L 151b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 5: Tårnhøje lønninger trækker it-branchen ud af slagsmål om beløbsgrænse.

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (1. samling), Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (1. samling), Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (1. samling), Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (1. samling), Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (1. samling)
L 151 Bilag 5, L 151 A Bilag 5, L 151 B Bilag 5, L 151 C Bilag 5, L 151 D Bilag 5
Offentligt

Tårnhøje lønninger trækker it-branchen ud af

slagsmål om beløbsgrænse

AF JAKOB SKOUBOE

Offentliggjort 04.03.19 kl. 08:05

Lønningerne i it-branchen er i dag så høje, at det ingen mening giver at sænke beløbsgrænserne

for at tiltrække udenlandske it-folk, mener HK Privats formand. Arbejdsgiverne i DI er enig.

Simon Tøgern, sektorformand, HK Privat

Lønningerne er i dag så høje i it-branchen, at det er en illusion at tro, at man kan ansætte manglende it-

specialister i branchen ved at sænke beløbsgrænsen for udenlandsk arbejdskraft.

Det mener HK Privats sektorformand Simon Tøgern. Han repræsenterer blandt andet en række it-folk og er

stærkt imod, at beløbsgrænserne for udenlandsk arbejdskraft sænkes fra de nuværende 418.000 kr. om året.

I en beregning af forskellen mellem de gængse lønninger i it-branchen er himmelvid. Gennemsnitslønnen blandt

it-specialister er 659.000 kr. årligt sammenholdt med den forslåede beløbsgrænse for 2019 på cirka 232.000 kr.

Hvorfor har I lavet opgørelsen?

"Fordi vi vil vise, at vil man hente kvalificeret arbejdskraft til landet, så skal man sætte lønnen op. Længere er den

ikke. Tallene viser, at der er et meget stort gab mellem de lønsatser, man fra arbejdsgiverne og regeringen ønsker,

og dem, man reelt betaler for dygtige it-folk," siger Simon Tøgeren til ITWatch.

Trækker i den forkerte retning

"Så sætter man lønnen ned, er det kontraproduktivt. Det er et internationalt marked, hvor mange har

certificeringer, der udløser højere lønninger. De samme folk mangler globalt. Så man kan da slet ikke hente dem

ved at sætte lønnen ned," siger han.

Hvorfor vil de så det set med dine øjne?

"Der er to dagsordener, hvis jeg skal motivforske lidt. Der er den ene side, hvor Alternativet og de Radikale enige

om, at enhver forhindring for udlændinge for at komme ind er no-go. Den anden er, at der er

arbejdsgiverorganisationer, der bruger dette til at presse lønnen ned på det danske arbejdsmarked."

Han tilføjer, at hvis arbejdsgiverne vil ansætte it-folk ved at sænke lønnen, må det betyde, at de har "gået i skole i

Nord-Korea", som han siger.

L 151b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 5: Tårnhøje lønninger trækker it-branchen ud af slagsmål om beløbsgrænse.

"Jeg ved simpelthen ikke, hvad det er for en logik, de går efter."

Men DI, Dansk Erhverv og regeringen bruger en meget stor andel af deres taletid i medierne på at få

beløbsgrænsen sænket. Hvorfor tror du?

"De er jo rationelle og dygtige i DI og DE, så jeg ser det mere som et initiativ, der skal lægge et pres nedad på

lønudviklingen."

Men hvis der mangler folk, stiger lønnen og er der for mange, falder den. Er det ikke sådan?

"Jo, det er det. Vi har som fagforening ikke nogen interesse i, at der kommer nogen ind, der underbyder, og det

har vi ganske få eksempler på indenfor it, for markedskræfterne trækker lønnen op."

Lønoversigt i it-branchen udarbejdet af HK/Privat.

Slås for at stoppe undergravning

Men hvis det er tilfældet, hvad slås du så for?

"Vi skal beskytte lønnen for vores medlemmer, og derfor bekæmper vi denne slags potentiel undergravning. Det

er det, der sker. Vi er ikke mod indere og folk fra andre dele af verden. Det er vilkårene, men så må de bare betale

dem det, det koster."

Man må forstå på din modpart, at de søger specialister, som ifølge din lønoversigt koster langt mere end

beløbsgrænsen. Så er det vel slet ikke specialister, der kommer ind?

"Nej, netop. Det er nogle andre, der kommer ind. Det er folk i byggeriet, håndværkere, filippinske svejsere og

byggeteknikere fra øst-landene. Det har ikke en skid med it at gøre."

Så denne sag handler reelt mere om disse faggrupper fremfor it-folk?

"Det vil det gøre, hvis man sætter beløbsgrænserne langt ned. Ja."

Men igen, hvis markedsprisen for en dygtig it-mand er 700.000 kr., og arbejdsgiverne vil betale en tredjedel, så

får de dem ikke?

"Jo, præcis. Det er en del af det. Derfor er det en underlig sag."

Med mindre folk fra Indien gerne vil gå til meget lave lønninger?

"Jamen indenfor it er der ikke ret mange områder, hvor det i praksis finder sted. Det vil de ikke. Du kan sagtens

finde it-folk med lave kvalifikationer til lavere priser, men de gode er dyre."

Hvor stor er den sag for jer?

"Så længe vi kan holde det på afstand, er det til at leve med, men vi kan ikke slippe grebet, for så kommer det."

Ikke lettere med Mette Frederiksen

L 151b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 5: Tårnhøje lønninger trækker it-branchen ud af slagsmål om beløbsgrænse.

Bliver det lettere for dig, hvis der kommer en rød regeringen?

"Ærligt talt, det tror jeg faktisk ikke. Jeg er lidt mere sikker, men heller ikke mere. Derfor holder vi høj profil på

området for at markere sagen. Jeg opfatter, at der kører en kampagne for det her. Man forsimpler problemet, for

man kan ikke få fat i de folk med lave lønninger. Vi er ikke imod, at de kommer ind, for de skaffer andre job, men

det skal ikke være ved at slå arbejdsmarkedet i stykker."

Simon Tøgeren mener, at man i stedet skal monitorere de, der kommer ind, og skrue op for uddannelsen af de

faggrupper, der er ekstra rift om fra udlandet.

Nogle virksomheder truer med at flytte andre steder hen for at få fat i folk. Hvad siger du til det?

"Virksomhederne kan jo godt få fat i folk herhjemme, hvis de vil betale dansk løn. Især specialisterne. Så de reelle

grunde til, at de flytter ud, kan være mange andre. De må se efter, hvor de kan få fat i sådanne folk i rå mængder.

Jeg er ikke interesseret i, at de flytter fra landet, men manglen på de dygtige er ikke et særligt dansk fænomen,

men en global trend."

Hos arbejdsgiverorganisationen DI siger Steen Nielsen, underdirektør, at han er enig i, at de typiske lønninger

ligger langt over beløbsgrænsen.

"Det viser tallene helt tydeligt. Derfor er det også vigtigt at sige, at beløbsgrænserne ikke er rettet mod it-folk. Det

kan ikke løse et problem til at skaffe de rette folk. Her kan den nuværende beløbsgrænse over 400.000 kroner

sagtens fungere," siger Steen Nielsen.

Hvad handler det så om?

"Det handler om at løse problemer helt andre steder. Det skal løse manglen på mekanikere, håndværkere,

elektrikere og smede. Her kan den nuværende beløbsgrænse ikke hjælpe, og derfor vil vi gerne have den sænket.

Så det er en misforståelse, at sænkning af beløbsgrænsen kan løse problemerne med mangel på folk i it-branchen.

For it-folk er der et rigtigt gunstigt marked med meget høje lønninger."