal dokumentere at opfylde en

stillings uddannelseskrav, hvis det er muligt at fastsætte et sådant.

Det er i øvrigt en grundlæggende betingelse for at få opholdstilladelse efter posi-

tivlisten, at den udenlandske medarbejder er tilbudt et reelt job. Styrelsen for In-

ternational Rekruttering og Integration ser ved vurderingen af, om der er tale om

et reelt jobtilbud bl.a.

på, hvilken type job og virksomhed der er tale om, samt om

Side

16/41

L 151b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

den udenlandske medarbejder har sådanne kvalifikationer, at det er sandsynligt,

at vedkommende kan bestride det tilbudte job, herunder om udlændingen har

oplyst om eller dokumenteret relevant uddannelse eller tidligere beskæftigelse.

5.5. Beslægtede stillingsbetegnelser

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH)

anfører, at de er imod en automatisk

overførsel af beslægtede stillingsbetegnelser, da det er en stor udvidelse, som

inddrager en række stillingsbetegnelser, som vil medføre et langt mere diffust og

udflydende billede af jobs og uddannelser end ved brug af de allerede autorisere-

de DISCO-koder/arbejdsfunktioner, og da det vil være et brud med den nuværen-

de praksis med at bruge DISCO-koder/arbejdsfunktioner i sagsbehandlingen, da

det giver en ligetil og saglig adgang til at fastsætte lønniveauer. FH mener, at for-

slaget er mere gangbart, hvis det handler om, at de beslægtede stillingsbetegnel-

ser skal føre til en drøftelse i RAR, hvorved uddannelsestiltag for arbejdsstyrken

kan drøftes.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at beslægtede stil-

lingsbetegnelser defineres som stillingsbetegnelser, der tilhører det nærmeste

overordnede niveau i klassifikationen af den konkrete stilling. Beslægtede stillings-

betegnelser vil i alle tilfælde være inden for samme fagområde, som den stillings-

betegnelse, der er mangel på efter arbejdsmarkedsbalancen. De beslægtede stil-

lingsbetegnelser vil således forefindes i DISCO-klassifikationen på linje med den

oprindelige stillingsbetegnelse, hvor der er konstateret mangel, selvom der ikke

nødvendigvis er mangel på den beslægtede stillingsbetegnelse. Der er dermed ikke

tale om brud med nuværende praksis for så vidt angår brug af DISCO-

klassifikationen i sagsbehandlingen.

Der kan i øvrigt henvises til lovforslagets afsnit 2.2.2.1.

5.6. Sædvanlige danske løn- og arbejdsvilkår

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH)

ønsker, at det bliver præciseret i forsla-

get o ” oder isere de positivliste”, at stilli ger e esættes u der sædva lige

danske løn- og ansættelsesvilkår.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at det er en helt

grundlæggende betingelse for meddelelse af opholds- og arbejdstilladelse med

henblik på beskæftigelse, herunder efter positivlisten, at den tilbudte ansættelse

sker på sædvanlige løn og ansættelsesvilkår.

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan i den forbindelse henvise til lovforsla-

gets afsnit 2.2.2.1.

6. Forslag om en mere fleksibel fast track-ordning

6.1. Generelle bemærkninger til forslaget

Arbejdsgiverforeningen KA

er positiv over, at reglerne i fast track-ordningen lem-

pes, således at virksomheder med 5 fuldtidsansatte kan certificeres, hvilket vil få

stor værdi for små virksomheder.

Side

17/41

L 151b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Foreningen af Udlændingeretsadvokater (FAU)

ser positivt på en mere fleksibel

fast track-ordning.

Københavns Universitet (KU)

ser positivt på, at regeringen vil lempe de eksiste-

rende regler for at opnå og bibeholde certificeringsordningen. KU bruger certifice-

ringsordningen til alle rekrutteringer af international arbejdskraft uden for

EU/EØS, i det omfang det er muligt.

Syddansk Universitet (SDU)

er positivt indstillet i forhold til forslaget om en ord-

ning, hvor der er bedre muligheder for at blive virksomhedscertificeret til at be-

nytte fast track ordningen og til at bevare tilknytningen til ordningen under en

certificering.

Aarhus Universitet (AU)

mener, at de smidigere regler for korttidsophold på fast

track-ordningen er positivt, og påpeger, at de som universitet til korttidsrekrutte-

rede forskere kan bruge multi-entry korttidsvisum. AU opfordrer til, at den nye

mulighed på fast track ordningen bliver lige så enkel at tilgå dokumentations- og

administrationsmæssigt.

Aalborg Universitet (AAU)

oplyser, at de netop har indgivet ansøgning om fast

track certificering, hvilket ikke har været muligt de sidste 2 år under de nuværen-

de kriterier, grundet en bøde tildelt AAU i efteråret 2016. AAU er således positivt

indstillet over for de foreslåede ændringer, hvor risikoen for at miste certificering

mindskes og karensperioden afkortes.

Danmarks Tekniske Universitet (DTU)

anfører, at det er særdeles positivt med en

mere fleksibel og balanceret ordning.

DA og Lederne

mener, at det er fornuftigt at justere i kriterierne, da der har været

en række virksomheder, der har haft problemer med at blive og fastholde pladsen

som certificeret virksomhed, og at justeringerne vil være med til at sikre, at min-

dre forseelser ikke får konsekvenser for virksomhedernes plads som certificeret

virksomhed. DA og lederne finder det positivt, at det nuværende krav om 20 fuld-

tidsansatte for at blive certificeret sættes ned til 5 fuldtidsansatte. Det er positivt,

at regeringen foreslår at give mulighed for flere korttidsophold inden for en ram-

me på højst 90 dage inden for 1 år og påpeger i den forbindelse, at forslaget min-

der om et forslag om undtagelse fra krav om dansk bankkonto for beløbssporet,

såfremt den ansatte ikke tager ophold i Danmark i mere end 3 måneder over 1 år,

som Virksomhedsforum med bl.a. LO, KL og DA vedtog i oktober 2017.

Danske Universiteter

er meget positivt stemt over forslaget om en mere fleksibel

fast track-ordning og ønsker, at en sådan bliver så fleksibel som muligt.

Danske Rederier

mener, at det er positivt, at lovforslaget afspejler virksomheder-

nes oplevelse af den gældende fast track-ordning og ønsker om en mindre restrik-

tiv lovgivning, da det har stor værdi at have adgang til fast track-ordningen for at

drive effektiv virksomhed i Danmark i konkurrence med udenlandske virksomhe-

der. Danske Rederier mener ikke, at virksomheder bør fortabe adgangen til fast

track-ordningen på grund af mindre administrative fejl/overtrædelser, med min-

Side

18/41

L 151b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

dre der er tale om systematisk omgåelse eller betydelig vinding/besparelse. Det er

Danske Rederiers håb, at en revideret ordning kan genstarte adgangen til en mere

smidig og mindre restriktiv fast track-ordning. Det anføres videre, at fast-track

ordningen er attraktiv for virksomheder og for Danmark, og at ordningen muliggør

hurtig mobilisering af højt specialiseret udenlandsk arbejdskraft med et lønniveau

over de fastsatte beløbsgrænser. Det bemærkes, at det kan være afgørende for

virksomhederne at få de rette kompetencer med i virksomheden på et tidligt sta-

die for at kunne udnytte deres vækstpotentiale, og at højt specialiserede uden-

landske medarbejdere - fra egen organisation i udlandet eller nyansatte - kan ar-

bejde sammen med danske medarbejdere her i landet i kortere eller længere tid.

Det anføres i den forbindelse, at behovet ofte opstår behovet i forbindelse med

digitaliseringsprojekter, hvor en kort mobiliseringstid er afgørende for succes, og

hvor der er et meget begrænset udbud af kvalificerede ansøgere fra Danmark og

EU. Uden en fast track-ordning tager det yderligere 6-8 uger at få en ikke-EU

medarbejder i gang her i landet, da medarbejderen først må starte, når opholds-

og arbejdstilladelsen er færdigbehandlet af myndighederne, hvilket betyder, at

det vil være nemmere og hurtigere at samle projektgrupper i udlandet, hvis der

indgår medarbejdere, som ikke er EU-borgere. Det anføres i den forbindelse, at

Danmark dermed kan gå glip af erhvervsaktivitet, som ellers ville indeholde at-

traktive danske arbejdspladser. Det anføres endelig, at med færre projektgrupper

i Danmark vil landet også gå glip af en række administrative arbejdspladser i orga-

nisationen, hvor der normalt ikke er vanskeligheder ved at finde danske ansøgere.

Akademikerne

er positive overfor forslaget om at gøre regler for certificering for

virksomheder mere smidige. Akademikerne stiller sig også positivt overfor juste-

ringen af størrelsen af virksomheden, som kan søge via fast track-ordningen fra 20

til 5 fuldtidsansatte, men mener dog, at når regler gøres mere smidige, og sankti-

onerne for at overtræde dem gøres strengere, skal der også afsættes tilstrækkeli-

ge midler til at kontrollere, at kravene overholdes.

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH)

er skeptisk over for at ændre kravet fra

20 fuldtidsansatte til 5, da det ikke virker i overensstemmelse med ordningens

formål om, at stabile virksomheder med orden i forholdene kan få en fast track-

mulighed. FH anfører, at hvis kravet sænkes, er der risiko for, at mindre, nystarte-

de og ustabile virksomheder, som i ringere grad kan forventes at honorere ord-

ningens krav, vil anvende ordningen med medfølgende større risiko for omgåelse

og fejl. FH er enig i, at udelukkelse fra fast track-ordningen i nogle tilfælde kan

være en hård sanktion, men at er behov for at se på, hvorvidt sanktionerne for de

grovere overtrædelser er tilstrækkeligt skærpede til at give en præventiv effekt.

mener, det er unødvendigt at minimumskravet til virksomheder, der indgår i

fast track-ordningen sættes ned fra 20 til fem fuldtidsansatte.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig de generelle tilkendegivel-

ser til forslaget om en mere fleksibel fast track-ordning.

6.2. Virksomhedscertificering

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH)

anfører, at de ikke forstår undtagelsen

på side 20, afsnit 2, i lovforslaget, hvoraf det fremgår, at virksomheden undtages,

Side

19/41

L 151b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

hvis den ikke tidligere er straffet og godtgør, at der foreligger undskyldende om-

stændigheder. FH mener, at det er en stor undtagelse, og det er uklart, hvad dette

dækker over.

Københavns Universitet (KU)

foreslår, at det ikke skal være op til Styrelsen for

International Rekruttering og Integration at vurdere, om der foreligger undskyl-

dende omstændigheder, der kan retfærdiggøre, at en certificering ikke skal ind-

drages.

DTU

anfører, at det i forslaget beskrives, at det fortsat vil bero på en konkret vur-

dering, hvorvidt en certificering skal inddrages. DTU bemærker hertil, at en tidli-

gere idømt straf også kan bero på simpel uagtsomhed, hvorfor det forhold, at

virksomheden tidligere måtte være idømt straf for overtrædelse af udlændingelo-

ven, ikke bør være udslagsgivende, men indgå som et led i den samlede vurdering

af sagen.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at det med lovforsla-

get foreslås, at det fremadrettet skal være en betingelse for at blive virksomheds-

certificeret, at virksomheden ikke inden for det seneste år forud for certificeringen

er straffet mere end to gange efter udlændingeloven, eller at virksomheden er

ifaldet straf efter udlændingeloven i form af en bøde på 60.000 kr. eller strengere

straf, når virksomheden beskæftiger færre end 250 fuldtidsansatte, henholdsvis

100.000 kr. eller strengere straf, når virksomheden beskæftiger 250 fuldtidsansat-

te eller derover. Det er en lempelse af, hvad der gælder i dag. Det foreslås med

lovforslaget som noget nyt, at betingelsen ikke skal finde anvendelse, hvis virk-

somheden godtgør, at der foreligger undskyldelige omstændigheder, og virksom-

heden ikke tidligere er straffet for overtrædelse af udlændingeloven.

Det vil være Styrelsen for International Rekruttering og Integration, der foretager

en konkret og individuel vurdering af, om en virksomhed har godtgjort, at der fore-

ligger undskyldelige omstændigheder. I denne vurdering vil indgå de oplysninger,

som virksomheden indsender, herunder eventuel domsudskrift og dokumentation

for bødestørrelse. Har virksomheden godtgjort at være ifaldet straf på grund af

simpel uagtsomhed, og er virksomheden ikke tidligere straffet for overtrædelse af

udlændingeloven, vil virksomheden som det altovervejende udgangspunkt kunnet

blive certificeret. Dette gælder uanset bødens størrelse.

Det vil som i dag bero ligeledes bero på en konkret og individuel vurdering, om en

certificering skal inddrages som følge af, at betingelserne for certificeringen ikke

længere er opfyldt. I denne vurdering vil også indgå, om der foreligger undskylde-

lige omstændigheder. Det vil således f.eks. normalt ikke føre til inddragelse af en

certificering, hvis en virksomhed godtgør, at der foreligger undskyldelige omstæn-

digheder, f.eks. hvis virksomheden er ifaldet straf på grund af simpel uagtsomhed,

og ikke tidligere er idømt straf for overtrædelse af udlændingeloven.

Danske Rederier

opfordrer til, at lovgivningen giver mulighed for, at virksomhe-

der, hvis certificering pt. er inddraget, kan ansøge om at tilgå fast track-ordningen

igen ud fra de i forslaget ændrede vilkår om proportionalitet og/eller karantæne.

Side

20/41

L 151b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil oplyse, at bemærkningerne til

lovforslagets § 2, stk. 1, er blevet præciseret, så det nu direkte fremgår, at virk-

somheder, der er i karantæne, når loven træder i kraft, vil kunne ansøge om en ny

certificering efter de foreslåede nye lempeligere betingelser, når de opfylder disse.

6.3. Karensperiodens længde

Københavns Universitet (KU)

tilskynder til, at karantæneperioden helt fjernes.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at det af regeringens

udspil om styrket rekruttering af udenlandsk arbejdskraft fremgår, at regeringen

foreslår, at kravet om, at en virksomhed ikke inden for de seneste 2 år forud for

certificeringen må være straffet, ændres til, at virksomheden ikke inden for det

seneste år forud for certificeringen må være straffet. Lovforslaget udmønter de

dele af regeringens udspil, der forudsætter ændring af udlændingeloven.

6.4. Korttidsophold

Danmarks Tekniske Universitet (DTU)

anfører, at det er positivt med smidigere

regler for korttidsophold på fast track-ordningen, som DTU dog ikke har erfaring

med. DTU vurderer, at opgørelse og dokumentation for ophold kan give øget ad-

ministration for arbejdsgiverne, hvorfor det bør beskrives nærmere.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal bemærke, at Styrelsen for Internatio-

nal Rekruttering og Integration har oplyst, at perioderne for kortidsophold tager

udgangspunkt i de meddelte tilladelsesperioder. Der er dog tale om en konkret

vurdering. Hvis en udlænding har afbrudt sit ophold, kan dette dokumenteres ved

udrejsestempler i pas, flybilletter, boardingkort eller lignende, og det er således

den reelle arbejdsperiode, der tæller med i opgørelsen af de 90 dage. Styrelsen har

endvidere oplyst, at en udlænding automatisk får skrevet ind i tilladelsesbrevet,

hvor mange dage udlændingen har tilbage af et korttidsophold, såfremt der ikke

er søgt for en fuld 90 dages periode.

7. Forslag om afskaffelse af kravet om dansk bankkonto på beløbsordningen

7.1. Generelle bemærkninger til forslaget

Landbrug & Fødevarer

sætter stor pris på forslaget om at afskaffe kravet om en

dansk bankkonto, som for mange virksomheder er en unødvendig administrativ

barriere.

Danmark Tekniske Universitet (DTU)

anfører, at kravet om, at løn op til beløbs-

grænsen på beløbsordningen skal udbetales til en dansk lønkonto har givet store

praktiske problemer, hvorfor det er særdeles positivt, at kravet afskaffes. DTU

mener også, at det er særdeles positivt, at også fast track-ordningens beløbsspor

dermed reelt kan understøtte en smidig og hurtig jobstart, som tiltænkt.

Syddansk Universitet (SDU)

hilser forslaget velkomment og anfører, at de gene-

relt må konstatere, at det nu tager længere tid end tidligere for udenlandske

medarbejdere at få en bankkonto, at kravene til dokumentation er øget i den an-

ledning, og at der ofte skal betales betydelige gebyrer i forbindelse med åbning af

kontoen.

Side

21/41

L 151b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Aalborg Universitet (AAU)

er positivt stillet over for forslaget.

Copenhagen Business School (CBS)

ser meget positivt på forslaget om afskaffelse

af kravet om dansk bankkonto, da dette gennem tiden, har givet en række uhen-

sigtsmæssige praktiske problemer, der kunne være undgået.

Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA)

kan støtte, at det administrative krav

om, at lønnen skal udbetales til en dansk bankkonto fjernes.

Danske Rederier

bakker op om forslaget. Danske Rederier anfører, at kravet bør

kunne begrænses til nyansatte og/eller medarbejdere, der skal være i længere tid

i Danmark, f.eks. mere end 6 måneder. Danske Rederier anfører videre, at når

danske virksomheder bringer udenlandske medarbejdere midlertidigt til Danmark,

har de oftest fortsat bolig, familie og faste udgifter i hjemlandet, som dermed

fortsat er centrum for den ansattes økonomi, hvilket samtidig kan give konkrete

udfordringer i forhold til sociale ydelser, hvis løn ikke udbetales i hjemlandet.

Danske Rederier

påpeger, at afskaffelsen af kravet vil betyde, at fast track-

ordningens beløbsspor igen får den fleksibilitet, som den skulle give virksomhe-

derne og udenlandske medarbejdere.

DA og Lederne

anfører, at en afskaffelse af kravet er fornuftigt og vil betyde, at en

række virksomheder vil slippe for en unødvendig administrativ belastning. DA og

Lederne anfører videre, at kravet ikke gør nogen forskel på dansk beskatning af

løn og kun i mindre grad har betydning for kontrolmulighederne, jf. svar på

spørgsmål 725 fra udlændinge- og integrationsministeren til Folketingets Udlæn-

dinge- og integrationsudvalg (alm. del), 9. oktober 2018, hvorfor kravet virker som

en administrativ snubletråd, der har til hensigt at gøre brug af udenlandske med-

arbejdere besværlig for virksomheder.

Akademikerne

har kendskab til flere virksomheder, for hvilke ordningen giver

problemer, når en medarbejder skal tiltræde med kort varsel, men Akademikerne

har dog også oplevet situationer, hvor virksomheder søger at sammensætte med-

ar ejder es i dko st, så de opfylder elø sord i ge s ra

e på te

elig ”kre-

ative” og uhe sigts æssige

måder. Det forslås derfor at holde fast i kravet, men

er åbne overfor at give virksomhederne og bankerne en frist på tre måneder til at

oprette konto mm., hvormed en dansk bankkonto ikke behøves ved f.eks. kort-

tidsudstationering til Danmark, og ved ansættelse ud over tre måneder vil det give

virkso heder e tid til at ”få ti ge e på plads”.

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH)

er imod forslaget, da det vil fjerne mu-

ligheden for at kontrollere, om der leves op til beløbsordningens krav, og om pen-

gene udbetales til arbejdstageren selv. FH bemærker, at der ikke findes valide

data i eIndkomst, og efter egne oplysninger er arbejdsgiverindbetalt pension ikke

med. FH anfører videre, at en fjernelse af kravet vil muliggøre, at det ikke er den

enkelte udenlandske arbejdstager selv, som opnår ejerskab til den udbetalte løn.

Side

22/41

L 151b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

kan på ingen måde støtte en lempelse af kravet, men 3F går gerne i dialog om,

hvordan en dispensation om fravigelse af kravet til højtuddannede kan løses, men

dog under forudsætning af at dispensationen alene vedrører og kan dokumente-

res at gælde for højtuddannet arbejdskraft med jobfunktion inden for det højtud-

dannede arbejdsområde, og samtidig er det også en forudsætning, at fravigelsen

er maks. tre måneder inden for 12 måneder.

anfører videre, at man under forudsætning af at der vitterligt er tale om højt-

uddannede med højtkvalificeret jobfunktion, godt kan overveje at indføre en di-

spensation om dansk bankkonto under fast-track-ordningens beløbsspor, men, at

det skal være forbundet med annullering af certificering og bødestraf, hvis en

virksomhed, der er certificeret under ordningen, misbruger dispensationsmulig-

heden til at ansætte arbejdskraft, der ikke kan dokumenteres som højtkvalificeret.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig de generelle tilkendegivel-

ser om forslaget om afskaffelse af kravet om dansk bankkonto.

7.3. Problemer med udbetaling af løn til en dansk bankkonto ved udstationering

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH)

ønsker dokumentation for, at der er

problemer med udbetaling af løn til en dansk bankkonto ved udstationering, her-

under påstanden om at, såfremt der ikke opretholdes ansættelse og løn i hjem-

landet, kan det gå ud over pension og social sikring i hjemlandet.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal henvise til lovforslagets afsnit 2.4.2,

hvoraf det bl.a. fremgår, at kravet om, at løn op til beløbsordningens mindstebe-

løb skal udbetales til en dansk bankkonto har givet anledning til to hovedudfor-

dringer for virksomheder og udenlandske medarbejdere. Ministeriet kan i den for-

bindelse endvidere henvise til Styrelsen for International Rekruttering og Integrati-

ons erfaringsopsamling efter ændring af beløbsordningen den 1. juli 2017. Erfa-

ringsopsamlingen blev udarbejdet til brug for 5. møde i Disruptionrådet og giver et

billede af de udfordringer, som virksomheder i Danmark har peget på efter indfø-

relsen af kravet om dansk bankkonto, som trådte i kraft pr. 1. juli 2017.

7.3. Løsning i CPR-lovgivningen

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH)

mener, at alt tyder på, at hovedproble-

met består i, at det i relation til lovgivningen om CPR-registeret tager for lang tid

at få et CPR-nr. FH foreslår, at der arbejdes på at løse problemet med CPR-

nummeret først.

foreslår, at CPR-loven, for at smidiggøre processerne med oprettelse af dansk

bankkonto, ændres, så det er et opholdskrav på 2 uger

–

og ikke tre måneder

–

der udløser krav på et CPR-nr.

Akademikerne

anfører, at de er blevet oplyst om, at en del af udfordringen med

oprettelse af dansk bankkonto består i, at det tager for lang tid at få et CPR-nr.

Akademikerne foreslår derfor, at der arbejdes på at løse dette problem først.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal henvise til lovforslagets afsnit 2.4.,

hvoraf det fremgår, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration har

Side

23/41

L 151b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

fået tildelt adgang til at udstede administrative personnumre til brug for styrel-

sens sagsbehandling. Styrelsen tildeler f.eks. et administrativt personnummer i

for i delse ed udstedelse af e ”forelø ig ar ejdstilladelse”, so giver udlæ -

dinge på fast track-ordningen ret til at begynde at arbejde, inden der er meddelt

en opholds- og arbejdstilladelse. Når udlændingen påbegynder sit arbejde, har

vedkommende således allerede et administrativt personnummer, som kan anven-

des f.eks. ved kontakt til en bank om oprettelsen af en bankkonto. Det kan i øvrigt

bemærkes, at det efter hvidvaskloven ikke er en forudsætning for oprettelse af en

bankkonto, at vedkommende har et personnummer.

8. Forslag om forenkling af reglerne for forskere og ph.d.-studerende

8.1. Generelle bemærkninger til forslaget

Foreningen af Udlændingeretsadvokater (FAU)

ser positivt på forenkling af reg-

lerne for forskere og ph.d.-studerende.

SOS Racisme

anfører, at det er godt og tiltrængt, at nyuddannede kandidater eller

ph.d.er kan få �½ år i Danmark til at forsøge at finde et job efter endt uddannelse.

Danske Regioner

mener, at det foreslåede omkring smidigere og forenklet adgang

for højtuddannede udlændinge med en dansk kandidatgrad til at kunne finde ar-

bejde i Danmark vil medvirke til at fastholde denne gruppe.

Akademikerne

bakker op om forslaget om at gøre reglerne mere smidige for for-

skere og ph.d.-studerende, da det er essentielt, at Danmark forsat kan tiltrække

og fastholde internationale forskere og ph.d.- studerende. Akademikerne anfører,

at det skal være attraktivt og nemt for udenlandske forskere at blive i landet, og

det er positivt, at regeringen også ser på lempelser for deres familie. Akademiker-

ne anfører endvidere, at det giver god mening, at de udenlandske forskere ligestil-

les med andre grupper ift. jobskifte og selvforsørgelseskrav.

Aalborg Universitet (AAU)

ser positivt på, at ph.d. studerende vil kunne benytte

sig af jobskiftereglen, ligesom forslaget om, at medfølgende familie til forskere og

ph.d. studerende undtages for bortfaldsreglerne.

Danmarks Tekniske Universitet (DTU)

anfører, at det er positivt, at medfølgende

familie til forskere og ph.d. studerende (der er indskrevet på dansk universitet og

lønnet af universitet/virksomhed og ph.d.-studerende, der er indskrevet på dansk

universitet uden at være lønnet af universitet/virksomhed) undtages for bort-

faldsreglerne, da rekruttering af en international forsker ofte indbefatter en hel

familie, og at bortfaldsreglerne også vil gælde forskere og ph.d.-studerendes med-

følgende familier, hvilket vil give bedre muligheder for forskernes internationale

mobilitet.

Copenhagen Business School (CBS)

ser meget positivt på de foreslåede ændringer

i forhold til forskere og ph.d.-studerende, da det utvivlsomt vil skabe bedre mulig-

heder for fastholdelse af nyuddannede ph.d.er, internationale talenter og forske-

re. CBS anfører, at de i forhold til afskaffelse af bortfaldsreglerne for denne grup-

pe, ser positivt på, at man har tænkt familien ind i den enkelte ph.d. studerende

Side

24/41

L 151b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

og/eller forskers liv, og udvist forståelse for, at dette er en vigtig brik, der skal

falde på plads, når man som international ph.d. studerende og/eller forsker væl-

ger at rejse til udlandet sammenholdt med, at det vil øge den enkelte ph.d. stude-

rendes og/eller forskers mobilitet, hvilket vil gøre det lettere at tiltrække denne

gruppe til CBS.

Syddansk Universitet (SDU)

anfører, at det er positivt, at ph.d.-studerende vil

kunne benytte sig af jobskiftereglen, og at medfølgende familiemedlemmer til de

pågældende grupper undtages fra bortfaldsreglerne.

Tandlæge Foreningen

bifalder en forenkling af reglerne.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig de generelle tilkendegivel-

ser om forslaget om forenkling af reglerne for forskere og ph.d.-studerende.

8.2. Tildeling af jobsøgningsophold

Aalborg Universitet (AAU)

ser særdeles positivt på, at forskere, som ikke er på

fast-track ordningen, også får adgang til at ansøge om jobsøgningsophold, da det

vil give bedre muligheder for fastholdelse af internationale talenter. AAU opfor-

drer til, at jobsøgningsopholdet tildeles automatisk som led i behandlingen af

ansøgningen om opholds- og arbejdstilladelse, eller at det fremgår klart og tyde-

ligt af tilladelsen, hvordan forskeren skal søge og opnå 6 måneders jobsøgnings-

ophold.

Danmarks Tekniske Universitet (DTU)

finder det positivt, at også forskersporet vil

kunne søge om jobsøgningsophold, da det er et efterspurgt vilkår. DTU opfordrer

til, at jobsøgningsopholdet tildeles automatisk som led i behandlingen af ansøg-

ning om arbejds- og opholdstilladelsen, subsidiært at det fremgår klart og tydeligt

af tilladelsen, hvordan forskeren skal søge og opnå 6 måneders jobsøgningsop-

hold.

Syddansk Universitet (SDU)

er meget positiv over for forslaget. SDU opfordrer til,

at jobsøgningsopholdet tildeles i forbindelse med udstedelsen af opholds- og ar-

bejdstilladelsen, eller at det tydeligt fremgår af tilladelsen, hvordan udlændingen

kan ansøge om jobsøgningsophold, herunder hvilke frister og øvrige betingelser,

der skal iagttages.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at en udlænding, som

søger opholdstilladelse på baggrund af et tidsbegrænset ansættelsesforhold efter

bl.a. positivlisten eller beløbsordningen, automatisk samtidig med opholds- og

arbejdstilladelsen gives et 6 måneders jobsøgningsophold. Jobsøgningsopholdet

udløber 6 måneder efter den tidsbegrænsede ansættelseskontrakt.

En udlænding, som søger om opholdstilladelse på baggrund af et tidsubegrænset

ansættelsesforhold efter bl.a.. positivlisten eller beløbsordningen, og som bliver

uforskyldt ledig kan indgive ansøgning om 6 måneders jobsøgningsophold. Ud-

lændingen skal dog senest umiddelbart efter, at ansættelsesforholdet er ophørt

indgive ansøgning om jobsøgningsopholdet. Udlændingen bliver vejledt om denne

mulighed, når vedkommende modtager sin opholds- og arbejdstilladelse.

Side

25/41

L 151b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Der ændres ikke med lovforslaget herpå.

8.3. Jobskiftereglen for ph.d.-studerende

Danmarks Tekniske Universitet (DTU)

mener, at det er positivt, at ph.d. stude-

rende vil kunne benytte sig af jobskiftereglen. DTU opfordrer til, at det tydeligøres

at det gælder både ph.d.-studerende, der er indskrevet på dansk universitet og

lønnet af universitet/virksomhed og ph.d.-studerende, der er indskrevet på dansk

universitet uden at være lønnet af universitet/virksomhed.

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan hertil oplyse, at lovforslaget er blevet

præciseret i overensstemmelse med

DTU’s

bemærkning.

9. Forslag om smidigere regler for etableringsophold for nyuddannede udlæn-

dinge

9.1. Generelle bemærkninger til forslaget

Danske Erhvervsakademier

hilser de ændrede muligheder for at give arbejdstilla-

delse under uddannelse velkommen, da det i princippet vil give mulighed for at

tiltrække og fastholde flere studerende.

Aarhus Universitet (AU)

anfører, at etableringskortet har haft en række indbyg-

gede udfordringer, der ikke har gjort det så attraktivt som håbet, men at de fore-

slåede ændringer vil gøre ordningen mere brugbar, ikke mindst set i lyset af den

høje beløbsgrænse på beløbsordningen. AU anfører videre, at den foreslåede

ordning for etableringsophold teoretisk set vil gøre det muligt at fastholde udlæn-

dinge med en dansk kandidat- eller ph.d.-grad, indtil de vil kunne overgå til andre

ordninger og fortsat bidrage til det danske samfund, men at kravet om selvforsør-

gelse og de seneste ændringer af dagpengereglerne gør, at etableringsordningen,

efter AU’s vurderi g, heller ikke i fre tide vil live e yttet i det o fa g, so

det potentielt set kunne.

Akademikerne

er positive overfor forslaget om at gøre det muligt at arbejde i

landet, mens ansøgning om etableringskortet behandles. Akademikerne mener

dog, at der skal mere til for at styrke fastholdelsen af internationale studerende.

Danmarks Tekniske Universitet (DTU)

anfører, at det er særdeles positivt, at re-

geringen ønsker at forbedre universiteternes rammevilkår for rekruttering og

fastholdelse af højtuddannede udlændinge. De foreslåede ændringer vil gøre ord-

ningen mere brugbar og smidiggøre overgang fra studietilladelse til etablerings-

kort og fra etableringskort til ansættelse for højtuddannede udlændinge.

Copenhagen Business School (CBS)

byder forslaget velkomment, og ser positivt

på at regeringens forslag, der muliggør en smidigere overgang fra studietilladelse

til etableringskort, og fra etableringskort til reel ansættelse ønsker. CBS anfører i

den forbindelse, at det vil gøre det nemmere for universiteterne, at fastholde

nyuddannede udlændinge med en dansk kandidat eller ph.d. grad.

Side

26/41

L 151b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Syddansk Universitet (SDU)

er positiv over for forslaget, der fx vil give universite-

tet bedre og mere fleksible muligheder for at ansætte personer med et etable-

ringskort.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig de generelle tilkendegivel-

ser om forslaget om smidigere regler for etableringsophold for nyuddannede ud-

lændinge.

9.2. Afslag på ansøgning om etableringsophold

Danske Universiteter

anfører, at forslaget vil gøre ordningen mere brugbar, og

gøre det lettere for universiteterne at fastholde udlændinge med en dansk kandi-

dat- eller ph.d.-grad, men at der dog er bekymring for, hvilke konsekvenser det vil

få, hvis en ansøger bliver afvist, efter at denne har påbegyndt sit arbejde.

Aalborg Universitet (AAU)

hilser forslaget velkomment. AAU kan dog være be-

kymret for, hvilke konsekvenser det ville få, hvis en ansøgning bliver afvist, efter

at den udenlandske medarbejder er påbegyndt sit arbejde.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at lovforslaget inde-

holder et forslag om at forbedre myndighedernes hjælp til arbejdsgiverne, så de

ikke uforvarende overtræder udlændingeloven ved beskæftigelse af udenlandsk

arbejdskraft. Det foreslås således med lovforslaget, at den eksisterende oriente-

ring af arbejdsgivere udvides således, at bl.a. Styrelsen for International Rekrutte-

ring og Integration i alle tilfælde, hvor en udlænding er meddelt afslag på opholds-

tilladelse, eller udlændingens opholdstilladelse, opholds- og arbejdstilladelse eller

opholdskort er nægtet forlænget, er konstateret bortfaldet eller er inddraget, skal

orientere den arbejdsgiver eller de arbejdsgivere, som udlændingen har arbejdet

for inden for de seneste 3 måneder herom.

Dette vil også omfatte sager, hvor der bliver meddelt afslag på etableringsophold.

Der henvises til lovforslagets afsnit 2.11.

10. Forslag om en mere enkel ordning om autorisationsophold for læger og

tandlæger og indførelse af en ordning for opholdstilladelse til autorisationsop-

hold for sygeplejersker

10.1. Generelle bemærkninger

Danske Regioner

vurderer, at forslagene vil være hensigtsmæssigt som led i re-

kruttering af udenlandsk personale.

SOS Racisme

mener, at det er ok, at læger, tandlæger og sygeplejersker kan få

opholdstilladelse til et autorisationsophold og få deres familie hertil i perioden,

forudsat selvforsørgelse.

Akademikerne

er positive overfor forslaget.

Aalborg Universitet (AAU)

samarbejder med læger og hospitaler i regionen og

hilser derfor en forenkling på området velkomment.

Side

27/41

L 151b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Danmarks Tekniske Universitet (DTU)

anfører, at de samarbejder med læger og

hospitaler i regionerne og en forenkling af mulighederne for disse samarbejds-

partnere vil smidigøre dette samarbejde.

Syddansk Universitet (SDU)

hilser forslaget velkommen.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig de generelle tilkendegivel-

ser om forslaget om en mere enkel ordning om autorisationsophold for læger og

tandlæger og indførelse af en ordning for opholdstilladelse til autorisationsophold

for sygeplejersker.

10.2. Evalueringsansættelse

Tandlæge Foreningen

finder, at det vil være hensigtsmæssigt, hvis en evalue-

ringsansættelse ikke er personafhængig ift. ledelsen på ansættelsesstedet, fx hvis

der sker virksomhedsoverdragelse eller udskiftning af overtandlæge i kommunal

tandpleje, hvilket ligeledes hænger sammen med, at arbejdstilladelsen gives til

den konkrete arbejdsgiver og derfor ikke bør være personafhængig af, hvem der

er ansat i perioden for evalueringsansættelsen.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at SIRI kan meddele

arbejdstilladelse til en udenlandsk tandlæge, der har opholdstilladelse i Danmark

med henblik på at opnå dansk autorisation som tandlæge. Arbejdstilladelsen

meddeles på baggrund af et konkret arbejdsforhold og stedfæstes til den arbejds-

giver, der fremgår af ansøgningen og kontrakten f.eks. for evalueringsansættel-

sen, hvis det er en sådan der søges arbejdstilladelse til. Arbejdsgiver er den cvr-

registrerede virksomhed og er dermed ikke personafhængig.

10.3. Større optag af tandlægestuderende

Ansattes Tandlægers Organisation (ATO)

påpeger, at indtil Danmark igen kan

være selvforsynende med dansk uddannede tandlæger, er der behov for at få

udenlandsk uddannede tandlæger til Danmark, og at det i den forbindelse bør

overvejes at gennemføre mindst 2 årlige fagprøvninger for at sikre et flow i god-

kendelserne til evalueringsansættelse af de udenlandske tandlæger, da der i dag

kun gennemføres en afprøvning årligt.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at Styrelsen for Pati-

entsikkerhed har oplyst, at der ingen begrænsninger er på antallet, der kan delta-

ge i den skriftlige odontologisk fagprøve, og at der ingen venteliste er hertil. Antal-

let af deltagere på kurset har siden 2016 været omkring 20 om året. Af ressour-

cemæssige grunde har styrelsen valgt kun at tilbyde kurset én gang årligt.

11. Forslag om mere fleksible regler for arbejdstid

11.1. Generelle bemærkninger til forslaget

Akademikerne

bakker op om forslaget, hvis beløbsgrænsen forbliver på det nu-

værende 2018 niveau.

Side

28/41

L 151b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Danske Regioner

anfører, at i forhold til det anførte om beskæftigelseskravet på

30 timer forudsættes det, at det ikke i sig selv vil vanskeliggøre fremtidig ansæt-

telse af forskere.

SOS Racisme

anfører, at det er godt, at der også kan gives opholds- og arbejdstil-

ladelse til personer, der ansættes i jobs på ned til 30 timer om ugen.

Aalborg Universitet (AAU)

er positivt stemt over for forslaget, om et lavere mini-

mumskrav på 30 ugentlige timer i stedet for 37 for ansatte på beløbsordningen.

kan på ikke støtte en sænkelse af kravet til minimum 30 timers ugentlig ar-

bejdstid for følgende erhvervsordninger: positivlisten, trainees, ordningen om

særlige individuelle kvalifikationer, ansatte på boreskibe m.fl. og foderme-

ster/driftsleder, da det dels kan være indgriben i overenskomsters aftaler om den

ugentlige arbejdstid, og dels vil åbne en ladeport for at arbejdstimer der ligger ud

over de 30 timer aflønnes sort. 3F mener, at det er besynderligt at hente arbejds-

kraft fra den anden ende af verden, hvis behovet ikke er en fuldtidsbeskæftiget.

3F anfører, at en sænkelse af den ugentlige arbejdstid til 30 timer for udlændinge

på beløbsordningen under ingen omstændigheder må betyde en lavere udbeta-

ling end den fastsatte beløbsgrænse. 3F har ingen bemærkninger til forslaget for

hhv. forskere og nyuddannede kandidater eller ph.d.-uddannede.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig de generelle tilkendegivel-

ser om forslaget om mere fleksible regler for arbejdstid.

11.1. Ved behandling af ansøgning om opholds- og arbejdstilladelsen samtidig

tage stilling til, om udlændingen vil kunne gå ned i tid

Danmarks Tekniske Universitet (DTU)

mener, at det er særdeles positivt, at der

foreslås en fleksibel arbejdstid. Det kan overvejes, om SIRI allerede i forbindelse

med behandlingen af arbejds- og opholdstilladelsen kan tage stilling til, om perso-

nen ville kunne gå ned i tid til minimum 30 timer ugentligt fremfor, at personen

der ønsker at gå ned i tid skal ansøge om en ny tilladelse, før det kan effektures.

Det ville smidigøre mulighederne for den udenlandske arbejdstager.

Copenhagen Business School (CBS)

bemærker, at det kunne overvejes, om der

ved indgivelse af ansøgning om arbejds- og opholdstilladelse på en 37 timers an-

sættelse, allerede i den proces kan tages stilling til, om vedkommende ville kunne

gå ned på minimum 30 timer ugentligt således, at der ikke skal indgives ny ansøg-

ning, såfremt det eneste, der er ændret i selve ansættelsen er timetallet. CBS an-

fører i den forbindelse, at dette ville lette det administrative arbejde, der er i for-

bindelse med en sådan proces betydeligt.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at Styrelsen for Inter-

national Rekruttering og Integration konkret skal tage stilling til, om den tilbudte

ansættelse på nedsat tid er i overensstemmelse med kravet om sædvanlige løn og

ansættelsesvilkår, hvorfor der skal indgives en ny ansøgning.

12. Forslag om et lavere og ensrettet selvforsørgelseskrav

Side

29/41

L 151b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

12.1. Generelle bemærkninger til forslaget

Danske Universiteter

mener, at forslaget er meget positivt, da det vil gøre det

nemmere for både ansøger og arbejdsgiver at navigere mellem de forskellige ord-

ninger.

Danmarks Tekniske Universitet (DTU)

mener, at det er positivt med lavere og

ensrettede forsørgelseskrav, da en ensretning alt andet lige vil gøre det nemmere

for ansøgere og arbejdsgivere at navigere mellem de forskellige ordninger.

Copenhagen Business School (CBS)

ser positivt på et lavere og mere ensrettet

forsørgelseskrav, da det gør det nemmere for både ansøgeren og arbejdsgiveren

at navigere i.

Syddansk Universitet (SDU)

er enig i, at det er en god ide at forenkle dette, så

reglerne bliver nemmere for arbejdsgiver og ansøgere at håndtere.

Aarhus Universitet (AU)

medgiver, at der er et behov for en forenkling, men fore-

slår, at det ikke o tales so krav o ”selvforsørgelse”,

da satsen i mange tilfælde

ikke afspejler de faktiske omkostninger ved at bo i Danmark.

Aalborg Universitet (AAU)

hilser en ensretning af forsørgelseskravene velkom-

ment, hvilket vil gøre det lettere for både ansøger og arbejdsgiver at overskue

kravene på tværs af de forskellige ordninger.

Danske Erhvervsakademier

hilser reguleringen af indtægtsgrænserne velkom-

men, da det i princippet vil give mulighed for at tiltrække og fastholde flere stude-

rende.

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH)

er positiv over for at ensrette beløbet,

men skeptisk ved, at der klart reguleres nedad og anfører i den forbindelse, at hvis

målet blot er at forenkle, forekommer det mere hensigtsmæssigt at finde en mel-

lemvej.

Akademikerne

bakker op om forslaget.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig de generelle tilkendegivel-

ser om forslaget om et lavere og ensrettet selvforsørgelseskrav.

13. Forslag om justering af reglerne om indgivelse af ansøgning om opholdstilla-

delse på erhvervs- og studieområdet m.v.

13.1. Generelle bemærkninger

Akademikerne

bakker op om forslaget.

Aalborg Universitet (AAU)

er positive over for forslaget.

Danmarks Tekniske Universitet (DTU)

anfører, at det er positivt, at der efter en

konkret vurdering kan tages hensyn til undskyldelige fejl, og hvis afvisning af an-

søgning vil få uforholdsmæssige konsekvenser for ansøger eller dennes familie.

Side

30/41

L 151b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Copenhagen Business School (CBS)

ser positivt på, at der indføres mulighed for at

Styrelsen for International Rekruttering og Integration i de sager, hvor en interna-

tional arbejdstager umiddelbart ikke har en lovlig arbejds- og opholdstilladelse, i

hver enkelt sag, konkret og individuelt vurderer, om der foreligger undskyldelige

omstændigheder herfor, da det på denne måde sikres, at en udlænding ikke straks

skal forlade landet, udelukkende på baggrund af en formalistisk praksis.

Syddansk Universitet (SDU)

finder det positivt, at der kan foretages en konkret og

individuel vurdering af, hvorvidt der foreligger undskyldelige omstændigheder, og

om afvisning af en for sent indgivet ansøgning vil få uforholdsmæssige konsekven-

ser for ansøger eller pågældendes familie.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig de generelle tilkendegivel-

ser om forslaget om en justering af reglerne om indgivelse af ansøgning om op-

holdstilladelse på erhvervs- og studieområdet mv.

14. Forslag om hjælp til arbejdsgivere, så de ikke uforvarende ansætter ulovlig

arbejdskraft

14.1. Generelle bemærkninger

Aalborg Universitet (AAU)

ser meget positivt på forslaget.

Syddansk Universitet (SDU)

er meget positiv over for forslaget, der vil hjælpe

arbejdsgiver i de situationer, hvor arbejdsgiver ikke er bekendt med, at en udlæn-

dings opholds- og arbejdstilladelse er inddraget eller der er givet afslag.

Akademikerne

bakker op om forslaget.

DA og Lederne

mener, at forslaget er et godt skridt i retning af at forhindre, at

virksomheder uforvarende har illegale medarbejdere ansat.

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH)

kan støtte dette i en overgangsperiode,

mens de afventer en egentlig samkøring af registre, så skattekort slet ikke kan

udstedes, hvis der ikke foreligger gyldig arbejdstilladelse.

anfører, at de omtalte myndigheders videregivelse af oplysninger uden sam-

tykke til arbejdsgivere ifm. afslag på opholdstilladelse til en udlænding ligeledes

bør tilgå SKAT, således at der ikke

–

som i dag

–

kan udskrives skattekort til ud-

lændinge der ikke har lovligt ophold i Danmark.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig de generelle tilkendegivel-

ser om forslaget om hjælp til arbejdsgivere, så de ikke uforvarende ansætter ulov-

lig arbejdskraft.

14.2. Hjælp til arbejdsgivere

DA og Lederne

ønsker, at ministeriet be- eller afkræfter, om arbejdsgiveren i en

række oplistede tilfælde orienteres.

Side

31/41

L 151b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal først og fremmest understrege, at det

ved ansættelse af udenlandske statsborgere er arbejdsgiverenes ansvar at sikre, at

udlændingen har ret til at arbejde. Samtidig ønsker regeringen at forbedre myn-

dighedernes hjælp til arbejdsgivere, så de ikke uforvarende overtræder udlændin-

geloven ved beskæftigelse af udenlandsk arbejdskraft. Den foreslåedes ordning

omfatter derfor tilfælde, hvor arbejdsgiveren ikke har kendskab til ophøret af ud-

lændingens opholdsgrundlag, medmindre udlændingen selv orienterer arbejdsgi-

veren herom. Det drejer sig om situationer, hvor udlændingen er meddelt afslag

på opholdstilladelse, men udlændingen har haft ret til at påbegynde et ansættel-

sesforhold, eller udlændingens opholdstilladelse, opholds- og arbejdstilladelse eller

opholdskort er nægtet forlænget, er konstateret bortfaldet eller er inddraget. For-

slaget omfatter også studerende og medfølgende ægtefæller.

14.3. Forskydning i tid mellem inddragelse og orientering af arbejdsgiveren

Danmark Tekniske Universitet (DTU)

anfører, at vejledning af arbejdsgivere vil

skærpe viden om rammer og muligheder til gavn for arbejdsgivere, Styrelsen for

International Rekruttering og Integration (SIRI) og andre myndigheder. DTU har

tidligere efterlyst orientering fra SIRI i tilfælde af afslag/inddragelse af udlændin-

ges opholds- og arbejdstilladelse, hvorfor det er særdeles positivt, at SIRI får pligt

til af egen drift at orientere arbejdsgiver om inddragelse. DTU kan i den forbindel-

se pege på, at der kan være en tidsmæssig forskydning mellem inddragelse og

orientering af arbejdsgiver, hvorfor DTU opfordrer til, at det ikke belastes arbejds-

giver, såfremt arbejdsgiver har reageret hurtigst muligt på orienteringen fra SIRI.

DTU anfører endvidere, at de i den forbindelse efterlyser en koordineret indsats

fra myndighedernes side i de situationer, hvor udlændingens opholds, opholds- og

arbejdstilladelse og opholdskort inddrages som følge af eksempelvis en flytning af

folkeregisteradresse, således personen bliver mindet om, at en konkret handling

vil få en konsekvens for lovligt ophold/arbejde i Danmark.

Copenhagen Business School (CBS)

anser en udvidelse i arbejdsgiverens adgang til

at få oplysninger i forhold til eventulle afslag på ansøgning om arbejds- og op-

holdstilladelse til internationale arbejdstagere, kun kan være til stor nytte for den

enkelte arbejdsgiver. CBS anfører i den forbindelse, at det faktum at Styrelsen for

International Rekruttering og Integration med det nye forslag vil have pligt til at

orientere den enkelte arbejdsgiver om afslaget samt begrundelsen, spare den

enkelte arbejdsgiver for en række administrative ressourcer, da denne ikke længe-

re af egen drift skal opsøge disse oplysninger. CBS understreger, at der rent tids-

mæssigt kan være en forskydning mellem selve inddragelsen og orienteringen af

arbejdsgiver, hvorfor CBS opfordrer til, at denne forskydning ikke lægges arbejds-

giver til last så længe den pågældende arbejdsgiver reagerer straks fra det tids-

punkt denne orienteres af Styrelsen for International Rekruttering og Integration.

foreslår at udvide formuleringen fra forårets lovforslag om bibeskæftigelse for

forskere om, at SIRI proaktivt vejleder, før der politianmeldes, så dette er en ho-

vedregel i forhold til international rekruttering.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at en arbejdsgiver for

at ifalde straf skal have handlet uagtsomt. En arbejdsgiver, der ikke har handlet

uagtsomt, ifalder ikke straf, uanset, at den ansatte har arbejdet ulovligt. Det skal

Side

32/41

L 151b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

understreges, at arbejdsgivere alene vil blive orienteret om, at udlændingen ikke

længere har ret til at arbejde og ikke om baggrunden herfor.

I forhold til spørgsmålet om politianmeldelse, skal Udlændinge- og Integrations-

ministeriet bemærke, at Folketinget den 1. juni 2018 vedtog lovforslag nr. L 141 af

7. februar 2018 om smidigere regler for bibeskæftigelse. Det fremgår af lovforsla-

gets afsnit 3.1.2.4, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration gene-

relt indfører en ny tilgang, således at styrelsen fremadrettet i størst muligt omfang

vejleder i stedet for at politianmelde ved mindre førstegangsforseelser. Det er

forudsat, at den nye tilgang til politianmeldelse gælder generelt, dvs. inden for

erhvervsområdet som helhed og både i relation til hoved- og bibeskæftigelse. Det

er e dvidere forudsat, at SIRI’s ye tilga g til politia eldelse åde o fatter de

udenlandske arbejdstager og dennes arbejdsgiver.

15. Forslag om grov uagtsomhed som skærpende omstændighed og skærpet

bødeniveau ved forsætlig bistand ved ulovligt ophold eller arbejde

15.1. Generelle bemærkninger

Akademikerne

bakker op om forslaget.

Danske Universiteter

påpeger, at universiteterne generelt har et ønske om at

efterleve reglerne i udlændingeloven, men grundet kompleksiteten i denne kan

det være svært at undgå fejl i større organisationer, f.eks. universiteterne, som til

stadighed får flere internationale medarbejdere og gæsteansatte. Danske Univer-

siteter bemærker, at myndighederne via øget registersamkørsel har mulighed for

at opdage forhold, som arbejdsgiverne kan have svært ved. Danske Universiteter

foreslår derfor, at der tages højde for ovenstående i forbindelse med forslagene

om grov uagtsomhed som skærpende omstændighed og skærpet bødeniveau.

Aalborg Universitet (AAU)

ønsker og bestræber sig på at efterleve reglerne og

undgå at ansætte ulovlig arbejdskraft, men peger samtidig på, at udlændingelo-

ven er sammensat af mange forskellige ordninger med forskellige vilkår, som ofte

undergår ændringer, og at den store kompleksitet medfører, at det kan være ud-

fordrende helt at undgå fejl i en større organisation som AAU. AAU anfører, at

myndighederne med en øget registersamkørsel har mulighed for at opdage for-

hold, som AAU som arbejdsgiver kan have vanskeligt ved at opdage, hvorfor AAU

opfordrer til, at dette indgår som led i overvejelserne om en skærpet indsats.

Aarhus Universitet (AU)

anfører, at mange ændringer af en kompleks lovgivning

gør det svært at gardere sig mod lokale fejl i store organisationer med stadig flere

internationale medarbejdere og gæster. AU anfører endvidere, at myndighederne

med øget registersamkørsel i kontrolfunktionerne har muligheder for at opdage

forhold, som arbejdsgivere kan have svært ved at opdage.

Copenhagen Business School (CBS)

anfører, at CBS gør sit bedste for at efterleve

udlændingelovens meget komplekse regler for brug af udenlandsk arbejdskraft for

dermed at undgå at antage ulovlig arbejdskraft. CBS har ligeledes af erfaring op-

ti eret si e pro esser edst uligt for etop at u dgå at falde i ”huller”.

CBS

anfører i den forbindelse, at det i en stor organisation og med en lovgivning med

Side

33/41

L 151b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

mange forskellige ordninger alligevel kan være svært at gardere sig mod fejl, her-

under særligt i en organisation med mange udenlandske studerende, ph.d.er,

gæster, censorer og forskere. CBS anfører i den forbindelse, at dette bl.a. skyldes,

at CBS ikke har den samme mulighed for at samkøre de forskellige registre, som

myndighederne har, når de udøver deres kontrolfunktion, og at myndighederne

således har mulighed for at opdage forhold, som CBS som arbejdsgiver kan have

svært ved at opdage.

Danmarks Tekniske Universitet (DTU)

anfører, at DTU ønsker at efterleve regler-

ne i udlændingeloven og undgå at beskæftige ulovlig arbejdskraft på alle niveauer.

DTU forsøger at optimere sine processer bedst muligt med henblik på at undgå

fejl. DTU anfører videre, at udlændingeloven er kompleks, og at loven undergår

mange ændringer, hvorfor det er svært at gardere sig helt mod fejl i en stor orga-

nisation, og at myndighederne med øget registersamkørsel har muligheder for at

opdage forhold, som DTU som arbejdsgiver kan have svært ved at opdage og fo-

rebygge. DTU opfordrer derfor til, at dette indgår som led i overvejelserne om en

skærpet indsats.

Syddansk Universitet (SDU)

anfører, at SDU ønsker at efterleve de mange ganske

komplekse regler på området, og at universitetet anvender betydelige ressourcer i

den forbindelse, men at det dog kan være vanskeligt helt at undgå fejl eller mis-

forståelser af reglerne i en organisation af betydelig størrelse. SDU opfordrer til, at

myndighederne har fokus på at vejlede virksomhederne i denne sammenhæng.

Den Danske Dommerforening

anfører, at det er et politisk spørgsmål, om der som

led i regeringens bestræbelse på at gøre det lettere for virksomhederne at få kva-

lificerede udlændinge til Danmark og forenkle en række af de eksisterende regler,

skal ske en skærpelse af straffen for at beskæftige udlændinge uden arbejdstilla-

delse og bistå dem med ulovligt arbejde. Dommerforeningen noterer sig, at fast-

sættelsen af straffen fortsat beror på domstolenes konkrete vurdering af samtlige

omstændigheder i den enkelte sag.

anfører, at der i dag ikke nødvendigvis er proportionalitet mellem overtrædelse

og straf, hvilket der bør være. 3F anfører, at den ønskede justering primært er af

teknisk karakter og giver god mening med henblik på at nedbringe unødvendig

administration samt smidiggøre virksomhedernes og medarbejdernes beskæfti-

gelse under ordningerne. 3F ønsker at understrege, at der ikke er tale om en ad-

ministrativ lettelse, men alene tale om en strafnedsættelse.

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH)

anfører, at når man sammenholder

mulig fortjeneste, opdagelsesrisiko og bødeniveau, er der ikke med lovforslaget

opnået et niveau, der for alvor har præventiv virkning.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig de generelle tilkendegivel-

ser om forslaget.

Ministeriet skal bemærke, at regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konser-

vative Folkeparti) og Dansk Folkeparti med aftalen om finansloven for 2018 er

enige om, at det er uacceptabelt, at nogle arbejdsgivere ansætter udlændinge

Side

34/41

L 151b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

uden ret til at arbejde. Aftalepartierne er på den baggrund enige om bl.a. at øge

bøderne overfor de arbejdsgivere, der ansætter ulovlig arbejdskraft, når der fore-

ligger skærpende omstændigheder. Med forslaget om et skærpet bødeniveau sen-

des et klart signal om, at der skal slås hårdere ned på de arbejdsgivere, der mis-

bruger reglerne og forsætligt eller groft uagtsomt ansætter ulovlig udenlandsk

arbejdskraft, samtidig med at det skærpede niveau ikke er uproportionalt eller

uforholdsmæssigt højt sammenlignet med strafniveauet for andre lovovertrædel-

ser. Samtidig forbedres myndighedernes hjælp til arbejdsgiverne, så de ikke ufor-

varende ansætter ulovlig arbejdskraft, jf. lovforslagets afsnit 2.11.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne i lovforslagets afsnit 2.12 og 2.13.

15.2. Grov uagtsomhed som skærpende omstændighed

Danske Universiteter og Copenhagen Business School (CBS)

ønsker oplyst og

tydeliggjort, hvilke typer af overtrædelser der falder inden for definitionen af grov

uagtsomhed.

Aarhus Universitet (AU)

ønsker, at der indføres en bagatelgrænse for groft uagt-

somme overtrædelser, hvis forslaget gennemføres.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil henvise til lovforslagets afsnit

2.12.2, hvoraf det bl.a. fremgår, at uagtsomhed som udgangspunkt er en bebrej-

delsesværdig adfærd. Det er tilfælde, hvor det kan bebrejdes en person, at pågæl-

dende handlede eller forholdt sig passiv på en given måde. Det skal kunne lægges

personen til last, at der er udvist forhold, der kunne og burde være undgået, f.eks.

ved bedre iagttagelse, mere omtanke eller fremskaffelse af oplysninger. Principielt

må domfældelse for uagtsomhed forudsætte, at retten kan forestille sig en anden

handling eller undladelse, som lå inden for tiltaltes muligheder og forventes af

pågældende. Det foreslås, at grov uagtsomhed fremover skal udgøre en skærpen-

de omstændighed. Forskellen mellem simpel og grov uagtsomhed er alene en

gradsforskel, og afgrænsningen heraf skal ske gennem domstolenes praksis.

16. Forslag om smidigere regler for bibeskæftigelse for visse udlændinge med

særlige individuelle kvalifikationer

16.1. Generelle bemærkninger til forslaget

Danske Ensembler, Orkestre og Operainstitutioner (DEOO) og Dansk Teater

ser

positivt på regeringens forslag om, at udlændinge med opholdstilladelse efter

udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 6, på baggrund af deres særlige individuelle

kvalifikationer som udøvende og/eller skabende kunstnere med lovforslaget bliver

fritaget for arbejdstilladelse til bibeskæftigelse.

Danske Ensembler, Orkestre og Operainstitutioner (DEOO) og Dansk Teater

enige i ændringsforslagets betragtning om, at det kan svække Danmarks mulighed

for at tiltrække kunstneriske talenter, at der skal søges arbejdstilladelse hver gang,

der skal udføres bibeskæftigelse, og at der både i musik og scenekunstbranchen

kan være behov for med kort varsel at kunne udføre bibeskæftigelse af ofte korte-

re varighed, og at dette fx kan dreje sig om en anerkendt instruktør, der giver en

masterclass, mens vedkommende er i Danmark for at instruere en teaterforestil-

Side

35/41

L 151b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

ling, eller en musiker der er i landet med tilsvarende opgaver og muligheder. DE-

OO og Dansk Teater angiver i den forbindelse, at lovforslaget på den måde med-

virker til at give flere aktører mulighed for at erfare og opnå læring og videndeling

af de kunstneriske kapaciteter, vi formår at tiltrække til Danmark, og at fjernelse

af bureaukratiet om bibeskæftigelse gør danske teatre og orkestre mere attrakti-

ve som arbejdspladser for udenlandske medarbejdere, hvilket umiddelbart skøn-

nes at opfylde branchens behov for fleksibilitet for de berørte medarbejdere. DE-

OO og Dansk Teater anfører endvidere, at lempeligere og mere smidige bureau-

kratiske strukturer i en globaliseret verden vil kunne være med til at sikre en øget

grad af erfaringsudveksling, videndeling og udveksling af kunstneriske talenter på

tværs af landegrænser, som kan sikre udviklingen af et fortsat højt scenekunstne-

risk og musisk niveau i Danmark.

Danmarks Idrætsforbund (DIF)

noterer sig med glæde, at man med lovforslaget

fritager udenlandske professionelle idrætsudøvere eller idrætstrænere med op-

holdstilladelse for kravet om at søge arbejdstilladelse ved bibeskæftigelse, så læn-

ge der er en sammenhæng med hovedbeskæftigelsen. DIF er tilfredse med, at der

ikke stilles krav om minimum eller maksimum timetal, løn eller ansættelsesvilkår i

forhold til bibeskæftigelsen. Endelig noterer DIF sig med tilfredshed, at det i frem-

tiden bliver muligt at udføre bibeskæftigelse hos hovedarbejdsgiverens sponsore-

rer o.l., uanset arbejdets karakter. Samlet set vil lovforslaget styrke rammerne for

den professionelle idræt i Danmark, og DIF støtter derfor forslaget.

Dansk Artist Forbund

bifalder overordnet forslaget om at give udlændinge med

opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 6, på baggrund af deres

særlige individuelle kvalifikationer som udøvende og/eller skabende kunstnere

fritagelse for arbejdstilladelse til bibeskæftigelse.

SOS Racisme

synes, at det er fint, at udøvende kunstnere og idrætsfolk med en

arbejdstilladelse til en ansættelse i Danmark, kan få lov at arbejde i bijob inden for

samme arbejdsområde, uden det er nødvendigt for dem med en ny arbejdstilla-

delse eller anden besværlig procedure, da dette muliggør bl.a. at de kan vikariere

ved sygdom, eller gæsteoptræde, træne eller undervise andre eller spille med i en

match eller kamp.

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH)

finder det afgørende, at forslaget, som

beskrevet, begrænses til udøvende og/eller skabende kunstnere samt idrætsud-

øvere eller idrætstrænere, og ikke for restgruppen af øvrige udlændinge med sær-

lige individuelle kvalifikationer efter § 9 a, stk. 2, nr. 6, da dette vil kunne åbne for

en række af vidt forskellige jobtyper.

Dansk Musiker Forbund

er positiv overfor forslaget, idet de især har bemærket,

at det foreslås, at udenlandske udøvende og skabende kunstnere, der allerede har

en arbejdstilladelse på baggrund af udlændingens særlige individuelle kvalifikatio-

ner får tilladelse til bibeskæftigelse uden forudgående ansøgning på samme vilkår

som bl.a. forskere, når der er tale om bibeskæftigelse, der har sammenhæng med

hovedbeskæftigelsen. Dansk Musiker Forbund anfører også, at kan der ikke opnås

tilslutning til lovforslaget i sin helhed hos regeringens støttepartier, opfordrer

Side

36/41

L 151b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Dansk Musiker Forbund til, at lovforslaget deles op, således at punkterne vedrø-

rende bibeskæftigelse, som de formoder der er ret bred tilslutning til, kan vedta-

ges.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig de generelle tilkendegivel-

ser om forslaget om smidigere regler for bibeskæftigelse for visse udlændinge med

særlige individuelle kvalifikationer.

16.2.

Ordningen ”særlige individuelle kvalifikationer”

Dansk Artist Forbund

foreslår, at kategorien:

”Artister der optræder i de for

irkusge rer e”

bliver tilføjet i lovforslagets eksempler på, hvilke stillingskategori-

er som gruppen udøvende og/eller skabende kunstnere bl.a. omfatter.

finder det yderst besynderligt, at regeringen fremadrettet vil operere med en

så løs og uafgræ set for uleri g so ”særlige i dividuelle kvalifikatio er i øv-

rigt”. 3F ka i sage s atur ikke støtte e såda for uleri g, da de å er op for

alle mulige former for kreative løsninger.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at der med lovforsla-

get ikke lægges op til at ændre betingelserne for at få opholdstilladelse på bag-

grund af

”særlige i dividuelle kvalifikatio er”.

En udlænding med særlige individu-

elle kvalifikationer vil således fortsat være karakteriseret ved at besidde egenska-

ber, der er så tæt knyttet til udlændingen som person, at andre ikke umiddelbart

vil kunne varetage det arbejde, som udlændingen er tilbudt.

Der lægges med lovforslaget op til, at adgangen til at få opholdstilladelse på bag-

grund af særlige individuelle kvalifikationer udskilles af udlændingelovens § 9 a,

stk. 2, nr. 6, og fremadrettet reguleres i særskilte bestemmelser, jf. herved de fore-

slåede bestemmelser i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 7, litra a, om udøvende

og skabende kunstnere, litra b om professionelle idrætsudøvere og idrætstrænere

og litra c om særlige individuelle kvalifikationer i øvrigt. Forslaget skal ses i sam-

menhæng med forslaget om, at udlændinge med opholdstilladelse på baggrund af

deres særlige individuelle kvalifikationer som udøvende og/eller skabende kunst-

nere og som professionelle idrætsudøvere eller idrætstrænere fremadrettet skal

fritages for at søge om arbejdstilladelse til bibeskæftigelse, hvis der er sammen-

hæng mellem hoved- og bibeskæftigelse.

16.3. Udlænding på beløbsordningen bør omfattes af undtagelsen

Aalborg Universitet (AAU)

er positive over for forslaget, men ønsker samtidig at

gøre opmærksom på, at der er behov for yderligere smidiggørelse af reglerne om

bibeskæftigelse. AAU har et tæt samarbejde med erhvervslivet og benytter ofte

ansatte i private virksomheder som gæsteundervisere, censorer eller anden form

for deltids-ansættelse. AAU anfører i den forbindelse, at en international medar-

bejder på beløbsordningen tilknyttet en privat virksomhed fortsat skal ansøge om

en særskilt bibeskæftigelsestilladelse, gør det mindre fleksibelt for AAU at drage

gavn af disse personer, ligesom der benyttes uhensigtsmæssige mange ressourcer

i den henseende. AAU opfordrer derfor til, at dette indgår som led i overvejelser-

ne om smidigere regler for bibeskæftigelse.

Side

37/41

L 151b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Danmarks Tekniske Universitet (DTU)

er positive over for forslaget. DTU peger i

den forbindelse på, at der fortsat er et behov for smidigere regler for bibeskæfti-

gelse for udlændinge på beløbsordningen, og at forskere ansat i en virksomhed

med en beløbsordningstilladelse fortsat skal søge om en særskilt tilladelse til bibe-

skæftigelse før denne eksempelvis kan fungere som censor på et universitet, hvil-

ket er en uhensigtsmæssig brug af resurser henset til, at personen bidrager ud-

dannelsessystemet og dermed til samfundet.

Copenhagen Business School (CBS)

ser positivt på forslaget, men henviser til, at

der fortsat savnes smidigere regler for fx industriforskere ansat i de store danske

virksomheder på eksempelvis beløbsordningen, da disse skal kunne varetage sær-

skilte opgaver på CBS i deres virke som gæsteforelæser, censor mv. stadig søge

om særskilt tilladelse hertil. CBS kan ikke umiddelbart se, at denne gruppe ikke

skulle kunne tildeles en lignende lettere og mere smidig adgang til at udføre bibe-

skæftigelse, da deres bibeskæftigelse på samme måde til hver en tid vil hænge

sammen med deres hovedbeskæftigelse.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at regeringen i for-

året 2018 fremsatte et lovforslag (lovforslag nr. L 141 af 7. februar 2018), der skul-

le gøre det mere fleksibelt for alle udlændinge med opholdstilladelse med henblik

på beskæftigelse, herunder på beløbsordningen, at udføre bibeskæftigelse ved

siden af deres hovedbeskæftigelse. Det var der ikke politisk flertal for, og det blev

derfor kun udlændinge med opholdstilladelse som forskere, gæsteforskere og

ph.d.-studerende, der fik en smidigere adgang til at udføre bibeskæftigelse med

sammenhæng til hovedbeskæftigelsen. Regeringen ønsker fortsat, at alle uden-

landske arbejdstagere får en lettere og mere smidig adgang til at udføre bibeskæf-

tigelse.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal i den forbindelse henvise til lovforsla-

gets afsnit 2.14.2.

17. Forslag om afbureaukratisering for landbrugspraktikanter

17.2. Forslag om afbureaukratisering for landbrugspraktikanter

Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A)

bemærker, at i lovforsla-

get, som har været sendt i høring, er forslaget om afbureaukratisering for land-

brugspraktikanter udgået. GLS-A mener, at de særlige regler, som gælder for

landbrugspraktikanter, er udtryk for usaglig forskelsbehandling, og at lovgiverne

burde beslutte en ændring af reglerne for landbrugspraktikanter, således at disse

ligestilles med praktikanter inden for andre erhverv.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal bemærke, at lovforslaget har til for-

mål at udmønte de dele af regeringens udspil om styrket rekruttering af uden-

landsk arbejdskraft, som kræver ændring af udlændingeloven. Forslaget om afbu-

reaukratisering for landbrugspraktikanter kan udmøntes ved en bekendtgørelses-

ændring og er derfor ikke omfattet af lovforslaget.

18. Kontrol

Side

38/41

L 151b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

18.1. Generelle bemærkninger

Akademikerne

ser gerne, at der afsættes flere midler til at kontrollere landets

arbejdsgivere, så man fremadrettet undgår sager om løndumping.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig den generelle tilkendegi-

velse.

18.2. Kontrolforslag

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH)

anfører, at der er behov for at sikre, at

beløbsordningens minimumsløn betales for et timetal svarende til den danske

norm for fuld tid på 37 timer pr. uge, og at der i dag ikke bliver ført den nødvendi-

ge kontrol med timetallet. FH påpeger i den forbindelse, at timetallet er et gen-

nemgående element i sager om social dumping. FH foreslår, at Styrelsen for Inter-

national Rekruttering og Integration tildeles hjemmel til at kontrollere den fakti-

ske arbejdstid, fx ved at se på log-i

tider på p ’ere, o iltelefoner,

alarmsyste-

mer mv.

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH)

foreslår også, at Styrelsen for Internati-

onal Rekruttering og Integration og SKAT tildeles hjemmel til at sikre, at den løn

som indbetales til en dansk bankkonto er korrekt, og at der betales behørig skat

heraf.

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH)

foreslår videre, at der foretages en gen-

nemgang af gældende regelsæt med henblik på at effektivisere interne sagsgange

mellem forskellige myndigheder til gavn for virksomhederne.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at Styrelsen for Inter-

national Rekruttering og Integration fører kontrol for at forebygge og bekæmpe

brud på reglerne på erhvervs- og studieområdet. Styrelsen fører bl.a. kontrol med,

om der arbejdes i strid med betingelserne for den meddelte tilladelse eller uden

fornøden tilladelse, hvilket som udgangspunkt sker ved at registersamkøre styrel-

sens sagsbehandlingssystem med indkomstregistret. Herved kontrolleres bl.a., om

de indberettede oplysninger, om løn svarer til det lønkrav, som en tilladelse er

baseret på. Styrelsen kan også efter en konkret vurdering bede om bankoplysnin-

ger til brug for vurdering af, om lønkravet er overholdt.

Det kan videre bemærkes, at styrelsen også benytter registersamkøring til kontrol

af arbejdstimer. Da kontrollen er baseret på indberettede oplysninger, kan regi-

stersamkøring dog ikke finde tilfælde, hvor det indberettede timeantal ikke er ud-

tryk for den faktiske arbejdstid.

Styrelsen deltager desuden i udgående kontrol ved uanmeldte virksomhedsbesøg i

samarbejde med politiet, Skattestyrelsen og Arbejdstilsynet primært i regi af ind-

satsen mod social dumping. Det er politiet, der har kompetencen til udgående

kontrol, og styrelsen deltager kun i de aktioner, hvor politiet deltager.

Endvidere foretager styrelsen særlige kontrolindsatser, som håndterer systemati-

ske og bevidste omgåelser af opholdsordningerne. Her anvendes kombinationer af

Side

39/41

L 151b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

kontrolmetoder, fx myndighedssamarbejde, kontrolaktioner, analyse og sagsbe-

handling. Disse indsatser bruges i grupper af sager med fokus på overtrædelser af

grov karakter, fx menneskehandel til tvangsarbejde eller anden systematisk udnyt-

telse af sårbare mennesker.

19. Øvrige

19.1. Overgangsordninger

Aarhus Universitet (AU)

anfører, at der i lovforslaget lægges op til forskellige

overgangsordninger, men opfordrer til en ensartet overgang, og at ændringerne

så vidt muligt også gælder eksisterende tilladelser, da der ellers vil skulle admini-

streres efter mange forskellige regelsæt.

Danmarks Tekniske Universitet (DTU)

bemærker, at det er meget vigtigt, at der

sikres smidige og klare overgangsregler i forbindelse med ændringerne i udlæn-

dingeloven. DTU vil kraftigt opfordre til, at ændringerne også gælder for eksiste-

rende tilladelser i videst muligt omfang, således arbejdsgiverne ikke pålægges

unødig administration mellem to regelsæt.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at det med lovforsla-

get foreslås, at loven træder i kraft den 1. juni 2019. Udlændinge, der den 1. juni

2019 allerede har opholdstilladelse, og som ønsker at blive omfattet af de foreslå-

ede nye regler, henvises til at indgive en ny ansøgning om opholdstilladelse.

19.2. Sagsbehandlingstid

Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA)

gør opmærksom på, at sagsbehand-

lingstiderne kan vokse særligt omkring studiestart (august og januar). Sagsbe-

handlingstiden bliver særlig vigtig, når der indføres en top-30-liste over lande,

som kan ændre sig på grund af eksterne faktorer. Derfor opfordrer FA til, at der er

tilstrækkelige administrative ressourcer tilgængelige til sagsbehandlingen af op-

holdstilladelser.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at sagsbehandlingen

på erhvervs-og studieområdet er gebyrfinansieret. Der tilstræbes fuld omkost-

ningsdækning i overensstemmelse med Budgetvejledningens retningslinjer for

fastsættelse af afgifter og gebyrer. Som følge heraf tilpasser Styrelsen for Interna-

tional Rekruttering og Integration løbende ressourcerne svarende til forventnin-

gerne til antallet af ansøgninger. Hvis forslaget om en ny landespecifik beløbsord-

ning vedtages i Folketinget, vil styrelsen tilsvarende tilpasse ressourcerne i forhold

til den forventede effekt af lovforslaget.

Endvidere skal det bemærkes, at styrelsen på de fleste sagsområder, herunder

erhvervsområdet, har fastsat servicemål, dvs. maksimale frister for, hvor lang tid

en ansøger må forvente at skulle vente på en afgørelse. Servicemålet regnes fra

tidspunktet for ansøgningens indgivelse til ansøgningen er afgjort. Disse service-

mål vil også gælde for ansøgninger omfattet af lovforslaget.

19.3. Vurdering af sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår

Side

40/41

L 151b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

SOS Racisme

anfører, at det er i arbejdstagernes såvel som i samfundets interes-

se, at den udenlandske arbejdskraft har ordnede forhold og et godt arbejdsmiljø.

Det anføres videre, at fagbevægelsen ofte udtrykker bekymring for, om uden-

landsk arbejdskraft kan komme til at trykke lønnen, udhule arbejdsvilkårene eller

føre til en svækkelse af sikkerheden i arbejdsmiljøet, og om den udenlandske ar-

bejdskraft bliver snydt. Det anføres, at der gennem årene har været tilfælde, hvor

udenlandsk arbejdskraft er blevet groft udnyttet, underbetalt, ikke haft ordentlige

bolig- og sanitære forhold, haft arbejdsuger på over 60 timer, ikke har fået lønnen

udbetalt, at arbejdsmiljøreglerne ikke er blevet overholdt, at de ikke har fået den

nødvendige undervisning på et sprog, de forstod, i arbejdsmiljø og sikkerhedspro-

cedurer, eller ikke har fået og blevet instrueret i de korrekte værnemidler. SOS

Racisme synes derfor ikke, at det er tilstrækkeligt, at det er SIRI, der skal for-

håndsvurdere et ansættelsesforhold mht. om løn- og ansættelsesvilkårene er

sædvanlige, men at det burde være den relevante fagforening, der forlods og

inden for en kort tidsfrist vurderede ansættelsesforholdet. For virksomheder, hvor

der tidligere har været svigt eller problemer med lønudbetalinger til udlændinge,

bør fagforeningen endvidere kontrollere, at arbejdstagerne rent faktisk får den

løn udbetalt, de er berettiget til. Det anføres også, at man må forvente at væsent-

ligt færre udenlandske arbejdstagere end aktuelt bliver medlem af fagforening og

A-kasse, da de nye optjeningsprincipper udelukker denne gruppe fra at få dag-

penge mv. i mange år, hvorfor regeringen har givet sig selv et benspænd for re-

kruttering af udenlandske arbejdskraft. Det foreslås, at staten betaler fagforenin-

gerne for udførelsen af arbejdet med forhåndsvurdering af ansættelsesforholde-

ne, og at fagforeningen gennem fremmøde på arbejdspladsen eller på anden vis

kan kontakte de enkelte lønmodtagere for at tjekke at de reelt får udbetalt den

rigtige løn, og give Arbejdstilsynet et tip, hvis arbejdsmiljøforholdene skønnes

ulovlige.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at når Styrelsen for

International Rekruttering og Integration modtager en ansøgning om opholds- og

arbejdstilladelse, ser de i første omgang på, hvad der står i ansættelseskontrakten.

Herefter foretager styrelsen en konkret og individuel vurdering af, hvordan lønnen

at her stilli ge og udlæ di ge s a ie itet. I vurderi ge i dgår l.a. DA’s

lønstatistik. Derudover ser styrelsen bl.a. også på, om virksomheden er omfattet af

en overenskomst. I tvivlstilfælde kan styrelsen kontakte den relevante brancheor-

ganisation eller de regionale arbejdsmarkedsråd og bede om deres vurdering af,

hvorvidt løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige.

19.4. Præciseringer i lovforslaget

Udlændingenævnet

har henledt opmærksomheden på, at der ikke skal betales

gebyr for at få behandlet en klage i Udlændingenævnet over en afgørelse om ind-

dragelse af en opholdstilladelse, som Styrelsen for International Rekruttering og

Integration har truffet i første instans eller over en afgørelse om inddragelse af en

certificering, som Styrelsen for International Rekruttering og Integration har truf-

fet i første instans. Udlændingenævnet har videre forslag til præcisering af lov-

forslagets overgangsbestemmelser.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at lovforslaget er

rettet til i overensstemmelse med Udlændingenævnets bemærkninger.

Side

41/41