Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling), Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling), Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling), Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
L 164 Bilag 1, L 164 A Bilag 1, L 164 B Bilag 1, L 164 C Bilag 1
Offentligt
2012765_0001.png
Sundheds- og Ældreministeriet
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: DEPNFF
Koordineret med:
Sagsnr.: 1806472
Dok. nr.: 759426
Dato: 25-01-2019
Kommenteret høringsnotat
Vedrørende
Forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v.,
sundhedsloven og forskellige andre love (Udarbejdelse af
udskrivningsaftaler
og
koordinationsplaner,
anvendelse
af
kropsscannere og narkohunde, ambulant behandling af retspsykiatriske
patienter på privathospitaler, m.v.)
1. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Udkast af lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v., sundhedsloven
og forskellige andre love har i perioden 19. november 2018 til 18. december 2018 været
sendt i offentlig høring til følgende myndigheder, organisationer mv.:
Danske Regioner, KL, Regionernes Lønnings- og Takstnævn, Region Hovedstaden, Region
Sjælland, Region Syddanmark, Region Midtjylland, Region Nordjylland, 3F, Ansatte
Tandlægers Organisation, Danmarks Apotekerforening, Danmarks Optikerforening, Dansk
Kiropraktor Forening, Dansk Psykolog Forening, Dansk Psykoterapeutforening, Dansk
Socialrådgiverforening, Dansk Sygeplejeråd, Dansk Tandplejerforening, Danske
Bandagister, Danske Bioanalytikere, Danske Dental Laboratorier, Danske Fodterapeuter,
Danske Fysioterapeuter, De Offentlige Tandlæger, Den Danske Dommerforening, Den
Danske Dyrlægeforening, Ergoterapeutforeningen, Farmakonomforeningen, FOA,
Foreningen af Kliniske Diætister, Foreningen af Speciallæger, Jordemoderforeningen,
Landsforeningen af Kliniske Tandteknikere, Lægeforeningen, Organisationen af
Lægevidenskabelige Selskaber, Praktiserende Lægers Organisation, Praktiserende
Tandlægers Organisation, Psykolognævnet, Radiograf Rådet, Socialpædagogernes
Landsforbund, Tandlægeforeningen, Yngre Læger, Alzheimerforeningen, Bedre Psykiatri,
Dansk Handicap Forbund, Danske Handicaporganisationer, Danske Patienter, Danske
Ældreråd, Det Centrale Handicapråd, Diabetesforeningen, Gigtforeningen, Hjernesagen,
Hjerteforeningen, Høreforeningen, Kost- og Ernæringsforbundet, Kræftens Bekæmpelse,
Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere (LAP), Landsforeningen LEV,
Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade (LMS), Landsforeningen SIND,
Patientforeningen, Patientforeningen i Danmark, Patientforeningernes Samvirke,
Scleroseforeningen, Sjældne Diagnoser, Udviklingshæmmedes Landsforbund, ÆldreForum,
Ældresagen, Advokatrådet, Brancheforeningen for Private Hospitaler og Klinikker, Dansk
Erhverv, Dansk Industri, Dansk IT – Råd for IT-og persondata-sikkerhed, Dansk Psykiatrisk
Selskab, Dansk Selskab for Almen Medicin, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Dansk
Selskab for Klinisk Farmakologi, Dansk Selskab for Retsmedicin, Dansk Standard, Danske
Dental Laboratorier, Danske Seniorer, Dignity – Dansk Institut mod Tortur, Forbrugerrådet,
Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark,
Forsikring & Pension, Retspolitisk Forening, Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning,
L 164a - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
2012765_0002.png
Ankestyrelsen, Datatilsynet, Den Nationale Videnskabsetiske Komité, Det Etiske Råd,
Erhvervsstyrelsen, Finanstilsynet, Færøernes Landsstyre, Grønlands Selvstyre, Institut for
Menneskerettigheder, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Lægemiddelstyrelsen,
Patienterstatningen,
Rigsadvokaten,
Rigsombudsmanden
Færøerne,
Rigsombudsmanden på Grønland, Rigspolitiet, Rådet for Digital Sikkerhed, Rådet for Socialt
Udsatte, Beskæftigelsesministeriet, Børne- og Socialministeriet, Finansministeriet,
Erhvervsministeriet, Justitsministeriet, Økonomi- og Indenrigsministeriet, Statsministeriet,
Kirkeministeriet.
Lovforslaget har desuden været offentliggjort på www.borger.dk under Høringsportalen.
Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.
Sundheds- og Ældreministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i
kursiv.
Sundheds- og Ældreministeriet kan for en fuldstændig gennemgang af samtlige synspunkter
henvise til høringssvarene, som er sendt til Folketingets Sundhedsudvalg.
2. Bemærkninger til lovforslaget
Sundheds- og Ældreministeriet har modtaget 33 høringssvar.
Sundheds- og Ældreministeriet har modtaget høringssvar uden bemærkninger fra følgende
(i alfabetisk rækkefølge): Danmarks Apotekerforening, Grønlands Selvstyre ved
Departementet for Sundhed, Patienterstatningen, Psykolognævnet, Ældresagen.
Sundheds- og Ældreministeriet har modtaget høringssvar med bemærkninger fra følgende
(i alfabetisk rækkefølge): Bedre Psykiatri, Dansk Erhverv, Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk
Selskab for Almen Medicin, Dansk Sygeplejeråd, Danske Fysioterapeuter, Danske
Patienter, Danske Regioner, Datatilsynet, Det Etiske Råd, Ergoterapeutforeningen, Fagligt
Selskab for Addiktiv Sygepleje, FLOR – Foreningen af ledere for offentlig
rusmiddelbehandling, FOA, FSD – Foreningen af kommunale social-, sundheds- og
arbejdsmarkedschefer i Danmark, Institut for Menneskerettigheder, KL, Lægeforeningen,
Region Hovedstaden, Region Midtjylland, Region Nordjylland, Region Syddanmark, Region
Sjælland, Regionshospitalet Horsens’ akutafdeling, Rigspolitiet, Rådet for Socialt Udsatte,
SIND – Landsforeningen for psykisk sundhed, og Sundhed Danmark.
2.1 Generelle bemærkninger
Lægeforeningen
bemærker, at der er behov for større kapacitet i behandlingspsykiatrien,
og at det skal sikres, at kapacitet, ressourcer og kompetencer er tilstrækkelige i
socialpsykiatrien. Lægeforeningen vurderer, at lovforslaget overordnet kun rummer få
skridt i den rigtige retning.
2.2 Specielle bemærkninger
2.2.1 Udskrivningsaftaler og koordinationsplaner
Bedre Psykiatri
finder overordnet forslaget positivt. Bedre Psykiatri har dog bemærket, at
for at pårørende kan betragtes som en ressource, skal de pårørende sikres tilstrækkelig
viden og redskaber til at håndtere situationer både efter udskrivning og i dagligdagen.
Dansk Psykiatri har endvidere henvist til, at to ud af tre pårørende efter deres
undersøgelser ikke føler sig tilstrækkelig inddraget, og at de pårørende savner
viden
Side 2
L 164a - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
og undervisning. Endelig foreslår Bedre Psykiatri, at den ansvarlige læge skal sikre tilbud
om viden, undervisning og redskaber til de pårørende.
Dansk Psykiatrisk Selskab
støtter forslaget og foreslår en yderligere præcisering af
målgruppen.
Dansk Selskab for Almen Medicin - DSAM
erklærer sig overordnet enig i baggrunden for
forslaget. DSAM overvejer, om indsatsen er tilstrækkelig, og om der er tilstrækkelige
ressourcer til at løfte opgaven. Endeligt savner DSAM en tydeliggørelse af, hvad det
betyder for den privatpraktiserende sundhedsperson.
Dansk Sygeplejeråd
er positiv over for forslaget og håber, at det kan bidrage til mere
sammenhæng mellem sektorerne. Dansk Sygeplejeråd påpeger, at det er vigtigt at
inddrage pårørende både under og efter udskrivning, og at man kan se på brugen af
socialsygeplejersker.
Danske Fysioterapeuter
roser formålet med ændringen. Derudover gør Danske
Fysioterapeuter opmærksomme på, at det i januar 2015 blev præciseret, at alle patienter,
der udskrives fra en psykiatriske afdeling har ret til en genoptræningsplan, såfremt de har
et lægefagligt begrundet behov. Dette kan bidrage til at skabe sammenhæng mellem
tilbud og bedre rehabilitering.
Danske Regioner
støtter forslaget og bemærker, at mennesker med svær psykisk sygdom
ofte har langvarige behandlingsforløb, hvilket stiller høje krav til samarbejde og høj
kvalitet på tværs af sektorer. Danske Regioner understreger desuden, at tværsektorielle
aftaler og planer skal understøttes af et tilstrækkeligt hjemmelsgrundlag om datadeling på
tværs af sektorer. I denne forbindelse skal rækkevidden af borgerens selvbestemmelse
præciseres. Endelig finder Danske Regioner, at der er behov for at styrke og intensivere
det digitalt understøttede samarbejde inden for psykiatrien, på samme måde som det er
tilfældet i somatikken.
Danske Patienter
støtter forslaget, men ønsker en præcisering af, hvem der er tovholder
og ansvarlig for opfølgning. Danske Patienter foreslår, at pårørende, med patientens
samtykke, er med til at tilrettelægge den efterfølgende indsats, og ikke kun orienteres om
planen.
Datatilsynet
bemærker, at databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven
skal iagttages ved behandling af personoplysninger, herunder de grundlæggende
behandlingsprincipper, behandlingsreglerne, reglerne om de registreredes
rettigheder og reglerne for behandlingssikkerhed.
Det Etiske Råd
bifalder tiltaget.
Ergoterapeutforeningen
støtter forslaget.
Fagligt Selskab for Addiktiv Sygepleje
bifalder forslaget og bemærker, at indsatsen vil
bidrage til en øget sammenhæng i behandlingen på tværs af sektorer. Man kunne med
fordel indtænke målrettede forløbsprogrammer til patienterne. Endelig henviser det
faglige selskab blandt andet til at lade sig inspirere af Amager Psykiatrisk Center for en
konstruktiv håndtering af de øgede ressourcer i forbindelse med udfærdigelsen af
udskrivningsplaner og koordinationsplaner.
Side 3
L 164a - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
FOA
hilser forslaget velkomment, men foreslår en præcisering af, om aftalen skal indgås
mens patienten er indlagt eller først efter udskrivning.
Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark - FSD
bemærker, at de umiddelbart kan bakke op om forslaget, som de finder positivt. FSD
bemærker dog, at overlægen ikke bør få en visitationsret til kommunernes tilbud, og at
udarbejdelsen skal ske i samarbejde med modtagerkommunen.
Institut for Menneskerettigheder
finder det positivt, at pligten til at udarbejdelse
udskrivningsaftaler og koordinationsplaner skærpes, da dette vil styrke beskyttelsen af
patienternes rettigheder.
KL
hilser forslaget velkomment, da det kan medvirke til bedre koordinerede forløb for
udsatte borgere. Det foreslås dog at præcisere, at kommunerne skal inddrages i alle
udskrivningsaftaler og koordinationsplaner.
Lægeforeningen
finder lovforslaget positivt og bemærker, at generel brug af
udskrivningsaftaler kan bidrage til en bedre sammenhæng og kontinuitet i behandlingen
for psykisk syge efter indlæggelse. Lægeforeningen bemærker dog, at det i praksis
forventeligt vil være kommuner og praktiserende læger, der vil følge op på behandlingen,
og at de praktiserende læger i henhold til overenskomst ikke er forpligtet til at følge op på
eller være tovholder i forhold til udskrivningsaftaler, men at de praktiserende læger alene
er forpligtet til at iagttage patientens sundhedsfaglige behandlingsbehov. For at
udskrivningsaftalerne har den ønskede effekt, bør opfølgningen adresses konkret,
herunder økonomisk, i overenskomsten.
Region Hovedstaden
hilser forslaget velkomment. Regionen mener dog også, at der er
udfordringer i forbindelse med lovforslaget, blandt andet at ændringen kan medføre en
øget arbejdsbyrde for overlæger på sengeafsnit i Region Hovedstaden, hvorfor opgaven
foreslås placeret i de ambulante enheder. Regionen bemærker desuden, at det skal
afklares, hvordan den ansvarlige overlæge får information om, hvorvidt den enkelte
patient modtager støtte efter servicelovens afsnit V.
Region Nordjylland
anerkender intentionen med lovforslaget, men mener overordnet, at
der fortsat bør foretages en konkret vurdering af patienternes behov. Dette særligt henset
den vidtgående adgang til oplysninger jf. § 13 c. Med forslaget mister en gruppe patienter
reelt retten til at give samtykke til udveksling af oplysninger. Desuden er der risiko for at
forlænge indlæggelsen, da der kan være udfordringer i forhold til planlægning af møde
med alle parter forud for udskrivelse. Hvis forslaget gennemføres, bør der arbejdes med
en løsning, der kan understøtte en elektronisk deling mellem psykiatri, kommuner og
andre aktører.
Region Midtjylland
støtter overordnet formålet om at skabe bedre sammenhæng mellem
regioner og kommuner, men kan ikke støtte lovforslaget. Region Midtjylland mener, at det
forventede ressourceforbrug ikke står i mål med resultatet af den foreslåede ordning,
ligesom der mangler evidens for, at udskrivningsaftaler og koordinationsplaner bidrager til
at bedre patientens behandlingsforløb. Derudover nævner Region Midtjylland en række
praktiske forhold, herunder at det er et omfattende arbejde at udfærdige
udskrivningsaftaler og koordinationsplaner henset til de forskellige interessenter. Såfremt
ministeriet går videre med lovforslaget, foreslår Region Midtjylland at afgrænse
målgruppen, så det kun er personer der modtager bosætte og personer, der er omfattet af
servicelovens kapitel 20 om botilbud.
Side 4
L 164a - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
Region Syddanmark
ser positivt på forslaget, og enige i, at der bør indgås flere
udskrivningsaftaler og koordinationsplaner, da disse blandt andet medfører en øget
koordinering og helhedsorienteret behandling. Det vil dog være udfordrende for den
enkelte overlæge at indhente information om, hvorvidt patienten er tildelt støtte efter
servicelovens afsnit V, hvorfor måden, hvorpå overlægen kan indhente oplysninger, bør
fastsættes nærmere. Endelig bemærkes det, at det kan anses som et
retssikkerhedsmæssigt problem, at patienter på baggrund af objektive kriterier mister
evnen til selvbestemmelse for så vidt angå dataudveksling.
Regionshospitalet Horsens’ akutafdeling
bakker op om lovforslaget og bemærker, at det
er afgørende for patienter, for hvem det for nuværende
muligt
anses for at søge relevant
behandling, og derfor risikerer at blive overset. Afdelingen anbefaler blandt andet, at der i
højere grad implementeres forløbskoordinatorer, som man har anvendt i Region
Syddanmark.
Rådet for Socialt Udsatte
støtter forslaget og finder det positivt, at der lægges vægt på
mere koordination mellem de mange instanser.
SIND – Landsforeningen for psykisk sundhed
hilser forslaget velkommet og foreslår, at
målgruppen udvides til at dækkes alle, der modtager kommunal støtte som følge af nedsat
psykisk funktionsevne, samt dem, som er på venteliste til støtte. Derudover foreslår de at
præcisere i lovteksten, fx psykiatrilovens § 3, stk. 3, at pårørende har mulighed for at bistå
patienten i tiden efter udskrivningen.
Sundheds- og Ældreministeriets kommentarer:
En række høringsparter har bemærkninger i forhold til lovforslagets afgrænsning af
målgruppen for udskrivningsaftaler og koordinationsplaner. Region Midtjylland har
blandt andet bemærket, at målgruppen bør afgrænses til personer, der er omfattet af
servicelovens kapitel 20, hvorimod SIND har udtrykt ønske om, at målgruppen udvides til
at dække alle, der modtager kommunal støtte som følge af nedsat psykisk funktionsevne,
samt dem, der er på venteliste til støtte. Sundheds og Ældreministeriet bemærker hertil,
at formålet med lovforslaget er, at der i højere grad indgås udskrivningsaftaler og
koordinationsplaner for patienter med behov for støtte i overgangen mellem forskellige
behandlingsinstanser. Det er i den forbindelse Sundheds- og Ældreministeriets vurdering,
at der er behov for at fastsatte regler om, at der obligatorisk skal indgås
udskrivningsaftaler eller koordinationsplaner for patienter, som modtager støtte efter
servicelovens afsnit V som følge af nedsat psykisk funktionsevne. Det bemærkes endvidere
i den forbindelse, at overlægen efter lovforslagets stk. 2 fortsat har pligt til at udarbejde
udskrivningsaftaler eller koordinationsplaner, hvis overlægen vurderer, at patienten må
antages ikke selv at ville søge den nødvendige behandling efter udskrivning. Der vil således
blive indgået udskrivningsaftaler eller koordinationsplaner for patienter som har behov
herfor, men som ikke modtager støtte i henhold til servicelovens afsnit V som følge af
nedsat psykisk funktionsevne.
Flere høringsparter, herunder Danske Patienter og Bedre Psykiatri, har derudover henvist
til vigtigheden inddragelsen af de pårørende. Sundheds- og Ældreministeriet bemærker i
denne forbindelse, at de pårørende har stor betydning for mennesker med
Side 5
L 164a - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
2012765_0006.png
psykiske lidelser, hvilket også fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, jf. afsnit 2.1.2.
Det fremgår endvidere, at de pårørende skal inddrages, såfremt patienten giver samtykke
hertil. Det forudsættes i denne forbindelse, at sundhedspersonalet informerer og vejleder
både patienten og de pårørende om patientens fremtidige forløb og planlægningen heraf.
Det bemærkes dog, at det fortsat er afgørende, at dette sker med accept og samtykke fra
patienten.
Region Midtjylland har stillet spørgsmålstegn ved effekten af udskrivningsaftaler og
koordinationsplaner. Sundheds- og Ældreministeriet henviser i denne forbindelse til afsnit
2.1.1.1 i bemærkningerne til lovforslaget, hvor behovet for indgåelse af
udskrivningsaftaler eller koordinationsplaner både er blevet fremhævet i FOA’s
psykiatriudspil ”Sammen om psykiatrien”, ligesom Udvalget om det nære og
sammenhængende sundhedsvæsen i 2017 anbefalede at styrke udarbejdelsen af
udskrivningsaftaler og koordinationsplaner. Endelig har Sundhedsstyrelsen i forbindelse
med evalueringen af ordningen om tvungen opfølgning efter udskrivning bemærket de
positive effekter ved anvendelsen af udskrivningsaftaler og koordinationsplaner.
For så vidt angår bemærkningerne vedrørende data fra Danske Regioner og Region
Syddanmark, fremgår det af psykiatrilovens § 13 c, at den psykiatriske afdeling kan
videregive oplysninger til andre myndigheder og privatpraktiserende sundhedspersoner,
hvis videregivelsen anses for nødvendig i forbindelse med indgåelse af en
udskrivningsaftale eller koordinationsplaner. Det bemærkes i denne forbindelse, at
lovforslaget ikke medfører en ændring i processen for udarbejdelsen af
udskrivningsaftaler og koordinationsplaner eller indholdet af disse, ligesom
lovforslaget
ikke medfører en ændring af reglerne om videregivelse af oplysninger.
Både Region Hovedstaden og Region Syddanmark har bemærket, at det er problematisk,
at overlægen skal indhente information om, at patienten modtager støtte i henhold til
servicelovens afsnit V, da dette vil være svært tilgængeligt. Sundheds- og Ældreministeriet
har på denne baggrund præciseret, at overlægen bliver ansvarlig for, at der indgås
udskrivningsaftaler eller koordinationsplaner for patienter, som overlægen er bekendt
med modtager støtte i henhold til servicelovens afsnit V som følge af nedsat psykisk
funktionsevne. Det uddybes desuden i lovbemærkningerne, at lægen i forbindelse med
indlæggelsessamtalen skal spørge patienten, om patienten får støtte fra kommunen i form
af eksempelvis misbrugsbehandling, aktivitetstilbud eller ophold i boformer, som er
støtteforanstaltninger omfattet af servicelovens afsnit V. Såfremt overlægen i forbindelse
med indlæggelsessamtalen, eller på et andet tidspunkt, bliver bekendt med, at patienten
modtager støtte i henhold til servicelovens afsnit V, bliver overlægen ansvarlig for, at der
indgås enten en udskrivningsaftale eller en koordinationsplan. Såfremt patienten ikke kan
eller vil oplyse overlægen herom, er overlægen fortsat forpligtet til at indgå en
udskrivningsaftale eller en koordinationsplan, såfremt det må antages, at patienten ikke
selv efter udskrivning vil søge den nødvendige behandling, jf. lovforslagets stk. 2.
Endelig har Sundheds- og Ældreministeriet på baggrund af bemærkningerne fra
Datatilsynet præciseret, at det forudsættes, at reglerne i databeskyttelsesforordningen og
databeskyttelsesloven forudsættes overholdt.
2.2.2 Tvungen opfølgning efter udskrivning
Bedre Psykiatri
finder lovforslaget om ophør af mulighed for tvungen opfølgning meget
positivt.
Side 6
L 164a - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
Dansk Psykiatrisk Selskab
anbefaler at fjerne ordningen og i stedet fokusere på brugen af
udskrivningsaftaler og koordinationsplaner. Dansk Psykiatrisk Selskab har blandt andet
henvist til, at en lille gruppe patienter formentlig har haft gavn af ordningen, men at
ordningen for flere patienter har betydet, at patienterne ikke er blevet indlagt til trods for
forværring i tilstanden.
Danske Regioner
støtter ikke forslaget om ophør af tvungen opfølgning og henviser til, at
det lave antal patienter, som har været berørt af ordningen ikke bør begrunde et ophør.
Det lave antal understreger blot, at kriterierne har været med at afgrænse målgruppen.
Ifølge Danske Regioner er det sandsynligt, at patienter vil stå helt uden kontakt til
psykiatrien, hvis ordningen bortfalder. En øget brug af udskrivningsaftaler og
koordinationsplaner vil ikke blive et nyt redskab i at hjælpe den snævre gruppe af
patienter.
Det Etiske Råd
bifalder tiltaget.
Fagligt Selskab for Addiktiv Sygepleje
bemærker, at det i forbindelse med ophør af
ordningen er vigtigt, at der iværksættes en indsats for at sikre høj kvalitet og
sammenhæng mellem sektorer ifbm. udskrivningsaftaler og koordinationsplaner.
FOA
bemærker, at der stadig er behov for at sikre en tættere opfølgning omkring borgere
med svær sygdom og dårlig sygdomserkendelse.
Institut for Menneskerettigheder
finder afskaffelsen af tvungen opfølgning positiv, da
dette vil styrke beskyttelsen af patienternes rettigheder.
KL
bemærker ordningen det på den ene side har betydet, at en lille gruppe borgere har
været fastholdt i behandling. På den anden side er KL også bekendt med, at borgerne
typisk vælger at ophøre med den medicinske behandling, når tvangsbehandlingen
ophører. KL henviser i den forbindelse til, at forslaget om ophør af ordningen skal ses i
sammenhæng med, at der kontinuerligt sker reduktion i mulighederne for indlæggelse,
hvorfor konsekvenserne af ordningens ophør bør følges. Yderligere udskrivningsaftaler og
koordinationsplaner vil være en del af svaret, men forventeligt ikke hele svaret.
Region Hovedstaden
mener, at muligheden for at anvende tvungen opfølgning er et godt
behandlingsværktøj i forhold til meget psykisk syge, svage og udsatte patienter. Regionen
henviser til et tidligere høringsvar fra oktober 2017 i forbindelse med ministeriets
evaluering af ordningen, hvor regionen blandt andet påpegede, at ordningen er den
eneste mulighed for at fastholde de udsatte patienter i den vigtige behandling, ligesom
regionen fremsatte en række forslag til forbedring af ordningen, herunder lempeligere
krav i forhold til forudgående antal tvangsindlæggelser.
Region Nordjylland
mener, at ordningen bør bibeholdes. Med ordningen er der mindre
risiko for, at patienterne bringer sig selv eller andre i fare, da de opnår stabilitet, mens
ordningen står på, hvilket netop var hensigten med ordningen. Det er desuden tiltænkt, at
bestemmelsen kun bruges, når det er nødvendigt, hvorfor det lave antal patienter
omfattet af bestemmelsen ikke bør begrunde ophævelse. Det er endvidere erfaringen, at
ordningen anvendes i stigende grad.
Region Midtjylland
finder det ikke hensigtsmæssigt at lade ordningen ophøre, da det er
sandsynligt, at alvorligt psykiske syge patienter vil gå uden medicin og/eller kontakt til
psykiatrien, hvorved der er risiko for, at patienterne bliver mere psykotiske, inden de
Side 7
L 164a - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
2012765_0008.png
eventuelt indlægges. Region Midtjylland foreslår, at kriterierne for ordningen lempes, så
flere patienter omfattes, og at ordningen øges til 24 måneder.
Region Syddanmark
anbefaler, at ordningen fortsættes endnu en periode. Region
Syddanmark har henvist til, at patienterne kan risikere at blive tvangsindlagt gentagne
gange, blive berørt af mere tvang og få en dårligere fysisk sundhedstilstand, hvis
muligheden for tvungen opfølgning fjernes. Region Syddanmark bemærker endvidere, at
de psykiatriske afdelinger har haft en længere tilvænningsperiode, men har haft succes
når ordningen har været anvendt, ligesom regionen ikke mener, at en øget anvendelse af
udskrivningsaftaler og koordinationsplaner vil løses problemstillingen ifht patienter med
manglende sygdomsindsigt og forståelse af medicinsk behandling. Endelig henviser Region
Syddanmark til, at en nærmere undersøgelse af ordningen bør omfatte effekten for den
enkelte patient.
Rådet for Socialt Udsatte
ser positivt på forslaget.
SIND – Landsforeningen for psykisk sundhed
hilser forslaget velkomment.
Sundheds- og Ældreministeriets kommentarer:
Som svar på bemærkningerne fra Danske Regioner, Region Hovedstaden, Region
Midtjylland, Region Syddanmark og Region Nordjylland, henviser Sundheds- og
Ældreministeriet til Sundhedsstyrelsens evaluering fra 2017 som beskrevet i afsnit 2.2.2 i
bemærkningerne til lovforslaget, hvoraf det fremgår, at blot 126 patienter har været
omfattet af ordningen siden 2010. Det fremgår endvidere, at virkningen af ordningen er
midlertidig, idet de omfattede patienter ophørte med at følge behandlingen efter
ordningens udløb. Som det fremgår af lovbemærkningerne, skal den manglende effekt af
ordningen ses i forhold til, at bestemmelsen er en fravigelse af det grundlæggende
sundhedsretlige princip om, at behandling ikke kan indledes eller fortsættes uden
patientens informerede samtykke, og at en fravigelse heraf derfor bør bero på
tungtvejende argumenter. For at undgå, at gruppen af udsatte patienter falder uden for
systemet, bør anvendelsen af udskrivningsaftaler og koordinationsplaner øges, hvilket
Sundheds- og Ældreministeriet har stillet forslag om, jf. afsnit 2.2.1 i bemærkningerne til
lovforslaget. Indgåelse af udskrivningsaftaler og koordinationsplaner sker i samarbejde
med andre myndigheder, herunder kommunen, og udskrivningsaftalens indhold kan i
sagens natur udarbejdes under hensyn til, at der kan være tale om særligt udsatte
patienter med svære psykiske lidelser.
2.2.3 Brug af kropsscannere og narkohunde på psykiatriske afdelinger
Bedre Psykiatri
anser lovforslaget som et udtrykt for forhastede konklusioner. Bedre
Psykiatri bemærker desuden, at der er en uheldig signalværdi i at indføre kontrollerede
fængselslignende forhold i det danske sundhedsvæsen, og at tiltagene medfører mistillid
og mistro, som b.la. vil kunne føre til flere voldsepisoder. Bedre Psykiatri mener i stedet, at
en flerfaglig indsats og behandling, recovery og værdighed bør være centrale elementer.
Dansk Psykiatrisk Selskab
støtter forslaget, men ønsker en præcisering af personkredsen i
forhold til kropsscanning. Anvendelsen af narkohunde bør også være muligt på selve
afdelingen. Dansk Psykiatrisk Selskab har dog samtidig bemærket, at det syntes noget
indgribende at indføre kontrollen over for både patienter og pårørende.
Dansk Sygeplejeråd
finder det positivt, at forslaget om brugen af narkohunde
udelukkende kan foregå på hospitalets udearealer og ikke vil blive anvendt på
selve
Side 8
L 164a - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
hospitalet. Det understreges dog, at narkohunde og kropsscannere aldrig må blive den
eneste løsning på misbrugsproblemerne. Der udtrykkes endvidere bekymring for, at
rusmiddelbesiddelse bliver udskrivningsgrund for den rusmiddelafhængige patient. De
opfordrer b.la. til, at der udarbejdes retningslinjer for, hvem der skal anvende disse
redskaber og hvilke kompetencer der bør være til stede ved brugen af narkohunde,
kropsscannere mm., herunder behandlingsrelationen mellem professionel og patient.
Danske Patienter
er bekymrede for forslaget og finder det unødigt indgribende at indføre.
Danske Regioner
støtter lovforslaget. Danske Regioner bemærker dog, at kravet om
mistanke ikke må være unødigt begrænsende i forhold til kropsscannere, da der på visse
afdelinger kan være behov for hjemmel til generelt at undersøge patienterne og
pårørende. Brug af kropsscannere vil ligeledes opleves mindre indgribende end
kropsvisitering. For så vidt angår forslaget om narkohunde, bemærker Danske Regioner, at
det også bør være muligt anvende disse inde i bygningerne.
Datatilsynet
bemærker, at databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven
skal iagttages ved behandling af personoplysninger, herunder de grundlæggende
behandlingsprincipper, behandlingsreglerne, reglerne om de registreredes
rettigheder og reglerne for behandlingssikkerhed.
Det Etiske Råd
finder det usikkert, om forslaget er hensigtsmæssigt. På den ene side er
det af stor vigtighed, at narko og farlige genstande ikke kommer ind på afdelingerne. På de
anden side kan det give en øget stigmatisering omkring de psykiatriske afdelinger, ligesom
det vil kunne opleves som grænseoverskridende for nogle pårørende at skulle gennem en
kropsscanner. Herved vil der være risiko for, at den sårbare relation til pårørende belastes.
På denne baggrund bør der som det mindste foreligge en begrundet mistanke.
Fagligt Selskab for Addiktiv Sygepleje
stiller sig undrende over behovet og formålet med
lovforslaget og henviser til de skadevirkninger iværksættelsen vil have for tillid og
behandlingsrelation mellem professionel og patient. Det faglige selskab henviser
endvidere til, at der bør ske en adskillelse mellem medikamenter og rusmidler i forhold til
våben, som kan skade andre, ligesom det faglige selskab er bekymrede for, at
rusmiddelbesiddelse bliver udskrivningsgrund for afhængige patienter, som kan blive
udskrevet for det problem, de har henvendt sig til at få hjælp til.
FOA
er positivt indstillede over for forslaget, hvis der sikres en god omgangstone omkring
brugen, så det ikke anvendes som et pressionsmiddel.
KL
finder det relevant at gøre den nødvendige indsats for at sikre tryghed og gode
behandlings- og arbejdsforhold for patienter og personale. Brug af kropsscannere og
narkohunde må dog være sidste udvej og ikke stå i stedet for uddannelse, nødvendig
kapacitet m.v.
Lægeforeningen
anerkender problematikkerne særligt omkring stoffer på de psykiatriske
afdelinger, og bemærker, at det er vigtigt med reelle handlemuligheder for at begrænse
omfanget. Lægeforeningen bemærker endvidere, at lovforslaget ikke må medføre en
rutinemæssig anvendelse, og advarer i denne forbindelse kraftigt imod en udvikling mod
rutinemæssig brug.
Region Hovedstaden
bemærker, at forslaget har en udmærket signalværdi. Der er dog
behov for en række præciseringer, herunder hvem ”der søger adgang” til psykiatrisk
afdeling samt begrebet ”udearealer”. Regionen bemærker desuden, at der vil
være
Side 9
L 164a - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
gavnligt, hvis der kan ske gennemlysning af tasker, ligesom der mangler hjemmel til at
politiets narkohunde kan undersøge for stoffer indendørs på afdelingerne og udendørs
samt til anvendelse af kropsscannere, der kan scanne for genstande gemt i kroppen.
Endelig mangler regionen svar på, hvordan hospitalerne skal forholde sig, såfremt der
findes farlige genstande eller stoffer.
Region Midtjylland
bifalder lovforslaget. Region Midtjylland foreslår dog, at narkohunde
også skal kunne anvendes i de psykiatriske afdelingers bygninger, da forslaget ikke løser
problemet, når først der er blevet bragt narkotika ind på afdelingerne.
Region Nordjylland
bemærker, at der syntes at ligge en begrænsning for sygehusenes
nuværende muligheder for at undersøge udearealer i forbindelse med forslaget. Regionen
henviser i denne forbindelse til anstaltsbetragtninger, hvorefter det er regionens
vurdering, at det aktuelt er muligt at undersøge udearealer, herunder ved brug af
narkohunde.
Region Sjælland
støtter lovforslaget men ønsker hjemmel til, at der på Sikringsafdelingen
kan anvendes rutinemæssig kropsscanning af patienter og besøgende. Dette henset til, at
Sikringsafdelingen skal yde fængselsmæssig sikkerhed. Region Sjælland bemærker i denne
forbindelse, at det i praksis er landets mest farlige og/eller flugtfarlige patienter, der er
indlagt på Sikringsafdelingerne. Patienterne er svært sindssyge, og for manges
vedkommende vanskelige at behandle både på det medikamentelle plan og på det
relationelle og miljøterapeutiske plan. For at opretholde det høje sikkerhedsmæssige
niveau er det afgørende, at både besøgende og patienter kan undersøges grundigt i
forbindelse med eksempelvis besøg, ved nyindlæggelse, eller efter fx endt behandling på
somatisk sygehus. Region Sjælland bemærker endvidere, at Kriminalforsorgen i
forbindelse med flytningen til den nye afdeling i 2015 understregede betydningen af at
kunne anvende kropsscannere i forhold til både patienter og besøgende. Region Sjælland
henstiller derfor til, at det lovgivningsmæssigt bliver muligt at gennemføre scanning som
anført. Endelig bemærker Region Sjælland, at Sikringsafdelingen allerede har installeret en
kropsscanner ved indgangen til afdelingen til brug for rutinemæssig kropsscanning ved
mikrobølgescanning. Det formelle grundlag for anvendelsen af kropsscanneren er
anstaltsforholdet. Region Sjælland vurderer, at betingelserne herfor er opfyldt.
Region Syddanmark
er overordnede positive over for forslaget. Region Syddanmark
bemærker dog, at det ville være ønskeligt med en lignende hjemmel for ambulatorierne,
særligt akutmodtagelserne. For så vidt angår forslaget om narkohunde, vurderes det ikke
tilstrækkeligt, og ordningen kunne med fordel også omfatte selve afdelingen, da der er
behov for at finde stoffer skjult indenfor.
Regionshospitalet Horsens’ akutafdeling
udtrykker bekymring for lovforslaget, som vil
skabe en falsk tryghed. Kontrollen bør tage udgangspunkt i våben, og ikke rusmidler og
andre medikamenter. Man risikerer mere afstand mellem patienter og behandler, og
afgørende viden og forståelse kan overses og føre til konflikter.
Rigspolitiet
bemærker, at hvis der er tale om politiets narkohunde, vil kontrol af
udearealerne skulle prioriteres under hensyntagen til de øvrige opgaver, som varetages af
politiets narkohundeførere.
Rådet for Socialt Udsatte
stiller sig kritisk over for forslaget og anbefaler i stedet, at man
prioriterer ressourcerne på en relevant misbrugsbehandling i forbindelse med den
psykiatriske behandling.
Side 10
L 164a - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
SIND – Landsforeningen for psykisk sundhed
anerkender ønsket om og behovet for at
mindske risikoen for farlige genstande og rusmidler på psykiatriske afdelinger. Det foreslås
dog, at man i stedet skaber hjemmel til at indføre kropsscannere og narkohunde på et
mindre antal afdelinger som forsøgsordning inden en generel hjemmel. Det bemærkes
endvidere, at der ikke i bemærkningerne er anført et ønske fra afdelingerne om at få dette
redskab.
Sundheds- og Ældreministeriets kommentarer:
En række høringsparter, blandt andet Bedre Psykiatri, Danske Patienter, Regionshospitalet
Horsens’ akutafdeling og Fagligt Selskab for Addiktiv Sygepleje, udtrykker bekymring for
forslaget og mener, at forslaget er indgribende, og vil skabe mistillid mellem behandler og
patient. Det Etiske Råd har endvidere henvist til, at kontrollen kan virke
grænseoverskridende for pårørende, hvilket kan være skadeligt ved skrøbelige relationer
mellem patient og pårørende.
Sundheds- og Ældreministeriet bemærker hertil, at der ikke gives hjemmel til
rutinemæssigt at anvende kropsscannere på almindelige psykiatriske- og retspsykiatriske
afdelinger, men alene såfremt afdelingen mistænker, at der uretmæssigt forsøges
medbragt stoffer eller farlige genstande. Det vil således ikke være alle besøgende, der vil
blive kropsscannet. Det forudsættes endvidere, at der udvises passende hensyn ved
anvendelse af kropsscannere, så kropsscanningen sker så skånsomt og hensynsfuldt som
muligt, ligesom det forudsættes, at undersøgelsen af eksempelvis besøgende, normalt vil
finde sted i forbindelse med en adgangskontrol, og ikke i eksempelvis fællesrum og
lignende.
Det bemærkes for så vidt angår Region Hovedstadens forslag om, at der gives hjemmel til
at anvende kropsscannere, som kan scanne for genstande gemt i kroppen, at dette vil
kræve kropsscannere med røntgenstråling, hvilket der ikke gives hjemmel til med
lovforslaget. Dette fremgår af afsnit 2.3.2 i bemærkningerne til lovforslaget. Det
understreges i den forbindelse, at der som for nuværende ikke er hjemmel til at undersøge
kroppens hulrum. Sundheds- og Ældreministeriet bemærker, at overlægen som for
nuværende vil kunne beslutte, at ulovlige stoffer og farlige genstande kan tages i
forvaring, og at overlægen kan overlade det til politiet at afgøre, om der er tale om stoffer
eller genstande i strid med den almindelige lovgivning.
På baggrund af Region Sjælland og Danske Regioners bemærkninger om, at der er behov
for, at der på Sikringsafdelingen rutinemæssigt kan anvendes kropsscannere, har
Sundheds- og Ældreministeriet justeret lovforslaget således, at der alene for
Sikringsafdelingen foreslås hjemmel til rutinemæssig kropsscanning uden at krav om
mistanke. Sundheds- og Ældreministeriet har lagt vægt på de helt særlige
sikkerhedsmæssige forhold der omgiver Sikringsafdelingen, som ikke i tilsvarende grad
findes på andre psykiatriske- og retspsykiatriske afdelinger. Det forudsættes, at der
ligeledes tages et passende hensyn ved anvendelsen af kropsscannere, ligesom der alene
gives hjemmel til at anvende mikrobølgescanning. Der gives således ikke hjemmel til at
anvende kropsscannere med røntgenstråling.
For så vidt angår anvendelsen af narkohunde bemærker Sundheds- og Ældreministeriet, at
der er foretaget en afvejning af behovet for at bekæmpe ulovlige stoffer og farlige
gentande, som skaber utryghed og potentielt farlige situationer for både patienter og
ansatte, og hensynet til patienter og pårørende, som kan opfatte anvendelsen af
narkohunde som et forstyrrende og indgribende element. Sundheds- og Ældreministeriet
foreslår på denne baggrund, at narkohundene alene må anvendes på den
Side 11
L 164a - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
2012765_0012.png
psykiatriske afdelings udearealer, og ikke på afdelingerne, som foreslået af blandt andet
Danske Regioner, Region Midtjylland, og Region Syddanmark. Dette er blevet præciseret i
lovbemærkningerne.
Der skal ligeledes udvises et passende hensyn ved anvendelsen af narkohundene. Region
Nordjylland har i denne forbindelse bemærket, at det efter deres vurdering er muligt at
anvende narkohunde på udearealer med hjemmel i anstaltsforholdet. Sundheds- og
Ældreministeriet vurderer, at en hjemmel i anstaltsforholdet kan være forbundet med tvivl,
hvorfor Sundheds- og Ældreministeriet vurderer, at det vil være hensigtsmæssigt med klar
hjemmel til at anvende narkohunde på udearealerne. Endelig bemærker Sundheds- og
Ældreministeriet, at der ikke er tale om politiets narkohunde, som adspurgt af Rigspolitiet.
Der gives således hjemmel til at indgå aftale med eksempelvis private vagtværn, som har
adgang til narkohunde. Dette er blevet præciseret i lovbemærkningerne.
2.2.4 Regionernes mulighed for at indgå aftale med private institutioner om behandlingen
af retspsykiatriske patienter med dom til ambulant behandling
Dansk Erhverv
finder forslaget positivt og bemærker, at mange privathospitaler allerede
har en ekstra kapacitet, der kan komme den voksende gruppe patienter til gode. Dansk
Erhverv finder det dog stærkt beklageligt, at forslaget ikke giver garanti for udnyttelse af
den private kapacitet, og udtrykker bekymring for, om forslaget vil få en reel anvendelse,
da forslaget alene giver regionerne en mulighed for at udnytte private tilbud. Det bør
derfor overvejes, om den enkelte patient som minimum kan anmode om det private
alternativ.
Dansk Psykiatrisk Selskab
støtter ikke forslaget, og henviser til, at det er de
varetægtsfængslede og sværest syge behandlingsdømte, der optager ressourcer. Det
findes endvidere ikke optimalt, at en retslig patient ved forværring/indlæggelse skal i den
regionale psykiatri.
Dansk Sygeplejeråd
mener, at der bør afsættes flere ressourcer til at løfte de
kapacitetsudfordringer, der er i retspsykiatrien, frem for at udlicitere opgaven til private
institutioner.
Danske Patienter
opfordrer til, at man fastlægger kvalitetskriterier, som skal opfyldes
forud for indgåelse af sådanne aftaler.
Danske Regioner
bemærker, at den relevante patientgruppe kun optager begrænset
kapacitet, hvorfor forslaget formentlig ikke vil få en væsentlig effekt i forhold til at udvide
kapaciteten. Danske Regioner finder desuden, at forslaget kan medføre en unødig
skævvridning, så komplekse patienter behandles i regionerne og de lettere patienter i de
private institutioner. Ordningen bør således ikke betyde, at de private institutioner kun
tager de lette opgaver, og sender borgeren til behandling i regionen, hvis opgaven bliver
vanskelig.
Datatilsynet
bemærker, at databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven
skal iagttages ved behandling af personoplysninger, herunder de grundlæggende
behandlingsprincipper, behandlingsreglerne, reglerne om de registreredes
rettigheder og reglerne for behandlingssikkerhed.
Det Etiske Råd
bemærker, at et flertal af rådets medlemmer grundlæggende er imod
forslaget af forskellige årsager. Nogle medlemmer er betænkelige ved at lægge dele af
retspsykiatrien ud i privat regi. Andre mener, at det ikke er hensigtsmæssigt at
Side 12
L 164a - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
udvide kapaciteten på private hospitaler henset til manglen på speciallæger inden for
psykiatrien. Der lægges endvidere vægt på, at der kan være udfordringer i forhold til
tværfaglig behandling på mindre private behandlingssteder, og at retspsykiatriske
patienter er særlig sårbare, da de ikke selv har mulighed for at fravælge behandlingssted.
Omvendt går to af rådets medlemmer ind for forslaget, og mener at private tilbud kan
være et godt supplement til det offentlige. Det afgørende er, at der gives et passende
behandlingstilbud. Generelt bemærker Det Etiske Råd, at det er en vanskelig balancegang
at varetage både de retspsykiatriske patienters og de almindelige psykiatriske patienters
tarv, også henset til stigningen af retspsykiatriske patienter. Endelig henviser rådet til, at
det politiske fokus i høj grad rettes mod at forebygge, at psykisk sårbare mennesker
kriminaliseres.
FOA
er positivt indstillet over for forslaget.
Lægeforeningen
tilslutter sig forslaget i det omfang, at privathospitaler kan medvirke til at
aflaste den offentlige sundhedstilbud på samme kvalitetsniveau og under hensyntagen til,
at retspsykiatri er et specialiseret område.
Region Hovedstaden
finder det ikke i patienternes interesse, at privathospitaler kan
inddrages i behandlingen af retspsykiatriske patienter. Det er desuden ikke den af
forslaget beskrevne patientgruppe, som optager ressourcer og sengepladser, men
derimod de surrogatvaretægtsfængslede og de svært syge behandlingsdømte. Det vil
være et unødigt skift for patienter, hvis disse skal behandles forskellige steder, ligesom
indlæggelsen vil blive administrativ tung. Forslaget mangler desuden stillingtagen til
patienter, som er omfattet af straffelovens § 69. Statsadvokaterne bør som kontrolinstans
medtænkes på lige fod med Kriminalforsorgen. Regionen påpeger endvidere udfordringer
med en række tekstnære forhold, herunder behov for at definere begrebet ”private
institutioner”, en afklaring af betaling for private institutioner, og at praktiserende
speciallæger i psykiatri ikke er tænkt med. Disse ville være mere eller mindst lige så
relevant som private institutioner.
Region Midtjylland
bifalder overordnet forslaget. Region Midtjylland henviser dog til at
forslaget kan få betydning i forhold til at tiltrække læger, da de ”tungeste” patienter bliver
i behandlingspsykiatrien og de ”letteste” overgår til de private institutioner. En mulighed
kunne være, at specialpsykologer fik mulighed for at indgå flere arbejdsopgaver og
dermed være med til at aflaste speciallægerne.
Region Nordjylland
finder forslaget uheldigt og bemærker, at opgaven bør varetages af
regionen. Forslaget omhandler kun ”lette” patienter, ligesom det vil være uheldigt med
skift i behandlingsansvar. Endelig bør det tydeliggøres, at såfremt den ambulante
behandling indebærer ophold på privat institution, er denne udgift ikke en del af den
ambulante behandling.
Rådet for Socialt Udsatte
støtter ikke forslaget, men anerkender at det er et problem, at
retspsykiatriske patienter optager kapacitet i behandlingspsykiatrien.
SIND – Landsforeningen for psykisk sundhed
anerkender problemet med knappe
ressourcer i den regionale psykiatri til behandling af retspsykiatriske patienter, men de ser
hellere, at ressourcerne anvendes på at nedbringe antallet af retspsykiatriske patienter
eller på at afkorte deres behandling under indlæggelse.
Sundhed Danmark
er positivt indstillet over for forslaget. De bemærker dog, at de ikke er
af den opfattelse, af regionerne ønsker hjælp fra private aktører. Sundhed
Side 13
L 164a - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
Danmark foreslår, at patienterne skal kunne anmode om, at det private alternativ kommer
i betragtning, at private, der opfylder opstillede faglige kriterier kan få en aftale, at Danske
Regioner skal indgå aftalerne, at det præciseres, hvordan aftalen skal indgås, samt at
private institutioner bør forstås bredt.
Sundheds- og Ældreministeriets kommentarer:
Flere høringsparter, herunder Region Midtjylland, Danske Region og Region Nordjylland,
har bemærket, at lovforslaget medfører, at de ”tunge” retspsykiatriske patienter vil skulle
behandles i regionalt regi, mens de ”lette” retspsykiatriske patienter vil kunne behandles i
privat regi. Sundheds- og Ældreministeriet bemærker i denne forbindelse, at det må
formodes, at det oftere vil være påkrævet at anvende tvangsforanstaltninger for ”tungere”
retspsykiatriske patienter med behov for indlæggelse, end for retspsykiatriske patienter,
som alene skal behandles ambulant. Der gives med lovforslaget ikke hjemmel til, at
private kan anvende tvang i henhold til psykiatriloven, hvilket fortsat alene er muligt i
regionalt regi. Lovforslaget indeholder derfor kun forslag om, at private kan
retspsykiatriske patienter ambulant.
Dansk Psykiatrisk Selskab og medlemmer af Det Etiske Råd udtrykker en generel bekymring
for privat behandling af retspsykiatriske patienter. Sundheds- og Ældreministeriet
bemærker hertil, at der er sket en stigning i antallet af retspsykiatriske patienter, hvorfor
der er behov for at udnytte privat kapacitet. Det bemærkes i den forbindelse, at det
fremgår af afsnit 2.4.2 i bemærkningerne til lovforslaget, at regionerne fortsat vil have det
overordnede ansvar for, at der ved benyttelse af private institutioner tilbydes en passende
behandling, og at den private institution i det relevante omfang inddrages i samarbejdet
med de øvrige aktører på området, herunder eksempelvis Kriminalforsorgen.
For så vidt angår bemærkningerne om, at de ambulante retspsykiatriske patienter ikke er
den patientgruppe, der optager kapacitet og sengepladser på de psykiatriske afdelinger,
som blandt andet bemærket af Region Hovedstaden og Dansk Psykiatrisk Selskab,
bemærker Sundheds- og Ældreministeriet, at også mindre kapacitetsfordele vil kunne gøre
en forskel på et område, som oplever store kapacitetsmæssige udfordringer.
Region Hovedstaden har bemærket, at lovforslaget vil medføre unødige skift for
patienterne. Sundheds- og Ældreministeriet bemærker hertil, at såfremt en retspsykiatrisk
patient overgår til behandling i regionalt regi, bør den resterende behandling som
udgangspunkt fortsætte i regionalt regi, så der sikres en sammenhængende behandling.
For så vidt angår Dansk Erhvervs’ og Sundhed Danmarks bemærkninger om, at den enkelte
retspsykiatriske patient bør kunne anmode om at blive behandlet i privat regi, bemærker
Sundheds- og Ældreministeriet, at de regionale retspsykiatriske afdelinger som for
nuværende kan og, i det omfang det er muligt, bør inddrage patienterne i behandlingen og
patientens ønsker i denne forbindelse. Det vil dog være den ansvarlige overlæges
vurdering, hvor og hvordan behandlingen i henhold en lægefaglig vurdering bør udformes,
ligesom det vil være op til den enkelte region, om regionen vil indgå aftale med en privat
institution.
For så vidt angår Det Etiske Råds bemærkninger om, at en udvidelse af kapaciteten på
private hospitaler kan være uhensigtsmæssig henset til manglen på speciallæger inden for
psykiatrien, bemærker Sundheds- og Ældreministeriet, at ministeriet ikke er bekendt med
erfaringer inden for andre sundhedsfaglige områder i forhold til, at private udbydere skulle
medføre rekrutteringsmæssige udfordringer. Derudover bemærker ministeriet, at
ministeriet er opmærksom på behovet for rekruttering af sundhedspersonale,
Side 14
L 164a - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
2012765_0015.png
herunder læger, til psykiatrien, som blandt andet beskrevet i regerings psykiatriplan ”Vi
løfter i fællesskab” fra september 2018.
2.2.5 Justering af takster for psykiatriske færdigbehandlingsdage
Dansk Psykiatrisk Selskab
støtter forslaget, og påpeger, at taksterne bør være ens for
soamtiske og psykiatriske patienter.
Danske Patienter
er bekymrede for, at patienter udskrives til forkerte tilbud, fordi der ikke
er ledige pladser på de kommunale indsatser, der fagligt set giver bedst mening.
Danske Regioner
finder, at psykiatrien skal ligestilles med somatikken, også i forhold til
incitamenterne til at hjemtage patienterne. De mener derfor, at det er yderst
uhensigtsmæssigt, at der foreslås en særlig bestemmelse for takster for psykiatriske
patienter. Danske Regioner ønsker en fælles takstmodel for det somatiske og psykiatriske
område.
Det Etiske Råd
finder som udgangspunkt forslaget positivt, hvis det bidrager til at
patienterne hurtigst muligt kan få en normal hverdag i egen bolig igen. Rådet finder det
dog uhyre vigtigt, at patienten kommer ud til ordnede forhold og en passende bolig. Sker
dette ikke, vil risikoen for tilbagefald antagelig være stor. Tallene for de langvarige forløb
med færdigbehandlingsdage kan tyde på, at en lille gruppe patienter er svære at udsluse i
passende tilbud. Rådet vil dermed være betænkelige ved at lægge et økonomisk pres på
kommunerne, hvis dette er tilfældet.
FOA
støtter ikke forslaget. De er stærkt bekymrede over for forslaget, da det frygtes at
kommunerne i endnu højere grad hjemtager til mindre egnede tilbud. FOA mener, at soci-
alpsykiatrien aktuelt er presset under en spændt kommuneøkonomi, og det medfører til-
bud af dårligere kvalitet, øget ulighed og et pres på aflastning fra behandlingspsykiatrien.
FOA mener, at forslaget er en yderst dårlig symptombehandling.
Foreningen af kommunale social- sundheds- og arbejdsmarkedschefer - FSD
bemærker,
at forslaget ser fornuftig ud, og at det giver god mening, at der tages hensyn til, at kom-
munerne har behov for mere tid til at finde tilbud til psykiatriske patienter.
KL
finder forslaget meget problematisk, da de ikke finder, at det er vejen til at nedbringe
antallet af færdigbehandlingsdage eller skabe mere sammenhængende forløb for borgere
med psykiske lidelser. KL har en lang række konkrete bemærkninger til forslaget, herunder
at det er problematisk at antage, at færdigbehandlingsdage i psykiatrien skyldes
manglende økonomisk incitament hos kommunerne til at hjemtage borgere, da
årsagerne er langt mere komplekse, at der mangler viden om årsagerne, at antallet af fær-
digbehandlingsdage siden 2010 er faldet med 41 pct. på landsplan, og at den foreslåede
justering lokalt vil lægge økonomisk pres på indsatserne i en i forvejen økonomisk presset
kommunal socialpsykiatri. KL henviser derudover til, at de centrale årsager til færdigbe-
handlingsdage skal findes i udviklingen i den regionale psykiatri, hvor antallet af patienter
stiger samtidig med, at liggetiderne falder, at patienter i stigende grad udskrives fra psyki-
atrien, selvom de ikke er stabiliserede, og at indlagte patienter kan vælge at sige nej til
kommunens tilbud, hvilket sker relativt ofte. Kommunen må i denne situation få tid til at
finde et alternativt tilbud. Endelig opfordrer KL til, at mellemkommunale problematikker
omkring betaling af færdigbehandles løses. KL henviser som alternativ til forslaget bl.a. til
at man fastsætter objektive kriterier for færdigmelding, at der skal forelægge en udskriv-
ningsaftale eller koordinationsplan før der kan opkræves færdigbehandlingstakster, at der
etableres en fast struktur i form af fx netværksmøder forud for udskrivning, at der etable-
res flere sengepladser i den regionale psykiatri, og at der gennemføres en analyse af, hvad
der karakteriserer forløb med færdigbehandlingsdage.
Side 15
L 164a - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
Lægeforeningen
påpeger, at det er centralt, at forslaget om færdigbehandlingstaksten
sker i tæt sammenhæng med uddybning og kvalitetssikring af tilbuddene i
socialpsykiatrien. Lægeforeningen referer til undersøgelser, som de mener viser, at
psykiatrien presses fra mange sider. Lægeforeningen mener da, at der er behov for større
kapacitet i behandlingspsykiatrien, og at det samtidig skal sikres, at kapacitet, ressourcer
og kompetencer er tilstrækkelige i socialpsykiatrien i kommunerne.
Region Hovedstaden
hilser forslaget velkomment og henviser til, at forslaget vil medføre
større ligestilling i forhold til kommunernes forpligtigelse til at hjemtage en færdigmeldt
borger. Det vil dog være positivt med en hurtigere indfasning, og taksterne bør sidestilles
med taksterne for somatikken. Dette vil følge den generelle linje med ligestilling af
psykiatri og somatik, og en hospitalsindlæggelse er ens uagtet om det drejer sig om
psykiatri eller somatik. Yderligere er Region Hovedstaden ikke bekendt med, at der er
særlige forhold, der gør sig gældende for kommunerne, når de skal finde bosteder til
psykiatriske patienter kontra eksempelvis plejehjemspladser til somatiske patienter.
Region Midtjylland
finder det positivt, at man ønsker at øge incitamentet for
kommunerne for hjemtagelse af færdigbehandlede patienter. Region Midtjylland mener
dog, at det virker uhensigtsmæssigt, at man ligger så langt fra færdigbehandlingstaksten i
somatikken, hvor taksten fordobles for dag 1-2 og tredobles fra dag 3. Ydermere foreslår
Region Midtjylland, at den anvendte trappemodel anvendes allerede fra 2019. Endelig
finder Region Midtjylland uklarheder ift. det rent tekniske vedr. afregningsdelen.
Region Nordjylland
mener, at færdigbehandlingstaksten bør ligestilles med taksten på det
somatiske område, da det ikke er hensigtsmæssigt at færdigbehandlingstaksten udløses
senere. Yderligere mener regionen ikke, at det er hensigtsmæssigt, at
færdigbehandlingstaksten implementeres over en flerårig periode. Regionen bemærker
endvidere, at der i lovgivningen bør tages højde for, at bopælskommunen i forhold til en
stor gruppe patienter ikke er handle- og betalingskommune, hvorfor der bør sikres
overensstemmelse mellem den kommune, der opkræves færdigbehandlingstakst, og den
kommune, der efter sociallovgivningen er rette handle- og betalingskommune. Der bør
med den nye bestemmelse skabes sammenhæng så betalingspligten påhviler den
kommune, der har ansvaret for at finde et relevant tilbud til patienten efter indlæggelse.
Endeligt bemærker regionen, at der vil være udfordringer i forhold til administration af
ordningen, idet der i forbindelse med regnskabsårets afslutning lukkes for opgørelsen,
hvorefter der ikke kan ske tilbagebetaling af færdigbehandlingstakst i tilfælde af fejl. Det
bør i givet fald fremgå tydeligt, at regnskabet lukkes. De berørte beløb kan blive væsentligt
større i psykiatrien, end tilfældet er i somatikken.
Rådet for Socialt Udsatte
anerkender problemet, men gør opmærksom på, at det skal
være praktisk muligt for kommunerne at tage imod færdigbehandlede patienter. Forslaget
bør derfor forholde sig til, hvordan man sikrer tilstrækkelig kapacitet på botilbud.
SIND – Landsforeningen for psykisk sundhed
anerkender problemet, og at en justering af
psykiatriske færdigbehandlingsdage, kan være et brugbart redskab i forsøget på at redu-
cere antallet af færdigbehandlingsdage. SIND er dog bekymrede for konsekvenserne af
forslaget, da de frygter at nogle kommuner vil føle sig fristerede til at oprette en ny type
midlertidig botilbud, hvor man bare opbevarer borgere indtil man kan anvise et brugbart
botilbud. SIND opfordrer til, at det overvejes om der kan stilles krav til kommunernes om-
fang af tilbud, fx ved at indføre en garanteret maksimal ventetid på botilbud – kombineret
med en kvalitetskontrol.
Side 16
L 164a - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
Sundheds- og Ældreministeriets kommentarer:
Flere høringsparter, herunder Danske Patienter, Det Etiske Råd, FOA og SIND, udtrykker
bekymring for, at patienterne hjemtages i kommunerne i tilbud, der ikke er egnede til vare-
tagelse af patientens behov. Sundheds- og Ældreministeriet anerkender høringspartnernes
bekymring, og vigtigheden i, at kommunerne hjemtager borgerne til egnede socialpsykia-
triske tilbud med de rette kompetencer til at varetage borgerens behov. Yderligere aner-
kender Sundheds- og Ældreministeriet, at der ofte er tale om borgere med meget kom-
plekse behov. For at tage hensyn til, at det kan tage tid til finde det rette tilbud efter ud-
skrivning fra sygehuset sker takststigningen først efter 7. færdigbehandlingsdag, og yderli-
gere igen efter 14. færdigbehandlingsdag. Det er dermed ikke hensigten, at kommunerne
skal hjemtage borgerne til ikke egnede tilbud. Ydermere vil justering af færdigbehandlings-
taksterne indfases over en treårig periode. Dette vil skabe tid til eventuelle strukturelle og
organisatoriske ændringer i kommunerne og i snitfladen mellem regioner og kommuner.
For så vidt angår KL’s bemærkninger vedr. samtykke til et kommunalt tilbud, samt at, kan
det tage længere tid end de syv dage, hvis borgeren takker nej til tilbuddet, bemærker
Sundheds- og Ældreministeriet, at stigningen netop sker senere i forløbet sammenlignet
med somatikken for at tage hensyn til, at det kan tage længere tid at finde det rette tilbud
til borgeren. Fordoblingen af taksten sker efter den syvende dag, mens tredoblingen først
sker efter den fjortende dag.
For så vidt angår KL’s bemærkninger om at nedbringelse af færdigbehandlingsdage i psyki-
atrien bør ske i et samarbejde mellem den enkelte kommune og region/sygehus, hvor bl.a.
rettidig og tilstrækkelig informationer mellem parterne er helt afgørende bemærker Sund-
heds- og Ældreministeriet at lovforslaget er indrettet sådan, at det skal sikre et forøget in-
citament for den enkelte kommune, men samtidig ikke rykke ved det enkeltes sygehus’ in-
citamenter. Dermed er omstændigheder for at sikre et godt samarbejde med rettidig og
tilstrækkelig information under eksisterende sundhedsaftaler ikke påvirket negativt af for-
slaget.
Flere høringsparter, herunder Danske Patienter, Lægeforeningen, Rådet for Socialt Udsatte
og SIND påpeger, at der er en udfordring ift. kapaciteten i den kommunale socialpsykiatri.
Sundheds- og Ældreministeriet anerkender, at det er essentielt, at der både er den rette ka-
pacitet og kompetencer i den kommunale socialpsykiatri. Sundheds- og Ældreministeriet
bemærker dog samtidig, at færdigbehandlingstaksten bl.a. skal ses i lyset af det generelle
løft i psykiatrien, samt de 150 særlige pladser. I denne forbindelse kan det nævnes, at Fol-
ketinget på nuværende tidspunkt behandler regeringens forslag om at lempe visitationskri-
terierne for de særlige pladser. Lempelsen af visitationskriterierne vil forventelig betyde, at
overlappet mellem patienter med færdigbehandlingsdage og målgruppen for de særlige
pladser vil være større.
For så vidt angår bemærkningerne fra Danske Regioner, Region Hovedstaden, Region
Midtjylland, Region Nordjylland og Dansk Psykiatrisk Selskab vedr. ligestilling af den soma-
tiske og psykiatriske takstmodel, bemærker Sundheds- og Ældreministeriet, at hensynet
med en mere udskudt takststigning i psykiatrien end i somatikken netop er, at kommu-
nerne generelt har behov for mere tid til at finde det rette tilbud til den enkelte borger ef-
ter endt behandling. Det skyldes bl.a. dels, at der kan være tale om borgere med meget
komplekse behov, hvorfor der kan være behov for mere tid til at tilrettelægge en indsats,
der tager højde for den konkrete borgers behov ved udskrivning fra sygehuset, og dels at
der ikke nødvendigvis er samme praksis/kriterie for, hvornår en patient er færdigbehandlet
og klar til udskrivning. Ydermere viser opgørelser, at udfordringerne vedr. færdigbehand-
lingsdage imidlertid er forskellig mellem somatiske færdigbehandlingsdage og psykiatriske
færdigbehandlingsdage. Sammenlignet med somatikken er det en relativ lille andel af ind-
læggelserne i psykiatrien, som har færdigbehandlingsdage, men til gengæld er antallet af
færdigbehandlingsdage i psykiatrien væsentlig højere end i somatikken.
Side 17
L 164a - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
For så vidt angår Region Hovedstaden, Region Midtjylland og Region Nordjyllands be-
mærkninger vedr. implementering af den statslige færdigbehandlingstakst over en treårig
periode, bemærker Sundheds- og Ældreministeriet, at indfasningsperioden har til formål at
skabe tid til eventuelle strukturelle og organisatoriske ændringer i kommunerne og i snit-
fladen mellem regioner og kommuner. Det vil samtidig give tid til etablering af et tættere
tværsektorielt samarbejde lokalt de steder, hvor der i dag er udfordringer, herunder relate-
ret til rettidig informationsudveksling og koordinering ifm. udskrivning af patienter. Lov-
forslaget vedr. flere udskrivningsaftaler og koordinationsplaner skal derfor bl.a. ses i denne
sammenhæng.
For så vidt angår KL’s bemærkninger vedr. at der mangler viden om årsag til forløb med
færdigbehandlingsdage i psykiatrien, bemærker Sundheds- og Ældreministeriet, at det er
intentionen, at der gennemføres en kvalitativ analyse af forløb med færdigbehandlings-
dage. Analysen har til formål at skabe mere om, hvordan antallet af forløb med færdigbe-
handlingsdage kan nedbringes. Analysen skal bl.a. kortlægge, hvorfor nogle regioner/kom-
muner har flere færdigbehandlingsdage end andre og identificere modeller for best prac-
tice ift. organisering, tværsektorielle samarbejdsmodeller mv. Det er intentionen, at analy-
sen afrapporteres under indfasningsperioden med henblik på, at kommuner og regioner
kan forberede eventuelle strukturelle og organisatoriske ændringer med afsæt i den etab-
lerede viden om best practice forud for den fulde implementering af den justerede færdig-
behandlingstakst.
For så vidt angår KL’s bemærkning om, at der er sket et fald i antallet af psykiatriske fær-
digbehandlingsdage, og at en straf-takst ikke vil bidrage positivt til denne udvikling, aner-
kender Sundheds- og Ældreministeriet, at der er sket et fald i antallet af psykiatriske fær-
digbehandlingsdage, hvilket er en rigtig positiv udvikling. Sundheds- og Ældreministeriet
mener dog fortsat, at niveauet er meget højt. Det er dermed hensigten med forslaget, at
antallet af færdigbehandlingsdage skal nedbringes yderligere.
KL og Lægeforeningen har bemærket, at kommunerne oplever at patienter i stigende grad
udskrives fra psykiatrien, selvom de ikke er stabiliseret samt at undersøgelser viser, at læ-
gerne i psykiatrien oplever at udskrive patienter for tidligt. Sundheds- og Ældreministeriet
bemærker, at det er væsentligt, at patienten efter en lægelig vurdering er færdigbehand-
let, hvor behandlingen er afsluttet eller at indlæggelse ikke er en forudsætning for den vi-
dere behandling. De 150 særlige pladser kan i høj grad ses i sammenhæng med færdigbe-
handlingsdage. Folketinget behandler på nuværende tidspunkt regeringens forslag om at
lempe visitationskriterierne for de særlige pladser. Ændringen af visitationsreglerne vil for-
ventelig betyde, at overlappet mellem patienter med færdigbehandlingsdage og målgrup-
pen for de særlige pladser vil være større.
For så vidt angår KL’s bemærkninger om at en justering af færdigbehandlingstaksten, må
forventes at lægge et yderligere pres på socialpsykiatrien, bemærker Sundheds- og Ældre-
ministeriet, at der lægges op til, at provenuet fra takstjusteringen opsamles i staten med
henblik på tilbageførsel til kommunerne. Tilbageførslen til kommunerne vil ske efter blok-
tilskudsnøglen, dog således at tilbageførelsen til kommuner sker inden for den region, som
merbetalingen vedrører. Denne betalingsmodel følger modellen ved den statslige færdig-
behandlingstakst i somatikken. Takstjusteringen er dermed samlet set udgiftsneutral for
det offentlige, og socialpsykiatrien vil samlet ikke have færre penge. Det bemærkes hertil,
at de kommuner som har relativt færre færdigbehandlingsdage vil opnå en nettogevinst
ved tiltaget, mens kommuner med relativt flere færdigbehandlingsdage vil opleve et netto-
tab.
For så vidt angår Region Nordjylland og KL’s bemærkninger vedr. at der bør sikres overens-
stemmelse mellem den kommune, der opkræves færdigbehandlingstaksten, og den kom-
Side 18
L 164a - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
2012765_0019.png
mune, der efter servicelovgivningen er rette handle- og ansvarskommune, bemærker Sund-
heds- og Ældreministeriet, at dette ikke er en ny problematik, men anerkender, at proble-
matikken i højere grad styrkes i forbindelse med justeringen af færdigbehandlingstaksten i
psykiatrien. Sundheds- og Ældreministeriet justerer på denne baggrund lovforslaget såle-
des, at både bopælsregionen og staten opkræver betalingen fra betalerkommunen i stedet
for bopælskommunen. Betalingskommunen er den kommune, som i henhold til § 9 a, stk.
4, 1.-3. pkt., samt § 9 c, stk. 2-5 og stk. 10, i lov om retssikkerhed på det sociale område,
har den generelle betalingsforpligtelse. Ændringen foreslås med henblik på at sikre, at be-
talingen i højere grad tilkommer den kommune, der efter serviceloven har handleansvar
for borgeren. Der kan dog fortsat være tilfælde, hvor handleansvaret efter serviceloven
ikke tilkommer betalingskommunen.
For så vidt angår Regions Midtjyllands spørgsmål til den tekniske del vedr. afregning
gælder, at afregningen af den statslige færdigbehandlingstakst i psykiatrien vil følge
samme afregningsmodel som den statslige færdigbehandlingstakst i somatikken. Den
udbetaling, som regionerne modtager, vil således ikke være påvirket af indeværende
lovforslag. Efter implementering af lovforslaget vil kommunerne opkræves to afregninger
ved psykiatriske færdigbehandlingsdage:
1) Den nuværende afregning, der opføres til bopælsregionen, jf. sundhedsloven § 238,
stk. 1.
2) En yderligere afregning, der opsamles i staten med henblik på tilbageførsel til
kommunerne. Tilbageførslen til kommunerne vil ske ved brug af lignende metode som
ved færdigbehandlingstaksten i det somatiske sundhedsvæsen, hvor merprovenuet
tilbageføres til kommunerne efter bloktilskudsnøglen, dog således at tilbageførelsen
til kommuner sker inden for den region, som merbetalingen vedrører. Modellen vil
således samlet set være udgiftsneutral for det offentlige, da det beløb, der opsamles i
staten, vil være det beløb, der tilbageføres til kommunerne i samme region. Dette vil
ligeledes gælde under indfasningsperioden.
For så vidt angår Region Nordjyllands bemærkning til udfordringer ift. administrationen af
ordningen, idet der ifm. regnskabsårets afslutning lukkes for opgørelsen, hvorefter der ikke
kan ske tilbagebetaling af færdigbehandlingstaksten i tilfælde af fejl, henviser Sundheds-
og Ældreministeriet til bekendtgørelsen om betalinger for færdigbehandlede patienter,
indlagte på hospice og genoptræning på specialiseret niveau (BEK nr 1780 af 27/12/2016),
§ 17.
2.2.6 Sikring af straksbehandling af akutte abstinenser
Dansk Psykiatrisk Selskab
støtter forslaget.
Danske Regioner
udtrykker støtte til lovforslaget og bemærker, at der er behov for at
understøtte, at læger bliver bedre til at igangsætte relevant abstinensbehandling, indtil en
egentlig stofmisbrugsbehandling kan sættes i gang.
Dansk Sygeplejeråd
bakker op om, at det præciseres i loven, at patienter med
behandlingskrævende akutte abstinenser straks skal tilbydes abstinensbehandling, indtil
den egentlige misbrugsbehandling kan iværksættes.
Fagligt Selskab for Addiktiv Sygepleje
er meget positiv over for forslaget, som ses som en
klar forbedring af den rusmiddelafhængiges behandling. Det er dog efter det faglige
selskabs opfattelse vigtigt, at det understreges, at sygehuslægen kan påbegynde
substitutionsbehandling, og at det indskærpes, at abstinenstilstande kan være
fluktuerende og selv lette abstinenser kan udvikle sig til stærke og alvorlige abstinenser
over tid. Det faglige selskab anfører, at det endvidere vil være afgørende at sikre, at der er
Side 19
L 164a - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
implementeret en ensartet og sikker kommunikationsgang mellem kommune,
rusmiddelbehandling og hospitalsvæsen. Endelig bemærker det faglige selskab, at en
sikring af straksbehandling af akutte abstinenser vil kræve en anselig faglig
kompetenceudvikling for at klæde det sundhedsfaglige personale i sygehusvæsenet på til
opgaven, og at der derfor bør være en certificering af behandlersygeplejersker til
abstinensbehandling.
FLOR – Foreningen af ledere for offentlig rusmiddelbehandling
har udtrykt tilfredshed
med forslaget.
FOA
er positivt indstillet over for forslaget.
KL
er hilser forslaget velkommen.
Region Hovedstaden
finder overordnet forslaget fornuftigt, men mener at der er behov
for yderligere specificering. Regionen anfører, at eksempelvis praktiserende læger og ska-
destuelæger også er en del af behandlingssystemet, om end der sandsynligvis menes
”uden for det kommunale stofmisbrugs- behandlingssystem”. Endvidere bør formulerin-
gen efter regionens opfattelse være, at der tilvejebringes et udtrykkeligt hjemmelsgrund-
lag for iværksættelse af behandlingen i stedet for at der skrives, at de nævnte læger skal
blive bedre til at iværksætte. Regionen finder endvidere, at forslaget bør gennemskrives,
så det sprogligt stiles mod alle faggrupper, idet forslaget efter regionens opfattelse er
præget af mange lægefaglige begreber, f.eks. begrebet ”behandlingskrævende akutte ab-
stinenser”. I forbindelse med begrebet foreslår regionen i øvrigt, at det med fordel kan
klargøres i en vejledning fra Sundhedsstyrelsen.
Region Midtjylland
bifalder både den del af forslaget, som vedrører sikring af
straksbehandling af akutte abstinenser, og den del af forslaget, som vedrører
tilvejebringelse af udtrykkeligt hjemmelsgrundlag for sygehusansatte lægers ordination af
afhængighedsskabende lægemidler som led i lægelig stofmisbrugsbehandling.
For så vidt angår sikring af straksbehandling af akutte abstinenser, vil det dog ifølge Region
Midtjylland være hensigtsmæssigt, hvis man også forpligtede den kommunale
misbrugsbehandling til opfølgning. Endelig må et øget antal akutte abstinensbehandlinger
forventes at give øget behov for sengekapacitet, ligesom der savnes en konkretisering af,
hvilke patienter man tilstræber behandlet.
Regionshospitalet Horsens’ akutafdeling
finder forslaget yderst positivt da praksis viser,
at der mangler viden om rusmidler og afhængighed samt behandling både i somatiske og
psykiatriske sygehussammenhænge.
Efter Regionshospitalet Horsens’ akutafdelings opfattelse bør det dog understreges, at de
livstruende abstinenser, som er forårsaget af fx alkohol, faktisk allerede bliver behandlet i
både somatisk og psykiatrisk regi, hvorfor det er vigtigt, at der skelnes skarpt, hvad der er
formålet med straksbehandling, og hvilke typer abstinenser der er tale om.
Ifølge Regionshospitalet Horsens’ akutafdeling har læger, der efter autorisationslovens §
41, stk 1, 2. pkt., behandler patienter med rusmiddelafhængighed, ofte ikke den fornødne
viden, hvorfor akutafdelingen henviser til sit arbejde med en lokal retningslinje på
akutafdelingen.
Side 20
L 164a - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
Rådet for Socialt Udsatte
ser positivt på forslaget og foreslår, at man også præciserer, at
den akutte abstinensbehandling bør fortsætte, indtil kommunen har overtaget ordinatio-
nen. Rådet stiller sig dog kritisk over for, at det i bemærkningerne bliver udlagt som om,
en generel forkortelse af behandlingsgarantien ikke har nogen betydning.
SIND – Landsforeningen for psykisk sundhed
hilser forslaget velkomment og glæder sig
over, at forslaget er udformet efter en inddragelse af brugerrepræsentanter.
Lægeforeningen
er positiv over for forslaget.
Sundheds- og Ældreministeriets kommentarer:
Mht. Fagligt Selskab for Addiktiv Sygeplejes understregning af vigtigheden af, at en
sygehuslæge kan påbegynde substitutionsbehandling, skal det bemærkes, at det fremgår
af afsnit 2.6.1.1. i bemærkningerne til lovforslaget, at sygehusansatte læger allerede i dag
må foretage ordination af afhængighedsskabende lægemidler som led i lægelig
stofmisbrugsbehandling, hvilket dog med lovforslagets § 4, nr. 1, foreslås præciseret, så
dette fremgår udtrykkeligt af autorisationslovens § 41, stk. 1, 1. pkt., jf. bemærkningernes
afsnit 2.6.3.2.
Mht. Fagligt Selskab for Addiktiv Sygeplejes understregning af vigtigheden af, at
abstinenstilstande kan være fluktuerende, skal det bemærkes, at der i forhold til
høringsudkastet er gjort en tilføjelse om, at det er vigtigt at være opmærksom på, at lette
abstinenser over tid kan udvikle sig til behandlingskrævende akutte abstinenser, jf. afsnit
2.6.1.1. i bemærkningerne til lovforslaget.
Mht. Fagligt Selskab for Addiktiv Sygeplejes tilkendegivelse om implementering af en
ensartet og sikker kommunikationsgang mellem kommune, rusmiddelbehandling og
sygehusvæsen skal det bemærkes, at det af Sundhedsstyrelsens vejledning til læger, der
behandler opioidafhængige patienter med substitutionsmedicin, fremgår, at hvis
behandling for stofmisbrug påbegyndes på sygehus, så skal der med patientens samtykke
etableres kontakt til det kommunale misbrugsbehandlingssystem med henblik på at sikre
videreførelse af behandlingen efter udskrivelse, og at kontakt mellem det kommunale
behandlingstilbud og andre involverede læger skal sikre koordination af og skabe overblik
over patientens samlede medicinske behandling. Fx bør lægen i det kommunale
behandlingssystem ved sygehusindlæggelse af en patient så vidt muligt sikre, at sygehuset
er informeret om patientens aktuelle medicin samt følge op på sygehusindlæggelsen efter
udskrivelsen.
Sundheds- og Ældreministeriet vil henlede Sundhedsstyrelsens opmærksomhed på Fagligt
Selskab for Addiktiv Sygeplejes bemærkning om faglig kompetenceudvikling af det
sundhedsfaglige personale i sygehusvæsenet.
Mht. Region Hovedstadens forslag om at gennemskrive forslaget skal det bemærkes, at
autorisationslovens § 41 specifikt handler om, hvilke læger der må og skal gøre hvad i
forbindelse med ordination af afhængighedsskabende lægemidler som led i behandling af
personer for stofmisbrug, og at begrebet ”behandlingskrævende akutte abstinenser” er
helt centralt for forslaget. Sundheds- og Ældreministeriet vil henlede Sundhedsstyrelsens
opmærksomhed på regionens forslag om en klargøring i en vejledning.
Mht. Region Midtjyllands tilkendegivelse om, at det vil være hensigtsmæssigt, hvis man
også forpligtede den kommunale misbrugsbehandling til opfølgning, skal det bemærkes, at
kommunerne efter sundhedslovens § 142 er forpligtede til at tilbyde lægelig
Side 21
L 164a - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
stofmisbrugsbehandling, og at behandlingen skal iværksættes senest 14 dage efter, at en
person, som ønsker at komme i stofmisbrugsbehandling, har henvendt sig til kommunen.
Således er kommunerne allerede i dag forpligtede til at følge op på abstinensbehandling,
som f.eks. en praktiserende læge eller en læge på en skadestue har iværksat. Endvidere
fremgår det som nævnt ovenfor af Sundhedsstyrelsens vejledning til læger, der behandler
opioidafhængige patienter med substitutionsmedicin, at hvis behandling for stofmisbrug
påbegyndes på sygehus, så skal der med patientens samtykke etableres kontakt til det
kommunale misbrugsbehandlingssystem med henblik på at sikre videreførelse af
behandlingen efter udskrivelse.
Mht. Region Midtjyllands tilkendegivelse om, at der vil blive tale om et øget antal akutte
abstinensbehandlinger, hvilket forventes at give øget behov for sengekapacitet, skal det
bemærkes, at læger, herunder bl.a. regionalt ansatte læger, efter autorisationslovens § 17
om autoriserede sundhedspersoners forpligtelse til at udvise omhu og
samvittighedsfuldhed i deres virksomhed allerede i dag er forpligtede til straks at
iværksætte abstinensbehandling, hvis de bliver bekendt med, at en patient har akutte
abstinenser, som kræver behandling. I det omfang den foreslåede tydeliggørelse af denne
forpligtelse måtte medføre et øget antal akutte abstinensbehandlinger og et øget behov
for sengekapacitet, vil det således være udtryk for, at lægerne ikke hidtil har levet op til
forpligtelsen.
Mht. Region Midtjyllands, Regionshospitalet Horsens’ akutafdelings og Region
Hovedstadens tilkendegivelser om behov for konkretisering og specificering skal det
bemærkes, at autorisationslovens § 41 omhandler lægelig stofmisbrugsbehandling, hvor
der som led i behandlingen anvendes afhængighedsskabende lægemidler. Det er således
patienter med behov for sådan behandling og med behandlingskrævende akutte
abstinenser, som er målgruppen for straksbehandling. Som det fremgår af afsnit 2.6.1.1. i
bemærkningerne til lovforslaget, vil det altid være en konkret lægefaglig vurdering, om der
er tale om behandlingskrævende akutte abstinenser. Med forbehold for, at det vil bero på
en sådan vurdering, er der i bemærkningerne opregnet en række symptomer på akutte
abstinenser, som kræver behandling.
Sundheds- og Ældreministeriet vil henlede Sundhedsstyrelsens og Styrelsen for
Patientsikkerheds opmærksomhed på, at Regionshospitalet Horsens’ akutafdeling med
henblik på at øge behandlingskvaliteten har arbejdet med en lokal retningslinje på
akutafdelingen.
Mht. Rådet for Socialt Udsattes forslag om at præcisere, at den akutte
abstinensbehandling bør fortsætte, indtil kommunen har overtaget ordinationen, skal det
bemærkes, at lægens forpligtelse efter autorisationslovens § 17 gælder, så længe
patienten har akutte abstinenser, som kræver behandling, og at abstinensbehandlingen
kan fortsætte i op til 14 dage, som efter sundhedslovens § 142 er fristen for kommunens
tilbud om lægelig stofmisbrugsbehandling.
Mht. Rådet for Socialt Udsattes kritik af, at det i bemærkningerne til lovforslaget bliver
udlagt som om, en generel forkortelse af behandlingsgarantien ikke har nogen betydning,
skal det bemærkes, at det af bemærkningerne fremgår, at det er brugerrepræsentanterne,
som i forbindelse med undersøgelsen af mulighederne for at forkorte
behandlingsgarantien, gav udtryk for, at en evt. forkortelse ikke nødvendigvis ville være af
stor betydning i forhold til at forbedre indsatsen, og at andre interessenter tilkendegav, at
man umiddelbart havde vanskeligt ved at se sundhedsfaglige eller andre gevinster ved en
forkortelse.
Side 22